Bygge- og Anlægsoverenskomsten 2020

1. Overenskomsten med tilhørende akkordtidsfortegnelser gælder for ikke-permanente arbejdspladser i hele landet bortset fra Kø- benhavn og Frederiksberg kommuner.

2. Overenskomsten er ved overenskomstfornyelsen 2004 sammen- skrevet med Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og BYG og gælder for alle nuværende og kommende medlemmer af Dansk Byggeri, som beskæftiger medarbejdere indenfor over- enskomstens faglige gyldighedsområde medmindre andet er fastsat i forbindelse med de enkelte overenskomstbestemmelser.

3. Overenskomsten omfatter samme arbejdsmæssige gyldigheds- område som hidtil, og arbejde, som arbejdsmæssigt kan udføres af struktører og specialarbejdere (tillært arbejde).

4. Lønfastsættelse sker i henhold til overenskomstens regler herom, herunder akkordfastsættelse på grundlag af arbejdsstu- dier og de mellem organisationerne fastsatte minutfaktorer.

Brolægning og medhjælp ved brolægning

5. Overenskomsten med tilhørende akkordprislister for brolægning gælder i hele landet.

Specielt vedrørende tagdækning

6. Overenskomsten med tilhørende tidskurant for tagdækning gæl- der i hele landet med supplement af de særbestemmelser, som er aftalt mellem parterne den 3. februar 1995.

Gartnerarbejde

7. Der er mellem parterne enighed om, at medlemmer af Dansk Byggeri gennem en længere årrække har beskæftiget sig med anlæg, drift og vedligeholdelse af grønne områder, samt at Fag- ligt Fælles Forbund ved adskillige lejligheder har deltaget i

fagretlig behandling af uoverensstemmelser på dette område i henhold til den mellem parterne gældende overenskomst.

8. Overenskomsten dækker fortsat dette arbejde, idet der dog ved arbejde, som forudsætter en faglig uddannelse som gartner forin- den skal indgås lokal aftale om dette arbejde – eventuelt med or- ganisationernes medvirken.

Off-shorearbejde

9. Overenskomsten gælder også for arbejde på mobile og statio- nære platforme (off-shoreområdet), idet der dog som følge af de særlige arbejdsforhold, der gælder på sådanne arbejdspladser, er indgået en særlig aftale herom.

Aftalen er optrykt som bilag 6.

København og Frederiksberg Kommuner

10. I København og Frederiksberg kommuner gælder den mellem Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og Dansk Byggeri bestående overenskomst. I den udstrækning Dansk Byggeri og Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening aftaler, at den mellem disse parter gældende overenskomst bortfalder, er un- dertegnede parter enige om, at overenskomsten gælder i Køben- havn og Frederiksberg kommuner.

§ 2 Definition permanente/ikke-permanente arbejdspladser

1. Faste stationære arbejdspladser, hvorfra et færdigt produkt eller serviceydelse leveres til flere forskellige aftagere blandt andet in- dustrielle virksomheder, elementfabrikker, færdigbetonfabrikker, sten-industrielle virksomheder, grusgrave, stationære reparati- onsværksteder, TV-inspektion og stationære materielpladser samt virksomheder, der udfører kloak eller slamsugningsarbejde.

Vekslende beskæftigelse

2. Medarbejdere er omfattet af reglerne vedrørende permanente ar- bejdspladser, hvis deres egentlige ansættelse og overvejende beskæftigelse er på det faste produktionssted, uanset om de fra

virksomheden leverer eller udsendes til montage/forarbejdning på ikke-permanente arbejdspladser.

Flytning

3. Medarbejdere kan overflyttes fra permanente arbejdspladser til ikke-permanente arbejdspladser, og de pågældende medarbej- dere vil da være omfattet af reglerne for ikke-permanente ar- bejdspladser.

§ 3 Zoneinddeling

1. Zone

Fra Køge Bugt går 1. zones grænse mod nordvest og nord langs vestgrænsen for Vallensbæk kommune og Herstedernes kom- mune (landevejen København-Roskilde skæres ved km 16,0), hvorefter den følger Ballerup sogns vestgrænse og videre langs Værløse sogns syd- og vestgrænse indtil Farum sogns syd- grænse umiddelbart vest for Farum Sø. Herfra følges grænsen mellem Ganløse og Farum sogne mod nordvest med en drejning mod øst til Slangerupbanen; derefter følges banelinien, indtil denne går ind i Lynge sogn, hvorefter zonegrænsen følger Lynge sogns østgrænse i nordøstlig retning og videre langs Blovstrød sogns vestgrænse mod nord-nordøst, til den umiddelbart efter at have passeret Kongevejen (ved km 26,8) støder til Karlebo sogns grænse langs sydøstsiden af Store Dyrehave. Sogne- grænsen følges langs Store Dyrehave mod nordøst og derefter mod nordvest til Grønholt Hegn og videre langs dettes sydøstlige side indtil Karlebo sogns nordgrænse, som derefter følges mod øst ud til Øresund umiddelbart syd for Laveskov.

2. Zone

2. zone omfatter Frederiksborg amt med undtagelse af de dele, som i henhold til ovenstående falder inden for 1. zones grænse. I Hornsherred følger zonegrænsen derfor amtsgrænsen syd for Skibby; øst for Roskilde Fjord følges ligeledes Frederiksborg amts sydgrænse langs Værebro Å indtil grænsen for Køben- havns amts søndre birk, som derefter følges mod syd til Hedehu- sene, til den skærer den nordlige grænse for Reerslev sogn.

(Landevejen København-Roskilde skæres ved km 24,4). Derefter følges grænsen mellem Reerslev og Vindinge sogne og videre mod øst mellem Reerslev og Tune sogne, mod syd videre langs grænsen mellem Tune og Greve sogne, og derefter følges græn- sen om Karlslunde sogn mod syd og øst ud til Køge Bugt.

§ 4 Optagelse af nye medlemmer

Når en virksomhed melder sig ind i Dansk Byggeri gælder føl- gende:

Nye medlemmer med anden overenskomst

1. Virksomheder, der optages som medlemmer af Dansk Byggeri, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, om- fattes af Dansk Byggeris overenskomster tre måneder efter, at forbundet har modtaget meddelelse om virksomhedens opta- gelse i Dansk Byggeri.

Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst

2. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der melder sig ind i Dansk Byggeri, gælder i indtil tre måneder efter, at forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af Dansk Byggeri. Herefter bliver Dansk Byggeris overenskomst på området gældende.

3. Ved udmeldelse af Dansk Byggeri aktiveres tiltrædelsesoverens- komsten igen, medmindre virksomheden bliver omfattet af en an- den overenskomst via medlemskabet af en DA-organisation.

Tilpasningsforhandlinger

4. Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er blevet overenskomstdækket i Dansk Byggeri, kan forbundet begære af- holdt organisationsmøde, jf. § 87, stk. 17.

Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende over- enskomstforhold med henblik på, at overenskomstens regler overholdes, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med eksisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.

Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansæt- telsesforhold dokumenteres.

Kapitel 2 ‌‌

Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde

§ 5 Informationsmøde

1. Organisationerne ønsker at sikre, at den danske model fungerer bedst muligt på de danske byggepladser, og at alle parter kom- mer godt fra start. Når organisationerne er enige om, at der er behov for det, skal entreprenøren på ledelsesniveau deltage i et fælles møde med arbejdsmarkedets parter. På mødet får entre- prenøren lejlighed til at redegøre for sin organisation, og arbejds- markedets parter får mulighed for at udlægge den danske model og at møde virksomheden.

2. Organisationerne er endvidere enige om at tilbyde et fælles infor- mationsmøde gerne inden for første måned efter, at de har påbe- gyndt arbejdet i Danmark.

3. Hvor det er muligt, kan mødet holdes på pladsen. I modsat fald sørger en af parterne for egnede lokaler.

4. Denne aftale afskærer dog ikke overenskomstparterne fra at holde møder med hver sin part.

5. Desuden er organisationerne enige om ved påbegyndelsen af større bygge- og anlægsprojekter at tilbyde fælles introduktions- møder for virksomhederne og medarbejderne med det formål at give de lokale parter på den enkelte byggeplads en introduktion i gældende løn- og arbejdsvilkår.

Kapitel 3 Ansættelsesforholdet ‌‌

§ 6 Oplysninger om ansættelsesforholdet

Ansættelsesbevis

1. Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal medarbejderen skriftligt gives oplysninger om vilkårene for ansættelsen.

Ud over navne, adresser, telefonnumre og henholdsvis fødsels- dato og CVR-nummer skal oplysningerne indeholde følgende elementer:

Hvilken overenskomst der er gældende for ansættelsesforholdet

- Aflønningsformen - timeløn eller akkordløn

- Ved timeløn angives den aftalte begyndelsesløn

- Udbetalingshyppighed

- Det skal angives, om der er tale om en permanent eller ikke- permanent arbejdsplads

- Tiltrædelsesdato

- Parternes underskrifter

Oplysningerne skal udleveres til medarbejderen senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse.

Organisationerne anbefaler, at det som bilag 4, optrykte ansæt- telsesbevis anvendes.

Ændringer i ansættelsesforholdet

2. Såfremt der sker ændringer af de i ansættelsesbeviset fremhæ- vede forhold, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives medarbejderen oplysnin- ger herom - dog ikke hvis der er tale om ændringer i de love, ad- ministrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som vedrører ansættelsesforholdet.

Manglende overholdelse af oplysningspligten

3. Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om an- sættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, i forbindelse med udløbet af de anførte tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskom- stens Regler om behandling af faglig Strid.

Er de ovennævnte oplysninger udleveret til medarbejderen se- nest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for ved- kommende virksomhed, kan bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der foreligger systematisk brud på aftalen om ar- bejdsgiverens oplysningspligt.

4. Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske oplysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medar- bejderen pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virksomheden inden 2 måneder efter anmodningen meddele medarbejderen de ønskede oplysninger.

5. Elevansatte er ikke omfattet af disse bestemmelser

§ 7 Ansættelse på funktionærlignende vilkår

1. Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse medarbejdere med mere end 1 års anciennitet ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter de retningslinjer, der er anført i denne aftale.

2. Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med medarbejdere, der udfører særligt betroet, kvalificeret ar- bejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.

Organisationerne har udarbejdet en blanket, der skal bruges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelses- blanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de re- spektive organisationer. Se bilag 5.

Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktio- nærlignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog ikke til faglig voldgift.

3. Reglerne i funktionærlovens § 8 om efterløn ved død kan ikke fraviges ved aftale.

Løn

4. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikati- oner, ansvar, indsats og dygtighed.

En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og eventuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden.

Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles efter overenskomstens regler.

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timeløn- nen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Løn- nen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksom- hedens funktionærer.

Anciennitet

5. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet fra overgangen til funktionærlignende vilkår, idet dog hidtil opnået opsigelsesvarsel som minimum bevares.

Opsigelse

6. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens § 2.

Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.

Opsigelse kan finde sted under sygdom. Overenskomstens § 81, stk. 8 og § 82 finder ikke anvendelse på aftaler om funktionærlig- nende ansættelse.

7. Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan op- siges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende indenfor et tidsrum af 12 måneder har op- pebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvor- imod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt til- bage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

Arbejdstid

8. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tid tillige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskom- stens bestemmelser.

Ferie

9. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn og ferietillæg eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens §

16. Denne bestemmelse erstatter overenskomstens § 62.

Xxxxxxxxxxx, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves mod- regnet ved fratræden i det omfang, der er udbetalt ferietillæg før ikke afholdt ferie. Overført ferie som følge af feriehindringer, jf. overenskomstens § 62, stk. 5 kan af virksomheden varsles til af- vikling i opsigelsesperioden.

Pension af ferietillæg

10. Ferietillæg indgår i beregningsgrundlaget for pensionsbidrag.

Søgnehelligdage

11. Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage.

Feriefridage

12. Medarbejdere har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.

13. Såfremt medarbejdere med funktionærlignende ansættelsesvil- kår ikke holder feriefridagene inden kalenderårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation sva- rende til en dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensatio- nen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbeta- ling.

Særlig opsparing

14. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, op- rettes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbetaler virksomheden

pr. 1. maj 2020 ........................................................ 5,0 %

pr. 1. januar 2021 .................................................... 6,0 %

pr. 1. marts 2022 ..................................................... 7,0 %

Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

15. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de- cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. decem- ber har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensionskonto.

Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.

Sygdom

16. Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.

Øvrige bestemmelser

17. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af funktionærlovens §§ 2 a og 2 b, 16, 17 og 17 a.

Hvor intet andet er nævnt i denne bestemmelse eller i den mel- lem parterne udarbejdede ansættelsesaftale, er medarbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten.

Fagretlig behandling

18. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de in- dividuelle aftaler eller af ovenstående retningslinjer behandles ef- ter overenskomstens Regler for behandling af faglig Strid.

Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionær- lignende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den enkelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med den pågældendes opsigelsesvarsel.

Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten.

Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlig- nende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives ef- ter disse retningslinjer.

Kapitel 4 Arbejdstidsbestemmelser ‌‌‌

§ 8 Den ugentlige arbejdstid

1. Den normale effektive arbejdstids længde er pr. uge 37 timer

2. Den ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 første dage.

§ 9 Den daglige arbejdstid

Daglig arbejdstid

1. Den normale daglige arbejdstid lægges mellem kl. 6 og kl. 18. Spise- og hvilepauser må tilsammen ikke udgøre mere end 1 time og ikke mindre end 1/2 time.

Fastlæggelse af daglig arbejdstid

2. Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal medarbejderne høres.

