Fælles samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering
Fælles samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering
For Region Midtjylland og tilhørende kommuner
Godkendt af Sundhedsstyregruppen den 4. november 2015 med ikrafttræden 1. december 2015
Indholdsfortegnelse
4. Organisering af det tværsektorielle samarbejde 5
4.1 Betegnelser for sundhedsfaglige personalegrupper 5
4.3 Ansvar og opgaver i telemedicinsk sårvurdering 7
5.1 Inklusionskriterier for henvisning til hospital 9
5.2 Visitation til xxxxx.xxx og indhentelse af samtykke 9
6. Oprettelse og afslutning i xxxxx.xxx 10
Sår der behandles tværsektorielt 11
Sår der behandles monosektorielt 11
7. Kommunikations- og dokumentationspraksis i xxxxx.xxx 11
7.1 Anvendelse af xxxxx.xxx 11
Indlæggelse eller kommunal aflastning 12
7.3 Tidsinterval for dokumentation i xxxxx.xxx 13
7.4 Skrive- og læserettigheder i xxxxx.xxx 13
8.1 Brugeradgang til xxxxx.xxx 14
12. Lokale aftaler i klyngerne 18
13. Oversigt over specialer på sårområdet i Region Midtjylland 19
1. Aftalens parter
Denne samarbejdsaftale er gældende for de fem klynger i Region Midtjylland: Aarhusklyngen, Midtklyngen, Randersklyngen, Vestklyngen og Horsensklyngen.
2. Baggrund
Med afsæt i ”National handlingsplan for udbredelse af Telemedicin” (2012) er telemedicinsk sårvurdering implementeret i alle landets kommuner og regioner og overgået til drift pr. 31. august 2015. Telemedicinsk sårvurdering understøtter og forbedrer samarbejdet på sårområdet mellem den kommunale hjemmesygepleje, hospitalet og almen praksis.
Den fælles samarbejdsaftale beskriver kommunikation, dokumentation og samarbejde mellem parterne i arbejdet med telemedicinsk sårvurdering omkring diabetiske fodsår og venøse bensår, der behandles tværsektorielt. I et fremtidig perspektiv vil samarbejdet med fordel kunne inkludere flere sårtyper.
Samarbejdsaftalen erstatter de fem samarbejdsaftaler, der blev udarbejdet og godkendt i i de enkelte klynger i perioden marts-juni 2014.
Den fælles samarbejdsaftale forankres i Sundhedsaftalen i Region Midtjylland.
Aftalen er godkendt på Sundhedsstyregruppens møde 4. november 2015. Aftalen træder i kraft pr. 1. december 2015 og revideres i forbindelse Sundhedsaftalen, senest i 2018.
3. Formål
Formålene med den fælles samarbejdsaftale er:
At understøtte samarbejdet om patienter med sår på tværs af kommuner, hospitaler og almen praksis
At formalisere, tydeliggøre og ensrette samarbejdsrelationerne omkring telemedicinsk sårvurdering for herigennem at optimere udredning og behandling i samarbejdet mellem sektorer
At sikre hensigtsmæssige arbejdsgange og sikker kommunikation mellem sektorer og sundhedspersoner, så patienterne får den rette behandling
At sikre at patienter med sår, som modtager telemedicinsk sårvurdering får bedst mulig behandling, opnår hurtigere sårheling, samt generelt oplever et velkoordineret og sammenhængende behandlingsforløb.
Den fælles samarbejdsaftale rammesætter det ansvar og de forpligtelser, som kommuner og hospitaler har i forbindelse med telemedicinsk sårvurdering og anvendelsen af xxxxx.xxx.
4. Organisering af det tværsektorielle samarbejde
I telemedicinsk sårvurdering indgår hhv. patienter, sårsygeplejersker og sygeplejersker i kommuner, sårsygeplejersker, sygeplejersker samt læger på hospitaler som de centrale parter i det tværsektorielle samarbejde.
