VEDTÆGTER
VEDTÆGTER
for
Copydan foreningen KulturPlus
§ 1. Navn og hjemsted
1.1. Foreningens navn er Copydan KulturPlus.
1.2. Foreningens hjemsted er København.
§ 2. Foreningens formål
2.1. Foreningen har til formål gennem sit virke at sikre, at ophavspersoner, udøvende kunstnere, producenter og andre rettighedshavere, uanset nationalitet, modtager et rimeligt vederlag, når deres værker, frembringelser eller præstationer privatkopieres efter ophavsretslovens § 12, blandt andet ved at administrere og kontrollere, herunder opkræve vederlag efter bestemmel- serne i ophavsretslovens §§ 39-46a. Foreningen varetager således forvaltningen af en del af rettighedshavernes kunstneriske virksomhed.
Foreningen er en repræsentativ fællesorganisation for rettighedshavere. Foreningen skal søge at opnå godkendelse af Kulturministeriet jf. ophavsretslovens § 39, stk. 3, til at administrere og kontrollere, herunder opkræve vederlag efter bestemmelserne i ophavsretslovens §§ 39- 46a.
2.2. Foreningen kan som forvaltningsorganisation foretage ethvert faktisk og retligt skridt, som er nødvendigt eller hensigtsmæssigt til fremme af Foreningens formål.
§ 3. Medlemskab
3.1. Ved nærværende vedtægters ikrafttræden består Foreningen af følgende medlemmer opdelt i 3 grupper:
Autorgruppen: Animationssammenslutningen Billedkunstnernes Forbund Dansk Filmfotograf Forbund Dansk Forfatterforening Dansk Journalistforbund Dansk Kapelmesterforening Dansk Metal
KUFA - Kunstnernes Fagforening Danske Dramatikere
Danske Filminstruktører Danske Skønlitterære Forfattere Danske Scenografer
FAF
Foreningen af Danske Sceneinstruktører Klippergruppen, repræsenterende
Dansk Filmklipperselskab,
Dansk Journalistforbund (klippere), og FAF (klippere)
Koda
Koda Dramatik
Udøvergruppen:
Dansk Artist Forbund Dansk Musiker Forbund Dansk Skuespillerforbund Solistforeningen af 1921, Dansk Solistforbund, og
Dansk Organist og Kantor Samfund
Producent/udgivergruppen:
Producent Rettigheder Danmark IFPI Danmark Producentforeningen
3.2. Ved vedtagelsen af disse vedtægter bekræftes medlemsorganisationernes medlemskab og deraf følgende rettigheder og pligter. Oplistningen af medlemsorganisationer i § 3.1. ajour- føres ved navneændringer, optagelse af nye medlemmer eller ophør af medlemskab.
3.3. Medlemskab af Foreningen kan opnås af organisationer, der godtgør, at de for en eller flere bestemte rettighedshaverkategorier repræsenterer en væsentlig del af rettighedshaverne til de værker, frembringelser og præstationer, der ved anvendelse i Danmark forvaltes af Forenin- gen. Væsentlighedskriteriet kan f.eks. være opfyldt, hvis de rettighedshavere, organisationen repræsenterer, i gennemsnit de seneste 3 afregningsår samlet har fået udbetalt et beløb fra Foreningen for brug af værker, frembringelser og præstationer i Danmark svarende til mini- mum halvdelen af gennemsnittet for de medlemsorganisationer, som allerede er medlemmer. Organisationen skal dokumentere, at den er berettiget til at lade sine medlemmers rettighe- der blive forvaltet af Foreningen. Individuelle rettighedshavere kan ikke blive medlemmer. Begæring om optagelse som medlem af Foreningen skal forelægges Foreningens generalfor- samling til godkendelse. Afslag skal begrundes skriftligt. En rettighedshaverkategori kan kun være repræsenteret i Foreningen af én organisation. I særlige tilfælde, f.eks. hvor det faglige tilhørsforhold traditionelt har betinget en rettighedshaverkategoris organisering i for- skellige faglige organisationer, kan Foreningens øverste myndighed dispensere herfra, jf. dog § 3.10.
