BYGGE & ANLÆG
DANSK MET AL
BYGGE & ANLÆG
Indhold
I denne folder kan du se hvilke fordele, der er ved at være med- lem af Dansk Metal.
Du kan læse om følgende:
Medlemmer af Dansk Metal 5
Kontingent – forbund, afdeling og a-kasse 6
Overenskomst 8
Ansættelsesbevis 11
Det grå arbejdsmarked 13
Sammenspil styrker uddannelse 14
Efteruddannelse 15
Arbejdsmiljø 16
Øvrige fordele ved et medlemskab af Dansk Metal 18
3
Medlem af Dansk Metal og ansat inden for bygge- og anlægsområdet
Dansk Metal favner bredt, og har medlemmer ansat inden for bygge- og anlægsområdet mange forskellige steder f.eks.:
> VVS-Energiteknik (Rørsmede)
> Elevatormontører
> Facademontører
> Klejnsmede
> Ventilationsarbejde
> Entreprenørmaskinmekaniker
På disse arbejdspladser er medlemmerne omfattet af Dansk Metals overenskomster med:
> Dansk VVS (Tekniq)
> Rør- og Fjernvarmeprislisten
> DS Håndværk & Industri
> Dansk Industri
> Dansk Maskinhandlerforening
> Dansk Byggeri
> ELFO (Tekniq) tiltrædelse til Dansk Industri
> Forskellige tiltrædelsesoverenskomster, som afdelingerne har indgået
Nærmere oplysninger om hvilke faggrupper vi organiserer, kan du få ved at kontakte Dansk Metal.
Hvis du er beskæftiget inden for et af de fagområder, vi organiserer inden for bygge & anlægsområdet, så er det en rigtig god idé at være medlem af Dansk Metal.
Hvad koster det at være medlem
– og hvad betaler du for?
Det kontingent du betaler som medlem af Dansk Metal indeholder flere dele, som du naturligvis skal kende: Forbundet, afdelingen, a-kassen og eventuelt efterlønsbidrag.
Du skal være opmærksom på, at medlemskontingentet for a-kassen og efterlønsbidraget er fastsat af Folketinget.
Find forklaring til hver enkel cirkel via farvemarkeringen.
OBS: Alle tal er pr. måned – gældende for år 2005
◼ Forbundskontingent – 319,25 kr.
Dette beløb dækker gruppelivsforsikringen og alle de aktiviteter og opgaver, som forbundet varetager. Det er:
> Udgifter til de forskellige sekretariater i forbundet for at bistå medlemmer og afdelinger med faglige spørgsmål og problemer
> Oplysningsarbejde – bl.a. ungdomsarbejde og kurser på metalskolerne
> Kontingent til andre organisationer – f.eks. CO-industri, BAT- kartellet, forskellige branchesikkerhedsråd m.fl.
> Ydelser til medlemmer – dette er f.eks. begravelseshjælp, legathjælp til seniorer, dagpenge til nyudlærte m.v.
◼ Det gennemsnitlige afdelingskontingent – 139,50 kr. Afdelingskontingentet går til alle de lokale aktiviteter og faglige opgaver. Hvis du er medlem af en virksomhedsklub, kan kontin- gentet hertil – efter en særlig aftale – blive opkrævet sammen med dit almindelige kontingent. Klubberne fastsætter selv kon- tingentets størrelse.
◼ Forsikring – 36,50 kr.
For dette beløb er du dækket af forbundets frivillige fritidsulyk- keforsikring.
◼ Efterlønsbidrag – 382,00 kr.
Hvis du vælger at tilslutte dig efterlønsordningen, som sikrer dig retten til at gå på efterløn, når du fylder 60 år, forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt.
Kontakt din lokale afdeling, hvis du har spørgsmål.
◼ A-kassebidrag – 407,50 kr.
Med dette beløb sikrer du dig i tilfælde af arbejdsløshed. A-kassen beregner sig 133,50 kr. til administration.
Det koster et medlemskab af Dansk Metal i gennemsnit med efterlønsbidrag – 1.284,75 kr.
Det koster et medlemskab af Dansk Metal i gennemsnit uden efterlønsbidrag – 902,75 kr.
Overenskomsten
– det handler om din hverdag
Som ansat ved en privat arbejdsgiver indenfor bygge- og anlægsområdet vil du normalt være omfattet af en af de overenskomster, som Dansk Metal har indgået, og som giver dig følgende rettigheder:
Du har ret til at opmåle og afregne dit arbejde efter Xxx/Fjern- varmeprislisten.
Næsten al rørarbejde kan opmåles og afregnes efter disse typi- ske arbejdsopgaver, der ligger inden for følgende:
> Nyt boligbyggeri.
> Nyt kontor/socialbyggeri.
> Nyt industri/fabriksbyggeri.
> Gammelt boligbyggeri.
> Gammelt industri/fabriksbyggeri.
> Gamle kontorer/socialbyggeri.
> Fjernvarme/kraftvarmeværker.
> Naturgas.
> Sprinkleranlæg.
Det er således ikke en videnskab eller besværligt at måle op og afregne sit arbejde efter rørprislisten. Dansk Metal har, i samar- bejde med Blik- og Rørarbejderforbundet, etableret et fælles- sekretariat, hvor den fælles opmålerordning administreres.
Dansk Metal har tilknyttet 3 rørkonsulenter til ordningen.
Du kan altid få råd og vejledning af opmålerne ved at kontakte din lokale metalafdeling.
Derudover giver overenskomstens bestemmelser ret til:
> løn under sygdom
> løn ved barnets første sygedag
> løn under barsel- og ferieorlov
> pensionsordning
> betaling for overtid/forskudt tid mv.
> ret til efteruddannelse
> ret til særlige feriefridage
> ret til valg af tillidsrepræsentant
> aftale om lærlingeløn
> arbejdsforhold m.v.
Er du i tvivl om hvilken overenskomst, du er omfattet af på din arbejdsplads, så kontakt din lokale metalafdeling.
Ansættelsesbeviset
– din formelle sikkerhed
I forbindelse med din ansættelse hos en privat arbejdsgiver, har du inden en måned fra din ansættelse, krav på at få udleveret et ansættelsesbevis. Dit ansættelsesbevis skal som minimum indeholde:
> Overenskomstforhold
> Ansættelsesadresse
> En beskrivelse af dit arbejde
> Din arbejdstid
> Ansættelsesstart
> Løn/lønudbetaling
> Hvilke lokale aftaler du er omfattet af
Du bør altid lade din lokale metalafdeling tjekke dit ansættelsesbevis.
Det grå arbejdsmarked
En lang række useriøse aktører har i de seneste år gjort deres entre i den danske bygge- og anlægsbranche.
Disse useriøse aktører arbejder på vilkår, der tilsidesætter overenskomster og lovgivning, og her er det et problem i for- bindelse med illegal arbejdskraft, arm- og benvirksomheder, vikarer og udenlandsk arbejdskraft fra øvrige EU-lande.
Får du kendskab til sådanne aktører, skal du tage kontakt til din lokale metalafdeling.
Sammenspil styrker uddannelse
Vore erhvervsuddannelser i Danmark er kendte for at være nogle af verdens bedste, og det skal de fortsat være. Dette betyder, at både vore erhvervsuddannelser og vore efteruddan- nelser inden for de uddannelsesområder som Dansk Metal har medindflydelse på, fortsat skal leve op til arbejdsmarkedets kompetencebehov og ønsker om fleksibilitet.
Som medlem af Dansk Metal får du det fulde udbytte af det arbejde, som Dansk Metal gør i det partsstyrede system som dan- ner fundament for vore erhvervs-, efter- og videreuddannelser.
Vi gør vores indflydelse gældende på alle niveauer i udvalg og råd.
Dette arbejde sikrer den bedste indflydelse på erhvervsuddan- nelse, efter- og videreuddannelserne inden for Dansk Metals medlemsområde.
Som lærling/elev inden for Dansk Metals bygge- og anlægsfag, kan du altid få råd og vejledning i din lokale metalafdeling om uddannelsespørgsmål, løn og arbejdsforhold.
Du kan søge yderligere oplysning på xxx.xxxxxxxxxx.xx eller Metalindustriens Lærlingeudvalgs hjemmeside xxx.xx.xx
Efteruddannelse
Alle medlemmer kan få del i efteruddannelsestilbudene – uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund, man har. Dansk Metal betaler kursusgodtgørelse – højeste dagpengesats – når du del- tager i efteruddannelse, der er relevant for dig.
På internetadressen xxx.xxxxx.xx eller på Metalindustriens Efteruddannelses hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxx.xx kan du se hvilke efteruddannelser, der tilbydes og på hvilke erhvervsskoler (tekniske skoler), disse uddannelser gennemføres.
Du kan ligeledes søge yderligere information på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
KVU
Inden for videreuddannelsesområdet har Dansk Metal med- indflydelse på Korte Videregående Uddannelser (KVU-uddan- nelser). Uddannelserne er 2-årige teoretiske overbygnings- uddannelser på et faglært uddannelsesniveau.
Du kan søge yderligere information på xxx.xxxx.xx eller xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Her kan du finde beskrivelser af uddannelserne og udbudsskoler.
Har du spørgsmål til uddannelse- og efteruddannelses- muligheder, kursusgodtgørelse eller kursusgebyrer
– så kontakt din lokale metalafdeling.
Et godt arbejdsmiljø
– en hjertesag for Dansk Metal
Du skulle gerne holde fyraften med dit helbred i god behold. Dansk Metal arbejder for, at du har et godt arbejdsmiljø, og at du kan udføre dit arbejde uden fare for liv og lemmer. Alle har krav på et sikkert og sundt arbejde, og et godt helbred igennem et langt arbejdsliv.
Dansk Metal sørger for, at vores sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter er klædt ordentlig på, når de slår et slag for et ordentligt arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøet på byggepladser drejer sig især om:
> arbejde i akavede stillinger, som slider på ryg og ben
> løft, skub og træk af tunge materialer
> støj, svejserøg og skrappe kemikalier
> arbejde på stiger og stilladser, hvor der er fare for at falde ned
> stress og højt arbejdstempo, når byggeriet er bagud
> frost, blæst og regn i vintertiden
> ordentligt sikkerhedsudstyr og værktøj, der er i orden
På de to metalskoler i Jørlunde og Holstebro sørger vi for at sikkerheds- og tillidsrepræsentanterne får den nyeste viden om, hvordan arbejdsmiljøet bringes i orden, og hvad der er kommet af nye regler. Vi holder en lang række kurser om de arbejdsmiljø- problemer, som medlemmerne støder på i de forskellige fag, og om hvordan de løses.
På virksomhederne hjælper vi medlemmerne og deres arbejds- givere med at få styr på sikkerheden. Vi udvikler værktøjer, som gør det nemt og overskueligt at få ryddet op i arbejdsmiljøet og finde brugbare løsninger.
Alle afdelingerne i Dansk Metal har miljøudvalg, som støtter sik- kerhedsrepræsentanterne på de lokale virksomheder.
Dansk Metal udgiver bladet “Sikkert Nyt” og pjecer om de sik- kerhedsspørgsmål, som berører dig. Her finder du løsninger på, hvordan arbejdsmiljøproblemerne kan takles i det daglige sik- kerhedsarbejde og hvilke krav, Arbejdstilsynet stiller til virksom- hederne. Vi holder dig ajour med de nye regler og vejledning, som berører Dansk Metals medlemmer, og giver gode eksem- pler på løsninger fra andre virksomheder.
Dansk Metals overenskomster giver din tillids- og sikkerhedsre- præsentant ret til at rejse spørgsmål om arbejdsmiljø overfor din arbejdsgiver, og Dansk Metal træder til, hvis arbejdsgiveren gør livet surt for dem.
Kontakt din lokale metalafdeling, hvis du har spørgsmål om dit arbejdsmiljø.
Øvrige fordele
Som medlem af Dansk Metal får du en række fordele, som følger:
> Hjælp og støtte i forbindelse med problemer på arbejdspladsen.
> Hjælp i forbindelse med opsigelser
> Hjælp til lønforhandlinger og lokale aftaler
> Juridisk bistand ved arbejdsskader
> Personlig rådgivning i forbindelse med efteruddannelse
> Afdelinger over hele landet
> Kendskab til det lokale arbejdsmarked
> Forsikringsordninger gennem ALKA
> Familieferie på metals to skoler i Danmark
> Begravelseshjælp
Kontante fordele
De fleste af dine fordele kan ikke udregnes i kroner og øre, men nogle kan. Hvis du vil lave en hurtig økonomisk opgørelse, så skal du eksempelvis bruge følgende:
> Værdien af 5 feriefridage
> Værdien af din pensionsordning
> Værdien af fuld løn under sygdom
> Værdien af fuld løn ved barns første sygedag