HK KOLLEKTIV LØNFORSIKRING FOR MEDLEMMER AF
HK KOLLEKTIV LØNFORSIKRING FOR MEDLEMMER AF
HK KOMMUNAL, HK STAT OG HK PRIVAT
Forsikringsbetingelser
Nr. HL-01
Gældende fra 1. september 2019
1 | Punkt 1 | Indledning og generelle oplysninger |
2 | Punkt 2 | Hvem er omfattet af forsikringen? |
2 | Punkt 3 | Kvalifikationskrav |
3 | Punkt 4 | Overgangsperioder |
4 | Punkt 5 | Ledighed der er dækket |
4 | Punkt 6 | Hvor længe kan du få udbetalt forsikringsydelser? |
4 | Punkt 7 | Løngrundlag ved beregning af forsikringsydelser |
5 | Punkt 8 | Forsikringsydelser |
6 | Punkt 9 | Udbetaling af forsikringsydelser |
6 | Punkt 10 | Tilbagebetaling af forsikringsydelser |
7 | Punkt 11 | Regulering |
7 | Punkt 12 | Anmeldelse af ledighed |
7 | Punkt 13 | Hvad dækker forsikringen ikke? |
7 | Punkt 14 | Hvornår træder forsikringen i krah? |
7 | Punkt 15 | Forsikringspræmie |
8 | Punkt 16 | Forældelse |
8 | Punkt 17 | Ændring af forsikringsbetingelser og forsikringspræmie |
8 | Punkt 18 | Ophør af forsikring |
8 | Punkt 19 | Uenighed om forsikringen |
1. INDLEDNING OG GENERELLE OPLYSNINGER
1.1 FORSIKRINGSAFTALEN
Forsikringen tegnes i Alka Forsikring og er oprettet via en gruppeaftale mellem HK som forsikringstager og Alka som forsikringsgiver.
Forsikringsaftalen består af gruppeaftalen samt disse forsikringsbetingelser.
HK og Alka kan med fuld gyldighed over for dig, der er omfattet af forsikringen, lave aftale om alle spørgsmål vedrørende forsikringsaftalen.
For forsikringen gælder endvidere dansk lov- givning, hvis den ikke er fraveget i gruppeafta- len eller forsikringsbetingelserne.
1.2 ORDFORKLARING
I disse forsikringsbetingelser har nedenstående ord følgende betydning:
1.2.1 Medlem af HK
I denne forsikring mener vi dig, som er fuldtbe- talende medlem af HK Kommunal, HK Stat eller HK Privat, og samtidig er medlem af HK’s a-kasse.
1.2.2 A-kassen
Er som udgangspunkt HK’s a-kasse. Hvis du er grænsegænger dog den udenlandske a-kasse, som udbetaler dagpenge ved din ledighed.
1.2.3 Grænsegænger
Er dig, som er bosiddende uden for Danmark
og er blevet ledig efter et arbejdsforhold i Xxx- xxxx og modtager dagpenge fra en udenlandsk a-kasse.
1.2.4 Fuldtidsforsikret/deltidsforsikret Er typen af medlemskab i a-kassen.
OVERSIGT OVER FORSIKRINGS-
BETINGELSERNE FOR HK KOLLEKTIV
LØNFORSIKRING
1.2.5 Dagløn
Er det løngrundlag, som forsikringsydelsen beregnes ud fra.
1.2.6 Godkendt arbejdstid
Er det maksimale antal timer, som dit med- lemskab giver dig mulighed for at modtage dagpenge for.
1.2.7 Dagpenge
Den ydelse, som a-kassen udbetaler, mens du er ledig. EØS-dagpenge sidestilles med almin- delige dagpenge.
1.2.8 Dagpengeperiode
Den periode, som a-kassen udbetaler dagpenge for.
1.2.9 Dagpengetimer
De timer, som a-kassen udbetaler dagpenge for
i de enkelte dagpengeperioder.
1.2.10 Dagpengekort
Den meddelelse, som du, via ”Mit HK”, skal udfylde for at få dagpenge fra a-kassen.
1.2.11 Indplaceringsdato
A-kassens registrering af datoen for start af din dagpengeperiode.