3.4. For rettighedshaverkategorier hvor der er givet dispensation jf. § 3.3, sidste pkt., eller så- fremt en organisation, der ikke ved nærværende vedtægters ikrafttræden er medlem jf. § 3.1, kan godtgøre at den, for en rettighedshaverkategori hvor der allerede er optaget en eller flere repræsentative organisationer som medlem, repræsenterer en væsentlig del af rettighedsha- verne til de værker, frembringelser og præstationer, der ved anvendelse i Danmark forvaltes af Foreningen, kan Foreningens øverste myndighed beslutte, at en medlemsorganisation in-
denfor denne rettighedshaverkategori skal være en fællesorganisation, som omfatter flere or- ganisationer, der opfylder kravet om repræsentativitet.
3.5. Hvis en medlemsorganisation ikke længere opfylder betingelserne for medlemskab jf. § 3.3, indkalder bestyrelsen til en ekstraordinær generalforsamling med medlemskabets ophør på dagsordenen.
3.6. Den pågældende medlemsorganisation skal senest samtidig med indkaldelsen af generalfor- samlingen særskilt underrettes om forslaget ved anbefalet brev eller lignende og have mulig- hed for at fremføre sine synspunkter på generalforsamlingen, før denne træffer beslutning om, at medlemskabet skal ophøre.
3.7. Generalforsamlingens beslutning om, at medlemskabet skal ophøre, kan af den pågældende medlemsorganisation inden for en frist af 14 dage indbringes for voldgift til prøvelse efter reglerne i § 15.1. Klagen til voldgiftsretten har opsættende virkning på beslutningen.
3.8. Medlemskabet kan opsiges med anbefalet brev eller lignende til Foreningen med mindst ét års varsel til udgangen af et kalenderår. Foreningens administration af det udtrædende med- lems rettigheder ophører først med udgangen af dette varsel.
3.9. Udtræden af Foreningen fritager ikke en medlemsorganisation for sådanne længerevarende forpligtelser over for Foreningen, som medlemsorganisationen gyldigt måtte have påtaget sig under medlemskabet. Fritagelse for sådanne kan først ske, når disse lovligt kan opsiges.
3.10. Dersom en medlemsorganisation ikke i de sidste 5 på hinanden følgende indtjeningsår har oppebåret gennemsnitligt mindst 5 % af udlodningen for en sådan rettighedshaverkategori som medlemsorganisationen er berettiget til at modtage udlodning fra, og dersom rettigheds- havere inden for denne kategori ikke mindst udgør 10 % af medlemsorganisationens samlede medlemstal, kan de øvrige medlemsorganisationer, der repræsenterer den pågældende rettig- hedshaverkategori, ved enstemmig beslutning anmode bestyrelsen om at træffe beslutning om, at den pågældende medlemsorganisation ikke skal deltage i udlodning fra og fastsættelse af fordelingsnøglen for den pågældende rettighedshaverkategori, cf. § 6.1.
3.11. Medlemsorganisationerne har ret til at kommunikere elektronisk med Foreningen.
§ 4. Mandat
4.1. I kraft af medlemskabet overdrager ethvert medlem eneretten til opkrævning af vederlag i forbindelse med privatkopiering efter ophavsretslovens regler til Foreningen samt bemyndi- ger Foreningen til, at foretage ethvert retligt eller faktisk skridt, som er forbundet med vare- tagelsen af denne ret. Medlemmerne giver ligeledes Foreningen mandat til at varetage rettig- hedshavernes interesser i forbindelse med privatkopiering efter ophavsretslovens regler, her- under til, at foretage ethvert faktisk eller retligt skridt, som er forbundet med varetagelsen af disse.
4.2. Foreningens medlemsorganisationer, som i kraft af gensidighedsaftaler med tilsvarende or- ganisationer af skabende eller udøvende kunstnere eller producenter også repræsenterer
udenlandske rettigheder, overdrager tillige disse rettigheder til repræsentation og forvaltning i Foreningen i henhold til § 4.1.
4.3. Foreningen har mandat til at indgå repræsentationsaftaler med forvaltnings- og rettighedsha- verorganisationer i udlandet i det omfang, den enkelte medlemsorganisation ikke har med- delt Foreningen, at denne selv ønsker at indgå sådanne aftaler, enten generelt eller specifikt for visse territorier og/eller rettigheder. I sidstnævnte tilfælde er medlemsorganisationen for- pligtet til at søge at indgå repræsentationsaftaler med udenlandske organisationer, som re- præsenterer rettighedshavere, hvis værker m.v. bruges i Danmark, inden for den enkelte medlemsorganisations rettighedsområde. Foreningen forelægger udkast til repræsentations- aftale for medlemsorganisationerne forud for indgåelsen.
