Udskriftsdato: 11. marts 2023 (Gældende)
Udskriftsdato: 11. marts 2023 (Gældende)
Aktindsigt i korrespondance vedrørende Aarhus Kommunes lokale arbejdstidsaftale for lærere (”Aarhusaftalen”). Muligheden for at hensynet til fremtidige overenskomstforhandlinger kunne indgå i vurderingen af, om det var nødvendigt at undtage oplysninger fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 3.
Ministerium: Folketingets Ombudsmand
Aktindsigt i korrespondance vedrørende Aarhus Kommunes lokale arbejdstidsaftale for lærere (”Aarhusaftalen”). Muligheden for at hensynet til fremtidige overenskomstforhandlinger kunne indgå i vurderingen af, om det var nødvendigt at undtage oplysninger fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 3.
Svar til journalist A
Aktindsigt i korrespondance vedrørende ”Aarhusaftalen”
06-06-2014
Xxx.xx. 14/02039-2/STM
Jeg har nu gennemgået din klage over Moderniseringsstyrelsens afgørelse af 25. april 2014 om aktind- sigt i korrespondance i perioden fra den 11.-14. september 2012 mellem Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening (KL) vedrørende Aarhus Kommunes lokale arbejdstidsaftale for lærere (”Aarhusaftalen”) af 10. september 2012.
Efter min gennemgang af sagen har jeg ikke fundet grundlag for at kritisere resultatet af Moderniserings- styrelsens afgørelse.
Nedenfor i afsnittet ”Ombudsmandens udtalelse” er der en nærmere begrundelse for resultatet af min undersøgelse. Sidst i brevet er der en gennemgang af de faktiske omstændigheder i sagen (”Sagsfremstil- ling”), som bl.a. indeholder en gengivelse af hovedindholdet i Moderniseringsstyrelsens afgørelse.
Ombudsmandens udtalelse
1. Kort om sagsforløbet
Du bad den 8. juni 2013 Moderniseringsstyrelsen om aktindsigt i eventuel korrespondance i perioden fra den 11.-14. september 2012 mellem Moderniseringsstyrelsen og KL om Aarhus Kommunes lokale arbejdstidsaftale for lærere (”Aarhusaftalen”) af 10. september 2012.
Moderniseringsstyrelsen identificerede nogle dokumenter som omfattet af din anmodning, men meddelte dig den 13. juni 2013 afslag på aktindsigt i de pågældende dokumenter i deres helhed.
Moderniseringsstyrelsen har efterfølgende – og efter et møde mellem styrelsen og ombudsmandsinstitu- tionen – vurderet aktindsigtsspørgsmålet på ny og traf den 25. april 2014 den nye afgørelse, som din aktuelle klage handler om. Ved denne afgørelse har styrelsen i hovedsagen imødekommet din anmodning om aktindsigt og har udleveret de dokumenter, som styrelsen har identificeret som omfattet af din anmodning. Styrelsen har imidlertid undtaget enkelte tekststykker fra aktindsigt med henvisning til bestemmelserne i § 33, nr. 3 og 5, i den pr. 1. januar 2014 gældende offentlighedslov. Styrelsens samlede argumentation er gengivet i sagsfremstillingen sidst i dette brev.
I din klage til mig har du henvist til det, som du skrev i forbindelse med din tidligere klage. Her gav du navnlig udtryk for, at hensynet til fremtidige overenskomstforhandlinger efter din opfattelse ikke kan bruges som argument for at afslå aktindsigt.
2. Moderniseringsstyrelsens afgørelse
Jeg har gennemgået din klage. Jeg har desuden gennemgået Moderniseringsstyrelsens afgørelse med bilag, som jeg modtog i kopi fra styrelsen den 25. april 2014, og de dokumenter, som jeg modtog fra dig og Moderniseringsstyrelsen i forbindelse med min behandling af din tidligere klage i samme sag (mit x.xx. 13/02796).
Som du ved, indstillede jeg min behandling af denne sag i begyndelsen af marts i år, da Moderniserings- styrelsen besluttede at genoptage sagen. Jeg er dog fortsat i besiddelse af en elektronisk kopi af akterne vedrørende den tidligere sag.