3. Hvis virksomheden ikke ser sig i stand til at imødekomme et øn- ske fra medarbejderne, fastsætter han arbejdstiden under hen- syn til virksomhedens tarv og kan iværksætte den med 10 dages varsel.

Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i henhold til Xxxxxx for behandling af faglig Strid for manglende hensyntagen, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.

Den aftalte løn dækker eventuel forskydning af spisepauserne, dog ikke ud over gennemsnitlig 1 time daglig pr. uge og for en enkelt dag ikke ud over 1 1/2 time.

§ 10 Varierende ugentlig arbejdstid

1. Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den

normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er 37 timer.

2. Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie.

3. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig ar- bejdstid end 10 effektive timer.

§ 11 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing

1. Der er ud over det anførte i § 8 lokalt adgang til skriftligt at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer, mod at de overskydende timer afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 måneder fra optjeningsperioden.

Der kan ikke samtidig arbejdes over i henhold til § 18 stk. 2, 1. afsnit.

2. En sådan aftale giver ikke anledning til udbetaling af overarbejds- tillæg.

3. Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med medarbejderne. Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden.

§ 12 Weekendarbejde

Betingelser

1. Såfremt der lokalt kan opnås enighed herom, kan der etableres weekendarbejde.

2. Der arbejdes i så fald maximalt 12 timer på henholdsvis lørdage og søndage.

3. Begyndelses- og sluttidspunkt for arbejdstiden på lørdage og søndage fastsættes af virksomheden.

4. Medarbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samti- dig have anden lønnet beskæftigelse.

Der kan således ikke udbetales supplerende understøttelse.

5. Aftale om etablering af weekendarbejde på de enkelte virksom- heder kan kun indgås, såfremt der organisationerne imellem er enighed herom.

6. Overtrædelse af stk., 4 betragtes som misligholdelse af ansættel- sesforholdet, hvilket vil medføre øjeblikkelig fratræden fra virk- somheden. Såfremt en virksomhed er medvidende om overtræ- delse af stk. 4, kan etablering af weekendarbejde suspenderes.

7. Uenighed om foranstående afgøres efter overenskomstens Reg- ler for behandling af faglig Strid.

Lønforhold

8. Der ydes overenskomstmæssig løn.

9. Herudover ydes overenskomstmæssigt tillæg som for virksomhe- dens øvrige medarbejdere i det pågældende arbejdsområde.

10. Der ydes de overenskomstmæssige tillæg for arbejde på lørdage og søndage. Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gennemsnit på samtlige timer.

11. Det er en forudsætning for weekendarbejde, at den samlede ind- tjening inklusiv alle overenskomstmæssige tillæg udgør mindst den normale betaling på arbejdsstedet for en normal uges afløn- ning.

Xxxxxxx og arbejde på søgnehelligdage

12. Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, så- ledes at det klart fremgår hvilke dage (lørdage/søndage), der er arbejdsfrie. Såfremt der er fastlagt arbejdsfrie dage, udbetales for disse dage et beløb svarende til den enkelte medarbejders gen- nemsnitstimefortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbejdet de pågældende dage. Beløbet betales af den enkelte medarbejders søgnehelligdagskonto, idet der dog ikke kan udbe- tales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågæl- dende medarbejders søgnehelligdagskonto.

13. For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales således ikke søgnehelligdagsforskud.

ATP

ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag.

§ 13 Deltid ‌

Deltidsbeskæftigelse

1. Der kan lokalt træffes aftale om deltidsbeskæftigelse.

2. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal udgøre mindst 20 og højst 30 timer pr. uge.

Ved ansættelse af deltidsbeskæftigede aftales i hvert enkelt til- fælde den normale ugentlige arbejdstid (længde og placering).

Ændring af den normale ugentlige arbejdstid kan ske efter be- stemmelserne i § 9.

3. Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser. Der må ikke ydes lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.

Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med ved- kommendes normale timeløn.

Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuld- tidsarbejde aflønnes som overarbejde som for de øvrige medar- bejdere.

4. Organisationerne har i henhold til Xxxxxx for behandling af faglig Strid påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse og herun- der tilfælde, hvor antallet af deltidsbeskæftigede skønnes urime- ligt.

5. Der er enighed om, at overenskomsternes bestemmelser om an- ciennitet gælder for deltidsarbejdere på samme måde som for fuldtidsarbejdere.

Erhvervshæmmede

6. For medarbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af al- der, svagelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om forkortet arbejdstid.

Delpension, delefterløn

7. For medarbejdere, der anmoder om nedsat arbejdstid som følge af overgang til delpension eller delefterløn, kan der aftales forkor- tet arbejdstid.

Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne be- stemmelse i henhold til Xxxxxx for behandling af faglig Strid.

§ 14 Udearbejde

Hvis der udføres arbejde på arbejdspladser, der ligger så langt fra virksomhedens hjemsted, at virksomheden anser det for nød- vendigt at lade medarbejderne overnatte i forbindelse med arbej- det, skal der træffes lokal aftale om rejseform, forplejning og op- hold, arbejdstid og forventet varighed.

§ 15 Tilkaldearbejde

1. Ved tilkaldelse til arbejde efter udløbet af den normale daglige ar- bejdstid eller på arbejdsfri hverdage og søn- og helligdage beta- les overenskomstmæssig løn dog mindst løn svarende til 4 ti- mers arbejde.

2. Forud for tilkaldearbejde træffes lokalt aftale om betalingen for at være til rådighed.

§ 16 Fridage

1. maj

1. 1. maj er hel fridag.

Grundlovsdag

2. Grundlovsdag er hel søgnehelligdag med søgnehelligdagsfor- skud i henhold til § 67 stk. 5.

Feriefridage

3. Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.

4. Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søgnehelligdage, jf. § 67 og placeres efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.

5. Forskud for feriefridagene udgør 1.300,00 kr. til voksne medar- bejdere og 700,00 kr. til ungarbejdere.

6. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har medarbejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefrida- gen kan udskydes til senere

§ 17 Anden arbejdstid

1. Såfremt der ved særlige arbejdsopgaver lokalt er enighed om en anden arbejdstidslægning end beskrevet i denne overenskomst, kan en sådan etableres efter godkendelse af Fagligt Fælles For- bund og Dansk Byggeri.

Kapitel 5 Overarbejde, forskudt tid, holddrift ‌‌

§ 18 Overarbejde

Udførelse af overarbejde

1. Overarbejde kan forlanges udført i den udstrækning, som hensy- net til arbejdets tarv kræver.

2. Virksomhederne kan etablere overarbejde på indtil 8 timer pr. uge, forudsat at der lokalt er enighed herom.

Herudover har virksomhederne i henhold til stk. 1 og arbejdsretlig praksis mulighed for at anvende overarbejde på normal måde.

Opgørelse af overarbejde

3. Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør indbefattet 1/2 times spisepause straks efter dagarbejdstidens ophør.

Spisetiden bortfalder, hvor overarbejdets varighed kun omfatter 1 time.

Natarbejde

4. Natarbejde regnes fra og med 4. time efter den normale arbejds- tids ophør og til den normale arbejdstids begyndelse med 1/2 ti- mes spisetid hver 4. time.

§ 19 Systematisk overarbejde

1. Hvis de lokale parter forgæves har søgt at indgå en aftale om va- rierende ugentlig arbejdstid, jf. §10, kan virksomheden varsle sy- stematisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejderes normale arbejdstid. Sy- stematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejds- tids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

2. Systematisk overarbejde – skal medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets ud- førelse.

3. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.

4. Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejde- ren et varsel på mindst 6x24 timer.

5. Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.

6. De eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter over- enskomstens øvrige regler, påvirkes ikke af muligheden for at varsle systematisk overarbejde.

§ 20 Over-, søn- og helligdagsbetaling

Betaling af overarbejde

1. Overarbejde betales i de 3 første timer efter normal arbejdstids ophør med et tillæg til timelønnen af ....................... 50 %

Af nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal ar- bejdstids begyndelse, dog ikke før kl. 6.

2. Overarbejde herudover (natarbejde) indtil normal arbejdstids begyndelse betales med et tillæg til timelønnen af . 100 %

Søn- og helligdagsarbejde betales med et tillæg til timelønnen

af ............................................................................ 100 %

3. Forannævnte procenttillæg beregnes af mindstebetalingssatsen, jf. § 23.

Arbejdsfrie hverdage

4. Ved arbejde på arbejdsfrie hverdage regnes overarbejde fra nor- mal arbejdstids begyndelse.

Fradrag for spisetider

5. I betaling for over-, (nat-), samt søn- og helligdagsarbejde fradra- ges ikke for spisetiderne.

§ 21 Forskudt arbejdstid

1. Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbedstid ligger inden for tidsrummet kl. 6-18.

Der må her henvises til bestemmelserne i § 9 vedr. varsling af normal arbejdstid.

Xxxxxxxx til forskudt arbejdstid

2. Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, be- tales indtil varslets udløb overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.

Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid

3. Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid ud over en uge, betales medarbejderen med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.

Xxxxxxxx for arbejde på forskudt arbejdstid

4. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 6 og kl. 18, for så vidt bestemmelserne i stk. 2 og 3, er opfyldte.

5. Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18, men dog påbegyndes inden kl. 24, betales fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2020 indgår, følgende tillæg pr. time:

Fra kl. 18 til kl. 22 .................................................... 26,10 kr.

Fra kl. 22 til kl. 6 ...................................................... 44,85 kr.

Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller deref- ter, betales indtil kl. 6 morgen.................................. 54,45 kr.

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2021 indgår, ændres satserne til følgende:

Fra kl. 18 til kl. 22 .................................................... 26,55 kr.

Fra kl. 22 til kl. 6 ...................................................... 45,55 kr.

Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller deref- ter, betales indtil kl. 6 morgen.................................. 55,35 kr.

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2022 indgår, ændres satserne til følgende:

Fra kl. 18 til kl. 22 .................................................... 26,95 kr.

Fra kl. 22 til kl. 6 ...................................................... 46,30 kr.

Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller deref- ter, betales indtil kl. 6 morgen.................................. 56,20 kr.

Overarbejde ved forskudt arbejdstid

6. Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales der under sådant arbejde - foruden ovennævnte tillæg - de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstids ophør.

§ 22 Holddriftsarbejde

1. Holddriftsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskellige dag- lige arbejdstider efter en forud aftalt arbejdsplan. Der kan dog, såfremt der er enighed herom, arbejdes på faste hold på alle 3 skift.

Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem.

Virksomhedens driftstid

2. Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbej- ders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun be- grænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser.

Varsel og varighed

3. Ved etablering af holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel, idet dog medarbejdere, der er antaget til holddrifts- arbejde eller som kan betragtes som holddriftsarbejdere jf. stk. 4, ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejdet fordres udført inden varslets udløb, betales de medarbejdere, der har krav på varsel, med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid, i stedet for holddriftstil- læg.

Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn betales som ovenstående.

Arbejdstid (metode 1)

4. Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte medarbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på 2. skift og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer.

Der kan etableres overarbejde på indtil 5 timer pr. uge på alle tre skift, forudsat at der er lokal enighed herom.

Arbejdstid (metode 2)

5. Holddriftsarbejde tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperi- ode, således at den enkelte medarbejders normale arbejdstid ved arbejde i 3-skift i gennemsnit udgør 35 timer, og ved arbejde i 2-skift i gennemsnit 35½ time. Timer udover de anførte gen- nemsnit lægges som hele fridage i turnusperiodens arbejdsplan.

Holddriftsarbejdere

6. Den enkelte medarbejder skal for at kunne betragtes som hold- driftsarbejder indgå i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger.

Særlige arbejdstidsbestemmelser

7. Arbejdstiden skal forholdsmæssigt reduceres ved søgnehellig- dage, feriedage eller overenskomstmæssige fridage.

8. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives medarbejderne weekendfrihed.

Afbrydelse, omlægning eller overflytning

9. Ved afbrydelse, omlægning af holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode eller overflytning jf. stk. 10 skal der ske en op- gørelse af hver enkelt medarbejders arbejdstid i forhold til norme- ret arbejdstid i henhold til stk. 4-7 i lønningsperioden.

Manglende tid afregnes med sædvanlig betaling for timelønsar- bejde ekskl. alle andre tillæg og overskydende tid betales med overarbejdsbetaling begyndende med laveste satser.

10. Overflyttes en medarbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb pr. gang i anledning af overflytning. Beløbet udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020 214,60 kr.

1. januar 2021 218,00 kr.

1. marts 2022 221,50 kr.

Ved tilbageflytning til det oprindelige hold inden for 6 uger eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling.

Arbejdsdøgnet

11. I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 6.00 til kl. 6.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virk- somhed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Tillæg for holddriftsarbejde

12. For holddriftsarbejde på hverdage med undtagelse af lørdage be- tales fra kl. 18.00 til kl. 06.00 følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020.............................................................. 40,20 kr.

1. januar 2021 ......................................................... 40,85 kr.

1. marts 2022 .......................................................... 41,50 kr.

13. For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14 til søndags- døgnets afslutning samt på søgnehelligdage og overenskomst- mæssige fridage betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønning-suge, hvori indgår:

1. maj 2020.............................................................. 94,90 kr.

1. januar 2021 ......................................................... 96,40 kr.

1. marts 2022 .......................................................... 97,95 kr.

Der skal ikke herudover ydes overarbejdsbetaling.

Det kan lokalt aftales, at betalingerne påbegyndes og afsluttes indtil 8 timer tidligere end anført. Afsluttes f.eks. søndagsdøgnet søndag aften kl. 22, betales tillæg i henhold til stk. 12 fra dette tidspunkt.

Overarbejde

14. Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg jf. stk. 12 og 13 betales foruden overtidsbetaling det til tidspunk- tet svarende holddriftstillæg.