4.4. Foreningen er forpligtet til, på begæring fra en eller flere medlemsorganisationer, at søge at indgå vederlagsaftale med en forening i udlandet for så vidt angår de rettigheder, der henhø- rer under den eller de pågældende medlemsorganisationer.
§ 5. Medlemsorganisationernes forpligtelser
5.1. Medlemsorganisationerne er ansvarlige for at varetage fordeling af udbetalte vederlag, jf. §
13.1. Dette medfører, jf. § 1, stk. 6 og 7 og § 24 i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret, at lovens forpligtelser i forhold til den individuelle fordeling, jf. bestemmelserne i lovens ka- pitel 3, herunder lovens §§ 15-16, oplysning, jf. lovens § 19, stk. 3, gennemsigtighedsrap- port, jf. lovens § 23, samt tilsyn og straf, jf. lovens §§ 38-39, varetages af medlemsorganisa- tionerne. Dette gælder ligeledes for lovens § 18, stk. 4 såfremt en medlemsorganisation har valgt selv at indgå aftaler med udenlandske rettighedshaverorganisationer, jf. § 4.3.
5.2. Foreningen er ikke ansvarlig for medlemsorganisationernes aktiviteter, jf. § 5.1. Ethvert medlem påtager sig over for Foreningen at friholde den for krav fra samtlige rettighedshave- re, danske som udenlandske, som omfattes af den kategori af skabende eller udøvende kunstnere eller producenter, som medlemmet repræsenterer. Såfremt flere medlemmer re- præsenterer samme rettighedskategori, hæfter disse solidarisk over for Foreningen, i det om- fang Foreningen udbetaler det indgåede vederlag som et samlet beløb til disse medlemsor- ganisationer.
5.3. Xxxxxxx medlem er forpligtet til at meddele Foreningen alle de oplysninger om medlemsor- ganisationens fordeling af vederlag m.v., som Foreningen begærer.
5.4. I det omfang en medlemsorganisation ikke overholder sine forpligtelser overfor Foreningen eller sine forpligtelser efter lov om kollektiv forvaltning, eller hvis bestyrelsen skønner der er risiko herfor, kan der vedtages sanktioner af bestyrelsen i Foreningen, herunder at udbeta- ling af vederlag tilbageholdes, at fordelingen af vederlag til de enkelte rettighedshavere skal foretages af Foreningens administration eller at vederlag udbetales til den medlemsorganisa- tion, der efter bestyrelsens skøn repræsenterer flest rettigheder, og som er i stand til at garan- tere, at der vil ske udbetaling til alle rettighedshavere inden for kategorien.
5.5. Som udgangspunkt følger dækningen af Foreningens udgifter medlemsorganisationernes procentvise andel af Foreningens udlodninger. Foreningens udgifter fratrækkes før fordeling
som fastsat ved aftale mellem medlemsorganisationerne. I tilfælde af uenighed afgøres spørgsmålet ved voldgift efter reglerne i § 15.2.
5.6. Medlemmer af Foreningen er forpligtet til at bidrage til etableringen af et fordelingsgrund- lag. Omkostningerne til fordelingsgrundlaget aftales mellem medlemsorganisationerne. I til- fælde af uenighed afgøres spørgsmålet ved voldgift efter reglerne i § 15.2.
§ 6. Medlemsorganisationernes rettigheder
6.1. Medlemsorganisationerne har ret til at modtage udlodninger fra Foreningen i overensstem- melse med de ved aftale eller voldgift fastsatte fordelingsnøgler. Er en sådan fordelingsnøgle ikke fastsat, kan udlodninger ikke finde sted.
6.2. Såfremt det, jf. § 3.4., er bestemt at en medlemsorganisation inden for en rettighedshaverka- tegori skal være en fællesorganisation, som omfatter flere organisationer, kan denne fælles- organisation beslutte at udlodning efter en fastsat nøgle, skal ske til de enkelte organisationer i fællesorganisationen.
