Mødedokument

Den 29.-31. oktober 2018 rejste en delegation på syv INTA-medlemmer til Pretoria for at deltage i det fælles parlamentariske møde mellem EU og Sydafrika, men besøgte også Johannesburg og Cape Town for bedre at kunne vurdere gennemførelsen af EU-SADC- ØPA'en og de bilaterale handels- og investeringsforbindelser mellem EU og Sydafrika.

Under den anden rejse til Sydafrika den 3.-7. april 2023 besøgte syv INTA-medlemmer Pretoria, Johannesburg og Cape Town for at drøfte gennemførelsen af EU-SADC-ØPA'en.

Siden undertegnelsen af EU-SADC-ØPA'en har Delegationen for Forbindelserne med Sydafrika afholdt i alt 26 interparlamentariske møder, der omfattede udvekslinger om gennemførelsen af EU-SADC-ØPA'en.

Overblik over EU-SADC-ØPA'en

Den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Southern African Development Community (SADC) blev indgået den 10. juni 2016 mellem EU og seks sydafrikanske lande. Disse lande omfatter Botswana, Eswatini, Lesotho, Mozambique, Namibia og Sydafrika. Den har fundet midlertidig anvendelse siden den 10. oktober 2016, da ikke alle EU-medlemsstater har ratificeret ØPA'en. Mozambique har anvendt den midlertidigt siden den 4. februar 2018, Angola, som er medlem af SADC-regionen, deltog også i forhandlingerne om EU-SADC- ØPA'en. Landet undertegnede imidlertid ikke aftalen i 2015. I stedet blev parterne enige om at indføje en særlig klausul om Angolas tiltrædelse af ØPA'en.

Denne aftale er vigtig, da den er den første ØPA mellem EU og en afrikansk region. Den er også den første fuldt operationelle regionale ØPA i Afrika, hvor alle partnere gennemfører de toldnedsættelser, som er beskrevet i aftalen.

SADC-ØPA-gruppen af lande består ikke af hele SADC-blokken, men snarere af medlemmer af Toldunionen for Det Sydlige Afrika (SACU) og Mozambique, mens Angola har mulighed for at tiltræde i fremtiden. SADC's regionale økonomiske fællesskab omfatter 16 medlemsstater med primært fokus på økonomisk udvikling, fred, sikkerhed, fattigdomsbekæmpelse og en forbedret levestandard for befolkningen i det sydlige Afrika gennem regional integration. Disse mål understøttes af demokratiske principper og bæredygtig udvikling som fastsat i SADC-traktaten, der blev undertegnet i 1992. Seks andre SADC-medlemmer har forhandlet om ØPA'er med EU som en del af andre regionale grupper i Afrika.

Forhandlingerne om ØPA'en blev indledt i 2004 og var ledsaget af kritik. Der blev givet udtryk for bekymring over, at etableringen af en frihandelsramme for varer mellem nationer

med forskellige udviklings- og forhandlingsniveauer kunne forstyrre de lokale produktionssystemer, mindske de offentlige indtægter og være i modstrid med målet om regional integration.

EU-SADC-ØPA'en bygger på principperne i Cotonouaftalen og har til formål at mindske fattigdommen gennem et handelspartnerskab, fremme regional integration, økonomisk samarbejde og god regeringsførelse. Den indeholder regler om handel med varer med asymmetrisk adgang til fordel for SADC-ØPA-landene. Følsomme produkter kan fritages fra fuld liberalisering, og der kan anvendes beskyttelsesforanstaltninger for at beskytte den hjemlige produktion og nye industrier. Toldunionen for Det Sydlige Afrika (SACU) yder toldfri og kvotefri behandling af en betydelig del af EU's eksport til regionen, som omfatter 84,9 % af disse varer. Yderligere 12,9 % af EU's eksport er omfattet af en delvis liberalisering, der omfatter nedsatte toldsatser eller toldkontingenter.

EU tilbyder øjeblikkelig told- og kvotefri adgang til varer fra Botswana, Eswatini, Lesotho, Mozambique og Namibia samt præferenceadgang for 98,7 % af varerne fra Sydafrika. Til gengæld er SADC-ØPA-landene blevet enige om en gradvis toldliberalisering over en periode på op til 10 år. Der blev indført særlige beskyttelsesmekanismer og foranstaltninger for at beskytte følsomme produkter mod fuld liberalisering. SADC-ØPA-landene har beføjelse til at forhøje tolden eller indføre kvoter for import fra EU, navnlig i tilfælde, hvor denne import forstyrrer eller udgør en betydelig trussel mod en bestemt økonomisk sektor eller indenlandsk industri.

Denne aftale fokuserer primært på handel med varer og behandler ikke handel med tjenesteydelser, investeringer eller andre spørgsmål såsom intellektuel ejendomsret, konkurrence og offentlige udbud. Der er dog en bestemmelse om, at der skal forhandles aftaler om disse spørgsmål i fremtiden. EU-SADC-ØPA'en indeholder også et kapitel om handel og bæredygtig udvikling, der dækker sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. Desuden indeholder den et kapitel om samarbejdsområder, hvori der fastsættes prioriteter såsom forbedring af konkurrenceevnen og imødegåelse af begrænsninger på udbudssiden.

Inden for rammerne af kapitlet om handel og bæredygtig udvikling bekræfter begge parter deres tilsagn om at fremme international handel på en måde, der bidrager til målet om bæredygtig udvikling (med dets søjler "økonomisk udvikling", "social udvikling" og "miljøbeskyttelse"). Desuden indeholder dette kapitel bestemmelser vedrørende multilaterale miljø- og arbejdsstandarder og -aftaler. Det er vigtigt at bemærke, at bestemmelserne vedrørende internationale arbejds- og miljøforpligtelser ikke er omfattet af nogen tvistbilæggelsesmekanisme. De er i stedet kun genstand for konsultationer, der gennemføres gennem den fælles handels- og udviklingskomité, som blev nedsat inden for rammerne af ØPA'en og består af højtstående embedsmænd fra begge sider.

Angolas tiltrædelse

Angola, der i øjeblikket er klassificeret som et mindst udviklet land (LDC) og deltager i EU's generelle toldpræferenceordning (GSP), nyder godt af præferencebehandling. Landet er omfattet af ordningen "alt undtagen våben" (EBA), som afskaffer told og kvoter for al import af varer, der kommer ind i EU fra de mindst udviklede lande. Eftersom Angola forventes at miste sin status som mindst udviklet land i februar 2024, vil landet miste sin præferenceadgang til EU-markedet under EBA-ordningen. For at bevare sin ubegrænsede

adgang til EU-markedet indgav Angola i februar 2020 en officiel ansøgning om at tiltræde EU-SADC-ØPA'en. Efterfølgende godkendte Det Fælles Råd i juli 2022 Angolas anmodning om at indlede tiltrædelsesforhandlinger.

Fælles overvågningsrapport og gennemgang af ØPA'en

EU og SADC er i øjeblikket i færd med at udarbejde en fælles overvågningsrapport om EU- SADC-ØPA'en.

Processen begyndte, efter at den endelige liste over overvågningsindikatorer blev vedtaget i fællesskab på det 7. møde i den fælles handels- og udviklingskomité i februar 2021.

Efterfølgende blev der udsendt et spørgeskema baseret på disse indikatorer til alle SADC- ØPA-landenes kontaktpunkter for at vejlede dem i deres dataindsamlingsindsats for så vidt angår overvågningsindikatorerne. På trods af forskellige interne frister fastsat af SADC's sekretariat og drøftelser om spørgsmålet på dens tekniske møder gav SADC-ØPA-landene imidlertid ingen input.

Som reaktion herpå udpegede den fælles handels- og udviklingskomité overvågningskoordinatorer, der repræsenterede både Kommissionen og SADC-sekretariatets ØPA-enhed, til at arbejde på et udkast til fælles rapport ved hjælp af EU-datakilder og internationale datakilder. Dette skete sideløbende med det forventede input af nationale data fra SADC-ØPA-landene. Det var først i oktober 2022, at SADC's sekretariat modtog begrænsede data fra Namibia uden input fra andre SADC-ØPA-lande.

Efterfølgende foreslog overvågningskoordinatorerne den 9. fælles Handels- og Udviklingskomité, at et udkast til en fælles rapport, der hovedsagelig var udarbejdet fra EU- datakilder og internationale datakilder, blev rundsendt til alle parter med henblik på bemærkninger. Dette skete i begyndelsen af december 2022, og SADC-ØPA-landene forventedes at fremsætte deres bemærkninger inden udgangen af februar 2023.