Moderniseringsstyrelsen har i sin afgørelse af 25. april 2014 oplyst, at der er undtaget oplysninger efter offentlighedslovens §§ 33, nr. 3 og 5. Styrelsen har imidlertid ikke i afgørelsen, i den medfølgende aktliste eller i de akter, som styrelsen har sendt til dig, nærmere angivet, hvilke undtagelser der er foretaget med henvisning til hvilken bestemmelse.
Under min tidligere behandling af sagen, hvor Moderniseringsstyrelsen fuldt ud havde afslået aktindsigt i de identificerede dokumenter, henviste styrelsen for dokumenterne i deres helhed til bestemmelsen i den tidligere offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 5, som er videreført som § 33, nr. 3, i den nye lov. For visse oplysninger – som var markeret særskilt over for mig i dokumenterne – henviste Moderniseringsstyrelsen også til § 13, stk. 1, nr. 6, i den dagældende offentlighedslov. Denne bestemmelse er videreført som § 33, nr. 5, i den nye offentlighedslov.
Ved min behandling af din klage over styrelsens fornyede afgørelse vedrørende de samme sagsakter har jeg lagt til grund, at de undtagne tekststykker – efter samme systematik som i den tidligere afgørelse – alle er undtaget efter § 33, nr. 3, mens visse tekststykker (alle undtaget ét) desuden er undtaget efter § 33, nr. 5.
3. Retsgrundlaget
Offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013) indeholder i § 33, nr. 3 og 5, og § 34, bl.a. følgende:
”§ 33. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til:
…
3) Det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.
…
5) Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
§ 34. Hvis de hensyn, der er nævnt i §§ 30-33, kun gør sig gældende for en del af et dokument, skal der meddeles aktindsigt i dokumentets øvrige indhold. Det gælder dog ikke, hvis
1) det vil medføre en prisgivelse af det eller de hensyn, der er nævnt i §§ 30-33,
2) det vil indebære, at der gives en klart vildledende information, eller
3) det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængende meningsindhold. ”
Bestemmelserne i § 33, nr. 3 og 5, er videreførelser af henholdsvis § 13, stk. 1, nr. 5 og 6, i den tidligere offentlighedslov (lov nr. 572 af 19. december 1985). I forarbejderne til bestemmelserne (lovforslag nr. L 144 fremsat den 7. februar 2013) er der således henvist til beskrivelserne i Betænkning nr. 1510/2009 af gældende ret efter bestemmelserne i 1985-lovens § 13, stk. 1, nr. 5 og 6.
Af betænkningen – s. 658 ff. – fremgår bl.a., at det generelt gælder, at begæringer om aktindsigt kun kan afslås med henvisning til § 13, stk. 1, nr. 1-6, hvis retten til at blive gjort bekendt med oplysninger i en sag eller et dokument efter et konkret skøn findes at burde vige for de i bestemmelserne opregnede væsentlige hensyn til offentlige og private interesser.
Dette indebærer i praksis, at aktindsigt kun kan afslås, hvor der er nærliggende fare for, at de nævnte interesser vil lide skade af betydning. Det samme er nævnt i Justitsministeriets vejledning om offentlighed i forvaltningen (vejledning nr. 9847 af 19. december 2013), pkt. 8.4.1.
Offentlighedslovens § 33, nr. 3 (tidligere § 13, stk. 1, nr. 5)
Betænkning nr. 1510/2009, s. 678 ff., drejer sig om 1985-lovens § 13, stk. 1, nr. 5, som svarer til den i dag gældende § 33, nr. 3.
Her fremgår det, at bestemmelsen ifølge forarbejderne bag bl.a. var tænkt anvendt i forhold til det offentliges forhandlinger med offentligt ansattes organisationer om løn- og personaleforhold (herunder overenskomstforhandlinger).
Det er også beskrevet, at Justitsministeriet i forbindelse med en konkret sag om aktindsigt har udtalt sig nærmere om bestemmelsens rækkevidde og bl.a. givet udtryk for, at bestemmelsen ikke blot giver adgang til at tilgodese det offentliges umiddelbare økonomiske interesser i forbindelse med den eller de forhandlinger, som et dokument vedrører, men at også det offentliges økonomiske interesser i forbindelse med senere forhandlinger må anses for omfattet af bestemmelsen, hvis dette er af væsentlig betydning for det offentliges fremtidige forhandlingsposition.
