FORRETNINGS- BETINGELSER
FORRETNINGS- BETINGELSER
XXXXXXXXXXX 000 • 1123 KØBENHAVN K • XXX.XXXXXXX.XX
2
1 Forretningsbetingelsernes anvendelsesområde
1.1 Nærværende forretningsbetingelser gælder for alle opgaver, som udføres af VILTOFT Advokatpartnerselskab (CVR-nr. 16 22 38 75), medmindre andet aftales skriftligt.
2 Udførelse af opgaven
2.1 VILTOFT og klienten aftaler løbende den juridiske bistand og omfanget af hver opgave samt klientens og andres medvirken og ydelser.
2.2 Alle opgaver udføres i overensstemmelse med de af Advokatrådet vedtagne advokatetiske regler, retsplejelovens regler om advokater samt anden relevant lovgivning. Alle advokat er ansat hos VILTOFT er beskikket af Justitsministeriet og er en del af Advokatsamfundet.
2.3 Som advokatfirma er VILTOFT omfattet af hvidvaskeloven, og vi har derfor pligt til at indhente og opbevare identitetsoplysninger om enhver klient.
2.4 Originale dokumenter tilbageleveres ved sagens afslutning. Relevante sagsakter i øvrigt opbevares af VILTOFT på arkiv i mindst 5 år fra fakturadato.
2.5 Klienten får de nødvendige rettigheder til at bruge det skriftlige materiale, som VILTOFT leverer til klienten, i forbindelse med sagen, men VILTOFT har og beholder alle ophavs- rettigheder og andre immaterielle rettigheder til materialet. VILTOFTs rådgivning ydes udelukkende til klienten og må ikke uden vores samtykke anvendes af andre.
3 Honorar, fakturering og klientmidler
3.1 VILTOFT fastsætter honoraret efter en samlet vurdering med udgangspunkt i det registrerede tidsforbrug og i øvrigt under hensyntagen til de involverede værdier, det
med sagen forbundne ansvar, sagens betydning for klienten, sagens kompleksitet, graden af specialistviden og det opnåede resultat. Den sagsansvarlige partner sikrer, at honoraret er rimeligt.
3.2 Hvis det ud fra opgavens karakter er muligt, giver VILTOFT på anmodning et honorarover- slag, inden arbejdet påbegyndes, ligesom vi så tidligt som muligt orienterer klienten, hvis det viser sig, at det samlede honorar må forventes at overstige overslaget. Over for forbrugere oplyser VILTOFT altid om det forventede honorar eller kriterierne for dets beregning, inden arbejdet påbegyndes.
3.3 VILTOFT kan anmode om depositum for honorar og udlæg, inden arbejdet påbegyndes. Ethvert depositum indsættes på vores klientkonto, hvorfra klienten godskrives tilskrevne renter i henhold til punkt 3.7. Deposita anvendes til udligning af honorar og udlæg, med mindre andet aftales.
3.4 Ud over honoraret betaler klienten omkostninger og udlæg, som VILTOFT har afholdt som led i udførelsen af opgaven, herunder afgifter og gebyrer, rimelige rejse- og opholds- udgifter samt større kopierings- og forsendelsesudgifter. Det afhænger af beløbets størrelse, om VILTOFT udlægger beløbet eller beder om forudbetaling.
3
FORRETNINGSBETINGELSER
3.5 VILTOFT afregner som udgangspunkt over for klienten, når en opgave er afsluttet.
Ved løbende rådgivning og længerevarende sager afregnes dog løbende - sædvanligvis månedsvis – medmindre andet er aftalt.
3.6 VILTOFTs betalingsbetingelser er netto 20 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstemmelse med renteloven.
3.7 Alle klientmidler bliver indsat på klientkonto og forvaltes efter Advokatsamfundets regler. Tilskrevne renter på klientkontoen tilfalder klienten i overensstemmelse med Advokat- samfundets regler.
3.8 Indestående på klientkonti er omfattet af lov om indskyder- og investorgarantiordning, og der gælder samme regler for klientbankkonti som for almindelige bankkonti. Maksimum- dækning er 100.000 euro pr. indskyder (klient). Grænsen gælder for det samlede indskud i det pågældende pengeinstitut. Har indskyderen (klienten) andre indskud i penge- instituttet end de midler, der er indsat på klientkonti, gælder maksimumgrænsen således for det samlede indskud. XXXXXXX har ikke noget ansvar for indskud på klientbankkonti, hvis et pengeinstitut bliver nødlidende.
4 Fortrolighed og interessekonflikter
4.1 Samtlige medarbejdere hos VILTOFT er underlagt tavshedspligt. Enhver oplysning fra eller vedrørende en klient hos VILTOFT, som vi modtager i forbindelse med en opgave, behandles som fortrolig, medmindre det fremgår af omstændighederne, at oplysningen ikke er af fortrolig karakter.
4.2 Samtlige medarbejdere hos VILTOFT er omfattet af værdipapirhandelslovens forbud om i insiderhandel.
4.3 VILTOFT påtager sig ikke sager, som indebærer interessekonflikter mellem firmaets klienter. Før vi endeligt påtager os en sag, undersøges mulige interessekonflikter med eksisterende klienter, og i tilfælde af interessekonflikter hjælper vi gerne med at henvise til en anden advokat.
4
FORRETNINGSBETINGELSER
5 Ansvar, ansvarsbegrænsninger og forsikring
5.1 VILTOFT er ansvarlig for den juridiske rådgivning i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler, jf. dog punkt 5.2.
5.2 Det klientmæssige ansvar for VILTOFT og for firmaets partnere og medarbejdere er begrænset til i alt 50 mio. kr. pr. opgave. En klient kan dog højst modtage 100 mio. kr. for krav rejst eller forhøjet inden for det samme eller umiddelbart efterfølgende kalenderår. Vores ansvar omfatter ikke indirekte tab, herunder bl.a. driftstab, tidstab, avancetab, tab af data, mistet goodwill og image, ligesom ansvaret ikke omfatter hæftelse for andre rådgivere, som VILTOFT har henvist til, eller som VILTOFT efter aftale med klienten har overladt dele af opgaven til. Hvis en klient ønsker en højere forsikring, kan der indgås særskilt aftale herom.
5.3 VILTOFT har tegnet ansvars- og advokatgarantiforsikring hos Tryg Forsikring A/S gennem forsikringsmæglerfirmaet Söderberg & Partners, Xxxx Xxxxxxx Xxxx 0, 0000 Xxxxxxxx, som kan kontaktes på tlf. 0000 0000. Forsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.
6 Lovvalg og værneting
6.1 Enhver tvist mellem en klient og VILTOFT skal løses i overensstemmelse med dansk ret.
6.2 Eventuelle tvister kan alene indbringes for danske domstole.
6.3 Advokatnævnet har dog kompetence til at behandle adfærdsklager og tvister vedrørende honorar. Advokatnævnets kontaktoplysninger er som følger:
Advokatnævnet, Det Danske Advokatsamfund, Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx K, xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx, xxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx.
Juni 2024
“Viltoft is a specialised real estate and construction boutique. They are probably the leading construction firm in construction law and public procurement in Denmark. They provide second to none service with high ethical standards.”
(Legal 500, 2024)
XXXXXXXXXXX 000 • 1123 KØBENHAVN K • XXX.XXXXXXX.XX