Tillæg til lejekontrakt vedr. leje af et areal af ejendommen matrikelnummer 47a, Svendborg Bygrunde
Tillæg til lejekontrakt vedr. leje af et areal af ejendommen matrikelnummer 47a, Svendborg Bygrunde
1. Parterne
Svendborg Kommune Cvr- nr: 29189730
Ramsherred 5
5700 Svendborg (Herefter udlejer)
Bridgehuset Bagergade Svendborg Cvr-nr: 53554911
c/o Formand Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 B
5700 Svendborg (Herefter lejer)
2. Baggrund for nærværende tillæg:
Der er den 18. december 1968 indgået en lejekontrakt mellem oprindeligt Svendborg Borgerstiftelse (tidligere ejer af matrikel 47a og 49d, Svendborg Bygrunde) og lejer. Matriklerne er efterfølgende sammenlagt til matrikelnummer 47a. Ved skøde tinglyst den 8. maj 1981 er adkomsten af matrikelnummer 47a Svendborg Bygrunde overgået fra Svendborg Borgerstiftelse til Svendborg Kommune. Svendborg Kommune indtræder i den anledning i lejekontrakten som udlejer.
I forbindelse med at lejer ønsker at igangsætte en istandsættelse af bygningen på grunden er der d.d. indgået følgende aftale mellem lejer og udlejer om tillæg til den oprindelige lejeaftale.
3. Uopsigelighed:
Fra udlejers side er lejemålet uopsigeligt til 1. september 2021, til hvilken dato opsigelse skriftligt kan ske med 12 måneders varsel.
Efter udløb af den ovennævnte uopsigelighedsperiode, kan lejemålet fra udlejers side opsiges efter bestemmelserne i den oprindelige lejekontrakt af den 18. december 1968.
Ovennævnte uopsigelighedsperiode påvirker ikke lejers opsigelsesmulighed. Lejers opsigelse kan fortsat ske efter bestemmelserne i den oprindelige lejekontrakt af den 18. december 1968.
4. tinglysning:
Lejer er berettiget til ved egen foranstaltning og for egen regning at lade nærværende kontrakten
tinglyse på ejendommen, således at tinglysningen respekterer de på ejendommen tinglyste servitutter, xxxxxx og pantehæftelser. Desuden skal tinglysningen af kontrakten respektere fremtidige på ejendommen tinglyste pantehæftelser og servitutstiftende deklarationer (med eller uden pant) på ejendommen. Ligeledes skal respekteres ejendommens opdeling i ejerlejligheder.
Såfremt lejekontrakten tinglyses, er lejer ved lejemålets ophør pligtig til for egen regning at lade den aflyse og tilstille udlejer en kopi af aflysningspåtegningen.
Såfremt lejer ikke efter lejemålets ophør straks berigtiger forholdet efter skriftligt påkrav herom, er udlejer berettiget til at gennemføre aflysningen, idet lejers skriftlige opsigelse skal tjene udlejer som tilstrækkelig fuldmagt til at begære kontrakten slettet af tingbogen.
5. Øvrige lejevilkår:
Lejevilkår, der ikke er ændret ved nærværende aftale, består uændret.
6. Underskrifter:
Svendborg, den / 2013 Svendborg, den / 2013
Som udlejer: Som lejer:
Svendborg Kommune Foreningen Bridgehuset Svendborg