Arbejde på eller forskydning af fridage

15. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samt overenskomstmæssige fridage (stk. 6) ikke gives, skal der for ar- bejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fri- dag betales et ekstra timetillæg fra begyndelsen af den lønning- suge, hvori indgår:

1. maj 2020.............................................................. 94,90 kr.

1. januar 2021 ......................................................... 96,40 kr.

1. marts 2022 .......................................................... 97,95 kr.

Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag.

16. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af en turnusplan, betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår

1. maj 2020.............................................................. 28,40 kr.

1. januar 2021 ......................................................... 28,85 kr.

1. marts 2022 .......................................................... 29,30 kr.

En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, medmindre andet aftales lokalt.

17. Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales arbejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstra betaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag.

Lokalaftaler

18. Udover de i denne paragraf nævnte bestemmelser er der adgang til at træffe lokalaftaler under hensyntagen til virksomhedens særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepau- ser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne af- taler skal indgås skriftligt.

Kapitel 6 Tidlønsbestemmelser ‌‌

§ 23 Voksne medarbejdere

1. Mindstebetalingssatsen til voksne medarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020 128,65 kr.

1. januar 2021 131,15 kr.

1. marts 2022 133,65 kr.

§ 24 Chauffører og asfaltarbejdere

1. Mindstebetalingssatsen til chauffører og asfaltarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår

1. maj 2020 133,75 kr.

1. januar 2021 136,25 kr.

1. marts 2022 138,75 kr.

2. Ved chauffører forstås medarbejdere, som fortrinsvis arbejder som tromleførere, lastbilchauffører med stort kørekort, førere af traktorer med læsse- eller jordbearbejdningsredskaber, førere af blokvogne og lastbiler med påhængsvogn, hvortil der kræves særligt førerbevis, og førere af gravemaskiner, svært jordmate- riel, mobilkraner og byggekraner.

3. Ved asfaltarbejdere forstås medarbejdere, som fortrinsvis er be- skæftiget ved transport og fremstilling af asfalterede vejmateria- ler (herunder også rengøring og reparation).

§ 25 Tagdækning

1. Mindstebetalingssatsen til tagarbejdere udgør pr. time fra begyn- delsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020 137,25 kr.

1. januar 2021 139,95 kr.

1. marts 2022 142,70 kr.

2. Denne lønform omfatter al reparation, små tag- og strygearbej- der, udearbejder, opskæring af buler, optørring, snerydning m.v., som ikke udføres i forbindelse med akkord. Satsen udgør mind- stebetalingssatsen i § 23 med fradrag af 2,75 kr. + 9%.

§ 26 Gartnere

Faglærte gartnere må ikke stilles lønmæssigt ringere end efter overenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og Landsfor- eningen Danske Anlægsgartnere.

§ 27 Nyansatte uden brancheerfaring

1. Mindstebetalingssatsen til nyansatte uden brancheerfaring udgør de første 3 måneder pr. time fra begyndelsen af den lønnings- uge, hvori indgår:

1. maj 2020 123,15 kr.

1. januar 2021 125,65 kr.

1. marts 2022 128,15 kr.

§ 28 Generelt

Lønfastsættelse

1. Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem, og at der er en vis lønspredning i den enkelte virksomhed.

2. Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfa- ring, uddannelse, indsats i produktionen, lige som lønnen må på- virkes af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til

akkord eller andre præstationsbestemte aflønningsformer. Endvi- dere skal der tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herun- der også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af ar- bejdet.

3. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mel- lem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra orga- nisationernes side. Tillidsrepræsentanten kan tilkaldes som bisid- der ved forhandlingerne.

4. Der udarbejdes efter ønske et referat over forhandlingerne.

5. Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages én gang pr. overenskomstår.

6. Hvis er er tale om særligt smudsigt arbejde, har medarbejderne adgang til at rejse krav om et tillæg til lønnen, hvis der ikke alle- rede er taget hensyn hertil ved fastsættelsen af lønnen. Hvis der ikke opnås enighed kan uoverensstemmelsen behandles efter reglerne om behandling af faglig strid.

Misforhold som helhed

7. Organisationerne har påtaleret i henhold til regler for faglig strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.

8. Parterne er enige om, at det er en betingelse for, at der overho- vedet kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomheds lønniveau er væsentligt lavere end løn- niveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den gene- relle gennemsnitsløn inden for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi.

Behandling af uoverensstemmelser

9. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler i kapitel 16 (med ligefrem bevisbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forholdene på en igangværende byggeplads.

10. Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvorvidt der er tale om et misforhold og et eventuelt niveau her- for. Hvis parterne når til enighed, kan sagen afsluttes.

11. Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold, kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold

– og i det omfang det aftales – et eventuelt niveau over misfor- holdet.

12. Et konstateret misforhold skal på begæring herom efterfølgende gøres til genstand for lokal forhandling.

13. Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig forhandling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet kan bringes til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelse kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.

§ 29 Vejrlig

Hvis virksomheden eller dennes repræsentant erkender, at arbejdet må indstilles på grund af vejrliget, og denne bevisligt forlanger, at medarbej- deren skal forblive på arbejdspladsen for at afvente arbejdsmulighed, be- tales ventetiden med mindstebetalingssatsen, jf. § 23.

§ 30 Dag- og nattevagt

Dag- og nattevagt betales med den til enhver tid gældende mindstebeta- lingssats, jf. § 23, med mindre anden aftale træffes lokalt.

§ 31 Velfærdsforanstaltninger - ikke-permanente arbejdspladser

Gældende regler

1. Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse, som indgår i overenskomstens be- stemmelser, for tiden ”Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder”.

2. Hvis medarbejderne ikke finder, at velfærdsforanstaltningerne opfylder gældende regler, kan sagen rejses gennem deres orga- nisation.

Orienteringsmøde

3. Der afholdes herefter et orienteringsmøde på arbejdspladsen med deltagelse af parterne og repræsentanter for organisatio- nerne inden 5 dage, medmindre forholdene inden da er bragt i orden. Se dog pkt. 8.

4. På orienteringsmødet skal der tages stilling til, om reglerne er op- fyldt eller ej, samt om eventuelle mangler må antages at medføre en væsentlig forringelse af betydning for brugsværdien.

5. Opnås der på orienteringsmødet enighed om, at der ikke er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, er sagen slut.

6. Hvis det konstateres, at der er mangler, der medfører en væsent- lig forringelse af brugsværdien, betales skurpengesats 1 fra den dag forholdet er påtalt skriftligt, og indtil forholdet er bragt i orden.

7. Opnås der på orienteringsmødet ikke enighed, kan sagen af begge parter videreføres i det fagretlige system. Der udarbejdes skriftligt referat fra mødet med angivelse af, hvad der er uenig- hed om.

8. Hvis manglen har en sådan karakter, at det vil være åbenlyst grundløst at holde orienteringsmøde, f.eks. hvis der helt mangler et skur, hvor et sådant efter reglerne er påkrævet, kan medarbej- derne kræve skurpengesats 2 fra den dag, kravet er påtalt skrift- ligt, og indtil forholdet er bragt i orden.

9. Uoverensstemmelser jf. pkt. 8 behandles efter reglerne for be- handling af faglig strid.

10. Eventuelle mangler jf. stk. 6 og 8 skal af virksomheden rettes in- den 5 arbejdsdage efter orienteringsmødet henholdsvis kravet er rejst skriftligt overfor virksomheden. I modsat fald kan sagen eventuelt videreføres i det arbejdsretlige system.

11. Såfremt arbejdets varighed er max. 3 arbejdsdage eller 6 mand- dage og virksomheden ikke stiller passende toilet- og spisefacili- teter til rådighed, kan medarbejderne kræve skurpengesats 1.

Skurpenge

12. Skurpengesats 1 udgør pr. mand pr. dag................ 57,50 kr. Skurpengesats 2 udgør pr. mand pr. dag................ 90,00 kr.

Kapitel 7 Særbestemmelser ‌‌

For nye medlemmer af Dansk Byggeri og virksomheder der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og BYG gælder følgende:

§ 32 Kørselsgodtgørelse

1. For arbejde, der udføres inden for en afstand af 10 km til og med 35 km fra arbejderens bopæl, betales pr. dag medarbejderen er mødt på arbejde i kørselsgodtgørelse p.t. kr. 1,96 pr. påbegyndt km over 10 km for såvel hen- som hjemkørsel.

2. Ovennævnte godtgørelse reguleres efter statens regler for kørsel over 20.000 km.

3. For afstande indtil 10 km samt i det tilfælde, hvor mesteren ve- derlagsfrit stiller transportmiddel til rådighed, ydes ingen kørsels- godtgørelse.

4. For afstande over 35 km akkorderes særskilt.

5. Afstande regnes ad nærmeste farbare vej.

6. Under en løbende akkord har en medarbejder ikke krav på forhø- jelse af kørselsgodtgørelse, selv om afstanden øges ved bopæls- forandring.

7. Hvor der i ovennævnte tekst er angivet en 10 km begrænsning gælder i Nordsjællands 1. og 2. zone inkl. Københavns amt en begrænsning på 5 km.

For virksomheder der arbejder med tagdækning, gælder Særbe- stemmelser for Tagdækning i bilag 2, uanset tidspunktet for virk- somhedens medlemskab af Dansk Byggeri.

For virksomheder, der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægs- overenskomsten mellem SiD og BYG, gælder følgende regler:

§ 33 Rådighedsvagt

Aftale om rådighedsvagt kan lokalt træffes efter følgende regler:

1. Når en medarbejder efter aftale har pligt til at stå til rådighed i vagtperioder, der alene omfatter søgnehelligdage og/eller i perio- den fra normal arbejdstids ophør fredag til normal arbejdstids be- gyndelse mandag, betales følgende pr. time fra begyndelsen af den lønning-suge, hvori indgår:

1. maj 2020.............................................................. 27,15 kr.

1. januar 2021 ......................................................... 27,55 kr.

1. marts 2022 .......................................................... 28,00 kr.

2. Ved rådighedsvagt uden for ovennævnte perioder betales føl- gende pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020.............................................................. 21,85 kr.

1. januar 2021 ......................................................... 22,20 kr.

1. marts 2022 .......................................................... 22,55 kr.

Ved tilkald under en rådighedsvagt bortfalder rådighedsvagttil- lægget og der betales normal aftalt timeløn i henhold til bestem- melserne om over- og søn- og helligdagsarbejde.

Der afregnes for hele timer og mindst 4 timers tilkald.

Hvor flere indgår i vagtordningen forhandles en vagtfordeling.

Det skal sikres, at enkeltpersoner ikke får kontinuerlig rådighed- svagt.

For virksomheder, der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægs- overenskomsten mellem SiD og BYG, gælder følgende:

§ 34 Hotel og fortæring

Hvor medarbejderne efter aftale med virksomheden må over- natte ude, betales udgifter til hotel og fortæring (i rimelig stan- dard), samt 130,25 kr. pr. døgn.

Kapitel 8 Lønudbetaling ‌‌‌

§ 35 Lønningsperioden

1. Lønningsperioden slutter lørdag ved arbejdstids ophør, medmin- dre andet er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen.

2. Lønningsperioden strækker sig over 2 uger, medmindre der lo- kalt er truffet aftale om en anden lønningsperiode.

§ 36 Lønudbetaling

Udbetalingsdag

1. Ved lønudbetaling gennem pengeinstitut mv. kan udbetaling finde sted fredag.

2. Ved lønudbetaling kontant eller ved check skal lønudbetaling finde sted om torsdagen så vidt muligt inden arbejdstidens op- hør.

Ved helligdage

3. Er torsdagen en helligdag, foretages udbetalingen den nærmest forudgående hverdag.

Ved vejrlig mv.

4. Afbrydes et arbejde på grund af vejrlig eller andre omstændighe- der, som virksomheden ikke er herre over, kan udbetalingen først forlanges foretaget til almindelige udbetalingstider.

Ved ferie

5. Såfremt lønudbetalingen falder i en ferie, foretages lønudbetalin- gen førstkommende torsdag, eventuelt fredag, efter ferien.

Ved antagelse og afskedigelse

6. Medarbejdere, som afskediges af virksomheden eller dennes re- præsentant, har først krav på lønudbetaling ved første ordinære lønudbetalingsdag.

7. Medarbejdere, som afskediges af virksomheden eller dennes re- præsentant, skal, uanset om de har arbejdet i akkord eller på timeløn, ved afskedigelsen have bevis for de timer, de måtte have haft på timeløn eller eventuelt i akkord.

Ved forskudsudbetaling

8. Udbetaling af akkordforskud forfalder på en lønningsdag.

Begæring om forskud må dog være fremsat 1 uge før udbeta- lingsdagen.

Ved overskudsudbetaling

9. Udbetaling af overskud, hvorom der ikke er uenighed, skal finde sted førstkommende ordinære lønudbetalingsdag efter den regn- skabsperiode, hvori kritikfristen udløber, såfremt andet ikke afta- les lokalt.

10. Udbetaling af overskud, hvorom der har været uenighed, skal finde sted førstkommende ordinære lønudbetalingsdag efter den regnskabsperiode, hvori uoverensstemmelsen endeligt er afgjort.

Uafhentet overskud

11. ikke afhentet overskud tilsendes den stedlige forbundsafdeling.

§ 37 Lønsedler

1. Ved lønudbetaling skal anvendes lønsedler, hvor følgende oplys- ninger som minimum er anført:

- Virksomhedens CVR-nummer

- Timelønsarbejde

- Akkordarbejde/overskud

- Overarbejde

- Løn under sygdom

- Ferie- og søgnehelligdagsopsparing

- Kørselsgodtgørelse

- ATP

- Pension

- Godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

Elektroniske lønsedler

2. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesfor- hold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådig- hed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.

3. Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mu- lighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

Kapitel 9 Resultatløn ‌‌

§ 38 Akkordtidsfortegnelse, Vejledende tider og priskurant

1. Virksomheder, der forud for 1. marts 2004 var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SID og Danske Entreprenø- rer, er fortsat omfattet af akkordtidsfortegnelserne og Vejledende Tider og øvrige priskuranter inden for overenskomstens område.

2. Virksomheder, der forud for 1. marts 2004 var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SID og BYG er fortsat omfat- tet af Priskurant for bygge- og anlægsarbejde i Provinsen samt Nordsjællands 1. og 2. zone inklusiv Københavns Amt mellem forbundet og BYG.

3. Herudover respekterer parterne de overenskomster, der er ind- gået mellem organisationerne under Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark for så vidt angår forekom- mende arbejder, der ikke er nævnt i omtalte priskuranter.

4. Virksomheder, som optages efter 1. marts 2004 aftaler lokalt, hvilke af de nævnte priskuranter, parterne ønsker at anvende. Såfremt parterne ikke lokalt kan opnå enighed, afgøres uover- ensstemmelsen i henhold til Regler for behandling af faglig Strid.

§ 39 Regler for akkordarbejde

Prislister og prisfortegnelser

1. Arbejder, som er omhandlet af priskuranter, akkordtidsfortegnel- serne og "Vejledende Tider" (i det følgende benævnte priskuran- ter og datablade) udføres i akkord til de i disse fastsatte tider og priser, medmindre akkorden fastsættes på basis af arbejdsstu- dier, eller der træffes anden aftale mellem virksomheden og de pågældende medarbejdere.

2. Timelønnen, jf. § 23 er ikke garanteret for det arbejde, der udfø- res i akkord.

3. Det i akkordtidsfortegnelserne fastsatte tidsmæssige akkord- grundlag kan til enhver tid af hver af organisationerne forlanges revideret ved hjælp af arbejdsstudier i den udstrækning, der er ledig arbejdsstudiekapacitet, ligesom grundlaget kan behandles i akkordtidsudvalget.

Tilfældigt arbejde

4. Deltagerne i akkordhold må ikke nægte at udføre tilfældigt ar- bejde til overenskomstmæssig betaling, der står i direkte forbin- delse med pågældende akkordarbejder på samme arbejdsplads, ligesom de ikke må nægte at udføre enkelte, tilfældige mindre ar- bejder, når der ikke er andre medarbejdere til stede.

Aflæsning af materialer

5. Medarbejderne er pligtige til mod ekstrabetaling at afgive hjælp til aflæsning af materialerne.

Underskud

6. Virksomheden har under ansvar ret til at afregne akkorden, så- fremt medarbejderne arbejder sig i underskud.

Besked til arbejdsholdet

7. Hvis en besked til et arbejdshold om arbejdsforholdene gives til medarbejdernes repræsentant, er denne forpligtet til at meddele dette til arbejdsholdet. Beskeden betragtes dermed som bragt til arbejdsholdets kundskab.

§ 40 Én forhandling pr. overenskomstår

Der kan højst ske én forhandling af betalingsgrundlaget pr. over- enskomstår ved akkorder, bonusordninger, produktionstillægs- ordninger og produktivitetsfremmende lønsystemer.

§ 41 Elevers deltagelse i akkord ‌

1. Voksne medarbejdere må ikke nægte elevers deltagelse i akkor- den.

2. Hvor elever deltager i voksne arbejderes akkorder, træffes der lo- kalt aftale mellem virksomheden og de voksne medarbejdere om, med hvilket beløb eleven indgår i disse akkorder.

§ 42 Akkordfastsættelser efter ”Vejledende Tider”

"Vejledende Tider"

1. Ved arbejde, der er omfattet af de af organisationerne udgivne "Vejledende Tider", kan databladene kræves anvendt ved for- handling om akkordfastsættelse.

2. De "Vejledende Tider" kan ligeledes kræves anvendt ved ar- bejde, der udføres på ikke-permanente arbejdspladser med an- vendelse af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forud- sat i akkordtidsfortegnelsen, og hvor gennemførelsen af lokale arbejdsstudier ikke er hensigtsmæssig eller ønskes af begge par- ter.

Afvigelser

3. Forekommer der ved det pågældende arbejde, der er anført i da- tabladene, afvigelser i forhold til det i databladene forudsatte, skal der optages forhandling om fradrag eller tillæg til de i data- bladene fastsatte tider.

4. Såfremt der ikke opnås enighed herom, kan hver af parterne kræve tillæg eller fradrag fastsat i henhold til Regler for behand- ling af faglig Strid.

5. De ved fagretlig behandling (eventuelt faglig voldgift) fastsatte fradrag eller tillæg kan optages til revision ved en ny voldgift, hvis en af organisationerne kræver det.

Nye datablade

6. Organisationerne er enige om at udbygge betalingsgrundlaget for arbejde, der egner sig for akkord, ved udarbejdelse af datablade i hensigtsmæssigt omfang.

§ 43 Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier

1. Ved arbejdsstudier med henblik på at fastsætte en akkord og ved akkordfastsættelse på et grundlag, der er tilvejebragt ved ar- bejdsstudier, skal de i overenskomsten ved arbejdsstudier fast- satte regler og minutfaktorer benyttes.

§ 44 Andre akkorder

1. Organisationerne tilstræber, at arbejde, som egner sig for ak- kord, og som ligger uden for priskuranter og datablade udføres i akkord.

2. Priskuranter og datablade skal her være vejledende ved aftalen om akkordvilkårene, som aftales mellem virksomheden og de på- gældende medarbejdere.

3. Ved indgåelse af en akkord, der ligger uden for priskuranter og datablade, skal alle aftaler og særlige betingelser for at udføre arbejdet forud skrives ned og forsynes med parternes eller deres repræsentanters underskrift og kan ikke omstødes af senere i ar- bejdet kommende medarbejdere.

4. Såfremt der ikke opnås enighed om akkordvilkårene udføres ar- bejdet i timeløn i henhold til tidlønsbestemmelserne.

5. Uoverensstemmelser om akkordvilkårene kan behandles efter Regler for behandling af faglig Strid, dog ikke ved faglig voldgift medmindre organisationerne er enige herom.

6. Uenighed om arbejdets udførelse i akkord må ikke give anled- ning til arbejdsstandsning.

§ 45 Minutfaktorer ‌

1. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. maj 2020 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg:

I Københavns og Nordsjællands 1. og 2. zone 238,80 øre

I provinsen 225,15 øre

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2021 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg:

I Københavns og Nordsjællands 1. og 2. zone 243,80 øre

I provinsen 230,15 øre

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2022 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg:

I Københavns og Nordsjællands 1. og 2. zone 248,80 øre

I provinsen 235,15 øre

Fast timetillæg

Alle akkordtimer tillægges 25,50 kr., medmindre andet er aftalt.

2. Særbestemmelser for tagdækning

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. maj 2020 indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg 275,73 øre

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2021 indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg 280,73 øre

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 20 indgår ud- gør satsen inklusiv fast timetillæg 285,73 øre

Hovedstaden

Minutfaktoren for arbejde udført i hovedstaden, dvs. inden for det område der begrænses af en cirkel med centrum i Rådhusplad- sen og en radius på 27 km. udgør den til enhver tid gældende minutfaktor i provinsen + 6,4 øre/minut.

I minutfaktorerne er indeholdt det faste akkordtimetillæg på kr. 25,50.

§ 46 Akkordforskud ‌

Ved akkordarbejde

1. Ved akkordarbejde udbetales forskudsvis mindstebetalingssat- sen, jf. § 23.

2. På arbejde af længere varighed kan medarbejderne hver 4. uge kræve udbetalt et forskud, der inklusiv udbetaling udgør 90 % af akkordsummen for det udførte arbejde.

3. Forlanger virksomheden under arbejdets gang et endeligt ak- kordregnskab for en del af en akkord, skal dette regnskab kritise- res efter bestemmelserne i § 48, hvorefter der udbetales forskud indtil 90 %.

Ved arbejdsstuderede akkorder

4. Når der foretages arbejdsstudier til brug ved fastsættelse af ak- kordtider, der skal benyttes som afregningsgrundlag for medar- bejderne ved det pågældende arbejde, udbetales som forskud den til enhver tid mellem organisationerne aftalte minutfaktor mi- nus 10 %.

5. Når akkordtidsberegningen er afsluttet, foretages udbetaling efter foranstående regler.

Følgende procenttillæg skal tages i betragtning ved forskudsbe- regningen:

Er der udført 15 % eller mindre af det forudsatte antal enheder til-

lægges basistiden for det udførte antal ...................	40 %
Er der udført over 15 %, men under 25 % ...............	30 %
Er der udført over 25 %, men under 35 % ...............	25 %
Er der udført over 35 %, men under 45 % ...............	20 %
Er der udført over 45 %, men under 55 %...............	15 %
Er der udført over 55 %, men under 65 % ...............	10 %
Er der udført over 65 %, men under 75 % ...............	5 %

§ 47 Akkorderingskrav ‌

1. Krav om betaling for ydelser, der ikke er indbefattet i akkordtider og akkordpriser eller indeholdt i priskuranter og datablade, skal fremsættes snarest muligt under arbejdets gang.

2. Når en repræsentant for medarbejderne over for virksomheden eller dennes repræsentant skriftligt fremsætter akkorderingskrav, skal virksomheden svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage.

3. Når virksomheden har afgivet sit tilbud, jf. stk. 2, skal medarbej- derne svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage.

4. Modtagelsesdagen tæller ikke med i ovennævnte tidsfrister.

5. Såfremt de i stk. 2 og stk. 3 anførte frister ikke overholdes, be- tragtes de fremsatte krav, respektive tilbud, som godkendt.

6. Fristerne anses for overholdt, såfremt krav, respektive tilbud, er afgivet til anbefalet postbesørgelse inden for de angivne tidsfri- ster eller bevisligt er kommet modparten i hænde inden de an- givne frister.

7. Uenighed mellem virksomheden og repræsentanter for medar- bejderne om de fremsatte krav, respektive tilbud, kan behandles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid .

§ 48 Akkordopgørelse

Opmåling

1. Efter arbejdet er fuldført, foretages der opmåling af virksomhe- den og medarbejderne i fællesskab.

Dog kan begge parter lade møde for sig ved fuldmægtig.

Indlevering af regnskab

2. Akkordregnskabet skal være virksomheden i hænde senest 4 uger efter, at det tydeligt er meddelt medarbejderne, at den på- gældende akkord er afsluttet.

3. I modsat fald er medarbejdernes krav på eventuelt overskud bortfaldet.

Regnskabsførelse

4. Hvis virksomheden udarbejder ugesedler, forelægges de til un- derskrift for en holdformand eller en anden repræsentant for medarbejderne. I modsat fald lægges den af medarbejderne førte skurbog til grund for udbetalingerne - dog kun såfremt det ikke skyldes repræsentanten for medarbejderne, at underskriften mangler.

5. Er der uenighed mellem virksomheden og repræsentanten for medarbejderne om ugesedlernes indhold, skal repræsentanten for medarbejderne underskrive disse - men med forbehold.

6. Med indre andet aftales, betragtes ugesedlerne som godkendte, når der ikke senest ugedagen efter udbetalingen er gjort indsi- gelse imod dem.

Kritik af regnskab

7. Eventuel kritik af indleveret regnskab skal af virksomheden tilstil- les medarbejderne skriftligt inden 6 arbejdsdage efter regnskabet er modtaget, dog tidligst 10 arbejdsdage efter arbejdet er afslut- tet. Modtagelsesdagen tæller ikke med i ovennævnte tidsfrister.

8. Lørdage medregnes ikke i en 5-dages arbejdsuge.

9. Kritikfristen anses for overholdt, såfremt kritikken er afgivet til an- befalet postbesørgelse inden for de anførte frister.

10. I tilfælde hvor regnskabet bevisligt er fremsendt af den stedlige opmålervirksomhed, kan kritikken tilstilles denne i stedet for med- arbejderne.

11. Kritikken skal angive de punkter og beløb, der ikke kan godken- des. Såfremt de anførte kritikfrister ikke overholdes, betragtes regnskabet som godkendt.

12. Hvis en virksomhed eller arbejdstager har bekendtgjort samlet fe- rie, forlænges fristerne med feriens længde.

Behandling af uoverensstemmelser

13. Senest 2 uger efter virksomhedens kritikfrist er udløbet, optages der forhandling mellem medarbejderne og virksomheden om eventuelt omstridte beløb.

14. Opnås der ikke herved enighed kan uoverensstemmelsen be- handles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid.

15. Skriftlig begæring om mægling skal dog være fremsat inden 6 uger efter kritikfristens udløb. I modsat fald er den omstridte del af fordringen bortfaldet.

Særlige bestemmelser Holdformand

16. Hvis en af virksomheden antaget holdformand arbejder med i ak- korden, medregnes hans eventuelle tillæg til den almindelige timeløn ikke som udbetalt timeløn, når akkorden skal gøres op.

17. Hvis virksomheden pålægger holdformanden ekstraarbejde ud over ledelsen af akkordholdet og det i akkorden fastsatte ar- bejde, skal virksomheden holde akkordholdet skadesløs.

Afvigelser af mængderne

18. Hvor akkorden er fastsat efter akkordtidsstudier og medarbej- derne på virksomhedens foranledning udfører færre eller flere enheder (gentagelser) end forudsat, foretages en regulering af den fastsatte basistid, når akkorden skal gøres op, efter reglerne i "Vejledende Tider".

