Arbejdsrettens dom af 1. december 2005

Arbejdsrettens dom af 1. december 2005

i sag nr. A2003.1125:

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) for

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) (advokat Xxxxx-Xxxxxxxxx Xxxxxxx)

mod

1) Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og

2) Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) for

Nordea Pension Danmark, Livsforsikringsselskab A/S (advokat Xxxxxx Xxxxxxxx)

Dommere: Xxxxx Xxxxx (retsformand), Xxxxxx Xxxx, Xxxxx Xxxxx, Xxxxxx Xxxx Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx, Xxxx Xxxxxx og Xxx Xxxxxxxxx.

Denne sag drejer sig om, hvorvidt Nordea Pension Danmark, Livsforsikringsselskab A/S, (Nordea Liv & Pension) har begået brud på en hovedaftale mellem Danske Funkti- onærers Landsforening (DFL) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) ved i juni 2003 at indgå en kollektiv overenskomst med Foreningen af Overordnede i Nordea Liv & Pension (FONLP). Sagen drejer sig også om, hvorvidt FA har handlet organisations- fjendtligt over for DFL ved at medvirke til overflytning af medlemmer til Finansfor- bundets gruppelivsforsikring.

Sagen har været forhandlet i forbindelse med Arbejdsrettens sag A2004.1007.

PARTERNES PÅSTANDE

Klagerne FTF for DFL har nedlagt følgende påstande:

1. FA tilpligtes at anerkende, at FA’s medlemsvirksomhed Nordea Liv og Pension har overtrådt § 5 i hovedaftalen mellem DFL og FA ved den 17. juni 2003 at indgå over- enskomst med en kreds af Finansforbundet vedrørende overordnede medarbejdere be- skæftiget med forsikringsmæssigt arbejde i virksomheden.

2. For det således begåede brud på hovedaftalen mellem DFL og FA skal FA’s medlem, Nordea Liv og Pension, betale en bod stor kr. 500.000,00.

3. FA tilpligtes at anerkende, at FA har et selvstændigt ansvar for det ved den foretagne overflytning af medlemmer af DFL’s gruppelivsforsikring til Finansforbundets gruppe- livsforsikring, hvorfor FA har handlet organisationsfjendtligt over for DFL.

4. Indklagede 1 tilpligtes at betale en bod stor kr. 500.000,00 ved det i påstand 3 kon- staterede brud på overenskomsten.

De indklagede, FA og FA for Nordea Pension Danmark, Livsforsikringsselskab A/S, har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING

Om Nordea Liv & Pension, Foreningen af Overordnede i Nordea Liv & Pension (FONLP) og den omtvistede overenskomst

Forsikringsselskaberne Tryg og Baltica fusionerede i 1995 til Tryg-Baltica-koncernen. Denne fusionerede i 1999 med Unibank, og sammen indgik de året efter i den nordiske finansfusion Nordea.

I sommeren 2002 blev den tidligere Tryg-Balitica-koncern opsplittet, idet Nordea fra- solgte skadesselskabet Tryg Forsikring A/S. Livsforsikringsselskabet Tryg Forsikring,

Livsforsikringsselskab A/S (Tryg Liv) forblev i Nordea-koncernen og ændrede kort efter navn til Nordea Pension Danmark, Livsforsikringsselskab A/S (i det følgende be- tegnet: Nordea Liv & Pension).

Overordnede funktionærer i de større private forsikringsselskaber har traditionelt ikke været medlemmer af selskabernes almindelige personaleforeninger, der er tilsluttet DFL. De har derimod haft deres egne foreninger, som gennem en lang årrække har ind- gået overenskomster med de respektive selskaber uafhængigt af DFL.

Det er oplyst, at dette var tilfældet i de tidligere Baltica og Tryg-koncerner, hvor de overordnede var organiseret i henholdsvis Foreningen af Overordnede i Baltica-koncer- nen (FOB) og Foreningen af Overordnede i Tryg-koncernen (FOT).

Efter fusionen mellem Tryg og Baltica i 1995 blev disse to foreninger sammensluttet i Foreningen af Overordnede i Tryg-Baltica (FOTB), som indgik en samlet overenskomst for de overordnede i den nye koncern. Overenskomsten blev fornyet i april 2001 og indeholdt bl. a. følgende:

”§ 1 Område

Overenskomsten omfatter ansatte overordnede medarbejdere i Tryg-Baltica koncernen med charge af ekspeditionssekretærer, afdelingschefer, kontorchefer, specialister og lignende medarbejderkategorier, der opnår et pointtal i intervallet 190-285 i henhold til DMF’s stillingsvurderingssystem (tidligere IP’s stillingsvurderingssystem).

Medarbejdere, der i Baltica den 30. juni 1993 var omfattet af den hidtidige overens- komst og placeret i lønklasse 61 (pointtal 165-185), er fortsat omfattet af denne over- enskomst. Det samme gælder medarbejdere, der i Tryg-Baltica Forsikring den 29. fe- bruar 1996 var omfattet af den hidtidige overenskomst mellem Tryg-Baltica Forsikring og Foreningen af Overordnede i Baltica om løn og ansættelsesforhold for overordnede medarbejdere i Tryg-Baltica Forsikring og indplaceret i stillingsniveau 4 eller 5 efter det gamle Tryg lønsystem.…”

Alle FOTBs medlemmer var formelt ansat i skadeselskabet Tryg Forsikring A/S, uanset om de var beskæftiget med skadesforsikring eller udlånt til arbejde for koncernens liv- og pensionsselskaber. I begyndelsen af 2002 overgik ansættelsesforholdet for den sidst- nævnte gruppe til Tryg Liv.