Europa-Kommissionen har iværksat en omfattende efterfølgende evaluering af EU-SADC- ØPA'en i overensstemmelse med dens forpligtelse i henhold til revisionsklausulen. Den offentliggjorde et udkast til indledende rapport med henblik på denne evaluering den 15. maj 2023 og en endelig indledende rapport den 21. juni 2023, hvori den skitserede evalueringens mål, anvendelsesområde og metodologiske tilgang. Kommissionen har indgået kontrakt med et konsortium under ledelse af BKP Economic Advisors GmbH/SQ Consult B.V om at udarbejde en ekstern evalueringsundersøgelse. Den eksterne evalueringsundersøgelse vil støtte Kommissionens egen evaluering af aftalen og også danne grundlag for parternes fælles gennemgang af ØPA'en. Evalueringsundersøgelsen forventes afsluttet senest i april 2024.

Formålet med den efterfølgende evaluering er at vurdere, om ØPA'en har givet de forventede resultater, og om der er plads til forbedring af ØPA'ens funktionsmåde, som kan danne grundlag for politiske anbefalinger. Evalueringen vil omfatte hele aftalens gennemførelsesperiode siden starten på den midlertidige anvendelse i 2016 eller i 2018 (for Mozambiques vedkommende) indtil nu, idet der, hvor det er relevant, også sammenlignes med en periode på fem år forud for aftalen (dvs. fra 2011). Kommissionen påpeger, at evalueringen med hensyn til geografisk rækkevidde primært vil omfatte aftaleparterne, selv om visse globale virkninger (f.eks. klimaændringer) også vil blive dækket.

SADC-ØPA-landene er imod ikkestatslige aktørers fælles deltagelse i overvågningen af ØPA'en. EU foreslog at afholde en fælles konference med SADC på femårsdagen for ØPA'en,

men tilbuddet blev ikke taget op af SADC. I stedet blev der planlagt en handelskonference med deltagelse af repræsentanter for erhvervslivet.

Skiftende geopolitiske forhold

Flere geopolitiske og geoøkonomiske faktorer har indflydelse på baggrunden for gennemførelsen af EU-SADC-ØPA'en, herunder konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Covid-19-pandemien, udvidelsen af BRIKS-gruppen og brexit har yderligere understreget behovet for en anden tilgang til forbindelserne med SADC-ØPA-landene. På et dialogmøde med civilsamfundet om evalueringen af EU-SADC-ØPA'en, som fandt sted den

31. maj 2023, understregede Kommissionens Generaldirektorat for Handel, at strategiske udfordringer såsom krigen i Ukraine, Kinas voksende rolle i Afrika eller EU's behov for adgang til kritiske råstoffer kræver fortsatte tætte handelsforbindelser mellem EU og det sydlige Afrika.

Handelen mellem EU og SADC sammenlignet med andre vigtige handelspartnere

EU er SADC-ØPA-regionens største handelspartner foran Kina, USA, Det Forenede Kongerige, Indien, Brasilien og Rusland med en opadgående tendens siden undertegnelsen af ØPA'en. Kun Kina har kunnet følge denne tendens, men forblev på andenpladsen fra 2016- 2022. USA og Indien følger efter på et lavere niveau. Det er lykkedes EU at være den vigtigste partner med hensyn til varehandel (blandt ovennævnte partnere) for de tre største økonomier i SADC-ØPA-landene – Sydafrika, som er langt den største økonomi, efterfulgt af Mozambique og Namibia. SADC's vigtigste eksport til EU, med undtagelse af Sydafrika, er uforarbejdede landbrugsvarer og råstoffer. Det skal også bemærkes, at med undtagelse af Sydafrika handler alle andre SADC-ØPA-lande primært med Sydafrika og andre stater på det afrikanske kontinent, hvilket understreger målet om regional integration.

I 2021 var EU Sydafrikas største handelspartner og tegnede sig for 22 % af dets samlede handel. Sydafrikas eksport til EU var forskelligartet. Landbrugsfødevarer, køretøjer, kemikalier og maskiner tegnede sig for 54 % af landets eksport til EU. EU-markedet har især været gavnligt for landbrugssektoren. Kapital og varer med høj værditilvækst tegner sig for en større andel af Sydafrikas eksport til EU sammenlignet med resten af verden.

EU-27 indtager også førstepladsen blandt udvalgte partnere inden for varehandel med Mozambique. Ikke desto mindre er Mozambiques varehandel med Kina mere end tredoblet siden 2016 – fra 0,5 mia. EUR til 1,6 mia. EUR i 2022. Ligeledes er varehandelen mellem Mozambique og Indien mere end fordoblet, idet den er steget fra 0,9 mia. EUR i 2016 til 2,2 mia. EUR i 2022. Til sammenligning har stigningen i varehandelen mellem EU og Mozambique ikke været så imponerende, idet varehandelen steg fra 1,7 mia. EUR (2016) til 2,6 mia. EUR (2022).

Namibias handelsaktivitet nåede op på 16 mia. EUR i 2022 og er steget med en tredjedel siden undertegnelsen af ØPA'en i 2016. Landets handel med EU blev næsten fordoblet fra 1,1 mia. EUR til 2 mia. EUR. Det er bemærkelsesværdigt, at Namibias handel med Kina næsten blev nidoblet, fra 0,3 mia. EUR til 2,6 mia. EUR, hvilket oversteg handelen mellem EU og Namibia. USA og Indien halter derimod langt bagefter, idet de hver især ligger på 0,6 mia.

EUR og 0,4 mia. EUR.

Handelen mellem EU og Botswana forblev stabil på trods af en mindre forstyrrelse i 2020

som følge af pandemien og steg igen i 2022. I modsætning til andre SADC-ØPA-lande har Kina måttet kæmpe for at etablere en stærk tilstedeværelse i Botswana. Ikke desto mindre firedobledes handelen mellem Kina og Botswana fra 0,1 til 0,4 mia. EUR mellem 2016 og 2022, mens handelen mellem EU og Botswana faldt fra 2,6 mia. EUR til 1,8 mia. EUR fra 2021 til 2022,

Blandt SADC-ØPA-partnerne har Eswatini og Lesotho en relativt lille handelskapacitet. Eswatinis handel nåede op på 4,3 mia. EUR i 2022 (en stigning fra 2,9 mia. EUR i 2016), og Kina var landets vigtigste handelspartner med 0,3 mia. EUR i 2022. Handelen mellem EU og Eswatini har ligget mellem 0,1 og 0,2 mia. EUR siden 2016. Lesothos handel med EU steg betydeligt og nåede op på 0,3 mia. EUR i 2022, mens landets handel med Kina forblev på 0,1 mia. EUR. Handelen med andre partnere som USA, Brasilien, Rusland og Det Forenede Kongerige var minimal. Indiens handel med Lesotho nåede kun op på 0,1 mia. EUR i 2020.

BILAG: ENHEDER ELLER PERSONER,

SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

I henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen erklærer ordføreren at have modtaget input fra følgende enheder eller personer som led i udarbejdelsen af betænkningen, inden vedtagelsen i udvalget:

Enhed og/eller person

Representative United Nations Development Programme, Botswana

Representative World Bank, Botswana

Representative of the Botswana Ministry of Investment, Trade and Industry

SATUCC, BFTU and Bocongo (SADC-Council of NGOs), Botswana

Botswana Centre for Human Rights

German Ambassador to Botswana

Xxxxxxxxx-Xxxxx-Stiftung, Botswana Office

Deutsche Gesellschaft für internationale Zusammenarbeit (GiZ), Representatives of Botswana and Germany

Representatives of the Embassy of Botswana to the EU

Head of Unit Department Africa, German Ministry for Development and Cooperation (BMZ)

Ambassador of Namibia to the EU

Representatives of the Embassy of Mozambique to the EU

Representatives of the Embassy of Lesotho to the EU

Representatives of the Embassy of Eswatini to the EU

Representatives EU Delegation Namibia

hanseWasser Bremen GmbH

Representatives of City Council of Windhoek, Namibia,

Representatives of the Senate of Bremen, Germany

Representatives of Trade Union Congress of Namibia (TUCNA)

Xxxxxxxxx-Xxxxx-Stiftung, Namibia Office

Institute for Economic Justice, South Africa

Ambassador of the EU to South Africa

Trade Representatives, EU Delegation South Africa

German Ambassador to South Africa

German Chamber of Commerce South Africa

Ambassador of the Republic of South Africa to the EU

Xxxxxxxxx-Xxxxx-Stiftung, South Africa Office

Ordføreren har udarbejdet ovenstående liste på eget ansvar.

