Kreds Midtjylland
Lokal løndannelse
- politikker og strategier 2011-2012 for sygeplejersker
i midtjyske kommuner og Region Midtjylland
, Kreds Midtjylland
Indledning
Overenskomstforhandlingerne OK 11 var på mange måder anderledes. Forhandlingerne blev gennemført i skyggen af den økonomiske krise. Et af resultaterne af OK 11 er, at der ikke er afsat midler til forlods finan- siering.
DSR, Kreds Midtjylland har ønsket, at midlerne ved overenskomstforhandlingerne skulle anvendes til generelle lønstigninger, så kredsen er derfor helt enig i, at der ikke ved overenskomstforhandlingerne er afsat nye midler til lokal løndannelse.
Selv om der ikke er afsat nye midler til lokal løndan- nelse, sker der løbende forhandling – eksempelvis ved nyansættelser.
Kreds Midtjylland har opdateret sine politikker og strategier, så de svarer til den aktuelle situation. Politik- ker og strategier skal tjene til at give sammenhæng, synlighed og gennemskuelighed i kredsens forhand- lingsarbejde og skal skabe et fælles grundlag for forhandlingsarbejdet i kredsen – såvel for Region Midtjylland som i de midtjyske kommuner.
Det er tanken, at de vedtagne politikker og strategier skal integreres i det konkrete forhandlingsarbejde, som det varetages af kredsens formandsgruppe, kredsens sekretariat og fællestillidsrepræsentanter.
Det er et væsentligt sigte, at forhandlingsarbejdet tilret- telægges således, at der både kan skabes sammenhæng i den lokale løndannelse på den enkelte arbejdsplads
og på tværs af Kreds Midtjyllands arbejdspladser. Begrundelser for aftaler og tillæg skal være gennem- skuelige - sygeplejersker skal kunne se sig selv i de indgåede aftaler.
Det er vigtigt for sygeplejerskernes muligheder for at kunne tilrettelægge eget arbejds- og karriereforløb – og dermed deres løn – at processerne omkring lokal løndannelse foregår i synlighed. Strategierne skal således også lægges til grund for samarbejdet mellem den enkelte sygeplejerske og Dansk Sygeplejeråd – kredsen og tillidsrepræsentanten – om hendes/hans lønfastsættelse.
Kreds Midtjyllands politikker og strategier for lokal løndannelse er godkendt af kredsbestyrelsen den
10. oktober 2011.
Med venlig hilsen Xxxx Xxxxxx Kredsformand
Note: Dansk Sygeplejeråd har forhandlings- og aftaleretten for radiografer. Forhandlingerne vedrørende lokal løndannelse varetages i et tæt samarbejde med Radiograf Rådet. Når der
i denne pjece står sygeplejersker, gælder det derfor samtidig for radiografer.
2
De hidtidige aftaler
I kommuner og region er der forskellige mønstre af lokale aftaler, som er udviklet med baggrund i de enkelte arbejdspladser.
Det er vigtigt, at der i kredsens forhandlingsarbejde løbende sker en afvejning af de områder, hvor der skal skabes fælles forudsætninger for sygeplejerskerne, samtidig med at forskelligartede lokale aftaler kan videreudvikles.
Lokal løndannelse
Ved overenskomsten 2011 blev alle overenskomstens midler anvendt til indgåelse af centralt fastsatte rettig- heder. Der er således ikke afsat yderligere midler til lokal løndannelse. Derfor er der naturligvis heller ikke indgået aftale om udmøntningsgaranti, som ved tid- ligere overenskomster. Dette ændrer ikke ved adgangen til at indgå lokale aftaler inden for rammerne af lokal
løndannelse. Der er for sygeplejersker således fortsat ret til en årlig lønpolitisk drøftelse og ret til at have en årlig forhandling om lokal løn.
Inden for rammerne af lokal løndannelse aftales løn- fastsættelsen for nye funktioner og nyansættelser.
Hertil kommer, at der lokalt skal aftales lønindplacering for nye stillinger.
Herudover kan aftales tillæg for eksisterende funktioner og personafhængige tillæg fx i forbindelse med gen- nemført uddannelse eller for andre kompetencer.
Tillæggene kan have karakter af varige tillæg, tidsbe- grænsede tillæg eller engangstillæg.
Endelig kan der inden for rammerne af lokal løndan- nelse aftales resultatløn.
Kilde: Aftaler om lokal løndannelse for Sundhedskartellets område, 2011.
Midler til forhandling
Der er ikke afsat nye midler til brug for lokal løndannel- se i perioden 2011 – 2012. Der må derfor forhandles på baggrund af arbejdsgivers økonomiske råderum, hvortil kommer evt. nye midler, som den enkelte arbejdsgiver lægger ud til lokal løndannelse.
Det må imidlertid antages, at der er områder, hvor der ikke er midler eller kun meget begrænsede midler til lokal løndannelse.
Kredsen anbefaler, at denne overenskomstperiode anvendes til evaluering af det hidtidige lokale forhand- lingsarbejde og forberedelse af kommende forhandlin- ger – dvs. lægger strategi for kommende forhandlinger. Dette indebærer samtidig, at tillidsrepræsentanterne ikke gennemfører kravindsamling.
Videre anbefaler kredsen:
• at fællestillidsrepræsentanter (og ledelse) sammen arbejder med at skabe overblik over det allerede aftalte og forbereder revidering af eksisterende for- håndsaftaler – altså anlægger en vurdering af, om det aftalte forsat har ”gyldighed” set i lyset af udviklingen i det enkelte område/institution, og om der er andre områder, der bør aftaledækkes.
• at fællestillidsrepræsentanter søger at få arbejdsgiver til at skabe bedst mulige overblik over det økono- miske råderum, herunder tilbageløbsmidler, dvs. overblik over frigjorte midler i forbindelse med personaleomsætning.
• at der arbejdes på at genforhandle forhåndsaftaler.
• at tillidsrepræsentanter søger indflydelse på stil- lingsbeskrivelse, ansættelsesproces og stillingers lønniveau.
Politik
Dansk Sygeplejeråd arbejder for
• at medlemmerne aflønnes i forhold til professionens
værdi for samfundet,
• at rammerne for udøvelse af sygepleje udvikles og
forbedres,
• størst mulig indflydelse på medlemmernes leve- og
arbejdsvilkår.
I Dansk Sygeplejeråds vision ”Vi flytter grænser – i organisation, fag og samfund” fremhæves, at Dansk Sygeplejeråd vil kæmpe for øget respekt for sygeplejer- skers arbejde. Sygeplejefaget skal være under konstant udvikling, så sygeplejersker altid kan udøve faget på højt niveau.
Dansk Sygeplejeråds overordnede strategi er derfor at sikre medlemmernes centrale rettigheder og lokale muligheder.
Ved overenskomstforhandlingerne 2011 aftalte parterne: ”Det er hensigten med lokal løndannelse, at prioriterin- ger vedrørende opgaveløsning og personalepolitik skal kunne understøttes af lønnen. Det er på det lokale niveau, at der er en detaljeret viden om, hvordan opgaverne løses. Det er derfor hensigtsmæssigt, at den lokale løndannelse anvendes som redskab til at under- støtte lokale prioriteringer. Lokal løndannelse kobles sammen med den lokale lønpolitik og kan således blandt andet anvendes som middel til et opfylde institutionens/arbejdspladsens virksomhedsmål.”
Kredsens strategier skal medvirke til at give baggrund for det lokale arbejde, herunder fastlæggelse af de lokale prioriteringer i forhold til arbejdet med persona- lepolitikker og egentlig forhandling inden for rammerne af aftalen om lokal løndannelse.
Vi oplever, at sygeplejersker får en mere og mere central rolle i udviklingen af sammenhængende
borger-/patientforløb, hvilket stiller nye og øgede krav til os som samlet profession.
Kredsen lægger derfor vægt på, at dette afspejles i stra- tegierne for lokal løndannelse. Herefter følger naturligt at kredsen har uddannelse, udvikling og forskning med som et centralt strategiområde. Herudover medtager kredsen ligelønnen i sine strategier på grund af dette spørgsmåls betydning for fagets fremtidige løndan- nelse.
Endelig indgår de organisationsvalgte i strategierne
på grund af deres betydning for sygeplejerskerne lokalt, for arbejdspladsen og for Dansk Sygeplejeråd som organisation.
1. Sammenhængende patientforløb
Det er vigtigt ved forhandling af lokal løndannelse at aftale honorering for sygeplejersker, som arbejder med at skabe sammenhæng i borger-/patientforløbene, således at betydningen af denne indsats synliggøres for alle parter.
Det er også vigtigt, at lokal løndannelse anvendes til
at synliggøre, at det pågældende arbejdssted – sygeple- jersker på alle niveauer – aktivt og systematisk arbejder på sundhedsfremme og forebyggelse.
Dansk Sygeplejeråds holdning er, at alle patienter og borgere skal opleve, at deres vej gennem sundheds- systemet er ét forløb. Forløbet skal være sammenhæn- gende, hvad enten der er tale om et kortvarigt ambulant forløb eller et komplekst og langvarigt pleje- og behand- lingsforløb.
Derfor skal sundhedsvæsenet struktureres, så der er sammenhæng i borger-/patientforløbene. Sundheds- væsenets struktur skal sikre, at der er et smidigt samarbejde og en effektiv koordination mellem sund- hedsvæsenets forskellige grene: sygehuse, hjemmesy- gepleje, sundhedspleje, sundhedscentre, praktiserende læger osv.
2. Uddannelse, udvikling og forskning
Det er vigtigt, at det aftales, hvorledes erhvervede kompetencer og kvalifikationer honoreres. Aftaler bør udformes således, at sygeplejerskerne selv får mulighed for indflydelse gennem dialog med ledelsen.
Særligt i forhold til udøvelse af god sygepleje og efter- og videreuddannelsesområdet skal fremhæves betydningen af, at sygeplejersker på den ene side får mulighed for at kunne udvikle sig i forhold til syge- plejefaget og samtidig får mulighed for at anvende deres kunnen i praksis – altså at der er en sammen- hæng mellem aktiviteter og ressourcer.
Som forudsætning for udvikling af kvalitet i den kliniske sygepleje skal følgende elementer understøttes:
• de kollegiale relationer,
• sammenhæng mellem aktiviteter og ressourcer,
• mulighed for at udøve sygepleje på højt fagligt niveau,
• den sygeplejefaglige ledelse,
• mulighed for relevant efter- og videreuddannelse.
Sygeplejersker skal være i besiddelse af den nyeste udviklings- og forskningsbaserede viden og handle- kompetence inden for sygeplejefaget. Sygeplejerskers kompetencer skal være baserede på både teoretiske, kliniske og etiske kundskaber. Forståelse, kommunika- tion, erfaring, refleksion og kritisk stillingtagen er centrale forudsætninger for, at patienter og borgere opnår sikkerhed, kontinuitet og nærvær.
Det er derfor vigtigt, at der på de enkelte arbejdspladser skabes systematiske rammer for efter- og videreuddan- nelse samt kompetenceudvikling, hvor sygeplejersker på alle niveauer i samarbejde med deres ledere kan udvikle sig.
3. Ligeløn
Ligelønsaspektet skal tænkes ind ved indgåelse af lokale lønaftaler.
Ligeløn er også et aspekt af løndannelsen. Ifølge Løn- kommissionen kan den lokale løndannelse ikke roses for at have indsnævret løngabet, snarere tværtimod. Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland mener, at ligeløn bør løses ved politiske initiativer, men skal naturligt indgå i Dansk Sygeplejeråds lønforhandlinger – også når forhandling sker inden for rammerne af lokal løn- dannelse.
4. Organisationsvalgte
Der skal sikres organisationsvalgte en lønudvikling svarende til deres kolleger, og der bør aftales funktions- tillæg for funktionen.
I erkendelse af at organisationsvalgte – fællestillids- repræsentanter, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljø- repræsentanter – udøver funktioner, som er til gavn for hele arbejdspladsen, er der mulighed for gennem lokal løndannelse at aftale funktionsløn.
Forhandling
Dansk Sygeplejeråds forhandlingsret i forhold til lønfastsættelse og lokal løndannelse udøves i Kreds Midtjylland af kredsformand og kredsnæst- formænd, ansatte i kredsens sekretariat samt fællestillidsrepræsentanter.
Kredsen har et stærkt samarbejde med fællestil- lidsrepræsentanterne, således at bl.a. samarbejdet om lokale lønforhandlinger for sygeplejerskerne til stadighed kan forstærkes og udbygges.
Forhandling af lønforhold for sygeplejersker, som er ansatte som ledere, varetages af Lederforeningen.
Lokal lønstrategi 2011 – 2012
Generelt
• Der søges indgået forhåndsaftaler frem for individu- elle aftaler. Disse forhandles på så højt ledelsesniveau som muligt med henblik på bredest mulig dækning.
• Udviklingen af det kliniske felt skal understøttes via
forhåndsaftaler.
• Aftalerne skal udformes således, at gode arbejds-
miljøforhold tilgodeses.
• Varige lønforbedringer prioriteres frem for midler-
tidige tillæg og resultatløn.
• Ved oprettelse af ny stilling/ændring af stillings-
indhold søges lønvilkår aftalt inden tiltræden.
• Der indgås ikke lokale lønaftaler med generelle
modregningsklausuler*
* Dette udelukker ikke klausuler om modregning i kommende lokalt eller centralt aftalte lønstigninger, der er aftalt med samme begrundelse.
Sygeplejersker ansat på basisoverenskomst
Strategien skal opfattes i forhold til hele sygeplejens bredde, dvs. at der bør aftales tillæg som honorering af opgaver/ kvalifikationer i forhold til kerneområdet, det pædagogiske område, det udviklingsmæssige og det ledelsesmæssige område.
Herindenfor lægger strategien særlig vægt på sammen- hængende patientforløb og uddannelse, udvikling og forskning.
Sammenhængende patientforløb
Det er en kompleks opgave at strukturere plejen, så borger-/patientforløbene er sammenhængende ved overgangen mellem forskellige enheder i sundheds- væsenet eller på tværs i det enkelte område.
Det er det enkelte kliniske område/kommune, der må definere deres forståelse af sammenhængende borger-/ patientforløb.
Der er i det enkelte kliniske område/kommune en bred vifte af tiltag og aktiviteter, der kan understøtte udviklingen og fastholdelsen af sammenhængende borger-/patientforløb. Dette gælder såvel i det enkelte område som for samarbejdet med andre parter af sundhedsvæsenet.
Uddannelse, udvikling og forskning
Dette gælder tiltag som bidrager til en uddannelses- mæssig udvikling af området samt tiltag, der bidrager til udvikling og forskning i sygeplejen.
Ligeløn
Ligelønsaspektet skal være en integreret del af forhandlingsarbejdet og indgå i prioriteringen af forhandlingsopgaverne. Dvs. at der anlægges en ligelønsbetragtning i forhold til vurderingen af eksisterende aftaler og områder, som fremover ønskes aftaledækkede.
Størrelse på lønforbedringer
Lønforbedringer inden for rammerne af lokal løn- dannelse skal være mærkbare for den enkelte.
Kredsen anbefaler derfor, at der aftales tillæg ud fra bestemte beløbsstørrelser i 1.1.2006-niveau:
• 10.000 kr., 15.000 kr., 20.000 kr., 25.000 kr. osv.
Det forslås, at der udarbejdes fagprofiler, der tydeligt beskriver opgave/funktion og viser behov for uddannel- se, så fx uddannelsesbehov i forbindelse med opgave- overdragelse bliver tydeliggjorte.
Inden for Sundhedskartellets område anvendes 1.1. 2006 som udgangspunkt for beregning af lønregulering. Dvs. at et tillæg der er aftalt i 1.1. 2006-niveau, skal fremskri- ves med den aktuelle lønreguleringsprocent for Sund- hedskartellets område.
Man skal være opmærksom på, at tillæg oftest aftales, så de reduceres efter den ansattes lønbrøk.
Atypiske stillinger
Der er som en del af OK 11 aftalt rammer for forhand- ling af atypiske stillinger.
Ved atypiske stillinger forstås i denne sammenhæng stillinger, hvis indhold afviger fra overenskomstens normale forudsætninger. Der er i samarbejde med Sundhedskartellet udarbejdet særskilt vejledning og strategi, hvortil der henvises.
Mest anvendte begreber vedr. lokal løndannelse
Aftaletyper
Til fastlæggelse af de lokale lønforhold anvendes forskellige aftaletyper:
Rammeaftale
Er en aftale, som fastlægger en række rammer for, hvor- ledes der på et senere tidspunkt eller på et andet niveau kan aftales tillæg. Fx kan det i en rammeaftale aftales, hvilke beløbsstørrelser, der kan aftales for bestemte funktioner eller kvalifikationer/kompetencer, hvor det senere konkret skal aftales, hvilke sygeplejersker der skal modtage tillægget.
Forhåndsaftale
Er en aftale, som fastlægger honoreringen for en bestemt funktion eller kvalifikation/kompetence. Når sygeplejer- sker inden for aftalens område opfylder betingelserne, skal tillægget ydes.
Personlig aftale
Er en aftale, som alene omfatter den pågældende. Et eksempel kan være personbestemte tillæg, som er aftalt i forbindelse med nyansættelse.
Resultatlønsaftale
Er en aftale, som fastlægger en række kriterier (resultatet), som sygeplejersken over en fastlagt tidsperiode skal arbejde hen mod at opfylde. Opfyldelsen er afgørende
for at modtage tillægget, som efter sin karakter normalt vil være engangstillæg.
Lokalt økonomisk råderum
Det økonomiske råderum påvirkes af budgettet, det hidtidige budgetforbrug og de mer- eller mindre udgifter, der vil opstå i løbet af året.
En række elementer påvirker det økonomiske råderum f.eks.:
• personaleomsætning,
• bortfald af tillæg,
• overførsel af overskud/underskud fra et
budgetår til det efterfølgende.
Det økonomiske råderum ændres derfor løbende.
Se Aftaler om lokal løndannelse for omtale af yderligere elementer, der påvirker det økonomiske råderum.
Opslagsniveau
Den løn, der er anvendes til stillingsopslag dvs. stillingens grundløn samt evt. til stillingen hørende faste funktionstillæg.
Tilbageløbsmidler
Er en samlet betegnelse for midler, som kommer fra tidligere aftalte tillæg,
som ikke længere ud- betales, fx fordi den ansatte er rejst, eller en funktion er ophørt.
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland
2012
xxxxxxxxxxx@xxx.xx Telefon 0000 0000 xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxxx
Xxxxxxxxxxxxx 00
8600 Silkeborg
Oplag: 1.000
Tryk: Form & Farve, Juelsminde