6.3. Såfremt der ikke inden 6 måneder efter udgangen af det regnskabsår hvor et vederlag er ind- hentet er opnået enighed om den indbyrdes fordeling mellem medlemsorganisationer, der re- præsenterer samme rettighedskategori, eller er taget skridt til åbning af voldgift, der kan løse uenigheden, jf. § 15.2, kan Foreningens bestyrelse udbetale pengene til den medlemsor- ganisation, der efter bestyrelsens skøn repræsenterer flest rettigheder, jf. § 3.3, og som er i stand til at garantere, at der vil ske udbetaling til alle rettighedshavere inden for kategorien. Hvis Foreningens bestyrelse ikke ser sig i stand til at udøve et sådant skøn, kan den selv ind- bringe sagen til afgørelse ved voldgift. Udgiften hertil afholdes i så fald af de implicerede medlemsorganisationer i et forhold, der svarer til voldgiftens udfald.
6.4. I tilfælde hvor en rettighedshaverkategori er delt blandt flere medlemsorganisationer jf. § 3.3, sidste punktum, og disse er uenige om administrationen af vederlaget, kan det vedtages af bestyrelsen i Foreningen, at fordelingen af vederlag til de enkelte rettighedshavere inden- for en sådan rettighedshaverkategori skal foretages af Foreningens administration.
§ 7. Afstemninger
7.1. Hver medlemsorganisation udpeger én repræsentant på den årlige generalforsamling samt én suppleant.
7.2. Foreningen består af 3 afstemningsgrupper, som repræsenterer henholdsvis de skabende kunstnere, de udøvende kunstnere og producenterne.
7.3. Ingen beslutninger på en generalforsamling eller budgetmedlemsmødet kan træffes uden enighed mellem de 3 afstemningsgrupper.
7.4. Medlemsorganisationer, der ikke var medlemmer ved vedtagelsen af disse vedtægter, opnår først stemmeret og valgbarhed til bestyrelsen 3 hele regnskabsår efter opnåelse af medlem- skabet af Foreningen.
7.5. Det er en forudsætning for at stemme på en generalforsamling eller budgetmedlemsmødet, at en medlemsorganisation har modtaget udlodninger fra Foreningen i det seneste regnskabsår jf. § 6.1, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, som f.eks. manglende enighed om fordeling af vederlag.
7.6. Såfremt en medlemsorganisation repræsenterer både autorrettigheder og/eller udøverret- tigheder og/eller producentrettigheder, indgår medlemsorganisationens repræsentant i den afstemningsgruppe, der afspejler den rettighedsgruppe, som nyder størst indflydelse i med- lemsorganisationen, f.eks. udgør flertallet i medlemsorganisationens styrende organ.
7.7. Inden for hver enkelt gruppe har medlemmerne stemmeret, således at 70 % af stemmerne regnes efter antallet af stemmeberettigede og 30 % efter forholdstal svarende til de stemme- berettigedes andele af udlodninger fra Foreningen i det seneste regnskabsår jf. § 6.1. I anlig- gender, der udelukkende vedrører henholdsvis lyd- eller videosiden, deltager alene de med- lemmer, som er lodtagere i fordelingen for den pågældende side. I så fald har medlemmerne stemmeret på samme måde som ovenfor nævnt.
7.8. Hver afstemningsgruppe vælger 2 medlemmer til bestyrelsen jf. § 9.1, som hver især repræ- senterer henholdsvis lyd- og videosiden.
7.9. Bestyrelsens forperson, som også er forperson for Foreningen KulturPlus, vælges af general- forsamlingen blandt de valgte bestyrelsesmedlemmer.
7.10 Afstemningsgrupperne fastsætter selv nærmere regler for deres styrelse m.v. Medmindre an- det vedtages, er det gruppens medlemmer af bestyrelsen, som indkalder til gruppemøde.
§ 8. Generalforsamling og budgetmedlemsmødet
8.1. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
8.2. Det påhviler bestyrelsens forperson, med mindst 3 ugers varsel med angivelse af dagsorden, at indkalde til den årlige generalforsamling, der afholdes hvert år inden udløbet af maj må- ned, og budgetmedlemsmødet, der afholdes hvert år inden udgangen af november måned. Budgetmedlemsmødet skal vedtage budgettet og fastsætte eventuelt vederlag til bestyrelsens forperson og bestyrelsens medlemmer, eventuelt herunder observatører.
8.3. Det påhviler bestyrelsens forperson at indkalde til ekstraordinær generalforsamling med det i
§ 8.2. angivne varsel med angivelse af dagsorden, såfremt bestyrelsens forperson, mindst 3 medlemsorganisationer, 2 bestyrelsesmedlemmer eller Foreningens revisor begærer dette.
8.4. Budgetmedlemsmødet og ekstraordinære generalforsamlinger ledes af bestyrelsens forper- son.
8.5. Den årlige generalforsamling skal minimum have følgende punkter på dagsordenen:
1. Valg af dirigent.
2. Forpersonens aflæggelse af bestyrelsens beretning om årets virksomhed.
3. Fremlæggelse af årets regnskab og godkendelse af dette.
4. Den generelle politik for fordeling af vederlag til rettighedshaverne.
5. Den generelle politik for anvendelse af ufordelbare midler.
6. Den generelle investerings- og risikostyringspolitik.
7. Den generelle politik for fradrag i vederlag til rettighedshaverne.
8. Beslutning om anvendelse af ufordelbare midler til rådighed.
9. Godkendelse af den årlige gennemsigtighedsrapport.
10. Redegørelse for individuelle erklæringer om interessekonflikter jf. §§ 9.7 og 10.2
11. Forslag fra medlemmerne.
12. Valg af bestyrelse.
13. Valg af forperson blandt de valgte bestyrelsesmedlemmer.
14. Valg af revisor(er).
15. Eventuelt.
8.6. Forslag fra medlemmerne skal for at kunne behandles på en generalforsamling eller budget- medlemsmødet være den daglige ledelse i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens el- ler budgetmedlemsmødets afholdelse. Det påhviler den daglige ledelse at udsende indkomne forslag så hurtigt som muligt og senest 1 uge før generalforsamlingens eller budgetmed- lemsmødets afholdelse.
8.7. Der kan ved hver generalforsamling gives fuldmagt til andre medlemsorganisationer. Hver medlemsorganisation kan dog højst repræsentere én anden organisation ved fuldmagt og kun inden for samme rettighedsgruppe.
8.8. Medlemsorganisationerne har mulighed for at afgive stemmer elektronisk, såfremt de ikke har mulighed for at være repræsenterede på en generalforsamling eller budgetmedlemsmø- det. Elektronisk afstemning skal være afsluttet senest 3 dage før afholdelsen af generalfor- samlingen eller budgetmedlemsmødet.
§ 9. Bestyrelsen
9.1. Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af 6 medlemmer, der vælges af generalforsam- lingen, jf. § 7.8. Bestyrelsen varetager Foreningens tilsynsfunktion, jf. § 8 i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret og fastsætter nærmere retningslinjer og procedurer vedrørende kla- gebehandling. Retningslinjerne vil være tilgængelige på Foreningens hjemmeside.
9.2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når alle 3 afstemningsgrupper er repræsenteret. Bestyrel- sens beslutninger træffes ved enstemmighed. Beslutninger, jf. §§ 5.4, 6.3. og 6.4., træffes ved enstemmighed blandt bestyrelsesmedlemmer, der ikke repræsenterer de(n) medlemsor- ganisation(er) eller rettighedskategori(er) som beslutningen vedrører.
9.3. Det påhviler bestyrelsens forperson at indkalde til bestyrelsesmøder så vidt muligt med 14 dages varsel. Bestyrelsesmøde skal holdes, når mindst 2 medlemmer kræver det.
9.4. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om, at observatører deltager i bestyrelsesmøder. Bestyrelsen kan træffe nærmere beslutning om retningslinjer for observatørernes deltagelse i bestyrelsesmøder.
9.5. Generalforsamlingen kan efter indstilling fra bestyrelsen fastsætte driftsregulativ for For- eningen
9.6. Der kan fastsættes et passende vederlag til bestyrelsens forperson og medlemmerne af besty- relsen.
9.7. Medlemmer af bestyrelsen skal hvert år afgive en individuel erklæring om interessekonflik- ter m.v., der indeholder de oplysninger der fremgår af § 9, stk. 3, i lov om kollektiv forvalt- ning. Erklæringen skal være den daglige ledelse i hænde senest 3 måneder efter afslutningen af et regnskabsår.
9.8. Når et bestyrelsesmedlem træder ud af bestyrelsen, indtræder i stedet suppleanten fra samme medlemsorganisation. Suppleanten overtager posten til valgperiodens udløb på førstkom- mende generalforsamling.
