Forhåndsaftale for lærere ansat ved CSV Odense- Vestfyn-Brangstrup
Forhåndsaftale for lærere ansat ved CSV Odense- Vestfyn-Brangstrup
Odense Kommune
Odense Lærerforening
Indhold
3
3
§ 3. Flere/skiftende arbejdssteder 3
§ 7. Arbejdsmiljørepræsentant 4
4
§ 8. Pædagogisk Diplomuddannelse/Masteruddannelse 4
Kapitel 4. Øvrige bestemmelser
5
§ 10. Ophør af funktionstillæg og kvalifikationstillæg, bl.a. i forbindelse med stillingsskifte/avancementer 5
Kapitel 5. Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser
6
§ 13. Ikrafttræden og opsigelse 6
Kapitel 1. Personafgrænsning
§ 1. Hvem er omfattet
Denne forhåndsaftale(OLF20.16) omfatter lærere ansat ved CSV Odense-Vestfyn- Brangstrup, når de pågældende er ansat efter den ved lov forlængede overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne af 7. juli 2011 (NIS 50.01).
Aftalen gælder både for VSU (Voksen Specialundervisningsområdet) og STU (Særlig tilrettelagt uddannelse).
Hvis der efterfølgende indgås en central aftale mellem KL og LC for STU området, bortfalder nærværende aftale for dette område efter et mellem parterne nærmere fastsat tidspunkt.
Forhåndsaftalen, udfylder og supplerer overenskomstens § 5 Funktionsløn og § 6 Kvalifikationsløn.
Kapitel 2. Funktionsløn
§ 2. Selvstyrende team
Til lærere der indgår i selvstyrende team jf. Forlængelse af overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne (NIS50.01), § 5, stk. 15, ydes et årligt tillæg der udgør kr. 7.000,- (31/3-2000 niveau).
Tillægget reduceres ikke i forhold til beskæftigelsesgrad.
Lønseddeltekst: Selvstyrende team Tillægs nr.: 143073 Tillægs nr.: 143075 tjm
§ 3. Flere/skiftende arbejdssteder
For flere/skiftende arbejdssteder ydes, jf. forlængelse af overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne (NIS50.01), § 5, stk. 14, et ikke-pensionsgivende tillæg på årligt maksimalt kr. 8.000,- (31/3-2000 niveau) svarende til skiftende arbejdssteder hele skoleåret.
Beløbet udbetales forholdsmæssigt i forhold til antallet af dage hvor en lærer har skiftende arbejdssteder.
Tillægget ydes for de dage hvor der rent faktisk har været udført – og ikke kun planlagt – tjeneste uden for hovedarbejdsstedet.
I nedenstående tilfælde ydes ikke tillæg:
• forlagt undervisning (fx biblioteksbesøg, svømning, idrætsundervisning m.m.)
• deltagelse i kurser og temadage (hvor medarbejderen er med som kursist)
• mødevirksomhed som ligger udenfor det udvidede undervisningsbegreb og disse aktiviteter tæller således ikke med i antallet af skiftende arbejdssteder.
Tillægget udbetales månedsvis bagud, på baggrund af de løbende månedlige indberetninger.
Tillægget skal være beordret eller godkendt af den nærmeste leder og fremgå af den enkeltes opgaveoversigt.
Tillægget reduceres ikke i forhold til beskæftigelsesgrad.
Lønseddeltekst: Flere/skiftende arbejdssteder Løn art: 840
§ 4. Teamkoordinatortillæg
Der ydes et årligt tillæg på kr. 2.500,- (31/3-2000 niveau) til lærere der af ledelsen er udpeget til at varetage funktionen som teamkoordinator. Tillægget ydes ud over det i § 2 nævnte tillæg.
Tillægget reduceres ikke i forhold til beskæftigelsesgrad.
Lønseddeltekst: Teamkoordinatortillæg Tillægs nr.: 158604 Tillægs nr.: 158605 tjm
§ 5. Vejlederfunktion
Der ydes et årligt tillæg på kr. 11.200,- (31/3-2000 niveau) til lærere der af ledelsen er udpeget til at varetage funktionen som vejleder.
Lønseddeltekst: Vejlederfunktion Tillægs nr.: 158606 Tillægs nr.: 158607 tjm
§ 6. TR-tillæg
For funktionen som tillidsrepræsentant ydes der et årligt tillæg på kr. 5.000,- (31/3-2000 niveau).
Såfremt tillidsrepræsentanten har et valgområde med mere end 35 ansatte ydes yderligere et årligt tillæg på kr. 1.000,- (31/3-2000 niveau).
Tillægget reduceres ikke i forhold til beskæftigelsesgrad.
Lønseddeltekst: TR-tillæg Tillægs nr.: 158608 Tillægs nr.: 158609 tjm
Lønseddeltekst: valgområde – mere end 35 ansatte Tillægs nr.: 158611
Tillægs nr.: 158610 tjm
§ 7. Arbejdsmiljørepræsentant
Der ydes et årligt tillæg på kr. 5.000,- (31/3-2000 niveau) til arbejdsmiljørepræsentant.
Tillægget reduceres ikke i forhold til beskæftigelsesgrad.
Lønseddeltekst: AMR funktion Tillægs nr.: 158612 Tillægs nr.: 158613 tjm
Kapitel 3. Kvalifikationsløn
§ 8. Pædagogisk Diplomuddannelse/Masteruddannelse
Der ydes følgende tillæg
- til overenskomstansatte lærere ydes et tillæg der i årligt grundbeløb udgør kr. 7.500,- (31/3-00 niveau)
- 1 løntrin til tjenestemænd i den lukkede gruppe, for
• gennemført Pædagogisk Diplomuddannelse eller
• gennemført Masteruddannelse
Der kan ikke oppebæres tillæg for både Masteruddannelsen og PD-uddannelsen.
Lønseddeltekst: Pæd. Diplomudd./Masterudd. Tillægs nr.: 158614
Tillægs nr.: 158615 tjm
Kapitel 4. Øvrige bestemmelser
§ 9. Generelt
Parterne er enige om,
at alle tillæg er pensionsgivende med mindre andet er angivet.
at alle tillæg reduceres i forhold til beskæftigelsesgraden med mindre andet er angivet.
at aftalen ikke omfatter timelønnede
§ 10. Ophør af funktionstillæg og kvalifikationstillæg, bl.a. i forbindelse med stillingsskifte/avancementer
Parterne er enige om:
at funktionstillæg, der helt specifikt retter sig mod bestemte arbejdsfunktioner og som ikke er relevant i forhold til den nye stilling, ophører ved overgang efter ansøgning til anden stilling i Odense Kommune.
at individuelle funktionstillæg kan opsiges med overenskomstmæssigt varsel ved beordret overgang til anden stilling i Odense Kommune,
at forhåndsaftalte funktionstillæg ydes så længe den enkelte medarbejder udfører funktionen. Tillægget ophører med udgangen af den måned, hvor funktionen ophører, hvis andet ikke fremgår af forhåndsaftalen.
at kvalifikationstillæg, der helt specifikt retter sig mod bestemte arbejdsfunktioner og som ikke er relevante i forhold til den nye stilling, ophører ved overgang efter ansøgning til anden stilling i Odense Kommune,
at kvalifikationstillæg kan tages op til drøftelse i forbindelse med stillingsskift,
§ 11. Overgangsbestemmelse
Til lærere der den 31. juli 2014 blev ydet individuelt aftalt funktionsløn eller kvalifikationsløn for funktioner eller kvalifikationer der er omfattet af denne forhåndsaftale ydes fortsat funktionsløn eller kvalifikationsløn efter den individuelt indgåede aftale indtil ophør efter den individuelt indgåede aftales indhold.
De pågældende omfattes ikke af denne forhåndsaftale tilsvarende nævnte tillæg så længe der ydes tillæg efter den individuelt indgåede aftale.
§ 12. Procedure
I forbindelse med nyansættelse/stillingsskift fremsender Odense kommune forslag til aflønning med grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn til Odense Lærerforening.
Odense Lærerforening meddeler inden 14 dage accept eller begærer forhandling.
Kapitel 5. Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser
§ 13. Ikrafttræden og opsigelse
Stk. 1
Denne aftale har - hvor intet andet er nævnt - virkning fra 1. januar 2015 og erstatter alle tidligere indgåede forhåndsaftaler.
Stk. 2
Aftalen kan af hver af parterne opsiges til bortfald med 3 måneders varsel. Odense, den 15. december 2014
For Odense Kommune | For Odense Lærerforening |
Xxxxx Xxxxxxxxx | Xxxx-Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx |