FORPAGTNINGSAFTALE
SNS Storstrøm j. nr.: SNS-52451-00836
Sagsnr. SN xxx
Matr. nr.:
FORPAGTNINGSAFTALE
§ 1
AFTALENS PARTER
Mellem Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm, Egehus, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx F., tlf. 0000 0000 som bortforpagter
og
……………,. Tlf. ……………., E-mail: indgås følgende forpagtningsaftale for
”Kobæk Sø”, ved Skælskør på Sjælland, som beskrevet i § 3.
§ 2
AFTALEPERIODEN
Aftalen træder i kraft den 1. januar 2010 og løber til og med den 31. december 2014, hvorefter den ophører uden opsigelse.
§ 3
FORPAGTNINGENS GENSTAND
Aftalen omfatter mark- og engarealerne ”Kobæk Sø” på i alt 18 ha., incl. søer, bevoksninger m.v. jf, det vedhæftede kort. Bortforpagter påtager sig intet ansvar for arealangivelsens korrekthed.
Det skal bemærkes at der er gennemført et naturgenopretningsprojekt, med vådgøring af arealet, hvilket vil betyde en reduktion i arealet til ca. 14,0 ha.
Dvs. et reduceret areal hvor der kan søges enkeltbetaling og afgræsses på.
Intet af, hvad der omfattes af denne aftale, må hverken helt eller delvist fremlejes, medmindre det forinden er skriftligt aftalt med bortforpagter. Dette gælder uanset om fremleje sker mod et vederlag eller ej.
Bortforpagter har mod et forholdsmæssigt nedslag i forpagtningsafgiften ret til at udtage mindre dele af arealet til friluftsmæssige formål (stier, P-pladser m.v.), naturgenopretning, -pleje og skovplantning m.v. Sådanne udtag skal meddeles forpagteren med 3 måneders varsel til en 1. september.
§ 4
RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER
Forpagteren skal udover bestemmelserne i aftalen respektere de begrænsninger i benyttelsen af arealet, der følger af lovgivningen, herunder den generelle beskyttelsesordning efter naturbeskyttelsesloven, dyreværnsloven, vandløbsloven, okkerloven, landbrugsloven, eller privatretlige og offentligretlige servitutter og lignende.
Efter det for bortforpagter oplyste, er arealet omfattet af følgende bestemmelser, herunder privat- eller offentligretlige rådighedsbegrænsninger/servitutter:
Arealet er underkastet Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om ferske enge. Forpagteren indestår med sin underskrift af aftalen for, at han i henhold til landbrugsloven har en eventuel fornøden tilladelse til at dyrke det pågældende areal.
Arealet er udpeget som SFL-område. Gældende regler for SFL-områder skal overholdes.
§ 5
AREALETS BENYTTELSE I AFTALEPERIODEN
Benyttelsen af det forpagtede sker på forpagters ansvar og risiko i enhver henseende og skal være i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning og andre offentlige forskrifter.
Det påhviler forpagter at opnå de for benyttelsen nødvendige godkendelser og tilladelser samt løbende at efterkomme eventuelle myndighedskrav. Forpagteren indestår med sin underskrift af aftalen for, at han i henhold til landbrugsloven har en eventuel fornøden tilladelse til at dyrke det pågældende areal.
Forpagteren overtager arealet i den stand, hvori det er og forefindes ved aftalens indgåelse.
Forpagteren skal dyrke jorden på landbrugsmæssig forsvarlig måde under hensyntagen til de forhold, der følger af denne kontrakt eller anden skriftlig aftale med bortforpagter.
Arealet skal dyrkes med vedvarende græs (uden omlægning) og afgræsses med husdyr.
Forpagter er forpligtet til at overholde betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand på de forpagtede arealer, ligesom forpagter forpligter sig til at anvende arealet på en måde, der sikrer, at omdriftsarealer ikke bliver registreret som permanent græs eller som naturareal.
Politikken for Skov og Naturstyrelsens arealforvaltning er, at arealerne dyrkes med stor hensyntagen til de landskabelige, naturmæssige, miljømæssige, kulturhistoriske og friluftsmæssige forhold. Nærværende aftale skal ses i lyset af denne politik. Såfremt forpagteren har grund til tvivl om, hvad dette betyder i praksis, skal spørgsmålet forelægges bortforpagteren.
Arealerne må ikke benyttes til dyrkning af flerårige vedagtige afgrøder, herunder juletræer eller pyntegrønt.
Så vidt det er bortforpagteren bekendt, findes der ikke flyvehavre på arealerne, men der ydes ikke garanti herfor. Forpagteren er forpligtet til på effektiv måde at bekæmpe flyvehavre, ved bortlugning, afhugning eller jordbehandling. Brug af et flyvehavrebekæmpelsesmiddel er ikke tilladt.
Bekæmpelse af eventuelle andre plantesygdomme etc. udføres af bortforpagter i det omfang bortforpagter skønner det nødvendigt.
Såvidt det er bortforpagteren bekendt, findes der ikke andre udbytteforringende vækster eller skadedyr på arealerne.
Forpagteren er pligtig til at fremvise sædskifte- og gødningsplaner, hvis bortforpagteren ønsker at se dem.
Om afpudsning: Såfremt opvækst af lyssesiv, nælder, tidsler ell. lign. bliver dominerende i forhold til græs og andre, mindre aggressive arter, har forpagteren pligt til at bekæmpe den eller de dominerende arter ved afslåning indtil to gange i perioden 15. juli til 1. september.
Om brug af kemiske bekæmpelsesmidler: Der må ikke anvendes nogen form for kemiske bekæmpelsesmidler på arealet, jf. § 4.
Om gødskning: På vedvarende græsarealer må der ikke udbringes gødning, hverken husdyr- eller handelsgødning, udover den gødning græssende husdyr efterlader på arealet.
Om dræning og afvanding: Forpagteren må ikke nyanlægge grøfter, dræn eller andre afvandingsf- oranstaltninger. Forpagteren må ikke uddybe eller vedligeholde grøfter, dræn eller andre afvandings- foranstaltninger uden bortforpagterens forud indhentede, skriftlige, tilladelse.
Om vanding: Forpagteren har alene ansvaret for, at de dyr, der græsser på arealet, har adgang til vand i tilstrækkelig mængde og kvalitet.
Om fodring: Der må på intet tidspunkt fodres på arealet. I forbindelse med håndtering og indfangning af dyrene kan der efter bortforpagters accept anvendes foder i begrænsede mængder.
Om dyrehold: Forpagteren har det fulde ansvar for dyrenes velbefindende. Skov- og Naturstyrelsen lægger vægt på, at dyrene behandles etisk forsvarligt. Forpagteren har ansvaret for, at husdyrholdet opfylder kravene i Dyreværnsloven. Det betyder blandt andet, at forpagteren skal sørge for, at dyrene behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes således, som de har behov for. Hvis dyrene ikke passes/efterses på betryggende vis, jf. Dyreværnslovens bestemmelser, foreligger der væsentlig misligholdelse som kan medføre ophævelse af kontrakten med øjeblikkelig virkning.
Udbindingsperioden:
”Høje arealer” (rød skravering) er: 1. maj – 15. november.
”Sø folden” (xxx xxxxxxxxxx) er: 1. juli – 15. november
Ansvaret for dyrene og den skade de måtte forvolde, påhviler i enhver henseende forpagteren. Uvane dyr må ikke udsættes på arealet.
Forpagteren er alene ansvarlig for opsyn med dyrene, dyrenes trivsel og velfærd i enhver henseende, samt for den skade de måtte forvolde på sig selv eller trediemand og dennes ejendom.
Forpagteren må ikke udsætte dyr på arealet, der kan være farlige for mennesker. Forpagteren skal straks fjerne evt. syge eller døde dyr fra arealet.
Bortforpagteren kan give anvisninger for, at bestanden af græsningsdyr skal udvides eller indskrænkes, såfremt græsningstrykket væsentlig afviger fra det ønskede.
Der må kun afgræsses med kreaturer på arealerne.
Om hegn: Forpagteren vedligeholder og renoverer hegn om arealet for egen regning. Hegnets udførelse og materialevalg skal være samme kvalitet som det eksisterende.
Der er en særlig forpligtigelse til forpagteren om at bortslå al vegetation under de strømførende dele af hegnene, inden vegetationen berører den/de strømførende tråd(e).
Låger og led i hegnet skal holdes lukkede, med mindre andet er aftalt med bortforpagteren.
Der findes ingen bygninger på arealerne, og forpagteren må ikke uden bortforpagters skriftlige tilladelse opstille nogen form for bygninger, skure eller andre indretninger.
Der findes en spændingsgiver, som indgår i kontrakten. Fornyelse eller evt. renovering i forpagtningsperioden er forpagters bekostning.
Om anlæg: Ved forpagtningens begyndelse besigtiger forpagter og bortforpagter sammen og anlæggenes tilstand. Forpagteren overtager herefter anlæg i den stand, hvori de forefindes, og til fuld almindelig vedligeholdelse, et år inden forpagtningsforholdets ophør afholdes et afleveringssyn under deltagelse af både forpagter og bortforpagter. Forpagter skal ved fratrædelse afhjælpe samtlige de mangler, der udsættes ved dette afleveringssyn.
§ 6
BETALINGSRETTIGHEDER
Som led i nærværende forpagtningsaftale overdrager bortforpagter midlertidigt 14,00 ha. perm. græs rettigheder (bemærk dog § 3).
Det er udelukkende forpagters ansvar at vurdere hvor mange ha. der kan søges tilskud på.
Hvis der efter kontraktens indgåelse opstår tvivl omkring areal angivelser mm., kan der ikke gøres noget ansvar gældende over for bortforpagter.
Betalingsrettighederne bortforpagtes for den aftaleperiode, der følger af § 2, hvorefter de tilbageføres til bortforpagter. Dette indebærer, at betalingsrettighederne tidligst bortforpagtes fra den dato, hvor forpagtningsaftalen træder i kraft og forpagter får rådighed over arealerne.
Ingen af de betalingsrettigheder, der er omfattet af denne aftale, må hverken helt eller delvist videreforpagtes til andre.
Ved forpagtningsaftalens indgåelse og senest ved forpagtningsaftalens begyndelse indsender bortforpagter meddelelse til Direktoratet for FødevareErhverv om midlertidig overdragelse af de af aftalen omfattede betalingsrettigheder. På skemaet angives den forpagtningsperiode, der er aftalt i §
2. Forpagter og bortforpagter forpligter sig begge til at underskrive overdragelsesskemaet.
Ved ophør af forpagtningsaftalen på et tidligere tidspunkt end det i overdragelsesskemaet anførte, uanset årsag, indsendes meddelelse om dette til Direktoratet for FødevareErhverv med angivelse af det nye tidspunkt for ophør af aftalen. Forpagter og bortforpagter forpligter sig begge til at underskrive meddelelsen.
Forpagter er forpligtet til at udnytte de betalingsrettigheder, som er omfattet af nærværende aftale, så disse ikke inddrages i den nationale reserve. Såfremt betalingsrettighederne ikke kan tilbageleveres til bortforpagter ved forpagtningsaftalens ophør på grund af forpagters manglende udnyttelse eller andre forhold, der kan tilskrives forpagter, er forpagter forpligtet til at fremskaffe betalingsrettigheder svarende til de af nærværende aftale omfattede rettigheder og overdrage disse varigt til bortforpagter. Er dette ikke muligt, betaler forpagter erstatning til bortforpagter for det tab, bortforpagter får herved.
Såfremt betalingsrettighederne omfattet af nærværende aftale tvangssælges, inddrages e.l. som følge af bortforpagters forhold (uberettiget tildeling e.l.), således at forpagter ikke længere kan råde over disse, nedsættes forpagtningsafgiften årligt med det støttebeløb, forpagter mister.
§ 7
STØTTEORDNINGER
Miljøaftaler
Forpagteren kan frit indgå nye miljøaftaler vedrørende det forpagtede areal, når tilsagnsperioden ligger inden for forpagtningskontraktens løbetid.
Området er udpeget som SFL-område.
Forpagter er forpligtiget til at ansøge om nye - samt overdrage disse, når/- hvis forpagtningen ophører.
Bortforpagter erklærer, at ville afgive erklæring til forpagters ansøgning om tilskud til miljøvenlige foranstaltninger til det forpagtede areal.
