PÅ VEJ MOD VÆRDIBASERET STYRING
Budget 2018
PÅ VEJ MOD VÆRDIBASERET STYRING
AFTALE OM BUDGET ’18
AFTALEN ER INDGÅET AF
SOCIALDEMOKRATIET VENSTRE ENHEDSLISTEN
DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI DANSK FOLKEPARTI
DET RADIKALE VENSTRE SOCIALISTISK FOLKEPARTI LIBERAL ALLIANCE
PÅ VEJ MOD VÆRDIBASERET STYRING
Partierne Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance.
Regionsrådet vedtog i foråret 2017 en ny åbenhedspolitik, som medarbejderne skal kende. Det forpligter os til at arbejde målrettet hermed på alle niveauer. Vi har også som regionsråd et ansvar for, at den bliver til virkelighed. Vi er åbne om de beslutninger, vi træffer, og fortæller, hvad der bliver valgt til og fra. Det bestræber vi os også konkret med i en budgetaftaletekst som denne.
Helt grundlæggende har vi en fornuftig økonomi. Vi har løbende truffet beslutninger, hvor vi har tilpasset og effektiviseret. Det gør det muligt, at så mange af vores midler som muligt bliver prioriteret til behandling af patienter.
Disse beslutninger har betydet store forandringer i hverdagen for mange af vores medarbejdere og ledere. Vi har fusioneret Rigshospitalet og Glostrup Hospital, lagt Herlev og Gentofte hospitaler sammen, etableret et fælles Center for Ejendomme. Og i år har vi samlet regnskabsfunktioner for blot at nævne nogle af de større beslutninger, der er truffet i denne valgperiode.
Vores økonomiske råderum bestemmes via den aftale, der indgås mellem regeringen og Danske Regioner. Udgiftspresset betyder, at vi næste år mangler 115 mio. kr. for at få enderne til at nå sammen.
Udgiftspresset skyldes bl.a. at flere og flere ønsker at bo i Region Hovedstaden. Det bidrager vi selv aktivt til gennem vores regionale vækst- og udviklingsstrategi og politiske målsætninger om en grøn og innovativ metropol. Borgerne i Region Hovedstaden er blevet mere raske end i resten af landet, og derfor får vi ikke den samme andel af den økonomiske ramme som de øvrige regioner.
Samtidig ønsker vi at sikre økonomisk stabilitet for vores hospitaler. Så undgår vi den usikkerhed, at man skal genåbne budgetterne i løbet af året, fordi der er behov for større aktivitet på forskellige områder.
Eksempelvis som følge af en influenza-epidemi eller stigende fødselstal.
Vi ønsker en region, hvor beslutningerne tages så tæt på opgaven som muligt. Derfor skal der være rum for, at de enkelte hospitaler kan disponere sine ressourcer, der hvor behovet er. Det betyder samtidig, at vi som politikere kan komme lidt langt fra hospitalernes dagligdag. Vi ønsker derfor, at regionsrådet skal i en tættere dialog med ledelse og medarbejdere på hospitalerne, og beder derfor forretningsudvalget om at komme med forslag hertil, herunder hvordan vi kan tilrettelægge nogle mere inddragende processer.
Vi har afsat midler i en central pulje til meraktivitet på 128 mio. kr. Det er penge, som vi kan disponere over i løbet af budgetåret, fx til uforudsete udgifter. I et samlet budget på 36 mia. kr. er det relativt lidt.
2
Vi ønsker at give hospitalerne de bedste muligheder for selv at planlægge og styre økonomien i dagligdagen. Derfor skal så mange af pengene som muligt være ude og arbejde på hospitalerne fra årets start. Det er baggrunden for, at der på hvert hospital - i forbindelse med budgetlægningen - også er en række interne omstillinger, hvor man internt omprioriterer.
Partierne har i budgettet afsat en reserve på 90 mio. kr. for at mindske risikoen for nedjusteringer i hospitalernes budgetter i løbet af året, hvis der skulle opstå en situation, hvor der behandles færre af andre regioners borgere på hovedstadens hospitaler.
Vi har derfor bedt om at se de forslag, som hospitalerne gennemfører i deres interne omprioritering. Og vi har derfor bedt Rigshospitalet om ikke at gennemføre en besparelse på 0,22 mio. kr. på on-line fødselsforberedelse. Og i stedet for at blive nedlagt, fusioneres Klinikken for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning ind i Børneungeklinikken samtidig med, at Rigshospitalet er blevet bedt om at finde en alternativ besparelse på 1,57 mio. kr., så socialrådgiverstillingerne kan opretholdes. Rigshospitalet gennemfører i stedet en ’grønthøsterbesparelse’ på Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx på 1,57 mio. kr.
ØNSKE OM BEDRE OVERORDNEDE RAMMER
Vi ønsker nogle bedre rammer for vores økonomi. Vi har med tilfredshed noteret os, at der har samlet sig et flertal i Folketinget for at ophæve 2 % produktivitetskravet. Det bakker vi op om. Det vil have stor værdi for vores personale og vores planlægning, hvor vi skal leve op til eksempelvis udredningsretten, behandlingsgaranti og kræftpakker. Det er mål, som betyder mere for vores patienter end snævre produktivitetsmål. Vi ønsker et sundhedsvæsen, der bliver målt på den værdi, vi skaber for patienterne, inden for de økonomiske rammer vi har. Vi er enige om, at hvis Folketinget afskaffer eller ændrer produktivitetskravet, så træder kredsen sammen og drøfter spørgsmålet.
Vi har tidligere besluttet et stort forsøg med Bornholms Hospital som udviklingshospital, som vi viderefører. Vores vision for at skabe mere værdi for patienterne er ved at blive til virkelighed. Så sidste år besluttede vi at fritage Hjertecentret på Rigshospitalet for takststyring. Vi går nu skridtet videre og godkender en række nye forsøg, hvor takststyring ophæves på forslag fra hospitalerne eksempelvis Finsencentret, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (bilag 1). Administrationen fremlægger desuden et konkret forslag til, hvor 2 % produktivitetskravet ophæves på et større medicinsk område.
Projektet skal tilgodese patienter med flere medicinske sygdomme og gøre det nemmere at være patient netop i den situation, jf. arbejdet i Udvalget om sammenhængende patientforløb. Forslaget fremlægges til forretningsudvalget i oktober 2017. Frem mod forhandlingerne for budgettet for 2019 vil der blive arbejdet med, hvordan ny værdibaseret styring kan gennemføres i hele regionen.
Vi kunne også godt tænke os bedre muligheder for at planlægge vores økonomi. Lige nu er det svært at lave en samlet prioritering med både økonomiforhandlinger en gang om året og årlige finanslove og satspuljer, hvor der tilføres ekstra midler til målrettede initiativer.
I Region Hovedstaden bruger vi i disse år mange ressourcer på at indføre Sundhedsplatformen. Vi havde nogle forældede it-systemer, som stod på et skrøbeligt fundament, og vores medarbejdere brugte alt for meget tid, fordi man skulle logge på flere systemer samtidig. Og vigtigst af alt; Vi havde ikke tidstro og kvalificerede data, så vi spildte meget af vores patienters tid med at stille de samme spørgsmål eller
tage de samme prøver. Sundhedsplatformen giver, via ”Min Sundhedsplatform”, patienterne en mulighed for indsigt, og for at være med i planlægningen af behandlingen. Disse nye muligheder skal der arbejdes på i 2018, og det giver dermed mulighed for at følge med i, at vi overholder ventetider, udredningsret, behandlingsgaranti m.m.
3
For mange af vores medarbejdere er Sundhedsplatformen en daglig udfordring. Det er både svært at lære et nyt system at kende, og samtidig udnytte alle de forskellige muligheder. Der er også behov for tekniske tilpasninger. Det giver helt naturligt anledning til kritik, som vi lytter til i vores arbejde med at forbedre Sundhedsplatformen.
I debatten om dette års budget har der været meget fokus på, at ud af den samlede besparelse på 115 mio. kr. kommer de 102 mio. kr. fra omlægningen i forbindelse med Sundhedsplatformen og andre effektiviseringer.
Vi har valgt denne løsning, hvor vi har bedt hospitalerne om at pege på opgaver, der ikke længere skal løses, fordi vi nu bruger Sundhedsplatformen. Langt hovedparten af midlerne findes ved, at medarbejderne ikke længere dikterer, og der derfor ikke skal skrives diktat. Alternativet til denne
besparelse var, at vi havde bedt hospitalerne om at finde dem ved en almindelig ’grønthøstermetode’, hvor alle skulle spare samme procentsats.
Vi har aftalt at afsætte yderligere 10 mio. kr. til udvikling af Sundhedsplatformen og til kliniske byggere. Det indgår samtidig i budgettet, at der afsættes midler til at oprette en stærk drifts- og udviklingsorganisation med 35 mio. kr. reserveret til udviklingsprojekter, som skal have fokus på at optimere og tilpasse Sundhedsplatformen i 2018. Endvidere har partierne bag budgetaftalen for 2017, i forbindelse med
3. økonomirapport, aftalt at udmønte 8 mio. kr. til bl.a. uddannelse af superbrugere og kliniske byggere og 7 mio. kr. til bedre netværk.
Vi er enige om, at der bl.a. skal ses på om talegenkendelse, som både skal kunne levere strukturerede og tidstro data, skal indgå i den fortsatte udvikling.
Det vurderes, at budgettet samlet vil medføre bortfald af stillinger og egentlige afskedigelser i et væsentligt mindre omfang end tidligere. Regionen vil gøre alt, hvad vi kan, bl.a. gennem RegionH-match, for at bringe antallet yderligere ned. Vi ønsker, at de berørte får den bedste mulighed for selv at styre forløbet ved et skift til en anden stilling.
Der er samlet indarbejdet administrative besparelser på 80 mio. kr.
De centrale administrative funktioner udfører nødvendigt og vigtigt arbejde der sikrer at, hospitaler og virksomheder kan fungere, og binder mange funktioner sammen.
Ligesom hospitaler og virksomheder løbende kigger arbejdsgange og rutiner igennem, arbejder vores administration også på at blive så effektiv som muligt. Der er i perioden 2013 til 2017 i gennemsnit sket årlige effektiviseringer svarende til 1,3 % af lønbudgettet. Det tilsvarende tal for hospitalerne er 1 %.
Vi er enige om at fortsætte dette arbejde. I 2018 gennemfører vi effektiviseringer for i alt 19 mio. kr. og herefter 20 mio. kr. effektiviseringer årligt på de centrale administrative funktioner, bl.a. ved at se på dobbeltfunktioner mellem centre, hospitaler og virksomheder. Det svarer til 2 % af lønsummen i de administrative centre, og vil indgå i de centrale centres bidrag til de samlede årlige effektiviseringer.
I 2018 er vi enige om yderligere besparelser på 14 mio. kr. på det administrative område. Bl.a. ved afskaffelse af kutymefridage, reduktion i antallet af arbejdsgiverbetalte hjemmeopkoblinger/ADSL- linjer, nedprioritering af livestreaming af regionsrådsmøder og reduktion af deltagelsen i Folkemødet på Bornholm (bilag 2) Dertil kommer de effektiviseringer af administrationen på hospitalerne for i alt 47 mio. kr., som indgår i hospitalernes interne omstilling.
4
PRIORITERINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET
Region Hovedstaden ansøger løbende om midler fra de centrale satspuljer. Bl.a. til forskellige udviklingsaktiviteter samt vores andel af det nationale løft af psykiatrien. En del af disse bevillinger er tidsbegrænsede, og når bevillingerne udløber, skal der tages stilling til, om de skal fortsætte.
Vi har aftalt at afsætte 2,7 mio. kr. i 2018 og 2,4 mio. kr. herefter til at fastholde sociolancen under forudsætning af Københavns Kommunes medfinansiering (bilag 3).
Regionsrådet vedtog i 2016 en treårsplan for udvikling af psykiatrien. En af målsætningerne er en ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom. Vi er enige om at videreføre recoverymentorer med 4 mio. kr. årligt og 3 mio. kr. årligt til akut psykiatrisk hjælp. Dertil kommer en kapacitetsudvidelse i børne- og ungdomspsykiatrien på samlet 5 mio. kr., hvor vi tilfører 1 mio. kr. udover de 4 mio. kr. som forligspartierne bag budgetaftalen for 2017 har afsat i forbindelse med 3. økonomirapport.
Det er afgørende, at der bliver fulgt op på utilsigtede hændelser, som vi bl.a. har set i forbindelse med nogle ulykkelige sager om meningitis. Vi er enige om at afsætte 6,0 mio. kr. i 2018 og 5,5 mio. kr. i 2019 til opfølgning på den handleplan om styrkelse af patientsikkerhedsarbejdet – og læring i forhold til hurtigere diagnosticering, som bliver forelagt sundhedsudvalget og regionsrådet i efteråret 2017.
Vi er enige om at permanentgøre akutlægebilen på Bornholm og har afsat 7,1 mio. kr. i 2018 og 6,2 mio. kr. om året herefter.
I takt med at der bliver flere borgere og gæster i regionen, stiger behovet også for kapacitet i vores ambulanceberedskab. Der har i perioden 2014-2016 i gennemsnit været en stigning på 1,4 % om året. For at opretholde de servicemål på responstider, der er vedtaget, er vi enige om at tilføre 19,3 mio. kr. årligt
til køb af ekstra ambulanceberedskaber. Det skal i samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) undersøges, om der skal gøres en særlig indsats for brug af siddende patienttransport, hvor det ikke er nødvendigt at rekvirere en ambulance.
Vi er enige om at afsætte 1,3 mio. kr. årligt til at videreføre stressreduktionsklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital til personer med arbejdsrelateret stress. Center for Komplekse Symptomer sikrer en indgang til udredning og behandling for en sårbar målgruppe. Vi afsætter 2 mio. kr. i 2018 og 4 mio. kr. årligt derefter.
Der fødes flere og flere børn. Det sætter vores fødeafdelinger under pres. Særligt de store fødesteder på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet oplever fyldte fødestuer, mindre tid pr. fødende og behov for overflytning af fødende til andre fødeafdelinger, og det skaber utryghed i en situation, hvor der er behov for tryghed. Derfor vil budgetpartierne se på hvorledes den samlede kapacitet øges i regionen, herunder
mulighed for at sætte gang i pilotprojekter for at afprøve ny organisering, der tager højde for de fødendes ønsker i såvel privat som offentligt regi, samt eksempelvis oprettelse af ny fødeafdeling på Bispebjerg Hospital.
Partierne er enige om, at der på fertilitetsområdet, i samarbejde med de faglige miljøer, påbegyndes et arbejde med den strategiske udvikling og organisering af fertilitetsområdet, med henblik på at øge kapacitet og specialets styrkeposition samt rekruttering.
Der er fortsat brug for at udvikle praksissektoren og særligt fremme initiativer, der kan afbøde manglen på praktiserende læger. Region Hovedstaden skal aktivt indgå i udviklingsprojekter om nye samarbejdsformer i praksissektoren fx inden for fysioterapi og fodterapi. Målet er at have en god lægedækning i alle kommuner. Derfor skal administrationen undersøge muligheden for at etablere licensklinikker i samarbejde med PLO-Hovedstaden. Tilsvarende skal indførsel af teletolkning udbredes.
5
For at afbøde store udsving på medicinområdet ændrer vi ordningen med refusion af hospitalernes medicinudgifter, så loftet over hvor meget hospitalerne selv skal bidrage til øgede medicinudgifter, sænkes fra 5 % til 2,5 %. Der afsættes 2 mio. kr. årligt hertil.
Med henblik på at undgå overbelægning på de medicinske afdelinger, har vi samtidig bedt forretningsudvalget se på mulighederne for fleksibel arbejdsnormering, så spidsbelastninger i vinter- og forårsmånederne bedre kan imødekommes. Ligeledes beder vi de kirurgiske afdelinger fortsætte indsatsen med at nedbringe aflysninger af operationer.
Region Hovedstaden skal fortsætte indsatsen på forebyggelsesområdet, og vi er enige om at bede administrationen i 2018 fremlægge en plan for det videre arbejde med at sikre et større fokus på forebyggelse.
Vi er enige om at fortsætte dialogen med PLO-Hovedstaden om at få flere læger med speciale i almen medicin til at søge ansættelse ved Akuttelefonen 1813.
I 2018 startes arbejdet med den næste revision af hospitalsplanen. I det arbejde skal regionsrådets vision om sundhedshuse indgå. På den måde får vi en strategi for udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen.
Alle medarbejdere skal have mulighed for at efteruddanne sig. I forbindelse med budgetaftalen for 2017 bad vi Forum for Ledelse og Uddannelse om at se nærmere på systematisk efteruddannelse, herunder af læger. Vi er enige om at drøfte dette nærmere, når der afrapporteres til forretningsudvalget inden udgangen af året.
I budgetaftalen for 2017 blev der også sat fokus på behovet for at styrke den medarbejderdrevne innovation. Denne indsats fortsættes i 2018, hvor vi er enige om at bede om en afdækning af, hvilken økonomi der skal til for at få det indarbejdet i den daglige drift.
I budgetaftalen for 2017 blev der endvidere aftalt analyser af elevområdet. Vi er enige om i 2018 at sætte mål for antallet af elever inden for Center for Ejendommes opgaveområde.
Vi har en stor aktivitet på det videre arbejde med vores kvalitetsfondsbyggerier og de andre store byggeprojekter. Det fremgår af vores investeringsoversigt, som er ambitiøs, men også presset.
I budgettet for 2018 er der afsat 62,5 mio. kr. til øvrigt anlæg, som ikke er disponeret. Der er en række vigtige projekter på tegnebrættet. Det drejer sig om udvidelse af Nordfløjen på Rigshospitalet fase 2, foranalyse om nye bygningsmæssige rammer i børne- og ungdomspsykiatrien, medfinansiering af LPR3 (Landspatientregistret), regionalt frysehus, it-netværk, renoveringsprojekter med henblik på at opnå vores klimamålsætninger, udskiftning af skilte til danske navne, parkeringsudfordringer bl.a. på Gentofte Hospital og styrkelse af igangværende projekter. Der er en række forudsætninger for at kunne prioritere, der først kan afklares inden for de kommende måneder. Vi er derfor enige om primo november 2017 at mødes med henblik på at aftale disponeringen af de 62,5 mio. kr., hvor vi er enige om, at partierne er frit stillet i forhold til den endelige prioritering.
Vi bygger Nyt Nordsjællands Hospital. Vi er enige i ambitionen om, at der skal etableres et produktions- køkken, og at der derfor i forbindelse med udbudsprocessen indarbejdes en option herom. Der er også enighed om, at Frederikssund Hospital først lukker, når Nyt Nordsjællands Hospital er taget i brug.
6
Gennem de seneste tre år har vi fokuseret, prioriteret og målrettet indsatsen inden for den regionale udvikling. Regionen har skabt regionale løsninger på regionale udfordringer i samarbejde med de 29 kommuner i regionen, erhvervslivet og organisationerne - inden for rammerne af den Regionale Vækst- og Udviklingsplan (REVUS), Greater Copenhagen-samarbejdet og strategier for Transport for Copenhagen.
Turismen er et eksempel herpå. Vi er enige om at afsætte 5 mio. kr. i 2018 og 2019 og 6 mio. kr. i 2020 til styrket turisme i hele regionen ved bedre digitale løsninger.
Den nuværende bevilling til Copenhagen Skills, der har til formål at få flere unge til at søge erhvervs- uddannelse, udløber med udgangen af 2017. Vi er enige om at øge indsatsen og afsætte 3 mio. kr. årligt frem til og med 2020 (bilag 4).
Region Hovedstaden har ansvar for, at regionen hænger sammen – trafikalt og miljømæssigt. Vi er enige om, i videst muligt omfang, at fastholde det overordnede serviceniveau inden for en samlet økonomisk prioritering. Det gør vi ved at tilføre 20,5 mio. kr. til området. Det får vi ikke flere busser eller afgange med lokaltog af, da vi oplever en løbende prisstigning hos vores leverandør MOVIA.
Da bus 55E ikke har tiltrukket så mange passagerer som forventet, da den startede sidste år, har vi besluttet at nedsætte antallet af afgange, hvilket giver en besparelse på 2,1 mio. kr. Det har endvidere været nødvendigt at udskyde en mindre del af indsatsen i forhold til undersøgelser og oprensning af jordforurening som følge af, at budgettet hertil reduceres med 3,6 mio. kr. i 2018.
Vi er enige om, at opsætte som mål frem mod 2030, at udfase dieselbusser i regionens drift og i stedet erstatte dem med el-busser eller andre busser med tilsvarende støj- og miljøfordele.
Vi er opmærksomme på, at udgifterne til den kollektive trafik i de kommende år vil komme yderligere under pres. Bl.a. i forbindelse med etablering af Hovedstadens letbane (ring 3), hvor regionen skal begynde at afdrage på sin investering. Vi afventer resultatet af budgetanalysen af XXXXX’x administration som aftalt i forbindelse med budgetaftalen for 2017. Vi er derfor enige om, frem mod forhandlingerne om budget 2019, at rejse en offentlig debat om fremtidens prioriteringer, herunder med inddragelse af kommunerne og trafikselskaberne i regionen.
Regionen driver 19 tilbud inden for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommunernes behov for pladser udmeldes via de årlige rammeaftaler. Med rammeaftalen for 2018 fastholder kommunerne det nuværende antal. Som noget nyt er der for 2018, i samarbejde med kommunerne, formuleret flerårige fælles mål.
Uddrag af Region Hovedstaden åbenhedspolitik
I regionen er vi åbne om alt, vi kan være åbne om – i ord og handling. Det gælder både i vores egen organisation og i forhold til omverdenen.(…) Vi der har initiativet har ansvaret for at involvere dem,
der skal leve med konsekvenserne af vores beslutninger og som måske har bedre ideer. Derfor spørger vi, lytter, takker for kritik og finder løsninger sammen.(…) Vi er åbne om beslutninger og fortæller, hvad der bliver valgt til og fra.
(citat: Region Hovedstadens åbenhedspolitik)
7
Hillerød, mandag den 4. september 2017
8
HOSPITAL | AFDELING | FORSLAG | VÆRDI FOR PATIENTEN, HVAD SKAL OPNÅS HVORDAN MÅLER VI DET | BRUG AF SUNDHEDS- PLATFORMEN I PROJEKTET / ANDRE UDFORDRINGER | AKTIVITETSOMFANG & DRG-KRONER I 17-PRISER |
Bispebjerg- | Diabetes - | For en række, | Tværsektorielt | Vanlig brug af | Ambulatoriet havde i |
Frederiksberg | ambulatorium | velfungerende, patienter med kroniske sygdomme | |||
samarbejdsprojekt med almen praksis og | Sundhedsplatformen. Der vil formentlig, da | 2016 - 3.801 ambulante kontakter. | |||
vil der være en øget | Københavns Kommune. | Sundhedsplatformen | I 2016 var den samlede | ||
værdi i mindre tids- og | Der måles ved skemaer | ikke indrapporterer | produktionsværdi på | ||
fremmødekrævende | og fokusgruppe- | til national diabetes- | 5,863 mio. kr. - i 2017 | ||
konsultationer. For en anden gruppe, mere opmærksom- | undersøgelse, i samarbejde med Institut for Folkesundhed - | database, blive behov for yderligere registrering. | takstniveau. | ||
hedskrævende, | Forskningsenheden for | ||||
vil der være øget værdi i | Almen Praksis, Aarhus | ||||
tværsektorielle forløb. | Universitet. | ||||
Herlev- Gentofte | Ortopædkirurgisk afdeling Planlagte hofte og knæalloplastikker | Ved fusionen af 3 afdelinger fra forskellige hospitaler, er der behov for ensretning af patientforløb. Ved at vende fokus fra takststyringen til værdi for patienten, vil der i arbejdet med ensretningen blive muligheder for ændringer på det ambulante område og færre operationer, sidstnævnte ved anvendelse af PROM-er. | - Færre ambulante kontrolbesøg - Overholdelse af udredningsret (og stigning i antal unikke cpr. numre) - Datamonitorering af følgende kliniske Databaser: Knædatabasen (alloplastik), Hoftedatabasen (alloplastik) med fokus på opfølgning på PRO-er, hospitalserhvervede infektioner, genoptræningsplaner for at mindske antal komplikationer i behandlingen. | Videreudvikling og validering af relevante kvalitetsparametre i Sundhedsplatformen. Dashboard - anvendelse af “Min Sundhedsplatform”. Patientens brug af “Min Sundhedsplatform” til behovsbestemte besøg og bookinger efter operation. Med ibrugtagningen af “Min Sundhedsplatform”, er der mulighed for at kommunikere med patienterne uden personligt fremmøde, som er tidsbesparende for patienten: mailkorrespondance, spørgeskemaer, patienten har mulighed for at indtaste værdier (fx blodtryk). | Aktivitetsværdien af elektive knæ- og hofte- patienter er 145,4 mio. kr. Der er 79.933 ambulante besøg til en samlet værdi på 195 mio. kr. |
Bilag 1
Områder der fritages fra takststyring
1/3
9
HOSPITAL | AFDELING | FORSLAG | VÆRDI FOR PATIENTEN, HVAD SKAL OPNÅS HVORDAN MÅLER VI DET | BRUG AF SUNDHEDS- PLATFORMEN I PROJEKTET / ANDRE UDFORDRINGER | AKTIVITETSOMFANG & DRG-KRONER I 17-PRISER |
Amager- Hvidovre | Medicinske ambulatorier | Drift af ambulatorium under hensyn til kvalitet, effektivitet og relevant patientflow mellem primær og sekundært sundhedsvæsen. Der tilbydes ambulante besøg for patientgruppen ud fra en individuel vurdering og med et minimum af faste kontroller. | Mål: Reduktion i antallet af kontrolbesøg | Der arbejdes i projektet aktivt med brugen af “Min Sundheds- platform” til indrapportering af patientrapporterede oplysninger. | Samlede DRG-værdi er 83,9 mio. kr. og 22.752 ambulante besøg. Der forventes en omlægning af 20 % af de ambulante besøg. |
Nordsjælland | Kronisk Obstruktiv Lungesygdom og Hjerteområdet | Ambulante område medicinske patienter med kroniske sygdomme, inden for KOL- og hjerteområdet. Selve det at fritage det ambulante område vil efter vores vurdering give et bedre incitament til at se nye patienter (herunder udredningspatienter) og minimere antallet af kontroller. | Det vi skal måles på er: • Patienttilfredshed: Mere patientinvolvering med afsæt i spørgsmål fra LUP omkring ambulante patienters oplevelse af personalets involvering af dem. Disse spørgsmål kan afdækkes løbende i de involverede ambulatoriers løbende patienttilfreds- hedsmålinger. • Faglig kvalitet: Overholdelse af udredningsgarantien, opfyldelse af hjertepakker, flere unikke cpr-numre, reduktion i antal gen- indlæggelser, flere første- gangsbesøg og færre og mere behovsbestemte kontrolbesøg. • Effektivitet i form af: Omlægning af ambulante besøg til behovsbestemte besøg, flere udrednings- besøg og udgående funktioner/besøg samt opgaveflytning/glidning fra læger til sygeplejersker • Personalets trivsel: Bedre udnyttelse af kompetencer. | Sundhedsplatformen forventes at kunne levere data på aktivitetssiden, herunder opfølgning på antal besøg og sammensætningen af dem, overholdelse af udredningsgaranti m.v. | • Hjerteområdet Kardiologiske ambulatorier: 3.035 ambulante besøg og 7,205 mio. kr. i DAGS-værdi. • KOL Lunge- og Infektionsmedicinske ambulatorier: 14.360 ambulante besøg og 21,764 mio. kr. i DAGS- værdi. |
Områder der fritages fra takststyring
HOSPITAL | AFDELING | FORSLAG | VÆRDI FOR PATIENTEN, HVAD SKAL OPNÅS HVORDAN MÅLER VI DET | BRUG AF SUNDHEDS- PLATFORMEN I PROJEKTET / ANDRE UDFORDRINGER | AKTIVITETSOMFANG & DRG-KRONER I 17-PRISER |
Rigshospitalet | Hovedortocenteret, Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme | Fritagelse af den reumatologiske aktivitet og ambulante kirurgiske aktivitet fra takst- styringen for i samarbejde med patientrepræsentanter målrette nye måder at tænke patientforløb på. | Målinger ud fra den løbende patienttilfreds- hedsmåling. Kvalitet udfra relevante kliniske databaser COSPINE og DANBIO. Der indgår PRO i databaserne. Udredningsret og behandlingsgaranti. | Der skal arbejdes på at udvikle dashboards i Sundhedsplatformen til at følge de enkelte patientforløb på tværs samt at følge opgørelsen af PRO. | 312,3 mio. kr. |
Finsencentret | Hele aktiviteten for Finsencentret undtages fra takst- styringsmodellen. | Finsencentret har det seneste år haft en række workshops med alle ledere, med fokus på effektivisering, dvs. forbedring på mindst ét af perspektiverne: Patient, faglig kvalitet, ressourceudnyttelse. Følgende temaer er iden- tificeret og konkretiseret: Omlagte patientforløb, organisatorisk optimering, herunder for indlagte pt., og øvrige. Afhængig af patientforløbet, og fase (indl., amb., hjem) vil der være tale om reduktion i indlæggelsestid/antal, færre ambulante besøg, øget støtte i hjemmet, og brug af PRO til beslutningsstøtte. | Alle forslag forudsætter indikator-monitorering via SP, enkelte også inklusion af PRO sammen med “Min Sundhedsplatform” (amb. til hjem). Understøttelse af omlagte forløb med specialtilpassede arbejdsgange i Sundhedsplatformen vil hjælpe i implemen- teringen. | Aktivitet Finsencentret Xxxxx udskrivninger: 9.049 Xxxxx besøg: 144.117 DRG/DAGS værdi: 1.170 mio. kr. |
Områder der fritages fra takststyring
Besparelser på det administrative område, jf. katalog bestilt af ITA-udvalget
SUNDHEDSOMRÅDET MIO. KR. | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
ITA | Stop for tilskud til Cand. Scient. San. Uddannelsen | 0,8 | 0,8 | 0,8 | 0,8 |
ITA | Reduktion i antallet af arbejdsgiverbetalt hjemmeopkoblinger/ADSL-linjer | 2,6 | 2,6 | 2,6 | 2,6 |
ITA | Afskaffelse af ansattes kutymefridage | 5,2 | 5,2 | 5,2 | 5,2 |
ITA | Arbejdsmiljøkemi - reduktion i indsatsen | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 |
ITA | Reduktion vedr. Folkemødedeltagelse | 0,7 | 0,7 | 0,7 | 0,7 |
ITA | Ophør kommunikationsaktiviteter/ forløbsprogrammer og kronikere | 1,3 | 1,3 | 1,3 | 1,3 |
ITA | Find-vej app lukkes | 0,9 | 0,9 | 0,9 | 0,9 |
ITA | Nedprioritering af livestreaming af regionsrådsmøderne | 0,2 | 0,2 | 0,2 | 0,2 |
ITA | Reduktion af pulje vedr. kronisk sygdom | 1,9 | 1,9 | 1,9 | 1,9 |
I alt finansiering | 14,1 | 14,1 | 14,1 | 14,1 |
Tabel 1 Finansiering
SUNDHEDSOMRÅDET MIO. KR. | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Budgetmanko | -115 | -115 | -115 | -115 | |
Gevinstrealisering Sundhedplatform og effektiviseringer | 102 | 102 | 102 | 102 | |
Besparelse administration (inkl. helårsvirkning vedr. samling af regnskabsfunktion 6 xxx.xx.) | 19 | 19 | 19 | 19 | |
Balance i budgetforslaget | 6 | 6 | 6 | 6 | |
Politisk prioriteringspulje, varig | 10,0 | 10,0 | 10,0 | 10,0 | |
Politisk prioriteringspulje engangs | 15,0 | ||||
Besparelser på det administrative område, jf ITA-udvalgets forslag | 14,1 | 14,1 | 14,1 | 14,1 | |
Reduktion af kapacitetspulje | 19,3 | 19,3 | 19,3 | 19,3 | |
I alt til rådighed til nye initiativer | 64,4 | 49,4 | 49,4 | 49,4 | |
Varige | 49,4 | 49,4 | 49,4 | 49,4 | |
Engangs | 15,0 |
12
Tabel 2 Nye initiativer
SUNDHEDSOMRÅDET | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Nyt initiativ: | |||||
Nyt initiativ | Akutlægebil på Bornholm | 7,1 | 6,2 | 6,2 | 6,2 |
Nyt initiativ | Opretholde Sociolancen (under forudsætning af, at Københavns Kommune medfinansierer) | 2,7 | 2,4 | 2,4 | 2,4 |
Nyt initiativ | Videreføre ordningen med recoverymentorer | 4,0 | 4,0 | 4,0 | 4,0 |
Nyt initiativ | Akut psykiatrisk hjælp | 3,0 | 3,0 | 3,0 | 3,0 |
Nyt initiativ | Børne og ungdomspsykiatri - kapacitetsudvidelse | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 |
Nyt initiativ | Medicinkompensationsordning - loft | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 2,0 |
Nyt initiativ | Udvikling af Sundhedsplatformen og kliniske byggere | 10,0 | |||
Nyt initiativ | Styrkelse af patientsikkerhedsarbejdet - og læring i forhold til hurtigere diagnosticering | 6,0 | 5,5 | ||
Nyt initiativ | Bevare stressklinik på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 1,3 | 1,3 | 1,3 | 1,3 |
Nyt initiativ | Center for Komplekse Symptomer | 2,0 | 4,0 | 4,0 | 4,0 |
Nyt initiativ | Ekstra ambulanceberedskaber (tilkøb af 4 ekstra deldøgnsberedskaber) | 19,3 | 19,3 | 19,3 | 19,3 |
Nyt initiativ | Neutralisering af basisbudget vedr. regnskabsfunktion | 6,0 | 6,0 | 6,0 | 6,0 |
I alt nye initiativer | 64,4 | 54,7 | 49,2 | 49,2 | |
Balance | 0,0 | -5,3 | 0,2 | 0,2 |
Tabel 3 Finansieringsudfordring 2019-2021
SUNDHEDSOMRÅDET FINANSIERINGSUDFORDRING | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Finansieringsudfordring, jf. FU 13. juni 2017 | 000 | 000 | 0000 | ||
Gevinstrealisering Sundhedsplatformen | -125 | -125 | -125 | ||
Måltal besparelse på det administrative område | -20 | -40 | -60 | ||
Sum finansieringsforslag | -145 | -165 | -185 | ||
Resterende finansieringsudfordring | 000 | 000 | 0000 | ||
NB: Der er i udfordringen ikke indregnet penge fra økonomiaftaler fra 2019 og frem | |||||
13
Tabel 1
REGIONAL UDVIKLING - MIO. KR. | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
Nye initiativer/ændringer | ||||
Videreudvikling af Copenhagen Skills 2018-2020 (EVU 8.1) | 3,0 | 3,0 | 3,0 | |
Styrket turisme - “Region Hovedstaden - En Smart Destination” (EVU 8.4) | 5,0 | 5,0 | 6,0 | |
Tilførsel til kollektiv trafik | 20,5 | 20,5 | 20,5 | 20,5 |
I alt nye initiativer | 28,5 | 28,5 | 29,5 | 20,5 |
Finansiering | ||||
Politisk prioriteringspulje | 24,3 | 28,2 | 39,4 | 48,4 |
I alt politisk prioriteringspulje | 24,3 | 28,2 | 39,4 | 48,4 |
Afskaffelse af kutymefridage | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 0,6 |
Besparelse på jordforurening | 3,6 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
I alt finansiering | 28,5 | 28,8 | 40,0 | 49,0 |
Rest til disposition - det regionale udviklingsområde | 0,0 | 0,3 | 10,5 | 28,5 |
KOLLEKTIV TRAFIK | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
Tilpasningsbehov kollektiv trafik, jf. budgetforslag 2018-2021 | 22,6 | 33,5 | 64,5 | 84,3 |
Udmøntning af besparelser på kollektiv trafik: | ||||
Linje 55E - nedsat frekvens | -2,1 | -2,8 | -2,8 | -2,8 |
I alt besparelser på kollektiv trafik | -2,1 | -2,8 | -2,8 | -2,8 |
Reduktion af tilpasningsbehov på kollektiv trafik | 20,5 | |||
I alt tilpasningsbehov 2018-2020 på kollektiv trafik | 0,0 | 30,7 | 61,7 | 81,5 |
14
ANTAL ANSATTE I ORGANISATIONEN REGION HOVEDSTADEN
44.639
Hoveder opgjort på hospitals- og virksomheds- området (2017, 1. kvartal)
REGION HOVEDSTADEN I TAL
1.812.168
(2017, 3. kvartal)
2.124.019
Forventet indbyggertal i 2045
4,6 % (2017, 1. kvartal)
GENNEMSNITSALDER OG MIDDELLEVETID I REGIONEN
39,8 år (2016)
80,7 år (2015/2016)
15
19279 RegionH Design
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
0000 Xxxxxxxx
E-mail: xxxxxxx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx
Livskvalitet og vækst
EN DEL AF
• 2.568 km2
• 29 kommuner
• 1.807.404 indbyggere
• 40 % af det danske brutto nationalprodukt skabes i Region Hovedstaden
Gribskov
Helsingør
Halsnæs
Hillerød
Fredensborg
Nord
Hørsholm
Frederikssund
Egedal
Allerød
Furesø
Rudersdal
Lyngby-Taarbæk
Gentofte Gladsaxe
Midt
Ballerup Herlev
København
Byen
Albertslund
Rødovre
Høje-Taastrup
Glostrup
Brøndby
Frederiksberg
Vallensbæk Ishøj
Hvidovre
Tårnby
Dragør
Syd
Bornholm
Allinge
Rønne
Neksø
41 politikere mødes i regionsrådet en gang om måneden. De sætter rammerne for udviklingen i regionen.
LIVSKVALITET OG VÆKST ER LEDETRÅDEN
Danmark har fem regioner, der løser opgaver inden for sundhed, miljø, erhverv og det sociale område. Region Hovedstaden er den største af regionerne, og vi har høje ambitioner, uanset om vi taler vækst og beskæftigelse i innovative virksomheder eller livskvalitet i form af grønt miljø og et sundhedssystem i verdensklasse.
Vækst og livskvalitet er ledetråden for samarbejdet i regionsrådet. Her er vi enige om fire målsætninger:
PATIENTENS SITUATION STYRER FORLØBET
Måske får du brug for at komme på hospitalet? Så er det din situation, der skal styre for- løbet. Mennesker har forskellige forudsætninger og ressourcer, og dem skal vi inddrage og tage højde for, så vi opnår det bedst mulige resultat af behandlingen.
Når du modtager behandling, skal det ske på baggrund af den højeste faglige standard. Derfor arbejder vi systematisk for at tilbyde de bedst mulige forløb og gøre risikoen for fejl og skader mindst mulig.
Hovedstadsregionen har stærke vidensmiljøer, bl.a. inden for sundhedsvæsnet, hvor forsk- ning omsættes til bedre behandlinger og nye patenter. Dem skal vi støtte, så vi styrker den fælles indsats for langsigtet udvikling af vækst og livskvalitet.
Vi er stærke på medicinalindustri, Life Science og grønt erhvervsliv, og vi har gode samarbej- der med forskere og offentlige institutioner, der skaber innovative løsninger på globale udfor- dringer inden for klima og miljø. Det skal vi benytte som afsæt for strategiske samarbejder, der gør regionen attraktiv for borgere, turister, arbejdskraft og investeringer både i Danmark og internationalt.
I folderen får du mere at vide om de tilbud, du har adgang til som borger eller virksomhed i regionen. Samtidig kan du møde nogle af de 40.000 medarbejdere, der hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed. Og du kan se, hvordan Region Hovedstaden bidrager til, at alle får de bedst mulige rammer for livskvalitet og vækst i vores del af Danmark.
Xxxxxx X. Xxxxxxxx er børnelæge på Hvidovre Hospital og har stor tillid til børns ressourcer:
Børn er fantastisk gode til at blive raske. Og selv når de er rigtig syge, vil de hellere løbe rundt med et drop i armen end have ondt af sig selv i sengen.
Med syv hospitaler og 36.000 ansatte driver Region Hovedstaden landets største sund- hedsvæsen. Det er lidt af en myretue, men det skal du helst ikke mærke. Patienter og pårørende er vores omdrejningspunkt, og vi gør os umage for, at du føler dig informeret og inddraget. Lige nu bygger vi nye hospitaler med moderne teknologi og menneskevenlig indretning. Det skal gavne kvaliteten, samarbejdet og trygheden yderligere i fremtiden.
Region Hovedstadens største opgave er at drive et sundhedsvæsen, der forebygger og behandler sygdomme og skader. Det sker i tæt samspil med kommuner, praktiserende læ- ger og behandlere. Vi arbejder alle for at sikre, at din behandling har en høj faglig standard, og at dit forløb er koordineret.
Ved sygdom kontakter de fleste af os først en praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut, fodterapeut, kiropraktor eller psykolog. Her bliver ni ud af ti færdigbehandlet. Resten får en henvisning til et af regionens syv hospitaler, herunder Region Hovedstadens Psykiatri, der behandler børn, unge og voksne med psykisk sygdom.
Bliver du indlagt på et af vores hospitaler, skal kvaliteten være i top. Du skal hele vejen føle dig inddraget i beslutningerne, og vi arbejder målrettet for, at du føler dig ventet og velkom- men på hospitalet. Vi forbedrer blandt andet skilte, venteværelser og telefonbetjening og har også indført frie besøgstider.
I Region Hovedstaden er det din situation, der styrer forløbet.
Gennem udvalg og brugergrupper inddrager vi desuden patienter og pårørende i beslutnin- ger om hospitalernes dagligdag og drift. Det kan fx handle om nye behandlingsmetoder, kost og indretning.
FÅ INFORMATION OM DINE RETTIGHEDER
Du har en række rettigheder i forhold til fx sygehusvalg, ventetider og behandling i udlan- det. Xx har også ret til at klage og søge erstatning. Som patient og pårørende kan du altid kontakte patientvejlederen på hospitalet, hvis du har brug for information eller vejledning.
Se mere på hospitalets hjemmeside.
REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Amager og Hvidovre Hospitaler Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bornholms Hospital Herlev og Gentofte Hospitaler Nordsjællands Hospital Region Hovedstadens Psykiatri Rigshospitalet på Blegdamsvej og i Glostrup | • Budget på 37,1 mia. kr. • 36.000 ansatte • 1 mio. opkald til 1813 • 85.000 akutte udkørsler fra 112 • 430.000 udskrevne fra regionens hospitaler, ekskl. Region Hovedstadens Psykiatri | • Region Hovedstaden forsker for 2,1 mia. kr. om året • Der er ansat 4000 mennesker inden for forskning og udvikling • Hvert år gennemfører vi 7000 uddannel ses og praktikforløb for studerende på de sundhedsfaglige professionsbachelorud dannelser og social og sundhedsskoler • Vi sender 3100 yngre læger på efterud dannelse om året |
Udviklingen af ny medicin, nyt udstyr og nye behandlingsmetoder hjælper patienterne. Der- for bliver der forsket på alle hospitaler i regionen.
Region Hovedstadens sundhedsforskning er i verdensklasse og tiltrækker dygtige medar- bejdere fra resten af verden. Vi samarbejder også med private virksomheder om at udvikle løsninger, der kan forbedre sundhedsvæsenet. Det skaber arbejdspladser og vækst i bl.a. biotek- og medicinalindustrien her i regionen.
FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN SKYDER OP
I disse år tager fremtidens sundhedsvæsen form på Region Hovedstadens hospitaler. Vi byg- ger om og bygger nyt for at skabe bedre betingelser for patienter, pårørende og medarbejdere.
Vi samler behandlingerne på færre hospitaler for at øge ekspertisen, og vi indfører ny tekno- logi og nye samarbejdsformer, der tager mere udgangspunkt i dit patientforløb og mindre i vores systemer.
I fremtiden får du én indgang til hospitalet, hvor lægerne kommer til dig i stedet for omvendt - så slipper du for at gå rundt til røntgen og blodprøver. Alle patienter på de nye hospitalsbyggerier får også enestue med eget bad og toilet, og der bliver bedre rammer for privatliv og for fortrolige samtaler med sundhedspersonalet.
VI UDDANNER DE NYE MEDARBEJDERE
Kvaliteten på vores hospitaler afhænger af medarbejdere med gode uddannelser og opda- teret viden. Region Hovedstaden tilbyder klinisk uddannelse og praktik til studerende under uddannelse til fx læge, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker, jordemoder og radiograf. Vi tilbyder også elevstillinger og praktikforløb i tilknytning til erhvervsuddannel- ser - og ikke bare i relation til sundhed og omsorg, men også inden for kontor og administra- tion, køkken og ernæring, it samt håndværks- og servicefag.
Region Hovedstaden har ansvaret for akutberedskabet. Det træder til, hvis du kommer til skade eller pludselig bliver syg. Vi har fem akutmodtagelser og seks akutklinikker (de tidligere skadestuer).
Ved alvorlige ulykker eller livstruende sygdom skal du ringe 112. Akutberedskabet kan sen de ambulancer, akutlægebiler, psykiatrisk akutberedskab og akutlægehelikopter. Ved større ulykker koordinerer Akutberedskabet også indsatsen på tværs af regionens hospitaler.
Akuttelefon 1813 – når du har brug for råd og vejledning
Bliver du akut syg, mens din egen læge holder lukket, skal du ringe til 1813. Her kan du døgnet rundt få hjælp over telefonen af specialuddannede sygeplejersker og læger og evt. blive henvist til en akutklinik.
Xxxxxxxxx X. Xxxxxxxxx, læge og professor på Rigs hospitalet, forsker i gravide med diabetes. Hendes resultater har forbedret behandlingen i Danmark og internationalt:
Samværet med kvinderne, fødselslægerne og de unge forskere giver mig stor glæde i hverdagen.
Xxxxx Xxxxxxxxx, specialkonsulent ved Center for Regional Ud vikling, arbejder med supercykelstier. Hun er selv en ivrig cyklist og kører med en oppustelig airbag cykelhjelm:
Supercykelstierne er lækker asfalt under dækkene. Samtidig får vi færre sygedage, bedre klima og mindre trængsel på vejene.
Vi arbejder målrettet for et grønnere og renere miljø og har skarpt fokus på at sænke CO2-udslippet. En af vores vigtigste opgaver er at rense forurenede grunde og at sørge for skånsom indvinding af råstoffer som sand, grus og ler. Vi arbejder også med elbiler og supercykelstier og med en grønnere kollektiv transport. På hospitalerne udvikler vi energi- og miljøvenlige løsninger. Fællesnævneren er grøn vækst og god livskvalitet.
Ren jord og rent vand er grundsten i et sundt liv, og vi tager opgaven med at rydde op efter tidligere tiders jordforureninger meget alvorligt. Hvert år undersøger Region Hovedstaden cirka 2.000 grunde. Er grundvandet i fare, renser vi jorden, så forureningen ikke siver ned og ødelægger drikkevandet.
SKÅNSOM INDVINDING AF RÅSTOFFER
Veje, cykelstier, jernbaner, boliger og hospitaler skyder op i hele regionen. Byggerierne har brug for råstoffer som sand, sten og jord, og med råstofplaner sikrer vi, at indvindingen tager hensyn til natur, miljø og omgivelser.
Trængslen på vejene i hovedstadsområdet stiger, og udledningen af CO2 fra biler og lastbi- ler tynger miljøregnskabet. I 2050 er det Region Hovedstadens mål at være verdens første metropolregion med en transportsektor, der er helt fri for miljøbelastende fossile brændstof- fer.
Vi vil gøre det attraktivt for dig at lade bilen stå og i stedet vælge grønne transportformer. Er du cyklist, kan du køre afsted på supercykelstier med færre lyskryds, god vejbelægning, cykelpumper og fodhvilere. I forhold til den offentlige transport arbejder vi for en bedre sam- menhæng mellem busser, tog og metro, så du nemt kan komme rundt. Også elbiler spiller en stor rolle i omstillingen til en grønnere og renere region.
På fremtidens hospitaler har Region Hovedstaden selvfølgelig fokus på miljøet. Når vi byg- ger om og bygger nyt, sker det med miljøvenlige løsninger - fx solceller, grundvandskøling og rensning af spildevand.
• Budget på 700 mio. kr.
• 100 ansatte
• 340 grunde, hvor forurening afgrænses, risikovurderes og oprenses i 2017
• I samarbejde med 22 kommuner har Region Hovedstaden udviklet et net af i alt 28 supercykelstier
• Hovedstadens Letbane, der åbner i 2023/2024, løber langs Ring 3 fra Lyngby i nord til Ishøj i syd. Det er en grøn og effektiv transportform, der gør det nemt at komme på tværs af hovedstadsområdet.
Vi arbejder desuden med miljøvenlige indkøb, genanvendelse af affald og grøn drift.
Jeg arbejder med at skabe praktikpladser sammen med erhvervsskoler og virksomheder. Min dag er lykke des, når jeg åbner døre og unge kommer videre med deres uddannelse, siger Xxxxxxx Xxx XxxxxxxxxXxxxxx, der er konsulent ved Center for Regional Udvikling.
EN REGION I VÆKST OG UDVIKLING
Når det går godt for erhvervslivet i Region Hovedstaden, skaber det nye jobs og bedre levevilkår – også i resten af landet. Særligt vigtigt er det, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de behøver. Samtidig skal det være nemt for varer og mennesker at komme frem. Derfor står mindre trængsel og mere kollektiv transport også højt på vores liste.
Halvdelen af Danmarks eksport stammer fra virksomhederne i hovedstadsregionen. Det er også her, der bliver skabt flest nye arbejdspladser, så det er vigtigt for alle, at det går godt i Region Hovedstaden.
VÆKST OG LIVSKVALITET FØLGES AD
Vi udvikler en grøn og nytænkende storbyregion, hvor vækst og livskvalitet følges ad. Det er vores ansvar at finde løsninger, som forener borgernes forventninger til fri natur, frisk luft og rent vand med erhvervslivets behov for transportforbindelser, arbejdskraft og plads til at vokse på.
Vi er bl.a. med til at sikre, at virksomhederne også fremover kan få den arbejdskraft, de be- høver. Det gør vi ved at sikre praktikpladser på erhvervsuddannelserne og styrke udbuddet af uddannelser, så det matcher fremtidens arbejdsmarked. Desuden sørger vi for sammen- hæng mellem regionens forskning og de virksomheder, der ligger her, og vi arbejder for at tiltrække talenter, turister og investeringer fra udlandet.
Halvdelen af Danmarks eksport stammer fra virksomhederne i hovedstadsregionen.
Uanset, om du bor, besøger eller arbejder i Region Hovedstaden, skal du nemt kunne kom- me rundt uden at spilde tiden i bilkøer, busser eller tog. Vi arbejder for en sammenhængen- de kollektiv transport og gode forhold for cyklisterne, så du får reelle alternativer til bilen.
GREATER COPENHAGEN GIVER GENNEMSLAGSKRAFT
Internationalt ligger vi i skarp konkurrence med storbyer som Hamborg, Berlin og Stockholm om at få virksomheder, turister og medarbejdere til at vælge netop os.
• Budget på 150 mio. kr.
• 100 ansatte
• 1.076 praktikpladser skabt i samarbejde med lokale erhvervsskoler i 2016
• Vækstforum Hovedstaden investerer hvert år ca. 100 mio. kr. i projekter inden for erhvervsudvikling, uddannelse og internationalt samarbejde
• I Greater Copenhagen samarbejder Region Hovedstaden med Region Sjælland og Region Skåne og 79 kommuner om at tiltrække internationale talenter, tilflyt tere, virksomheder, investorer og turister til vores fælles metropol
Region Hovedstaden kan ikke klare sig alene, så vi har slået os sammen med Region Skåne, Region Sjælland og alle de kommuner, der hører til. Vi kalder os Greater Copenhagen og favner næsten fire mio. mennesker. Dét giver gennemslagskraft.
Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxx er lærer på specialskolen Geelsgård skolen. Børnene i Gittes klasse har begrænset tale og motori ske vanskeligheder:
Vi arbejder med den alternative kommunikation, bl.a. med stof poser, man kan føle på, og sanglege. Det er dejligt, når vi kan give børnene oplevelser, så de udvikler sig, trives og er glade.
MED SÆRLIGE BEHOV
Vores forudsætninger er meget forskellige, og nogle af os har brug for hjælp til at mestre hverdagen og tilværelsen. Region Hovedstaden driver 19 tilbud for børn, unge og voksne, som på grund af fx psykiske lidelser, handicap, sociale udfordringer eller misbrugsproble- mer har brug for højt specialiserede indsatser.
Det er en regional kerneopgave at drive tilbud til mennesker, der har brug for professionel hjælp til at mestre en række udfordringer i dagligdagen og livet. Her træder vi til med høj faglighed og fleksible ydelser, der er tilpasset den enkeltes behov.
BEBOERE OG BRUGERE SKAL FØLE SIG INDDRAGET
Som bruger af vores tilbud skal man opleve at blive inddraget i alle beslutninger, der vedrører ens egen situation. Det er brugernes og beboernes liv, og det støtter vi dem i at leve på den bedst mulige måde.
Vi lægger også vægt på at sikre sammenhængende og koordinerede forløb - både i for- hold til andre ydelser og i forhold til beboerens eller brugerens livsforløb.
NYE LØSNINGER, DER GAVNER BEBOERE OG BRUGERE
Hjælpemidler, velfærdsteknologi og faglige metoder spiller en stor rolle i vores daglige ar- bejde. Sammen med bl.a. private virksomheder udvikler vi fx teknologiske løsninger til gavn for vores beboere og brugere, så de bliver hjulpet til at klare mest muligt selv.
REGION OG KOMMUNER SAMARBEJDER
• 1.600 medarbejdere
• Budget på 870 mio. kr.
• 19 tilbud geografisk fordelt over hele Region Hovedstaden
Det specialiserede socialområde er samlet i Den Sociale Virksomhed under Region Hoved- staden. Vi løser opgaven for kommunerne, der også betaler for driften af tilbuddene.
Bolig, behandling og rehabilitering for børn, unge og voksne med sindslidelser og særligt komplekse psykosociale vanskeligheder.
Midlertidigt ophold for mennesker med sociale problemer, som ikke har egen bolig eller ikke kan opholde sig i deres nuværende bolig, behandling af stof og alkoholmisbrug og sikrede afdelinger for unge i varetægtssurrogat.
Bolig, dagtilbud, rehabilitering, behandling og genoptræning, rådgivning og specialunder visning for mennesker med forskellige handicap.
I Region Hovedstaden har vi en åbenhedspolitik, hvor vi ønsker at give dig størst mulig indsigt i vores arbejde og mulighed for indflydelse på de politiske beslutninger. Du er al- tid velkommen til regionsrådets møder, og hvis du har en vigtig sag, du gerne vil fortælle politikerne om, har du mulighed for at deltage i et udvalgsmøde eller drøfte en sag med regionsrådsformanden. Du kan også sige din mening, når vi sender forslag i høring, eller når vi jævnligt inviterer til debat- og dialogmøder.
Region Hovedstaden bliver ledet af et regionsråd med 41 folkevalgte politikere. De er på valg hvert fjerde år, og deres opgave er at udarbejde eksempelvis planer for sundhedsområdet, planer for vækst- og udvikling og råstofplaner. Det er også politikerne, der bestemmer, hvor- dan pengene skal bruges på forskellige områder.
Hvert år i september vedtager regions- rådet budgettet for de følgende fire år.
Hvert år i september vedtager regionsrådet budgettet for de følgende fire år. Budgettet for 2017 er på 38,1 mia. kroner.
Region Hovedstadens samlede økonomi er opdelt på de tre kerneområder: sundhed, regional udvikling og social- og specialundervisningsområdet. Pengene er øremærkede og kan ikke bare flyttes rundt mellem områderne – fx fra busdrift til kræftbehandling. Regio- nen udskriver ikke skat, men på din skatteopgørelse finder du en sundhedsskat på 8 % af din indkomst. Udgifterne til sundhedsvæsenet betales bl.a. via denne skat, som staten opkræver.
Regionsrådet holder møder en gang om måneden i Hillerød, hvor Region Hovedstadens administration holder til. Møderne er åbne for offentligheden, og du er velkommen til at følge debatten fra tilskuerrækkerne. Møderne bliver også optaget på video og kan ses på regio- nens hjemmeside. Ofte begynder de med en spørgetid for borgerne.
DEMOKRATI I REGIONEN
• Regionsrådet har 41 medlemmer
• Syv stående udvalg, inkl. forretningsudvalget
• 938.081 stemmer ved regionsrådsvalget i 2013
• 40.000 medarbejdere i hele Region Hovedstaden
• Budget 2017 38,1 mia. kr.
Regionsrådsformanden har træffetider, hvor du kan komme til en kort og uformel drøftelse af dét, du finder vigtigt. Som borger har du desuden mulighed for at møde de stående ud- valg og forretningsudvalget og fremføre dine synspunkter om sager, som udvalget behand- ler. Formandens træffetider og udvalgenes mødetider står på regionens hjemmeside.
VI ER EN DEL AF NOGET STØRRE
- GREATER COPENHAGEN
Region Hovedstaden er en del af Greater Copenha- gen. Her samarbejder vi med regionerne Sjælland og Skåne og 79 kommuner om at skabe vækst og beskæftigelse - i skarp konkurrence med inter- nationale metropoler som Stockholm, Berlin og Hamborg.
• 20.874 km2
• 4 mio. indbyggere
• 17 universiteter og højere læreanstalter
• 14.000 forskere
Foto: Xxxxx Xxxxxxxxx Tekst, bortset fra forord: Fin:Kommunikation
Redaktion: Center for Kommunikation, Region Hovedstaden Layout: RegionH Design • xxxxxx@xxxxxxx.xx • 19142
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
0000 Xxxxxxxx
EN DEL AF
Telefon: 00 00 00 00