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelse af den økonomiske partnerskabsaftale (ØPA) mellem EU og Southern African Development Community (SADC)

(2023/2065(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side1,

– der henviser til sin beslutning om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side2,

– der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2022 om resultatet af Kommissionens kritiske gennemgang af 15-punktshandlingsplanen om handel og bæredygtig udvikling3,

– der henviser til sin beslutning af 23. juni 2022 om fremtiden for handelsforbindelserne mellem EU og Afrika4,

– der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om en ny EU-Afrika-strategi – et partnerskab for bæredygtig og inklusiv udvikling5,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021 med titlen "Gennemgang af handelspolitikken – en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik" (COM(2021)0066),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne aftale" (COM(2019)0640),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152),

– der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 11. oktober 2022 med titlen "Individual information sheets on implementation of EU Trade Agreements" (Individuelle informationsblade om gennemførelsen af EU's handelsaftaler) (SWD(2022)0730),

– der henviser til Kommissionens holdningsdokument om bæredygtighedsvurderingen til støtte for handelsforhandlingerne med Angola om tiltrædelse af ØPA'en mellem EU og

1 EUT L 250 af 16.9.2016, s. 3.

2 EUT C 204 af 13.6.2018, s. 222.

3 EUT C 132 af 14.4.2023, s. 99.

4 EUT C 32 af 27.1.2023, s. 74.

5 EUT C 494 af 8.12.2021, s. 80.

SADC,

– der henviser til aftalen om fremme af bæredygtige investeringer mellem Den Europæiske Union og Republikken Angola (EU-Angola-SIFA'en),

– der henviser til FN's rammekonvention om klimaændringer, herunder Parisaftalen fra 2015,

– der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,

– der henviser til publikationen af 19. oktober 2021 fra De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD) med titlen "Transforming Southern Africa: Harnessing Regional Value Chains and Industrial Policy for Development" (Omstillingen af det sydlige Afrika: udnyttelse af regionale værdikæder og industripolitik til udvikling),

– der henviser til aftalen om etableringen af det afrikanske kontinentale frihandelsområde,

– der henviser til den fælles erklæring fra det 26. interparlamentariske møde mellem EU og Sydafrika, som fandt sted den 31. oktober og den 1. november 2018,

– der henviser til SADC's Vision for 2050,

– der henviser til SADC's strategi og køreplan for industrialisering (2015-2063),

– der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs initiativudtalelse med titlen "Næste generation af handel og bæredygtig udvikling – Revision af 15- punktshandlingsplanen"6,

– der henviser til den efterfølgende evaluering af den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og SADC – indledende rapport af 21. juni 2023,

– der henviser til møderne i EU-SADC-ØPA-Udvalget for Handel og Udvikling, navnlig dets sjette til niende møde,

– der henviser til den globale rapport om fødevarekriser fra 2021,

– der henviser til studiet fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Parlamentarisk Forskning af 22. november 2023 med titlen "EU-Southern African Development Community Economic Partnership Agreement: A geo-economic perspective" (Den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Southern African Development Community: et geoøkonomisk perspektiv)7,

– der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

6 EUT C 105 af 4.3.2022, s. 40.

7 Studie – "EU-Southern African Development Community Economic Partnership Agreement: A geo-economic perspective", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning, 22. november 2023.

– der henviser til udtalelse fra Udviklingsudvalget,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A9-0024/2024),

A. der henviser til, at geopolitiske forandringer, herunder coronaviruspandemien, Ruslands angrebskrig mod Ukraine og de økonomiske konsekvenser heraf, har ført til, at Afrika har repositioneret sig, og at landene i det globale syd har en mere selvbestemt rolle på den internationale scene, som fremmer deres egne interesser og bidrag;

B. der henviser til, at sammenslutningen af betydningsfulde lande i det globale syd i BRIKS-alliancen (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), som skal udvides med yderligere seks lande fra 2024 som følge af den afgørelse, der blev truffet på BRIKS-topmødet i august 2023, understreger vigtigheden af at opretholde samarbejdet med landene i det globale syd på lige og retfærdige vilkår;

C. der henviser til, at Sydafrika spiller en fremtrædende rolle som brobygger mellem Den Europæiske Union og det afrikanske kontinent og som partner i håndteringen af globale udfordringer;

D. der henviser til, at post-Cotonouaftalen vil blive den nye overordnede ramme for alle ØPA'er, herunder ØPA'en med SADC, samt en vigtig reference for fremtidige revisioner af disse aftaler;

E. der henviser til, at alle interessenters, nemlig civilsamfundets, erhvervsrepræsentanters og fagforeningers, fulde deltagelse i gennemførelsen og overvågningen af EU-SADC- ØPA'en er afgørende for en rettidig indkredsning af udfordringer, muligheder og prioriteter og for overvågningen af de respektive aftalte foranstaltninger;

F. der henviser til, at Angola er i gang med at tiltræde EU-SADC-ØPA'en; der henviser til, at EU og Angola har afsluttet forhandlingerne om en aftale om fremme af bæredygtige investeringer (SIFA);

G. der henviser til, at særlig og differentieret behandling er et grundlæggende princip i Verdenshandelsorganisationen (WTO), og at princippet om udviklingsvenlig politikkohærens bør være styrende for EU's handelsforbindelser med udviklingslandene;

H. der henviser til, at manglende ligestilling mellem kønnene i gennemsnit koster Afrika syd for Sahara seks procent af regionens årlige BNP, hvilket bringer kontinentets bestræbelser på inkluderende menneskelig udvikling og økonomisk vækst i fare; der henviser til, at en stigning i kønsskævheden på én procent reducerer et lands indeks for menneskelig udvikling med 0,75 %;

I. der henviser til, at SADC-ØPA-landene står over for udfordringer såsom rodfæstede uligheder og en stor afhængighed af eksport af uforarbejdede råstoffer og landbrugsprodukter;

J. der henviser til, at disse uligheder har vist sig at være en hindring for bredt funderede industrialiseringsbestræbelser og undertiden fører til korruption og nødvendiggør, at der udvikles differentierede politikker for at tackle økonomiske uligheder i og mellem landene i SADC-regionen;

K. der henviser til, at SADC's Vision for 2050 bygger på tre søjler: industriel udvikling og markedsintegration, infrastrukturudvikling til støtte for regional integration og udvikling af social og menneskelig kapital;

L. der henviser til, at SADC's strategi og køreplan for industrialisering 2015-2063 identificerer tre foretrukne vækstveje for ressourcebaseret industrialisering i regionen: forarbejdning af landbrugsråvarer, mineralforarbejdning og industrielle og servicebaserede værdikæder;

M. der henviser til, at udviklingslandene står med et underskud på 2,5 billioner USD i årlig finansiering for at kunne opfylde verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG) senest i 2030; der henviser til, at direkte udenlandske investeringer (FDI) er et instrument til finansiering af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de tilhørende verdensmål; der henviser til, at en sådan kapital kan støtte jobskabelse og sociale og miljømæssige forbedringer som fastsat i verdensmålene; der henviser til, at hensigten om at tiltrække investeringer, når det drejer sig om internationale investeringsaftaler (IIA'er), bør gå hånd i hånd med anerkendelsen af, at parterne i disse aftaler bør tilstræbe at forbedre deres niveauer af miljø- eller arbejdstagerbeskyttelse og ikke svække eller reducere dem;

N. der henviser til, at formålet med SADC's industrialiseringsstrategi og køreplan for 2015- 2063 er at udvikle og deltage i regionale og globale værdikæder;

O. der henviser til, at der er behov for transport og digital infrastruktur for at udvikle regionale værdikæder og for i stigende grad at integrere SADC-landene i globale værdikæder;

P. der henviser til, at finansiering, færdigheder, teknologi, infrastruktur og logistik er de afgørende elementer for en vellykket deltagelse i værdikæden;

Q. der henviser til, at covid-19-pandemien i betydelig grad har udvidet investeringskløften i SADC-ØPA-landene og begrænset deres finanspolitiske råderum;

R. der henviser til, at konsekvenserne af de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre spredning af covid-19, i betydelig grad har påvirket befolkningernes levebrød, navnlig i landene Eswatini og Lesotho, som er afhængige af sydafrikansk beskæftigelse og grænsepassage;

S. der henviser til, at de voldsomme udsving i råvarepriserne under covid-19-pandemien forårsagede økonomisk skade i SADC-ØPA-lande, der er afhængige af skatteindtægterne fra udvindingsindustrien;

T. der henviser til, at det lave niveau af lokal produktion af sundhedsprodukter fastholder regionen i afhængighed af international produktion med hensyn til indkøb af livsvigtige sundhedsprodukter, herunder vigtige vacciner mod covid-19;

Processen for overvågning og gennemgang af ØPA'en

1. glæder sig over den første gennemgang, der blev indledt i november 2021, efter at ØPA'en havde været anvendt midlertidigt siden 2016, og forventer, at den vil kunne påvise forbindelsen mellem ØPA'en og bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen

til at samarbejde med SADC-partnerne om at fremme retfærdig, inkluderende og bæredygtig handel, således at ØPA'en, når den gennemføres effektivt, kan sikre og bidrage til bæredygtig udvikling i regionen; opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med den efterfølgende evaluering af EU-SADC-ØPA'en grundigt at analysere ØPA'ens indvirkning på verdensmålene, uformelle og lokale økonomier, regional og panafrikansk integration, økonomisk diversificering, bekæmpelse af klimaændringer, herunder de indenlandske industriers bidrag til denne indsats, og den reelle støtte til Global Gateway og EU's Aid for Trade-program inden for rammerne af EU-SADC-ØPA'en; minder om, at den nuværende aftale primært har fokus på handel med varer og ikke behandler handel med tjenesteydelser, investeringer eller andre spørgsmål såsom intellektuel ejendomsret, konkurrence og offentlige udbud; anmoder parterne om at overveje disse spørgsmål i de kommende gennemgange, da der er en bestemmelse vedrørende forhandling om disse spørgsmål i fremtiden;

2. gentager sit standpunkt om vigtigheden af, at civilsamfundet inddrages i gennemførelsen og overvågningen af ØPA'en; beklager, at der er observeret begrænset inddragelse af civilsamfundet i forbindelse med gennemførelsen af ØPA'en; understreger i den forbindelse, at det er bydende nødvendigt aktivt at fremme civilsamfundets deltagelse; bemærker, at civilsamfundsorganisationers og interessenters, herunder kvindegruppers og studenterorganisationers, aktive deltagelse i overvågnings- og evalueringsprocessen kan give værdifuld indsigt i og feedback om aftalens indvirkning på kvinder og unge;

3. erkender, at udarbejdelsen af den fælles overvågningsrapport om ØPA'en skrider langsommere frem end forventet; anerkender de kapacitetsbegrænsninger, som SADC- ØPA-landene står over for i denne henseende; minder om, at i henhold til den nye tilgang til handel og bæredygtig udvikling bør alle relevante interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, erhvervsrepræsentanter og fagforeninger, inddrages i denne statusopgørelse og tilskyndes til at komme med forslag til at maksimere effektiviteten af ØPA'en, og om, at ØPA'en bør moderniseres med henblik på at nedsætte en intern rådgivende gruppe, som det er blevet almindelig praksis i andre ØPA'er; slår til lyd for en mere struktureret deltagelse fra interessenternes side med hensyn til den konkrete gennemførelse af alle bæredygtighedsaspekterne i EU-SADC- ØPA'en; opfordrer indtrængende SADC-ØPA-landene til at efterleve de forpligtelser, der er indgået i henhold til ØPA'en, til at inddrage civilsamfundsaktører;

4. anerkender, at der er behov for fleksible overgangsordninger for, at SADC-ØPA- landene kan opfylde kravene om handel og bæredygtig udvikling i ØPA'en og andre internationale forpligtelser;

5. forventer, at ØPA'en afhængigt af resultatet af gennemgangen vil blive tilpasset eller eventuelt udvidet i supplerende aftaler med henblik på at konsolidere og uddybe partnerskabet mellem EU og landene i det sydlige Afrika lande som reaktion på geopolitiske forandringer og udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne;

6. glæder sig over Angolas dekarboniseringsambitioner, idet det er et land, der har været stærkt afhængigt af sin udvindingsindustri;

7. glæder sig over, at der inden for rammerne af EU-Angola-SIFA'en forudses finanspolitiske kapacitetsopbyggende foranstaltninger;

Handelsbalancer

8. glæder sig over, at handelsforbindelserne mellem EU og SADC-ØPA-landene er blevet udvidet betydeligt, og at SADC-ØPA-landene er i stand til at opnå et handelsoverskud; er af den opfattelse, at dette viser ØPA'ens positive bidrag til den økonomiske udvikling, mens den ønskede positive indvirkning på beskæftigelsen, det regionale økonomiske samarbejde og diversificeringen og moderniseringen af økonomien endnu ikke har nået deres potentiale og bør forfølges som en prioritet; bemærker, at SADC- ØPA-landene hovedsagelig eksporterer ædelstene, trævarer, transport8, mineralske produkter og landbrugsprodukter såsom frugt og grøntsager til EU; bemærker dog, at Sydafrikas eksport til EU er mere forskelligartet og omfatter varer med højere merværdi;

9. understreger, at SADC-ØPA-landene med undtagelse af Sydafrika primært handler inden for regionen; bemærker, at handelen med Sydafrika fortsat tegner sig for 80 % af EU's handel med SADC-ØPA-landene, og at Sydafrikas varehandel med andre afrikanske lande kun tegner sig for 17 % af dets samlede udenrigshandel; bemærker, at samhandel inden for SADC udgør 23 % af SADC-landenes samlede handel; erkender, at handelsmønstrene inden for SADC adskiller sig fra den bilaterale handel mellem EU og SADC; påpeger, at der samlet set ikke har været nogen forbedring af diversificeringen, og at fremstillingsindustriens andel af BNP stadig er ringe; understreger, at diversificerede økonomier ville gøre SADC-ØPA-landene mere modstandsdygtige over for eksterne chok; fremhæver betydningen af at styrke de regionale værdikæder;

10. understreger, at ØPA'en bør støtte en ny handelsdynamik mellem parterne gennem en gradvis, asymmetrisk liberalisering af handelen mellem dem; understreger, at den også kan styrke, udvide og uddybe samarbejdet på alle områder af relevans for handelen og dermed også forstærke partnerskabet mellem SADC-landene og EU; fremhæver betydningen af princippet om asymmetrisk liberalisering af handelen som et værktøj til at fremme den økonomiske vækst og bæredygtige udvikling i SADC-ØPA-landene;

11. understreger, at selv om ØPA'er kan give markante fordele for staterne i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS), kommer de også med deres egne udfordringer og ulemper; kræver derfor, at alle politiske beslutningstagere nøje overvejer disse faktorer og arbejder på at sikre, at økonomiske partnerskabsaftaler gennemføres på en måde, der maksimerer fordelene for alle involverede parter;

12. minder om, at parterne altid bør handle på grundlag af solidaritetsprincipper og gensidig interesse for at styrke et frugtbart samarbejde, opfylde deres tilsagn og forpligtelser og gøre det nemmere for SADC-ØPA-landene at fortsætte med at gennemføre aftalen;

Tekniske handelshindringer

13. minder om, at SADC-ØPA'en har til formål at fremme regional integration, og at aftalen bør være en byggesten for det afrikanske kontinentale frihandelsområde, der blev lanceret i 2021; bemærker, at regional integration udfordres af lange ventetider ved grænseovergange, høje grænseomkostninger og utilstrækkelig konnektivitet på tværs af

8 Xxxxxxxxx, M., "The Trade Growth under the Economic Partnership Agreement EU-SADC: An Empirical Assessment", Economies, bind 10, nr. 12, 2022.

grænserne; opfordrer Kommissionen og SADC-ØPA-landene til at øge samarbejdet om infrastruktur, digital handel og certificering, herunder inden for Global Gateway- strategien; understreger betydningen af at prioritere regionale transport- og infrastrukturprojekter i regionen for at uddybe den regionale integration og øge de interne samhandelsstrømme; minder om behovet for at fremme en effektiv udvikling af grænseoverskridende infrastruktur, harmonisere regler og styrke samarbejdet mellem SADC-ØPA-landene for at skabe en sammenkoblet SADC-region; opfordrer SADC- ØPA-landene til at harmonisere reglerne og procedurerne vedrørende told og transport for at forenkle grænseoverskridende processer, reducere forsinkelser og fremme et gunstigt miljø for handel og investeringer;

14. understreger nødvendigheden af at formalisere ordninger for arbejde på tværs af grænserne for at fremme anstændigt arbejde, beskytte arbejdstagernes rettigheder og sikre social og økonomisk udvikling i regionen; anerkender de særlige udfordringer, som kvinder står over for, navnlig i forbindelse med arbejde på tværs af grænserne, herunder kønsbaseret vold og korruption;

15. opfordrer indtrængende Kommissionen og SADC-ØPA-landene til at udvide deres tilsagn til skabelse af et gunstigt miljø, der støtter lovlig og gennemsigtig arbejdskraftmobilitet, samtidig med at arbejdstagernes rettigheder og værdighed beskyttes;

Oprindelsesregler

16. bifalder Kommissionens bekendtgørelse af aktiveringen af regional kumulation med landene i Toldunionen for Det Sydlige Afrika (SACU); minder om, at indførelsen af fleksible oprindelsesregler er afgørende for at nå målene for regional integration; understreger, at oprindelsesreglerne skal fremme målene for det afrikanske kontinentale frihandelsområde (AfCFTA); minder om, at ØPA'en bør understøtte den videre udvikling af AfCFTA;

Handelstvister og problemer vedrørende markedsadgang

17. bemærker, at der er opstået handelshindringer i forbindelse med sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS), navnlig for så vidt angår fjerkræ og citrusfrugter; opfordrer Kommissionen og SADC-ØPA-landene til at anvende de fora og samarbejdsmekanismer, der er aftalt inden for rammerne af ØPA'en, til at tage ændringer i SPS-reglerne op på et tidligt tidspunkt og i en samarbejdsorienteret atmosfære, således at der rettidigt kan træffes passende foranstaltninger; minder om, at Europa-Parlamentet bør underrettes fuldt ud inden for rammerne af gennemgangen for at sikre, at de SPS-foranstaltninger, som Sydafrika anvender, er i overensstemmelse med Unionens krav og bestemmelserne i ØPA'en og ikke skader plantesundheden i Unionens og SADC's produktion; anerkender, at Kommissionen har ydet teknisk og finansiel støtte til SADC-ØPA-landene, for at de kan opfylde kravene til sundheds- og plantesundhedsforanstaltningerne, og opfordrer til en grundig overvågning af arbejdet med at reducere sundhedsrisiciene; anbefaler, at der søges løsninger på handelshindringer forårsaget af SPS-krav gennem politiske drøftelser på højt niveau;

Kapacitetsopbygning

18. bemærker, at forvaltning og finanspolitisk og institutionel kapacitet stadig er de største

udfordringer for ØPA'ens effektive gennemførelse;

19. fremhæver vigtigheden af udviklingssamarbejde og teknisk og finansiel bistand som afgørende faktorer for at nå målene i ØPA'en og for fordelagtigt samarbejde mellem parterne;

20. minder om, at det kan være svært for mindre ACS-lande, der mangler ressourcer og infrastruktur, at gennemføre ØPA'er; opfordrer EU og dets medlemsstater til at bistå deres udviklingspartnerlande, så de fuldt ud kan drage fordel af de muligheder, som ØPA'er giver;

21. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres indsats inden for teknisk bistand; opfordrer Kommissionen til at udvide sin kommunikation og sit samarbejde med SADC-ØPA-landene betydeligt og til at yde dem og – hvor det er relevant – deres virksomheder og civilsamfundsorganisationer rettidig støtte til gennemførelsen af kommende EU-projekter og opfyldelsen af andre internationale forpligtelser såsom de multilaterale miljøaftaler, Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder;

Økonomisk, social og miljømæssig udvikling

22. konkluderer, at ØPA'en ikke i væsentlig grad har formået at uddybe de regionale værdikæder og værdikæderne i og mellem SADC-ØPA-landene, men at den bør styrke diversificeringen af eksporten og de regionale værdikæder og skabe mere modstandsdygtige forsyningskæder, der kan tilpasses fremtidige forstyrrelser i SADC's socioøkonomiske udvikling; fremhæver betydningen for regionens økonomiske modstandsdygtighed af at opbygge regionale værdikæder; forventer, at ØPA'en bidrager bedre til bekæmpelsen af de vedvarende problemer med fødevaresuverænitet og fattigdomsreduktion i SADC-ØPA-landene; minder om, at formålet med ØPA'erne er at skabe positive virkninger for den økonomiske udvikling og den regionale integration; understreger, at ØPA'en stadig har et stort potentiale til at fremme bæredygtig udvikling, og at dette bør forfølges som en prioritet;

23. understreger ønsket om at give SADC-ØPA-landene tilstrækkeligt politisk råderum til at skabe lokal merværdi; mener, at EU aktivt bør støtte SADC-ØPA-landene i deres bestræbelser på at bevæge sig opad i værdikæden; understreger, at effektiv forvaltning af regional specialisering er afgørende for at maksimere potentialet i regionale værdikæder og kræver samarbejdsorienterede forvaltningsstrukturer og -politikker; opfordrer EU og SADC-ØPA-landene til at arbejde hen imod udvikling af digital infrastruktur af høj kvalitet, herunder bredbåndsnet og digitale platforme, for at forbedre konnektiviteten, fremme e-handel og lette udvekslingen af oplysninger og tjenester på tværs af grænserne;

24. understreger serviceværdikædens afgørende betydning med hensyn til at fremme økonomisk vækst, fremme innovation og styrke det regionale samarbejde i SADC- regionen; fremhæver potentialet i servicesektorerne i SADC-regionen, som bl.a. omfatter finansielle tjenesteydelser, turisme og telekommunikation;

25. understreger betydningen af EU's forpligtelse til multilateralt samarbejde og til at sikre Europas egne handelsinteresser, samtidig med at der tages hånd om nogle af ACS- landenes vigtigste interesser, navnlig hvad angår regional integration;

26. minder om den løsning med to søjler for at imødegå de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen og globaliseringen af økonomien, som der er opnået enighed om mellem medlemmerne af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling/G20's inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud;

27. opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at den aftalte globale minimumsselskabsskattesats på 15 % for multinationale virksomheder anvendes effektivt; understreger, at denne minimumsselskabsskattesats anslås årligt at ville generere omkring 150 mia. USD i yderligere globale skatteindtægter;

28. opfordrer Kommissionen til at sikre, at udviklingslandene fuldt ud kan udøve deres rettigheder i henhold til WTO's bestemmelser om særlig og differentieret behandling, navnlig for at sikre deres fødevaresikring; opfordrer Kommissionen til at ajourføre meddelelsen fra 2009 om fairtrade9;

29. understreger, at der er et presserende behov for at gøre en vidtrækkende fælles indsats i retning af dekarbonisering og understøtte den med betydelige finansielle midler samt for at foretage omfattende teknologioverførsler; understreger betydningen af et fælles samarbejde om fremme af bæredygtig udvikling og bekæmpelse af klimaændringer, samtidig med at der skabes økonomisk vækst; understreger, at etableringen af energipartnerskaber med landene i SADC-regionen ikke kun skal fokusere på gennemførelsen af den grønne pagt i Europa, men samtidig skal sigte mod at forsyne regionen;

30. gentager, at den grønne omstilling indeholder potentialet til at generere kvalitetsprægede og grønne job, der kan bidrage væsentligt til fattigdomsbekæmpelse og social inklusion, både i EU-medlemsstaterne og i SADC-ØPA-landene;

31. understreger vigtigheden af at investere i uddannelse og udvikling af færdigheder, som er skræddersyet til dekarboniseringsindsatsen, og samtidig tackle udfordringerne ved den retfærdige omstilling;

32. mener, at projekter til forbedring af den lokale infrastruktur i SADC-ØPA-landene i forbindelse med bypartnerskaber er nyttige for at understøtte klimapartnerskaber mellem EU og de enkelte SADC-ØPA-lande på en decentraliseret måde og for at uddybe udvekslingen mellem kommuner i det sydlige Afrika og EU; er overbevist om, at udvekslinger mellem kommuner gør det muligt for afrikanske og europæiske eksperter at udvikle problemrelevante løsninger til udvikling af lokal infrastruktur; glæder sig over, at sådanne partnerskabsprojekter støttes af programmet "Local Authorities: Partnerships for sustainable cities 2020"; opfordrer Kommissionen til fortsat at bistå SADC-ØPA-landene med at opfylde EU's miljøpolitiske krav og bibeholde dette finansieringsprogram; opfordrer indtrængende Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og EU-delegationerne til at facilitere dialog med henblik på at fremme en fælles forståelse af virkningen af EU's klimainitiativer såsom indførelsen af forordningen om CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) og forordningen om skovrydning og EU's kommende due diligence-lovgivning;

9 Kommissionens meddelelse af 5. maj 2009 med titlen "Bidrag til bæredygtig udvikling: Hvilken rolle spiller fair trade og handelsrelaterede ngo-garantiordninger for bæredygtighed?" (COM(2009)0215),

33. understreger, at SADC-ØPA-landene er særligt berørt af virkningerne af klimaændringerne; minder om, at landbruget i det sydlige Afrika er ramt af både oversvømmelser og tørke; opfordrer indtrængende Kommissionen og SADC-ØPA- landene til at intensivere deres samarbejde om udvikling af passende systemer for tidlig varsling og koordinering mellem de relevante ministerier i SADC-ØPA-landene med henblik på at nå målene for de nationalt bestemte bidrag;

34. glæder sig over SADC-ØPA-landenes og Kommissionens bestræbelser på at etablere et tættere samarbejde om modstandsdygtige fødevaresystemer og fødevaresuverænitet som led i gennemgangen; mener, at dette samarbejde er en lejlighed til at fremme FN's erklæring om rettigheder for landbrugere og andre mennesker, der arbejder i landdistrikter, og landbrugsorienterede ILO-konventioner som f.eks. nr. 129 om arbejdstilsyn i landbruget, nr. 10 om minimumsalder i landbruget og nr. 11 om foreningsretten i landbruget; minder om, at agroøkologiens evne til at forene de økonomiske, miljømæssige og sociale dimensioner af bæredygtighed er blevet anerkendt i skelsættende rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer og Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser samt i forbindelse med den globale vurdering af landbrug "International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Development", som ledes af Verdensbanken og FAO;