§ 8
OFFENTLIGHEDENS ADGANG
Offentligheden har adgang til arealerne efter den til enhver tid gældende lovgivning derom. Den på aftaletidspunktet gældende bekendtgørelse om offentlighedens færdsel vedlægges.
Bortforpagter er uden ansvar for skader, som følge af publikums brug af arealet og for skader på publikum som følge af forpagterens brug af arealet.
Bortforpagter kan opsætte stenter eller selvlukkende låger, der letter publikums adgang til arealet.
§ 9
JAGT, FISKERI OG RÅSTOFINDVINDING
Retten til jagt, fiskeri og regulering af skadevoldende vildt tilkommer bortforpagteren.
Retten til råstofindvinding tilkommer bortforpagteren, der dog ikke vil udnytte retten i aftaleperioden.
§ 10
FORPAGTNINGSAFGIFT
Forpagtningsafgiften udgør: kr. pr. år.
Hvis der sker væsentlige ændringer i tilskuddet, genforhandles prisen mellem bortforpagter og forpagter, se §14. Reguleringen afhænger om der gives tilsagn om MVJ/MB.
Forpagtningsafgiften er fastsat ud fra en forventning om at enkeltbetalingsstøtten udgør: 2100 kr. i 2010
2200 kr. i 2011
2200 kr. i 2012
Såfremt der er afvigelser i dette, kan forpagtningsafgiften genforhandles.
Forpagtningsafgiften forfalder forud med 50 % af den beregnede forpagtningsafgift hver 1. april og 50 % den 1. oktober, første gang den 1. april 2010.
Afgiften indbetales til Skov- og Naturstyrelsen på udsendte FIK-kort eller tilmeldes PBS (Kreditornummer 00081426, debitorgruppe 1, kundenummer som angivet på fakturaen). Såfremt FIK-kortet bortkommer eller ikke modtages, skal afgiften indbetales på Skov- og Naturstyrelsens bankkonto Xxx.xx. 0216 konto nr. 4069038387 eller med FIK-kort til FIK-kreditor 85916351 med oplysning om enten debitornr., fakturanr. eller aftalenr..
§ 11
SKATTER OG AFGIFTER
Ejendomsskatter og andre faste afgifter, der ikke påvirkes af arealernes anvendelse, udredes af bortforpagter.
Eventuelt andre afgifter, der er knyttet til arealernes, afholdes af forpagteren. Eller refunderes af forpagter ved påkrav såfremt de er betalt af bortforpagter.
§ 12
TILSYN, SYN OG SKØN
Bortforpagter eller en af bortforpagter dertil bemyndiget, har til enhver tid ret til fri og uhindret adgang til det bortforpagtede med henblik på at foretage tilsyn, vedligeholdelse, undersøgelser eller tilsvarende. Til brug for bedømmelse af, om forpagteren overholder sine forpligtelser, er bortforpagter til enhver tid berettiget til at foretage eller lade foretage de fornødne undersøgelser, ligesom forpagter til enhver tid er forpligtet til at give bortforpagter alle oplysninger, som bortforpagter finder nødvendige.
Bortforpagter og 3. mand med lovlig adgang til tilgrænsende statsskov, herunder videnskabelige institutioner, har til enhver tid ret til færdsel på arealet til fods og på bilfaste veje på arealet med køretøj.
§ 13
SKADER, MISLIGHOLDELSE OG ERSTATNINGSANSVAR
Forpagteren er bekendt med, at staten er selvforsikrende. Forpagteren må selv sørge for at tegne forsikring for driftstab som følge af eventuel skade på løsøre, besætning m.v.
Forpagteren skal straks oplyse bortforpagter om konstaterede, opståede skader, hvis udbedring ikke er omfattet af forpagters vedligeholdelsespligt.
Bortforpagter kan ophæve forpagtningsaftalen, hvis der foreligger væsentlig misligholdelse fra forpagterens side, f.eks. i følgende tilfælde:
- Hvis forpagtningsafgiften eller andre pligtige ydelser i forpagtningsforholdet ikke betales rettidigt.
- Hvis bortforpagter undlader at give de i § 13 nævnte oplysninger.
