Service- overenskomst

2023-2025

Service-

overenskomst

Overenskomst indgået mellem

DI Overenskomst II (SBA) og 3F Privat Service, Hotel og Restauration

3F’s udgave af overenskomsten

DI nr. 794641

3F varenr. 3500

SERVICEOVERENSKOMST

Mellem

DI Overenskomst II (SBA)

3F Privat Service, Hotel og Restauration

INDHOLD

Løn og tillægsskema

Bilag A

Retningslinier for deltidsbeskæftigelse og kontingenttræk 99

Bilag B

Arbejdsbestemmelser 100

Bilag C

Specialregler 102

Bilag D

Implementering af ligelønsloven mv 104

Bilag E

Aftale om ferieoverførsel 107

Eksempler på ferieoverførsel 108

Bilag F

Rammeaftale om sikkerheds- og sundhedsarbejde 109

Protokollat 1

Hjemmeservice 112

Protokollat 2

Procedure for kontrolopmåling 112

Protokollat 3

Aftaler vedrørende arbejdsmarkedspension i henhold til

Serviceoverenskomstens § 21 116

Protokollat 4

Fornyelsesaftalens fortolkning 119

Protokollat 5

Bidrag til SUS 119

Protokollat 6

Finansiering af vederlag til tillidsrepræsentanter 120

Protokollat 7

Forståelse af protokollat om afspadsering af systematisk overarbejde 120

Protokollat 8

Fagretlig behandling af sager om chikane, mobning og andre krænkende handlinger 122

Protokollat 9

Forslag til etablering af et ligelønsnævn inden for DA’s og LO’s fælles område 122

Protokollat 10

Organisationsaftale om databeskyttelse 122

Protokollat 11

Udvalgsarbejde om arbejdstakt 123

Protokollat 12

Fremtidens kompetencebehov inden for rengøringsbranchen 123

Protokollat 13

Pension til elever 125

Protokollat 14

Afdækning af udviklingen i servicebranchen vedrørende forskellige

ansættelsesformer og arbejdstid 125

Protokollat 15

Støtte fra Servicebranchens Udviklingsfond til nyansattes grundlæggende faglige kvalificering 126

Protokollat 16

Støtte fra Servicebranchens Udviklingsfond til grundlæggende almen kvalificering 127

Protokollat 17

Forenkling af ansøgningsprocessen i Servicebranchens Udviklingsfond 129

Protokollat 18

Regler og rammer vedrørende natarbejde 130

Protokollat 19

Uddannelsesrepræsentant 131

Protokollat 20

Indstilling til bestyrelsen for Servicebranchens Udviklingsfond om udvidelse

af positivliste 132

Appendix A

ISS Facility Services A/S Udviklingsfond 133

Så længe denne overenskomst står ved magt, må ingen af de undertegnede organisationer eller disses ansatte eller medlemmer, enten enkeltvis eller flere i forening forsøge på ved noget som helst middel, åbent eller skjult at modarbejde dens bestemmelser eller fremtvinge nogen forandring deri.

Løn og tillægsskema

§		Gammel sats	15.3.23	15.3.24
10	Startløn	-	152,00	157,75
10	Præstationsløn	153,11	159,11	164,86
10	Unge under 18 år	117,77	122,39	126,80
11	Brancheanciennitetstillæg
11	0-12 måneder	-	-	-
11	12-18 måneder	8,30	5,54	5,54
11	18-36 måneder	8,30	8,30	8,30
11	> 36 måneder	8,30	9,30	10,30
			(pr. 15.11.23)	(pr. 15.5.24)
12	Transporttid
12	0-12 måneder	-	126,04	130,46
12	12-18 måneder	-	127,93	132,35
12	18-36 måneder	-	130,69	135,11
12	> 36 måneder	-	131,69	136,11
		-	(pr. 15.11.23)	(pr. 15.5.24)
12	Transport
12	15-30 km	4,00	4,00	4,00
12	30- km	6,00	6,00	6,00
	Tillæg
14	Serviceassistenter	4,00	4,00	4,00
14	Rengøringstekniker	2,50	2,50	2,50
15	Aftentillæg, kl. 18.00-22.00	15,71	16,42	16,99
00	Xxxxxxxxx, xx. 22.00-05.00	20,45	21,37	22,12
15	Søn- og hellig- dage og juleaftensdag, kl. 00.00-24.00	22,70	23,72	24,55
15	1. maj, kl. 12.00-24.00	22,70	23,72	24,55
15	Patruljetjeneste	2,90	2,90	2,90
15	Genetillæg	4,51	4,71	4,88
15	Hovedrengøring	7,13	7,13	7,13
15	Skurtillæg	3,11	3,11	3,11
15	Varskotillæg	33,73	33,73	33,73

16	Asbesttillæg	39,92	26,34	26,34
17	Beredskabsvagt	112,80	112,80	112,80
17	Tilkald kl. 16.00-06.00	126,88	126,88	126,88
18	Overtid
18	1., 2., 3. t.	40,89	42,32	43,59
18	Øvrige timer	81,78	84,64	87,18
21	Pensionsbidrag
21	Virksomheden	8,15 %	8,15 %* (pr. 15.6.23: 10,15%)	10,15 %
21	Medarbejder	4,0 %	4,0 %* (pr. 15.6.23: 2,0%)	2,0 %
22	Fritvalgsordning	7,0 %	7,0 %** (pr. 1.3.24: 9%)	9,0 %
34	SH+feriefridagsbetaling:
34	Fuldtidsansat	875	950	950
34	Deltidsansat	500	550	550
34	Særbestemmelser: Fuldtidsansat	1.000	1.100	1.100
34	Deltidsansat	600	700	700
50	Løn til elever:
50	1 år	78,15	81,67	84,53
50	2 år	87,15	91,07	94,26
51	Udviklingsfonden	0,46	0,46*** (pr. 15.7.23: 0,56 kr.)	0,56
52	DA/LO Udviklingsfonden	0,47	0,47	0,47
53	Samarbejdsfonden	0,30	0,30	0,30
	Bidrag reguleres til hhv. 2,0 % og 10,15 % pr. 15. juni 2023. Bidrag stiger til 9 % pr. 1. marts 2024 **Bidrag til Udviklingsfonden stiger til 0,56 kr. pr. 15. juli 2023.

KAPITEL A. ANSÆTTELSE OG ARBEJDSTID

§ 1 Ansættelsesbeviser

Stk. 1 Indhold

Virksomheden skal ved ansættelse af medarbejdere handle i overensstem- melse med Lov om ansættelsesbeviser.

Ansættelsesbeviset skal indeholde minimums bestemmelserne i henhold til EU-direktivet om ansættelsesbeviser, samt om den daglige eller ugentlige ar- bejdstid.

Virksomheden skal ved enhver ændring af de omhandlede forhold hurtigst muligt og senest 1 måned efter den dato, hvor ændringen træder i kraft, give medarbejderen skriftlig besked herom.

Anmærkning: Henvisningen til lov om ansættelsesbeviser og EU-direktivet om ansættelsesbeviser vil fra den dato, hvor den danske lovgivning, der implemen- terer arbejdsvilkårsdirektivet, træder i kraft, ændres, således at der fra den på- gældende dato henvises til den kommende implementeringslov, for så vidt an- går arbejdsgivers oplysningspligt.

Stk. 2 Nachfrist

Hvis ansættelsesbeviset ikke er udleveret til medarbejderen i overensstem- melse med gældende tidsfrist, skal virksomheden senest 15 dage efter skrift- lig forlangende af medarbejderen udlevere et ansættelsesbevis, med de fakti- ske oplysninger som dannede grundlag for ansættelsesforholdet. I denne pe- riode kan krav om godtgørelse/bod ikke pålægges virksomheden, medmin- dre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen.

Såfremt oplysningerne i ansættelsesbeviset efter fremsendelse ikke stemmer overens med det aftalte, kan godtgørelse/bod på manglende ansættelsesbevis pålægges virksomheden.

Medarbejderen skal i forbindelse med modtagelsen af ansættelsesaftalen kvittere for modtagelsen.

Anmærkning: Ovenstående fravigelse af ansættelsesbevisloven vil fortsat være gældende efter implementeringen af arbejdsvilkårsdirektivet i den danske lov- givning, og fra den dato, hvor den danske lovgivning, der implementerer

arbejdsvilkårsdirektivet, træder i kraft, vil henvisningen til ansættelsesbevislo- vens § 1, stk. 3, ændres til den tilsvarende bestemmelse i den kommende imple- menteringslov.

§ 2 Den normale arbejdstid

Stk. 1 Daglig arbejdstid

Den daglige arbejdstid kan lægges i hele døgnet.

Stk. 2 Ugentlig arbejdstid

Den normale, effektive, ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Stk. 3 Fastsættelse af arbejdstid, arbejdssted og arbejdsart Virksomhederne har ret til at bestemme arbejdstid, arbejdssted og arbejd- sart.

Stk. 4 Arbejdstidens fordeling på ugen

Det tilstræbes, at arbejdstiden fordeles ligeligt på 5 dages uge.

Stk. 5 Arbejdstidens fordeling på døgnet

Arbejdstiden kan fordeles i 2 daglige perioder. Såfremt arbejdstiden er delt, skal der i hvert døgn gives medarbejderen en sammenhængende hvileperi- ode på mindst 8 timer.

Ved tilrettelæggelsen af den daglige arbejdstid skal det i videst muligt om- fang tilstræbes, at denne ikke deles i 2 perioder.

Stk. 6 Arbejde på søn- og helligdage

Hvor arbejdets udførelse kræver det, kan der iværksættes arbejde på søn- og helligdage.

Stk. 7 Varierende ugentlig arbejdstid

Under forudsætning af lokal skriftlig enighed mellem virksomheden og til- lidsrepræsentanten og/eller skriftlig enighed mellem virksomheden og den lokale 3F afdeling, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt, kan arbejdstiden lægges med varierende ugentlige arbejdstider på mindst 15 timer og højst 37 timer i gennemsnit over en periode på mindst 2 uger fra et aftalt tidspunkt. Skriftlighedskravet har fremadrettet virkning for enighed, der opnås fra den 1. maj 2007.

Den ugentlige arbejdstid må dog ikke overstige 48 timer. Xxxxxxx skal efter ønske gives i sammenhæng.

Arbejdsopgaver, der omfattes af særbestemmelser for Skadedyrsbekæmpelse er undtaget fra denne bestemmelse.

Stk. 8 Omlægning af fridøgn

Hvor det driftsteknisk er nødvendigt, kan det ugentlige fridøgn omlægges. Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn, og fridøgnene bør så vidt muligt lægges i sammenhæng.

Stk. 9 Nedsættelse af hviletiden

I forbindelse med presserende arbejdsopgaver (engangsopgaver, hovedren- gøring og lignende) kan den daglige hvileperiode nedsættes til mindst 8 ti- mer eller udskydes med hensyntagen til arbejdsmiljølovens almindelige be- stemmelser.

Stk. 10 Pause

Såfremt der ikke lokalt træffes anden aftale, skal arbejde ud over 4 timer af- brydes af en spise- og hvilepause af mindst 1/2 times varighed.

Stk. 11 Inddragelse af medarbejderne

Medarbejderne eller deres repræsentanter skal ved fastsættelse af arbejdsti- der, spise- og hvilepauser høres.

Dersom virksomheden ikke kan imødekomme medarbejdernes ønsker, fast- sættes arbejdstiden under hensyn til virksomhedens tarv.

Medarbejderne har påtaleret i henhold til regler for behandling af faglig strid for manglende hensyntagen, der ikke skønnes tilstrækkeligt begrundet i virk- somhedens tarv.

§ 3 Fuldtids-, deltids- og korttidsbeskæftigelse

Stk. 1 Fuldtid

Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås i henseende til nærværende overenskomst en ugentlig arbejdstid på i gennemsnit mindst 30 timer.

Stk. 2 Deltids- og korttidsbeskæftigelse

Virksomhederne kan antage medarbejdere til deltids- og korttidsbeskæfti- gelse.

Overenskomstparterne er dog enige om, at der er en fælles interesse i, at branchens medarbejdere har så mange timer som muligt i ansættelsesforhol- det. Det gør branchen mere attraktiv, hvilket er både i virksomhedernes og

medarbejdernes interesse. Parterne opfordrer derfor til, at virksomhederne løbende overvejer, om de kan tilbyde medarbejderne flere timer.

Såfremt deltidsansatte fremsætter ønske om en udvidelse af arbejdstiden, skal virksomhederne søge at imødekomme det i forbindelse med naturlig af- gang, kontraktudvidelser og lignende.

Den ugentlige arbejdstid skal mindst være 15 timer, og virksomhederne bør tilstræbe, at arbejdstiden er mindst 20 timer.

Ansættelse af deltids- såvel som ansættelse af korttidsbeskæftigede til løs- ning af visse arbejdsopgaver med en kortere ugentlig arbejdstid end foran nævnt kan finde sted.

Ved etablering af sådanne ansættelsesforhold skal virksomheden orientere organisationen eller den stedlige tillidsrepræsentant. Organisationen har på- taleret, såfremt man ikke finder, at nødvendigheden af korttidsbeskæftigelse er dokumenteret.

Stk. 3 Overenskomstens almindelige bestemmelser

I øvrigt er overenskomstens almindelige bestemmelser også gældende for deltids- og korttidsbeskæftigede

§ 4 ”Den alternative ordning”, jf. § 3, stk. 2

Stk. 1 Under 15 timer ugentlig

Medlemmer af DI Overenskomst II (SBA) kan tiltræde en ordning, hvorefter Serviceoverenskomstens § 3, stk. 2 præciseres således, at der uden særskilt orientering til organisationen eller den stedlige tillidsrepræsentant kan ske ansættelse af deltids- såvel som ansættelse af korttidsbeskæftigede med en ugentlig arbejdstid, der er kortere end 15 timer pr. uge.

Stk. 2 Orientering af forbund og PensionDanmark

DI Overenskomst II (SBA) orienterer forbundet, når en virksomhed tilkende- giver, at den ønsker at tiltræde retningslinjerne. Orienteringen sker skriftligt med oplysning om datoen for indtræden i ordningen. Forbundet bekræfter for modtagelsen af orienteringen overfor DI Overenskomst II.

Ved tiltrædelse af denne ordning omfattes virksomheden tillige af en ord- ning, som indebærer, at 3F Privat Service, Hotel og Restauration skal mod- tage underretning (med lønmodtagers navn og adresse) hver gang en løn- modtager oprettes (dvs. indgår i pensionsordningen) hos PensionDanmark. PensionDanmark underretter herefter 3F Privat Service, Hotel og

Restauration om lønmodtagerens navn og adresse. Samtidig hermed kon- trollerer PensionDanmark, om lønmodtageren fra en tidligere ansættelse har været omfattet af Serviceoverenskomstens pensionsordning eller en tilsva- rende arbejdsmarkedspensionsordning. PensionDanmark underretter virk- somheden og 3F Privat Service, Hotel og Restauration herom.

Stk. 3 Frigørelse fra ordningen

En virksomhed, der har tiltrådt ordningen, kan til enhver tid med 3 måne- ders varsel til udløbet af en overenskomstperiode, frigøre sig fra aftalen, hvorefter Serviceoverenskomstens § 3, stk. 2 på ny er gældende fuldt og helt for den pågældende virksomhed.

§ 5 ”Flyvere”*

Stk. 1 ”Flyvere”

Virksomheden kan ansætte medarbejdere som ”flyvere”. Herved forstås medarbejdere med et fast garanteret timetal inden for et nærmere bestemt geografisk område. ”Flyvere” har ikke fast tilknytning til et enkelt driftssted, men skifter mellem disse efter virksomhedens driftsmæssige behov.

Der er også mulighed for at tilbyde deltidsansatte, jf. § 3, stk. 2, et garanteret mertimetal som ”flyvere” i samme ansættelsesforhold.

Stk. 2 Overenskomstens almindelige bestemmelser

I øvrigt er overenskomstens almindelige bestemmelser gældende for ”fly- vere”.

* Bestemmelsen begrænser ikke virksomhedernes mulighed for at gøre brug af overenskomstens eksisterende regler.

§ 6 ”Skoleordning”

Virksomhederne kan ansætte medarbejdere på ”skoleordningen” på uddan- nelsesinstitutioner, hvor der er mere end 5 ugers ferielukket om året. Antal- let af arbejdsdage følger institutionens undervisningsdage.

Medarbejdere, som er medlem af en A-kasse og er ansat på ”skoleordnin- gen”, kan efter påkrav få udstedt frigørelsesattest.

Det er en forudsætning, at det fremgår af ansættelsesbeviset, at ansættelsen er sket på skoleordningen.

§ 7 Afløsere

Stk. 1 Anvendelse

Afløsere kan uanset timetal anvendes til afløsning for fastansat personale ved sygdom, ferie eller andet kortere fravær, herunder i forbindelse med genbe- sættelse af stillinger.

Stk. 2 Opgavebestemt ansættelse

Der udfærdiges et ansættelsesbevis, der beskriver ansættelsesforholdet.

Ansættelsen er opgavebestemt til afløsning, og der er intet gensidigt opsigel- sesvarsel.

Stk. 3 Tilbud om fastansættelse

Det skal fremgå af ansættelsesbeviset, at afløseren skal tilbydes fastansæt- telse inden for 6 måneder. Tilbuddet fra arbejdsgiveren skal afgives skriftligt. Afslås tilbuddet kan medarbejderen fortsætte som afløser. Ved genbesættelse af faste stillinger kan afløseren kræve sig fastansat i den ledige stilling efter 14 dage.

Stk. 4 Overenskomstens øvrige bestemmelser

Overenskomstens øvrige bestemmelser er gældende (eksempelvis optjenes anciennitet fra første ansættelsesdag; også selvom der i ansættelsesforholdet periodevis er uproduktive timer). Afløsere er kun omfattet af § 17, såfremt beredskabsvagt og tilkaldeordning indgår i afløsningsopgaven. Overarbejde honoreres efter § 18.

Stk. 5 Minimumsbetaling

Ved fremmøde til en aftalt afløsningsopgave betales for minimum 3 præstati- onsløntimer. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om afløsning for en fast- ansat medarbejder på kursus. I så fald skal afløsningsopgaven svare til den fastansatte medarbejders timetal på den pågældende plads.

Stk. 6 Udlevering af oplysninger

I de situationer hvor forbundet har konkret og begrundet mistanke om, at der finder systematisk brud på afløserbestemmelsen sted, kan forbundet rette henvendelse til den pågældende virksomhed med henblik på at få udle- veret de nødvendige oplysninger.

Er der ikke enighed mellem forbundet og virksomheden om udlevering af oplysningerne, skal der på forbundets begæring afholdes møde mellem orga- nisationerne med henblik på at drøfte sagen, herunder hvilke oplysninger, der skal fremskaffes. Mødet skal afholdes senest 7 arbejdsdage efter

begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem or- ganisationerne.

§ 8 Funktionærlignende ansættelse

Stk. 1 Aftale

Overenskomstparterne er enige om, at virksomhederne kan indføre funktio- nærlignende ansættelsesvilkår efter nærmere aftale med den enkelte medar- bejder. Aftale om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldig, så- fremt den er udformet skriftligt.

Overenskomstens parter anbefaler, at virksomheder, der ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, som minimum gør det efter følgende retningslinjer og i overensstemmelse med Serviceoverenskomstens bestem- melser.

Stk. 2 Løn

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til må- nedsløn med det aftalte timetal. Eventuelle tillæg ydes ud over den faste må- nedsløn.

Stk. 3 Fratræden

Funktionærlovens § 2a om fratrædelsesgodtgørelse er gældende. Service- overenskomstens § 35, stk. 3, finder ikke anvendelse.

Stk. 4 Ferie

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse efter medarbejderens eget valg, jf. Ferielovens bestem- melser herom. Såfremt der holdes ferie med løn, beregnes der tillige ferie- penge af eventuelt merarbejde, som udbetales samtidig med ferietillæg.

Stk. 5 Feriefridage

De første 9 måneder af ansættelsesforholdet opspares 1,75% af den feriebe- rettigede løn til feriefridage. Medarbejderen har i denne periode ret til et for- skudsbeløb på kr. 950,00 pr. afholdt feriefridag, idet forskudsbeløbet aldrig kan overstige det beløb, der er indestående på den enkelte medarbejders fe- riefridagskonto.

Efter 9 måneders ansættelse får medarbejderen på funktionærlignende vil- kår ret til 5 feriefridage med løn som under ferie og opsparingen ophører. Et eventuelt overskud på feriefridagskontoen modregnes i medarbejderens løn på det tidspunkt, hvor feriefridagene afholdes.

Medarbejderen kan kun holde 5 feriefridage pr. kalenderår.

Såfremt medarbejderen fratræder inden 9 måneders ansættelse vil eventuel resttilgodehavende på feriefridagskontoen blive udbetalt sammen med ferie- betalingen.

Medarbejdere med mere end 9 måneders ansættelse kan, såfremt feriefrida- gene ikke afholdes inden kalenderårets udløb, inden 3 uger rejse krav om kompensation pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.

Såfremt medarbejderen med mere end 9 måneders ansættelse, med ret til løn som under ferie på feriefridagene, fratræder, beregnes kompensationen for ikke afholdte feriefridage forholdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæftigelse.

Der kan uanset jobskifte kun holdes 5 feriefridage i hvert kalenderår.

Stk. 6 Søgnehelligdage (SH-dage)

Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på SH- dage. Funktionærlignende ansatte medarbejdere skal for planlagt og udført arbejde på en søgnehelligdag gives en erstatningsfridag, der afvikles på en planlagt arbejdsdag.

Stk. 7 Sygdom

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår modtages fuld løn under syg- dom, jf. Funktionærlovens § 5.

KAPITEL B. LØN OG TILLÆG

§ 9 Lønfastsættelse og beregning

Stk. 1 Mindste tidsenhed

Mindste tidsenhed for beregning af løn og løntillæg er et kvarter.

Stk. 2 Tidsenhed ved mer- og overarbejde

Ved beregning af løn og løntillæg for arbejde ud over den aftalte daglige ar- bejdstid, betales for hver påbegyndt 1/2 time.

§ 10 Startløn og præstationsløn

Stk. 1 Løn

Startlønnen udgør:

15.3.2023	kr. 152,00
15.3.2024	kr. 157,75

Præstationslønnen udgør:

15.3.2023	kr. 159,11
15.3.2024	kr. 164,86

For medarbejdere under 18 år udgør lønnen*:

15.3.2023	kr. 122,39
15.3.2024	kr. 126,80

*Anmærkning: Regulering af denne sats sker som hidtil med den procentvise stigning på præstationslønnen.

Stk. 2 Anvendelsesområde

Startløn og præstationsløn er gældende for alt arbejde, bortset fra transport- tid. Arbejdet er eller kan opmåles, og effektiviteten fastsat efter de aner- kendte principper for arbejds- og tidsstudier.

Arbejdsgiverens fastsættelse af arbejdsmængden inden for den normerede arbejdstid kan gøres til genstand for fagretlig behandling og herunder for kontrolstudier, foretaget af organisationernes konsulenter.

Før et kontrolstudie iværksættes, skal medarbejderen og den stedlige ar- bejdsledelse have gennemgået arbejdsplanerne og metoderne samt have præciseret problemstillingen.

Arbejdsgiveren skal være repræsenteret under kontrolstudiet for at kontrol- lere, om den anvendte metode samt det udførte arbejde svarer til arbejdspla- nerne.

Overenskomstparterne anerkender en tolerance ved effektivitetsberegningen på 5 point.

Præstationsløn - ydes for det normerede timetal, når effektiviteten er fastlagt inden for et maksimum på 130 point.

Stk. 3 Ekstraopgaver

Medfører ekstraopgaver en forlængelse af den aftalte arbejdstid på en ar- bejdsplads med den opnåede løn, jf. § 10, ydes der også præstationsløn for sådanne timer.

§ 11 Lønsammensætning

Stk. 1 Lønsammensætning

En medarbejder skal ansættes efter nedenstående lønsammensætning. Medarbejderen aflønnes som følger:

0-12 måneder brancheanciennitet:

Medarbejderen får startløn.

Anmærkning: Startløn kan ikke anvendes for medarbejdere, der er faglært ser- viceassistent eller rengøringstekniker. Disse indplaceres altid som havende mindst 12 måneders anciennitet. For så vidt angår dokumentation for, at med- arbejderen er faglært henvises til stk. 3 og 4 nedenfor.

12-18 måneder brancheanciennitet:

Medarbejderen får præstationsløn, jf. § 10, stk. 1, og et brancheanciennitets- tillæg på 5,54 kr. pr. præsteret arbejdstime

18-36 måneder brancheanciennitet:

Medarbejderen får præstationsløn, jf. § 10, stk. 1, og et brancheanciennitets- tillæg på 8,30 kr. pr. præsteret arbejdstime

Efter 36 måneders brancheanciennitet:

Medarbejderen får præstationsløn, jf. § 10, stk. 1, og et brancheanciennitets- tillæg på 8,30 kr. pr. præsteret arbejdstime.

Pr. 15. november 2023 får medarbejderen et brancheanciennitetstillæg på 9,30 kr. pr. præsteret arbejdstime.

Pr. 15. maj 2024 får medarbejderen et brancheanciennitetstillæg på 10,30 kr. pr. præsteret arbejdstime.

Stk. 2 Vikarer fra vikarbureau

Vikarbureau og brugervirksomhed skal dog ved anvendelsen af vikarer være særlig opmærksom på den specielle brancheanciennitet i stk. 1, som er afgø- rende for en korrekt lønfastsættelse.

Stk. 3 Brancheanciennitetstillæg

I tilfælde, hvor en medarbejder har modtaget brancheanciennitetstillæg, jf. stk. 1, på en virksomhed omfattet af Serviceoverenskomsten indgået mellem DI og 3F Privat Service, Hotel og Restauration eller Serviceoverenskomsten indgået mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver (Danske Service) og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, bevarer medarbejderen dette allerede opnå- ede brancheanciennitetstillæg hos den nye arbejdsgiver. Det gælder, hvis an- sættelsen hos den nye arbejdsgiver påbegyndes mindre end 3 år efter den tidligere ansættelse.

Medarbejderen skal i forbindelse med ansættelsen dokumentere den tidli- gere ansættelse for at opnå retten til brancheanciennitetstillæg.

Har medarbejderen på trods af virksomhedens skriftlige opfordring undladt at dokumentere den tidligere ansættelse eller givet forkerte oplysninger til virksomheden herom, kan medarbejderen alene kræve det manglende bran- cheanciennitetstillæg udbetalt bagudrettet, hvis kravet herom rejses inden for 6 måneder efter ansættelsen.

Stk. 4 Overgangsordning om konvertering af anciennitets- og servicetillæg

I tilfælde, hvor en medarbejder har modtaget det tidligere servicetillæg (kr. 3,65) og eventuelt har opnået det tidligere anciennitetstillæg (kr. 4,65) på en virksomhed omfattet af Serviceoverenskomsten indgået mellem DI og 3F Privat Service, Hotel og Restauration eller Serviceoverenskomsten indgået mellem Dansk Erhverv og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, får med- arbejderen størrelsen af disse allerede opnåede tillæg konverteret til et bran- cheanciennitetstillæg hos den nye arbejdsgiver. Det gælder, hvis ansættelsen hos den nye arbejdsgiver påbegyndes mindre end 3 år efter den tidligere an- sættelse.

Når brancheanciennitetstillægget, jf. stk. 1, er højere end det ovenfor nævnte tillæg, gælder brancheanciennitetstillægget.

Medarbejderen skal i forbindelse med ansættelsen dokumentere den tidli- gere ansættelse for at opnå retten til størrelsen af det allerede opnåede anci- ennitetstillæg.

Har medarbejderen på trods af virksomhedens skriftlige opfordring undladt at dokumentere den tidligere ansættelse eller givet forkerte oplysninger til virksomheden herom, kan medarbejderen alene kræve det manglende anci- ennitetstillæg udbetalt bagudrettet, hvis kravet herom rejses inden for 6 må- neder efter ansættelsen.

Stk. 5 Anciennitet i øvrigt

Stk. 2 og 3 påvirker som hidtil ikke beregningen af medarbejderens ancienni- tet i forhold til for eksempel opsigelse, sygdom, barsel eller fratrædelsesgodt- gørelse.

Anmærkning:

Parterne er enige om, at medarbejdere ansat inden den 15. marts 2023 ikke får nedsat deres løn som følge af ændringerne ovenfor. Medarbejdere bevarer såle- des deres løn, indtil ovennævnte aftalte satser medfører, at deres løn stiger.

§ 12 Transport

Når virksomheden kræver transport mellem flere arbejdspladser, ydes godt- gørelse for transporttid og transportudgifter.

Transporttiden* betales med kr. pr. time:

Anciennitet	15.3.2023	15.11.2023	15.3.2024	15.5.2024
0-12 mdr.	126,04	-	130,46	-
12-18 mdr.	127,93	-	132,35	-
18-13 mdr.	130,69	-	135,11	-
Efter 36 mdr.	130,69	131,69	135,11	136,11

Anmærkning:

Transporttid betales med den tidligere grundløn tillagt det tidligere servicetil- læg (kr. 3,65). Fra 12 måneders brancheanciennitet betales transporttiden med den tidligere grundløn samt brancheanciennitetstillæg, jf. § 11, stk. 1, pr. time.

Transportudgifterne godtgøres på basis af offentlige transportmidlers kort- eller billetpris.

Når virksomheden kræver transport af medarbejdere til en ikke daglig ar- bejdsplads, f.eks. til udførelse af engangsopgaver, og transporten udføres i medarbejdernes bil, betales kilometerpenge efter statens regler. Transportti- den betales som ovenfor anført.

Når virksomheden sørger for transporten til og fra arbejdspladsen, ydes kompensation for den medgående transporttid på basis af afstanden, målt på basis af Google Maps eller tilsvarende platform, mellem bopælen og arbejds- pladsen.

a. Mellem 15 og 30 km. betales kr. 4,00 pr. transportdag

b. Over 30 km. betales kr. 6,00 pr. transportdag.

*Anmærkning:

Regulering af denne sats sker som hidtil med den procentvise stigning på præ- stationslønnen

§ 13 Lokalløn

Stk. 1 Timeløn med lokalløn

Der kan indgås aftale om lokalløn på virksomhederne. Lokalløn kan udgøre op til kr. 2,50 pr. time.

På virksomheder, hvor der er etableret lokalløn reduceres startlønnen og præstationslønnen tilsvarende.

Lokalløn kan inden for overenskomstens område etableres for alle medarbej- dere, grupper af medarbejdere eller enkelte medarbejdere.

Aftaler om lokalløn indgås med en tillidsrepræsentant.

Stk. 2 Årlig opgørelse og udbetaling

Ved udgangen af overenskomståret eller ved aftalens ophør udarbejder virk- somheden en opgørelse over lokallønnens størrelse og den samlede udbetalte lokalløn for de medarbejdere, som i løbet af overenskomståret har været om- fattet af lokallønnen.

Såfremt lokallønnen på opgørelsestidspunktet ikke er fuldt udbetalt, fordeles det resterende beløb mellem de pr. 1. marts ansatte medarbejdere i ordnin- gen. Fordelingen sker forholdsmæssigt på baggrund af de individuelt præste- rede løntimer i det forgangne overenskomstår, medmindre andet aftales lo- kalt. Udbetaling af et eventuelt resterende beløb sker i forbindelse med først- kommende lønningsperiode efter 1. marts, medmindre andet aftales lokalt.

Såfremt tillidsrepræsentanten anmoder virksomheden om dokumentation for, at lokallønnen er udbetalt som aftalt, skal virksomheden fremlægge den fornødne dokumentation herfor.

Stk. 3 Opsigelse af lokallønsordning

Lokalaftalen kan opsiges med minimum 6 måneders varsel til udgangen af en lønningsperiode.

§ 14 Faglært tillæg*

Medarbejdere, der har gennemført nedenstående erhvervsuddannelser, får følgende tillæg:

Uddannelse
Serviceassistent	4,00 kr./time
Rengøringstekniker	2,50 kr./time

*Overenskomstparterne er enige om, at virksomheden kan ansøge Servicebran- chens Udviklingsfond (SBUF) om dækning af udgiften til det faglærte tillæg, i det omfang SBUF giver mulighed herfor.

§ 15 Særlige tillæg

Stk. 1 Holddrift

Hvor arbejdet bestrides af fuldtidsansatte medarbejdere i skiftende hold, er holddriftsaftalen i Fællesoverenskomsten mellem DI Overenskomst II og 3F Transport gældende.

Tilsvarende er gældende i de beskrevne tilfælde, selv om holdene ikke skifter.

Stk. 2 Tillæg for arbejde på særlige tidspunkter

I øvrigt betales der til samtlige arbejdstimer inden for de nedenfor nævnte ti- der følgende tillæg:

Aftentillæg - kl. 18.00 - 22.00
15.3.2023	kr. 16,42
15.3.2024	kr. 16,99

Nattillæg kl. 22.00 - 05.00
15.3.2023	kr. 21,37
15.3.2024	kr. 22,12

Søn- og helligdage og juleaftensdag kl. 00.00 - 24.00
15.3.2023	kr. 23,72
15.3.2024	kr. 24,55

1. maj kl. 12.00 - 24.00
15.3.2023	kr. 23,72
15.3.2024	kr. 24,55

Stk. 3 Patruljetjeneste

Herudover betales der for arbejde i patruljetjeneste til samtlige normaltimer et tillæg på kr. 2,90.

Stk. 4 Tillæg på grund af særlige omstændigheder

Der ydes genetillæg pr. 15. marts 2023 på kr. 4,71 pr. time og pr. 15.3.2024 på kr. 4,88 pr. time, når arbejdet er præget af en eller flere af de nedenfor op- regnede særlige omstændigheder:

a. Rengøring af særlig smudsig karakter (f.eks. rengøring i industrilokaler med støvende og særligt besmudsende produktion samt toiletter, bade- rum, omklædningsrum og trapper i forbindelse med disse lokaler, rengø- ring efter håndværkere - rengøring af centralfyr).

b. Rengøring med særligt vanskelige pladsforhold (f.eks. rengøring af skole- gårdstoiletter og biografer).

c. Rengøring af særlig ubehagelig karakter (f.eks. rengøring af celler og toi- letter i detentioner, rengøring på statshospitaler og institutioner under særforsorgen, hvor forureningen, forårsaget af patienterne er af særlig grov karakter, samt på lukkede afdelinger med oppegående patienter, samt rengøring på patologiske afdelinger og morsstuer). Endvidere of- fentlige toiletter, toiletter på værtshuse, bodegaer, diskoteker med særlig grov besmudsning - samt lokaler efter store festarrangementer, herunder toiletterne. Rengøring af trapper i beboelsesejendomme. I ekstraordinære tilfælde under ovennævnte punkter træffes lokal aftale, (f.eks. opkast, uhumskheder på restaurationstoiletter med særlig grov besmudsning).

d. B-assistentarbejde (KEB) eller tilsvarende.

Stk. 5 Hovedrengøring

For hovedrengøring betales et tillæg på kr. 7,13 pr. time.

Stk. 6 Manglende spisested

For manglende spisested ydes skurtillæg på kr. 3,11 pr. time, forudsat at den normerede daglige arbejdstid overstiger 4 timer (jf. § 2, stk. 10).

Stk. 7 Varskotillæg

Såfremt arbejdstiden - uden at det er varslet dagen før - forlænges med mere end 1 time, ydes der et varskotillæg på kr. 33,73.

§ 16 Asbestarbejde

Stk. 1 Særlige sikkerhedsbestemmelser

Arbejde der omfattes af de særlige sikkerhedsregler i Arbejdstilsynets be- kendtgørelse om asbest, aflønnes med præstationsløn, jf. § 10, og et akkord- afsavnstillæg på kr. 26,34 pr. time.

Stk. 2 Akkordafsavnstillæg

Det nævnte akkordafsavnstillæg inkluderer ethvert i Serviceoverenskomsten nævnt løntillæg.

§ 17 Beredskabsvagt og tilkaldeordning

Stk. 1 Beredskabsvagt

Mellem virksomheden og den enkelte medarbejder kan der træffes aftale om beredskabsvagt, således at den pågældende forpligter sig til enten at opholde sig i hjemmet eller ved en på forhånd anmeldt telefon med henblik på tilkal- delse.

For beredskabsvagt i perioden kl. 16.00 - 06.00 betales kr. 112,80 pr. bered- skabsvagt.

Stk. 2 Akut tilkald

Herudover kan der mellem virksomheden og den enkelte medarbejder træf- fes uforpligtende aftale om, at virksomheden må tilkalde medarbejderen i akutte situationer.

Såfremt sådant tilkald finder sted i perioden mellem kl. 16.00 - kl. 06.00 be- tales kr. 126,88 pr. tilkald.

Stk. 3 Mindste betaling

Ved tilkald efter stk. 1 og 2 betales der mindst løn for 3 timer.

Stk. 4 Reduktion af hvileperiode

Når medarbejdere kaldes til arbejde som nævnt i stk. 1 og 2, kan den daglige hvileperiode nedsættes til 8 timer eller udskydes, således at den gives efter afslutningen af det sidste arbejde, alt i øvrigt i overensstemmelse med reg- lerne herom i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om hviletid og fridøgn.

§ 18 Overtidsbetaling

Stk. 1 Tillæg for overarbejde

Når virksomhedens forpligtelser kræver arbejde ud over normal arbejdstid ydes tillæg således:

	Første 3 timer	Øvrige timer
15.3.2023	kr. 42,32	kr. 84,64
15.3.2024	kr. 43,59	kr. 87,18

Stk. 2 Tillæg til fuldtidsansatte

Til fuldtidsansatte medarbejdere ydes ovennævnte tillæg for arbejde ud over den i § 2, stk. 2 fastsatte ugentlige arbejdstid.

Stk. 3 Tillæg til deltids- og korttidsansatte

Til deltids- og korttidsansatte medarbejdere ydes ovennævnte tillæg for ar- bejde ud over en daglig arbejdstid på 7 timer og 30 minutter.

§ 19 Afspadsering

Stk. 1 Overarbejde

Afspadsering af overarbejde kan etableres, når det er driftsmæssigt begrun- det samt i øvrigt efter aftale mellem den enkelte medarbejder og arbejdsle- delsen.

Stk. 2 Systematisk overarbejde

I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, jfr. § 2, stk. 7, kan virksomheden iværksætte opsparing af systematisk over- arbejde til senere afspadsering.

Opsparing af systematisk overarbejde til senere afspadsering kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag.

Opsparing af systematisk overarbejde til afspadsering skal varsles senest in- den normal arbejdstids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systema- tiske overarbejde udføres.

Opsparet systematisk overarbejde skal – medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fri- dage inden for en 12 måneders periode efter dets udførelse. Overskydende ti- mer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.

Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhand- ling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 x 24 timer.

Afspadsering, der hidrører fra opsparet systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.

Anmærkning:

Om forståelsen af systematisk overarbejde se Protokollat 7.

Stk. 3 Sygdom

Sygdom betragtes som en hindring for afspadsering, forudsat at medarbejde- ren melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor af- spadseringen skulle have fundet sted.

Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på eventuelle efterfølgende afspadseringsdage.

Det er en forudsætning, at medarbejderen anmelder sygdommen i overens- stemmelse med virksomhedens regler.

§ 20 Akkorder, arbejdsstudier

Stk. 1 Akkord og lønsystemer

Organisationerne er enige om, at mulighederne for arbejdets udførelse på akkord udnyttes, eller andre lokalt afpassede produktivitetsfremmende løn- systemer indføres.

Stk. 2 Lokalaftaler

Organisationerne er enige om, at der inden for de forskellige virksomheder og serviceområder kan indgås lokale aftaler om akkorder og produktionstil- lægsordninger.

Stk. 3 Skriftlige aftaler

For arbejdsopgaver, der ikke er eller kan tidsstuderes, fastsættes akkorderne ved lokal forhandling.

Alle aftaler om akkord skal indgås skriftligt, og i akkordsummen skal være indeholdt alle eventuelle overenskomstmæssige tillæg, herunder overtidstil- læg.

Aftalte akkorder kan kun ændres ved forhandling.

Aftalte akkorder kan skriftligt opsiges med 3 måneders varsel.

Arbejde udført i akkord skal have en tilfredsstillende kvalitet. Er dette ikke tilfældet, kan arbejdet kræves lavet om, og ved vægring, kan akkordbetalin- gen helt bortfalde.

Stk. 4 Betalingsfaktor

Hvor akkordbetalingen fastsættes ved betalingsfaktor, beregnes minutfakto- ren med det samme som transportsatsen fratrukket brancheanciennitetstil- læg, jf. § 12, divideret med 60.

Stk. 5 Sikret arbejdsmængde

Der sikres medarbejderne den mængde arbejde, der svarer til minimum 50% over normaltiden, under forudsætning af 100% stabilt fremmøde og under hensyn til, at arbejdstiden er effektiv.

KAPITEL C. SÆRLIGE LØNANDELE

§ 21 Pension og sundhedsordning

Stk. 1 Arbejdsmarkedspension

Medarbejderne omfattes af en arbejdsmarkedspensionsordning, der forval- tes gennem PensionDanmark.

Stk. 2 Pensionsbidrag

Pensionsbidraget – der beregnes af den A-skattepligtige indkomst - udgør:

Medarbejder bidrag	Virksomhedens bidrag	Samlet bidrag
4,0%	8,15%	12,15%

Pr. 15. juni 2023 udgør pensionssatserne følgende:

Medarbejder bidrag	Virksomhedens bidrag	Samlet bidrag
2,0%	10,15%	12,15%

Til medarbejdere med mindst 10 års virksomhedsanciennitet er det samlede pensionsbidrag i alt 0,6% højere end ovennævnte pensionsbidrag, hvoraf virksomheden betaler 0,4% og medarbejderen 0,2%. Bidraget beregnes fra begyndelsen af den lønningsperiode, hvor 10 års anciennitet opnås.

Medarbejderbidraget tilbageholdes ved lønberegningen og anvises af virk- somheden til PensionDanmark.

Alle medarbejdere er omfattet af PensionDanmarks sundhedsordning. Bi- drag til sundhedsordningen er indeholdt i arbejdsgivers pensionsbidrag.

Stk. 3 Pension af feriepenge omfattet af feriegarantiordningen Der beregnes pension af feriegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til pension.

Pension af feriegodtgørelse omfattet af feriegarantiordning beregnes i takt med, at feriegodtgørelsen optjenes. Det er således uden betydning, at ferie- godtgørelsen først beskattes, når den udbetales til medarbejderen.

Stk. 4 Omfattede medarbejdere

Pensionsordningen omfatter følgende medarbejdere:

a. Medarbejdere, der ved ansættelsen dokumenterer, at de fra tidligere an- sættelse er omfattet af nærværende pensionsordning eller en tilsvarende arbejdsmarkedspensionsordning. Dokumentationen kan bestå i forevis- ning af gældende pensionsoversigt eller pensionspolice.

b. Medarbejdere, der er fyldt 20 år og som har 2 måneders anciennitet i virksomheden. Ved 2 måneders anciennitet forstås i denne henseende to fulde aflønningsmåneder, jf. § 24.

c. Personer ansat i fleksjob

Overenskomstens obligatoriske bestemmelser om tilknytning til en be- stemt pensionsordning for personer, der som følge af nedsat arbejds- evne/erhvervsevne beskæftiges i et tilskudsberettiget fleksjob fraviges, når beskæftigelsen i et tilskudsberettiget fleksjob sker på følgende måde:

Medarbejdere, der er beskæftiget i et tilskudsberettiget fleksjob, og som på ansættelsestidspunktet er omfattet af/medlem af én eller flere pensi- onsordninger etableret ved kollektiv overenskomst, skal have pensionsbi- draget indbetalt til den pensionsordning, hvortil der senest er indbetalt bidrag.

Det er en forudsætning for ovennævnte punkts ikrafttræden, at der mel- lem PensionDanmark og det/de andre relevante pensionsinstitutter træf- fes nærmere aftale herom.

Vedrørende pensionsbidragets størrelse henvises til den overenskomst, der er gældende for ansættelsesforholdet.

Hvis der ikke tidligere er indbetalt pensionsbidrag for medarbejderen, skal pensionsbidraget indbetales til den pensionsordning, der er anført i den for ansættelsesforholdet gældende overenskomst. Pensionsordningen skal i det tilfælde have særskilt besked om ansættelsesforholdet for med- arbejderen.

d. Elever

Overenskomstparterne er enige om, at elever omfattet af Serviceoverens- komsten og under uddannelse som Serviceassistent eller Rengøringstek- niker gives ret til pension, når medarbejderen er fyldt 18 år samt har

opnået 2 måneders anciennitet. Ved 2 måneders anciennitet forstås i denne henseende to fulde aflønningsmåneder, jf.§ 21, stk. 4, litra b.

For medarbejdere, der er 18 og 19 år, udgør bidragssatserne henholdsvis 4% fra virksomheden og 2% fra medarbejderen, i alt 6%.

Der henvises i øvrigt til protokollat 13.

Med virkning fra den måned, hvor medarbejderen fylder 20 år og har op- nået 2 måneders anciennitet, gælder de satser, som er aftalt for de øvrige medarbejdere.

Stk. 5 Ekstra pensionsbidrag

Medarbejdere kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbeta- ling af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodningen, herunder anmodning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodta- gerbidrag kan ske én gang årligt med virkning fra 15. december. Ekstra løn- modtagerbidrag skal være et fast kronebeløb.

Evt. administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbejderen uvedkommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til forøgelse af op- sparingen.

Stk. 6 Pensionsbetaling til medarbejdere over folkepensionsalderen

Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter at have nået folkepen- sionsalderen, kan medarbejderen vælge, om opsparing til pension skal fort- sætte (såfremt dette er muligt), eller om pensionsbidraget løbende skal udbe- tales som løn.

Træffer medarbejderen ikke valg om udbetaling, fortsætter virksomheden med at indbetale til pensionsordningen.

Bestemmelsen gælder for medarbejdere, der når folkepensionsalderen den 1. maj 2020 eller senere.

§ 22 Fritvalgsordning

Stk. 1 Opsparing

Medarbejdere omfattet af overenskomsten opsparer 7,0% af den ferieberetti- gede løn til fritvalgsordningen. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, ferie- tillæg og evt. feriefridagsopsparing. Der afregnes løbende pensionsbidrag af fritvalgsordningen. Der afregnes ikke fritvalgsbidrag af løn under sygdom.

Pr. 1. marts 2024 forhøjes indbetalingen af den ferieberettigede løn med 2,0

%, således at der pr. denne dato indbetales i alt 9,0 % af den ferieberettigede løn til fritvalgsordningen.

Stk. 2 Udbetaling

Medarbejderen kan disponere over midler på fritvalgsordningen til fravær i forbindelse med afvikling af seniorfridage og børneomsorgsdage.

Pr. 14. juni og pr. 14. december samt ved fratræden opgøres saldoen og belø- bet udbetales sammen med lønnen.

Der udbetales ikke beløb den 14. juni til medarbejdere, der har valgt børne- omsorgsdage og/eller seniorfridage.

De lokale parter kan skriftligt aftale, at det samlede bidrag til fritvalgsopspa- ringen udbetales løbende sammen med lønnen.

Såfremt LG ikke garanterer for beløbenes udbetaling, indestår arbejdsgiver- organisationen.

Overenskomstparterne opfordrer til, at virksomheden tager initiativ til en di- alog med medarbejderne om mulighederne med fritvalgsordningen.

§ 23 Seniorordning

Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til en- hver tid gældende folkepensionsalder.

I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til fritvalgsordningen til finansiering af seniorfridage.

Udbetaling fra fritvalgsordningen i forbindelse med seniorfridage admini- streres efter samme regler som feriefridags- og søgnehelligdagskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf. § 34.

Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere hele eller en del af pensionsbidraget, jf. § 21, til seniorfridage.

Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at for- sikringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkost- ningerne fortsat dækkes.

Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medarbejdere på medarbejderens fritvalgsordning.

Medarbejderens indtræden i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af fritvalgsordnin- gen og det konverterede pensionsbidrag medarbejderen ønsker at bruge.

Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at afholde i det kommende kalenderår.

Disse valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i det kommende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den løn- ningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af restferie/ferie- fridage, jf. § 33. Det gælder dog ikke for seniordage i en opsigelsesperiode ef- ter virksomhedens opsigelse.

Betalingen for seniorfridage følger reglerne for søgnehelligdags- og feriefri- dagsbetaling i § 34, stk. 3, stk. 4 og stk. 5.

Parterne er enige om, at der maksimalt kan afholdes 32 seniorfridage pr. ka- lenderår.

Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for frihed/feriefri- dage i øvrigt, jf. § 31, § 33 og § 34.

For funktionærlignende ansatte, jf. § 8, gælder yderligere:

Er medarbejderen funktionærlignende ansat og ønsker at indgå i en senior- ordning oprettes en seniorfrihedskonto, med mindre andet aftales lokalt. Ved afholdelse af seniorfridage afkortes medarbejderens månedsløn og med- arbejderen betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. Ved kalender- årets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales.

KAPITEL D. LØNUDBETALING MV.

§ 24 Aflønningsperiode

Aflønningsperioden begynder den 15. og slutter den 14.

§ 25 Udbetalingsform

Lønudbetalingen finder sted til medarbejderens NemKonto.

§ 26 Udbetalingsdag

Lønudbetalingen skal senest finde sted den sidste bankdag i måneden.

§ 27 Elektroniske dokumenter

Overenskomstparterne er enige om, at der i overenskomsten indføres mulig- hed for, at virksomhederne med frigørende virkning kan aflevere feriekort, lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller ef- ter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.

Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbej- derne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elek- troniske løsning få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

KAPITEL E. FRAVÆR

§ 28 Sygdom

Stk. 1 Sygeløn

Virksomhederne udbetaler dagpenge under uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder arbejdsskade i henhold til den til enhver tid gældende dagpengelov.

Såfremt en medarbejder en arbejdsdag må forlade arbejdet på grund af syg- dom, ydes der løn under sygdom for de resterende arbejdstimer.

Til medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet ydes der, hvis 1. syge- dag indtræder senest samtidig med opnåelsen af 6 måneders anciennitet, løn under sygdom.

Der udbetales løn under sygdom for maksimalt 37 timer pr. uge, jf. dog § 2, stk. 7 og § 31, stk. 4.

Løn under sygdom ydes maksimalt for 70 kalenderdage inden for 12 på hin- anden følgende måneder (inkl. arbejdsgiverperioden).

Erstatning for arbejdsskade ydes maksimalt for 100 kalenderdage indenfor 12 på hinanden følgende måneder (inkl. arbejdsgiverperioden). Erhvervsbe- tinget lidelse betragtes som sygdom og ikke som arbejdsskade.

Stk. 2 Betaling

Sygeløn defineres som startløn eller præstationsløn og opnået brancheanci- ennitetstillæg og eventuelt faglært tillæg, jf. § 10, § 11 og § 14*.

Ved uarbejdsdygtighed på grund af arbejdsskade ydes en godtgørelse på 100% af indtjeningen inden for den sidste lønperiode af 4 uger. Beregningen foretages efter dagpengelovens almindelige regler.

Beløbene indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpenge- sats.

*Overenskomstparterne er enige om, at virksomheden kan ansøge Servicebran- chens Udviklingsfond (SBUF) om dækning af udgiften til det faglærte tillæg, i det omfang SBUF giver mulighed herfor.

Stk. 3 Udbetalingstidspunkt

Udbetaling finder sted til sædvanlig lønudbetalingstermin.

Stk. 4 Ophør af retten til betaling

Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der føl- ger af sygedagpengeloven.

I de tilfælde hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbej- derens løn.

§ 29 Fravær af familiemæssige årsager

Stk. 1 Barns sygdom

Til medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet indrømmes der frihed med fuld løn, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejde- rens syge, mindreårige, hjemmeværende barn under 14 år. Dette vilkår om- fatter alene barnets første hele sygedag.

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medar- bejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed med fuld løn de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

Hvis barnet fortsat er sygt efter første hele sygedag, har medarbejderen ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn.

Stk. 2 Børns indlæggelse

Til medarbejdere indrømmes der frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med medarbejderens syge barn under 14 år. Friheden med fuld løn gælder også, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for indlæggel- sen.

Eventuel refusion fra kommunen tilfalder virksomheden.

Stk. 3 Lægebesøg

Medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet.

Medarbejdere der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.

Frihed til lægebesøg afholdes uden løn.

Stk. 4 Børneomsorgsdage

Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. kalenderår. Medar- bejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. kalenderår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra medarbejderens fritvalgskonto jf. § 22. Betalingen følger reglerne for søgnehelligdags- og feriefridagsbetaling i § 34, stk. 3, 4 og 5.

Stk. 5 Orlov til pasning af nærtstående

Der indrømmes orlov uden løn til medarbejdere, der i henhold til reglerne herom i Barselsloven § 26 henholdsvis Serviceloven § 119 i en periode skal passe deres syge barn eller pårørende, der ønsker at dø i eget hjem. Det for- udsættes, at vedkommende medarbejder bedst muligt løbende orienterer virksomheden om det forventede tidspunkt for arbejdets genoptagelse.

§ 30 Barsel, adoption og forældreorlov

For børn født eller modtaget inden 1. juli 2023:

Stk. 1 Graviditets- og barselsorlov

Der tilkommer den fastansatte kvindelige medarbejder, som på fødselstids- punktet har 9 måneders anciennitet i virksomheden løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger ef- ter fødsel (graviditetsorlov/barselsorlov).

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fædreorlov”.

Stk. 2 Adoptanters orlov ved modtagelse

Der tilkommer den fastansatte adoptant, som på barnets hjemkomsttids- punkt har 9 måneders anciennitet i virksomheden, løn i 14 uger fra barnets modtagelse.

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fædreorlov”.

Stk. 3 Ekstra pensionsbidrag

Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til med- arbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt:

Pensionsbidraget udgør:

Virksomhedsbidrag kr. pr. time /

kr. pr. måned

Medarbejderbidrag kr. pr. time /

kr. pr. måned

Samlet bidrag kr. pr. time / kr. pr. måned

8,50 / 1.360,00

4,25 / 680,00

12,75 / 2.040,00

Til deltidsansatte indbetales timebidraget svarende til det præsterede antal arbejdstimer.

Stk. 4 Forældreorlov

Arbejdsgiveren yder fuld løn under forældreorlov i indtil 16 uger. Betalingen i disse 16 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i peri- oden.

Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger og den anden forælder ret til at holde 8 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder beta- lingen.

De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder. De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.

Medmindre andet aftales, skal de 16 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre an- det aftales.

Virksomheden betaler alene for egne ansattes fravær. Virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af tro- og loveerklæring.

Stk. 5 Løn og refusion

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refu- sion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende. Hvis ar- bejdsgiveren ikke vil kunne oppebære refusion, bortfalder betalingen til medarbejderen.

For børn født eller modtaget 1. juli 2023 eller senere gælder føl- gende:

Stk. 1 Betingelser for ret til orlov og løn

Det er en betingelse for retten til løn under xxxxx, at medarbejderen har 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Arbejdsgiveren betaler til medarbejderen løn under fravær på grund af gravi- ditet i op til 4 uger før forventet fødselstidspunkt (før: ”graviditetsorlov”).

Endvidere betales til samme medarbejder løn under fravær i indtil 10 uger efter fødslen (før: ”barselsorlov”).

Til adoptanter udbetales løn under orlov i op til 10 uger fra barnets modta- gelse.

Stk. 2 Fædreorlov

Under samme betingelser som i stk. 1 betales der løn til den anden forælder i op til 2 uger i forbindelse med fødslen (før: ”fædreorlov”).

Stk. 3 Forældreorlov

Under samme betingelser som i stk. 1 betaler arbejdsgiveren herudover fuld løn under orlov i indtil 24 uger (før: ”forældreorlov”).

Af disse 24 uger har den forælder, der afholder orlov efter stk. 1, ret til at holde 9 uger, og den anden forælder har ret til at holde 10 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfalder beta- lingen.

De resterende 5 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder eller deles mellem dem.

De 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Virksomheden betaler alene for egne ansattes fravær. Virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af tro- og loveerklæring.

Medmindre andet aftales, skal orlov med løn varsles med 3 uger.

Stk. 4 Løn

Arbejdsgiver yder fuld løn. Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden.

Hvis barselslovens frister for varsling af orlov ikke overholdes, kan den øn- skede orlov først påbegyndes ved udløbet af de angivne frister regnet fra varslingens afgivelse, medmindre andet aftales.

Stk. 5 Ekstra pensionsbidrag

Under de 10 ugers orlov efter § 30, stk. 1, indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstids- punkt:

Virksomhedsbidrag kr. pr. time /

kr. pr. måned

Medarbejderbidrag kr. pr. time /

kr. pr. måned

Samlet bidrag kr. pr. time / kr. pr. måned

18,45 / 2.957,00

3,69 / 592,00

22,14 / 3.549,00

Til deltidsansatte indbetales timebidraget svarende til det præsterede antal timer.

§ 31 Ferie

Stk. 1 Ferieoptjening

For hver måneds beskæftigelse i et optjeningsår optjenes ret til 2,08 dages ferie, hvilket giver 25 dages ferie (5 ugers ferie) hvoraf de 3 ugers ferie gives samlet i ferieperioden fra 1. maj til 30. september*.

*For medarbejdere med 6-dages arbejdsuge henvises til Bekendtgørelse nr. 549 af 24.04.2015 om ferie, Kapitel 3.

Stk. 2 Ferie i timer

Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om, at ferie afholdes i timer.

Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage og arbejdsdage, indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.

Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.

Stk. 3 Feriegodtgørelse

Virksomhederne udbetaler feriepenge i henhold til ferieloven, og feriepen- gene, feriegodtgørelsen, udgør 12,50% af lønnen.

Stk. 4 Sygeferiegodtgørelse

Virksomheden yder tillige sygeferiegodtgørelse under medarbejderens fra- vær på grund af sygdom eller tilskadekomst i virksomheden fra 1. fraværs- dag, hvis medarbejderen har haft mindst 12 måneders sammenhængende ansættelse i virksomheden.

Hvis medarbejderen har under 12 måneders sammenhængende anciennitet, ydes der sygeferiegodtgørelse i overensstemmelse med Ferielovens bestem- melser herom, dvs. fra 2. fraværsdag.

Virksomheden kan kræve, at medarbejderen ved tro- og loveerklæring eller lægeattest dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller arbejdsskade.

Sygeferiegodtgørelsen beregnes på grundlag af sygelønnen i § 28. Sygeferie- godtgørelsen udgør 12,50% af sygelønnen. Har virksomheden ikke længere nogen sygelønsforpligtelse efter § 28, beregnes den fortsatte sygeferiegodtgø- relse af en løn, der beregnes på baggrund af medarbejderens indtjening de sidste 4 uger før sygefraværet.

Stk. 5 Feriekortordning

Standardaftale om håndtering af feriepenge af 28. maj 2018 er gældende. I tilfælde af betalingsstandsning indestår arbejdsgiverforeningen for medar- bejdernes krav på feriegodtgørelse i henhold til nærværende overenskomst mod aflevering af transporterklæring på kravet.

Arbejdsgiverforeningen forbeholder sig ved skriftlig meddelelse herom til forbundet at ophæve garantiforpligtelsen med 14 dages varsel, således at den almindelige feriekontoordning vil være gældende for tiden herefter.

Stk. 6 Fravigelse af ferieloven

Der er adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler.

Det kan således aftales, at:

Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. septem- ber. Medarbejdere, der tiltræder i løbet af ferieåret, tildeles antal feriedage forholdsmæssigt.

Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent (varsle ”ferie på forskud”). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden ferieårets ud- løb.

Fratræder en medarbejder i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fra- trædelsestidspunktet brugt mere ferie end optjent, kan virksomheden mod- regne i medarbejderens krav på løn og feriepenge.

Hvor fratrædelsen skyldes virksomhedens opsigelse, kan virksomheden ikke modregne for mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden dennes fratræden, med mindre opsigelsen skyldes medarbejderens væsentlige mis- ligholdelse.

Hvor medarbejderen ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af virksomhedens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.

Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medarbejderen, hvis medarbejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgørelse, end medar- bejderen ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt ”ferie på for- skud”.

For medarbejdere, der har ferie med løn, laves der feriedifferenceberegning, jf. ferielovens § 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdstiden medfører, at den enkelte medarbejder har fået for lidt i løn under sin ferie på forskud.

Dette er relevant for funktionærlignende ansættelsesforhold, jf. § 8.

§ 32 Overførsel af ferie

Stk. 1 Aftale

Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikke afviklede ferie- dage udover 20 dage kan overføres til den efterfølgende ferieafholdelsesperi- ode.

Stk. 2 Overførsel

Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage.

Stk. 3 Skriftlig aftale

Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden 31. de- cember ved ferieafholdelsesperiodens udløb.

Overenskomstparterne anbefaler, at den optrykte aftale om ferieoverførsel anvendes jf. bilag E. Såfremt den optrykte aftale ikke anvendes, skal aftalen mindst indeholde samme punkter som den optrykte aftale, som er godkendt af organisationerne.

Stk. 4 Udbetaling

a. Feriegodtgørelse svarende til feriens længde udbetales ved førstkom- mende lønudbetaling, efter virksomheden har modtaget medarbejderens anmodning om udbetaling fra Feriepengeinfo, dog tidligst en måned før ferien holdes.

b. Ferietillæg, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan ud- betales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræ- den i det omfang, der er udbetalt ferietillæg for ikke afholdt ferie.

Stk. 5 Overførsel på grund af feriehindring

Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adop- tion eller andet fravær på grund af orlov er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og arbejdsgiveren desuden træffe aftale om, at ferien overfø- res til det følgende ferieår. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antal- let af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås og feriedagene afholdes efter de samme regler som ovenfor.

Stk. 6 Fratræden

Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder, inden al ferie er afvik- let, udbetales feriegodtgørelse for feriedage udover 25 i forbindelse med fra- træden af arbejdsgiveren.

Stk. 7 Meddelelse

Ved overførsel af ferie skal arbejdsgiveren inden ferieafholdelsesperiodens udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferie overføres.

Stk. 8 Afvikling

Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i en opsigelsesperiode, medmindre ferien i medfør af aftale jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.

§ 33 Feriefridage

Stk. 1 Feriefridage

Medarbejderen har ret til 5 feriefridage.

Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie.

Opsparing til afholdelse af feriefridage sker med 1,75% af medarbejderens fe- rieberettigede løn, og betalingen sker efter de samme regler som betaling af søgnehelligdage, jf. § 34. Med søgnehelligdagsopsparingen på 3,5%, jf. § 34, stk. 2, udgør den samlede opsparing 5,25%.

Medarbejderne kan kun holde 5 feriefridage pr. kalenderår uanset eventuelt jobskifte i løbet af kalenderåret.

§ 34 Søgnehelligdage og juleaftensdag

Stk. 1 Søgnehelligdage (SH)

Søgnehelligdage er nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, store bededag*, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag.

Grundlovsdag betragtes som en halv søgnehelligdag.

* DI’s anmærkning:

Store bededag er fra 2024 afskaffet ved lov.

* 3F’s anmærkning:

Folketinget vedtog den 28. februar 2023 regeringens lovforslag om afskaf- felse af Store Bededag som national helligdag.

Under overenskomstforhandlingerne fremførte ingen af overenskomstpar- terne krav eller ønske om, at det, allerede aftalte forhold i overenskomsten om Store Bededag skulle ændres, som følge af lovforslagets vedtagelse, og derved få ændrende betydning for overenskomstens timeløns- og funktio- nærlignende ansatte.

Stk. 2 Søgnehelligdagsopsparing

Søgnehelligdagsopsparingen svarer til 3,50 % af medarbejderens ferieberetti- gede løn. Med feriefridagsopsparingen på 1,75 %, jf. § 33, stk. 1, udgør den samlede opsparing 5,25 %.

Feriegodtgørelse er indeholdt i den samlede opsparing.

Stk. 3 Forskuds- og restbetaling

Udbetalingen finder sted dels som forskudsbeløb og dels i form af restbeta- ling.

Forskudsbeløbene kommer til udbetaling sammen med lønnen for den løn- ningsperiode, hvor søgnehelligdagene eller feriefridagene falder.

Forskudsbeløb ydes ikke for søgnehelligdage, der falder på søndage. Restbetalingen udbetales ultimo kalenderåret.

Ved fratræden udbetales restbetalingen ved den sidste lønudbetaling.

Stk. 4 Forskudsbetaling i december

Forskudsbeløb for 1. og 2. juledag og nytårsdag udbetales sammen med løn- nen for december måned.

Medarbejderen har herudover ret til, at forskudsbeløb for den 31. december samt for feriefridage og de seniorfridage og eventuelle børneomsorgsdage, hvor forskudsbeløb udredes af medarbejderens fritvalgsordning, jf. § 22, der afholdes i perioden 15. – 31. december, udbetales sammen med xxxxxx for december måned.

Stk. 5 Forskudsbeløbenes størrelse

Forskudsbeløbene udgør kr. 950 for fuldtidsansatte og kr. 550 for deltidsan- satte samt unge under uddannelse pr. søgnehelligdag og 31. december.

Forskudsbeløbene til medarbejdere ansat i henhold til særbestemmelserne om Skadedyrsbekæmpelse, Levnedsmiddelindustrien og Togservice udgør kr. 1.100 for fuldtidsansatte og kr. 700 for deltidsansatte pr. søgnehelligdag og 31. december.

Forskudsbeløbet kan aldrig overstige det beløb, der står på den enkelte med- arbejders søgnehelligdags-/feriefridagskonto.

Stk. 6 Optjening under sygdom

Under sygdom optjenes søgnehelligdagsbetaling under medarbejderens fra- vær på grund af sygdom eller tilskadekomst i virksomheden fra 1. fraværs- dag.

Retten til søgnehelligdagsbetaling under sygdom er betinget af, at medarbej- deren forud for sygdommen har haft mindst 12 måneders sammenhængende ansættelse i virksomheden. Søgnehelligdagsbetaling på grund af samme syg- dom eller tilskadekomst betales dog højst for 4 måneder i alt.

Virksomheden kan kræve, at medarbejderen ved tro- og loveerklæring eller lægeattest dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller arbejdsskade.

Søgnehelligdagsbetalingen beregnes på grundlag af sygelønnen i § 28, og den udgør 5,25% af sygelønnen (opsparing til søgnehelligdage og feriefridage).

Stk. 7 Juleaftensdag

Den 24. december er en hel fridag med xxxx xxx. Det er en betingelse for be- taling, at der er lidt et indtægtstab.

Såfremt der på denne dag forlanges udført arbejde, betales der – udover ovennævnte – sædvanlig løn tillige med et tillæg iht. § 15, stk. 2.

KAPITEL F. ANSÆTTELSESFORHOLDETS OPHØR

§ 35 Opsigelse

Stk. 1 Varsler

I de første to uger af ansættelsen kan enhver af parterne ophæve ansættelses- forholdet med dags varsel.

Herefter gælder følgende varsler:

Opsigelsesvarsel	fra virksomhed	fra medarbejder
Første 6 måneder	2 uger	1 uge
Efter 6 måneder	2 måneder	1 uge
Efter 12 måneder	3 måneder	1 uge

Medarbejdere med 9 måneders anciennitet på virksomheden kan ikke opsi- ges inden for de første 2 måneder, hvori de er dokumenteret uarbejdsdygtige på grund af uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden.

Stk. 2 Generhvervelse af anciennitet

Såfremt en medarbejder, der har mindst 6 måneders anciennitet, opsiges, bevarer denne sin opnåede anciennitet ved genansættelse inden for en peri- ode på 6 måneder.

Stk. 3 Fratrædelsesgodtgørelse

Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i 10 år, opsiges, ydes en pensionsgivende fratrædelsesgodtgørelse, svarende til 1 måneds præstationsløn. Genansættes den pågældende efter at have modtaget fratræ- delsesgodtgørelse, erhverves retten til fratrædelsesgodtgørelse ved opsigelse først efter en ny ansættelsesperiode på 10 år.

Stk. 4

Medarbejdere med 3 års anciennitet på virksomheden kan ikke opsiges i den periode, hvor medarbejderen har ret til sygeløn, jf. § 28, stk. 1. Denne be- stemmelse finder alene anvendelse, såfremt medarbejderen er uden egen skyld i den påtænkte opsigelse.

Ved afskedigelser af større omfang og ved kontrakts ophør, herunder i for- bindelse med sikkerhedsopsigelser, kan opsigelse finde sted under sygdom. Det er ikke en forudsætning, at afskedigelserne er omfattet af lov om varsling

m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

Stk. 5 Manglende varsel

Overholdes varselspligten ikke af én af parterne, betaler denne en bod til modparten, svarende til den overenskomstmæssige timebetaling for det an- tal normerede timer, overtrædelsen andrager.

Såfremt de gældende varsler fraviges fra arbejdsgiverside, underrettes tillids- repræsentanten/fagforeningen straks herom. Indbringes spørgsmålet om bod for fagretlig behandling, skal denne fremmes mest muligt, således at spørgsmålet er afklaret inden lønudbetalingsterminen.

Stk. 6 Tvingende omstændigheder/force majeure

De arbejdsgiveren tilkommende varsler fraviges, når vedkommende medar- bejder dokumenterer, at opsigelsen skyldes tvingende omstændigheder.

De medarbejderne tilkommende varsler fraviges, når opsigelsen skyldes ar- bejdsstedets brand, kundens konkurs eller rekonstruktion og force majeure, samt at der iværksættes – overenskomstmæssige eller ikke-overenskomst- mæssige – konflikter, der rammer branchens arbejdspladser, således at det normale arbejde indstilles. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren i disse situationer begrænser ledigheden mest muligt (f.eks. ved udførelse af ekstra opgaver, midlertidig overførsel til andet arbejde) samt genansætter de hjem- sendte medarbejdere med uændret anciennitet, så snart situationen er nor- maliseret.

Den part, over for hvilken varslerne fraviges, kan begære sagen fagretligt be- handlet.

Stk. 7 Afregning ved fratræden

Hvad enten en medarbejder opsiges eller selv siger op, sker endelig afregning ved førstkommende lønudbetalingstermin. Medarbejdere, der opsiges, kan dog efter fratræden få udbetalt et acontobeløb.

Stk. 8 Tilbagelevering af beklædning

Arbejdsbeklædningen skal ved fratræden tilbageleveres til virksomheden i renvasket stand.

Afleveres beklædningen ikke, kan virksomheden tilbageholde et beløb sva- rende til beklædningens nyværdi.

Stk. 9 Frihed i forbindelse med afskedigelse

Medarbejdere, der afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigel- sen og under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.

§ 36 Udeblivelse

Finder udeblivelse sted, hvad enten det skyldes sygdom eller andre årsager, i mere end 1 dag uden meddelelse derom til virksomheden, betragtes arbejds- forholdet som ophørt.

§ 37 Løn til efterladte

Dør en medarbejder, tilkommer der medarbejderens ægtefælle eller børn un- der 18 år, over for hvem medarbejderen har forsørgerpligt, 1, 2 eller 3 måne- ders løn, når medarbejderen ved dødsfaldet har haft ansættelse i virksomhe- den i henholdsvis 1, 2 eller 3 år. Lønnen til efterladte er ikke feriepengeberet- tiget.

Lønnen til efterladte beregnes efter de for beregning af sygedagpenge i dag- pengeloven fastsatte principper.

KAPITEL G. TILLIDSREPRÆSENTANTER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomhederne er en væsentlig forudsætning for virksomhedernes produktivitet, konkurrence- kraft og medarbejdernes trivsels – og udviklingsmuligheder.

Den danske model bygger både på et professionelt og konstruktivt samar- bejde mellem overenskomstparterne, og på et velfungerende lokalt samar- bejde mellem virksomhedsledere og tillidsrepræsentanter. Grundlaget for succes er ofte den decentrale aftalefastlæggelse og en samarbejdsproces, i gensidig respekt og tillid.

§ 38 Hvor vælges tillidsrepræsentanten

Stk. 1 Område

I enhver virksomhed kan medarbejderne af deres midte vælge en medarbej- der til at være tillidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræsen- tant.

Stk. 2 Når der er 5 eller flere medarbejdere

I større virksomheder kan medarbejderne inden for enhver organisatorisk enhed med selvstændig arbejdsledelse af deres midte vælge en tillidsrepræ- sentant.

Dette krav er opfyldt, såfremt der på en stationær arbejdsplads er beskæfti- get mindst 5 medarbejdere, og der kan således vælges en tillidsrepræsentant for denne arbejdsplads.

Stk. 3 Når der er 4 eller færre medarbejdere

I virksomheder eller organisatoriske enheder med 4 medarbejdere eller min- dre vælges der ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det.

§ 39 Hvem kan vælges

Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendte dygtige voksne med- arbejdere, der har arbejdet inden for den pågældende virksomhed eller

enhed af denne i mindst 6 måneder. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, kan der suppleres op til dette blandt de medarbejdere, der har ar- bejdet der længst.

§ 40 Valg af tillidsrepræsentant

Stk. 1 Valggrundlag

Tillidsrepræsentanten vælges i fællesskab af samtlige medarbejdere, der er omfattet af denne overenskomst. Valgperioden er 2 år. Genvalg kan finde sted.

Stk. 2 Deltagelse i valget

Valg af tillidsrepræsentanter foregår i arbejdstiden. De nærmere omstændig- heder for valghandlingen aftales lokalt mellem ledelsen og medarbejderne.

Valget skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er be- skæftiget i virksomheden eller afdelingen på valgtidspunktet, sikres mulig- hed for at kunne deltage i valget.

Stk. 3 Gyldighedskrav

Det er en betingelse for valgets gyldighed, at mindst halvdelen af de afgivne stemmer har stemt for vedkommende.

Stk. 4 Godkendelse af valget

Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af forbundet, der påser, at reglerne i de foranstående paragraffer om valg og valgbarhed er opfyldt. Forbundet fremsender meddelelse om valget til arbejdsgiverorganisationen og til den pågældende virksomhed.

Stk. 5 Indsigelsesret

Arbejdsgiverorganisationen såvel som den pågældende virksomhed er beret- tiget til at gøre indsigelse mod valget. Indsigelsen fremsættes over for for- bundet inden 2 uger efter meddelelsens fremkomst.

Indsigelsen skal enten være begrundet med forhold, der direkte fremgår af tillidsrepræsentantreglerne, eller med forhold, der vedrører mulighederne for samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse.

Er indsigelse fremsat, betragtes valget ikke som afgjort, så længe den fagret- lige behandling verserer.

§ 41 Tillidsrepræsentantens uddannelse

Forbundet giver tilsagn om, at medarbejdere, der vælges som tillidsrepræ- sentanter, og som ikke tidligere har gennemgået et tillidsrepræsentantkur- sus, hurtigst muligt, efter at valget er endeligt godkendt, gennemgår en så- dan uddannelse. Arbejdsgiverorganisationen vil medvirke til, at sådanne medarbejdere får den fornødne frihed til at deltage i kurset.

§ 42 Stedfortræder for tillidsrepræsentanten

Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, delta- gelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med virksomhedens ledelse vælges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En sådan valgt stedfortræ- der har i funktionsperioden samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræ- sentant, såfremt betingelserne er opfyldt for at blive valgt som tillidsrepræ- sentant.

§ 43 Tillidsrepræsentantens virksomhed

Stk. 1 Samarbejde

Det er tillidsrepræsentantens - således som det også er virksomhedens ledel- sespligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet, og ikke lægge hindringer i vejen for virksomhedens eller medarbejdernes organisering.

Stk. 2 Aftaler

Tillidsrepræsentanten har i kraft af sit valg fuldmagt til at indgå aftaler på sin medarbejdergruppes vegne med ledelsen.

Tillidsrepræsentanten forelægger dog alene forslag, henstillinger og klager fra medlemmer af de overenskomstbærende forbund for ledelsen.

Stk. 3 Forestående ansættelser og afskedigelser Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedigelser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret i henhold til regler for behandling af faglig strid, ved eventuelt forekommende urimelig- heder ved ansættelser og afskedigelser.

Hvis arbejdsgiveren efter anmodning orienterer tillidsrepræsentanten om en gennemført ansættelse eller afskedigelse, kan arbejdsgiveren ikke pålægges

at udrede en bod, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmel- sen.

Stk. 4 Information om årsag til afskedigelse

Foretager virksomheden afskedigelse af en medarbejder, der er omfattet af reglerne om urimelig afskedigelse i Hovedaftalens § 4, stk. 3, og begærer den pågældende oplysning om afskedigelsesgrunden, skal virksomhedens ledelse tillige informere tillidsrepræsentanten om årsagen til afskedigelsen.

Stk. 5 Videreførsel af uenighed

Opnås der ikke en efter tillidsrepræsentantens skøn tilfredsstillende løsning af et forhold, der har været drøftet med ledelsen, står det tillidsrepræsentan- ten frit at begære sagen viderebehandlet af fællestillidsrepræsentanten (se nedenfor) eller at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepræsentantens og dennes kollegers pligt at fortsætte arbejdet ufor- styrret, indtil anden bestemmelse træffes af forbundenes kompetente orga- ner.

Stk. 6 Udøvelse af tillidsrepræsentanthvervet

Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for tillidsrepræsentantens produktive arbejde.

Dersom det er nødvendigt, at medarbejderen for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdsti- den, skal medarbejderen forud herfor underrette arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.

Såfremt tillidsrepræsentanten på arbejdsgiverens anmodning har transport- udgifter, betaler arbejdsgiveren disse.

Stk. 7 Arbejdsforhold

Tillidsrepræsentantens arbejde skal tilrettelægges således, at der sikres denne den fornødne tid til at passe hvervet. Såfremt tillidsrepræsentanten er valgt for flere arbejdspladser, bør dette øve indflydelse på den tid, der stilles til rådighed for hvervets udførelse, efter omstændighederne således, at der træffes en fast aftale herom.

Medfører tillidsrepræsentantens fravær på grund af hvervet, at andre medar- bejdere må påtage sig ekstra arbejde, betales dette inden for normal arbejds- tid med den opnåede løn, jf. § 10, og uden for normal arbejdstid som ekstra arbejde.

Stk. 8 Møde med nyansatte medarbejdere

Tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyan- satte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræsen- tantens samarbejde med virksomheden og muligheden for medlemskab af 3F PSHR. På virksomheder med skiftende arbejdssteder eller mobile medarbej- dere tilstræbes det, at nye medarbejdere får lejlighed til at møde tillidsrepræ- sentanten. Kan dette ikke lade sig gøre, kan mødet afholdes digitalt. Der kan træffes lokalaftale om andre ordninger.

Mødet planlægges i øvrigt under hensyn til virksomhedens driftsmæssige forhold.

Stk. 9 Sædvanlig løn

Når underretning er sket om, at tillidsrepræsentanten må forlade sit arbejde for at varetage sit tillidshverv, eller lægges der på ledelsens foranledning be- slag på tillidsrepræsentanten i arbejdstiden i spørgsmål, der angår virksom- heden og medarbejderne, skal tillidsrepræsentanten for den tid, der medgår hertil, aflønnes med sin sædvanlige løn. Ved møder uden for arbejdstiden og på arbejdsgivers foranledning betales som for overarbejde for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejdstid. Ved samarbejdsud- valgsmøder følges Samarbejdsnævnets retningslinjer.

Tillidsrepræsentanter, som arbejder fast om natten, skal tilsikres minimum 8 timers hvile enten før eller efter deltagelse i SU/SIU-møder, som afholdes i dagtimerne.

Stk. 10 Klub

Slutter medarbejderne sig sammen i en klub eller lignende, skal tillidsrepræ- sentanten være formand.

Stk. 11 Medarbejdere inden for virkeområdet Tillidsrepræsentanten kan anmode om en oversigt over medarbejdere samt disses arbejdssted i tillidsrepræsentantens virkeområde.

Stk. 12 Elektroniske hjælpemidler

Til understøttelse af tillidsrepræsentantens daglige virke tilstræber virksom- heden, at der etableres en personlig virksomheds e-mailadresse og om mu- ligt gives adgang til virksomhedens intranet.

Stk. 13 Den lokale afdeling

Efter forudgående henvendelse kan en repræsentant fra den lokale afdeling komme på virksomheden og drøfte lokale forhold med ledelsen.

§ 44 Fællestillidsrepræsentant

Stk. 1 Repræsentation

Inden for virksomheder, hvor der er 3 tillidsrepræsentanter eller flere, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i kraft af sit valg har fuldmagt til at træffe aftale med virksomhedens le- delse om forhold, der har fælles betydning for samtlige medarbejdere.

Stk. 2 Repræsentation i større virksomheder

I større virksomheder, hvor der inden for den enkelte overordnede organisa- toriske enhed er 3 tillidsrepræsentanter eller flere, kan tillidsrepræsentan- terne inden for enheden vælge en fællestillidsrepræsentant, der i kraft af sit valg har fuldmagt til at træffe aftale med virksomhedens ledelse om forhold, der har fælles betydning for samtlige medarbejdere inden for den overord- nede organisatoriske enhed.

Stk. 3 Særlig bemyndigelse

Efter særlig bemyndigelse af den enkelte tillidsrepræsentant kan fællestil- lidsrepræsentanten videreføre konkrete sager på dennes vegne over for virk- somhedens ledelse.

Stk. 4 Oplysning om valg

Valg af fællestillidsrepræsentant skal straks meddeles virksomhedens ledelse og arbejdsgiverorganisationen, der kan gøre indsigelse mod valget efter reg- lerne i § 40.

§ 45 Andre muligheder for valg

Ved lokal enighed kan der aftales andre muligheder for valg af tillidsrepræ- sentant/tillidsrepræsentanter end reglerne i § 38, § 39, § 40, § 42 og § 44.

§ 46 Tillidsrepræsentantens vederlag

Tillidsrepræsentanter valgt under overenskomsten vil modtage et årligt ve- derlag, som udbetales med 50 % pr. halvår. Vederlaget udbetales som kom- pensation for tillidsrepræsentantens varetagelse af sit hverv uden for dennes arbejdstid. Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettiget.

Valggrundlaget opgøres ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efterfølgende én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanterhvervet bortfalder veder- laget.

Det er en forudsætning for udbetaling af vederlag, at tillidsrepræsentanten har gennemført grunduddannelse for tillidsrepræsentanten hos forbundene.

Vederlaget udgør:

Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag op til og med 49 personer modta- ger et årligt vederlag på kr. 9.000.

Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag mellem 50 og 99 personer modta- ger et årligt vederlag på kr. 16.500.

Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag på 100 personer eller derover modtager et årligt vederlag på kr. 33.000.

For fællestillidsrepræsentanter opgøres antallet som summen af de repræ- senterede.

Hvor der allerede er truffet aftale om vederlag til tillidsrepræsentanten i virk- somheden, kan dette modregnes i ovenstående vederlag.

Anmærkning: Vederlaget til tillidsrepræsentanterne finansieres af arbejdsgi- verne i fællesskab gennem bidrag til Servicebranchens Samarbejdsfond.

Bidraget til finansiering af vederlag til tillidsrepræsentanter fastsættes særskilt og opkræves af PensionDanmark, hvorefter Pension Danmark udbetaler veder- laget direkte til tillidsrepræsentanterne.

§ 47 Tillidsrepræsentantstillingens ophør

Stk. 1 Varsel

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give denne et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder.

Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhæn- gende periode på mindst 5 år, har tillidsrepræsentanten dog krav på 6 måne- ders varsel.

En tillidsrepræsentant, der ophører med hvervet efter at have virket som så- dan i mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har indenfor 1 år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra

virksomheden krav på 2 ugers varsel, udover varslet i § 35. Denne regel gæl- der alene for fratrådte tillidsrepræsentanter.

Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten efter foranstående bestemmelser.

Stk. 2 Tvingende årsager

Hvis en virksomheds ledelse finder, at der foreligger tvingende årsager til at opsige en tillidsrepræsentant, skal den rette henvendelse til arbejdsgiveror- ganisationen, der derefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for be- handling af faglig strid.

Mæglingsmøde skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglings- begæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.

En tillidsrepræsentants arbejdsforhold kan normalt ikke afbrydes i varsels- perioden, før dennes organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigel- sens berettigelse ved fagretlig behandling.

Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsa- ger til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarsel som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst.

Stk. 3 Ophør

Mindskes antallet af medarbejdere på en virksomhed eller inden for en orga- nisatorisk enhed af denne, således at forudsætningerne for valg af tillidsre- præsentant ikke har været til stede i en periode af 3 måneder, ophører tillids- repræsentanthvervet uden videre, medmindre der træffes skriftlig aftale mel- lem parterne om dets opretholdelse.

På tilsvarende måde ophører hvervet som fællestillidsrepræsentant uden vi- dere, når forudsætningerne for dette hverv ikke længere er til stede.

Stk. 4 Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fort- sat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomhe- den om medarbejderens behov for faglig opdatering.

Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsen- tanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afkla- res det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende hverv som tillidsrepræsentant har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.

Medarbejderen modtager fuld løn under den faglige opdatering.

Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse) til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virksomhe- den.

Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra SBUF-fonden/ISS-fonden som ved aftalt uddannelse, jf. § 49.

§ 48 Arbejdsmiljørepræsentanters virke

Stk. 1 Gældende regler

Opmærksomheden henledes på, at ovennævnte regler om fremgangsmåden for valg af tillidsrepræsentanter (§ 40), om arbejdsgiverens pligt til at holde tillidsrepræsentanten skadesløs, når denne udfører sit hverv (§ 43, stk. 9), samt om afskedigelse af tillidsrepræsentanter (§ 47) i henhold til arbejdsmil- jøloven tillige er gældende for arbejdsmiljørepræsentanter.

Stk. 2 Samarbejde og opgaver

Den senere tilbagetrækning øger behovet for kontinuerligt at skabe de bedste rammer omkring et godt arbejdsmiljø, hvilket bør ske med inddragelse af ar- bejdsmiljørepræsentanten. Overenskomstparterne er enige om, at et godt ar- bejdsmiljø medvirker til god produktivitet og en sund økonomi.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at skærpe kollegernes og le- delsens fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillidsrepræ- sentanten holde fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejdsmiljøor- ganisationen, alternativt et særligt samarbejdsfora.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal være omdrejningspunktet for det systema- tiske arbejdsmiljøarbejde i udviklingen af arbejdspladsvurderingen (APV). Der er et fælles ansvar for, at sygefravær indgår i APV-arbejdet. Arbejdsmil- jørepræsentanten skal herunder drøfte arbejdsmiljøet på baggrund af eksi- sterende, relevant statistisk materiale.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem analyser og læring.

Arbejdsmiljørepræsentanten er desuden ambassadør for medarbejdernes inddragelse i den gennemgribende omstilling i at nå nye ambitiøse klimamål.

Stk. 3 Frihed til opgaver

Arbejdsmiljørepræsentanten skal have den tid til rådighed til at varetage sine pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbejde.

Dette betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten skal have frihed til at opfylde sine pligter efter arbejdsmiljøreglerne, herunder deltagelse i møder og ud- dannelse.

Stk. 4 Deltagelse i arbejdsmiljøkurser

Arbejdsmiljørepræsentanten kan efter aftale med arbejdsgiveren få den nød- vendige frihed til deltagelse i forbundets relevante arbejdsmiljøkurser.

Adgangen til deltagelse i forbundets arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsatte arbejdsmiljøud- dannelse.

Deltagelse i forbundets frivillige arbejdsmiljøkurser udløser ikke betaling ef- ter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.

Stk. 5 Adgang til elektroniske hjælpemidler Arbejdsmiljørepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have samme ad- gang til elektroniske hjælpemidler som tillidsrepræsentanterne i henhold til

§ 43, stk. 12.

KAPITEL H. UDDANNELSE

§ 49 Uddannelse

Stk. 1 Fagligt niveau

Parterne vil fortsætte de fælles bestræbelser på at højne bevidstheden i bran- chen og virksomhederne om nødvendigheden af en fælles uddannelsesind- sats. Målet er, at alle i branchen – såvel ledere som medarbejdere – betragter uddannelse som både en ret og en pligt.

Et solidt fagligt kompetenceniveau blandt medarbejderne vil give branchen en højere status.

Stk. 2 Screening og realkompetencevurdering

Efter 6 måneders ansættelse har medarbejderen ret til en skriftlig uddannel- sesplan med fuld løn, evt. ved hjælp af en realkompetencevurdering på en er- hvervsskole, en vejledende realkompetencevurdering (RKV) eller en indivi- duel kompetencevurdering (IKV). Uddannelsesplanen udarbejdes på medar- bejderens foranledning.

Medarbejderen har ret til fri i op til fire timer med fuld løn for at deltage i vejledning og screening i forhold til Forberedende Voksenundervisning (FVU), Ordblindeundervisning og Danskuddannelse for voksne udlændinge eller i realkompetencevurdering i forhold til serviceassistentuddannelsen.

Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra Servicebranchens Udviklingsfond (SBUF)/ISS’ Udviklingsfond (og eventuel løntabsgodtgørelse (VEU-godtgørelse).

Stk. 3 Selvvalgt uddannelse

Efter 6 måneders ansættelse, har medarbejderen ret til 2 ugers uddannelse om året med fuld løn. Dette forudsætter, at der vælges fra de uddannelser, som er omfattet af positivlisten for Servicebranchens Udviklingsfond*. Den kan findes her xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxx/xxxxxxxx/xxx- ser-med-tilskud/

*Overenskomstparterne har i overenskomstperiode aftalt en forsøgsordning, der giver medarbejderen mulighed for at vælge kurser fra hele AMU-kataloget.

Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse, jf. 1. afsnit, fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først.

En medarbejder i opsagt stilling har alene ret til at afvikle ikke forbrugt ud- dannelse fra indeværende kalenderår, medmindre virksomhed og medarbej- der før opsigelsen har aftalt perioden for uddannelsen.

Såvel RKV, IKV som selve uddannelsen placeres under fornødent hensyn til virksomhedens forhold. Der bør vises særligt hensyn over for medarbejdere, der befinder sig i en opsigelsessituation. Disse medarbejdere kan, under for- nødent hensyn til virksomhedens forhold, opnå frihed til deltagelse i efterud- dannelse efter eget valg.

Stk. 4 Uddannelsesplanlægning

Det anbefales, at der gennemføres en kontinuerlig og systematisk uddannel- sesplanlægning for virksomhedens medarbejdere ansat under ”skoleord- ning”, jf. § 6. Uddannelsesplanlægningen bør rumme udarbejdelse af en kompetence-/uddannelsesplan for den enkelte medarbejder.

Dette kan ske ved, at arbejdsgiver bestræber sig på i samarbejde med medar- bejderen at planlægge dette forløb i skolernes lukkeperioder så som vinterfe- rien uge 7 eller 8 samt i efterårsferien uge 42.

Medarbejderens uddannelsesforløb er selvvalgt uddannelse, jf. stk. 3, og for- løbet støttes af Servicebranchens Udviklingsfond (SBUF) efter retningslin- jerne herfor, det vil sige i forhold til uddannelse, som er optaget på fondens positivliste*. Den kan findes her: xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx/xxx- vices/artikler/kurser-med-tilskud/

*Overenskomstparterne har i overenskomstperiode aftalt en forsøgsordning, der giver medarbejderen mulighed for at vælge kurser fra hele AMU-kataloget.

Stk. 5 Virksomhedsvalgt uddannelse

Når medarbejderen deltager i uddannelse efter anmodning fra virksomhe- den, betales medarbejderen fuld løn. Fuld løn defineres som medarbejderens faste personlige løn inklusive fast påregnelige tillæg.

Medarbejderens ret til selvvalgt uddannelse efter stk. 3 reduceres ikke ved deltagelse i grundlæggende almen kvalificering efter stk. 5, nr. 1, og grund- læggende faglig kvalificering efter stk. 5, nr. 2.

1. Grundlæggende almen kvalificering

Virksomheden kan for medarbejdere med mere end 6 måneders ancien- nitet i virksomheden anmode medarbejderen om at deltage i grundlæg- gende almen kvalificering i form af Forberedende Voksenundervisning (FVU), Ordblindeundervisning eller Danskuddannelse for voksne udlæn- dinge. Deltagelsen placeres under hensyntagen til virksomhedens for- hold.

Deltagelse i denne kvalificering kan for medarbejdere med mere end 6 måneders anciennitet i virksomheden opnå støtte fra SBUF/ISS’ Udvik- lingsfond efter retningslinjer fastlagt af fondenes bestyrelser.

Virksomhedens adgang til støtte efter dette punkt forudsætter, at medar- bejderen forud for deltagelse i grundlæggende almen kvalificering har fået screenet sine sprogkundskaber.

Virksomheden kan efter motiveret ansøgning anmode SBUF/ISS’ Udvik- lingsfond om støtte til grundlæggende almen kvalificering for medarbej- dere med under seks måneders anciennitet i virksomheden.

2. Nyansattes grundlæggende faglige kvalificering

Virksomheden kan i de første 6 måneder af ansættelsesforholdet anmode medarbejderen om at deltage i grundlæggende faglig kvalificering.

Deltagelse i denne kvalificering kan opnå støtte fra SBUF/ISS’ Udvik- lingsfond i op til 10 dage inden for de første seks måneders ansættelse ef- ter retningslinjer fastlagt i fondenes bestyrelser.

Virksomhedens adgang til støtte efter dette punkt forudsætter, at medar- bejderen forud for deltagelse i grundlæggende faglig kvalificering har gennemført en realkompetencevurdering, en vejledende realkompetence- vurdering eller en individuel kompetencevurdering.

§ 50 Uddannelse til serviceassistent og rengøringstekniker

Stk. 1 Område

De i nærværende aftale fastsatte regler er gældende for elever, der uddannes inden for uddannelserne til serviceassistent og rengøringstekniker i henhold til Erhvervsuddannelsesloven.

Stk. 2 Den normale arbejdstid

Elevens normale ugentlige arbejdstid er minimum 30 timer.

Stk. 3 Mødepligt under skoleophold

Eleverne er i den tid, de deltager i skoleophold, principielt afgivet til skolen.

Eleverne har derfor ikke pligt til at arbejde på virksomheden før eller efter skoletidens afslutning og heller ikke på eventuelle undervisningsfri dage, som indhentes gennem den øvrige del af skoleopholdet.

Eleverne har på hverdage under skoleferier – f.eks. i forbindelse med jul, på- ske og pinse – pligt til at møde på arbejde, såfremt der arbejdes i virksomhe- den.

Stk. 4 Skoleophold

Udgiften til ophold på skolehjem betales i henhold til gældende lovgivning.

Stk. 5 Lønforhold

Eleven aflønnes efter nedenstående satser:

	15.3.2023	15.3.2024
1. år, sats 1	81,67	84,53
2. år, sats 2	91,07	94,26

Er en uddannelsesaftale afsluttet på mindre end 2 år, afkortes antallet af løn- satser tilsvarende, således at satsen for 2. år under alle omstændigheder skal anvendes det sidste år af uddannelsesforløbet. Efter gennemført uddannelse ydes tillæg i henhold til § 14.

Elever, der ikke er omfattet af bestemmelserne om voksenelever, har ret til en årlig lønforhandling. Lønforhandlingen gennemføres i første uge af marts. Såfremt der er valgt en tillidsrepræsentant på virksomheden, har eleven ret til dennes bistand i forbindelse med forhandlingen. Uenighed om lønfastsæt- telsen kan ikke behandles fagretligt.

Stk. 6 EGU-elever

EGU-elever aflønnes i hele praktikperioden efter lønsatsen for første år i stk. 5 og er i øvrigt omfattet af Serviceoverenskomstens bestemmelser om særlige tillæg.

Stk. 7 Voksen-elever

Uddannelsesaftale med voksenelevløn til elever, der deltager i erhvervsud- dannelse for voksne, EUV1 og EUV2, dvs. et afkortet voksen forløb.

1. Voksenelever, som er fyldt 25 år og som har mindst 2 års relevant er- hvervserfaring, og som derfor kan indgå en uddannelsesaftale om at tage serviceassistentuddannelsen eller rengøringsteknikeruddannelsen som EUV1 eller EUV2, får i oplæringstiden samme løn (inklusiv tillæg) som medarbejdere, der arbejder på tilsvarende arbejdsområder.

Såfremt der foretages væsentlige ændringer i lovgivningen, optager over- enskomstparterne drøftelser om ændring af reglen, idet forudsætningen er, at der ikke sker en forrykkelse af, hvilken type

voksenerhvervsuddannelse, voksenelever kan tage med voksenelevløn, og som fonden giver tilskud til.

Hvis en voksenelev i oplæringsperioderne udfører arbejde, der er omfat- tet af overenskomstens genetillæg, udbetales der desuden det sædvanlige genetillæg for arbejdet. Genetillæg udbetales ikke i skoleperioder.

Voksenelever, der var ansat i virksomheden umiddelbart inden de påbe- gyndte erhvervsuddannelsen, indtræder i virksomheden efter endt ud- dannelse med de samme rettigheder som før erhvervsuddannelsen blev begyndt med mindre ansættelsesforholdet forinden er bragt til ophør.

2. Medarbejdere – med mindre end 3 måneders forudgående anciennitet i virksomheden – der ansættes til at gennemgå en erhvervsuddannelse for voksne, aflønnes de første 3 måneder af oplæringstiden med startløn. Herefter aflønnes der efter overenskomstens almindelige lønbestemmel- ser.

3. Uddannelsestiden ved voksenerhvervsuddannelsen medregnes i enhver henseende i henhold til Serviceoverenskomstens anciennitetsbestemmel- ser. På samme måde medregnes voksenelevlønnen i optjeningen af ferie, feriepenge, søgnehelligdagsbetaling, fritvalgsordning og pension.

Stk. 8 Tillæg

Alle arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg for såvel ungdomselever som voksenelever svarer til Serviceoverenskomstens tillægsbetalinger.

Stk. 9 Pension

Overenskomstparterne er enige om, at elever omfattet af Serviceoverens- komsten og under uddannelse som Serviceassistent eller Rengøringstekniker gives ret til pension, når medarbejderen er fyldt 18 år samt har opnået 2 må- neders anciennitet. Ved 2 måneders anciennitet forstås i denne henseende to fulde aflønningsmåneder, jf.§ 21, stk. 3, litra b.

For medarbejdere, der er 18 og 19 år, udgør bidragssatserne henholdsvis 4% fra virksomheden og 2% fra medarbejderen, i alt 6%.

Der henvises i øvrigt til protokollat 13.

Med virkning fra den måned, hvor medarbejderen fylder 20 år og har opnået 2 måneders anciennitet, gælder de satser, som er aftalt for de øvrige medar- bejdere.

Stk. 10 Ferie

Eleverne er omfattet af Ferielovens kapitel 9, § 42.

Stk. 11 Feriefridage

Feriefridage i henhold til § 33 er gældende.

Stk. 12 Sygdom og tilskadekomst

For elevernes forhold under sygdom og arbejdsskade er § 28 gældende.

KAPITEL I. FONDE

§ 51 Servicebranchens Udviklingsfond (SBUF)

Overenskomstparterne har oprettet Servicebranchens Udviklingsfond (SBUF). Formålet med fonden er gennem økonomisk støtte at fremme ud- dannelse og uddannelsesniveauet i servicebranchen og sikre servicevirksom- hedernes medarbejdere faglige kvalifikationer.

Fonden yder økonomisk støtte til virksomheder.

Støtten er knyttet til uddannelsesaktiviteter omfattet af fondens positivliste xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxx/xxxxxxxx/xxxxxx-xxx-xxxxxxx/

Overenskomstparterne har i overenskomstperiode aftalt en forsøgsordning, der giver medarbejderen mulighed for at vælge kurser fra hele AMU-kataloget.

Støtten har karakter af dels et tilskud til dækning af løntab/lønudgift og dels eventuelt et tilskud til dækning af udgift til deltagerbetaling.

De nærmere retningslinjer for tildeling af støtte fastlægges i bestyrelsen for SBUF.

Virksomhederne indbetaler 46 øre pr. præsteret arbejdstime til Servicebran- chens Udviklingsfond (SBUF). Fra 15. juli 2023 indbetales 56 øre pr. præste- ret arbejdstime.

§ 52 DA/LO – Udviklingsfond

Til DA/LO Udviklingsfonden (FIU-fonden) opkræves et bidrag på 47 øre pr. arbejdstime.

§ 53 Servicebranchens Samarbejdsfond

Stk. 1 Formål

Fondens formål er at støtte aktiviteter, der udvikler og styrker servicebran- chen i det danske samfund – herunder ved at styrke og udvide det organise- rede arbejdsmarked. Det sker blandt andet gennem overenskomstprocessen,

der sætter standarderne for løn og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmar- ked. Begge overenskomstparter har et fælles ansvar for at støtte dette ar- bejde.

Det kan eksempelvis ske ved at:

• Styrke det lokale samarbejde mellem ledelsen, medarbejderne og disses repræsentanter.

• Støtte uddannelsesaktiviteter på DI’s medlemsvirksomheder, eksempel-

vis lokale aktiviteter om praktikpladser, efter- og videreuddannelse af ufaglærte medarbejdere og en øget indsats for, at medarbejdere kan opnå faglært status og for vedligeholdelse af kompetencer og kvalifikationer.

• Bidrage til aktiviteter, som afhjælper problemstillinger i forbindelse med

gennemførelse af udlicitering/udbud.

Stk. 2 Etablering

Fonden ledes af en bestyrelse, der er paritetisk sammensat og som består af indtil 4 medlemmer.

DI og forbundet udpeger formanden og næstformanden. Posterne går på skift imellem organisationerne med 2 års interval. Beslutninger træffes i enighed.

Stk. 3 Bidrag til fonden

Virksomhederne indbetaler 30 øre pr. præsteret arbejdstime til Servicebran- chens Samarbejdsfond.

Ved regnskabsårets afslutning tilbageføres de ubrugte bidrag til overens- komstparterne, med mindre disse træffer aftale om en anden anvendelse af midlerne.

§ 54 Omregning

De angivne ørebeløb i § 51 og § 52 kan omregnes til en procentsats af den pensionsgivende lønsum (det vil sige den lønandel, der skal beregnes pensi- onsbidrag af for de omfattede medarbejdere).

§ 55 Tillidsrepræsentanter og det lokale samarbejde

Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomheden er en væsentlig forudsætning for virksomhedernes produktivitet, konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.

Den danske model bygger både på et professionelt og konstruktivt samar- bejde mellem overenskomstparterne og på et velfungerende lokalt samar- bejde mellem virksomhedsledere og tillidsrepræsentanter. Grundlaget for succes er ofte den decentrale aftalefastsættelse og en samarbejdsproces i gensidig respekt og tillid.

Fællesaktiviteter for nyvalgte tillidsrepræsentanter Overenskomstparterne er enige om at gennemføre et samarbejdsprojekt, der skal styrke tillidsrepræsentantfunktionen og derigennem det lokale samar- bejde.

Fremtidige nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes således et uddannelses- og samarbejdsprogram af 2 gange 2 dages varighed. Tillidsrepræsentanten har ret til at deltage i et sådant forløb inden for de første 18 måneder efter valget.

Som en førstegangsimplementering tilbydes eksisterende tillidsrepræsentan- ter tilsvarende deltagelse i uddannelses- og samarbejdsprogrammet. Mulig deltagelse i programmet skal være gennemført i indeværende overenskomst- periode.

Arbejdsgiveren yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens deltagelse en betaling herfor svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt. Denne udgift kan virksomheden søge refunderet i SBUF.

Uddannelses- og samarbejdsforløbet skal indeholde emner, der kan styrke tillidsrepræsentantens viden om virksomhedernes udviklingsmæssige, pro- duktionsmæssige, driftsøkonomiske og konkurrencemæssige vilkår og betyd- ningen af et godt psykisk arbejdsmiljø, ligesom der skal fokuseres på vigtig- heden af et gensidigt højt informationsniveau mellem de lokale parter.

Overenskomstparterne er enige om, at programmets nærmere indhold og af- vikling fastlægges i fællesskab. Der nedsættes derfor et udvalg, der skal udar- bejde et færdigt program for den fælles aktivitet.

Overenskomstparterne er enige om at samarbejdsprojektet etableres under Servicebranchens Udviklingsfond (SBUF).

KAPITEL J. FAGRETLIG BEHANDLING

§ 56 Normen

Som regler for behandling af faglig strid gælder den af Hovedorganisatio- nerne senest vedtagne norm.

§ 57 Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter

Med henblik på at optimere behandlingen af faglige sager er parterne enige om at følgende procedure bør efterleves:

Stk. 1 Lokal forhandling

Opstår der på en virksomhed en retstvist, skal uoverensstemmelsen søges bi- lagt ved lokal forhandling mellem tillidsrepræsentanten eller den lokale afde- ling og virksomheden.

Parterne skal tilstræbe, at der sendes forhandlingsberettigede repræsentan- ter til den lokale forhandling.

Der udarbejdes et referat af forhandlingerne, som skal indeholde følgende oplysninger:

• virksomhedens navn, adresse og telefonnummer,

• navnene på de personer der deltager i forhandlingen med angivelse af, hvem der repræsenterer medarbejderne og hvem der repræsenterer virk- somheden,

• beskrivelse af uoverensstemmelsens indhold og karakter,

• beskrivelse af den forhandlingsløsning der opnås eller en angivelse af hver parts hovedsynspunkter,

• referatet dateres og underskrives af tillidsrepræsentanten eller den lokale

afdeling og en repræsentant fra virksomheden.

Stk. 2 Mæglingsmøde

Opnås der ikke enighed ved den lokale forhandling, kan de respektive orga- nisationer begære mægling i sagen. Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen, således at temaet på mæglingsmødet klart fremgår af begæringen.

Referatet fra den lokale forhandling skal vedlægges.

Mæglingsmødet skal, såfremt en af parterne kræver dette eller såfremt det er af betydning for sagens afklaring, holdes på den virksomhed, hvor uoverens- stemmelsen er opstået. Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og se- nest 3 uger efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående orga- nisation.

Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

På mæglingsmødet ledes forhandlingerne af organisationernes mæglings- mænd, der søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.

Mæglingsmændene udarbejder et referat af forhandlingerne. Referatet un- derskrives med bindende virkning for parterne og de respektive organisatio- ner af mæglingsmændene.

Stk. 3 Organisationsmøde

Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive organisa- tioner begære sagen videreført ved et organisationsmøde, hvor organisati- onsrepræsentanter og virksomhed kan deltage.

Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående organisation senest 10 arbejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse.

Organisationsmødet afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter begæringens modtagelse.

Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

På organisationsmødet deltager mindst 2 repræsentanter fra hver af par- terne, hvoraf den ene leder forhandlingerne for sin organisation.

Mæglingsrepræsentanterne i den pågældende sag kan normalt ikke lede for- handlingerne.

De i sagen direkte implicerede parter deltager ligeledes i organisationsmø- det, såfremt dette skønnes nødvendigt.

Der udarbejdes referat af organisationsmøderesultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.

Stk. 4 Faglig voldgift

Opnås der ikke ved den fagretlige behandling enighed om en løsning, og sa- gen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller

aftale, kan den, medmindre der i Hovedaftalen eller andetsteds er fastsat an- dre regler, henvises til afgørelse ved faglig voldgift, såfremt en af organisatio- nerne fremsætter begæring herom.

Den organisation der ønsker sagen videreført, skal, inden 14 arbejdsdage ef- ter at forhandlingerne er endt uden enighed, skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift over for den modstående organisation.

Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

Voldgiftsretten består af 5 medlemmer: 1 formand og 2 repræsentanter fra hver af parterne.

Organisationerne anmoder i fællesskab en opmand uden for deres kreds om at påtage sig hvervet som formand for voldgiftsretten.

Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en opmand, skal de snarest anmode Arbejdsretten om at udpege en sådan. I henvendelsen skal det oplyses, hvilke personer der ved forhandlingerne mellem organisatio- nerne har været bragt i forslag.

Retsmøde skal afholdes snarest. Tidspunktet for mødet fastsættes ved for- handling mellem opmanden og organisationerne.

Klager fremsender til modparten og opmanden et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt.

Klageskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstå- ende organisation i hænde senest kl. 16.00, 30 arbejdsdage før retsmødet.

Svarskrift fremsendes af den modstående organisation til den klagende orga- nisation og opmanden, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt.

Svarskriftet anses for rettidigt modtaget, såfremt det er den klagende organi- sation i hænde senest kl. 16.00, 20 dage før retsmødet.

Replik fremsendes til den indklagede organisation og opmanden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00, 15 arbejdsdage før retsmødet.

Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og opmanden i hænde senest kl. 16.00, 12 ar- bejdsdage før retsmødet.

Hvis en af organisationerne ønsker at foretage afhøringer, skal det fremgå af processkrifterne, hvem der ønskes afhørt.

Er klageskriftet ikke modtaget, betragtes sagen som afsluttet og kan ikke rej- ses igen. Påberåber en organisation sig forsinkelse med klageskriftet i en fag- lig voldgift, skal dette meddeles modparten snarest muligt og senest kl. 12.00 arbejdsdagen før retsmødet.

Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplys- ninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behand- ling.

Påberåber en organisation sig forsinkelse med svarskriftet i en faglig voldgift, skal dette meddeles modparten snarest muligt og senest kl. 12.00 arbejdsda- gen før retsmødet.

Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsen- tant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.

Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og for- retningsorden, som ikke fremgår af nærværende regler.

I afstemning herom deltager opmanden, og alle spørgsmål afgøres ved sim- pelt flertal.

Opnås der ikke under voteringen flertal for en afgørelse, skal opmanden alene afgøre sagen i en motiveret kendelse, i hvilken om nødvendigt også spørgsmålet om rettens kompetence afgøres.

Opmandens kendelse bør så vidt muligt foreligge 14 arbejdsdage efter rets- mødet og så vidt muligt i elektronisk form.

Stk. 5 Forhandlingsudvalg

Med henblik på at undgå fagretlige tvister, som baserer sig på misforståelser af aftaler indgået i forbindelse med overenskomstfornyelsen, er parterne enige om, at der på et hvilket som helst tidspunkt i den overenskomstperi- ode, som følger overenskomstfornyelsen, skal være adgang til at forelægge sådanne tvister for forhandlingsudvalget til udtalelse inden en eventuel faglig voldgift. Formålet hermed er at tilstræbe hurtig afklaring af tvisterne.

Udtalelser fra forhandlingsudvalget er bindende for organisationerne. Nær- værende enighed er gældende for Serviceoverenskomsten, hvor tvisten beror på fortolkning af aftaler, der stammer fra Serviceoverenskomsten.

Stk. 6 Organisationsansvar

En organisation, der agter at gøre organisationsansvar gældende over for den modstående organisation, skal begære et møde med dette ene punkt på dags- ordenen. Sagen skal behandles, inden sagen domsforhandles for Arbejdsret- ten.

Hvis den klagende part ikke begærer mødet afholdt, bortfalder påstanden om organisationsansvar og kan ikke senere rejses.

Parterne kan ad hoc indgå aftale om, at sager med påstand om organisati- onsansvar kan behandles, uden afholdelse af møde forudsat, at begge parter er repræsenteret på et niveau, der kan tegne de 2 organisationer.

KAPITEL K. UNDERLEVERANDØRER OG VIKARER

§ 58 Samarbejde og anvendelse af underleverandører

Stk. 1 Ikke-overenskomstdækkede underleverandører

Denne aftale omhandler arbejde inden for Serviceoverenskomsten, der udfø- res af underleverandører (underentreprenører), som hverken direkte eller i kraft af medlemskab af en arbejdsgiverorganisation er dækket af en overens- komst.

Overenskomstparterne er enige om, at modvirke omgåelse af Serviceover- enskomsten. Spørgsmålet om omgåelse kan som hidtil behandles fagretligt. De af overenskomsten omfattede virksomheder hæfter ikke for underleve- randørens eventuelle forringede lønvilkår mv.

Stk. 2 Lige vilkår og dialog

Formålet med aftalen er at sikre rengøringsbranchen lige vilkår således, at de af overenskomsten omfattede gode og velrenommerede virksomheder ikke får forringet deres konkurrenceevne på grund af underbydende virksomhe- der, herunder virksomheder der forringer løn- og ansættelsesvilkår på områ- det gennem brug af underleverandører.

Endvidere skal aftalen tilsikre at der skabes rammer for dialog organisatio- nerne imellem og derved afværge eventuelle konflikter.

Stk. 3 Forringelser

Såfremt en af overenskomstparterne i denne aftale får kendskab til forringel- ser af branchens overenskomstmæssige forhold tager vedkommende organi- sation kontakt til modparten for at drøfte, hvorledes der kan skabes lige vil- kår i branchen. Sådanne henvendelser skal resultere i et møde hurtigst mu- ligt mellem overenskomstens parter.

Stk. 4 Anvendte underleverandører

Til brug for forbundets arbejde for at overenskomstdække branchen, skal de af overenskomsten omfattede virksomheder - på opfordring fra forbundet til virksomhedens hjemsted - 2 gange årligt til organisationerne fremsende en oversigt over de seneste 6 måneders anvendte underleverandører.

Hvis forbundet særligt anmoder om det, skal virksomheden tillige angive de lokationer, hvor underleverandørerne har udført arbejde.

Alene systematisk undladelse af afgivelse af oplysninger om anvendelse af underleverandører kan gøres til genstand for fagretlig behandling.

Stk. 5 Fortrolighed

De i stk. 4 nævnte oversigter skal behandles fortroligt og ingen af de udleve- rede oplysninger kan videregives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.

Offentliggørelse af navne på konkrete af overenskomsten omfattede virksom- heder forudsætter afholdelse af det i stk. 3 nævnte møde. Forbundet er ikke herved afskåret fra på sædvanlig vis at iværksætte arbejdsstandsning med henblik på indgåelse af overenskomst over for virksomheder, der ikke er om- fattet af Serviceoverenskomsten.

Stk. 6 Tiltrædelsesoverenskomster

Forbundet forpligter sig til ikke at afslutte overenskomst med virksomheder der ikke er omfattede af Serviceoverenskomsten på lempeligere vilkår end det i Serviceoverenskomsten fastsatte. Forbundet skal - på opfordring af ar- bejdsgiverorganisationerne – 2 gange årligt fremsende en oversigt over ind- gåede tiltrædelsesoverenskomster.

De af overenskomsten omfattede virksomheder skal i deres aftale med un- derleverandører sikre sig, at underleverandørerne har kendskab til Service- overenskomsten.

Stk. 7 Konflikt

Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleve- randør for en DI-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F Privat Service, Hotel og Restauration rette henvendelse til DI med en an- modning om et møde til drøftelse af sagen.

Mødet afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan DI rette henvendelse til forbundet. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.

Overenskomstparterne er enige om i sådanne situationer, at underleveran- dørvirksomheden kan optages i DI og overenskomstdækkes, selvom en kon- flikt er varslet eller iværksat.

Stk. 8 Effekten

Overenskomstparterne er som led i samarbejdet enige om løbende i overens- komstperioden at drøfte effekten af denne aftale.

§ 59 Overførsel af anciennitet fra vikarbureau til brugervirksomhed

Så længe en vikar er ansat hos et vikarbureau, optjener vikaren alene ancien- nitet hos vikarbureauet og ikke hos brugervirksomheden.

Såfremt vikarbureauvikaren imidlertid har arbejdet hos brugervirksomheden i mindst 3 måneder uden afbrydelse, overføres ancienniteten fra vikarbu- reauet til brugervirksomheden, på vikarens anmodning, i følgende tilfælde:

• Vikararbejdet på brugervirksomheden ophører på grund af arbejdsman- gel på brugervirksomheden og inden 10 arbejdsdage efter ophør bliver vi- karen fastansat på brugervirksomheden eller

• Vikarbureauvikaren ansættes på brugervirksomheden i direkte forlæn-

gelse af vikararbejdet.

Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i brugervirksomhe- den, der overføres.

§ 60 Adgang til lønoplysninger

Stk. 1 Modvirke løndumping

Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmelsen kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en over- ordnet eller generel belysning af lønforholdene i virksomheden, herunder til generel afdækning af muligheder for at rejse fagretlige sager mod virksomhe- den.

Stk. 2 Oplysning om løndumping

I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant på tro og love erklærer at have oplysninger, der giver anledning til at formode, at der finder løndumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret afgrænset gruppe af ansatte på virksomheden, har tillidsrepræsentanten ret til at få udleveret de

oplysninger, der er fornødne for at vurdere, om der forekommer løndum- ping, jf. dog stk. 4.

Tillidsrepræsentanten skal forinden fremsættelse af kravet selv forgæves have forsøgt at tilvejebringe lønoplysningerne.

Forbundet kan under samme betingelser som tillidsrepræsentanten kræve løn-oplysningerne udleveret.

Stk. 3 Samtykke

Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af lønoplysninger den ansattes samtykke.

Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medarbejdergruppe, udle- veres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.

Stk. 4 Oplysende møde

Er der på en medlemsvirksomhed ikke enighed om udlevering af oplysnin- gerne, eller har forbundet rejst krav om udlevering af oplysninger overfor DI, skal der på forbundets begæring afholdes møde mellem organisationerne med henblik på at drøfte sagen, herunder hvilke oplysninger der skal frem- skaffes. Mødet skal afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modta- gelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden, træder organisationerne på ny sammen, og hvis det her konstateres, at overenskomstens bestemmel- ser er overholdt, er sagen slut.

Konstateres det at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, skal or- ganisationerne søge at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. I den forbindelse påhviler det arbejdsgiver at godtgøre, at den konstaterede over- trædelse alene angår de medarbejdere, der er fremlagt oplysninger om, og ikke øvrige tilsvarende medarbejdere i den konkret afgrænsede gruppe. Kan der ikke tilvejebringes en løsning, kan forbundet videreføre sagen.

Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvorvidt over- enskomsten er overholdt, kan forbundet videreføre sagen direkte til faglig voldgift eller fællesmøde.

Stk. 5 Fortrolighed

De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og kan alene anven- des som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om løndumping og må ikke gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sa- gen er afsluttet ved faglig voldgift eller Arbejdsretten.

Stk. 6 Effekten

Overenskomstparterne er enige om løbende i overenskomstperioden at drøfte effekten af denne aftale.

Stk. 7 Lønoplysninger; § 60’s fortolkning

Overenskomstparterne er enige om følgende angående anonymiseringskra- vet og fortrolighedskravet i Serviceoverenskomstens § 60:

”Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af lønoplysninger den ansattes samtykke. Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medar- bejdergruppe, udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til ano- nymitet sikres. ”

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at den anonymisering, der omtales i stykket, ikke må forhindre, at bestemmelsen opfylder sit formål; at modvirke løndumping. En anonymisering må således ikke forhindre tillids- repræsentanten og/eller forbundet i at sammenholde ansættelseskontrakten med (arbejdsplaner), lønsedler og andre bilag med henblik på at konstatere, om overenskomsten er overholdt.

”De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og kan alene anvendes som led i en fagretlig forhandling af spørgsmålet om løndumping og må ikke

gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, medmindre sagen er af- sluttet ved faglig voldgift eller Arbejdsretten. ”

Overenskomstparterne anerkender, at der kan være et behov for at synlig- gøre, at der rejses sager med udgangspunkt i bestemmelsen om løndumping. Overenskomstparterne er tillige enige om, at det er et legitimt formål og at det ikke må forhindres med henvisning til fortrolighedsbestemmelsen.

Der er derfor mellem overenskomstparterne enighed om at forstå fortrolig- hedsbestemmelsen således, at den ikke er til hinder for, at der informeres i generelle vendinger om verserende eller afsluttede sager, når oplysningerne har karakter af statistik og lignende og ikke angår konkrete lønoplysninger på en konkret virksomhed. Oplysninger om, at der er indledt en række sager med mistanke om løndumping i et geografisk afgrænset område, eller at en række sager har resulteret i efterbetaling af x kr. som følge af, at der er kon- stateret løndumping, vil heller ikke være i strid med fortrolighedsbestemmel- sen.

KAPITEL L. ANDRE REGLER

§ 61 Arbejdsplaner

På hver arbejdsplads skal der for det faste daglige arbejde foreligge ajour- førte arbejdsbeskrivelser og/eller områdeplaner, og disse skal være tilgænge- lige for medarbejderen.

§ 62 Arbejdsreglement

Medarbejderen har pligt til at overholde gældende arbejdsbestemmelser, jf. Bilag B.

§ 63 Beklædning

Stk. 1 Arbejdsbeklædning

Virksomheden udleverer til alle medarbejdere arbejdsbeklædning i nødven- digt omfang (kitler eller anden for det pågældende arbejdsområde fastsat be- klædning). Medarbejderen skal selv vaske og vedligeholde arbejdsbeklæd- ningen. Standard andrager - ekskl. overbeklædning - 2 sæt arbejdsbeklæd- ning pr. år.

Stk. 2 Pligt til at bære beklædning

Medarbejderen har pligt til under arbejdet for virksomheden at være iført den udleverede arbejdsbeklædning.

Stk. 3 Tilbagelevering af beklædning

Arbejdsbeklædningen skal ved fratræden tilbageleveres til virksomheden, jf.

§ 35, stk. 8.

§ 64 Lokalaftaler

Stk. 1 Aftaleparter

Der kan på virksomheden indgås lokalaftaler. Lokalaftaler indgås med til- lidsrepræsentanten.

Hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan lokalaftaler indgås med den lokale 3F afdeling.

Stk. 2 Lokalaftaler

Der kan – under forudsætning af lokal enighed – indgås aftaler, som fraviger eller supplerer overenskomstens bestemmelser. Dette giver mulighed for at afprøve muligheder, som den øjeblikkelige overenskomsttekst ikke tager højde for. Sådanne lokalaftaler skal indgås skriftligt mellem den ansvarlige ledelse på arbejdspladsen og medarbejdernes tillidsrepræsentant - eller så- fremt en sådan ikke er valgt, med den lokale 3F afdeling.

Stk. 3 Lokalaftaler om lokalløn

Der er adgang til at indgå lokalaftaler om lokalløn, jf. særskilte regler herom. Aftaler om lokalløn skal være skriftlige og skal sendes til organisationerne til orientering umiddelbart efter deres indgåelse.

Stk. 4 Opsigelsesvarsel

Lokalaftaler kan af begge parter opsiges med 3 måneders varsel, medmindre der er truffet aftale om andet varsel, dog skal lokalaftaler i henhold til stk. 3, opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af en lønningsperiode.

Anmærkning: Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at de i over- enskomsten allerede eksisterende muligheder for arbejdsgivers arbejdstidstil- rettelæggelse samt allerede eksisterende muligheder for indgåelse og opsigelse af lokalaftaler, herunder adgangen til at fravige overenskomstbestemmelser ved lokalaftaler, bevares uændret.

§ 65 Kontingenttræk

Virksomheden kan efter lokal aftale trække fagforeningskontingentet i de or- ganiserede medarbejderes løn og videresende dette til organisationen, jf. Bi- lag A.

§ 66 Specialregler

Reglerne om lokalaftaler, særaftaler og særbestemmelser findes i Bilag C til overenskomsten.

§ 67 Nyoptagne virksomheder

Stk. 1 Virksomheder med overenskomst

Virksomheder, som ved deres optagelse i DIO II (SBA) har overenskomst med 3F Privat Service, Hotel og Restauration, hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokal aftale, om- fattes, uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst, af nærværende over- enskomst, dog således at organisationerne optager forhandlinger om, hvorle- des eventuelle særbestemmelser og/eller lokale aftaler skal udformes for ikke at forrykke bestående overenskomstforhold som helhed. Sådanne forhand- linger optages snarest muligt efter optagelsen.

a. Optrapning af fondsbidrag

Såfremt virksomheden ikke forud for indmeldelse har indbetalt til Ser- vicebranchens Udviklingsfond (SBUF) og Servicebranchens Samarbejds- fond i henhold til Serviceoverenskomstens § 51 og § 53 bortfalder indbe- talinger til disse de første 2 år af medlemskabet af DIO II (SBA). Herefter betales normalt bidrag.

Stk. 2 Virksomheder uden overenskomst

Virksomheder, som ved deres optagelse i DIO II (SBA) ingen overenskomst, særoverenskomst, tiltrædelsesoverenskomst eller lokalaftale har med 3F Pri- vat Service, Hotel og Restauration, omfattes af Serviceoverenskomsten fra optagelsestidspunktet, dog med følgende optrapnings- og konverteringsbe- stemmelser:

a. Optrapning af pensionsbidrag

Virksomheden kan kræve, at bidraget til pensionsordningen i henhold til Serviceoverenskomstens § 21 fastsættes således:

Senest fra tidspunktet for afsendelse af DIO-II (SBA)´s meddelelse til 3F Privat Service, Hotel og Restauration om virksomhedens optagelse i DIO- II (DIDO-meddelelsen) skal virksomheden indbetale 25 % af det overens- komstmæssige bidrag.

Senest 2 år efter skal indbetalingen udgøre 50 % af det overenskomst- mæssige bidrag.

Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre 75 % af det overenskomst- mæssige bidrag.

Senest 4 år efter skal indbetalingen udgøre fuldt overenskomstmæssigt bidrag.

Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for optrapnings- perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den ovenfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til medarbejdernes pensionsordning.

b. Optrapning af fritvalgsordning

Virksomheden kan endvidere kræve, at bidraget til fritvalgsordningen i Serviceoverenskomstens § 22 fastsættes således:

1. For virksomheder, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en frit- valgsordning eller tilsvarende ordning, eller som har en fritvalgsordning eller tilsvarende ordning med lavere bidrag, kan disse indtræde i overens- komstens fritvalgsordning efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en fritvalgsordning eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 22, er ikke omfattet af nedenstående pkt. 2-4.

2. Virksomhederne kan i lønnen fradrage det på indmeldelsestidspunktet gældende bidrag til fritvalgsordningen, jf. § 22, fraregnet 4,0 % (fra 1. marts 2024 6,0 %).

3. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til fritvalgsordningen efter § 22, fraregnet 4,0 % (fra 1. marts 2024 6,0 %), samt bidrag efter nedenstående optrapningsordning. Såfremt virksomhe- den ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag efter § 22.

4. For så vidt angår de 4,0 % (fra 1. marts 2024 6,0 %) kan nyoptagne med- lemmer af DIO II kræve optrapning som følger:

Senest fra tidspunktet for DIO II (SBA)’s meddelelse til 3F Privat Service, Hotel og Restauration om virksomhedens optagelse i DIO II (SBA) skal virksomheden indbetale 1,0 % (fra 1. marts 2024 1,5 %) i bidrag.

Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 % (fra 1. marts 2024 3,0

%) i bidrag.

Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 % (fra 1. marts 2024 4,5

%) i bidrag.

Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 % (fra 1. marts 2024 6,0

%) i bidrag.

5. En eventuel fritvalgsordning eller tilsvarende ordning, der bestod på ind- meldelsestidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens fritvalgs- ordning.

Overenskomstparterne er enige om, at der ved fradrag i lønnen efter ovenstående bestemmelse i Serviceoverenskomsten om optrapning af fritvalgsordningen, skal tages højde for, at der efter Serviceoverenskom- stens § 22 ikke beregnes feriegodtgørelse henholdsvis ferietillæg af bidra- get til fritvalgsopsparingen.

c. Optrapning af fondsbidrag

Fra tidspunktet for afsendelse af DIDO-meddelelsen og 2 år frem kan ny- optagne medlemmer af DIO II (SBA) omfattet af Serviceoverenskomsten kræve at blive fritaget for at betale bidrag til Servicebranchens Udvik- lingsfond (SBUF) og Servicebranchens Samarbejdsfond i henhold til Ser- viceoverenskomstens § 51 og § 53.

d. Lokalt samarbejde

Overenskomstparterne er enige om at understøtte det lokale samarbejde mellem nyoptagne virksomheder omfattet af Serviceoverenskomsten og 3F Privat Service, Hotel og Restauration / forbundets lokalafdelinger.

DIO II (SBA) vil derfor i tilknytning til virksomhedernes indmeldelse skriftligt tilskynde disse til at imødekomme henvendelser fra forbundets lokalafdelinger om eventuelt besøg på virksomheden og efterfølgende lø- bende dialog.

Stk. 3 Protokollering

Optrapningsordninger på pension og/eller fritvalgsordningen i henhold til stk. 1 og 2 skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO II (SBA) og 3F Privat Service, Hotel og Restauration efter begæring, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.

Forståelse af organisationsaftale af 27. februar 2020 Overenskomstparterne er enige om, at Serviceoverenskomstens § 67, stk. 1, litra b og stk. 2, litra b, vedrørende optrapning af fritvalgsordningen skal for- stås således:

Virksomheder, der i øvrigt opfylder de nævnte kriterier, har ret til at fradrage de omkostningsstigninger til fritvalgsordningen, der på tidspunktet for ind- meldelsen ligger ud over 4 %, i medarbejdernes løn. Fradraget i medarbej- dernes løn godtgøres af en tilsvarende indbetaling til medarbejderens frit- valgsordning. Medarbejderen oplever således ikke nogen lønnedgang.

Virksomheden kan endvidere optrappe de 4 % af medarbejderens løn, som ligeledes pt. skal betales til fritvalgsordningen. Optrapningen sker over 3 år.

§ 68 Overenskomstens gyldighed

Stk. 1 Opsigelse

Overenskomsten kan tidligst opsiges til den 1. marts 2025.

Stk. 2 Forpligtelse

Selv om overenskomsten er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat efter de gældende regler.

København, 8. marts 2023

DI Overenskomst II v/DI

Sign.: Xxxxx Xxxx Xxxxxxx og Xxxxx Xxxxxx

3F Privat Service, Hotel og Restauration

Sign.: Xxxxxxxxx Xxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx

SÆRBESTEMMELSER

Særbestemmelser om skadedyrsbekæmpelse

Gyldighedsområde:

Bestemmelserne er gældende for arbejdsopgaver med skadedyrsbekæm- pelse, der stiller særlige krav om faglige færdigheder, herunder om anven- delse af tekniske hjælpemidler, der betjeningsmæssigt stiller større krav end sædvanligt.

Det er endvidere en forudsætning for bestemmelsernes anvendelse, at arbej- det kan være af særlig smudsig eller ubehagelig karakter, og at det må udfø- res under omstændigheder, præget af dårlige pladsforhold, manglende be- skyttelse mod vejrliget og på skiftende arbejdssteder.

Det understreges, at det omhandlede arbejdsområde stiller særlige krav til personlig hygiejne og vandel, ligesom der fordres en personlig optræden, af- passet efter arbejdets særlige karakter, og påpasselighed og diskretion under arbejdets udførelse.

Særbestemmelserne om skadedyrsbekæmpelse kan gøres til genstand for lo- kal forhandling mellem tillidsrepræsentanten/den lokale afdeling og virk- somheden. Lokalaftalen skal godkendes af organisationerne.

Mulighed for skift til skadeserviceoverenskomsten

Virksomheder, der udfører skadedyrsbekæmpelse, vil kunne overgå til Ska- deserviceoverenskomsten ved særskilt meddelelse herom til 3F Privat Ser- vice, Hotel og Restauration.

Efter meddelelse herom kan virksomheden ikke overgå til Serviceoverens- komstens bestemmelser om skadedyrsbekæmpelse igen.

Regelsuspension:

Bestemmelserne suspenderer følgende regler i Serviceoverenskomsten 2023- 2025: § 11, § 12, § 15 stk. 3, 4, 5, 6 og 7 for så vidt angår medarbejdere, der oppebærer det nedenfor angivne løntillæg (b), § 11, stk. 3 og 4 og § 28, § 31 stk. 4 og § 34 stk. 6, § 35, stk. 4.

I forbindelse med den nedenfor beskrevne beredskabsvagtordning suspende- res følgende regler i Serviceoverenskomsten 2023-2025: § 2 stk. 7, § 15 stk. 2,

§ 17, § 18 og § 19 stk. 2.

Indhold:

a. Løn: Timelønnen fastsættes efter Serviceoverenskomstens regler om præstationsløn.

b. Løntillæg: Når medarbejderen opfylder de stillede kvalifikationskrav - dog senest 1 måned efter ansættelsen - udbetales skadedyrstillæg pr. time på:

15.3.2023	kr. 25,92
15.3.2024	kr. 26,83

Faste tillæg:

• For samtlige arbejdstimer betales der et servicetillæg på kr. 3,65 pr. time.

• Til fastansatte medarbejdere, der har 12 måneders uafbrudt beskæfti- gelse i virksomheden, betales der et tillæg på kr. 4,65 pr. præsteret ar- bejdstime.

For arbejde i forbindelse med oprydning/rengøring af lejligheder m.v. i henhold til Branchearbejdsmiljørådets pjece om “Rengøring i særligt for- urenede lokaler” hvor desinfektion er påkrævet, før rydning kan påbegyn- des forhøjes tillægget pr. time til:

15.3.2023	kr. 107,74
15.3.2024	kr. 111,51

Tillægget udbetales for det tidsrum, hvor desinfektion og rydning finder sted. For efterfølgende rengøring og desinfektion udbetales sædvanlig løn.

c. Akkord: Træffes der aftale om akkord for en arbejdsopgave, skal ak- kordbetalingen inkludere løn og alle overenskomstmæssige tillæg.

d. Udearbejde - transportgodtgørelse:

Transport i arbejdstiden: Transport inden for sædvanlig arbejdstid honoreres med skadedyrsløn.

Transport uden for sædvanlig arbejdstid (med udgangspunkt fra hjemmet): Når det ved udearbejde forlanges, at medarbejderen skal være på arbejdsstedet fra arbejdstidens begyndelse og til dens slutning, ydes der en godtgørelse for den tid, der medgår til transport udover

medarbejderens transporttid mellem bopæl og til center i det af medar- bejderen sædvanligvis anvendte transportmiddel, idet parterne er enige om, at arbejdsgiveren kan pålægge medarbejderen op til 1 times daglig transporttid uden transportgodtgørelse.

Der udbetales en godtgørelse for den tid, hvormed transporttiden udgør mellem 1 time og 3 timer pr. dag. Godtgørelsen beregnes på baggrund af præstationslønnen.

Ved transport over 3 timer dagligt er det aftalt, at der udbetales en kør- selsgodtgørelse for kørselstime 2 og 3 og derover (kørselstime 1 er uden betaling):

15.3.2023	kr. 232,73 pr. time
15.3.2024	kr. 240,88 pr. time

Transport uden for sædvanlig daglig arbejdstid (med udgangs- punkt fra centret): Transporttid fra centret honoreres som ovenfor, idet al transporttid honoreres.

Ved kørsel over 3 timer honoreres alle timer med en kørselsgodtgørelse:

15.3.2023	kr. 232,73
15.3.2024	kr. 240,88

Km-godtgørelse: For al transport i egen bil, der overstiger den daglige kørsel mellem hjem og center, betales km-godtgørelse efter statens regler.

Det samme er gældende for dokumenterede udgifter i forbindelse med of- fentlige transportmidler.

e. Udstationering i Danmark: Ved arbejde, hvor virksomheden kræver overnatning, afholdes omkostningerne til logi og morgenmad af virksom- heden. Diæter udbetales i henhold til gældende satser fra SKAT.

Overnatning sker i eget soverum. Hvis det ikke umiddelbart kan opfyldes, skal tillidsrepræsentanten inddrages.

Ved udstationering i udlandet træffes der i det enkelte tilfælde skriftlig af- tale om vilkårene med kopi til tillidsrepræsentanten.

f. Beredskabsvagt: Faste medarbejdere er forpligtet til at indgå i en vagt- ordning med henblik på ikke planlagte udkald fra bopælen.

Medarbejderen skal i vagtperioden opholde sig enten på sin bopæl eller være til disposition efter nærmere aftale med arbejdsledelsen.

På tidspunktet, hvor en medarbejder omfattet af beredskabsordningen registrerer 1000 km privat kørsel i mandskabsvognen samt kørt yderli- gere privat kørsel således, at den til enhver tid gældende bagatelgrænse for personalegoder er nået inden for et kalenderår, er medarbejderen for- pligtet til at orientere arbejdsgiveren herom og har herefter ret til at ud- træde af beredskabsordningen.

Medarbejderen kan i stedet vælge at lade privatkørslen beskatte. Medarbejderen er forpligtet til at føre kørebog.

Vagtplan udarbejdes for 2 måneder ad gangen og meddeles medarbej- derne på betryggende måde senest 14 dage før ikrafttrædelsen. Vagtperio- den kan maksimalt udgøre 7 døgn pr. gang. Det tilstræbes, at beredskabs- vagten begrænses til hver 4. uge for den enkelte medarbejder.

Arbejde efter udkald kan lægges på alle døgnets timer og alle ugens dage, alene begrænset af arbejdsmiljølovens regler.

Pr. 15. marts 2023 betales der kr. 167,13 pr. vagtdøgn og et tillæg på kr. 140,83 pr. udkaldstime uden for normal arbejdstid på hverdage.

pr. 15. marts 2024 henholdsvis kr. 172,98 og kr. 145,76.

På søn- og helligdage samt den 24. december udgør tillægget:

15.3.2023	kr. 156,49
15.3.2024	kr. 161,97

Ved udkald betales udelukkende løn og tillæg for den faktiske tid, medar- bejderen har været kaldt ud, dog betales der minimum løn og tillæg for 2,5 time. Rådighedsbetalingen følger overenskomstens regler herfor.

Andrager udkald og arbejde 10 timer eller mere uafbrudt, ydes der for- plejning eller alternativt refusion af afholdte forplejningsudgifter efter regning. Dog maksimalt kr. 98,36 pr. dag.

g. Afspadsering: Overenskomstparterne er enige om, at overarbejde skal afspadseres, hvis det kan forenes med hensynet til de driftsmæssige for- hold.

Afspadseringen fastlægges efter aftale mellem arbejdsledelsen og medar- bejderen.

Der kan i den forbindelse træffes aftale om, at virksomheden hensætter et beløb til anvendelse ved afspadsering.

I forbindelse med opgørelse af overarbejdstimer indgår afspadseringsti- mer i den normerede ugentlige arbejdstid.

I forbindelse med fratræden efter opsigelse er medarbejderen forpligtet til at afvikle afspadsering inden fratræden.

I tilfælde af arbejdsmangel kan arbejdsledelsen pålægge afspadsering med dags varsel.

Hvis en medarbejder efter eget ønske har aftalt afspadsering og får aflyst afspadseringen, betales der sædvanlig løn tillige med overarbejdstillæg.

Hvis en medarbejder har ønsket afspadsering med min. 5 arbejdsdages varsel, skal dette imødekommes.

h. Afspadseringskonto og udkald

Afspadseringskonto: Alle medarbejdere, som arbejder under Serviceover- enskomstens særbestemmelser om skadedyrsbekæmpelse får etableret en afspadseringskonto.

Medarbejderne optjener timer til afspadseringskontoen ved at udføre overarbejde. Overarbejdstillægget udbetales, men den udførte arbejds- time overføres til afspadseringskontoen.

Der kan maksimum stå 74 timer på afspadseringskontoen. Timer ud over 74 timer udbetales løbende.

Afspadseringskontoen afregnes årligt den 14. juni og udbetales sammen med den almindelige lønudbetaling i juni, dog således, at der stadig står 40 timer tilbage efter udbetalingen, såfremt der er timer nok hertil.

De til enhver tid værende timer på afspadseringskontoen kan bruges af arbejdsgiver i tilfælde af arbejdsmangel og medarbejderen kan anvende timerne efter de almindelige regler om afspadsering.

Alle medarbejdere kan hjemsendes uagtet antallet af andre medarbejde- res opsparede timer på opsparingskontoen.

Medarbejderens afspadseringskonto anvendes ved arbejdsmangel indtil den er i nul. Afspadseringskontoen kan ikke være negativ.

Når en medarbejder fratræder udbetales timerne fra afspadseringskon- toen med sidste lønudbetaling, såfremt de ikke er afspadseret i opsigel- sesperioden.

Parterne er enige om, at der i perioder, hvor virksomheden har sendt medarbejdere hjem på afspadsering, kun sker nyansættelser, såfremt de afspadserende medarbejdere savner de fornødne kvalifikationer til arbej- det eller den afspadserende medarbejder ikke har mulighed for at møde på arbejde.

Arbejdsgiver og tillidsrepræsentant skal drøfte en løsningsmodel for, hvem der skal hjemsendes.

i. Hjemsendelse: I tilfælde af arbejdsmangel, der ikke kan imødegås ved afspadsering af overarbejde, kan medarbejderne hjemsendes eller ompla- ceres til andet arbejde.

Det tilstræbes, at en opsagt medarbejder hjemsendes blandt de sidste, så- ledes at denne opnår en normal indtjening i de sidste 5 uger af opsigelses- perioden.

Det tilstræbes, at tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter hjemsendes som de sidste inden for de pågældendes arbejdsområde.

I en periode med hjemsendte medarbejdere kan nyansættelser kun finde sted, såfremt de hjemsendte medarbejdere savner de fornødne kvalifika- tioner til arbejdet.

Virksomheden attesterer skriftligt hjemsendelsen og dens årsag over for de pågældende medarbejdere til brug for jobcenter og A-kasse.

På anfordring udsteder virksomheden frigørelsesattest for hjemsendel- sesperioden til medarbejdere, der hjemsendes.

Tillidsrepræsentanten skal høres inden hjemsendelse besluttes og har på- taleret efter Serviceoverenskomstens § 43, stk. 4, såfremt denne skønner, at der i den konkrete situation ikke er behov for hjemsendelse.

Med hensyn til beregning og betaling af overarbejdstimer indgår norme- rede arbejdstimer for de dage i en uge, hvor medarbejderen har været hjemsendt, i opgørelsen af den normale arbejdstid.

Under hjemsendelse betales der ventepenge for de dage, hvor virksomhe- den ikke i henhold til lovgivningen skal betale for første ledighedsdage.

Ventepengene udgør kr. 97,89 pr. dag, dog højest kr. 783,07 pr. hjemsen- delsesperiode.

j. Overtidsbetaling: For fuldtidsansatte medarbejdere beregnes overtids- betaling efter den daglige normerede arbejdstid (37 timer pr. uge), idet der for de første 3 overarbejdstimer om ugen betales 50% og for de efter- følgende timer 100%.

Hvis overarbejde, der er varslet, aflyses samme dag, som det skulle udfø- res, betales der et beløb svarende til tilkaldetillæg som pr. 15. marts 2023 udgør kr. 162,82. Pr. 15. marts 2024 forhøjes tillægget til kr. 168,52.

Har den fastansatte medarbejder på grund af afspadsering eller hjemsen- delse i en uge under 37 timer på ugens 5 første hverdage, betales der for arbejde på lørdage og søn- og helligdage et overtidstillæg på 50% til de 3 første arbejdstimer og for de efterfølgende timer 100%.

k. Supplerende sygeløn:

Virksomhederne udbetaler dagpenge under uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder arbejdsskade i henhold til den til enhver tid gæl- dende dagpengelov.

Såfremt en medarbejder en arbejdsdag må forlade arbejdet på grund af sygdom, ydes der løn under sygdom for de resterende arbejdstimer.

For medarbejdere, der har 6 måneders anciennitet og hvis 1. sygedag ind- træder senest samtidig med opnåelsen af 6 måneders anciennitet, betales supplerende sygeløn til præstationsløn + evt. skadedyrstillæg pr. time (inkl. lovmæssige dagpenge).

Ved arbejdsskade ydes supplerende sygeløn (inkl. lovmæssige dagpenge) til 100% af faktisk lønindtjening beregnet på et gennemsnit af de seneste 6 lønperioder. Beregning efter dagpengelovens almindelige regler.

Beløbene indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpen- gesats.

Supplerende sygeløn under sygdom betales for maksimalt 37 timer pr. uge og ydes for maksimalt 107 kalenderdage (inkl. arbejdsgiverperioden) inden for 12 på hinanden følgende måneder.

Supplerende sygeløn ved arbejdsskade ydes maksimalt for 100 kalender- dage og for maksimalt 37 timer pr. uge indenfor 12 på hinanden følgende

måneder (inkl. arbejdsgiverperioden). Erhvervsbetinget lidelse betragtes som sygdom og ikke som arbejdsskade.

Ved fravær på grund af barns sygdom betales præstationsløn + evt. ska- dedyrstillæg pr. time, jf. § 29, stk. 1.

Udbetaling finder sted til sædvanlig lønudbetalingstermin.

Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommu- nen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven.

I de tilfælde hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedag- penge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophø- ret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn.

Sygeferiegodtgørelse: Sygeferiegodtgørelse beregnes med et fast beløb pr. time inkl. søgnehelligdags- og feriefridagstillæg, som pr. 15. marts 2023 udgør kr. 32,84. Dette beløb stiger pr. 15. marts 2024 til 34,02 kr. pr. time (det faste beløb udspringer af henholdsvis 5,25% og 12,5% af den samlede sygeløn pr. time). Det faste beløb udbetales over medarbejderens feriekort.

Særbestemmelser om levnedsmiddelindustrien

Gyldighedsområde:

Bestemmelserne er gældende for rengøring i produktionslokaler inden for levnedsmiddelindustrien, hvor der stilles særlige krav om faglige færdighe- der og de veterinære myndigheders krav om et højt hygiejneniveau.

Bestemmelsen finder f.eks. ikke anvendelse ved rengøring i supermarkeders slagteriafdelinger og i storkøkkeners lokaler, hvor der modtages og udskæres kød m.v. fra slagterier og ikke foregår en egentlig industriproduktion.

(Opmærksomheden henledes på, at særaftalen alene er gældende for pro- duktionslokaler. Såfremt der i tilstødende lokaler forekommer særlige af- ledte gener, honoreres disse efter Serviceoverenskomstens § 15, stk. 4).

Regelsuspension:

Bestemmelserne suspenderer følgende regler i Serviceoverenskomsten 2023- 2025: § 11, § 15, stk. 4 og 5, § 28, § 31 stk. 4 og § 34 stk. 6, § 35, stk. 4.

Indhold:

a. Løn: Timelønnen fastsættes efter Serviceoverenskomstens regler om præstationsløn uden brancheanciennitetstillæg. Startløn, jf. § 10, kan ikke anvendes.

Ventetid betales pr. 15. marts 2023 med 122,38 kr. pr. time, og pr. 15. marts 2024 med kr. 126,80 pr. time.

Faste tillæg:

For samtlige arbejdstimer betales der et servicetillæg på kr. 3,65 pr. time.

Til fastansatte medarbejdere, der har 12 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, udbetales der et tillæg kr. 4,65 pr. præsteret arbejds- time.

b. Løntillæg: Efter 1 måneds ansættelse inden for slagteri/fiskeri/levneds- middelindustrien betales følgende tillæg, idet tillægget kan udbetales tid- ligere, hvis medarbejderen har relevant branchemæssig erfaring.

Levnedsmiddelindustritillægget pr. præsteret arbejdstime udgør:

15.3.2023	kr. 26,44
15.3.2024	kr. 27,37

c. På enhver arbejdsplads skal der for det faste daglige arbejde foreligge ajourførte arbejdsbeskrivelser og/eller områdeplaner, og disse skal være tilgængelige for medarbejder og tillidsrepræsentant.

Ved personalemøde såvel i som uden for arbejdstiden, der finder sted på virksomhedens foranledning, betales et mødehonorar svarende til faktisk løn.

d. Supplerende sygeløn:

Virksomhederne udbetaler dagpenge under uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder arbejdsskade i henhold til den til enhver tid gæl- dende dagpengelov.

Såfremt en medarbejder en arbejdsdag må forlade arbejdet på grund af sygdom, ydes der løn under sygdom for de resterende arbejdstimer.

For medarbejdere, der har 6 måneders anciennitet og hvis 1. sygedag ind- træder senest samtidig med opnåelsen af 6 måneders anciennitet, betales supplerende sygeløn op til en fast sats på den til enhver tid gældende præstationsløn tillige med det til enhver tid gældende levnedsmiddelin- dustritillæg.

Beløbene indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpen- gesats.

For medarbejder med mindst 3 måneders anciennitet betales ved ar- bejdsskade supplerende sygeløn op til en fast sats på til enhver tid gæl- dende præstationsløn tillige med det til enhver tid gældende levnedsmid- delindustritillæg.

Supplerende sygeløn betales for maksimalt 37 timer pr. uge og ydes for maksimalt 107 kalenderdage (inkl. arbejdsgiverperioden) inden for 12 på hinanden følgende måneder.

Supplerende sygeløn ved arbejdsskade ydes maksimalt for 100 kalender- dage og for maksimalt 37 timer pr. uge indenfor 12 på hinanden følgende måneder (inkl. arbejdsgiverperioden). Erhvervsbetinget lidelse betragtes som sygdom og ikke som arbejdsskade.

Ved fravær på grund af barns sygdom betales præstationsløn + evt. lev- nedsmiddeltillæg pr. time, jf. § 29, stk. 1.

Udbetaling finder sted til sædvanlig lønudbetalingstermin.

Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommu- nen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven.

e. Sygeferiegodtgørelse: Sygeferiegodtgørelse beregnes med et fast beløb pr. time inklusive søgnehelligdags- og feriefridagstillæg og udgør:

15.3.2023	kr. 33,11
15.3.2024	kr. 34,26

(Det faste beløb udspringer af henholdsvis 5,25% og 12,5% af den sam- lede sygeløn pr. time).

Det faste beløb udbetales over medarbejderens feriekort.

Særbestemmelser om togservice

Ud- og indvendig togrengøring Grundløn:

Enhedsbetalingen udgør:

15.3.2023	kr. 129,95
15.3.2024	kr. 134,63

1 enhed = 60 normalminutter.

Normalproduktionen aftales til 10,2 enheder pr. dag á 7,4 timer, præstati- onsniveau B. Der lægges intet loft over produktionsmængden, dog kan ingen medarbejder pålægges mere end 10,2 enheder pr. dag af 7,4 timer, mod eget ønske. Enheder udover 10,2 betales alene med enhedsbetaling, så længe pro- duktionen foregår indenfor 7,4 time. Overarbejde kan således alene komme på tale, såfremt de i § 18 angivne tidsnormer er overskredet.

Faste tillæg

For samtlige arbejdstimer betales der et servicetillæg på kr. 3,65 pr. time.

Til fastansatte medarbejdere, der har 12 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, udbetales der et tillæg kr. 4,65 pr. præsteret arbejdstime.

Tillæg

Eftermiddags- og aftenhold

Ved eftermiddags- og aftenhold forstås enten hold, hvor arbejdstiden indle- des kl. 14.00 eller senere - eller hold, hvor den overvejende del af arbejdsti- den ligger efter kl. 16.00, idet det nedenfor omtalte tillæg i så fald betales fra kl. 14.00. Medarbejdere, beskæftiget på eftermiddags- og aftenhold opsparer et særligt tillæg. Tillægget udgør 6% af den ferieberettigede løn (såvel af en- hedsbetaling som præstationsløn) og inkluderer feriegodtgørelse.

Herudover betales tillægget af supplerende sygeløn under arbejdsskader. Til- lægget beregnes pr. kalenderår og udbetales kun til fastansatte medarbej- dere, der har mere end 3 måneders anciennitet. Tillægget beregnes for hele det kalenderår, hvor medarbejderen opnår 3 måneders anciennitet. Tillægget eksklusive feriegodtgørelse udbetales det efterfølgende år ved udgangen af januar. Beløbet medregnes i den skattepligtige indkomst for optjeningsåret. Feriepengene udbetales i henhold til ferieloven.

Lørdagstillæg

Tillæggene for arbejde på lørdage fastfryses, indtil Serviceoverenskomstens tillæg er identiske med dem eller overstiger dem. Tillæggene udbetales for følgende tidsrum på lørdage:

fra kl. 14.00 - 22.00	kr. 17,95 pr. time
fra kl. 22.00 - 24.00	kr. 23,75 pr. time

Der betales til samtlige arbejdstimer inden for de nedenfor nævnte tider føl- gende tillæg:

Søn- og helligdagstillæg

Arbejde på søn- og helligdage i tidsrummet kl. 05.00 - 06.00 betales med kr. 32,40 pr. time. Tillægget fastfryses indtil Serviceoverenskomstens tillæg er identisk med eller overstiger det.

Arbejde på søn- og helligdage honoreres i øvrigt efter § 15, stk. 2, 4. afsnit.

Andre tillæg

Rengøring af særlig ubehagelig karakter

Betaling for rengøring af særlig ubehagelig karakter (opkast og lignende) ud- gør:

15.3.2023	kr. 76,32 pr. tilfælde
15.3.2024	kr. 78,99 pr. tilfælde

Varsling af arbejdstidsændringer

Ved køreplansændringer kan arbejdstiden ændres med 2 ugers varsel. Æn- dringen omhandler alene arbejdstidens placering. Bestemmelsen giver ikke adgang til ændring af det aftalte antal arbejdstimer.

Specialfodtøj

Til medarbejdere med særligt fodtøjsnedslidende arbejde ydes 1 gang årligt et tilskud til specialfodtøj på op til kr. 420,00. Tilskud udbetales første gang til faste medarbejdere efter en måneds ansættelse. Såfremt der på arbejds- pladsen udleveres sikkerhedssko, har medarbejderen ikke krav på tilskud til specialfodtøj.

Beklædning

Til samtlige medarbejdere udleveres max. en gang årligt et sæt termotøj, jakke og benklæder. Herudover udleveres efter behov til medarbejdere med overvejende udendørs beskæftigelse hovedbeklædning og specialundertøj.

Til medarbejdere med overvejende udendørs beskæftigelse skal der endvi- dere på arbejdsstedet findes regntøj i passende størrelse og i tilstrækkeligt antal.

Til medarbejdere, der overvejende er beskæftiget med udendørsarbejde, ud- leveres hvert 3. år en vinterjakke.

I øvrigt følger tillæggene Serviceoverenskomsten, bortset fra § 12, § 15, stk. 3, 4, 5, 6 og 7 samt § 17, idet disse tillæg er indeholdt i den eksisterende afløn- ning.

Supplerende sygeløn

Virksomhederne udbetaler dagpenge under uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder arbejdsskade i henhold til den til enhver tid gældende dagpengelov.

For medarbejdere, der har 6 måneders anciennitet og hvis 1. sygedag indtræ- der senest samtidig med opnåelsen af 6 måneders anciennitet, gælder føl- gende:

Såfremt en medarbejder en arbejdsdag må forlade arbejdet på grund af syg- dom, ydes der løn under sygdom for de resterende arbejdstimer.

Ved sygdom og ved arbejdsskade ydes supplerende sygeløn, så den samlede sygeløn i sygeperioden udgør 100% af den faktiske indtjening inden for den sidste lønperiode (inkl. Lovmæssige dagpenge). En anden beregningsperiode kan aftales mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten.

Den samlede sygeløn kan dog maksimalt udgøre kr. 144,00 pr. time.

Ved fravær på grund af barns sygdom, jf. § 29, stk. 1, betales 100% af den fak- tiske indtjening inden for den sidste lønperiode, dog maksimalt pr. time:

15.3.2023	kr. 150,00
15.3.2024	kr. 155,75

Beregningen sker efter dagpengelovens almindelige regler.

Supplerende sygeløn betales for maksimalt 37 timer pr. uge og ydes for mak- simalt 107 kalenderdage (inkl. arbejdsgiverperioden).

Supplerende sygeløn ved arbejdsskade betales for maksimalt 37 timer pr. uge og ydes maksimalt 100 kalenderdage (inkl. arbejdsgiverperioden).

Udbetaling finder sted til sædvanlig lønudbetalingstermin.

Retten til betaling stopper, såfremt medarbejderen mister retten til dagpenge fra kommunen, og det skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven.

I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt supplerende sygeløn til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret mod- regne et beløb svarende til det udbetalte i medarbejderens løn.

Sygeferiegodtgørelse beregnes med et fast beløb pr. time inkl. søgnehellig- dags- og feriefridagstillæg som pr. 15. marts 2023 udgør kr. 25,47 og pr. 15. marts 2024 kr. 26,49.

Bestemmelserne træder i stedet for Serviceoverenskomstens § 28, § 31 stk. 4 og § 34 stk. 6, § 35, stk. 4.

Generelt

Ovennævnte tillæg udelukker og erstatter ethvert yderligere krav i henhold til holddriftsaftalen i Fællesoverenskomsten mellem DI Overenskomst II og 3F Transport.

Såfremt der forekommer tilfælde, hvor der ikke dagligt kan sikres den en- kelte medarbejder 1,3 enhed pr. arbejdstime (9,62 enheder pr. 7,4 timer), af- lønnes den til produktion af de til rådighed værende enheder med den nor- male enhedsbetaling og resten af arbejdstiden med præstationsløn, dog såle- des at medarbejderen er forpligtet til at udføre andet arbejde i den del af ar- bejdstiden, han/hun ikke producerer enheder.

Regelsuspension: Ud over fravigelserne som følger af bestemmelserne om Togservice suspenderes følgende bestemmelser i Serviceoverenskomsten:

§ 11.

Ud- og indvendig rengøring på metro og letbanemateriel (vogne) Ved udvendig og indvendig rengøring på metro og letbane materiel (vogne) betales et arbejdsbestemt tillæg på kr. 7,00 pr. præsteret arbejdstime.

Serviceoverenskomstens almindelige bestemmelser finder anvendelse for denne type rengøring. Særreglerne ovenfor om ud- og indvendig togrengø- ring gælder ikke.

Medarbejdere, der både gør rent i metro og/eller i letbaner og foretager an- den rengøring, f.eks. på perroner, kontorer mv., aflønnes alene med tillægget for den tid, der anvendes til rengøring i metro og/eller letbaner.

Virksomheder med igangværende kontrakter (indgået før 1. marts 2022) af rengøring i metro/letbaner, kan fortsætte med aflønning af medarbejdere

Document Metadata

Table of Contents

Service- overenskomst

Document Metadata

Service- overenskomst

DI Overenskomst II (SBA)

3F Privat Service, Hotel og Restauration

5

7

15

27

32

33

45

48

58

64

67

72

77

Bilag A

Bilag B

Bilag C

Bilag D

Bilag E

Bilag F

Protokollat 1

Protokollat 2

Protokollat 3

Protokollat 4

Protokollat 5

Protokollat 6

Protokollat 7

Protokollat 8

Protokollat 9

Protokollat 10

Protokollat 11

Protokollat 12

Protokollat 13

Protokollat 14

Protokollat 15

Protokollat 16

Protokollat 17

Protokollat 18

Protokollat 19

Protokollat 20

Appendix A

Stk. 1 Indhold

Stk. 2 Nachfrist

Stk. 1 Daglig arbejdstid

Stk. 2 Ugentlig arbejdstid

Stk. 3 Fastsættelse af arbejdstid, arbejdssted og arbejdsart Virksomhederne har ret til at bestemme arbejdstid, arbejdssted og arbejd- sart.

Stk. 4 Arbejdstidens fordeling på ugen

Stk. 5 Arbejdstidens fordeling på døgnet

Stk. 6 Arbejde på søn- og helligdage

Stk. 7 Varierende ugentlig arbejdstid

Stk. 8 Omlægning af fridøgn

Stk. 9 Nedsættelse af hviletiden

Stk. 10 Pause

Stk. 11 Inddragelse af medarbejderne

Stk. 1 Fuldtid

Stk. 2 Deltids- og korttidsbeskæftigelse

Stk. 3 Overenskomstens almindelige bestemmelser

Stk. 1 Under 15 timer ugentlig

Stk. 2 Orientering af forbund og PensionDanmark

Stk. 3 Frigørelse fra ordningen

Stk. 1 ”Flyvere”

Stk. 2 Overenskomstens almindelige bestemmelser

Stk. 1 Anvendelse

Stk. 2 Opgavebestemt ansættelse

Stk. 3 Tilbud om fastansættelse

Stk. 4 Overenskomstens øvrige bestemmelser

Stk. 5 Minimumsbetaling

Stk. 6 Udlevering af oplysninger

Stk. 1 Aftale

Stk. 2 Løn

Stk. 3 Fratræden

Stk. 4 Ferie

Stk. 5 Feriefridage

Stk. 6 Søgnehelligdage (SH-dage)

Stk. 7 Sygdom

Stk. 1 Mindste tidsenhed

Stk. 2 Tidsenhed ved mer- og overarbejde

Stk. 1 Løn