1.2.12 Udbetalingsperiode
Den periode, hvor du kan modtage forsikrings- ydelser fra forsikringen.
1.2.13 Hvad mener vi med
”du”, ”dig”. ”din”, ”vi” og ”os”?
Når der står ”du”, ”dig” eller ”din”, betyder det dig som medlem af HK, og med ”vi” eller ”os”, betyder det Alka som forsikringsselskab.
1.3 INFORMATIONER
Hvis du ikke ønsker at modtage informationer om nyheder, tilbud og fordele, skal du give os besked.
1.4 PERSONOPLYSNINGER
For at vi kan administrere forsikringen og udbe- tale dine forsikringsydelser, er det en forudsæt- ning, du giver samtykke til, at vi må opbevare
og benytte dine oplysninger og udveksle dem mellem HK’s a-kasse, HK og os. Samtykket
får du automatisk mulighed for at give, når du melder dig ledig i HK.
Du kan få oplyst hvilke personoplysninger, vi
har registreret. Det er typisk oplysninger om navn, adresse, CPR-nummer, løn og dagpen- geudbetalinger fra a-kassen. Hvis du ønsker at se disse oplysninger, kan du kontakte os.
2. HVEM ER OMFATTET AF FORSIKRINGEN?
2.1 FORSIKRINGEN OMFATTER
Forsikringen er obligatorisk, og du er omfattet, hvis du er medlem af HK jf. punkt. 1.2.1
2.2 FORSIKRINGEN OMFATTER IKKE
Du er ikke omfattet, hvis du er:
/ på efterløn
/ på folkepension
/ ordinær elev og uddannelsessøgende
/ i fleksjob
/ i seniorjob
/ på arbejdsmarkedsydelse
/ på nedsat kontingent
3. KVALIFIKATIONSKRAV
3.1 OPTJENING AF FØRSTE
KVALIFIKATIONSPERIODE
3.1.1 For at blive berettiget til udbetaling af forsikringsydelser første gang, skal du forud for ledigheden:
/ have været i ordinær og ustøttet beskæftigel- se i 12 måneder inden for HK Kommunals, HK Stats eller HK Privats område, og
/ have indbetalt præmie til forsikringen i minimum 12 sammenhængende måneder.
3.1.2 Betingelsen om optjening af første kvalifi- kationsperiode gælder også, selv om du på et tidligere tidspunkt har været omfattet af forsikringen.
3.2 Ved skift af sektor i HK
Hvis du skifter medlemskab mellem HK Kom- munal, HK Stat eller HK Privat, gælder følgende betingelser:
3.2.1 Den kvalifikationsperiode, du har optjent ved sektorskiftet, videreføres uændret.
3.2.2 Hvis du har modtaget forsikringsydelser
inden sektorskiftet, og ikke efterfølgende har fået ny indplaceringsdato i a-kassen, videreføres rettighederne fra den tidligere udbetalingsperiode.
Det betyder, at du alene kan få udbetalt ydel- ser for de resterende timer jf. punkt 6, som var gældende på tidspunktet for sektorskiftet.
3.3 OVERFØRSEL AF KVALIFIKATIONSPERIODE FRA ANDRE LØNFORSIKRINGER
Har du en anden ikraftværende lønforsikring, når du optages i HK Kollektiv Lønforsikring, kan du overføre kvalifikationsperioden fra denne. Den kvalifikationsperiode, du har optjent, reducerer kvalifikationsperioden jf. punkt 3.1 tilsvarende på denne forsikring.
Det er en betingelse, at den tidligere lønfor- sikring har en udbetalingsperiode på minimum 6 måneder.
3.4 GENKVALIFIKATION EFTER OPHØR AF UDBETALINGSPERIODE
3.4.1 Når en udbetalingsperiode jf. punkt 6 ophører, skal du have en ny indplacering i a-kassen før, du igen har ret til en ny ud- betalingsperiode med forsikringsydelser.
3.4.2 Er du grænsegænger, genkvalificerer du dig efter reglerne i punkt 3.1.1.
3.5 HVIS DU BLIVER LEDIG I
KVALIFIKATIONSPERIODEN
3.5.1 Du er ikke berettiget til forsikringsydelser for ledighed, som indtræder, før kvalifikationspe- rioden er udstået jf. punkt 3.1.1.
3.5.2 Du er ikke berettiget til forsikringsydelser for den ledighed, der ligger efter udløb af kvalifi- kationsperioden, når ledigheden er opstået jf. punkt 3.5.1.
For at blive berettiget til forsikringsydelser er det en betingelse, at du efter kvalifikations- periodens udløb har været beskæftiget inden for HK Kommunals, HK Stats eller HK Privats område.
Du skal du selv anmelde denne ledighed til HK.
4. OVERGANGSPERIODER
4.1 MEDLEMSKAB INDEN 1. SEPTEMBER 2019
Hvis du opfylder kravet om medlemskab af HK jf. punkt 1.2.1 senest 31/8-2019, skal du ikke optjene kvalifikationsperioden jf. punkt 3.
4.2 SÆRLIGT FOR MEDLEMMER AF HK KOMMUNAL
Hvis din seneste indplaceringsdato i a-kassen ligger før 1. oktober 2012, gælder følgende regler, frem til du eventuelt får en ny indplace- ringsdato:
4.2.1 Der udbetales ikke forsikringsydelser for ledighed, der ligger før 1. oktober 2012.
4.2.2 Hvis din indplaceringsdato ligger før 1. juli 2012, er det en betingelse for forsikringsydel- ser, at du har været i arbejde og efterfølgende bliver ledig igen den 2. juli 2012 eller senere.
4.2.3 Det maksimale antal timer, du kan få udbetalt forsikringsydelser for jf. punkt 6.1.2, redu- ceres med det antal timer, som du har fået udbetalt dagpenge for i perioden 2. juli 2012 til og med 30. september 2012 efter reglerne i punkt 6.2.1.
4.3 SÆRLIGT FOR MEDLEMMER AF HK STAT Hvis din seneste indplaceringsdato i a-kassen ligger før 29. december 2013, gælder følgende regler, frem til du eventuelt får en ny indplace- ringsdato:
4.3.1 Der udbetales ikke forsikringsydelser for ledighed, der ligger før 30. december 2013.
4.3.2 Hvis din indplaceringsdato ligger før 1. okto- ber 2013, er det en betingelse for forsikrings- ydelser, at du har været i arbejde og efterføl- gende bliver ledig igen den 1. oktober 2013 eller senere.
4.3.3 Det maksimale antal timer, du kan få udbetalt forsikringsydelser for jf. punkt 6.1.2, redu- ceres med det antal timer, som du har fået udbetalt dagpenge for i perioden 1. oktober 2013 til og med 29. december 2013 efter reglerne i punkt 6.2.1.
5. LEDIGHED DER ER DÆKKET
5.1 LEDIGHED
Du kan kun få udbetalt forsikringsydelser ved ledighed, som opfylder én af følgende betin- gelser:
5.1.1 Ledighed, der ved arbejdsforholdets ophør ikke betragtes som selvforskyldt ledighed efter a-kasselovgivningen.
5.1.2 Ledighed, hvor du har indgået en frivillig fratrædelsesaftale med et varsel mindst svarende til det normale opsigelsesvarsel, og hvor ophør ikke betragtes som selvforskyldt ledighed efter a-kasselovgivningen.
6. HVOR LÆNGE KAN DU FÅ UD-
BETALT FORSIKRINGSYDELSER?
6.1 UDBETALINGSPERIODE
6.1.1 En udbetalingsperiode med forsikringsydelser starter fra din seneste indplaceringsdato i
a-kassen.
6.1.2 Inden for en udbetalingsperiode har du ret til forsikringsydelser for op til 962 timers ledig- hed, hvis du er heltidsforsikret, og op til 780 timer, hvis du er deltidsforsikret.
6.2.1 I de perioder, hvor du får udbetaling fra lønforsikringen, forbruger du retten ud fra nedenstående betingelser. Betingelserne gælder uanset datoen for din seneste indpla- cering i a-kassen.
6.2.2 Dagpengeperioder før 1/7-2017
For hver uge med dagpenge forbruger du fast 37 timers udbetaling af forsikringsydelse, hvis du er heltidsforsikret og 30 timer, hvis du er deltidsforsikret. Det gælder uanset, hvor mange timer du har fået udbetalt dagpenge for i de pågældende uger.