19. Uoverensstemmelser om regulering af basistiden som følge af afvigelser fra disse forudsætninger kan behandles efter Regler for behandling af faglig Strid.

Arbejdsstandsning

20. Hvis arbejdet skal standses ud over 3 uger, er medarbejderne berettiget til at få akkorden afregnet senest 10 dage derefter.

21. Tillæg til timelønnen for overarbejde, natarbejde, søn- og hellig- dagsarbejde medregnes ikke som udbetalt timeløn ved opgø- relse af akkorden.

§ 49 Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider ‌

Arbejdsstudier som retvisende grundlag

1. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at anvende arbejdsstudier.

2. Aftalen har til formål at medvirke til forbedring af produktiviteten. En stigning i produktiviteten kan opnås ved at finde frem til:

- Den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode under de givne forhold.

- Et retvisende tidsmæssigt grundlag for akkordfastsættelse, og der er enighed om, at arbejdsstudier er et nødvendigt hjælpemiddel hertil.

3. Organisationerne tilsiger ved aftalen gensidig støtte til såvel or- ganisationernes som de enkelte firmaers bestræbelser for anven- delse af arbejdsstudier.

Vejledende tider

4. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at udarbejde datablade vedrørende vejledende tider for afgræn- sede og almindeligt forekommende arbejdsområder med anven- delsen af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkordtidsfortegnelserne.

Aftalerne kan fås gennem organisationerne.

§ 50 Priskurantudvalg for brolægning

1. Parterne har nedsat et paritetisk sammensat priskurantudvalg (3+3-udvalget), der skal arbejde med en ændret prisfastsættelse i akkordprislisterne for brolægning for København, Nordsjællands

1. og 2. zone og i provinsen.

Organisationerne udpeger repræsentanter til udvalget.

For virksomheder, der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og BYG gælder føl- gende regler:

§ 51 Permanent Priskurantudvalg

1. Parterne nedsætter et paritetisk sammensat priskurantudvalg til at fastsætte priser for arbejde med nye materialer, der ikke er an- ført i de under § 38 stk. 2 nævnte priskuranter og til at behandle spørgsmål i forbindelse med ændrede arbejdsvilkår (f.eks. ved anvendelse af arbejdsbesparende maskiner eller el-håndværk- tøj).

2. Er der mellem parterne enighed om at fastsætte priser for sådant arbejde skal disse være gældende indtil de opsiges af én af par- terne ved overenskomstens udløb. Enighed om fastsættelse af priser for sådant arbejde er en del af overenskomsten.

Priserne optrykkes som tillæg til de nævnte priskuranter.

3. Såfremt der ikke i priskurantudvalget opnås enighed om fastsæt- telse af priser, behandles det foreliggende spørgsmål efter de fagretlige regler.

Kapitel 10 Pension ‌‌

§ 52 Pension og sundhedsordning

1. Virksomheden betaler pension for voksne medarbejdere, der er fyldt 18 år (indtil 1. september 2020 for elever der er fyldt 20 år) og som i 6 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem forbundene i BAT-Kartellet og Dansk Byggeri eller Tekniq, eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.

Pensionsbidraget

2. Pensionsbidraget udgør 12 % af den ansattes ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Den ansatte betaler 4

% af bidraget, og virksomheden betaler 8 %.

3. Der er mulighed for den enkelte til at forhøje bidraget.

Pension af sygeferiegodtgørelse

4. Der beregnes pension af sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til overenskomstmæssig pension. Arbejdsgive- rens og medarbejderens bidrag beregnes af sygeferiegodtgørel- sen og indbetales til PensionDanmark.

Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren udover sygefe- riegodtgørelsen. Medarbejderens andel fradrages i sygeferie- godtgørelsen inden endelig afregning af denne.

Elevers pensionsforhold efter 1. september 2020

5. Virksomheden betaler pension for elever, når de er fyldt 18 år og har haft 6 måneders erhvervsarbejde. I elevens 18. og 19. år ud- gør bidragssatserne dog henholdsvis 4% for virksomheden og 2% for eleven, i alt 6%. Derudover afholder virksomheden om- kostningerne til forsikringsordningen til elever.

6. Elever der påbegynder en erhvervsuddannelse, inden de fylder 18 år, vil være omfattet af forsikringsordningen i kapitel 20, indtil de er pensionsberettigede.

7. Elever der er over 18 år, og som har udstået læretiden, har ved fortsat ansættelse i virksomheden opsparet den fornødne ancien- nitet til at være omfattet af pensionsordningen.

8. Satsen i stk. 5 forhøjes til satserne for svende/voksne medarbej- dere, såfremt pensionsbetalingen for de 18- og 19-årige refunde- res til virksomheden gennem AUB. Forsikringsordningen i kapitel 20 bortfalder samtidig. Parterne fastsætter i givet fald ikrafttræ- delsesmåneden.

Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

9. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbi- drag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på det forven- tede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør pr. måned 2.040,00 kr.

Pr. time.................................................................... 12,75 kr.

Virksomheden betaler 2/3 og medarbejderen betaler 1/3.

Indbetaling af pensionsbidrag

10. Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler medarbej- dernes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDan- mark. Pensionsbidraget skal indbetales senest den 10. i måne- den efter, det er indtjent. Der henvises i øvrigt til vejledningen fra PensionDanmark.

11. Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag be- handles i henhold til protokollat om pensionsbidrag til Pensi- onDanmark af 9. april 2019.

Sundhedsordning

12. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i PensionDanmark.

13. Bidraget udgør 0,15 % af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling og betales af virksomheden sammen med pensionsbidraget.

14. Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis med- arbejderen har brug for krisepsykologhjælp, misbrugsrådgivning eller en guide til sundhedsvæsenet.

15. Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysiotera- peut, kiropraktor eller massør for problemer i led, muskler, sener, der er opstået i forbindelse med arbejdet samt hurtig diagnose.

16. Virksomhederne kan - efter forud indhentet godkendelse af par- terne - frigøre sig fra PensionDanmarks Sundhedsordning med et varsel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhe- derne etablerer en ordning, der mindst svarer til PensionDan- mark Sundhedsordning.

Kapitel 11 ‌‌

Sygdom, barns 1. sygedag m.v.

§ 53 Sygdom og tilskadekomst

Varighed

1. Virksomheden betaler løn under sygdom i indtil 4 uger, regnet fra

1. hele fraværsdag.

Virksomheden betaler løn under fravær på grund af tilskade- komst i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.

Tilbagefald

2. Hvis medarbejderen bliver fraværende på grund af samme syg- dom inden 14 kalenderdage efter, arbejdet blev genoptaget ved udløbet af den 1. sygeperiode, regnes arbejdsgiverperioden på 4 uger – henholdsvis 8 uger - fra 1. fraværsdag i den første fra- værsperiode.

Betingelser for sygeløn

3. Det er en betingelse, at medarbejderen har været uafbrudt be- skæftiget i virksomheden i mindst 3 måneder, og at medarbejde- ren opfylder sygedagpengelovens betingelser for ret til dagpenge fra virksomheden.

Opgørelse af anciennitet

4. På ikke-permanente arbejdspladser er anciennitetskravet opfyldt, hvis medarbejderen har haft i alt 3 måneders beskæftigelse in- den for de seneste 18 måneder.

Tilskadekomst i arbejdstiden

5. Anciennitetskravet i stk. 3 gælder ikke ved fravær på grund af til- skadekomst i virksomheden under udførelsen af arbejdet.

Det er en betingelse, at medarbejderen er dagpengeberettiget i henhold til sygedagpengelovens bestemmelser.

Anciennitet under uddannelsesforløb

6. Elever har optjent 3 måneders anciennitet hvis de – efter endt uddannelse – fortsætter i samme virksomhed.

Afbrydelse af anciennitet

7. Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under:

- sygdom i op til 3 måneder

- indkaldelse til militærtjeneste (dog kun op til 3 måneder)

- barselsorlov

- afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materi- alemangel eller lignende, såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når virksomheden tilbyder det.

Betaling

8. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb sup- pleret op til fuld løn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:

1. maj 2020 149,50 kr.

1. januar 2021 152,00 kr.

1. marts 2022 154,50 kr.

og højst for 37 timer pr. uge.

Sygelønnens beregning

9. Sygelønnen beregnes som medarbejderens forventede indtje- ningstab pr. arbejdstime, inklusiv systematisk forekommende ge- netillæg i sygdomsperioden.

10. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstime ikke kendes, be- regnes sygelønnen på grundlag af indtjeningen i de sidste 4 uger før fraværet. I indtjeningen indgår systematisk forekommende genetillæg men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har rela- tion til de i perioden udførte arbejdstimer.

11. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4- ugers periode ikke kendes, beregnes timetallet efter reglerne i sygedagpengeloven, og sygelønnen for indtil 37 timer om ugen

beregnes som det opgjorte timetal gange med henholdsvis 149,50 kr./152,00 kr./154,50 kr.

Sygdom/ulykkestilfælde i løbet af dagen

12. Bliver medarbejderen uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller sker der et ulykkestilfælde i løbet af arbejdsdagen, betaler virk- somheden medarbejderens personlige tidløn for resten af dagen.

13. Ved akkordarbejde udbetales gældende dagpengesats omregnet pr. time.

§ 56-aftale

14. Hvis der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56, betaler virksomheden alene sygedagpenge til medarbejderen i henhold til sygedagpengelovens regler, medmindre fraværet skyldes en anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56- aftalen.

§ 54 Barns første sygedag

1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbej- derens syge hjemmeværende barn/børn under 14 år.

2. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første hele sygedag.

3. Hvis barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen af den grund må forlade arbejdet, er der endvi- dere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

4. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom.

5. Det er en forudsætning, at den af virksomheden krævede doku- mentation foreligger.

§ 55 Børns hospitalsindlæggelse ‌

1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, i forbindelse med hospitalsindlæg- gelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjem- met. Reglen vedrører børn under 14 år.

2. Friheden gælder alene den ene indehaver af forældremyndighe- den over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

4. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom.

§ 56 Børneomsorgsdage, barns 2. sygedag og lægebesøg

Børneomsorgsdage

1. Medarbejdere og ansatte under uddannelse, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til to børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde to børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbej- deren under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Barns 2. sygedag

2. Hvis barnet forsat er sygt efter den første hele sygedag, har medarbejdere og ansatte under uddannelse ret til yderligere en fridag.

Lægebesøg

3. Medarbejdere og ansatte under uddannelse med 1 måneds anci- ennitet i virksomheden har ret til frihed i forbindelse med lægebe- søg sammen med barnet. Medarbejdere der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.

Udbetaling fra søgnehelligdags- og feriefridagskontoen

4. Dagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få udbetalt et forskudsbeløb fra søgnehelligdags- og feriefridags- kontoen, forudsat der er dækning på kontoen.

§ 57 Barsel

Graviditets/barselsorlov

1. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 måneders anciennitet inden for de seneste 18 måneder, betaler virksomheden løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsorlov/barselsorlov).

2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets mod- tagelse.

Fædreorlov

3. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fædreorlov”.

Betalingen under graviditets-, barsels- og fædreorlov

4. Betalingen under graviditets-, barsel- og fædreorlov svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår

1. maj 2020 149,50 kr.

1. januar 2021 152,00 kr.

1. marts 2022 154,50 kr.

Forældreorlov før 1. juli 2020

5. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under for- ældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af foræl- drene ret til at holde 5 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bort- falder betalingen.

De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.

De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Med- mindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Forældreorlov efter 1. juli 2020

6. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under for- ældreorlov i indtil 16 uger. Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger, og den anden for- ælder har ret til at holde 8 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bort- falder betalingen, og de resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder.

De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Med- mindre andet aftales skal de 16 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Betaling under forældreorlov

7. Betaling under forældreorlov udgør fuld løn.

8. Løn under forældreorlov beregnes som medarbejderens forven- tede indtægtstab pr. arbejdstimer inklusiv systematisk forekom- mende genetillæg i orlovsperioden.

9. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstimer ikke kendes, be- regnes løn under orlov på grundlag af indtjeningen i de sidste 13 uger før orlovens begyndelse. I indtjeningen indgår systematisk forekommende genetillæg men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Even- tuelt akkordoverskud i 13-ugers perioden indgår forholdsmæssigt med de timer, der relaterer sig til akkordoverskuddet.

10. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 13- ugers periode, ikke kendes, beregnes timetallet på grundlag af en arbejdstid på 37 timer om ugen.

Refusion

11. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er beret- tiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Så- fremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.

§ 58 Omsorgsdage

Beskæftigede medarbejdere efter denne overenskomst har ret til frihed til pasning af alvorlig syge, nære slægtninge.

Kapitel 12 ‌‌

Ferie- og søgnehelligdagsregler

Nedenstående regler om ferie gælder fra 1. september 2020 i forbin- delse med den nye ferielovs ikrafttræden

§ 59 Optjening af ferie

1. Retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver måneds ansættelse i ferieåret (1. september til 31. august)

2. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned, sker optjeningen for- holdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansæt- telse, dog maks. 2,08 dage.

3. Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virksomheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adop- tion, efteruddannelse, overenskomstmæssige fridage, barns før- ste sygedag og børns hospitalsindlæggelse.

4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nær- meste hele antal dage.

5. Der kan lokalt træffes aftale om, at ferie afholdes i timer. En så- dan aftale skal være skriftlig. Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdsti- mer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end fem uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og arbejdsdage, indgår forholds- mæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger. Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.

6. Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med feriegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af feriedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.

§ 60 Afholdelse af ferie ‌

1. Ferie holdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret (1. september til 31. august), hvori ferien optjenes og de efterføl- gende 4 måneder fra ferieårets udløb til kalenderårets udløb, dvs. fra 1. september til 31. december i det følgende kalenderår.

2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først fe- riedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

3. Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejds- tids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslut- ning.

Hovedferie

4. Medarbejderen har ret til at holde mindst 15 dages optjent betalt ferie i sammenhæng i perioden 1. maj til 30. september (hoved- ferieperioden).

5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.

6. Det kan i en aktuel, konkret situation aftales, at hovedferien afvik- les uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog kunne hol- des i sammenhæng.

Restferie

7. Medarbejderen har ret til at holde øvrige feriedage i sammen- hæng af mindst 5 hverdage. Hvis de øvrige feriedage udgør min- dre end 5 feriedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige fe- riedage dog gives som enkelte feriedage.

Lægning af ferie

8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.

9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imødekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i medarbejderens barns skolesommerferie.

10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne meddelelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien varsles senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og rest- ferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Flytning af ferie

11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.

13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.

Kollektiv ferielukning

14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan en medarbej- der, der ikke er berettiget til optjent betalt ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke i den anledning rejse krav mod virksomheden.

15. Virksomheden skal i videst muligt omfang sikre, at lønmodtage- ren har optjent betalt ferie til gode til alle de dage, virksomheden holder lukket. Gør virksomheden ikke dette, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågældende dage. Lønnen be- regnes på grundlag af medarbejderens sædvanlige løn i de sid- ste 4 uger før virksomhedslukningen.

16. Holder virksomheden lukket på et tidspunkt, hvor en medarbej- der, som har været ansat i hele det foregående ferieår og frem til virksomhedslukningen, ikke har optjent betalt ferie til alle de dage, hvor virksomheden holder lukket, skal virksomheden give feriebetalingen på forskud, mod at virksomheden kan modregne i den efterfølgende optjening af betalt ferie.

§ 61 Sygdom og ferie

Sygemelding før feriens begyndelse

1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbej- deren ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan

udskydes. Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virk- somheden på normal vis. Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses, om medarbejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke ønsker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny.

Sygemelding efter feriens begyndelse

2. en medarbejder, som bliver syg efter feriens begyndelse, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 syge- dage i ferieåret (1. september til 31. august). En medarbejder, som ikke har været ansat i virksomheden hele ferieåret, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderen har sy- gemeldt sig på normal vis overfor virksomheden.

Raskmelding under kollektiv lukning

3. Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager med- arbejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et an- det tidspunkt.

4. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perio- den, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldin- gen, medmindre andet aftales.

5. Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt vars- lede ferie, medmindre andet aftales.

§ 62 Overførsel af ferie ‌

1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage ud- over 20 dage, overføres til afholdelse i den følgende ferieafhol- delsesperiode. I givet fald afholdes overført ferie først.

2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i den 2. ferieaf- holdelsesperiode efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.

3. Aftalen skal indgås skriftligt senest den 31. december i ferieafhol- delsesperioden og kan ikke omfatte flere dage end medarbejde- ren har optjent i virksomheden.

4. Parterne anbefaler, at den mellem parterne udarbejdede aftale- blanket anvendes. Der henvises til bilag 6.

5. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, or- lov til adoption eller andre feriehindringer efter bekendtgørelsen om feriehindringer er afskåret fra at holde ferie overføres op til 20 dage årlig betalt ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperi- ode. Den overførte ferie holdes før anden ferie.

6. Ferie i det omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i en opsigelsesperiode, medmindre ferien i medfør af af- tale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperio- den. Overført ferie som følge af feriehindringer, jf. stk. 5 kan dog for funktionærlignende ansatte varsles til afvikling i en opsigel- sesperiode.

§ 63 Feriegodtgørelse

1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i fe- rieåret (1. september til 31. august).

2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomst- skattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke ind- rømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde un- der ansættelsen.

Beregning af sygeferiegodtgørelse

3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse efter reglerne i ferielovens § 20 fra 2. sygefraværsdag af de perioder, hvor med- arbejderen var fraværende på grund af sygdom eller tilskade- komst i ferieåret.

4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12 ½ % af den overenskomstmæs- sige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.

5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejde- ren ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejds- dag, jf. aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO (nu FH). Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.

Sygeferiegodtgørelsen udgør for 2020 følgende pr. arbejdsdag:

København Provinsen Faglærte 198,40 kr. 182,90 kr.

Ikke-faglærte 173,00 kr. 175,40 kr.

Sygeferiegodtgørelsen udgør for 2021 følgende pr. arbejdsdag:

.............................................................. København Provinsen

Faglærte .............................................................. kr. kr.

Ikke-faglærte ....................................................... kr. kr.

Sygeferiegodtgørelse udgør for 2022 følgende pr. arbejdsdag

.............................................................. København Provinsen

Faglærte .............................................................. kr. kr.

Ikke-faglærte ....................................................... kr. kr.

Sygeferiegodtgørelse udgør for 2023 følgende pr. arbejdsdag

.............................................................. København Provinsen

Faglærte .............................................................. kr. kr.

Ikke-faglærte ....................................................... kr. kr.

De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge.

6. Til medarbejdere, der arbejder på deltid, beregnes de faste øre- beløb som forholdet mellem den aftalte ugentlige arbejdstid og 37 timer.

Pension af sygeferiegodtgørelse

7. Der henvises til § 52, stk. 4.

§ 64 Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse

Indberetning og udbetaling

1. Virksomheden indberetter løbende feriegodtgørelse til e-ind- komst.

2. Medarbejderen kan på xxx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxxx se den op- tjente feriegodtgørelse. Samme sted skal medarbejderen an- mode om udbetaling af feriegodtgørelse.

3. Feriegodtgørelse svarende til feriens længde udbetales til medar- bejderen senest ved første lønkørsel efter anmodningen dog tid- ligst en måned, før ferien begynder. Forudsat medarbejderen i tide har anmodet om udbetaling af feriegodtgørelsen.

Udbetaling af feriegodtgørelse uden ferie afholdes

4. Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet:

Feriegodtgørelse for tidligere og løbende ferieår udbetales til medarbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fratræder i forbindelse med flytning til udlandet eller framelder sig Det Centrale Personregister.

5. Dødsfald:

Ved medarbejderens død udbetales feriegodtgørelse til boet.

6. Feriegodtgørelse svarende til den 5. ferieuge:

Hvis en medarbejder, der har overført ferie fratræder, inden al overført ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for reste- rende overførte feriedage.

Ved ferieårets udløb (31. august) kan det lokalt aftales, at optjent feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 20 dage, som ikke er afholdt eller aftalt overført, udbetales før ferieafholdelses- periodens udløb. Medarbejderen skal skriftligt erklære, at ferie- godtgørelsen vedrører ferie ud over 20 dage.

Feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse for optjent ferie ud over 20 dage, som ikke er afholdt, aftalt overført eller udbetalt før ferieafholdelsesperiodens udløb, udbetales af virksomheden ef- ter ferieafholdelsesperiodens udløb, hvis medarbejderen har væ- ret ansat på fuld tid i samme virksomhed i hele ferieafholdelses- perioden.

Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieafholdelsesperiodens udløb

7. Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere: Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden ud- løbet af ferieafholdelsesperioden, og som er optjent i et

ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieaf- holdelsesperioden, udbetales af virksomheden efter anmodning fra medarbejderen.

8. Udbetaling af feriegodtgørelse ved sygdom og barsel:

Hvis en medarbejder er afskåret fra at holde ferie på grund af egen sygdom, orlov efter barselsloven, og består feriehindringen fortsat frem til udløbet af den efterfølgende ferieafholdelsesperi- ode, kan feriegodtgørelsen udbetales til medarbejderen.

§ 65 Særlige bestemmelser

Uoverdragelighed

1. Retten til ferie og feriebetaling kan ikke gyldigt overdrages og kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Forældelse af feriegodtgørelse

2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 5 år efter udløbet af den ferieafholdelsesperiode, i hvilken ferien er holdt eller kan ud- betales, forældes og tilfalder Byggegruppens Feriefond, medmin- dre medarbejderen søger kravet gennemført ved retssag, fagret- lig behandling, politianmeldelse, indgivelse af konkursbegæring eller ved at rette henvendelse til direktøren for Styrelsen for Ar- bejdsmarked og Rekruttering.

Afkald på ferie

3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, fe- riegodtgørelse, eller løn under ferie.

Modregning og tilbageholdelse

4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg hvis medarbejderen har begået et retsstridigt forhold under ansættelsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumenteret modkrav fra virksomhe- den, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse. Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig

behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet.

Arbejde i ferien

5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under fe- rie, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte- ring kræve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af ferien udbetalt til feriefonden.

Uoverensstemmelser

6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie og feriefond, behand- les efter gældende fagretlige regler.

Feriepengegaranti

7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af ferie- godtgørelse efter forgæves påkrav, garanterer Dansk Byggeri for feriebeløbets betaling.

Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tidspunkt, hvor Dansk Byggeri meddeler forbundet, at medlems- forholdet er ophørt eller konkurs indtrådt.

Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når Dansk Byggeri fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav do- kumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund afregner herefter med sit/sine medlem(mer).

I tilfælde, hvor Dansk Byggeri udreder feriebetaling, er Fagligt Fælles Forbund pligtig til på dets medlemmers vegne at transpor- tere den pågældende fordring til Dansk Byggeri.

§ 66 Faglig feriefond

1. Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fag- ligt Fælles Forbund for ferieophold har organisationerne stiftet Byggegruppens Feriefond.

Til finansiering af feriefonden benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af ferieafholdelsesperioden inden for hvilket ferien skulle have været holdt.

2. Dansk Byggeris medlemmer er pligtige til senest 30. september at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til Dansk Byg- geri.

Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning, forlanges kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor.

Såfremt revisionen konstaterer, at virksomheden har undladt at afregne uhævet feriegodtgørelse, afholder virksomheden dog selv udgiften til revision.

Senest 15. november overfører Dansk Byggeri det indbetalte be- løb til Byggegruppens Feriefond.

§ 67 Betaling af søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage

Opsparing

1. Virksomheden indbetaler på medarbejderens søgnehelligdags- og feriefridagskonto 9,9% af medarbejderens ferieberettigede løn, herunder den overenskomstmæssige sygeløn. Søgnehellig- dags- og feriefridagskontoen anvendes til at betale søgnehellig- dage, feriefridage, børneomsorgsdage, overenskomstmæssige fridage, seniorfridage (for medarbejdere der opfylder betingel- serne herfor) samt fravær i forbindelse med barns 2. sygedag og børns lægebesøg.

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. maj 2020 indgår, stiger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1% af den ferieberettigede løn til i alt 10,90 %.

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2021 indgår, stiger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1% af den ferieberettigede løn til i alt 11,90 %.

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2022 indgår, stiger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1% af den ferieberettigede løn til i alt ...................................... 12,90%

Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.

2. Disponerer medarbejderen ikke over hele bidraget til søgnehel- ligdags- og feriefridagskontoen i forbindelse med sit frie valg, kan virksomheden udbetale det resterende bidrag af det, der oversti- ger 9,9%, løbende sammen med medarbejderens løn, medmin- dre de lokale parter har aftalt andet. Det er en forudsætning for udbetaling, at virksomheden kan dokumentere, at medarbejderne er blevet opfordret til at træffe et valg.

3. Virksomheden og medarbejdere kan aftale, at bidraget til søgne- helligdags- og feriefridagskontoen, som overstiger 5,9%, løbende kan udbetales sammen med lønnen.

Betaling

4. Den henlagte opsparing udbetales dels sammen med lønnen i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser, dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, fe- riefridag, seniorfridag mv. og dels som en restbetaling.

Forskud

5. Forskudsbeløbene pr. dag udgør:

- 1.300,00 kr. til voksne medarbejdere

- 700,00 kr. til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn) Som ”helligdage” regnes:

Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, Grundlovsdag samt 1. og

2. juledag.

Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søndage og på feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage.

Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor.

Udbetaling af forskud

6. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefrida- gene ligger.

Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, ud- betales forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag.

Ret til forskud

7. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb

For feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage kan der dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver til står på søgnehelligdags-/feriefridagskontoen.

Virksomheden og medarbejderne bør sikre sig, at der fortsat er adgang til at holde søgnehelligdage og feriefridage med de i stk. 3 nævnte forskud.

For søgnehelligdage forudsættes der at være dækning for, at be- løbene kan modregnes i tilgodehavende løn ved medarbejderens eventuelle fratræden.

Restbeløb

8. Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sam- men med afslutningen lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og samtidig med skatteopgørelsen.

Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbeta- lingsdag i januar, medmindre medarbejderen inden 30. novem- ber har fremsat ønske, om at restbeløbet – eller en del heraf - indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag.

Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og ferie-fridagskontoen for det foregående kalenderår.

Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn.

Fratrædelse

9. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.

Arbejde på søgnehelligdag

10. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomst- mæssig betaling.

Særligt vedrørende SH og feriefridage for udstationerede medarbej- dere

11. Hvis søgnehelligdags- og feriefridagsbidraget fremgår tydeligt af medarbejdernes lønseddel jf. overenskomstens bestemmelser herom, eller en tilsvarende opgørelse, kan en udstationerende virksomhed undlade at etablere en SH og feriefridagsopsparing, men i stedet udbetale bidraget løbende som et tillæg til lønnen, herunder betalingen for fravalgte feriefridage.

Dødsfald

12. Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefri- dagsbetaling afdødes bo.

Garanti

13. Dansk Byggeri garanterer for søgnehelligdags- og feriefridagsbe- taling efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, såfremt medarbejderen alene har søgnehelligdags- og/eller ferie- fridagsbetaling til gode ved sin fratrædelse.

§ 68 Seniorordning

Optjening

1. Op til 5 år før det kalenderår, hvor medarbejderen kan gå på fol- kepension, kan virksomheden og medarbejderen skriftligt aftale, at medarbejderen kan afholde seniorfridage, herunder antallet af seniorfridage, eller indgå aftale om reducering af den ugentlige arbejdstid.

Placering

2. Placering af seniorfridage eller ændring af den ugentlige arbejds- tid sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.

Betaling

3. Friheden afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få udbetalt et forskudsbeløb fra søgnehelligdags- og feriefridags- kontoen, forudsat der er dækning på kontoen.

Seniorordning fra 2017-overenskomsten

4. Medarbejdere der har indgået aftale om seniorordning, efter be- stemmelsen i 2017-overenskomsten, før 1. marts 2020, kan frit vælge om de ønsker at fortsætte i den eller opsige den.

§ 69 Medarbejdere på folkepension

For at give medarbejdere, som er på folkepension, mulighed for at be- vare tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at arbejde i begrænset omfang eller arbejde lejlighedsvis, kan der indgås en skriftlig individuel aftale mellem virksomheden og medarbejderen om dennes ansættelsesvilkår, herunder om følgende:

- Nedsættelse af arbejdstiden

- Medarbejderen kan træffe valg om at undlade indbetaling til pension, således at virksomhedens bidrag i stedet løbende udbetales som løn.

§ 70 Ferieregler for udstationerede medarbejdere

1. Bestemmelserne i §§ 58 til 67 gælder ikke for udstationerede medarbejdere, dvs. medarbejdere som sædvanligvis udfører de- res arbejde i et andet land end Danmark, og som midlertidigt ar- bejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af lønmodtagere.

Afholdelse af ferie

2. Udstationerende virksomheder skal efter udstationeringsloven sikre udstationerede medarbejdere det antal betalte feriedage, som er fastsat i medfør af den danske ferielov. Den udstatione- rede medarbejder og virksomheden skal afvikle en eventuel sup- plerende ferie efter hjemlandets regler.

Betaling af ferie

3. Hvis udstationerede medarbejdere i henhold til feriereglerne i hjemlandet har ret til færre dages betalt ferie pr. ferieår, end den danske ferielov giver, supplerer virksomheden forholdsmæssigt i relation til perioden, hvor medarbejderne udfører arbejde i Dan- mark, op til niveauet i den danske ferielov.

Alternativt kan det aftales mellem virksomheden og medarbej- derne, at i det omfang den til enhver tid gældende lovgivning tilla- der det, udbetaler virksomheden kompensation til medarbejderen for de manglende feriedage, sammen med lønnen. Afregning af det resterende bidrag/løntillæg skal jf. overenskomstens bestem- melser herom, fremgå af lønsedlen og udbetales/indbetales for hver lønperiode.

Det følger af udstationeringslovens § 6, stk. 1, at hvis den lovgiv- ning der i øvrigt finder anvendelse på ansættelsesforholdet er mindre gunstig for lønmodtageren med hensyn til længden af fe- rie og betaling herfor end ferielovens §§ 7, 23 og 24 (tilsvarende bestemmelser efter den nye ferielov er §§ 5 og 16), skal arbejds- giveren sikre lønmodtageren supplerende ferie og betaling her- for, så vedkommende bliver stillet lige så gunstigt som efter de nævnte bestemmelser. Det betyder således, at hvis hjemlandets ferieordning ikke er lige så gunstig som ferielovens, kan medar- bejderne optjene supplerende ferie og/eller feriegodtgørelse eller løn under ferie under udstationeringen i Danmark i overensstem- melse med ferielovens bestemmelser. Efter ferieloven er der i dag ret til 5 ugers ferie med betaling på 12,5% af årslønnen i fe- riegodtgørelse eller med fuld løn under ferien plus et tillæg på 1% af årslønnen. Den supplerende ferie og/eller feriegodtgørelse skal ikke gives efter ferielovens regler men således at det passer ind i hjemlandets ferieregler.

Tyske virksomheder

4. For tyske virksomheder, der er tilsluttet den tyske byggebranches feriekasse ULAK under socialkassen for Byggebranchens SOKA- Bau, er der enighed om, at her skal der ikke undersøges om ind- betalt feriegodtgørelse og SH-betaling i Tyskland svarer nøjagtigt til de danske satser. Aftalen mellem Forbundsministeriet for Ar- bejde og Social anliggender i forbundsrepublikken Tyskland og Beskæftigelsesministeriet i Danmark sikrer en gensidig

anerkendelse af de danske og tyske ferieregler. I henhold til den dansk-tyske ferieaftale forudsætter ovenstående, at erklæring fra ZVK-Bau er forelagt den danske fagforening, indeholdende den krævede bruttoliste over medarbejdere.

Kapitel 13 Samarbejdet ‌‌

§ 71 Tillidsmandsregler

Hvor vælges tillidsmand

1. På hver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 5 medarbej- dere vælger de beskæftigede medarbejdere af deres midte en medarbejder til at være tillidsmand over for virksomheden eller dennes repræsentant. Går antallet af medarbejdere, hvor der er valgt tillidsmand, ned til 4 eller derunder, ophører tillidsmands- hvervet, med mindre begge parter ønsker det opretholdt. På ar- bejdspladser med 4 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsmand, medmindre begge parter ønsker det. En medarbejder kan kun deltage i valg af 1 tillidsmand på samme arbejdssted el- ler virksomhed og medregnes ikke i grundlaget for valg af mere end 1 tillidsmand. Valgperioden for en tillidsmand er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted.

Maskinførere, herunder chauffører, som beskæftiges på skif- tende arbejdspladser, kan selvstændigt vælge en tillidsmand ef- ter disse regler.

Hvem kan vælges til tillidsmand

2. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendt dygtige medar- bejdere.

Valg af tillidsmand

3. Valget af tillidsmand skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen eller virk- somheden på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne del- tage i valget.

4. Valget er ikke gyldigt, før det skriftligt er meddelt virksomheden, der er berettiget til at gøre indsigelse mod valget og er godkendt af Fagligt Fælles Forbund.

5. Alene medarbejdere, der er medlem af Fagligt Fælles Forbund har stemmeret.

6. Elever kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Elever, herunder voksenelever, har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afde- ling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.

Faglig opdatering for ophørte tillidsrepræsentanter

7. En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant ef- ter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en må- ned efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbej- derens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der fo- religger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdate- ring skal finde sted.

8. Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsre- præsentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdate- ring.

9. Medarbejderen modtager løn efter § 53 under den faglige opda- tering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løn- tabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelsen tilfalder virksomheden.

10. Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Bygge- og Anlægs- branchens Udviklingsfond.

Xxxxxxxx

11. Hvor en tillidsmand er fraværende på grund af sygdom, ferie, del- tagelse i kursus eller lignende, udpeges en talsmand som sted- fortræder for tillidsmanden. Udpegningen er ikke gyldig, før dette er meddelt virksomheden skriftligt. En således udpeget talsmand har i den periode, hvori vedkommende fungerer, den samme be- skyttelse som den valgte tillidsmand, såfremt denne opfylder be- tingelserne for at blive valgt til tillidsmand i henhold til foranstå- ende regler.

Tillidsmandens pligter

12. Det er tillidsmandens pligt overfor sin organisation og overfor virksomheden at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et

godt samarbejde på arbejdspladsen. Ved udførelsen hans hverv er det dog ikke tilladt unødigt at forsømme arbejdet, ligesom det må være en regel, at eventuelle samlede skurmøder - så vidt muligt - holdes uden for arbejdstiden. Tillidsmandens funktioner må ikke påføre virksomheden udgifter, medmindre disse er en umiddelbar følge af et pålæg fra virksomheden.

Tillidsmandens opgaver

13. Når én eller flere af tillidsmandens kolleger ønsker det, er tillids- manden forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for virksomheden, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet til- fredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Så- fremt der ved forhandlinger i henhold til overenskomstens almin- delige bestemmelser om priser på arbejde ikke opnås enighed mellem de pågældende medarbejdere og virksomheden eller dennes repræsentant, kan tillidsmanden tilkaldes til forhandlin- gerne. Opnås der ikke ved de forannævnte forhandlinger et til- fredsstillende resultat, står det tillidsmanden frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsmandens og hans arbejdskollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret.

Afskedigelse af tillidsmand

14. En virksomhed har ret til at afskedige en tillidsmand som enhver anden medarbejder. Det må samtidig efter hele forholdets natur stå virksomheden klart, at virksomheden ikke bør foretage et så- dant skridt uden at have tvingende grunde hertil, ligesom det er en selvfølge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillidsmand, ikke bør give anledning til, at medarbejderens stilling forringes. Der henvises i øvrigt til hovedaftalen § 8 (Bilag 1).

SÆRBESTEMMELSE FOR TAGPAP

Hvem kan vælges til tillidsmand

15. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendte dygtige medar- bejdere, der har arbejdet mindst 1 år i den pågældende virksom- heds-afdeling. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst.

Afskedigelse af tillidsmand

16. En tillidsmands afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give ham et opsigelsesvarsel, som er 6 uger længere end det, der tilkommer ham som almindelig medar- bejder, dog således at gældende varslingsregler ikke forringes.

Der henvises i øvrigt til Hovedaftalens § 8.

Erstatning ved uberettiget afskedigelse af tillidsmand

17. Fastholder virksomheden sin afskedigelse af tillidsmanden, efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behand- ling, er den udover løn for varselsperioden pligtig til at betale en erstatning, hvis størrelse skal være afhængig af omstændighe- derne, men som ikke kan overstige 20 ugers løn, som beregnes efter tillidsmandens gennemsnitsfortjeneste i de sidste 3 måne- der. Denne erstatning er endelig, således at der ikke tillige kan kræves erstatning på grundlag af de i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer indeholdte regler.

§ 72 Arbejdsmiljørepræsentanter ‌

1. Organisationerne er enige om at anbefale medlemmerne, at ar- bejdsmiljørepræsentanter vælges blandt de medarbejdere, der har deltaget i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

2. Organisationerne har påtaleret i tilfælde, hvor der opstår uover- ensstemmelser vedrørende ovenstående.

§ 73 Efteruddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter

Nyvalgte tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter til- bydes et kursus af 2x2 dages varighed.

Tillidsrepræsentanten har ret til at deltage i et sådan kursus in- den for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt. Efter aftale med virksomheden kan arbejdsmiljørepræsentanten gives den tilsvarende frihed. Forbundet forestår betalingen af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten. Adgangen til deltagelse i

forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivningen fastsatte arbejdsmiljøuddan- nelse.

§ 74 Samarbejdsråd

Samarbejdsudvalg

1. I virksomheder som indenfor ét år gennemsnitligt har haft 35 an- satte, kan der oprettes et samarbejdsudvalg, hvis enten ledelsen eller et flertal blandt medarbejderne ønsker det.

2. Hvis antallet af ansatte falder til under 35, kan ledelsen eller et flertal blandt medarbejderne med ét års varsel kræve samar- bejdsudvalget nedlagt.

3. Selv om der efter bestemmelserne i Samarbejdsaftalen mellem DA og LO (nu FH) kan oprettes flere samarbejdsudvalg indenfor samme koncern, er parterne enige om, at der ved enighed mel- lem ledelsen og medarbejderrepræsentanterne kan oprettes et koncernsamarbejdsudvalg som det eneste samarbejdsudvalg in- denfor koncernen.

4. Hvis der er en fællestillidsrepræsentant i koncernen, er denne født næstformand for koncernsamarbejdsudvalget. Er der ingen fællestillidsrepræsentant indenfor koncernen, vælges næstfor- manden for koncernsamarbejdsudvalget blandt tillidsmændene i koncernen.

Samarbejdsråd

5. Dansk Byggeri og forbundene i BAT-Kartellet har oprettet et samarbejdsråd.

6. Samarbejdsrådets opgaver er at varetage oplysnings- og vejled- ningsarbejde overfor virksomhedernes ledelse, medarbejdere og samarbejdsudvalg til fremme af samarbejdet.

7. Samarbejdsrådet behandler sager om brud på samarbejdsaftalen og søger en løsning inden sagen overgår til Samarbejdsnævnet mellem DA og LO (nu FH).

§ 75 Samarbejde og arbejdsmiljø ‌

1. Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virk- somheden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksom- hedens produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes triv- sels- og udviklingsmuligheder.

2. Der opkræves et bidrag for de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2020 indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 55 øre.

3. Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og aktiviteter inden for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktivite- terne inden for arbejdsmiljøområdet og til aktiviteter med henblik på at fremme samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne.

Kapitel 14 Uddannelse ‌‌

§ 76 Frihed til uddannelse

1. Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund anbefaler, at der i de enkelte virksomheder planlægges et uddannelsesforløb for med- arbejderne efter virksomhedens og medarbejdernes behov og gi- ver tilsagn om at medvirke til planlægning heraf, såfremt parterne er enige om at anmode organisationerne om assistance.

2. Deltagelse i efter- og videreuddannelse placeres under fornødent hensyn til virksomhedens forhold.

3. Såfremt de lokale parter er enige om, at det vil være formålstjen- ligt og relevant for en medarbejder at deltage i efter- eller videre- uddannelse, betaler virksomheden fuld løn til medarbejderen i op til 2 uger.

§ 77 Uddannelsesfond

1. Til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond indbetales et beløb svarende til 20 øre pr. faktisk præsteret arbejdstime for de på virksomheden ansatte medarbejdere.