35. fremhæver behovet for en indsats for at opbygge klimarobuste værdikæder i agroindustrien og udvikle tørkeresistente afgrødesorter og klimatilpassede forarbejdningsteknikker;

36. understreger, at adgang til rent vand og sanitetsfaciliteter er afgørende for landbrugets bæredygtighed; fremhæver behovet for omfattende vandforvaltningsstrategier; understreger, at manglen på adgang til rent vand og sanitet i SADC-regionen er en hindring for bæredygtig udvikling;

37. opfordrer til, at der gennemføres og deles regionale initiativer vedrørende agroforarbejdning mellem SADC-ØPA-landene for at fremme videnudveksling og deling af bedste praksis; opfordrer til, at de fremskridt, der gøres i de regionale værdikæder inden for landbrugsforarbejdning, overvåges;

Køn

38. anerkender kvinders afgørende rolle i SADC-regionens økonomiske udvikling og betydningen af at skabe et gunstigt miljø, som beskytter deres rettigheder; opfordrer Kommissionen til at prioritere kønsspørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af ØPA'en, f.eks. ved at afholde workshopper om ligestilling mellem bl.a. kvinderettighedsorganisationer i EU og i SADC-landene, ved at øge de nationale myndigheders og virksomheders bevidsthed om det uudnyttede økonomiske potentiale, der skyldes forskelsbehandling af kvinder, og ved at hjælpe dem med at indkredse de politiske, økonomiske og sociale drivkræfter, der hæmmer afrikanske kvinders udvikling, og opfordrer til politikker og konkrete foranstaltninger med henblik på at afhjælpe kønsskævheden; understreger vigtigheden af at styrke kvinders og unges status og indflydelse i SADC-regionen ved at forbedre deres adgang til finansiering, ressourcer og økonomisk deltagelse; opfordrer EU og SADC-ØPA-landene til at sikre lige og uhindret adgang til finansielle tjenesteydelser og midler for kvinder og unge og

fremme finansiel inklusion;

Investeringer

39. påpeger, at grøn finansiering og grønne investeringer skal øges betydeligt for at nå målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og Parisaftalen og for at fremme omstillingen til en kulstoffattig og klimarobust økonomi i SADC-ØPA-landene;

40. opfordrer EU og SADC-ØPA-landene til aktivt at undersøge innovative mekanismer for grøn finansiering, herunder grønne obligationer, klimafokuserede investeringsfonde og offentlig-private partnerskaber, og udnytte internationale platforme til at tiltrække investeringer til bæredygtige og klimarobuste projekter; opfordrer EU til at udnytte sin indflydelse til at opnå bedre finansieringspraksis fra institutioner som Verdensbanken og styrke Den Internationale Valutafonds rolle med hensyn til at nedbringe stærkt forgældede landes gæld, og opfordrer derfor EU og dets medlemsstater til at udnytte deres indflydelse til at udforske nye tilgange, der frigør finansiering til klimatilpasning; fremhæver behovet for proaktive foranstaltninger for fortsat at tiltrække øgede investeringer, navnlig i strategiske og innovative sektorer, som kan føre til resultater af højere kvalitet og fremme en mere bæredygtig udvikling, hvilket kan medføre langsigtede fordele for både SADC-ØPA-landene og EU; opfordrer endvidere indtrængende EU og SADC-ØPA-landene til i fællesskab at undersøge innovative finansieringsmuligheder som f.eks. at sikre lån og efterfølgende tildele dem på passende betingelser til finansiering af offentlig infrastruktur inden for meget vigtige områder såsom energi, vandforsyning, affaldsbortskaffelse og genanvendelse;

41. opfordrer EU og dets medlemsstater til at optrappe deres indsats i internationale fora, herunder WTO, for at slå til lyd for øget international klimafinansiering;

42. bemærker, at EU-medlemsstaternes investeringer i SADC-ØPA-landene fortsat er betydeligt højere end USA's og Kinas;

43. mener endvidere, at der er et presserende behov for at øge bæredygtige investeringer i SADC-regionen, og forventer, at der udpeges investeringsområder, som forekommer særligt egnede til investeringspartnerskaber mellem EU og SADC-ØPA-landene; opfordrer til en bedre koordineret Team Europe-tilgang med hensyn til at identificere og gennemføre passende foranstaltninger til at øge investeringerne; understreger, at opfyldelsen af verdensmålene kræver massive investeringer i støtteinfrastruktur og diversificering væk fra afhængighed af primære råvarer i retning af industriprodukter af høj værdi; understreger, at EU's investeringspolitik bør hjælpe udviklingslandene, navnlig afrikanske lande, med at tiltrække direkte udenlandske investeringer og mindske finansieringsunderskuddet for at nå verdensmålene; understreger, at skabelsen af anstændige job skal være en central faktor for støtte til investeringer i SADC- regionen, som skaber mulighed for nationale rammer for due diligence med hensyn til menneskerettigheder og miljø; fremhæver det presserende behov for at inddrage lokale virksomheder i gennemførelsen, når som helst det er muligt, for at bevare de investerede midler i regionen, fremme beskæftigelsen og facilitere overførslen af knowhow; mener, at Global Gateway-midlerne bør forøges, og at andelen af tilskud til offentlige investeringer af lige stor nødvendighed skal øges;

44. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at arbejdsmarkedsdialogen i forbindelse med udvælgelse af og støtte til Global Gateway-projekter, gøres til en

integreret del af de institutionelle rammer for politikudformning og -implementering på alle niveauer;

45. opfordrer Kommissionen til at koordinere de enkelte nationale eksportkreditorganer i medlemsstaterne bedre med henblik på tilpasning til prioriteringerne i den europæiske grønne pagt;

46. fremhæver betydningen af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) for SADC- landenes økonomiske udvikling og anerkender deres potentiale og rolle; gentager, at der er behov for at øge bevidstheden om fordelene ved og mulighederne i aftalen, navnlig for SMV'er;

47. understreger betydningen af, at virksomheder i den private sektor proaktivt inddrages i gennemførelsen og overvågningen af EU-SADC-ØPA'en;

48. opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme og tilskynde til deltagelse i kapacitetsopbygningsprogrammer og regionale initiativer, der tager sigte på at styrke investerings- og eksportkapaciteten, og samtidig fremme et mere SMV-venligt markedsmiljø;

49. glæder sig over indførelsen af EU-programmer såsom programmet for støtte til forbedring af investerings- og erhvervsklimaet, som sigter mod at forbedre erhvervs- og investeringsklimaet i SADC-landene; opfordrer i den sammenhæng til, at der regnes med øget finansiering i den næste finansieringsperiode for i højere grad at fremme væksten og udviklingen af den private sektor og for at skabe jobmuligheder for den lokale befolkning og dermed mindske fattigdommen;

50. understreger, at en gennemsigtig og forudsigelig retlig og skattemæssig ramme vil bidrage til at fremme regional integration og tiltrække direkte udenlandske investeringer;

Angolas tiltrædelse

51. anerkender betydningen af EU-Angola-SIFA'en for denne aftale som en ny tilgang til at opbygge de nødvendige gennemsigtige og forudsigelige retlige og skattemæssige rammer, der fremmer investorers due diligence, med henblik på at tiltrække bæredygtige og ansvarlige investeringer, og fremhæver de aftalte bestemmelser om forpligtelser på områderne køn, klimaforandringer og bæredygtig udvikling; opfordrer andre lande i regionen til at overveje lignende SIFA'er med EU, som i deres udformning indbefatter nationalt fastsatte bidrag; understreger, at EU-Angola-SIFA'en bør bidrage til at tiltrække og udvide bæredygtige investeringer i Angola samt til at fremme økonomisk diversificering og samtidig integrere miljø- og arbejdstagerrettigheder, og ikke bør have den modsatte virkning; fremhæver mulighederne for bæredygtige investeringer i den klimafølsomme landbrugssektor, investeringer i vedvarende energi og klimarobust infrastruktur samt i udvikling af færdigheder; opfordrer Kommissionen til at prioritere samarbejdsprojekter, der fremmer de bæredygtighedsforpligtelser, som er fastsat i EU-Angola-SIFA'en, inden for rammerne af det flerårige vejledende program for Angola; mener, at aftaler som EU-Angola-SIFA'en kan tilvejebringe en retlig og organisatorisk ramme for bæredygtige investeringer, der reducerer Angolas afhængighed af olie og gas; glæder sig over, at EU-Angola-SIFA'en omfatter vigtige aspekter af den praktiske gennemførelse af investeringer såsom gennemsigtighed og

forudsigelighed i investeringerne, strømlining af godkendelsesprocedurerne, oprettelse af kontaktpunkter for interesserede investorer, procedurer for undgåelse og bilæggelse af tvister og investorers due diligence; opfordrer EU og SADC-ØPA-landene til at overveje, om ØPA'en bør suppleres med en aftale om fremme af bæredygtige investeringer; opfordrer SADC-ØPA-landene til at indlede forhandlinger om dette emne, hvis det er nødvendigt;