Ombudsmanden tiltrådte disse synspunkter i en utrykt udtalelse af 28. januar 1976.
Ombudsmanden har også ved andre lejligheder udtalt sig om rækkevidden af bestemmelsen i offentlig- hedslovens § 13, stk. 1, nr. 5 (i dag § 33, nr. 3) i forbindelse med det offentliges forhandlinger om løn- og personaleforhold. Jeg henviser f.eks. til udtalelserne trykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1971, s. 30, og 1982, s. 55, og til en udtalelse, som jeg afgav 24. april 2013, og som vedrørte materiale, der indgik i overenskomstforhandlingerne på lærerområdet i 2013. Udtalelsen i denne sag er offentliggjort på min hjemmeside som sag nr. 2013-10.
Af Justitsministeriets vejledning om offentlighed i forvaltningen fremgår under pkt. 8.4.4. bl.a. følgende om bestemmelsen i § 33, nr. 3:
”Med § 33, nr. 3, kan retten til aktindsigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.
Bestemmelsen er bl.a. tænkt anvendt i forhold til det offentliges forhandlinger med offentligt ansattes organisationer om løn- og personaleforhold og i forbindelse med det offentliges kontraktindgåelse, her- under med hensyn til afgivne tilbud, køb og salg af fast ejendom mv. Aktindsigt i forbindelse med kontraktindgåelse må således antages at kunne nægtes, hvis en imødekommelse af en aktindsigtsbegæring vil afskære det offentlige fra at optræde som ligestillet part i det pågældende kontraktforhold. ”
Offentlighedslovens § 33, nr. 5 (tidligere § 13, stk. 1, nr. 6)
Ifølge forarbejderne til § 13, stk. 1, nr. 6, i offentlighedsloven fra 1985 (§ 33, nr. 5 i den gældende offentlighedslov) var bestemmelsen tiltænkt et snævert anvendelsesområde og skulle i første række – men ikke udelukkende – tilgodese beskyttelsesinteresser, der som sådan var anerkendt i lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men hvor de udtrykkelige bestemmelser havde vist sig at være utilstrækkelige.
Bestemmelsen havde karakter af en opsamlingsbestemmelse, som gav hjemmel til at meddele afslag på aktindsigt, hvor væsentlige hensyn til private eller offentlige interesser efter forholdets særlige karakter gjorde det påkrævet, og hvor hemmeligholdelse af hensyn til det offentliges eller enkeltpersoners interes- se var klart påkrævet.
Den gældende bestemmelse i offentlighedslovens § 33, nr. 5, er enslydende med den tidligere lovs § 13, stk. 1, nr. 6. Se nærmere betænkning 1510/2009, s. 682 (med henvisninger) og lovforslag nr. L 144 fremsat den 7. februar 2013.
Om bestemmelsen i § 33, nr. 5, indeholder Justitsministeriets vejledning om offentlighed i forvaltningen i pkt. 8.4.6. bl.a. dette:
”Efter § 33, nr. 5 – den såkaldte generalklausul – kan retten til aktindsigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde og forudsættes alene anvendt, hvor hemmeligholdelse af hensyn til offentlige eller private interesser er klart påkrævet.
Bestemmelsen kan således bl.a. anvendes med henblik på at beskytte hensynet til det offentliges politiske beslutningsproces af særlig karakter. (…)”
4. Min vurdering
Du har sat spørgsmålstegn ved Moderniseringsstyrelsens retsopfattelse, hvorefter også hensynet til fremti- dige overenskomstforhandlinger kan indgå i vurderingen af, om det er nødvendigt at undtage oplysninger fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 3.
Jeg er imidlertid enig med Moderniseringsstyrelsen i, at dette hensyn kan indgå i vurderingen. Jeg henviser til gennemgangen af forarbejder og praksis under pkt. 3 ovenfor.