Frasalget af skadesselskabet, som beskæftigede langt den overvejende del af FOTBs medlemmer, gennemførtes med virkning fra 1. juli 2002. Samtidig hermed ansås liv- og pensionsmedarbejderne for udtrådt af FOTB, da de ikke længere opfyldte de vedtægts- mæssige betingelser for medlemskab. Den 20. marts 2003 stiftede de Foreningen af Overordnede i Nordea Liv & Pension (FONLP).

I brev af 6. september 2002 til Xxxxxx Xxxxxxx skrev formanden for den lokale perso- naleforening i Nordea Liv & Pension Xxxxx Xxxxxxxx bl. a. følgende:

”Med baggrund i opsplitningen af forsikringsselskabet Tryg, til et skadeselskab og etableringen af et Xxx og pensionsselskab som et selvstændigt forsikringsselskab i Nor- dea koncernen, blev der overført et antal medarbejdere. Blandt disse er en gruppe dæk- ket af en kollektiv overenskomst med FOTB, der som forening videreføres til Tryg.

Da Nordea Pension er et nyt selskab, og der ikke ved opsplitningen blev oprettet en forening, der kan forhandle en kollektiv overenskomst for det overordnede område efter 31.3.03, ønsker Personaleforeningen i Nordisk Pension, at der optages forhandlinger med henblik på at indgå kollektiv overenskomst for denne gruppe.”

Ved brev af 27. september 2002 informerede Xxx Xxxxx, Nordea, de medarbejdere, der var medlemmer af FOTB, om, at overenskomsten var gældende frem til 31. marts 2003. Det blev videre oplyst, at Nordea ville optage realitetsforhandlinger om forlængelse med den forhandlingsberettigede organisation, og at medlemmerne ville være omfattet af FOTB-overenskomsten, indtil forhandlingerne var afsluttet.

I brev af 30. september 2002 skrev Xxx Xxxxx, Nordea, bl.a. følgende til formanden for den lokale personaleforening i Nordea Liv & Pension Xxxxx Xxxxxxxx:

”…Vi mener ikke, at Personaleforeningen i Nordea Pension har ret til at kræve over- enskomst for de overordnede medarbejdere i Nordea Pension allerede af den grund, at disse medarbejdere er omfattet af FOTB-overenskomsten. Denne overenskomst ophører automatisk pr. 31. marts 2003. Inden da skal der efter overenskomstens bestemmelser optages realitetsforhandlinger om forlængelse af overenskomsten med den forhand- lingsberettigede organisation…”

Ved skrivelse af 17. december 2002 til de enkelte medarbejdere opsagde Nordea over- enskomster og lokalaftaler og protokollater, der oprindeligt var indgået mellem Tryg Forsikring og FOTB til endeligt udløb den 31. marts 2003.

Det fremgår af et ”åbningsprotokollat” af 3. marts 2003, at der omkring dette tidspunkt blev indledt forhandlinger mellem Nordea Liv & Pension og de overordnede forsik- ringsmedarbejdere ansat i Nordea Liv & Pension repræsenteret ved deres fællestillids- mand om forlængelse af overenskomsten mellem Tryg-Baltica-koncernen og FOTB.

Det fremgår videre af åbningsprotokollatet, at parterne var enige om, at de skete æn- dringer i organisationen på arbejdsgiverside ikke havde medført ændringer i overens- komstens faglige og personlige gyldighedsområde. Yderligere fremgår bl. a. følgende:

”Parterne er … enige om at opdele overenskomstområdet og videreføre overenskom- sten i to adskilte afdelinger for henholdsvis overordnede forsikringsmedarbejdere ved skadeforsikring (skadeoverenskomsten) og overordnede forsikringsmedarbejdere ved liv- og pensionsforsikring (pensionsoverenskomsten)…

Pensionsoverenskomsten forhandles m.v. mellem Nordea og de af overenskomsten om- fattede overordnede forsikringsmedarbejdere ansat i Nordea Liv og Pension (tidl. Tryg Liv) repræsenteret ved disses fællestillidsmand, indtil en ny ”Forening af Overordnede i Nordea Liv og Pension” er stiftet, hvorefter forhandlingsretten overgår til denne for- ening.”

Som nævnt blev Foreningen af Overordnede i Nordea Liv og Pension (FONLP) stiftet den 20. marts 2003. Det fremgår af vedtægterne, at foreningen blev tilsluttet Finansfor- bundet, Nordkreds, og at foreningen forhandler på medlemmernes vegne med selskabets ledelse om løn-, pensions- og arbejdsforhold m.v.

Af et forhandlingsprotokollat af 27. marts 2003 fremgår, at der samme dag var indledt forhandlinger mellem Nordea Liv & Pension og FONLP om overenskomst for de over- ordnede medarbejdere i Nordea Liv & Pension. Det anføres endvidere i protokollatet bl.

a. :

”…Mens der forhandles, er parterne enige om, at den nugældende overenskomst for de overordnede medarbejdere – Overenskomst mellem Tryg-Baltica-koncernen og For- eningen af Overordnede i Tryg-Baltica om løn- og ansættelsesforhold for overordnede medarbejdere i Tryg-Baltica – fortsætter uændret fra oprindelig udløbsdato 31. marts 2003 til 30. juni 2003, jf. overenskomstens § 18.”

Ved skrivelse af 8. april 2003 til bestyrelsen i Nordkreds meddelte bestyrelsen for FONLP, at denne havde besluttet at overlade retten til at føre forhandlinger med Nordea Liv & Pension om fornyelse af den gældende FOTB-overenskomst til bestyrelsen for Nordkreds. I skrivelsen henledtes opmærksomheden på, at det opnåede forhandlingsre- sultat efter XXXXXx vedtægter skulle forelægges FONLPs bestyrelse til godken- delse/forkastelse.

Forhandlingerne afsluttedes den 17. juni 2003 med indgåelsen af den overenskomst, der er omtvistet under denne sag.

Om hovedaftalen og fællesoverenskomsten mellem FA og DFL

Hovedaftalen mellem FA og DFL indeholder bl.a. følgende bestemmelser og bemærk- ninger:

”…

§ 1. Inden for parternes forhandlingsområde har denne hovedaftale virkning for FA’s medlemsselskaber inden for forsikringsområdet samt for medlemmer af DFL.

Bemærkninger til § 1:

…

Ved DFL’s forhandlingsområde forstås: Funktionærer, medarbejdere ansat på funktio- nærlignende vilkår og elever beskæftiget i et forsikringsselskab eller forsikringsagentur og hertil knyttede virksomheder (bortset fra assurandører).

…

§ 3. FA anerkender medarbejdernes frihed til at være medlemmer af DFL samt til at deltage i DFL’s arbejde.

Stk. 2. FA kan kræve, at medarbejdere med overordnede ledelsesfunktioner står uden for DFL.

Stk. 3. DFL skal have meddelelse om, hvilke medarbejdere der i medfør af stk. 2 ikke kan være medlem af DFL.

Bemærkninger til § 3, stk. 2

Ved overordnede ledelsesfunktioner forstås ledere, der har direkte reference til direkti- onen.

§ 3, stk. 3

Selskaberne meddeler FA, hvilke medarbejdere der ikke kan være medlem af DFL. Herefter meddeler FA dette til DFL.

…

§ 5. Kollektive overenskomster om løn- og ansættelsesvilkår kan alene afsluttes mellem på den ene side FA eller FA’s medlemsselskaber og på den anden side DFL eller en lokal personale-sammenslutning, som er tilsluttet DFL.

Stk. 2. Da stk. 1 er en organisationseksklusivbestemmelse, kan der alene indgås kollek- tive overenskomster om løn- og ansættelsesvilkår med DFL. Der kan dog indgås kollek- tive overenskomster med de lokale personalesammenslutninger, der repræsenterer en eller flere personalekategorier i et af FA’s medlemsselskaber. Disse kollektive overens- komster skal dog senest være indgået første gang den 29. oktober 1986.

Stk. 3. Ved forhandlinger om lokale kollektive overenskomster om løn- og ansættelses- vilkår kan hver af parterne rådføres sig med henholdsvis FA og DFL, eventuelt bemyn- dige disse til at overtage forhandlingerne.

Bemærkninger til § 5

Der findes således overenskomster, der er indgået mellem:

- FA og DFL

- et medlemsselskab under FA og en personalesammenslutning tilsluttet DFL, og

- et medlemsselskab under FA og en personalesammenslutning, der ikke er tilsluttet DFL, og som havde overenskomst inden den oprindelige hovedaftales indgåelse den 29. oktober 1986.

…”

DFL og FA har indgået en fællesoverenskomst om løn- og ansættelsesvilkår. Af fælles- overenskomsten fremgår bl.a. følgende:

”…

§ 1 Dækningsområde

Overenskomsten omfatter medarbejdere i charge til og med fuldmægtig og dermed lige- stillede.

…”

Ifølge et protokollat om løn- og arbejdsforhold for ekspeditionssekretærer, specialister og lignende medarbejderkategorier gælder Fællesoverenskomsten for de omhandlede medarbejdere med nærmere angivne modifikationer og tilføjelser.

Det fremgår dog af protokollatet, at de pågældende medarbejdere ikke er omfattet af Fællesoverenskomstens regler om lønforhold (§ 2). Bemærkningerne til § 2 indeholder følgende:

” Kontorchefer, afdelingschefer og lignede medarbejderkategorier med tilsvarende an- svars- og kompetenceområde, der i det væsentlige er beskæftiget med ledelsesfunktio- ner, er ikke omfattet af Fællesoverenskomsten eller dette protokollat.

Der kan således ikke rejses overenskomstkrav for pågældende medarbejderkategorier. Der kan oprettes særlige ansættelsesaftaler for disse medarbejderkategorier…”

Der er endvidere udarbejdet et særligt protokollat for taksatorer og for IT medarbejdere om, i hvilket omfang disse medarbejdergrupper er omfattet af fællesoverenskomsten.

Under overenskomstforhandlingerne 2001 fremsatte DFL bl.a. krav om, at DFL for tak- satorer og ekspeditionssekretærer skulle kunne overenskomstdække chefkonsulenter

m.v. Ved overenskomstforhandlingerne i 2003 foreslog DFL, at følgende bemærkning skulle tilføjes fællesoverenskomsten vedrørende protokollaterne for taksatorer og eks- peditionssekretærer:

”Der kan centralt ikke rejses overenskomstkrav for pågældende medarbejderkatego- rier”.

I et forhandlingspapir fra overoverenskomstforhandlingerne 2003 findes endvidere føl- gende bemærkning til ovennævnte krav:

”Bemærkning:

Er en konsekvens af grænsesagen med FB. Ved en sådan formulering bliver ”praksis” på området indskrevet i overenskomsten.”

FA accepterede ikke DFL’s krav.

Af et lønbilag til fællesoverenskomsten fremgår det, at højeste løntrin er klasse 3304, hvor månedslønnen udgør 28.284,26 kr. pr. 1. juli 2005.

Grænsespørgsmål

Danske Bankfunktionærers Landsforening og DFL indgik i marts 1987 en aftale om organisationshenførelse.

Af aftalen, som efter sin ordlyd, alene var gældende til udgangen af 1988, fremgik bl.a. følgende:

”…

1. Organisationerne respekterer gensidigt hinandens organisationsområder, som disse er defineret i organisationernes vedtægter m.v.

2. Som hovedregel henføres leasing- og finansvirksomheder m.v. der oprettes af banker eller forsikringsselskaber til det organisationsområde hvor moder- eller initiativselska- bet henhører.

Ad 2. Eksempelvis kan anføres, at såfremt en bank opretter et holdingselskab, der her- efter opretter forskellige finansielle selskaber (leasing- børs- vekselererselskaber o. lign.), vil hele selskabsdannelsen være at henføre til DBL’s organisationsområde.

Tilsvarende gælder for DFL’s organisationsområde, såfremt dannelsen sker af et for- sikringsselskab.

3. Ovennævnte regel ændres ikke selv om dele af koncernen måtte blive optaget i en anden arbejdsgiverorganisation.

…”

Danske Bankfunktionærers Landsforening er nu en del af Finansforbundet.

I marts 1993 rettede DJØF henvendelse til FA med henblik på at overenskomstdække ansatte i A/S EKR Eksportkredit. FA afviste anmodningen ved brev af 23., marts 1993. Brevet indeholder bl. a. følgende:

”Hovedaftalens § 5, stk. 1 på forsikringsområdet giver eneret til arbejdstagerorganisa- tioner eller personalesammenslutninger, der er tilsluttet Forsikringskartellet. FA kan ikke aftale kollektive overenskomster om løn og øvrige arbejdsvilkår på forsikringsom- rådet med andre organisationer.”

En aftale mellem Finansforbundet og DFL af 28. maj 1996 indeholder bl. a. følgende:

”I de tilfælde, hvor Finansforbundets medlemmer på grund af koncerndannelser og lig- nende bliver overført til DFL’s organisationsområde, er det aftalt mellem DFL og Fi- nansforbundet, at:

Medlemmerne bliver overført til DFL

Medlemmerne fortsat registreres som passive medlemmer af Finansforbundet (så de bibeholder medlemsrettigheder i form af forsikringstilbud og lignende).

….

Ved overførsel af DFL’s medlemmer til Finansforbundets organisationsområde overfø- rer DFL ligeledes sine medlemmer til Finansforbundet….”

Ved brev af 12. marts 2001 til DFL anførte Finansforbundet, at der efter forbundets opfattelse ikke var behov for at ændre aftalen af 28. maj 1996.

I en protokol knyttet til aftale indgået mellem FA og DFL om et nyt lønsystem på for- sikringsområdet hedder det bl. a.: ,

”…

Finansforbundet organiserer og overenskomstdækker ”højere” op i systemet end DFL. Da et af formålene med en koncernoverenskomst er at gøre overførsler mellem områder mere enkle, skal dækningsområdet – efter DFL’s opfattelse – være på samme stillings- mæssige niveau i Bank/realkredit og forsikring…”

Om gruppelivsforsikringen

Der er fremlagt en gruppelivsaftale nr. 83025 af 14. januar 2003 indgået mellem DFL og FA på den ene side og Forenede Gruppeliv (FG) på den anden side dateret 14. januar 2003 og 1. februar 2003. Af aftalen fremgår, at den omfatter samtlige medarbejdere, der

er forsikringsberettiget i henhold til gældende aftale mellem FA/DFL og DF. Både FA og DFL er efter nærmere aftale med GF berettiget til at forlange forsikringen udvidet til at omfatte gruppe af medarbejder, som ikke er ”omfattet af Gruppelivsregulativet”.