6.2.3 Dagpengeperioder fra 1/7-2017
For hver måned med dagpenge forbruger du samme antal timers udbetaling af forsikrings- ydelser, som du forbruger timer af din dagpen- geret i a-kassen.
6.3 OPHØR AF UDBETALINGSPERIODE
6.3.1 En udbetalingsperiode ophører, når du:
/ har modtaget udbetalinger for det maksimale antal timer jf. punkt 6.1.2, xxxxx
/ har fået udbetalt maksimumsydelsen jf. punkt 8.3, eller
/ får en ny indplaceringsdato i a-kassen, eller
/ opnår den til enhver tid gældende folke- pensionsalder.
7. LØNGRUNDLAG VED BEREG-
NING AF FORSIKRINGSYDELSER
7.1 DAGLØN
7.1.1 Forsikringsydelser beregnes på baggrund af din dagløn. Daglønnen beregnes, når du får en indplaceringsdato i a-kassen, og anvendes i hele udbetalingsperioden.
7.1.2 Din dagløn beregnes på baggrund af dine 3 seneste måneders bruttoløn, som ligger forud for din seneste indplaceringsdato.
7.1.3 Der kan alene medregnes løn fra ordinære an- sættelser inden for HK Kommunals, HK Stats eller HK Privats område, som bestod inden modtagelse af den opsigelse, der medfører udbetaling fra lønforsikringen.
7.1.4 Hvis din aktuelle indplaceringsdato i a-kassen ligger før 1. oktober 2017, opgøres din brut- toløn efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
7.1.5 Hvis din aktuelle indplaceringsdato ligger den
1. oktober 2017 eller senere, opgøres din bruttoløn før arbejdsmarkedsbidrag.
7.1.6 Du kan medregne din almindelige faste løn, som kan omfatte grundløn, kvalifikations- og funktionstillæg, fast påregnelige tillæg
(eksempelvis arbejdstidsbestemte tillæg som søn- og helligdagsbetaling, rådighedstillæg, vagttillæg og skifteholdstillæg) samt værdi af fri bil og telefon.
Overtidsbetaling, andre genetillæg, særlig feriegodtgørelse, eget og arbejdsgivers over- enskomstmæssige pensionsbidrag, fratrædel- sesgodtgørelse, feriepenge, bonusordninger og andet kan ikke medregnes i bruttolønnen.
7.1.7 Hvis din bruttoløn i opgørelsesperioden er reduceret for afholdelse af ferie uden løn, og der for den pågældende periode ikke er optjent ferie- eller feriedagpenge, er det alene den faktiske bruttoløn, som kan indgå i opgørelsen.
7.1.8 Daglønnen beregnes som den opgjorte brut- toløn jf. ovenfor delt med 65 dage.
7.1.9 Samtidig med at du melder dig ledig, skal du indtaste dine lønoplysninger via ”Mit HK”.
7.1.10 Indtastningen sker på tro og love, og Alka kan kræve dokumentation herfor.
7.1.11 Du er under alle omstændigheder ansvarlig for, at oplysningerne er korrekte. Fejlagtige oplysninger kan medføre krav om tilbagebeta- ling jf. punkt 10.
7.1.12 Det er en forudsætning for at få udbetalt forsikringsydelser, at du har givet oplysninger om din løn jf. ovenfor.
8. FORSIKRINGSYDELSER
8.1 BEREGNING AF FORSIKRINGSYDELSE
8.1.1 Du kan få forsikringsydelser for perioder, hvor du får dagpenge fra a-kassen.
Kravet om dagpenge gælder ikke, hvis du er i offentlig aktivering.
8.1.2 Forsikringsydelserne følger samme perioder som a-kassens dagpengeperioder.
8.1.3 Forsikringsydelsen pr. dagpengeperiode beregnes som udgangspunkt som 80 % af din dagløn jf. punkt 7.1. Forsikringsydelsen reduceres forholdsmæssigt for de timer i perioden, der ikke er udbetalt dagpenge for, medmindre reduktionen skyldes karensdage. Herfra fratrækkes udbetalte dagpenge.
Forsikringsydelsen beregnes på følgende måde:
/ Dagpengeperioder (ugebasis) før 1/7-2017: (Dagløn ∙ 5 dage ∙ 80 %) (udbetalte dagpen- getimer / godkendt arbejdstid) - udbetalte dagpenge fra a-kassen.
/ Dagpengeperioder (månedsbasis) fra 1/7-2017:
(Dagløn ∙ 5 dage ∙ 52 uger / 12 måneder ∙ 80 %) (udbetalte dagpengetimer / godkendt arbejds- tid) - udbetalte dagpenge fra a-kassen.
8.1.4 Hvis du i din sidste periode med udbetaling
af forsikringsydelse har færre timer tilbage jf. punkt 6 end de timers dagpenge, du har fået udbetalt, bliver din forsikringsydelse reduce- ret forholdsmæssigt.
Den beregnede ydelse ud fra de faktiske dag- pengetimer reduceres forholdsmæssigt ud fra de resterende timers ret til forsikringsydelse.
8.1.5 Uanset den beregnede forsikringsydelse jf. ovenfor kan forsikringsydelsen sammen med udbetalte dagpenge for samme periode aldrig overstige 90 % af den dagløn, som a-kassen har registreret.
8.1.6 Der gælder særlige regler for minimumsydel- se jf. punkt 8.2.
8.1.7 Ved beregning af forsikringsydelsen anvendes altid den godkendte arbejdstid i a-kassen for den periode, som der udbetales forsikrings- ydelser for.
8.2 MINIMUMSYDELSE
8.2.1 Hvis du jf. beregningen i punkt 8.1 er beret- tiget til en forsikringsydelse for en udbeta- lingsperiode, udbetales der som minimum en ydelse på 134,00 kr. pr. uge for perioder før 1/7-2017 og 595,00 kr. pr. måned for perioder efter (2019-niveau).
8.2.2 Hvis du, jf. beregningen i punkt 8.1, ikke er berettiget til en forsikringsydelse på grund af størrelsen af din dagløn, gælder følgen- de, hvis du har en indplaceringsdato den 1. september 2013 eller senere:
/Minimumsydelsen udbetales, hvis den sammen med dine maksimale dagpenge ved fuld ledighed ikke overstiger 90 % af den dagløn, som a-kassen har registreret. Grænsen reguleres af Lov om arbejdsløs- hedsforsikring.
8.3 MAKSIMUMSYDELSE
Forsikringsydelsen kan aldrig overstige:
/ Dagpengeperioder før 1/7-2017, pr. uge: 7.997 kr. *)
/ Dagpengeperioder fra 1/7-2017, pr. måned:
35.117 kr. *)
/ Hele udbetalingsperioden, i alt: 210.702 kr. *)
*) 2019-niveau
8.4 GRÆNSEGÆNGERE
Er du grænsegænger, beregnes forsikrings- ydelsen efter samme principper som for øvri- ge, men der gælder følgende særlige regler:
8.4.1 Dagpenge fra den udenlandske a-kasse om- regnes til danske kroner ud fra den officielle kurs på anmeldelsestidspunktet.
8.4.2 I forhold til forsikringen fastsætter Xxxx din godkendte arbejdstid efter følgende regler:
/ er du registreret med en ledighedserklæ- ring, hvor du efter danske dagpengeregler ikke ville have ret til en ny beregning ved ledighedens indtræden, anvendes oplysnin- ger fra denne erklæring, og ellers
/ udgør din godkendte arbejdstid fast 37/160,33 timer pr. uge/måned, hvis du er fuldtidsforsikret og 30/130 timer
pr. uge/måned, hvis du er deltidsforsikret.
8.4.3 Anvender den udenlandske a-kasse ikke sam- me regler for dagpengetimer som i Danmark, beregner vi dagpengetimer ud fra de faktiske udbetalte dagpenge divideret med maksimale dagpenge gange godkendt arbejdstid.
9. UDBETALING AF
FORSIKRINGSYDELSER
9.1 TIDSPUNKT FOR UDBETALING
Når alle betingelser for udbetaling af forsikring- sydelser er opfyldt, gælder følgende:
9.1.1 Din forsikringsydelse udbetales altid for sam- me perioder som udbetalinger af dagpenge fra a-kassen.
9.1.2 Din forsikringsydelse udbetales 7. bankdag i måneden efter udbetaling af dagpenge.
9.1.3 Hvis dit dagpengekort ikke er afleveret rettidigt til a-kassen, hvis det er behæftet med fejl, eller hvis der er andre forhold, som gør, at a-kassen ikke har udbetalt dagpenge, udbetaler vi først din forsikringsydelse, når a-kassen har udbetalt dagpenge for den pågældende periode, og vi efterfølgende modtager besked herom.
9.2 NEMKONTO
9.2.1 Det er en betingelse for udbetaling, at du har en aktiv NemKonto, hvor alle udbetalinger kan overføres til.
9.3 A-SKAT
9.3.1 Alka tilbageholder A-skat, som altid beregnes ud fra den trækprocent, som a-kassen har an- vendt ved den aktuelle dagpengeudbetaling.
9.3.2 Hvis du ikke er skattepligtig i Danmark, tilba- geholdes der ingen A-skat.
9.3.3 Ved udbetaling af forsikringsydelser kan du ikke gøre brug af skattefradrag.
9.4 ORIENTERING OM UDBETALING
9.4.1 Når vi udbetaler din første forsikringsydelse, sender vi et udbetalingsbrev til dig.
9.4.2 Dine efterfølgende udbetalingsbreve kan du se på ”Mit Alka”. Du kan med NemID logge på ”Mit Alka” via xxx.xxxx.xx.
10. TILBAGEBETALING AF FORSIKRINGSYDELSER
10.1 UBERETTIGEDE FORSIKRINGSYDELSER
10.1.1 Hvis du får udbetalt forsikringsydelser, som du ikke er berettiget til, skal du betale dem tilbage til os.
10.1.2 Det gælder eksempelvis i følgende situationer:
/ a-kassen ændrer i grundlaget for tidligere udbetalte dagpenge, der bevirker, at der er udbetalt for meget i forsikringsydelse, eller
/ dine indtastede lønoplysninger ikke er korrek- te, eller
/ der er udbetalt forsikringsydelser for perio- der, hvor du ikke er berettiget, eller
/ du har afgivet urigtige oplysninger.
10.2 TILBAGEBETALING
Tilbagebetaling af forsikringsydelser sker på følgende måder:
10.2.1 Vi modregner i senere udbetalinger fra forsikringen.
10.2.2 Vi opkræver det skyldige beløb hos dig,
hvis det ikke er muligt at modregne i senere udbetalinger.
11. REGULERING
11.1 REGULERING AF
MINIMUMSYDELSEN OG DAGLØN
Hver 1. januar regulerer vi minimumsydelsen jf. punkt 8.2 og din dagløn jf. punkt 7 med en
sats svarende til satsreguleringsprocenten, som fastsættes i den årlige Finanslov.
11.2 Regulering af maksimumsydelsen
Hver 1. januar regulerer vi maksimumsydelsen jf. punkt 8.3. Det sker med samme kronebeløb, som de maksimale dagpenge for en måned forhøjes med pr. samme dato.
12. ANMELDELSE AF LEDIGHED
12.1 VED DAGPENGE
Når du melder din ledighed til HK og a-kassen, får vi automatisk oplysningerne, så vi kan udbe- tale dine forsikringsydelser.
12.2 VED AKTIVERING
Hvis du modtager dagpenge fra a-kassen og ef- terfølgende overgår til offentlig aktivering, skal du hver måned anmelde din ledighed til HK. Ud- betaling af løntilskud sidestilles med udbetaling af dagpenge.
HK sender automatisk besked til os om udbe- taling af forsikringsydelser.
12.3 GRÆNSEGÆNGERE
12.3.1 Bor du i udlandet, og bliver du berettiget til forsikringsydelser, skal du anmelde det til HK. I den forbindelse skal du sende nødvendig dokumentation til HK.
12.3.2 Så længe du er ledig, skal du hver måned anmelde det til HK og sende nødvendig doku- mentation til HK.
12.3.3 Blanketter til anmeldelse får du på xxx.xx.xx eller ved henvendelse til HK.
13. HVAD DÆKKER
FORSIKRINGEN IKKE?
