Tistrup Varmeværk A.M.B.A. Kastanievej 1 862 Tistrup
Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering
Tistrup Varmeværk A.M.B.A. Kastanievej 1 862 Tistrup
Tlf. 00000000
Indholdsfortegnelse
1. Gyldighedsområde og definitioner side 3
2. Tilslutningsbestemmelser side 4
3. Installationsbestemmelser side 5
4. Etablering af stikledninger og hovedventiler side 5
5. Projektering og udførelse af varmeinstallationer side 7
6. Tilslutningsarangement side 7
7. Måler og målerarangementer side 8
8. Interne rørledninger side 10
9. Specielle anlæg side 11
10. Isolering side 11
11. Brugsvandsanlæg side 12
12. Varmeanlæg side 12
13. Trykprøvning og idriftsættelse side 13
14. Driftbestemmelser side 14
15. Dispensationer side 15
16. Ikrafttræden mv. side 15
17. Bilag side 16 - 19
TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING ANVENDELSESOMRÅDE
1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.
1.1 Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering for Tistrup Varmeværk A.M.B.A., Kastanievej 1 6862 Tistrup, tlf 00000000, CVR-10877814, xxxxxxx@xxxx.xx, er i det følgende benævnt VÆRKET. De tekniske bestemmelser er gældende for projek- tering, udførelse og ændring af varmeinstallationer ved tilslutning til VÆRKETS led- ningsnet, samt for installation, drift og vedligeholdelse af varmeinstallationer.
1.2 Ejeren/ejerne af ejendomme, der er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, er i det føl- gende benævnt Andelshaveren.
1.3 Aftalegrundlaget mellem VÆRKET og Andelshaveren er fastlagt i:
• Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering
• Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering
• Vedtægter
• Takstblad
• Aftale om fjernvarmelevering
1.4 INSTALLATØREN er den person, der i henhold til bestemmelserne i 3.1 er berettiget til at udføre arbejder på en ejendoms varmeinstallation.
1.5 Det er Andelshaverens ansvar og forpligtigelse, at ændringer i bolig og erhvervs- areal indføres i BBR registeret ved anmeldelse til kommunen og anmeldelse til Vær- ket.
Det påviler VVS. Installatøren at anmelde de samme ændringer til Værket.
Værket påtager sig ikke med disse bestemmelser noget ansvar for de udførte inter- ne installationer.
TILSLUTNINGSBESTEMMELSER.
2. Etablering af fjernvarmetilslutning
2.1 Anmodning om tilslutning.
Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremsendes skriftligt til VÆRKET af ejeren af ejendommen eller en af ejeren bemyndiget person, med oplysninger om ejendommens størrelse/varmeeffektbehov og beliggenhed.
Etablering sker i henhold til nærværende bestemmelse og Almindelige bestemmel- ser for fjernvarmelevering.
2.2 Stikledning.
Det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen/fordelingsledningen til ejen- dommens hovedventiler, benævnes i det følgende som ”stikledningen”.
Der etableres normalt kun en stikledning pr. ejendom. Der kan, når særlige forhold derfor, træffes særskilt aftale om etablering af mere end en stikledning og om beta- ling herfor.
2.3 Nybygninger.
Ved tilslutning af nybygninger skal der indsendes en målsat beliggenhedsplan / situationsplan og ved større anlæg desuden tegning over teknikrummet, der viser fjernvarmestikkets indføring samt tilslutningsarangement.
På beliggenhedsplan/ situationsplan skal foruden den ønskede placering af fjern- varmestikket være vist placering af øvrige nedgravede ledninger, foreks. Vand, klo- ak, el, telefon og antenne.
Det tilstræbes at stikledningen er så kort som mulig af driftmæssige hensyn.
2.4 Eksisterende byggeri.
Ved eksisterende bebyggelse kan stikledningens placering aftales på stedet mellem Andelshaveren og Værkets repræsentant.
2.5 Dimensionering af stikledning.
Dimensionering af stikledningen udføres af VÆRKET i samarbejde Andelshaveren
INSTALLATIONSBESTEMMELSER
3. Udførelse af installationsarbejde.
3.1 Arbejder på ejendommens varmeinstallation skal udføres af firmaer med autorisati- on som VVS-installatør i henhold til lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 med senere ændringer eller en af Værket udpeget autoriseret person. Værket anbe- faler endvidere at firmaer og installatører der arbejder på ejendommens varmein- stallation er tilmeldt og uddannet indenfor Fjernvarmens Serviceordning også kal- det FJR ordningen. Det fremgår af hjemmesiden xxx.xxx-xxxxxxx.xx, hvilke firmaer, der er tilsluttet ordningen. VÆRKET kan kontaktes for yderligere oplysninger.
3.2 Kvalitetskrav.
Varmeinstallationer, der tilsluttes Værkets ledningsnet, skal projekteres og udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love, bekendtgørelser, normer og standarder, samt de krav, der er indeholdt i Værkets Almindelige og Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering.
Er installationerne ikke projekteret og udført i overensstemmelse med ovenstående, kan Værket kræve de pågældende installationer ændret. Sker dette ikke, er Værket af sikkerhedsmæssige grunde berettiget til at nægte installationerne tilsluttet.
Private fjernvarmeledninger i jord, skal udføres efter anvisning fra Værket.
3.3 Såfremt der installeres komponenter, som i forhold til Værkets driftsbestemmelser (se afsnit 11 + 12) kræver andre tryk eller temperaturforhold, er Værket ikke for- pligtet til at ændre sine driftsforhold og er ej heller ansvarlig for sådanne kompo- nenters rette funktion.
3.4 Alle varmeinstallationer skal opbygges og indreguleres til en vandstrøm, der sikrer bedst mulig afkøling af fjernvarmevandet. Det gælder også styring af varmt brugs- vand.
Alle radiatorer, gulvvarmekredse og varmtvandsbeholdere skal være udstyret med mængdebegrænser.
Ved små gulvvarmeanlæg i baderum opvarmet med radiatorer er det, jf. DS 469 til- læg 1 tilladt, at disse reguleres ved drøvling af vandstrømmen.
4. Etablering af stikledninger og hovedventiler.
4.1 Etablering
Stikledning til og med hovedventiler etableres og vedligeholdes af Værket
4.2 Indføringsbøjninger.
Værket udleverer indføringsbøjninger for montering i sokkel/ gulv til Andelshave- ren, som sørger for indstøbning.
4.3 Stikledningens afslutning.
Stikledningen indføres normalt gennem ejendommens nærmeste ydermur i forhold til forsyningsledningen. Stikledningen afsluttes umiddelbart inden for ydermur med 2 stk hovedventiler der anbringes let tilgængelig og synlig over færdig gulv eller under loft, hvis stikledningen indføres i kælder.
Stikledningen kan også afsluttes i et målerskab, leveret af Værket, monteret udven- digt på bygningen.
Det påhviler Installatøren at undersøge, hvilken hovedventil der er fremløb og hvil- ken der er returløb inden tilslutning.
4.4 Placering.
Stikledninger skal så vidt muligt placeres min 1 m fra vandstikledningen og må ikke placeres over denne, ligesom stikledningen ikke må placeres i umiddelbart nærhed af kloakledninger, tagbrønde og lignende.
4.5 Trace.
Værket fastsætter stikledningens placering, men så fremt tekniske hensyn tillader dette, kan stikledningen placeres efter Xxxxxxxxxxxxxx ønske mod betaling af even- tuel merudgift.
4.6 Ændring eller afbrydelse.
Ændring, afbrydelse og demontage af stikledningen udføres af Værket for Andels- haverens regning efter skriftlig anmodning.
4.7 Udskiftning til større dimension.
Såfremt en stikledning ved forøget varmebehov bliver underdimensioneret, etable- rer Værket ny stikledning til ejendommen. De hermed forbundne udgifter betales af Xxxxxxxxxxxxx.
4.8 Reetablering efter nyetableret stikledning i eksisterende byggeri.
Værket reetablerer gennembrudt beton og murværk samt gravede render i jord på forsvarlig vis efter stikledningens etablering. Eventuelle efterreparationer, så som efterpudsning, reetablering af inventar og flisebeklædning, malerarbejde m.m., samt reetablering af flise og havearealer, herunder plantestensætninger og beplant- ning m.v. er Værket uvedkommende.
4.9 Reetablering efter reparation af stikledning.
Ved reparations og vedholdelsesarbejder reetablerer Værket de fornødne bygnings og haveanlæg m.v. med gængse handelsvarer, men påtager sig ikke ekstra udgifter i tilfælde, hvor reetablering fordrer anskaffelse af ukurante varer m.v..
4.10 Reparation efter mekanisk overlast.
Såfremt reparationsarbejder er foranlediget af mekanisk overlast, herunder terræn- sætniger m.v. er Værket berettiget til at opkræve de dermed forbundne udgifter hos Xxxxxxxxxxxxx.
5. Projektering og udførelse af varmeinstallationer.
5.1 Enhver nyinstallation eller ændring af en eksisterende installation skal projekteres og udføres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. På ud- givningstidspunktet er følgende bestemmelser bl.a. gældende på området.
Værkets Almindelige og Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. Det til enhver tid gældende bygningsreglement.
Dansk Ingeniørforenings Regler for beregning af bygningers varmetab (DS 418) Dansk Ingeniørforenings Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende me- dium (DS 469 incl tillæg).
Dansk Ingeniørforenings Norm for vandinstallationer (DS 439 incl tillæg).
Dansk Ingeniørforenings Norm for teknisk isolering af tekniske installationer (DS 452 incl tillæg)
AT bekendtgørelse nr. 100 Anvendelse af trykbærende udstyr af 31 januar 2007 med senere ændringer.
AT bekendtgørelse nr. 99 Indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr af 31 januar 2007 med senere ændringer.
Stærkstrømsbekendtgørelsen.
6. Tilslutningsarangement.
6.1 Tilslutningsarrangementet, som forbinder Værkets stikledning med Andelshaverens varmeinstallation, skal principielt udføres som vist på principdiagrammer og bille- der på side 20 – 21 – 22 - 23.
A. Direkte anlæg uden opblanding principdiagram nr.1
B. Direkte anlæg med opblanding (blandesløjfeanlæg) principdiagram nr. 2
C. Indbygning af varmeenergimåler principdiagram nr.3
Værket tillader brug af standardunits, såfremt de opfylder kravene i de Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. Det anbefales, at der altid anvendes units og pumper, som er A-mærkede eller energimæssigt er bedre end A-mærkning.
Ved nye anlæg kan Værket ikke acceptere at der etableres etstrengsanlæg.
6.2 Større varmeanlæg
Ved tilslutning af større varmeanlæg bør målerarangementet udformning altid afta- les med Værket forinden udførelsen.
6.3 Tilslutningsarrangement.
Der skal ved tilslutningsarrangementet anbringes snavsesamler og afspærringsven- tiler m.v. i fornødent omfang og mindst det antal, som vist på førnævnte diagram- mer. Komponenternes typer skal kunne godkendes af Værket.
6.4 Afkøling.
Anlægget skal projekteres, således at der opnås en jævn drift med bedst mulig af- køling. Til dette formål skal der forefindes automatiske reguleringsanlæg af en type
der kan godkendes af Værket.
Der skal være forudindstilling/ indreguleringsventil ved alle varmeafgivere ( undta- get brugsvandsvekslere). Ved fuldt åbne termostatiske ventiler skal afkølingskravet jf. punkt 14 være overholdt.
Natsænkning.
Hvor natsænkning anvendes, skal natsænkningen frakobles når udetemperaturen er under -5 °C.
Hvis natsænkningen ved en Andelshaver giver problemer i Værkets ledningsnet, kan
Værket montere flowbegrænser på stikledningen til den pågældende Andelshaver.
6.5 Varmt brugsvand.
Installationer til varmt brugsvand skal som minimum kunne overholde dimensione- ringskravet til afkøling. Værket anbefaler at varmvandsproduktionen sker med varmvandsbeholder på min. 100 L pr. xxxxxxxxxx, x.x. punkt 11.1 – 11.2.
Hvis der ønskes opsat gennemstrømningsvandvarmer, skal man være opmærksom på, at det ikke alle steder i fjernvarmenettet kan garanteres, at der vil kunne opnås tilstrækkelig driftbetingelser for korrekt funktion, og værket er ikke i den forbindel- se forpligtet til at ændre driftbetingelserne.
6.6 Pumper.
Såfremt der installeres cirkulations eller trykforøgerpumpe, påviler det Andelshave- ren at etablere og vedligeholde sådanne.