52. glæder sig over Angolas anmodning om tiltrædelse af EU-SADC-ØPA'en; håber i den sammenhæng, at forhandlingsprocessen vil blive indledt uden yderligere forsinkelse; mener, at hvis Angola tiltræder EU-SADC-ØPA'en eller et hvilket som helst andet særskilt bindende internationalt instrument, som kan håndhæves, mellem EU og SADC- landene, bør EU-Angola-SIFA'en tilpasses i overensstemmelse hermed;

53. minder om, at Angola ifølge Kommissionens konsekvensanalyse står over for kapacitetsproblemer med hensyn til at gennemføre ØPA'en effektivt; opfordrer Kommissionen til at bistå Angola med kapacitetsopbygning;

Råstoffer

54. opfordrer Kommissionen og SADC-ØPA-landene til at styrke samarbejdet gennem formelle fora samt strategiske partnerskaber om kritiske råstoffer og køreplaner for gennemførelse for at sikre en diversificeret og bæredygtig forsyning af vigtige råstoffer til den grønne, den digitale og den retfærdige omstilling, forbedre genanvendelse af naturressourcer og affaldshåndtering, give hjemlige industrier mulighed for at bevæge sig opad i værdikæden fra udvinding til forarbejdning af råstoffer og fremme ansvarlig udvindingspraksis, navnlig ved at anerkende og anvende frit forudgående og informeret samtykke fra den lokale befolkning, der er berørt af mineprojekter, og ved at skabe fordele i hele udbuds- og produktionskæden; er af den overbevisning, at udvinding af råstoffer skal finde sted under overholdelse af miljøstandarder, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, herunder oprindelige folks rettigheder; opfordrer til en løbende og bred deltagelse af alle relevante interessenter, herunder lokalsamfund og oprindelige befolkningsgrupper; slår til lyd for politiske reformer, der adresserer jord- og mineejerskab, arbejdstagerrettigheder og social retfærdighed, for at afbøde konflikter og tilskynde til bæredygtige investeringer; er bekymret over sager om menneskerettighedskrænkelser og det høje niveau af miljøskader, som visse mineselskaber har forårsaget;

55. glæder sig over det strategiske partnerskab med Namibia, som har til formål at opbygge udvikling af grøn brint og værdikæder for kritiske råstoffer; minder om behovet for at udvikle nødvendig infrastruktur, såsom faciliteter til vedvarende energi, transportnet og forskningscentre, for at fremme produktionen og distributionen af grøn brint;

56. opfordrer i den forbindelse til oprettelse af videndelingsplatforme og forskningsnetværk for at lette udvekslingen af bedste praksis, erfaringer og innovative løsninger mellem medlemsstaterne; anser det for nyttigt at udvide det teknologiske samarbejde til andre områder;

57. understreger, at EU's anmodning om at forbyde eksporttold på råstoffer længe har været en hindring i forhandlingsprocessen om ØPA'er, eftersom eksporttold og -afgifter ikke er forbudt i henhold til WTO-ordningen; minder om de afrikanske landes ret til at regulere råstoffer i deres egen offentlige interesse; opfordrer derfor EU til at undlade at

vedtage en handelspolitik, der som hovedregel forbyder udviklingslandene at opkræve eksportafgifter på råstoffer, for så vidt som dette er foreneligt med WTO's regler;

TRIPS-fritagelse

58. bemærker, at det oprindelige forslag fra bl.a. Indien og Sydafrika om en fritagelse for handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) for covid-vacciner blev mødt med forskellige reaktioner i begyndelsen og senere blev støttet af EU; understreger, at ligeværdigt partnerskab i fremtiden bør omfatte mere dialog; opfordrer EU og dets medlemsstater og WTO's medlemmer til at gå videre med de drøftelser, der skulle have fundet sted for længst i WTO, om en udvidelse af TRIPS-afgørelsen fra den

12. ministerkonference, således at den aftalte fleksibilitet på WTO-plan også omfatter behandlinger og diagnostik; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at etablere en klar politisk ramme for at sikre, at EU's fremtidige tvangslicensordning er i overensstemmelse med den aftalte TRIPS-fleksibilitet; opfordrer i den forbindelse til et stærkere og ligeværdigt samarbejde med SADC-ØPA-landene;

59. glæder sig over den indsats, der er gjort inden for rammerne af det strategiske partnerskab mellem EU og Sydafrika for at opbygge en infrastruktur til vaccineproduktion; understreger, at denne infrastruktur skal omfatte produktion af covid-19-vacciner;

° °

60. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til regeringerne og parlamenterne i de lande, der er med i den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Southern African Development Community.

29.11.2023

UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET

til Udvalget om International Handel

om gennemførelse af den økonomiske partnerskabsaftale (ØPA) mellem EU og Southern African Development Community (SADC)

(2023/2065(INI))

Ordfører for udtalelse: Xxxxxxx Xxxxx

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over den første efterfølgende evaluering af den økonomiske partnerskabsaftale (ØPA) mellem EU og Southern African Development Community (SADC); understreger, at der i ØPA'en lægges op til, at handel og investering vil bidrage til målet om bæredygtig udvikling i dens økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner; noterer sig dog, at der fortsat er mange udfordringer i SADC- partnerlandene med hensyn til økonomisk diversificering, konkurrenceevnen, vækst, retsstaten, fattigdomsbekæmpelse, arbejdsrettigheder, land grabbing og miljøbeskyttelse;

2. fremhæver vigtigheden af udviklingssamarbejde og teknisk og finansiel bistand som afgørende faktorer for at opnå målsætningerne i ØPA'en og for fordelagtigt samarbejde mellem parterne;

3. påpeger, at regional og subregional integration indtager en fremtrædende plads i EU's og SADC's økonomiske partnerskabsaftale, da dette repræsenterer et stærkt redskab til at nå målene i aftalen; understreger, at den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og SADC skal støtte den regionale og subregionale integration, fremme regionale værdikæder i SADC og i Afrika i bredere forstand og i sidste ende integrere udviklingslande i verdensøkonomien på en bæredygtig måde; understreger endvidere, at EU's samarbejde om udviklingsfinansiering med SADC-landene skal bistå deres regionale økonomiske samarbejde og integrationsindsats på en måde, der forstærker den bredere interne handel i Afrika;

4. anerkender, at SADC-partnerlandene bør få gavn af ØPA'en, da den vil forbedre deres evne til at øge økonomisk diversificering og producere forarbejdede produkter med værditilvækst; fastslår, at ØPA'en bør bidrage til at diversificere værdikæder i SADC- landene og deres økonomier, hvilket også gør det nødvendigt at have retfærdige og udviklingsvenlige globale handelsregler; påpeger yderligere, at partnerskabsaftalen bør tilskynde til handel og udviklingspolitikker på grundlag af fremme af menneskerettighederne, retsstaten og demokrati, skabelsen af lokale arbejdspladser og merværdi og hjælpe til at bekæmpe uligheder og mindske og i sidste ende afskaffe sult

og fattigdom på en bæredygtig måde;

5. fremhæver de finansielle og tekniske problemer, som lokale små og mellemstore virksomheder (SMV'er) oplever med at opfylde de EU-forordninger og -standarder, der kræves, før de kan eksporte til EU-markedet, hvilket kan udelukke de fleste SMV'er fra at få fordel af ØPA'en; understreger behovet for at yde passende bistand til SMV'er for at sikre deres overholdelse af EU's krav og adgang til EU's markeder og til at øge kendskabet til brugen af toldkontingenter;

6. betoner, at ØPA'en bør bidrage til at forbedre konkurrenceevnen og bæredygtig økonomisk vækst i SADC-ØPA-landene takket være et retfærdigt handels- og investeringssystem, der tager hensyn til forskelle i udviklingsniveauer mellem EU og dets SADC-ØPA-partnere;

7. understreger, at EU's krav om at forbyde eksporttold på råmaterialer har været en vedvarende hindring i forhandlingsprocessen for økonomiske partnerskabsaftaler, i betragtning af at eksporttold- og afgifter ikke er forbudt i henhold til WTO-ordningen; minder om de afrikanske landes ret til at regulere råmaterialer i deres offentlige interesse; opfordrer derfor EU til at afstå fra at vedtage en handelspolitik, der som hovedregel forbyder udviklingslandene at opkræve eksportafgifter på råmaterialer, i det omfang det er foreneligt med WTO's regler;