2. For virksomheder, der har tiltrådt overenskomsten, og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Kooperationen, udgør beløbet 35 øre pr. time.

§ 78 DA/LO Udviklingsfond

Til den mellem hovedorganisationerne oprettede uddannelses- fond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør 45 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i hen- hold til hovedorganisationernes bestemmelse. Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2022 hæves beløbet til 47 øre pr. arbejdstime.

§ 79 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond ‌

1. Organisationerne etablerer Bygge – og Anlægsbranchens Udvik- lingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes del- tagelse i efter – og videreuddannelse.

2. Bidrag til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond, jf. § 77, indgår i Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond.

Frihed til uddannelse

3. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed.

Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse inden- for overenskomstens dækningsområde.

4. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetence- vurdering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsud- dannelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kom- petencevurderingen udarbejdes der en personlig uddannelses- plan, og medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til uddannelsesplanen.

5. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens område kan uddannelsen i henhold til medarbejderens person- lige uddannelsesplan gennemføres under hensyntagen til virk- somhedens drift.

Anvendelsesmuligheder

6. Fondens midler kan bl.a. anvendes til:

- Kompetencevurdering

- Almen og faglig efter- og videreuddannelse

- Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder

- Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomhe- den

- Administrationsomkostninger knyttet til uddannelsesaktivite- ter

Bidrag

7. Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime.

Ledelse og administration

8. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrations- selskab, som administrerer de indbetalte bidrag.

De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne har udarbejdet.

Ansøgninger

9. Virksomhederne kan søge om midler i fonden.

10. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved ud- dannelse, (efter retningslinjer som nuværende Bygge- og An- lægsbranchens Uddannelsesfond) deltagerbetaling, rejseomkost- ninger mv.

11. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver retningslinjerne for udbetaling.

Uoverensstemmelser

12. Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller Dansk Byggeri skønner, at bestemmelserne om Bygge- og Anlægsbranchens Udviklings- fond ikke virker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til gen- stand for en drøftelse i bestyrelsen.

13. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagret- lig behandling, jf. § 87. Uoverensstemmelser kan dog ikke vide- reføres til faglig voldgift.

Kapitel 15 Ansættelse og afskedigelse ‌‌

§ 80 Ansættelse

1. Det tilstræbes, at antagelse af medarbejdere finder sted ved ar- bejdstids begyndelse mandag.

2. Antages en brolæggersvend til mindre arbejder af under en dags varighed, afregnes han med fuld dag.

§ 81 Afskedigelse

Opsigelsesvarsler

1. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end nedenfor nævnt, har været beskæftiget i samme virksomhed i nedenstå- ende tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte 18. år gælder følgende opsigelsesfrister fra:

	Arbejdsgiver- side	Arbejder- side
Fra 0 til 1 års beskæftigelse	0 uger	0 uger
Efter 1 års beskæftigelse	3 uger	1 uge
Efter 3 års beskæftigelse	5 uger	2 uger
Efter 5 års beskæftigelse	7 uger	2 uger

Elevtid, herunder elevtid før det fyldte 18. år, tæller med i ancien- niteten, hvis eleven fortsætter i virksomheden efter endt uddan- nelse.

2. Ved afskedigelse kan arbejdsforholdet normalt kun bringes til op- hør ved en arbejdsdags udløb.

3. Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, opsigelsen er modparten i hænde.

4. Det tilstræbes, at fratrædelse af medarbejdere finder sted ved kalenderugens afslutning.

5. Medarbejdere, beskæftiget ved akkordarbejde, jf. Hovedaftalens

§ 4, stk. 2, kan dog tidligst fratræde ved akkordaftalens opfyl- delse.

6. Uoverensstemmelse om opsigelsesanciennitet afgøres på bag- grund af ATP- indbetalingerne.

Frihed i forbindelse med afskedigelse

7. Medarbejdere, som afskediges med overenskomsternes opsigel- sesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksom- hedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a- kas- sen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter afske- digelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktions- forhold.

Genantagelse

8. Hvis en medarbejder afskediges, men genantages efter en peri- ode, der ikke overstiger 9 måneder, bevares den på afskedigel- sestids-punktet opnåede opsigelsesanciennitet. Dette gælder dog ikke, såfremt virksomheden tilbyder tids- eller opgavebe- stemt ansættelse i et tidsrum af indtil 49 kalenderdage. Organisa- tionerne har påtaleret efter de fagretlige regler, hvor misbrug skønnes at foreligge.

Afbrydelse i anciennitet

9. Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke sygdom, barselsorlov og militærtjeneste.

Opsigelse under sygdom og tilskadekomst

10. Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virksomheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyldes arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsi- ges indenfor de første 8 uger af den periode, hvori

vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af til- skadekomst.

11. Medarbejdere med 4 måneders anciennitet, der er uarbejdsdyg- tige på grund af sygdom, kan ikke opsiges indenfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. (Bestemmelsen gælder for opsigelser, der fo- retages efter 1. maj 2020).

Bortfald af opsigelsesvarsel

12. Opsigelsesvarsel for virksomheden bortfalder

- ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejds- standsning,

- ved hjemsendelse i forbindelse med indtrædende maskin- standsning, materialemangel, vejrlig, manglende ordretilgang eller lignende og anden force majeure, som standser driften helt eller delvis.

Manglende varsel

13. Hvis en medarbejder afskediges uden det varsel, han har krav på, og uden han selv har givet anledning til afskedigelsen, beta- ler virksomheden en erstatning svarende til hans sædvanlige løn ved tidlønsarbejde for det antal arbejdsdage overtrædelsen dre- jer sig om.

14. Hvis en medarbejder forlader virksomheden uden at give mindst det varsel, han har pligt til, betaler han et beløb til virksomheden svarende til den for den pågældende medarbejder gældende sædvanlige løn for tidlønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen drejer sig om.

Tiltrædelse af andet arbejde

15. Hvis en medarbejder er opsagt, og han kan påvise, at han kan til- træde andet fast arbejde straks efter eller inden for sit opsigel- sesvarsel til virksomheden, bør virksomheden acceptere dette.

§ 82 Hjemsendelse ‌

Parterne har aftalt følgende retningslinjer om hjemsendelse, jf. § 81, stk. 12 :

Grundlag for hjemsendelse

1. Inden for de områder, hvor arbejdet traditionelt er indstillet i hele eller dele af vinterperioden – som f.eks. kabel- og ledningsarbej- der, brolægning og lignende – kan virksomheden hjemsende medarbejdere i en periode.

2. Herudover kan medarbejderne i overensstemmelse med sæd- vanlig praksis hjemsendes f.eks. på grund af vejrlig, materiale- mangel, or-dremangel og lignende.

3. Parterne er enige om, at der ikke må være systematik i virksom- heden hjemsendelse af medarbejdere. Der er endvidere enighed om, at virksomheden - så vidt muligt - bør orientere medarbejde- ren i så god tid som muligt inden hjemsendelsen.

Løn

4. Når medarbejderne er hjemsendt betyder det, at der ikke består en forpligtelse til at betale løn i hjemsendelsesperioden.

Andet arbejde

5. Såfremt medarbejderen under hjemsendelsen påbegynder an- den beskæftigelse, skal virksomheden have meddelelse herom, såfremt dette medfører, at medarbejderen ikke ønsker at vende tilbage og genoptage sin beskæftigelse efter hjemsendelsen. Medarbejderen er i sådanne tilfælde ikke pligtig til at give virk- somheden et evt. opsigelsesvarsel i henhold til overenskomsten.

Orientering om genoptagelse

6. Efter tre måneders hjemsendelse, bortset fra hjemsendelser, der er begrundet i vejrmæssige og/eller sæsonmæssige forhold, kon- takter virksomheden medarbejderen med en orientering om, hvor lang tid hjemsendelsen skønnes at vare, og om hvornår medar- bejderen skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for de føl- gende 3 uger.

7. Såfremt virksomheden ikke kan tilbyde beskæftigelse, betragtes medarbejderen som opsagt, og der udbetales en godtgørelse svarende til lønnen i opsigelsesperioden.

Genoptagelse af arbejdet

8. Så snart årsagen til hjemsendelse ophører, skal medarbejderen tilbydes arbejde igen.

9. Hjemsendte medarbejdere skal tilbydes beskæftigelse i virksom- heden i den afdeling og inden for det arbejdsområde, han blev hjemsendt fra, før virksomheden ansætter nye medarbejdere til dette arbejde.

10. Medarbejderen er forpligtet til at genoptage arbejdet, når det til- bydes igen.

Kapitel 16 Ungarbejdere ‌‌

§ 83 Almindelige bestemmelser

Aftalen omfatter ungarbejdere, der er fyldt 15 år, men ikke 18 år, og bort- set fra efterfølgende fravigelser er de mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund indgåede overenskomster gældende i fuld udstrækning for disse.

(Bestemmelserne gælder ikke for tagdækningsområdet.)

§ 84 Antagelse af ungarbejdere

1. På arbejdspladser, hvor der beskæftiges mindst 3 voksne ikke- faglærte medarbejdere, kan ungarbejdere beskæftiges på neden- nævnte særlige vilkår i følgende omfang:

Antal voksne medarbejdere	Antal ungarbejdere
3-5	1
6-10	2
11-15	3
osv.	osv.

2. På arbejdspladser, hvor arbejdet ikke strækker sig over 3 uger, kan der, selv om der kun beskæftiges 1 eller 2 voksne ikke-fag- lærte medarbejdere, dog altid desuden beskæftiges 1 ungarbej- der.

3. Hvor der beskæftiges flere ungarbejdere end foranstående, bliver de mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund indgåede overenskomster gældende i fuld udstrækning for ungarbejdere ud over det fastsatte antal.

§ 85 Aflønning af ungarbejdere ‌

Timelønsarbejde

1. Mindstebetalingssatsen for ungarbejdere, der er fyldt

15 år, men ikke 16 år, fastsættes til......................... 40 %

16 år, men ikke 17 år, fastsættes til......................... 50 %

17 år, men ikke 18 år, fastsættes til......................... 70 %

af mindstebetalingssatsen for voksne medarbejdere inklusiv alle overenskomstmæssige tillæg, jf. § 23. Lønnen for den enkelte ungarbejder aftales efter samme regler som for voksne medar- bejdere, jf. § 28.

Akkordlønsarbejde

2. Ungarbejdere, der er fyldt 16 år, kan efter aftale mellem akkord- holdet og virksomheden deltage i akkorder sammen med de voksne medarbejdere på følgende vilkår:

Akkordforskud

3. Der udbetales som forskud på den ungarbejder tilkommende an- del i akkordsummen, jf. nedenfor, de under stk. 1 fastsatte pro- center af mindstebetalingssatsen, jf. § 23. Herudover ydes søg- nehelligdagstillæg som ved timelønsarbejde.

4. For akkorder, hvor faste tillæg er indregnet eller fastsat som pro- centtillæg, regnes faste tillæg som udbetalt forskud.

Akkordopgørelse og akkordoverskud

5. Når ungarbejderen er fyldt 16, men ikke 17 år, medregnes 40%, når ungarbejderen er fyldt 17, men ikke 18 år, medregnes 56 % af hans timer i akkorden, og han får på disse timer samme ak- kordfortjeneste som de voksne medarbejdere som sin andel i den akkordholdet tilkommende akkordsum. Ved beregning af ungarbejderens overskud fradrages det ydede forskud på alle ti- mer i akkorden.

6. Eventuelt underskud i akkorden kan ikke modregnes i ungarbej- derens overenskomstmæssige forskudsudbetaling eller i den ak- kord-fortjeneste, han har krav på i henhold til foranstående.

§ 86 Sikkerhed og uddannelse

1. Der skal tages fornødent hensyn til ungarbejderens fysik og sik- kerhed under hans beskæftigelse på arbejdspladsen.

2. Organisationerne er enige om at støtte særlige bestræbelser på at opøve ungarbejdere i faget, også ved udnyttelse af de mulig- heder, der gives for deltagelse i kurser og lignende.

3. Ungarbejdere under 18 år må kun betjene visse maskiner, hvis arbejdet er et nødvendigt led i en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse af mindst 2 års varighed, som giver erhvervskompetence. Lavalderen er i så- danne tilfælde 15 år.

Kapitel 17 ‌‌

Regler for behandling af faglig Strid

§ 87 Faglig strid

Lokalforhandling

1. Enhver uenighed af faglig karakter mellem medlemmer af under- tegnede organisationer må ikke have arbejdsstandsning til følge, men bør søges bilagt efter nedenstående regler.

2. Såfremt der på en virksomhed inden for overenskomstens om- råde opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverensstemmel- sen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller på arbejdspladsen. Den lokale forhandling skal holdes snarest efter begæring herom er fremsat. Organisationerne anbefaler, at der udarbejdes et skriftligt referat fra mødet.

3. Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en repræsentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne.

Mægling

4. Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem deres organisation begære sagen videreført til mægling.

5. Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af par- terne ønsker det.

6. Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglings- møde afholdt, skal på mæglingsbegæringen angive de forhold, der er uoverensstemmelse om, samt vedlægge relevante bilag og en genpart af et eventuelt referat fra den lokale forhandling.

7. Mæglingsmødet tilstræbes afholdt på arbejdspladsen inden 10 arbejdsdage efter modtagelse af mæglingsbegæringen fra mod- stående organisation. Mæglingsmødet berammes efter aftale or- ganisationerne i mellem.

8. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale for- handling, kan ikke samtidig fungere som mæglingsmænd.

9. På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand fra organisationernes mæglingsmænd der består af mindst 1 fra

Document Metadata

Table of Contents

Bygge- og Anlægsoverenskomsten 2020

Document Metadata