Det anbefales at installere en pressostats eller anden form for udstyr der stopper pumper ved svigt i fjernvarmeforsyningen.
Værket påtager sig intet ansvar for evt. pumpehaverier i forbindelse med driftfor- styrelser.
6.7 Alternative energianlæg.
Installation af alternative energianlæg eller andre energianlæg, som skal tilsluttes ejendommens varmeanlæg, kræver en varmeveksler indskudt mellem det nævnte energianlæg og fjernvarmesystemet.
Projektet for sådanne anlæg skal altid forelægges Værket.
7. Måler og målerarangement.
7.1 Målertype
Værket leverer det for afregning mellem Andelshaveren og Værket nødvendige må- leudstyr og bestemmer målerens størrelse, type og placering.
7.2 Ud over målerudstyret udleverer Værket følgende:
2 stk. afspærringsventiler med følerlomme til kontrolføler. 1 stk kontraventil,
2 stk nippelrør for lige indløb.
1 stk. 230/24V traffo/ strømforsyning til varmemåleren
7.3 VÆRKET meddeler målerens placering til INSTALLATØREN.
Målerens vanddele skal indbygges i frem og returløbet umiddelbart ved hovedventil ( se principdiagram nr. 3) og på en sådan måde at aflæsning og udskiftning let kan foretages. På tilgang til målerne/ vanddele skal være mindst 100mm ligeløb. Der skal monteres en afspærringsventil på begge sider af målerne. Den ene kan være hovedventilen. På afgangen af vanddele monteres afspærringsventil med følerlom- me. Temperaturfølere placeres i flowmålernes vanddel.
Den tredje kontroltemperaturføler placeres max. 120 mm efter vanddelens tempe- raturføler, enten på frem eller retur. Temp. føler placeres i afspærringsventil.
Ved lige måler nr. placeres kontrolføleren i returledningen. Ved ulige måler nr. pla- ceres den i fremløbsledningen.
Aflæsningsenhed/ energimåler skal placeres på enten bygningsdele eller på vanddel i returledningen.
7.4 Energimålerne leveres som standard enten batteridrevet eller til 24V forsyning.
Ved installationer i nybyggeri skal målerne forsynes fra 24V traffo monteret i sik- ringstavle før HPFI relæ.
Måleren leveres med radiomodul så fjernaflæsning kan foretages. Måleren anvendes som lækageovervågning af varmesystemet.
Forbrugsvandsmåleren kan også tilsluttes Varmemåleren og indgå i lækageovervåg- ningen og fjernaflæsning.
7.5 Teknikrum.
Måleren skal anbringes i et tørt rum.
I hvert enkelt tilfælde aftales energimålerens placering med Værket.
Der skal som minimum være en fri passage på 190 cm i højde og 70cm i bredden samt 100 cm foran måleren.
7.6 Ejerforhold.
Måleudstyret ejes og vedligeholdes af Værket jf. punkt 7.1
Xxxxxxxxxxxxx er erstatningspligtig overfor Værket i tilfælde, hvor måleren beska- diges eller ødelægges, hvor dette ikke skyldes slid og ælde.
7.7 Målerarangement.
Målerarangementet fremstilles af VVS Installatøren.
7.8 Placering.
Måleren skal ved mindre anlæg placeres i henhold til tegningsbilagene side 20 – 21
– 22 - 23.
Indgreb mod måler eller plomber.
Målerudstyrets og dets placering må ikke ændres uden Værkets godkendelse. Foretages der indgreb mod måler eller plomber, annuleres målingen, og Værket beregner forbruget.
Sådanne indgreb kan medføre, at der indgives politianmeldelse.
7.9 Flytte måleudstyret.
Værket har ret til at flytte måleudstyret, hvis det anses for nødvendigt. Omkostnin- gerne ved flytningen afholdes af Værket.
Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxx måleren flyttet, skal flytningen godkendes af Værket. Udgiften til flytningen af måleren og den dertil hørende elinstallation betales i så fald af Xxxxxxxxxxxxx.
7.10 Fordelingsmåler.
Måler opsat til intern fordeling af varmeforbruget er Værket uvedkommende.
7.11 Elinstallation for elektronisk energimåler.
I nye ejendomme skal elinstallationen forberedes ved fremføring af installationsled- ninger fra hovedtavle til målerarangementet for fjernvarme.
Elledninger til forsyning af varmemåleren skal tilsluttes før gruppe og fejlstrømsaf- brydere, men efter elmåleren, og ikke i et felt med umålt strøm.
Elinstallationen skal udføres efter bestemmelser i Stærkstrømsreglementet.
7.12 Strømforbrug.
Elinstallation og strømforbrug for drift af måler og evt. pumper og automatik beta- les af Andelshaveren.
7.13 Målerafprøvning.
Værket er til enhver tid berettiget til for egen regning at udføre afprøvning af måle- ren.
Andelshaveren kan ved skriftlig henvendelse og mod betaling til Værket forlange at få måleren afprøvet. Hvis de ved afprøvningen konstaterede målefejl er større end de nedenfor fastsatte grænser, afholdes samtlige omkostninger i forbindelse med målerafprøvningen af Værket.
Målere anses for at vise rigtigt, når disse ved afprøvning i et akkrediteret målerla- boratorium ikke overstiger de tilladte tolerancer iht. Sikkerhedsstyrelsens bekendt- gørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varme i fjernvarmeanlæg.
8. Interne rørledninger.
8.1 Materialekrav
Interne rørledninger skal altid udføres i overensstemmelse med Norm for varmean- læg med vand som varmebærende medium DS 469 incl. tillæg.
Medierørene skal have en mekanisk styrke og holdbarhed, som tilgodeser de mak- simalt forekommende tryk og temperaturer.
8.2 Samlinger. Stålrør.
Synlige samlinger kan samles med gevindsamlinger, svejsesamlinger eller flange- samlinger.
Skjulte samlinger må kun samles ved svejsning.
Kobberrør.
Synlige samlinger kan samles med hårdlodning eller klemringsfitting. Skjulte samlinger må kun samles ved hårdlodning.
Plastrør
Synlige samlinger kan samles med preskoblinger eller klemringsfitting. Skjulte samlinger er ikke tilladt.
Rustfri rør
Synlige samlinger kan samles med preskobling Skjulte samlinger er ikke tilladt.
Interne rørledninger i jord mellem bygninger skal, ved direkte anlæg udføres i præ- rør af samme type eller tilsvarende kvalitet som fjernvarmestikledningen.
8.3 Montering.
Rørledninger skal monteres efter de stedlige forhold på en sådan måde, at der er mulighed for ekspansionsbevægelser samt for udluftning og aftapning i fornødent omfang. Aftapninger skal forsynes med prop eller slutmuffe.
Til al rørmontage skal der anvendes 1 klasses materialer og montagen skal udføres omhyggeligt og i enhver henseende håndværksmæssig korrekt.
9. Specielle anlæg.
9.1 Tilslutning af specielle anlæg, f.eks. svømmebade procesvarmeanlæg, gartnerier samt virksomheder med særligt stort behov for varmt brugsvand og eller ventilati- on, skal i hvert enkelt tilfælde aftales med Værket.
10. Isolering
10.1 I henhold til Bygningsreglementet skal varmeinstallationer, herunder rørledninger og beholdere, isoleres mod varmetab efter Dansk Ingeniørforenings Norm for ter- misk isolering af tekniske installationer (DS 452).
11. Brugsvandsanlæg.
11.1 Varmeflader for opvarmning af varmt brugsvand skal dimensioneres for en fjern- varmefremløbstemperatur på 60 °C og en afkøling af fjernvarmevandet til en retur- temperatur på højest 25 °C. ved varmvandsbeholdere og højest 20 °C ved gennem- strømningsvarmevekslere.
Gennemstrømningsvandvarmere med tryk og temperaturstyring skal være monteret med termostatisk omløb.
Vandvarmere til institutioner, skoler, forretnings og boligkomplekser, fabrikker m.
v. skal dimensioneres således at en jævn belastning af fjernvarmenettet opnås.
Det anbefales til enhver tid at benytte de bedste brugsvandvarmere på markedet med hensyn til lav fremløbs og retur temperatur, da Værket på sigt vil reducere fremløbstemperaturen.
Bygninger opført efter 1/10 2012 skal enten have varmvandsbeholder på mindst 100L eller en gennemstrømningsvandvarmer, der ved en fremløbstemperatur på
55 °C har en returtemperatur på højest 20 °C ved en ydelse på 32,3 Kw.
11.2 VA godkendte
Varmvandsbeholdere og gennemstrømningsvandvarmere m.v. skal være VA- godkendte.
Angående temperatur og trykforhold.
Det bemærkes, at de under pkt 13.1- 13.2- 13.3- 13,4 angivne temperatur og trykforhold kan medføre, at visse typer varmvandsbeholdere og gennemstrøm- ningsvandvarmere m.v. ikke kan anvendes, eller vil kræve at der installeres en tryk- forøgerpumpe j.f. punkt 6.6 og 6.7.
11.3 Norm for vandinstallationer.
Brugsvandsanlæg skal i øvrigt udføres i overensstemmelse med Dansk Ingeniørfor- enings norm for vandinstallationer.
12. Varmeanlæg.
12.1 Dimensionering.
Radiatorer og konvektionsanlæg, gulvvarme og loftsvarmeanlæg samt ventilations-
flader og varmeventilatorer ( kalorifere) skal dimensioneres efter en fremløbstem- peratur på højest 60 °C og en afkøling af fjernvarmevandet til en returtemperatur på højest 30 °C ved minus 12 °C udetemperatur.
Ved indirekte anlæg er det veksleren der skal dimensioneres efter en fremløbstem-
peratur på 60 °C og en afkøling af fjernvarmevandet til en returtemperatur på hø- jest 30 °C ved minus 12 °C udetemperatur.
Kalorifere
Direkte tilsluttede kalorifere skal altid være monteret med indreguleringsventil og evt. termostat der føler på fjernvarmens returvand. Desuden skal der monteres re- guleringsudstyr i form af magnetventiler, der skal lukke, når blæseren står stille.
Varmeventilatorerne skal desuden være termostatstyrede. Indirekte anlæg.
Ved indirekte anlæg, specielt gulvvarmeanlæg, anbefales det at anvende microbob- leaflufter eller tilsvarende for at sikre en god afluftning af anlægget.
Bygninger opført efter 1/10 2012
Gulvvarmeanlæg i nyopførte bygninger/ tilbygninger skal styres af rumtermostater, der sikrer, at den følte temperatur er repræsentativ for den operative temperatur i opholdszonen.
13. Trykprøvning og idriftsættelse.
13.1 Enhver nytilslutning, udvidelse eller udskiftning af en varmeinstallation, der tilslut- tes direkte, skal af VVS. Installatøren trykprøves og anmeldes til Værket inden til- slutning finder sted.
Ved trykprøve af varmvandsbeholdere m.v. skal brugsvandssiden være trykløs. Trykprøvning skal udføres med et koldvandtryk på min. 9 bar, og i øvrigt i overens- stemmelse med arbejdstilsynets til enhver tid gældende forskrifter herom.
Værket kan til enhver tid forlange trykprøven gentaget.
13.2 Isolering, indmuring m.v.
Rørledningermå ikke isoleres, indmures eller på anden måde tildækkes, før trykprø- ven er foretaget.
13.3 Fejl og mangler
Trykprøve skal foretages i overværelse af en repræsentant for Værket.
Såfremt denne i forbindelse med trykprøven bliver bekendt med fejl eller mangler i øvrigt ved varmeinstallationen, er repræsentanten forpligtiget til at påtale disse. Med Værkets overværelse af trykprøve påtager Værket sig i øvrigt intet ansvar for varmeinstallationen ud over det ansvar, man kan pålægges efter dansk rets almin- delige erstatningsregler.
13.4 Idriftsættelse
Inden idriftsættelse eller efter reparationsarbejder på en varmeinstallation skal den- ne udskylles grundigt.
Påfyldning og idriftsættelse af varmeinstallationen skal ske med fjernvarmevand gennem fremløbsledningen for anlæg, der er tilsluttet uden varmeveksler ( Direkte anlæg).
13.5 Det påhviler VVS Installatøren at sørge for en omhyggelig indregulering af den sam- lede varmeinstallation ( incl. radiatortermostatventiler, gulvvarmekredse og evt. pumpe), således at optimal afkøling af fjernvarmevandet opnås.
13.6 Det påhviler VVS Installatøren at sørge for at instruere kunden i varmeinstallatio- nens drift, samt sikre at kunden modtager en skriftlig brugervejledning.
Driftbestemmelser
14. Drift og vedligeholdelse af varmeinstallationer
14.1 Fremløbstemperatur.
Varmeenergien leveres som cirkulerende varmt vand (fjernvarmevand) med en fremløbstemperatur, der Værket reguleres efter de klimatiske forhold (udetempera- tur og vindstyrke)
Fremløbstemperatur vinter
Under vinterforhold (november – april) tilstræbes en fremløbstemperatur på 70 °C i hovedledningen ved en dimensionsgivende udetemperatur på -12 °C. Fremløbs- temperaturen kan ved ekstremt kolde forhold, afhængig af ejendommens beliggen-
hed være højere, dog max. 90 °C. Fremløbstemperatur sommer.
Under sommerforhold (maj – oktober) tilstræbes en fremløbstemperatur på mini- mum 60 °C i hovedledningen.
Fremløbstemperaturen ved ejendommens hovedventiler kan være lavere end 60 °C.
14.2 Afkøling
Med henblik på at opnå størst mulig energiøkonomi i fjernvarmesystemet skal An- delshaveren afkøle fjernvarmevandet mest muligt (lavest mulig returtemperatur).
Fjernvarmevandet skal afkøles således, at gennemsnitsafkølingen over et forbrugsår ikke er mindre end 30 °C.
Returvandets temperatur må på intet tidspunkt overstige 50 °C.
Ved varmeanlæg udført efter ¼ 1995 må returtemperaturen på intet tidspunkt over- stige 40 °C.
Ved varmeanlæg udført efter 1/10 2012 må returtemperaturen på intet tidspunkt
overstige 35 °C.
Ved nye varmeanlæg eller ved omfattende ændring af eksisterende varmeinstallati- oner påhviler det VVS Installatøren at sikre, at anlægget kan overholde disse afkø- lingskrav.
Såfremt denne afkøling af returvandet ikke opnås, er Værket berettiget til at opkræ- ve betaling i henhold til Almindeligebestemmelser for fjernvarmelevering.
Værket kan ligeledes forlange, at varmeanlægget på Andelshaverens regning om- bygges, så ovennævnte krav opfyldes.
14.3 Fremløbstryk.
Det maximale fremløbstryk i ledningsnettet er 6 bar, men trykket vil variere efter beliggenhed og belastningsforhold.
14.4 Differenstryk.
Det disponible differenstryk målt ved ejendommens hovedventiler er min. 0,2 bar, men kan efter beliggenhed og belastningsforhold variere mellem 0,2 bar og 4 bar, hvilket skal tages i betragtning ved projekteringen af anlægget.
14.5 Aftapning af fjernvarmevand
Værket skal altid underrettes når der foretages påfyldning eller aftapning af fjern- varmevand da anlægget er lækageovervåget.
Der må ikke lukkes ubehandlet vand ind i fjernvarmenettet.
14.6 Vedligeholdelse.
Alle interne installationer, bortset fra måler og hovedventiler vedligeholdes af An- delshaveren, herunder rensning af snavsesamlere og udluftning af rørsystemet m.v. Eventuelle driftforstyrelser i ejendommens varmeinstallation, foranlediget af afluk- ninger i hovedledningsnettet afhjælpes af Værket efter henvendelse fra Andelshave- ren.
14.7 Hovedventilerne.
Hovedventiler må kun betjenes efter aftale med Værket. Undtaget herfra er brand, rørbrud eller lignende. Værket skal underrettes efterfølgende.
Hovedventiler må ikke anvendes til regulering af anlægget. Hovedventilerne skal enten være helt åbne eller helt lukkede.
Hovedventilerne ejes og vedligeholdes af Værket.
15. Dispensationer.
Til fravigelse fra nærværende bestemmelser kræves i hvert enkelt tilfælde enten skriftlig tilladelse fra Værket eller indgåelse af særlig aftale.
16. Ikrafttræden mv.
16.1 Nærværende Tekniske bestemmelse for fjernvarmelevering er vedtaget på bestyrel- sesmødet d 23/7 2012
Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering er anmeldt til Energitilsynet. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering træder i kraft d 1/10 2012
16.2 Værket er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i bestemmelserne.