8. minder om, at pandemien påvirkede SADC-ØPA-landene på grund af mindskede skatteindtægter, der eksempelvis skyldtes mindsket økonomisk aktivitet og svingende råvarepriser og handelsstrømme; understreger i den sammenhæng vigtigheden af god forvaltningsskik og bistand til at opbygge kapaciteten til bæredygtig udvikling, særligt med hensyn til at etablere bæredygtige skattesystemer og bekæmpe skatteunddragelse for at kunne hjælpe med at frigøre skattemæssig kapacitet til yderligere økonomisk og social udvikling og til at beskytte miljøet; minder om, at EU i høj grad bør støtte styrkelsen af institutioner og omfattende kapacitetsopbygning i partnerlandenes offentlige sektor;

9. fremhæver, at ØPA'en bør støtte en ny handelsdynamik mellem parterne ved en gradvis, asymmetrisk liberalisering af handelen mellem dem; betoner, at den også kan styrke, udvide og uddybe samarbejdet på alle områder af relevans for handelen og dermed også forstærke partnerskabet mellem SADC-landene og EU; understreger vigtigheden af princippet om asymmetrisk liberalisering af handelen som et værktøj til at fremme den økonomiske vækst og bæredygtige udvikling i SADC-ØPA-landene;

10. opfordrer EU til at sikre, at ØPA'en bidrager til oprettelsen af en effektiv, forudsigelig og gennemsigtig regional lovramme for handel og investering med fuld respekt for relevante internationale aftaler og vejledninger; betoner, at ØPA'en bør bidrage positivt til gennemførelsen af det afrikanske kontinentale frihandelsområde (AfCFTA) og til at tiltrække privat kapital, såvel som til opbygningen af modstandsdygtige og bæredygtige regionale værdikæder til at øge og diversificere handelen internt i Afrika, hvilket er uundværligt for at kunne skabe bæredygtig udvikling på lang sigt og nå målene i 2030- dagsordenen; anlægger det synspunkt, at EU's støtte til AfCFTA'en bør ledsages af udviklingen af lovgivningsmæssige rammer, der til gengæld overholder strenge sociale og miljømæssige standarder;

11. minder om, at ØPA'ens nuværende kapitel om handel og bæredygtig udvikling (TSD) har begrænset omfang vedrørende bindende forpligtelser og bestemmelser om dialog med civilsamfundet; mener, at økonomiske partnerskabsaftaler systematisk bør integrere et obligatorisk kapitel om bæredygtig udvikling, der kan håndhæves, der afspejler de højeste arbejds- og miljøstandarder for at nå målene i 2030-dagsordenen, der for eksempel indebærer tilføjelsen af stærke bæredygtige forpligtelser i forbindelse med Parisaftalen om klimaændringer, den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet, grundlæggende arbejdstagerrettigheder og ligestilling mellem kønnene samt styrkelse af kvinders indflydelse og status; minder om, at særligt kapitlet om handel og bæredygtig udvikling bør blive dækket af tvistbilæggelsesmekanismen for at kunne være effektivt; glæder sig over integrationen af et kapitel om handel og bæredygtig udvikling i EU's ØPA med Kenya; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bygge videre på dette og bestræbe sig på at styrke kapitlet om handel og bæredygtig udvikling i ØPA'en i den igangværende gennemgangsproces for SADC- landenes ØPA;

12. minder om vigtigheden af at indføre en undtagelse til det nationale behandlingsprincip og forpligtelsen til at afskaffe eksportafgifter til at fremme og beskytte nyoprettet industri, der er væsentlig til at diversificere partnerlandendes økonomier, og dermed forbedre deres udvikling i tråd med artikel XVIII:C og artikel XXIV i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel;

13. fremhæver vigtigheden af over en bred front, systematisk og på meningsfuld vis at involvere udviklingspartnere, det lokale og regionale civilsamfund, den akademiske verden, fagforeninger og repræsentanter fra den private sektor i gennemførelsen af ØPA'en, overvågning og efterfølgende evalueringer deraf for at sikre, at ØPA'en opfylder befolkningens behov, samtidig med at den garanterer de grundlæggende principper for bæredygtig udvikling; noterer sig, at omfanget af bestemmelser i ØPA'en vedrørende dialog med civilsamfundet er begrænset sammenlignet med EU's andre nylige handelsaftaler; understreger behovet for at øge civilsamfundets rådgivende rolle; opfordrer til oprettelsen af en formel mekanisme til inddragelse af civilsamfundet, idet der mindes om, at nuværende platforme såsom overvågningsrammen for Den Afrikanske Unions dagsorden 2063 af nationale multiinteressenter også kan bruges til dialog med civilsamfundet i forbindelse med ØPA'en;

14. understreger, at mens økonomiske partnerskabsaftaler kan give markante fordele for staterne i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS), kommer de også med deres egne udfordringer og mangler; kræver derfor, at alle politiske beslutningstagere nøje overvejer disse faktorer og arbejder på at sikre, at økonomiske partnerskabsaftaler gennemføres på en måde, der maksimerer fordelene for alle involverede parter;

15. minder om, at parterne altid bør handle på grundlag af solidaritetsprincipper og gensidig interesse for at styrke et frugtbart samarbejde, opfylde deres tilsagn og forpligtelser og gøre det nemmere for SADC-ØPA-landene at fortsætte med at gennemføre denne aftale;

16. minder om, at det kan være svært for mindre ACS-lande, der mangler ressourcer og infrastruktur, at gennemføre økonomiske partnerskabsaftaler; opfordrer EU og dets medlemsstater til at bistå deres udviklingspartnerlande, så de fuldt ud kan drage fordel af de muligheder, som økonomiske partnerskabsaftaler giver;

17. minder om behovet for at forpligte sig til internationale standarder og aftaler for effektivt internationalt samarbejde;

18. understreger betydningen af EU's forpligtelse til multilateralt samarbejde og til at sikre Europas egne handelsinteresser, samtidig med at der tages hånd om nogle af ACS- landenes vigtigste interesser, navnlig hvad angår regional integration;

19. minder om løsningen med to søjler for at imødegå de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen og globaliseringen af økonomien, som medlemmerne af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling/G20's inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud har tilsluttet sig;

20. opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at den aftalte globale minimumsselskabsskattesats på 15 % for multinationale virksomheder anvendes effektivt; understreger, at denne minimumsselskabsskattesats forventes at generere omkring 150 mia. USD i yderligere globale skatteindtægter om året.

BILAG: ENHEDER ELLER PERSONER,

SOM ORDFØREREN TIL UDTALELSEN HAR MODTAGET INPUT FRA

Ordføreren erklærer på eget ansvar, at han ikke har modtaget input fra nogen enhed eller person, der skal nævnes i dette bilag i henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	28.11.2023
Resultat af den endelige afstemning	+: 14 –: 1 0: 6
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxxxxxxx Xxxxx, Xxxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxxx Xxxxxx, Xxx Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxx i Xxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxx, Xxxxxxx Xxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxx, Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Xxxxxx Xxxxxx, Xxxx De Xxxxx, Xxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxx
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Xxxxx Xxxx, France Jamet

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

14	+
NI	Xxxxxx Xxxxx i Xxxxxxxx
PPE	Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxx, Xxxxxxx Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxx
Xxxxx	Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxx
S&D	Xxxxxxxx Xxxxxx, Xxx Xxxxxxxx, Xxxx Xx Xxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxx

France Jamet

6	0
ECR	Xxxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxx
ID	Xxxxxxxxxx Xxxxx
The Left	Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx
Verts/ALE	Xxxxxx Xxxxxx, Xxxxx Xxxxxx

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/xxxxx

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.1.2024
Resultat af den endelige afstemning	+: 34 –: 3 0: 4
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Xxxxx Xxxxxxx, Xxxx-Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx, Xxxxx De Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx, Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxxx Xxxxxxx-Xxxxx, Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxx, Xxxxxxxxx Xxxxxxx, Xxxxxxx Xxxx, Xxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxxx i Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx, Xxxx Xxxxxxxxx- Xxxxxx, Xxxx Xxxxxxxx-Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxxxx, Xxxxxxxx Xxx Xxxxxx, Xxxxx-Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx, Xxx Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Xxxxx Xxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Xxxxxxxxx Xxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxxxx Xxxx Xxxxxx, Xxxxx Xxxxx

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

34	+
NI	Xxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxxx i Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxxxx-Xxxxxx
PPE	Xxxx-Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxx, Xxxxxxxxx Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx, Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxx, Xxxxxx Xxxxxxx, Xxxx Xxxxx, Xxxxx Xxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx, Xxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx
Xxxxx	Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx, Xxxxx-Xxxxxx Xxxxxxxx
S&D	Xxxxx Xxxxx, Xxxxx Xx Xxxxxx, Xxxxxxxx Xxxxxxx-Xxxxx, Xxxxx Xxxxx, Xxxxxxxxx Xxxxxxx, Xxxx Xxxxxxxxx- Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxx Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxxx Xxx Xxxxxx
The Left	Xxxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx
Verts/ALE	Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxx, Xxxx Xxxxxxxx

ECR

Xxxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxxxx, Xxx Xxxxxxxx

Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx