Peer – peer indsatser i undervisning
Peer – peer indsatser i undervisning
Eksempler fra praksis og forskning
xxxxx://xxxxxxxxxxxx.xx/
Xxxxxxxx Xxxxxxxxx
15. januar 2021
Indhold
• Teoretiske forankringer af peer-peer i undervisning og læring
• Forskning i peerfeedback
• Praksisfællesskaber (Communities of practice/Lave & Wenger)
• Kort om KPs peerfeedback indsats
• Rammesætning af peer-peer
• Tre modeller for peer-peer (alle til praksis-situationer)
1. Kontraktaftalt dialogisk feedback
2. Peer supervision i triader
3. Debriefing ved brug af Tomms interview model
Fra Xxxxxxxxxxxx.xx (om KPs peer-peer projekt)
For mange studerende er det ikke nyt at forholde sig til medstuderendes arbejde, men det kan være nyt at arbejde mere intentionelt med peer-peer. Dette kan have flere former og der er mange forskellige formater. Fælles for dem alle er, at underviseren trækkes mere i baggrunden og de studerende tvinges ud i mere aktiv observation og stillingtagen.
Evner til at vurdere eget arbejde
Forbedring af præstationer
6 argumenter for at inddrage peer feedback i undervisning, som har afsæt i forskning på området samt erfaringer fra dette projekt, der er blevet gennemført på Københavns Professionshøjskole:
•
•
Fokus på selvregulerede studerende
Styrke faglige sociale fællesskaber
•
•
• Træning i feedback
• En kernekompetence i alle professioner
Læringspotentiale i Peer-peer
Which aspects of the peer review did you learn from?
Giving feedback 11%
Receiving feedback 27% Giving and receiving feedback 55% Neither giving or receiving 8%
Xxxxx et al. 2014
[..]det er fedt og lige at se nogle andres opgaver, og se deres perspektiv på det. Så kan man i hvert fald, selv om man måske ik’ vil ændre noget i sin egen, så har man alligevel lige tænkt over, om man burde gøre det.
[..] det var rart, at se de andres opgaver, og have nogle spørgsmål at forholde sig til med sin egen opgave. Jeg synes faktisk at det hjalp mest, at man så de spørgsmål du havde stillet, og så læste den andens opgave for det feedback jeg brugte, brugte jeg
faktisk ikke til særlig meget. Xxxxxx et al. 2020
For studerende:
• Studiegrupper, eksamensgrupper
• Holdet
• Hele uddannelsen
• Praktikfællesskaber; i klinikken
Lave & Xxxxxxx idéer om Communities of practice
Praksisfællesskaber er kendetegnet ved tre dimensioner:
gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles repertoire
Erfaringer fra pilotaf af peerfeedback på KP:
⮚ Peer feedback vurderes både som en studieteknik samt en kernefaglighed (mest italesat af undervisere)
⮚ Det enkelte studerende konfronteres med indholdet, det er ikke muligt at ”putte sig”.
⮚ Der er meget på spil på første år og peerfeedback kan have
en fagligsocialiserende effekt. Eks. Bio (et sårbart rum stilladsering kræves)
⮚ Feedback vurdering skal bedre monitoreres. Irritation hos de studerende, når peer-
indsatsen ikke modsvares. Det devaluerer konceptet
⮚ Peerfeedback vurderes efter forløb som overvejende meningsfuldt (Baseline studerende understøtter)
⮚ Aflæring af kulturer fra gym og folkeskolen. Peer feedback er et greb til aflæring
Fire modeller for peerfeedback på KP:
Kontraktaftalt dialogisk lærende peer feedback
Bruges på fx fysioterapeut-uddannelsen, hvor de studerende observerer og går i rammesat dialog om hinandens udførelse af praksis
1.
2. Struktureret peer feedback med Peergrade Io
Peergrade er en elektronisk platform, der kan facilitere feedbackprocesser på en eller anden form for produkt (tekst, video o.l.)
3. Produktorienteret gruppe-peer feedback
Feedback på en tekst, uden brug af Peergrade
4. Online samskabende peer feedback
Struktureret produktion af fælles tekst
To andre modeller for peer-peer om praksis
KPs model for peer supervision i triader Tomms interview model anvendt til debriefing
Rammer for peer-peer
Hvad er feedback?
Hvornår og på hvilken proces eller produkt skal der gives feedback?
Hvordan og til hvad anvender de studerende feedbacken?
Hvorfor skal der gives feedback og hvad er kriterierne for feedbacken?
Kriterier
Hvordan kan man involvere kursister i kommunikation om deres egen læring? Kursisterne må først og fremmest kende de mål, der arbejdes efter, og for at kursisterne kan vide, om de er på vej mod læringsmålet, kan læreren afstikke nogle kriterier, som viser vej i læreprocessen……
Kursisten:
•”Opdager” det konkrete faglige element/mål, ”ser” det på baggrund af kriterierne,
udvælger og adskiller det fra undervisningssituationen
•Begynder at gå ”vejen” mod målet gennem kommunikation, læsning, løsning af opgaver mv. Kriterierne er kendetegn, ”vejskilte”, der fortæller, hvor i læringslandskabet
Fra: Vejledning om målstyring og evaluering UVM 2010
Kriterier
Formulering af fokuspunkter for feedbacken, baseret på ”hvad bedømmeren ser
efter”/læringsmål/bedømmelsesgrundlag
3 overordnede kategorier, som hver stiller forskellige krav til processen
• Indhold
• Format
• Meta (at lære at give feedback)
RYTMEN I PEER SUPERVISION
1. Observationsaftale
Fokuspersonen og observatøren indgår aftale om, hvad der skal observeres på
2. Observation af praksis
Observatøren observerer fokuspersonens praksis med med afsæt i observationsaftalen
4. Feedback på samtale
Mediatoren samtaler med fokuspersonen og observatøren om Peer Supervisionen med fokus på læringsudbyttet
3. Peer Supervision
Fokuspersonen og observatøren samtaler om observationen med hjælp fra mediatoren
kole
12 Københavns Professionshøjs
12
kole
13 Københavns Professionshøjs
ROLLER I PEER SUPERVISION
Mediator
Sørger for at samtalen holder sig inden for det aftale.
Holder øje med tiden.
Giver feedback på peer supervisionssamtalen med fokus på læring og udvikling
– ikke vurdering.
13
Observatør
Indgår observationsaftale med fokusperson.
Observerer fokusperson i praksis.
Hjælper fokusperson med at reflektere.
Dvæler ved situationer, er nysgerrig og stiller spørgsmål, der åbner for refleksion.
Undlader at vurdere eller finde løsninger.
Fokusperson
Modtager peer supervision.
Definerer de(t) tema(er), der skal fokus på i observation og samtale.
SPØRGSMÅL TIL DIALOG- SAMTALEN EFTER OBSERVATION
• Det vi aftale forud for observationen var… Er det stadig det, du er optaget af?
• Hvad var din intention med…?
• Hvad var vigtigt for dig?
• Det jeg så, det var… Kan du genkende det?
• I den forbindelse oplevede jeg… Hvad oplevede du selv – hvilken effekt havde det på dig?
• Jeg tænkte på, om du havde overvejet… Hvad tror du, det kunne medføre?
Mere om at spørge for at stimulere refleksion og læring:
Xxxx et al 2017 Ellegaard et al 2018 Naviair artiklen (vedlagt)
14 Københavns Professionshøjskole
”Debriefing with good judgement” – som model for erfaringsdeling?
To og to (hvoraf mindst én har lavet et afprøvning):
Trin 1: Afdækkende og afgrænsende trin – hjælp til at reflektere over hvad der
skete via orienteringsspørgsmål
Trin 2: Udforsknings af relationer og sammenhænge – effekter af handlinger; hvorfor gør folk som de gør (relationsspørgsmål)
Trin 3: Udfordre forestillinger og invitere til nye måder at se ting (hypotetiske
spørgsmål)
Trin 4: Afslutning – reflektioner over opnåede indsigter (adfærdspåvirkende spørgsmål)
Fælles debriefing på alle tre opgaver i plenum
Litteratur
• Om formulering af feedback: Xxxxxxxxx, X. Xxxxxxxxx, X., Xxxxx, X. & Xxxxxxxxx, B. F. (2018). Patterns in the form of formative feedback and student response. Assessment & Evaluation in Higher Education 43, 727-744.
• Om læringspotentialet i peer-peer: Xxxxx, D., Xxxxxxx, X. & Xxxxxxx, X. (2014). Rethinking feedback practices in higher education: a peer review perspective. Assessment in Higher Education 39 (1): 102-122.
• Et praksis-eksempel på peer feedback proces på KU: Xxxxxx, L.M., Burmølle, M., Xxxxx, X., Xxxxxxxxx, B. F, Xxxxxxxxx, X. (2020) Peer feedback på et karaktergivende essay på et stort obligatorisk kursus. Dansk Universitetspædagogisk tidsskrift 16(28), 16-30.
• Foredrag af Xxxxxxx Xxxxxx om praksisfællesskaber:
xxxxx://xxx.xx.xx/xx/xxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxx-xxxxxxx/
• Xxxx, Xxxx & Schuman 2017: Læringsorienteret, dialogisk feedback. I: Feedback gentænkt, Dansk Psykolog forlag.