Moderniseringsstyrelsens afgørelse bygger i øvrigt på vurdering og afvejning af en række hensyn og omstændigheder, herunder af de mulige skadevirkninger for det offentliges fremtidige forhandlingspositi- on, hvis de undtagne oplysninger udleveres, og af hensyn til regeringens politiske beslutningsproces. En sådan afvejning kan jeg normalt ikke foretage på en anden og bedre måde end myndighederne, som beskæftiger sig med området i det daglige.
Efter min gennemgang af akterne i sagen – herunder de tekststykker, som Moderniseringsstyrelsen har undtaget fra aktindsigt – mener jeg ikke, at jeg har grundlag for at tilsidesætte Moderniseringsstyrelsens vurdering af, at det var nødvendigt at undtage tekststykkerne fra aktindsigt i medfør af § 33, nr. 3 (og 5), i offentlighedsloven.
Moderniseringsstyrelsens vurdering af, at der desuden ikke var grundlag for at meddele aktindsigt i de pågældende tekststykker efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1, giver mig heller ikke anledning til bemærkninger.
Samlet har jeg således ikke fundet grundlag for at kritisere resultatet af Moderniseringsstyrelsens afgørel- se.
Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen. Med venlig hilsen
Kopi til:
Moderniseringsstyrelsen
Sagsfremstilling – x.xx. 14/02039
Den 8. maj 2013 anmodede du Moderniseringsstyrelsen om aktindsigt således:
”Jeg søger hermed aktindsigt i al evt skriftlig korrespondance mellem KL og Moderniseringsstyrelsen i perioden den 11. til 14. september 2012, der måtte relatere sig til Aarhus Kommunes arbejdsaftale for lærerne. ”
Moderniseringsstyrelsen traf afgørelse i sagen den 13. juni 2013.
I afgørelsen oplyste styrelsen, at styrelsen havde identificeret en sag, som indeholdt oplysninger omfattet af din anmodning. Sagen indgik i forberedelsen og gennemførelsen af overenskomstforhandlingerne i 2013 (OK13).
De identificerede akter og oplysninger indgik desuden helt eller delvist i regeringens politiske beslut- ningsproces vedrørende forberedelsen og gennemførelsen af OK13 mv. På den baggrund afslog Moderni- seringsstyrelsen i det hele at imødekomme din anmodning. Styrelsen henviste til § 13, stk. 1, nr. 5 og 6, i den dagældende offentlighedslov.
Jeg modtog en klage fra dig over Moderniseringsstyrelsen afgørelse den 25. juni 2013, og jeg bad den 2. juli 2013 Moderniseringsstyrelsen om en udtalelse i anledning af din klage. Jeg modtog sagens akter og styrelsens udtalelse – hvor styrelsen i det hele henholdt sig til sin afgørelse af 13. juni 2013 – den 30. august 2013.
Den 4. oktober 2013 bad jeg Moderniseringsstyrelsen om en supplerende udtalelse om sagen. Jeg skrev bl.a. følgende til styrelsen:
”Styrelsen anførte i sin afgørelse – som styrelsen henholdt sig til i sin udtalelse – at offentliggørelse af de oplysninger, som styrelsen har undtaget fra aktindsigt, ”vil kunne” skade det offentliges forhandlings- position, og, at ”det ikke kan udelukkes”, at de forhold, der blev forhandlet om ved årets overenskomst- forhandlinger, vil indgå i fremtidige forhandlinger mv. For så vidt angår de tekststykker som (også, må jeg forstå) blev undtaget efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, er der alene henvist til, at de undtagne oplysninger har til formål at indgå i regeringens politiske beslutningsproces i tilknytning til
overenskomstforhandlingerne eller vedrører tilrettelæggelsen af denne proces. Mulige skadevirkninger ses ikke kvalificeret nærmere.
I den forbindelse har jeg noteret mig, at de omhandlede dokumenter i vidt omfang synes at indeholde en gengivelse af bl.a. det faktiske indhold og de umiddelbare praktiske konsekvenser mv. af den omhandlede lokale arbejdstidsaftale fra Aarhus Kommune – en aftale, som er offentligt tilgængelig. Det står mig ikke
– heller ikke efter læsning af styrelsens afgørelse – uden videre klart, hvordan en offentliggørelse af disse dele af dokumenterne vil kunne have de skadevirkninger, som de anvendte undtagelsesbestemmelser i offentlighedsloven forudsætter.
Jeg er opmærksom på, at dokumenterne herudover bl.a. indeholder visse mere vurderende afsnit. Heller ikke her står det mig imidlertid uden videre klart, at en offentliggørelse vil have de nævnte skadevirk- ninger, herunder at de omhandlede vurderinger ikke i forvejen må siges på det generelle plan at være offentligt kendte.
På den baggrund beder jeg venligst Moderniseringsstyrelsen om supplerende bemærkninger, herunder om en uddybende og konkret forklaring på, hvorfor styrelsen anser betingelserne i de anvendte undtagelses- bestemmelser for opfyldt.
Jeg beder således om at få en nærmere uddybning af, hvorfor Moderniseringsstyrelsen mener, at det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til de interesser, der er nævnt i § 13, stk. 1, nr. 5-6, i offentlighedsloven, at de undtagne oplysninger i sagen helt eller delvis hemmeligholdes på nuværende tidspunkt, hvor de konkrete overenskomstforhandlinger er afsluttede.
I den forbindelse beder jeg styrelsen redegøre for, hvilke af de undtagne oplysninger og vurderinger mv. som ikke allerede blev kendt i offentligheden i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på lærerområdet i 2013, herunder i forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 409 af 26. april 2013 om for- længelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område, og som der derfor efter styrelsens opfattelse fortsat er vægtige grunde til at hemmeligholde.
Jeg gør opmærksom på, at Moderniseringsstyrelsen, hvis styrelsen skønner, at det vil være af betydning for min prøvelse i sagen, har mulighed for i sin supplerende udtalelse at komme med oplysninger og synspunkter af fortrolig karakter. I det omfang, der måtte være indeholdt fortrolige oplysninger i udtalelsen, skal ombudsmanden respektere dette. Det følger af bestemmelsen om tavshedspligt i § 28 i ombudsmandsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013). ”
Moderniseringsstyrelsen sendte mig en supplerende udtalelse med bilag i en e-mail af 6. december 2013. Styrelsen anmodede samtidig om, at udtalelsen med bilag ikke blev videregivet til dig.
Den 19. december 2013 orienterede jeg dig derfor om, at jeg havde modtaget Moderniseringsstyrelsens supplerende udtalelse, og om, at styrelsen havde bedt om, at udtalelsen med bilag ikke blev videregivet til dig, hvorfor jeg ikke kunne sende dig materialet.
Den 3. februar 2014 holdt jeg et møde med Moderniseringsstyrelsen om sagen.
I et brev af 28. februar 2014 meddelte Moderniseringsstyrelsen dig, at styrelsen havde besluttet at genoptage sagen med henblik på at foretag en fornyet vurdering af aktindsigtsspørgsmålet. Styrelsen orienterede samtidig mig om sin beslutning om at genoptage sagen.
Jeg meddelte herefter den 3. marts 2014 dig og Moderniseringsstyrelsen, at jeg – på baggrund af styrelsens genoptagelse af sagen – ikke videreførte min undersøgelse. Samtidig bad jeg Moderniserings- styrelsen om at underrette mig om sin nye afgørelse.
Jeg modtog underretning om styrelsens afgørelse den 25. april 2014. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgen- de:
”3. På baggrund af den fornyede behandling af din anmodning skal Moderniseringsstyrelsen meddele dig, at din anmodning om aktindsigt delvist kan imødekommes.
Moderniseringsstyrelsen har fundet, at enkelte oplysninger indeholdt i de identificerede akter bør undta- ges fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens [Note 2: Lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen] § 33, nr. 3 og 5.
Moderniseringsstyrelsens afgørelse begrundes nærmere nedenfor.
4. I medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 3, kan retten til aktindsigt begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.
Det bemærkes, at § 33, nr. 3, bl.a. er tænkt anvendt i forhold til det offentliges forhandlinger med offentligt ansattes organisationer om løn- og personaleforhold [Note 3: Jf. blandt andet vejledning nr. 9847 af 19. december 2013 om offentlighed i forvaltningen pkt. 8.4.4. ].
Moderniseringsstyrelsen har i henhold til § 33, nr. 3, konkret vurderet, at det er nødvendigt at undtage enkelte oplysninger i de identificerede akter fra aktindsigt med henblik på at beskytte væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser, da offentliggørelse vil kunne skade det offentliges forhandlings- position i forhold til fremtidige forhandlingsforløb. En offentliggørelse af de pågældende oplysninger vurderes således at kunne kompromittere arbejdsgiversidens forberedelse og gennemførelse af fremtidige overenskomstforhandlinger samt den dertil knyttede proces.
Moderniseringsstyresen lægger i den forbindelse vægt på, at Finansministeriet har en væsentlig interesse i at opretholde fortrolighed, dels om oplysninger der tilvejebringes i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, dels om den proces der i den forbindelse finder sted internt i centraladministrationen og mellem de offentlige arbejdsgivere (staten, KL og Danske Regioner) forud for og under et overenskomstforhandlingsforløb. Det bemærkes i den forbindelse, at den balance mellem overenskomstparterne, der udgør et væsentligt element ved enhver overenskomstforhandling, efter Moderniseringsstyrelsens vurdering vil blive væsentligt forrykket, såfremt der er mulighed for, at udenforstående – før, under og efter forhandlingsforløbet – kan opnå adgang til arbejdsgiversidens strategiske overvejelser og proces, mens dette ikke vil være tilfældet i forhold til lønmodtagersidens overvejelser og proces.
Moderniseringsstyrelsen meddeler ved denne afgørelse aktindsigt i videre omfang i de akter og oplysnin- ger, der er omfattet af din anmodning, end ved styrelsens afgørelse af 13. juni 2013.
Ved Moderniseringsstyrelsens fornyede konkrete vurdering har styrelsens blandt andet lagt vægt på situa- tionen, som foreligger nu, et år efter de omhandlede overenskomstforhandlinger, som var blevet afsluttet ved et lovindgreb i en konflikt kort før din aktindsigtsanmodning og styrelsens oprindelige afgørelse.
5. I medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 5, kan retten til aktindsigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Det bemærkes, at offentlighedslovens § 33, nr. 5, har karakter af en opsamlingsbestemmelse, der bl.a. kan anvendes til at tilgodese beskyttelseshensyn, der som sådan er anerkendt ved udformningen af lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men hvor de udtrykkeli- ge bestemmelser har vist sig utilstrækkelige, jf. det anførte side 687ff i Betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven.
Moderniseringsstyrelsen har efter en konkret vurdering fundet det klart påkrævet at undtage enkelte oplysninger i de identificerede akter fra aktindsigt med henblik på at beskytte væsentlige hensyn til regeringens politiske beslutningsproces samt det offentliges forhandlingsposition i forhold til fremtidige overenskomstforløb.
Moderniseringsstyrelsen har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at de identificerede oplysninger har til formål at indgå i regeringens politiske beslutningsproces i tilknytning til overenskomstforhandlingerne eller vedrører tilrettelæggelsen af denne proces. Meddelelse om aktindsigt i de identificerede oplysninger vil således efter Moderniseringsstyrelsens vurdering indebære en offentliggørelse af oplysninger, dels om indholdet af de politiske og strategiske overvejelser, der fandt sted forud for overenskomstforhandlinger- ne, dels om tilrettelæggelsen af regeringens beslutningsproces i forbindelse hermed.
6. Moderniseringsstyrelsen har overvejet, hvorvidt der bør meddeles aktindsigt i overensstemmelse med princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14, stk. 1. Moderniseringsstyrelsen har imidlertid ikke fundet anledning til at meddele aktindsigt i videre omfang. Moderniseringsstyrelsen har i den forbin- delse lagt vægt på de hensyn, der ligger bag de nævnte undtagelsesbestemmelser i offentlighedslovens § 33, nr. 3 og 5. ”
Jeg modtog en klage fra dig over Moderniseringsstyrelsens nye afgørelse den 7. maj 2014.