13.1 UNDTAGET DÆKNING
Forsikringen dækker ikke;
13.1.1 Under sygdom, hvor der ikke udbetales dag- penge fra a-kassen.
13.1.2 Under aktivering i privat løntilskudsjob.
13.1.3 Hvis du får karantæne i a-kassen. Du er und- taget dækning, indtil du får en ny indplace- ringsdato i a-kassen.
13.1.4 Ledighed, der indtræder direkte eller indi- rekte som følge af krig, krigslignende forhold, terroraktioner, optøjer, oprør, borgerlige uroligheder eller nuklear påvirkning.
13.1.5 Hvis din ledighed er dækket af en anden privat forsikring.
14. HVORNÅR TRÆDER
FORSIKRINGEN I KRAFT?
14.1 TIDSPUNKT
Forsikringen træder i kraft fra det tidspunkt, hvor du er medlem af HK jf. punkt 1.2.1, og til- hører gruppen af medlemmer, som er omfattet af forsikringen.
15. FORSIKRINGSPRÆMIE
15.1 OPKRÆVNING
15.1.1 Betaling for forsikringen opkræves månedsvis forud af HK sammen med kontingentet og afregnes efterfølgende til os.
15.1.2 Du betaler også præmie i perioder, hvor vi udbetaler forsikringsydelser til dig.
16. FORÆLDELSE
16.1 VED OPHØR AF AFTALE
16.1.1 Ophører denne aftale mellem HK og os, eller udtræder du af ordningen, skal dit krav om forsikringsydelser fremsættes skriftligt over for os inden 6 måneder herefter.
16.2 Øvrige situationer
I øvrige situationer gælder lovgivningen om forældelse af økonomiske krav.
17. ÆNDRING AF
FORSIKRINGSBETINGELSER OG FORSIKRINGSPRÆMIE
17.1 FORSIKRINGSRÅD
Vi har sammen med HK oprettet et for- sikringsråd, der træffer de overordnede beslutninger om forsikringens dækning, pris og administration.
17.2 VARSEL
Vi kan, efter aftale i forsikringsrådet, med 1 måneds varsel til den 1. i en måned, ændre i alle forhold vedrørende forsikringsbetingelser og pris.
17.3 Orientering om ændringer
Sker der ændringer af betingelser eller pris, får du besked via xxx.xx.xx eller fagbladet.
18. OPHØR AF FORSIKRING
18.1 AUTOMATISK OPHØR AF FORSIKRINGEN Forsikringsdækningen ophører automatisk i følgende situationer:
18.1.1 Hvis du ikke længere opfylder betingelser for at være medlem af HK jf. punkt 1.2.1.
18.1.2 Hvis du er grænsegænger og modtager forsik- ringsydelser, ophører forsikringen dog ikke, hvis dit faglige medlemskab af HK jf. punkt 1.2.1 fastholdes, og udmeldelsen af HK’s a-kasse
skyldes overførsel til en udenlandsk a-kasse, hvis det er en betingelse for, at du kan modtage dagpenge.
18.2 OPSIGELSE AF AFTALEN
HK og vi kan begge skriftligt opsige forsikringen med 6 måneders varsel til en 1. januar.
19. UENIGHED OM FORSIKRINGEN
19.1 HVOR KLAGES
Hvis der opstår uenighed mellem dig og os om forsikringen, og en fornyet henvendelse ikke har ført til et tilfredsstillende resultat, kan du klage til:
19.2 FÆLLESNÆVNET
Vi har sammen med HK oprettet et fælles skadenævn til afgørelse af uoverensstemmelse mellem dig og os om forsikringen.
Indbringelse af klage til Fællesnævnet udelukker dig ikke fra at indbringe klagen til Ankenævnet for Forsikring.
19.3 ANKENÆVNET FOR FORSIKRING
Klager til Ankenævnet for Forsikring indsendes på et særligt klageskema, der fås hos:
/ Alka
/ Forbrugerrådet
/ Forsikringsoplysningen
/ Ankenævnet for Forsikring.
Ved klage til Ankenævnet for Forsikring skal du betale et mindre gebyr.
Adressen til Ankenævnet for Forsikring er: Anker Xxxxxxxxx Xxxx 0
1572 København V.
Tlf. 00 00 00 00
Mellem kl. 10.00 - 13.00