Telemedicinsk sårvurdering er organiseret i et samarbejde mellem alle 19 kommuner og 5 hospitalsenheder i regionen. Særlig relevante hospitalsafdelinger på sårområdet er:
Center for Den Diabetiske Fod, MEA, Aarhus Universitetshospital Sårcentret, Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital Sårambulatorium, Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest Sårcenter Viborg, Karkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Midt Sårklinik Silkeborg, Center for Planlagt Kirurgi, Hospitalsenhed Midt
Sårambulatorium, Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Horsens Sårklinik, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers.
I forbindelse med det nationale projekt er der udarbejdet nationale anbefalinger for organisering af arbejdet med telemedicinsk sårvurdering i kommunerne. I den forbindelse anbefales det bl.a., at der i kommunerne, som minimum, er ansat én fuldtids diplomuddannet sårsygeplejerske pr. 15.000 borgere, eller eksempelvis én sårsygeplejerske pr. delområde i kommunen. I hver af de 19 kommuner er der på den baggrund ansat sårsygeplejersker og nøglepersoner, som varetager den telemedicinske sårbehandling i den kommunale sygepleje.
4.1 Betegnelser for sundhedsfaglige personalegrupper
I nedenstående figur præsenteres de benævnelser for sundhedsfaglige professioner, som med fordel kan anvendes af alle sektorer for at sikre, at det i kommunikationen og dokumentationen i xxxxx.xxx er tydeligt, hvilket kompetenceniveau de forskellige betegnelser for sundhedspersoner refererer til.
Figur 1: Betegnelser for sundhedsfaglige personalegrupper
Profession | Anbefalet kompetenceniveau ifm. det nationale projekt | Benævnelser, der anbefales anvendt i alle klynger – og ved kommunikation i xxxxx.xxx | Brugertyper der aktuelt anvendes i xxxxx.xxx |
Læger i sårfunktioner | Ansvarshavende (over)læge | Overlæge Ortopædkirurg Dermatolog Karkirurg Plastikkirurg | |
Læger i almen praksis | Praktiserende læge | Praktiserende læge | |
Sårsygeplejersker på hospitaler | Diplomuddannelse eller længerevarende efteruddannelse i sår | Sårsygeplejerske | Sårsygeplejerske Sårspecialist |
Sårsygeplejersker i kommuner | Diplomuddannelse eller længerevarende efteruddannelse i sår | Sårsygeplejerske | Sårsygeplejerske |
Sygeplejersker i almen praksis | 4 dages sårkursus | Konsultationssygeplejerske | Kons.sygeplejerske |
Sygeplejersker i kommuner | 4 dages sårkursus Refererer til sårsygeplejerske | Nøgleperson | Nøgleperson Lokal såransvarlig |
Basissygeplejersker i kommuner | Sygeplejerske | Primærsygeplejerske Hjemmesygeplejerske |
.
4.2 Xxxxx.xxx
Bindeleddet mellem de deltagende aktører i telemedicinsk sårvurdering er den fælles sårjournal, xxxxx.xxx, som anvendes nationalt. Xxxxx.xxx er et webbaseret journalsystem, som udbydes af systemleverandøren Dansk Telemedicin A/S. Sårjournalen anvendes til kommunikation og dokumentation mellem patient, kommune og hospital og er således et dialogredskab mellem disse parter.
Almen praksis har endvidere mulighed for at kommunikere, dokumentere samt følge patientens udvikling og behandling i xxxxx.xxx., hvis de oprettes med brugertyperne ”Praktiserende læge” eller ”Kons.sygeplejerske” i xxxxx.xxx. Tilsvarende gælder for fodterapeuter og bandagister.
4.3 Ansvar og opgaver i telemedicinsk sårvurdering
De behandlende sundhedspersoner i kommunen, på hospitalet og i almen praksis har ansvar for at følge de nationale kliniske retningslinjer, der er gældende på sårområdet, samt relevante regionale og kommunale retningslinjer og anbefalinger.
Plejepersonalet i kommunerne, der varetager sårbehandling, er forpligtet til at kontakte sårsygeplejersken ved stagnation eller forværring i patientens sår.
Xxxxx.xxx og/eller korrespondancemeddelelser tjekkes dagligt for nye notater og meddelelser.
Sårsygeplejersker i kommunen
Sårsygeplejerskerne i kommunerne har følgende primære opgaver i forbindelse med xxxxx.xxx:
Holde sig opdaterede på ny viden om sår, herunder at undervise kollegaer og studerende i sårbehandling
Deltage i kontinuerlig kompetenceudvikling, sidemandsoplæring og sparring Udarbejde og implementere procedurer/instrukser
Supervisere kolleger ved at tilse komplekse sår, hvor sårheling er stagneret, eller såret er i forværring
Samarbejde med sårcentre og sårambulatorier om patienter med sår
Ansvarlig for at de telemedicinske konsultationer udføres og dokumenteres i xxxxx.xxx med notat og billede, samt i det kommunale dokumentationssystem EOJ, i henhold til det fastsatte tidsinterval
Anvende xxxxx.xxx som dialogværktøj, og bidrage fortløbende med fyldestgørende og tidstro oplysninger om iværksat sårbehandling
Følge op på dokumentation i xxxxx.xxx og EOJ Oprette sår i xxxxx.xxx
Afslutte sår i xxxxx.xxx ved eksempelvis sårheling.
Nøglepersoner
Nøglepersonens funktion er at bistå sårsygeplejersken og varetage de opgaver, der er fastlagt lokalt. Ligeledes fungerer nøglepersonen som stedfortræder for sårsygeplejersken.
Sårsygeplejersker og/eller ansvarshavende læge på sårcenter/sårambulatorium dokumenterer alle ambulante besøg i xxxxx.xxx og sender en korrespondancemeddelelse til kommunen.
Xxxxx.xxx tjekkes dagligt for nye notater.
Såfremt behandlingen af såret skal ændres skal det skrives i et notat i xxxxx.xxx. Notatet sendes som korrespondancemeddelelse til kommunen. Endvidere kan der gives besked via SMS, mail- eller telefonkontakt i henhold til lokale aftaler.
Ved gennemgang af notat og billede vurderes behovet for ambulant besøg i sårcenter/sårambulatorium, og såfremt et ambulant besøg er nødvendigt, indkaldes patienten.
Sårsygeplejersker på hospitalet
Sårsygeplejerskerne på hospitalerne har følgende primære opgaver i forbindelse med xxxxx.xxx:
Være opdateret på ny viden om sår, herunder at undervise kollegaer og studerende i sårbehandling
Deltage i kontinuerlig kompetenceudvikling, sidemandsoplæring og sparring Udarbejde og implementere procedurer/instrukser
Samarbejde med den kommunale hjemmesygepleje om patienter med sår Dokumentere de telemedicinske konsultationer i xxxxx.xxx med notat og billede, samt i EPJ, i henhold til det fastsatte tidsinterval
Anvende xxxxx.xxx som dialogværktøj, og bidrage fortløbende med fyldestgørende og tidstro oplysninger om iværksat sårbehandling
Følge op på dokumentation i xxxxx.xxx og i EPJ Oprette sår i xxxxx.xxx
Afslutte sår i xxxxx.xxx ved eksempelvis sårheling.
Almen praksis har ikke været en direkte part i det nationale projekt om telemedicinsk sårvurdering, udover deres ordinære funktion i forbindelse med henvisning af
patienter med sår til hospitalet. Almen praksis i Region Midtjylland har pt. ikke ansvar for opgaver i eller kommunikation via xxxxx.xxx.
Såfremt der er formuleret et spørgsmål i et nyt notat i xxxxx.xxx, gives svar herpå i løbet af 24 timer på hverdage. Denne svartid gælder for både kommuner og hospitaler. Et notat kan markeres med ”høj prioritet”, så det er tydeligt for modtageren, at der foreligger et notat, som kræver svar.
I akutte tilfælde henvender sårsygeplejersken i kommunen, hospitalet og/eller almen praksis sig telefonisk til hinanden.
5. Henvisning og visitation
Henvisning til hospital foregår via patientens praktiserende læge.
Henvisningen udarbejdes og sendes indenfor tre døgn fra henvendelsen er modtaget fra sårsygeplejerske og/eller patient. Henvisningen skal indeholde mulige årsager til sårdannelse, samt diagnostiske overvejelser. Sårsygeplejerske på hospitalet (eller sekretær) kopierer henvisningen fra EPJ til xxxxx.xxx, så det er muligt at skabe et fælles aktuelt overblik over patientens sårstatus i xxxxx.xxx.
5.1 Inklusionskriterier for henvisning til hospital
Inklusionskriterierne for henvisning fra praktiserende læge til hospital er følgende: Der ses ikke fremgang i sårheling
Særligt ved venøse bensår:
o Såret har varet i mindst seks uger Særligt ved diabetiske fodsår:
o Gældende nationale kliniske retningslinjer for diabetiske fodsår følges
o Ukompliceret diabetisk fodsår: Henvisning til sårspecialist hvis ikke væsentlig fremgang i sårheling ses indenfor 2-3 uger
o Kompliceret diabetisk fodsår: Henvisning til sårspecialist førstkommende hverdag.
5.2 Visitation til xxxxx.xxx og indhentelse af samtykke
Såfremt det vurderes, at patientens behandlingsforløb egner sig til at indgå i telemedicinsk sårvurdering, orienteres patienten om denne mulighed.
Visitation til telemedicinsk sårvurdering kræver, at patienten giver samtykke til dette. Samtykket skal afgives på et informeret grundlag, hvilket vil sige, at patienten skal have information om behandlingsmetoden, hvem der får adgang til hvilke oplysninger, og til
hvilket formål. Patienten skal endvidere informeres om, at samtykket til enhver tid kan trækkes tilbage uden konsekvenser for det efterfølgende behandlingsforløb.
Patienten informeres således om, at de behandlingsansvarlige sundhedspersoner i kommunen, på hospitalet og i almen praksis kan se oplysningerne i sårjournalen.
Patienten skal informeres både mundtligt og skriftligt og det anbefales, at udlevere en informationspjece til patienten, der indeholder ovennævnte informationer (jf. bilag 11. A).
Ansvaret for indhentelse af patientens samtykke påhviler den sundhedsperson, der visiterer patienten til telemedicinsk sårvurdering.
Efter henvisning indkaldes patienten til 1. konsultation på hospitalet, hvor udredning iværksættes og behandlingsplan opstartes. Efterfølgende aftales telemedicinske konsultationer og ambulante besøg med afsæt i sårets udvikling.
6. Oprettelse og afslutning i xxxxx.xxx
6.1 Oprettelse af sår
Ved oprettelse af sår i xxxxx.xxx, der skal behandles tværsektorielt, sendes korrespondancemeddelelse mellem systemerne; fra xxxxx.xxx til hhv. EPJ og EOJ med information om oprettelsen.
Ved oprettelsen registreres og/eller tjekkes data vedrørende patientens stamdata, og der udarbejdes såranamnese, samt notat og billede inklusiv opmåling af såret. Endvidere udfyldes patientanamnesen med henblik at sikre et helhedssyn på patienten ved behandling.
Følgende gælder for oprettelsen i xxxxx.xxx:
Patienter, som den kommunale hjemmepleje har inkluderet, har sårsygeplejersken og nøglepersonen i kommunen ansvar for at oprette i xxxxx.xxx, på det tidspunkt, hvor den praktiserende læge fremsender henvisning til hospitalet
Patienter, som er i et behandlingsforløb på hospitalet (sårcenter/sårambulatorium), og som ved konsultation visiteres til telemedicinsk sårvurdering, er sårsygeplejersken på hospitalet ansvarlig for at oprette i xxxxx.xxx.
Der kan i klyngerne være lokale aftaler om, hvem der opretter sår i xxxxx.xxx.
6.2 Afslutning af sår
Sår der behandles tværsektorielt
Ved sårheling, positiv fremgang i sårheling, eller hvis ingen kurativ behandling kan anbefales fra hospitalets side afsluttes patienten fra sårcenter/sårambulatorium. Kommunikationen herom sker efter de ordinære retningslinjer bl.a. med dokumentation i EPJ, korrespondancemeddelelse til hhv. kommune og patientens egen læge.
I xxxxx.xxx angiver hospitalet afslutningsårsag, samt eventuelle aftaler, der er indgået i forbindelse hermed, og kobler sig af patientforløbet.
Sår der behandles monosektorielt
Efter at patienten er afsluttet fra fortsat behandling på sårambulatoriet er der ikke længere behov for tværsektoriel kommunikation via xxxxx.xxx. Det er imidlertid muligt for kommunen at fortsætte dokumentationen i xxxxx.xxx monosektorielt. Ved sårheling afslutter den kommunale sårsygeplejerske såret i xxxxx.xxx med angivelse af afslutningsårsag samt eventuelle aftaler der er indgået i forbindelse hermed, og kobler sig af patientforløbet.
7. Kommunikations- og dokumentationspraksis i xxxxx.xxx
7.1 Anvendelse af xxxxx.xxx
Xxxxx.xxx anvendes til alle komplekse diabetiske fodsår og venøse bensår, hvor der er behov for tværsektoriel aktivitet mellem kommune og hospital, jvf. de nationale anbefalinger. Det aftales lokalt i klyngerne, om xxxxx.xxx skal anvendes til flere sårtyper end diabetiske fodsår og venøse bensår.
Det er muligt at anvende xxxxx.xxx som dokumentationsredskab til komplekse sår internt i kommunen, hvor der er sparrings- og læringspotentiale, og hvor det er meningsfuldt at dokumentere sårs udvikling i eget regi.
Xxxxx.xxx giver mulighed for, at patienten kan følge aktivt med i sårbehandlingen og kommunikationen mellem de sundhedspersoner, der har behandlingsansvaret. Patienten har endvidere selv mulighed for at kommunikere og stille spørgsmål via xxxxx.xxx. Alle patienter opfordres systematisk til at anvende xxxxx.xxx og patientens tilkendegivelse noteres i EOJ, EPJ, samt i xxxxx.xxx.
Indlæggelse eller kommunal aflastning
Hvis en patient indlægges på hospitalet, mens vedkommende er inkluderet i telemedicinsk sårvurdering, følges de retningslinjer der er gældende for anvendelsen af telemedicinsk sårvurdering på det enkelte hospital. Ansvaret for patientens sårbehandlingen overgår til den afdeling, hvor patienten indlægges.
Når patienten indlægges noteres dette i xxxxx.xxx af den kommunale hjemmesygeplejerske, og der sendes en korrespondancemeddelelse herom til sårcenter/sårambulatorium.
Hvis en patient kommer i kommunal aflastning på plejehjem, akutplads eller på rehabiliteringscenter, mens vedkommende er inkluderet i telemedicinsk sårvurdering, fortsætter det telemedicinske sårforløb og dokumentationen i xxxxx.xxx uændret mellem kommune og hospital.
7.2 Data i xxxxx.xxx
Data i xxxxx.xxx danner grundlag for den tværsektorielle kommunikation og udgør dokumentation for det tværsektorielle samarbejde. Ved dokumentation i xxxxx.xxx dokumenteres ligeledes i EOJ og i EPJ efter de gældende retningslinjer. Den fornødne journalføring sker efter de almindelige regler i de lokale journalsystemer. Xxxxx.xxx må ikke indeholde andre journaloplysninger, end hvad der allerede er journalført i de lokale systemer.
Data i xxxxx.xxx indeholder som minimum stamdata, patientanamnese, såranamnese, samt notater og billeder. Det er endvidere en mulighed at anvende vurderingsskema, undersøgelsesfane og opgavefane til at give overblik over aktuel sårstatus, undersøgelser og fremtidige opgaver forløbet.
Notater, der skrives i xxxxx.xxx, følger ”Guide til at beskrive sår” (se bilag 11 B.) og indeholder desuden en beskrivelse af iværksat behandling. Den faglige beskrivelse af såret suppleres med en helhedsvurdering af patienten, hvor fagligt fokus bl.a. rettes mod patientens almene tilstand.
Når der tages billeder af sår følges vejledningen ”Tag gode digitale fotos” (se bilag 11 C.), og billedet suppleres med et notat indeholdende en beskrivelse af såret jf. guiden til beskrivelse af sår.
Når der lægges nyt notat og billede i xxxxx.xxx sendes en korrespondancemeddelelse med
besked herom.
Der kan gives besked om nye notater i xxxxx.xxx via SMS, mail- eller telefonkontakt i henhold til lokale aftaler.
Såfremt en patient, der tidligere har haft et sår, får et nyt sår, oprettes det nye sår i xxxxx.xxx. Der skrives aldrig videre i et tidligere oprettet sår i xxxxx.xxx, heller ikke selvom det nye sår opstår samme sted.
Ved eventuel amputation afsluttes det tidligere oprettede sår i xxxxx.xxx, og der oprettes et nyt sår, hvor operationssåret kan følges (f.eks. ”diabetisk fodsår med neuropati ve. 2. tå, amp.”).
7.3 Tidsinterval for dokumentation i xxxxx.xxx
Dokumentation i xxxxx.xxx med notat, billeder og opmåling af sår sker hver 14. dag, med mindre andet er aftalt.
Såfremt det vurderes, at dokumentationen i form af notater, billeder og opmåling af sår skal ske med kortere eller længere interval end de 14 dage, skal det aftalte interval fremgå tydeligt af xxxxx.xxx, samt dokumenteres i hhv. EPJ og EOJ. Det aftalte tidsinterval noteres i opgavefanen i xxxxx.xxx.
7.4 Skrive- og læserettigheder i xxxxx.xxx
At blive oprettet som bruger i xxxxx.xxx med fuld brugeradgang, dvs. med læse- og skriverettigheder kræver som minimum deltagelse i 4-dages sårkursus, eller kompetencer svarende til dette. Sårsygeplejersker og nøglepersoner (sygeplejersker) i kommunerne, samt sårsygeplejerske og ansvarshavende læge på hospitaler har fuld brugeradgang.
Som udgangspunkt oprettes alle sygeplejersker, som arbejder med sårbehandling, med læserettigheder til xxxxx.xxx.
8. Juridiske forhold
Ved anvendelsen af xxxxx.xxx er det væsentligt at være opmærksom på de juridiske forhold. Udover kravet om samtykke, der er beskrevet i afsnit 5.2, handler det særligt om brugeradgang, autorisationstjek og dataansvar.
8.1 Brugeradgang til xxxxx.xxx
Overvejelser med afsæt i ”hvem skal have adgang og hvorfor?” er vigtige for at sikre, at adgangen til xxxxx.xxx er så snæver som mulig. En snæver adgang indebærer, at en sundhedspersons skrive- og læserettighed i xxxxx.xxx kun gives til specifikke brugergrupper. I kommunerne er brugergrupperne dannet på baggrund af inddeling i distrikter og inkluderer derfor de patienter, der tilhører det enkelte distrikt. På hospitalerne inkluderer en brugergruppe de patienter, som tilhører det enkelte sårcenter/sårambulatorium. Sundhedspersonen har kun retsmæssig adgang til den brugergruppe, som de patienter, sundhedspersonen aktuelt sårbehandler, tilhører.
8.2 Autorisation
To gange årligt er det påkrævet, at der foretages et såkaldt autorisationstjek i xxxxx.xxx, hvor der foregår et tjek af alle brugere af xxxxx.xxx i den enkelte kommune eller sårcenter/sårambulatorium. I autorisationstjekket fokuseres på hvem, der har adgang, hvilken adgang den enkelte bruger har, samt om adgangen er nødvendig. Dette er en opgave, som påhviler den lokale afdelingsledelse at udføre.
8.3 Dataansvar
Der medfølger et dataansvar, når der skrives data i xxxxx.xxx. At være dataansvarlig betyder ansvar for behandlinger af personoplysninger, herunder for opbevaring, indhentning og videregivelse af personoplysninger. Den aktør, der lægger data i xxxxx.xxx, er ansvarlig for disse data. Konkret betyder det, at den enkelte kommune er ansvarlig for de data, kommunen skriver i xxxxx.xxx, ligesom det enkelte sårcenter/sårambulatorium er ansvarlig for de data, de skriver i xxxxx.xxx. På den baggrund har kommuner og region udarbejdet databehandlingsaftaler for arbejdet med xxxxx.xxx og håndteringen af personfølsomme oplysninger.
Det er væsentligt at være opmærksom på dataansvar ved videregivelse af personfølsomme oplysninger til tredjepart, eksempelvis hvis en fodterapeut inddrages i behandlingsforløbet. En sådan videregivelse kræver også udarbejdelse af databehandlingsaftale.
9. Support
Support i forhold til xxxxx.xxx er inddelt i to levels:
Level 1: varetages af udpegede superbrugere, som supporterer brugere af xxxxx.xxx i egen kommune eller eget sårcenter/sårambulatorium. Supporten omfatter brugersupport, support i forhold teknisk udstyr, oprettelse af brugere,
samt udlevering af nye adgangskoder. Fælles Sårsupport yder support på level 1 til alle hospitaler, samt til de kommuner, der er med i Fælles Sårsupport (pr. 1. januar 2016 Fælles Servicecenter).
Level 2: forestås af Dansk Telemedicin A/S og gælder systemmæssige og tekniske support i forhold til xxxxx.xxx og teknisk udstyr.
9.1 Fælles Sårsupport
I Region Midtjylland har kommunerne mulighed for at modtage support fra Fælles Sårsupport (pr. 1. januar 2016 Fælles Servicecenter). Fælles Sårsupport har indgået aftaler med en række kommuner og alle hospitaler i Region Midtjylland og supporterer brugere i anvendelsen af xxxxx.xxx. Sårsupporten tilbyder endvidere vejledning i forhold til arbejdsgange og procedurer omkring anvendelsen af xxxxx.xxx.
Der arbejdes med udgangspunkt i følgende servicekategorier i Fælles Sårsupport: Teknisk support til sundhedspersoner og borgere
Oplæring af sundhedspersoner i anvendelsen af xxxxx.xxx Kvalitetssikring
Brugeradministration Erfaringsopsamling
Samarbejde og koordinering med systemleverandøren Dansk Telemedicin A/S. vedr. den fortsatte udvikling af xxxxx.xxx.
Fælles Sårsupport er etableret som en projektorganisation og har ydet support til brugerne af xxxxx.xxx siden 1. november 2014. Projektet finansieres af de deltagende kommuner og den tværsektorielle Task Force for Nære Sundhedstilbud og Sundhedsinnovation. Pr. 1. januar 2016 overgår Fælles Sårsupport til Fælles Servicecenter.
10. Referencer
Datatilsynet: Anmeldelse af behandlinger af personoplysninger: xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxx/
Digitaliseringsstyrelsen (2012) National handlingsplan for udbredelse af telemedicin.
Fonden for Velfærdsteknologi.
Fælles Sårsupport (2014) Samarbejdet omkring Fælles Sårsupport. Center for Telemedicin, Region Midtjylland.
Klinikergruppen (2013) National implementering af telemedicinsk sårvurdering. Kliniske anbefalinger. MedCom.
Sundhedsstyrelsen (2013) National klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår.
11. Bilag
A. ”Informationspjecer om telemedicinsk sårvurdering” xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx- projekter/telemedicinsk-sarvurdering/falles-sarsupport/vejledninger-og- informationsmateriale/”
B. ”Guide til at beskrive sår. Hvad skal en god klinisk beskrivelse af et sår indeholde?”
xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx- projekter/telemedicinsk-sarvurdering/varktojskasse/guide-til-at-beskrive- sar/
C. ”Tag gode digitale fotos. Kort fotovejledning” xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx- projekter/telemedicinsk-sarvurdering/varktojskasse/tag-gode-digitale- fotos/
12. Lokale aftaler i klyngerne
Vestklyngen: Henvisningsalgoritme for patienter med sår
Center for Den Diabetiske Fod
Sårcenter
Ortopædkirurgisk Afdeling
Sårambulatorium
Sårcenter Viborg
Karkirurgisk Afdeling
Center for Planlagt Kirurgi
Sårklinik Silkeborg
Ortopædkirurgisk Afdeling
Sårambulatorium
Ortopædkirurgisk Afdeling
Sårklinik
Venøse bensår
Venøse bensår
13. Oversigt over specialer på sårområdet i Region Midtjylland
Aarhus Universitetshospital
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling
Hud- og Kønssygdomme
Hospitalsenheden Vest
Hospitalsenheden Horsens
Hospitalsenhed Midt
Regionshospitalet Randers
Diabetiske fodsår
Diabetiske fodsår
Venøse bensår
Diabetiske fodsår
Diabetiske fodsår
Diabetiske fodsår
Venøse bensår
Diabetiske fodsår
Diabetiske fodsår