Vedtægter
Vedtægter
for Foreningen
Musikhuset Elværket
Foreningens navn og hjemsted.
Foreningens navn er ”Musikhuset Elværket”, og dens hjemsted er Helsingør kommune.
Foreningens formål.
1. Administration af det af kommunen til rådighed stillede område med tilhørende bygninger og i henhold til brugsaftale.
2. Administration af musikhuset, først og fremmest til fordel for kommunens amatørudøvere af rytmisk musik.
3. Administration af udlejning af øvelokaler i overensstemmelse med foreningens vedtægter og brugskontrakt.
4. Formidling mellem foreningens medlemmer og kommune, andre offentlige institutioner, foreninger, fonde, organisationer og virksomheder mv.
5. Afholdelse af koncerter og andre typer af arrangementer, således husets musikudøvere dels kan få øvelse med live optrædener, dels kan skabe netværk med andre lokale på tværs af kunstarter, nationale og internationale musikere / kunstnere.
Foreningens medlemmer og kaptital.
1. som medlemmer kan optages alle aktive musikudøvere samt øvrige interesserede, der aktivt vil arbejde på at fremme foreningens formål.
2. foreningens kapital tilvejebringes gennem årlige kontingenter, der fastsættes på den årlige generalforsamling, og ved udlejning af øvelokaler samt ved tilskud på baggrund af ansøgninger om midler fra kommune, diverse statslige & private institutioner, virksomheder, fonde m.fl.
3. ved udlejning af øvelokaler udfyldes en standartkontrakt mellem foreningen og brugerne.
Generalforsamling.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Foreningens årlige ordinære generalforsamlinger afholdes den sidste søndag i februar måned.
Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen ved almindeligt brev / e-mail til medlemmerne & kommunens repræsentant og med mindst 14 dages varsel.
Xxxxxxx medlem har ret til at få et emne /emner behandlet på generalforsamlingen, såfremt medlemmet skriftligt fremsætter anmodning herom overfor bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Ethvert medlem som ønsker at stille op til en bestyrelsespost skal meddele bestyrelsen det senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Såfremt der ikke 8 dage før generalforsamlingen er modtaget nogle henvendelser vedr. opstilling til bestyrelsen, må evt. manglende bestyrelsespostkandidater søges fundet på generalforsamlingen.
Indkaldelsen til generalforsamlingen skal indeholde dagsorden, kandidater til bestyrelsesposterne skal oplyses senest 7 dage før generalforsamlingen, og forslag til emner samt evt. materiale skal udsendes mindst 3 dage før generalforsamlingen.
På generalforsamlingen stemmes om, hvem der skal sidde i en ny bestyrelse, hvor der stemmes om halvdelen af bestyrelsesmedlemsposterne, da disse bliver valgt for to år ad gangen, og derudover stemmes der om samtlige af suppleantposterne. Xxxxxxx medlem er berettiget til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. Der tilkommer hvert medlem én stemme på generalforsamlingen, dog skal man have indbetalt medlemskontingent senest 3 uger før. Kun fremmødte medlemmer har stemmeret.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer. Alle afstemninger afgøres ved almindelig stemmeflerhed, undtaget er kun beslutningen om opløsning af foreningen. Til beslutning om opløsning af foreningen kræves to på hinanden følgende generalforsamlinger. På den første generalforsamling skal 2/3 af de fremmødte medlemmer stemme for forslaget og på den efterfølgende generalforsamling afgøres forslaget ved almindelig stemmeflerhed.
Der føres protokol over generalforsamlingens beslutninger. Protokollen underskrives af bestyrelsesmedlemmerne og dirigenten efter at have været sendt i høring blandt de mødedeltagere, som er medlemmer af foreningen. Medlemmerne skal have mindst en uge til at fremkomme med evt. kommentarer.
Dagsorden.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens årsberetning
3. Fremlæggelse af årsregnskab samt godkendelse budget for kommende år
4. Behandling af indkomne forslag
5. Valg af medlemmer til bestyrelsen
6. Fastsættelse af kontingent & øvelokaleleje
7. Godkendelse af foreningens overordnede forretningsorden
8. Eventuelt.
Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller hvis mindst 1/3 af samtlige medlemmer skriftligt til formanden anmoder herom.
Bestyrelsen er herefter forpligtet til senest 14 dage efter at indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Varsel om ekstraordinær generalforsamling skal være på mindst en uge.
Bestyrelsen
Foreningen ledes af den på generalforsamlingens valgte bestyrelse på seks eller otte medlemmer samt et medlem udpeget af byrådet.
Der vælges herudover tre eller fire suppleanter.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med minimum formand, næstformand, sekretær og kasserer. I foreningens overordnede forretningsorden, beskrives bestyrelsesmedlemmernes rolle.
Bestyrelsen vælges for to år ad gangen og genvalg kan finde sted. Første gang vælges halvdelen af bestyrelsen for et år og anden gang den anden del. Eventuelt personale ansat af foreningen / kommunen eller på dennes foranledning kan ikke være medlem af bestyrelsen.
Bestyrelsesmøderne er enten ordinære eller ekstraordinære.
Indkaldelse til møderne med dagsorden for disse udsendes senest 1 uge før mødernes afholdelse. Dagsorden til møderne skal mindst omfatte følgende punkter:
1. Godkendelse af dagsorden
2. Godkendelse af referat
3. Meddelelser
4. Status vedr. økonomi
5. Status vedr. øvelokaler
6. Status vedr. arrangementer
7. Status vedr. musikudstyr
8. Evt.
Møderne ledes af formanden eller ved hans fravær næstformanden.
Der afholdes mindst 8 bestyrelsesmøder årligt. 1. gang senest en måned efter generalforsamlingen. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, som dog ikke må være i uoverensstemmelse med foreningens overordnede forretningsorden, der skal godkendes af foreningens medlemmer på generalforsamlingen.
På bestyrelsesmøderne træffes beslutninger ved almindelig stemmeflerhed.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede.
Foreningen tegnes ved underskrift af formanden og så mange yderligere medlemmer, at det udgør et flertal af bestyrelsen.
Arbejdsgrupper.
Der nedsættes et antal arbejdsgrupper blandt medlemmerne, og arbejdsgruppernes opgaver og ansvar fremgår af foreningens overordnede forretningsorden:
Foreningens regnskab.
Foreningen skal aflægge regnskab i overensstemmelse med god regnskabsskik.
Foreningens regnskab skal revideres af ekstern revisor, og revision af regnskabet skal være tilendebragt inden den ordinære generalforsamling.
Regnskab med revisionspåtegning fremsendes til Kulturudvalget til forelæggelse i 1. kvartal det efterfølgende år.
For foreningens gæld hæfter alene foreningens formue. Ingen medlemmer kan gøres til genstand for kreditorforfølgning, med mindre de efter lovgivningens almindelige regler har pådraget sig et selvstændigt ansvar
Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.
Vedtægtsændringer.
Vedtægterne må ikke ændres uden Helsingør byråds godkendelse.
Ophævelsesparagraf.
Ved opløsning af foreningen fordeler generalforsamlingen eventuelle værdier til lignende formål i Helsingør Kommune.
Vedtægterne er godkendt af byrådet den Helsingør byråd, den
Bestyrelsen for Foreningen Musikhuset Elværket, den
Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxx
Formand Næstformand
Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx
1. kasserer 2. Kasserer
Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxxx
Sekretær Øvelokaleansvarlig
Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx
Arrangementsansvarlig Teknikansvarlig