Der er fremlagt gruppelivsregulativ mellem FA og DFL af 4. februar 2003, hvoraf bl.a. fremgår, at regulativets dækningsområde er medarbejdere omfattet af en overenskomst indgået mellem FA og DFL, et FA-medlemsselskab og DFL. Regulativet indeholder bl.

a. følgende:

”Etablering af gruppeforsikring

Ovennævnte gruppeforsikringer etableres ved særlige aftaler på FA/DFL’s foranled- ning og administreres gennem FG… FA og DFL kan gennem FG efter generelle regler tilmelde andre medarbejdergrupper, der ikke er omfattet af hovedaftalen mellem FA og DFL.”

FA havde tilmeldt medlemmerne af foreningen FOTB til gruppelivsaftalen, men i for- bindelse med oprettelsen af FONLP blev medlemmerne nu tilknyttet en anden gruppe- livsaftale, som ligeledes var etableret af FA i Forenede Gruppeliv. DFL fandt, at man ikke kunne flytte forsikrede ud af gruppeforsikringen, uden at spørgsmålet havde været drøftet i gruppeledelsen for FA/DFL’s gruppeforsikring 83025 bestående af repræsen- tanter for FA, DFL og FG. DFL indkaldte derfor til fællesmøde, hvor der opnåedes enighed om, at spørgsmålet skulle inddrages under den allerede verserende sag ved Ar- bejdsretten om etableringen af FONLP.

FORKLARINGER

Formand for DFL, Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxx, har forklaret, at DFL blev dannet i slutningen af 1930’erne. I 1956 påbegyndtes forhandlingerne omkring en fællesoverenskomst for fuldmægtige, og med de øvrige grupper var der lokalforhandlinger. Da de overordnede medarbejdere ikke ønskede at deltage i en strejkefond, hvilket var en del af fællesover- enskomsten, meldte de sig ud af den lokale personaleforening og dermed også af DFL. De skulle herefter lokalt forhandle deres egne aftaler med virksomhederne.

Hensigten med hovedaftalens § 5 var at have en organisationseksklusivitet, således at andre organisationer ikke kunne indgå overenskomster på dette område. Dette var der enighed om mellem arbejdstager- og arbejdsgiversiden. Bestemmelsen blev indsat på FA’s foranledning. Dette gjaldt også bestemmelsens stk. 2, og baggrunden for denne del af bestemmelsen var, at der var enighed om, at de aftaler, som de overordnede havde indgået lokalt, skulle respekteres.

DFL har indgået en aftale med Danica Pension på vegne af alle medarbejderne, som er omfattet af kollektive overenskomster. Denne aftale er udformet således, at de medar- bejdere, der er ansat på individuelle ansættelsesaftaler, ikke er omfattet af lønsystemet, men såfremt de er medlem af Personaleforeningen i Danica/DFL, er DFL berettiget til at bistå medlemmet i alle spørgsmål om løn- og ansættelsesforhold. DFLs kompetence har ikke været begrænset af en lønmæssig skillelinie, hvilket bl.a. har givet sig udtryk i, at DFL har forhandlet en aftale for IT-medarbejdere i Nordea. Denne aftale blev indgået i forbindelse med fusioner på arbejdsgiversiden. Når der blev tilføjet protokollater til en aftale, var det ikke udtryk for, at DFL ikke havde forhandlingsretten, men derimod for, hvad der lokalt kunne aftales i virksomheden.

Grænsen for DFL’s forhandlingsret er alene et spørgsmål om, hvorvidt den enkelte medarbejder er ansat på individuel kontrakt. Hvis den individuelle kontrakt har kollek- tivt præg, har DFL fortsat forhandlingsretten.

I forbindelse med opsplitningen af det gamle Tryg-Baltica i Nordea skete der ikke no- gen reel ændring af arbejdsområderne for de medarbejdere, der tidligere havde været ansat i skadesforsikringsafdelingen. Efter dannelsen af Nordea Liv & Pension forblev medarbejderne fysisk på samme adresse og fortsatte med at arbejde med samme sagsportefølje. Der var alene tale om, at ejerkredsen blev udskiftet.

FOTB var efter vidnets opfattelse en ”kaffeklub”. Normen for de rammer, som FOTB fik, blev fastlagt af DFL, og materialet på XXXX’x samarbejdsudvalgsmøder var tillige udarbejdet af DFL. Der var jo tale om gode kolleger, så det gav ikke anledning til pro- blemer.

Da FONLP blev stiftet, var det DFL’s opfattelse, at der var tale om et brud på hovedaf- talen og princippet om, at ansatte, der arbejder med bankvirksomhed, skal organiseres i en bankorganisation, og at ansatte, der arbejder med forsikringsvirksomhed, skal orga- niseres i en forsikringsorganisation. Det var ligeledes DFL’s opfattelse, at den oprinde- lige forening FOTB ikke blev opsplittet i forbindelse med fissionen, men alene blev videreført i Tryg-Baltica med navnet SOLIT. XXXXX blev først stiftet efter, at der op- stod røre i forbindelse med, at enkelte tidligere medlemmer af FOTB, som nu var ansat i Nordea liv & Pension, meldte sig ind i Finansforbundet.

Tidligere sekretariatschef i DFL, Xxx Xxxxxx, har forklaret, at han var ansat i perioden 1979 til 1999 og deltog i forhandlingerne omkring hovedaftalen. Han deltog ikke i for- handlingerne om den oprindelige hovedaftale, som blev indgået i slutningen af 1950’erne, men først i forbindelse med, at § 5 blev indsat i hovedaftalen i 1986. Undta- gelsen i § 5, stk. 2, blev først indsat i 1989. Det var arbejdsgiversiden, der ønskede en organisationseksklusivbestemmelse indsat. DFL havde forhandlingsretten for alle med- arbejdere, med undtagelse af de medarbejdere, som kunne fritages ved konflikter.

Bestemmelsen virkede efter hensigten. F.eks. kunne DJØF ikke opnå overenskomst på området.

DFL havde et udmærket samarbejde med de overordnedes foreninger på de fleste virk- somheder, men de overordnede medarbejdere afviste et medlemskab, hovedsagelig pga. kontingentet.

Det var vidnet, som formulerede aftalen mellem Danske Bankfunktionærers Landsfor- ening og DFL i marts 1987. Aftalen blev indgået for at sikre en hensigtsmæssig løsning af organisationsområdet i forbindelse med fusioner mellem banker og forsikringsselska- ber. Der var enighed om, at såfremt en medarbejder var omfattet af en overenskomst, hvor det lovmæssige grundlag var bankloven, skulle denne medarbejder organiseres i DBL, hvorimod medarbejderen skulle organiseres i DFL, såfremt det lovmæssige grundlag var forsikringsloven.

Aftalen mellem Finansforbundet og DFL fra 28. maj 1996 om medlemmernes rettighe- der i forbindelse med koncerndannelser og lignende blev i hovedsagen indgået af øko- nomiske årsager, således at kontingenterne blev udlignet mellem organisationerne.

Tidligere formand for DFL, Xxxxx Xxxx, har forklaret, at han var formand i perioden 1982 til 1989.

Baggrunden for, at § 5 blev indføjet i hovedaftalen i 1989 var, at der var en fælles inte- resse mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne i at holde øvrige organisati- oner ude fra området.

Når § 5, stk. 2, blev indsat, var det en erkendelse af tingenes tilstand. Begge parter vid- ste, at de overordnede grupper ikke var medlem af DFL, men havde indgået lokalaftaler med selskaberne. DFL anså dog disse medarbejdere som værende undergivet DFL’s forhandlingsret. I princippet var alle bortset fra administrerende direktører underlagt DFL’s forhandlingsret. Dog kunne ledende medarbejdere konkret holdes udenfor.

Formand for personaleforeningen i Nordea Liv & Pension, Xxxxx Xxxxxxxx, har forkla- ret, at han oprindeligt var ansat i forsikringsbranchen inden for IT-området, hvor han i 1995 blev tillidsmand for IT-personalet.

Den normale procedure i forbindelse med en fusion er, at DFL-organisationerne lægges sammen. På tilsvarende måde var FOTB en sammenslutning af Foreningen af Overord- nede i Tryg (FOT) og Foreningen af Overordnede i Baltica (FOB).

Alle var i tidsrummet op til opsplitningen i Nordea ansat i skadeselskabet, som skulle sælges fra, og placeret i Balticas gamle bygning i Ballerup, hvor der alene var forsik- ringsvirksomhed. Medarbejderne blev overflyttet til det nye selskab efter forhandlinger mellem selskabet og personaleforeningen. Dette var formentlig også tilfældet for de overordnede. DFL’s nye personaleforening blev muligt først stiftet efter at opsplitnin- gen var gennemført. Han drøftede ikke spørgsmålet om stiftelse af en ny forening for de

overordnede med disse. Han formodede blot, at de overordnede havde sikret, at der var stiftet en sådan.

Han henvendte sig skriftligt til ledelsen i september 2002, da det var hans opfattelse, at der var en del medarbejdere, som ikke var dækket af en overenskomst. Da disse medar- bejdere var omfattet af DFL’s forhandlingsområde, var vidnet i sin gode ret til at rejse krav om forhandlinger herom i forhold til ledelsen. Der var oprindeligt omkring 400 medlemmer af FOTB, hvoraf ca. 60 medlemmer blev overflyttet i forbindelse med op- splitningen. Ledelsen afviste, at disse ikke var dækket af FOTB aftalen, og efter flere drøftelser herom accepterede personaleforeningen, at de var dækket frem til 31. marts 2003, men så heller ikke længere. Personaleforeningen mente fortsat, at disse medarbej- dere skulle have stiftet en forening i forbindelse med opsplitningen, og da dette ikke var tilfældet, kunne den nye forening FONLP ikke indgå overenskomster med henvisning til undtagelsen i eksklusivbestemmelsen, § 5, stk. 2, da undtagelsen alene omfattede aftaler, der var indgået før 29. oktober 1986.