- Hvis driften af det forpagtede ikke er i overensstemmelse med dansk lovgivning eller andre offentlige forskrifter, eller hvis forpagter mister eller ikke opnår de for driften nødvendige
tilladelser.
- Hvis forpagtningsaftalens § 4 og § 5 ikke overholdes, herunder bestemmelsen i § 5 om arbejdstagers løn- og arbejdsvilkår.
Med mindre andet fremgår af aftalen, kan ophævelse ske, når forpagteren har fået et skriftligt påkrav om at bringe en misligholdelse ud af verdenen inden en vis frist, og denne frist ikke er overholdt. Påkrav kan tidligst afgives, når misligholdelsen er konstateret. Dette gælder også, hvis misligholdelsen først konstateres ved forpagtningens almindelige ophør.
I tilfælde af forventelig misligholdelse (anticiperet misligholdelse) kan bortforpagter på samme måde ophæve aftalen, hvis der ikke inden en af bortforpagter angiven frist stilles betryggende sikkerhed for, at misligholdelsen ikke opstår. Forventelig misligholdelse foreligger for eksempel, hvis forpagterens bo er taget under konkursbehandling, forpagteren med eller uden skifterettens medvirken har standset sine betalinger efter konkurslovens regler eller forpagterens dødsbo er kommet under offentlig skiftebehandling som gældsfragåelsesbo. I øvrigt henvises til konkurslovens kapitel 7.
Hvis forpagtningen ophører i utide som følge af misligholdelse, er forpagteren eller dennes bo forpligtet til at godtgøre bortforpagter ethvert tab, som opstår som følge af forpagtningsforholdets afbrydelse. Modsat er bortforpagter pligtig at godtgøre forpagteren for eventuel vinding i forbindelse med aftalens ophævelse i utide.
§ 14
GENFORHANDLING
I tilfælde af, at ændringer i Danmarks og EU's regelsæt for landbruget får den effekt, at det økonomiske forhold mellem parterne forrykkes væsentligt, eller at dele af aftalens bestemmelser i øvrigt taber mening eller bliver særligt byrdefulde for den ene part, kan hver af parterne kræve genforhandling af forpagtningskontrakten.
Anmodning om genforhandling af aftalen skal fremsættes skriftligt med 2 måneders varsel. Såfremt der ikke kan opnås enighed, ophører aftalen til førstkommende 1. april. Sagen skal dog forinden forelægges Skov og Naturstyrelsens centrale enhed, jf. § 17. Ændringer i aftalen som følge af genforhandling får tidligst virkning fra førstkommende 1. april.
§ 15
OPHØR
Ved aftalens ophør tilfalder enhver jord-, mur- og nagelfast investering, som forpagteren har foretaget, bortforpagter vederlagsfrit, med mindre andet er aftalt skriftligt forinden.
Hvis forpagteren dør i aftaleperioden, kan forpagterens bo opsige aftalen med 3 måneders varsel til en 1. januar i det pågældende år.
Hvis forpagteren dør i aftaleperioden, efterladende sig ægtefælle, er ægtefællen berettiget til at fortsætte forpagtningen aftaleperioden ud. Det samme gælder for medforpagter eller samlever, der lever sammen med forpagteren i et ægteskabslignende forhold.
Hvis ægtefællen, samleveren eller medforpagteren ikke ønsker at fortsætte forpagtningen, skal denne opsige aftalen med 3 måneders måneders varsel til en 1. januar i det pågældende år.
§ 16
AFGØRELSE AF TVISTER
Tvister, der ikke umiddelbart kan løses ved aftale mellem bortforpagter og forpagteren, forelægges for Skov- og Naturstyrelsens centrale enhed. Den centrale enheds rolle er her kun af mæglende art. Bestemmelsen fratager ikke forpagteren muligheden for at anlægge privatretsligt søgsmål ved domstolene.
Underskrifter
For Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm som bortforpagter: Egehus, Tingsted
.........................., den .....................
.............................................................
Skovfoged, Xxxxxx X. Xxxxxxx
Som forpagter:
.........................., den .....................
.............................................................
Kort med afgrænsning af forpagtning (rød/gul linie)
Blå markering angiver led. Rød markering viser spændingsgiver.