§ 10. Den daglige ledelse
10.1. Bestyrelsen ansætter en direktør, som er ansvarlig for Foreningens daglige drift.
10.2. Direktøren skal hvert år afgive en individuel erklæring om interessekonflikter mv., der inde- holder de oplysninger der fremgår af § 9, stk. 3, i lov om kollektiv forvaltning.
§ 11. Referater
11.1. Af generalforsamlinger, budgetmedlemsmøder og bestyrelsesmøder tager direktøren eller den, der er bemyndiget hertil, referat. Dette skal godkendes af bestyrelsen senest på næste bestyrelsesmøde. Referatet udsendes herefter til medlemsorganisationerne senest 7 dage efter godkendelsen. Godkendelse af referater skal fremgå af referat for det efterfølgende møde.
§ 12. Tegningsregler
12.1. Foreningen tegnes udadtil af bestyrelsens forperson i forening med direktøren. Bestyrelsen kan meddele prokura.
§ 13. Vederlagsfordeling
13.1. Foreningen har ingen formue. Efter fradrag af administrationsomkostningerne udbetales hele det til Foreningen indgåede vederlag til medlemsorganisationerne efter de ved aftale eller voldgift fastsatte fordelingsnøgler til viderefordeling blandt rettighedshaverne under den ret- tighedskategori, som den enkelte medlemsorganisation repræsenterer. En tredjedel af det år- lige beløb til udbetaling skal anvendes til kulturelle formål, jf. ophavsretslovens § 39.
§ 14. Budget, regnskab og gennemsigtighedsrapport
14.1. På grundlag af indstilling fra bestyrelsen vedtager budgetmedlemsmødet senest med udgan- gen af november måned budget for det kommende kalenderår.
14.2. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
14.3. Foreningen udarbejder en årlig gennemsigtighedsrapport, jf. § 23 i lov om kollektiv forvalt- ning af ophavsret. Rapporten omfatter ikke medlemsorganisationernes forvaltning, herunder fordeling, der omfattes af § 5.1.
14.4. Foreningens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor.
14.5. Foreningens gennemsigtighedsrapport revideres af en statsautoriseret revisor eller en regi- streret revisor.
§ 15. Voldgift
15.1. Enhver tvist, som måtte opstå vedrørende Foreningens forhold, forhold mellem medlemsor- ganisationerne og Foreningen samt forhold mellem repræsenterede rettighedshavere og For- eningen, skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet ved- tagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen.
15.2 Ved eventuel uenighed om vederlagsfordelingen eller dækningen af Foreningens udgifter mellem medlemsorganisationer, der repræsenterer forskellige kategorier af rettighedshavere såvel som mellem medlemsorganisationer, der repræsenterer samme kategori af rettigheds- havere, afgøres spørgsmålet med de begrænsninger, der måtte være indeholdt i indgåede af- taler, ved voldgift efter § 15.1.
§ 16. Eksklusion
16.1. Såfremt en medlemsorganisation ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til disse vedtæg- ter, eller undlader at efterkomme et af generalforsamlingen lovligt udstedt påbud, eller på af- gørende måde modarbejder Foreningens virksomhed og interesser, kan generalforsamlingen beslutte at ekskludere medlemsorganisationen fra Foreningen.
16.2. Den pågældende medlemsorganisation skal senest samtidig med indkaldelsen af generalfor- samlingen særskilt underrettes om forslaget ved anbefalet brev eller lignende og have mulig- hed for at fremføre sine synspunkter over for generalforsamlingen, før denne træffer beslut- ning om eksklusionsforslaget.
16.3. Generalforsamlingens beslutning om eksklusion kan af den pågældende medlemsorganisati- on inden for en frist af 14 dage indbringes for voldgift til prøvelse, jf. § 15.1. Klagen til voldgiftsretten har opsættende virkning på beslutningen.
16.4. Eksklusionen fritager ikke den ekskluderede medlemsorganisation for at fyldestgøre sine forpligtelser over for Foreningen indtil det tidspunkt, medlemsorganisationen selv kunne væ- re udtrådt med vedtægtsmæssigt varsel, dog undtaget § 3.9.
-----ooo0ooo-----
Således vedtaget på stiftende generalforsamling den 18. september 1992
Revideret og efterfølgende godkendt af generalforsamlingen den 25. november 1994 Revideret og efterfølgende godkendt af generalforsamlingen den 30. april 1996