PARTERNES ARGUMENTER:

Klagerne har gjort gældende, at Nordea Liv & Pension som medlem af FA er omfattet af hovedaftalen, som er indgået mellem FA og DFL. Som udgangspunkt dækker ho- vedaftalen alle medarbejdere i forsikringsselskabet, bortset fra den administrerende di- rektør og assurandører. DFL har siden midten af 1950’erne dækket alle medarbejdere, såfremt de var ansat i et forsikringsselskab. DFL har derfor forhandlingsretten for disse medarbejdere. Hovedaftalens § 3 fastlægger en begrænsning herfor, idet FA kan kræve, at medarbejdere med overordnede ledelsesfunktioner står uden for DFL. Dette er et al- mindeligt princip. LO/DA har et tilsvarende princip. DFL har alene indgået overens- komster for overordnede medarbejdere ansat i Danica, men uanset at der ikke er tilsva- rende overenskomster i Nordea Liv & Pension, er denne type af medarbejdere underlagt DFL’s forhandlingsområde, hvilket netop var hensigten bag eksklusivbestemmelsen i hovedaftalens § 5, således at andre organisationer blev udelukket. Hovedaftalens § 5, stk. 2, fører til, at kollektive overenskomster alene kan afsluttes mellem personalefor- eninger etableret før 29. oktober 1986 og arbejdsgiversiden samt mellem personalefor- eninger tilsluttet DFL og arbejdsgiversiden.

Der eksisterer ikke en fællesoverenskomst, der dækker samtlige overordnede medarbej- dere hos Nordea Liv & Pension. Der eksisterer dog en selvstændige aftale for IT-med- arbejdere, der har udgangspunkt i fællesoverenskomsten. Det er åbenbart, at det forhold, at man har en forhandlingsret, men ikke udnytter den, ikke er ensbetydende med, at ret- ten mistes. FA har tidligere vedgået, at forhandlingsretten tilkommer DFL bl.a. ved DJØFs henvendelse i 1993.

FONLP er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i hovedaftalens § 5, stk. 2. FOTB overenskomsten var alene gældende for Baltica koncernen, og ved etableringen af Nordea Liv & Pension ophørte denne del af virksomheden med at være en del af koncernen, idet den blev et selvstændigt selskab. Herefter var de overordnede medarbejder, der blev ansat i Nordea Liv & Pension, ikke længere omfattet af FOTB overenskomsten, og FONLP-overenskomsten udspringer således ikke af denne overenskomst.

De overordnede medarbejdere har fra opsplitningstidspunktet frem til stiftelsen af FONLP med efterfølgende indgåelse af overenskomst med Finansforbundet ikke været omfattet af nogen overenskomst, og der er således opstået et ”overenskomsttomt” rum. FONLP-overenskomsten er således ikke en forsættelse af en aftale fra før 1986.

Ordet ”personaleforening”, som er angivet i hovedaftalens § 5, stk. 2, kan alene forstås som en personaleforening, der var stiftet før 1986. Profilen for disse personaleforenin- ger var, at de ikke var tilknyttet nogen organisation, og da der netop er tale om en eks- klusivbestemmelse, må ovennævnte betragtning inddrages i fortolkningen. Der er såle- des et dobbeltkrav i bestemmelsen, hvorefter foreningen for det første skal være stiftet før 1986 og for det andet ikke må være tilknyttet nogen organisation. Sidstnævnte be- tingelse opfylder FONLP ikke, da det fremgår af vedtægterne for foreningen, at den er tilsluttet Finansforbundet, Nordkreds.

Indgåelsen af FONLP-overenskomsten er således om brud på hovedaftalen, og der er tale om et angreb på aftale- og forhandlingsretten i forhold til DFL. Bruddet medfører,

at der må betales bod. Ud fra antallet af medarbejdere og den anselige lønsum disse repræsenterer, bør boden udmåles til 500.000 kr.

Klagerne har gjort følgende gældende vedr. påstanden om, at FA har handlet organisati- onsfjendtligt overfor DFL i forbindelse med overflytning af medlemmer fra DFL’s gruppelivsordning til en under Finansforbundet oprettet gruppelivsordning:

FA og DFL kan gennem Forenede Gruppeliv tilmelde andre medarbejdergrupper, der ikke er omfattet af hovedaftalen mellem FA og DFL. Da dette hidtil har været tilfældet for de overordnedes vedkommende og også ville kunne fortsættes, indebærer FA’s overflytning en organisationsfjendtlig handling mod DFL. Der har ikke været hjemmel til at flytte forsikrede ud af gruppeforsikringen, uden at spørgsmålet havde været aftalt med DFL. Flytningen af medlemmerne berørte ikke blot de overflyttede medlemmer, men tillige de tilbageværende medlemmer, idet det økonomiske grundlag i gruppeliv- sordningen er bedre desto flere medlemmer, der er tilknyttet. Det følger af gruppeliv- saftalen, at der alene er ret til at tilføre nye medlemmer, men der fremgår intet om, at medlemmerne kan tages ud. Det er en skærpende omstændighed, at det drejer sig om medlemmer, som DFL har forhandlingsretten for. Det må lægges til grund, at det er FA, der har taget initiativ til overførslen, hvorfor FA selvstændigt har fortaget en bodspådragende handling.

De indklagede har gjort gældende, at sagen alene er en grænsedragningsstrid mellem Finansforbundet og DFL, der begge gør krav på at organisere de overordnede medar- bejdere. FTF, der er hovedorganisation for både Finansforbundet og DFL, burde have løst tvisten.

