DET DANSKE FILMINSTITUT
DET DANSKE FILMINSTITUT
VILKÅR FOR STØTTE TIL
INTERNATIONAL PROMOVERING
Gældende pr. 1. september 2022
Vedtaget af Filminstituttets bestyrelse 21. juni 2022
på grundlag af EU-kommissionens formelle godkendelse af støtteordningen 14. februar 2018.
Xxxxxxxxxxx 00
1123 København K
Tel 0000 0000
xxx.xx
Filmstøtte
P
2. Filminstituttets festivaldistribution 3
1. Formål
1.1
Det Danske Filminstitut (Filminstituttet) kan yde støtte i forbindelse med danske dokumentarfilms, spillefilms og andre billedbårne formaters deltagelse på de internationale filmfestivaler, som er prioriteret af Filminstituttet.
1.2
Formålet med støtteordningen er at udbrede kendskabet til og fremme salget af danske dokumentarfilm, spillefilm og andre billedbårne formater i udlandet.
1.3
Støtte til andre billedbårne projekter ydes kun i forbindelse med deltagelse på udvalgte filmfestivaler, jf. Filminstituttets festivalliste.
1.4
Støtte kan desuden ydes til andre filmrelaterede aktiviteter, som udbreder kendskabet til og fremmer salget af danske dokumentarfilm, spillefilm og andre billedbårne formater i udlandet.
1.5
Støtten bevilges af Filminstituttets direktion.
2. Filminstituttets festivaldistribution
2.1
Filminstituttet udvælger løbende produktionsstøttede dokumentarfilm og spillefilm med dansk hovedproducent til Filminstituttets festivaldistribution.
2.2
Dokumentarfilm og spillefilm med dansk hovedproducent, som ikke er produktionsstøttede af Filminstituttet, kan ansøge om at blive udvalgt til Filminstituttets festivaldistribution.
2.3
Dokumentarfilm og spillefilm, som ikke er udtaget til Filminstituttets festivaldistribution, kan normalt kun søge om støtte, såfremt filmen er udtaget til en launch-festival, der fremgår af Filminstituttets festivalliste.
3. Ansøgning
3.1
Støtte kan normalt kun ansøges af filmens producent, jf. 'Filminstituttets almindelige vilkår' pkt. 1.1.
Dog kan støtte til andre filmrelaterede aktiviteter også ansøges af andre interessenter, fx salgsagenter, danske ambassader og udenlandske filmfestivaler, som Filminstituttet samarbejder med.
3.2
Det er en forudsætning for at opnå støtte i henhold til nærværende vilkår, at Filminstituttet er indehaver af eller overdrages rettigheder til filmen, som beskrevet i 'Filminstituttets almindelige vilkår' pkt. 21.4 – 21.12.
3.3
Enhver ansøgning og støtteudmålingen heraf vil blive vurderet i henhold til de rammer, der er fastsat i Filminstituttets til enhver tid gældende festivalvejledning.
3.4
Der kan ansøges om støtte til udgifter, der er forbundet med promovering og markedsføring af danske dokumentarfilm, spillefilm og andre billedbårne formater i udlandet. De relevante støttetyper vil fremgå af festivalvejledningen.
3.5
Filminstituttet yder normalt kun støtte til launch, såfremt der er tilknyttet en salgsagent med dokumenteret erfaring med internationalt salg.
3.6
Filminstituttet yder normalt kun støtte til dokumentarfilm, spillefilm og andre billedbårne formater med dansk hovedproducent.
3.7
Filminstituttet kan dog i særlige tilfælde yde støtte til rejse- og hoteludgifter i forbindelse med udtagelse af udenlandske koproduktioner med dansk minorproducent (minorfilm), der er produktionsstøttede af Filminstituttet, til festivaler eller prisuddelinger, der fremgår af festivalvejledningen.
3.8
Ansøgning skal normalt være Filminstituttet i hænde 14 dage inden påbegyndelsen af den internationale aktivitet.
Det er en forudsætning for behandling af en ansøgning, at ansøgningen er modtaget af Filminstituttet inden påbegyndelsen af den internationale aktivitet.
4. Vilkårsgrundlag
Filminstituttets 'Vilkår for støtte til international promovering' af 1. september 2022 samt 'Filminstituttets almindelige vilkår' af 1. september 2022 er gældende for enhver støtte bevilget i henhold til nærværende støttevilkår.
Støttemodtager er forpligtet til at lade nærværende vilkår samt 'Filminstituttets almindelige vilkår' af 1. september 2022 indgå i alle kontrakter og aftaler vedrørende filmen, der omhandler forhold reguleret i disse vilkår, eller som i øvrigt har betydning for Filminstituttets rettigheder efter vilkårene.
Nærværende 'Vilkår for støtte til international promovering' af 1. september 2022 er fastsat af Filminstituttets bestyrelse i henhold til gældende Filmlov, Bekendtgørelse om vedtægt for Filminstituttet, Filmaftale 2019-2023 og Filminstituttets vedtægter, og skal i overensstemmelse med EU-Kommissionens gældende praksis revideres senest 6 år efter støttevilkårenes ikrafttræden.