DFL har ikke organisations- og forhandlingsretten til de overordnede medarbejdere, hverken efter hovedaftalen eller efter protokollaterne. Det fremgår klart af hovedafta- lens § 1, at DFL alene har forhandlingsretten i forhold til funktionærer m.v. og af fæl- lesoverenskomsten fremgår det, at forhandlingsretten alene vedrører medarbejdere i charge til og med fuldmægtige og dermed ligestillede.

DFL har stillet krav under overenskomstforhandlinger om, at de vil kunne overens- komstdække overordnede medarbejdere. Hvis DFL allerede havde retten hertil, ville der ikke havet været anledning til at stille krav herom. Hvad der ikke kan opnås af forhand- lingens vej, kan ej heller opnås af rettens vej.

Hertil kommer, at overenskomsten mellem FONLP og FA er omfattet af undtagelsen i hovedaftalens § 5, stk. 2. Ved hovedaftalens indgåelse var det nødvendigt, at man kunne videreføre nogle allerede indgåede overenskomster. Foreningen for Overordnede i Tryg (FOT) og Foreningen af Overordnede i Baltica (FOB) var stiftet før hovedaftalen blev indgået. Disse foreninger blev ved senere fusioner til FOTB, som blev videreført i Uni- bank og senere i Nordea. Senere blev FOTB opsplittet og videreført i henholdsvis Tryg og i Nordea Liv & Pension, hvor FONLP blev stiftet. Det har ingen betydning, at FONLP’s bestyrelsen valgte at overlade forhandlingerne til Nordkreds, idet bestyrelsen fortsat skulle godkende et opnået forhandlingsresultat og havde ret til at forkaste det.

Overflytning af medlemmer fra en gruppelivsforsikring til en anden er ikke en organi- sationsfjentlig handling, og DFL har ingen krav på at blive involveret, da intet herom fremgår af aftalen indgået mellem DFL/FA og Forenede Liv. Overflytningen er sket inden for rammerne af forsikringsaftalen.

ARBEJDSRETTENS BEGRUNDELSE OG RESULTAT

Efter § 5, stk. 2, i hovedaftalen mellem FA og DFL, kan FA indgå kollektive overens- komster med lokale personalesammenslutninger. Disse kollektive overenskomster skal dog senest være indgået første gang den 29. oktober 1986.

Som sagen foreligger oplyst, lægges det til grund, at personaleforeningerne FOT og FOB havde indgået sådanne kollektive overenskomster med FA inden 29. oktober 1986. Hovedaftalens § 5, stk. 2, må forstås således, at FA og de pågældende personalesam- menslutninger efter 29. oktober 1986 uden medvirken af DFL kan forny de forud for denne dato indgåede overenskomster. Det må antages, at den omstændighed, at fusioner eller opsplitninger har ført til organisatoriske ændringer på arbejdsgiver og arbejdsta- gersiden ikke har indskrænket adgangen for personalesammenslutningerne og selska-

berne til uden medvirken af DFL at forny overenskomsterne. Efter det for Arbejdsretten oplyste skete dette da også uden indsigelse fra DFL's side, da FOT og FOB efter fusio- nen mellem Tryg og Baltica i 1995 blev sammensluttet i FOTB, og denne forening herefter for de overordnede i den nye koncern indgik en overenskomst (FOTB- overenskomsten), som var en fornyelse af overenskomster, der stammede fra tiden før

29. oktober 1986.

Det lægges til grund, at den overenskomst, som er omtvistet under nærværende

sag, og som er indgået mellem FA og FONLP, er en fornyelse af FOTB-overenskom- sten for så vidt angår medlemmerne af FONLP. Herefter findes indgåelsen af overens- komsten at have hjemmel i hovedaftalens § 5, stk. 2, og der foreligger således intet brud på hovedaftalen. Den omstændighed, at FONLPs bestyrelse har overladt det til en afde- ling af Finansforbundet at føre forhandlingerne om overenskomsten med FA kan ikke føre til noget andet resultat.

Allerede som følge af det anførte frifindes de indklagede for klagernes påstand 1 og 2.

Gruppelivsaftale mellem DFL / FA og Forenede Gruppeliv (FG) og gruppelivsregulati- vet giver FA og DFL ret til efter nærmere aftale med GF at forlange forsikringen udvi- det til at omfatte grupper af medarbejder, som ikke er omfattet af en overenskomst ind- gået mellem FA og DFL eller et FA-medlemsselskab og DFL. Det lægges til grund, at overordnede funktionærer i Nordea Liv & Pension på dette grundlag havde været omfattet af gruppelivsordningen. Arbejdsretten finder imidlertid ikke i ordlyden af gruppelivsaftalen eller gruppelivsregulativet eller det i øvrigt oplyste grundlag for at antage, at dette betyder, at denne medarbejdergruppe, der ikke er omfattet af en overenskomst mellem FA og DFL, ikke skulle kunne trækkes ud af ordningen uden DFL’s samtykke. Der findes herefter intet grundlag for at give klagerne medhold i påstand 3 eller 4.

Herefter tages de indklagedes påstande om frifindelse til følge.

Thi kendes for ret:

De indklagede, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiver- forening for Nordea Pension Danmark, Livsforsikringsselskab A/S, frifindes.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal klagerne, Funktionærernes og Tjenestemæn- denes Fællesråd for Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, betale 2.000 kr.

Xxxxx Xxxxx