Gulvoverenskomsten
2007
Mellem Dansk Byggeri og Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark
INDHOLDSFORTEGNELSE:
Kapitel 1 Område og definitioner
8
§ 4 Omgåelse af overenskomsten 10
13
§ 7 Funktionærlignende ansættelsesvilkår 15
19
§ 11 Forskudt normalarbejdstid 19
§ 12 Varierende ugentlig arbejdstid 19
§ 14 Fridage, ferie, skovture, begravelser 20
22
§ 16 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde 22
§ 18 Tillæg for overarbejde 22
24
§ 20 Ugesedler og lønudbetaling 25
§ 22 Skurforhold og velfærdsregler 26
§ 25 Kørepenge – Transportgodtgørelse 28
31
§ 28 Akkordudbetaling og -forskud 33
§ 30 Elevers deltagelse i akkord 34
36
Kapitel 8 Sygdom, barns 1. sygedag og barsel m.v.
38
§ 35 Løn under sygdom og tilskadekomst 38
§ 37 Børns hospitalsindlæggelse 40
Kapitel 9 Ferie- og søgnehelligdagsregler
43
§ 45 Udbetaling af feriegodtgørelse 49
§ 46 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb 51
§ 49 Træ-Industri-Bygs feriefond 54
§ 50 Søgnehelligdags- og feriefridagsbetaling 54
§ 51 Ferie- og SH-regler for udstationerede medarbejdere 56
58
§ 53 Sikkerhedsrepræsentanter 60
§ 54 Samarbejde og arbejdsmiljø 61
62
§ 57 Oplysnings- og uddannelsesfond mellem DA/LO 63
§ 58 Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond 63
66
§ 60 Løn ved nedsat arbejdsevne 66
§ 61 Det Rummelige arbejdsmarked 67
70
72
§ 65 Udbetaling efter mægling og voldgift 76
Kapitel 15 Øvrige bestemmelser
77
§ 69 Implementering af EU-direktiver 77
§ 70 Overenskomstens varighed 77
78
§ 1 Den daglige / ugentlige arbejdstid 78
§ 6 Elever i svendenes akkorder 81
§ 7 Løn- og ansættelsesvilkår 81
§ 13 Velfærdsforanstaltninger 84
§ 17 Arbejdsmiljøuddannelse 85
87
Protokollat om Billedprislisten 87
Protokollat om opdatering af hvidbogen 87
Protokollat om Bygge – og Anlægsbranchen Udviklingsfond 88
Protokollat om samarbejde og arbejdsmiljø i gulvbranchen 92
93
Bilag 1 Hovedaftalen af 31. oktober 1973 93
Bilag 3 Ansættelsesbevis i.h.t. sociale kapitler 102
Bilag 4 Funktionærlignende ansættelse 103
Bilag 5 Uddrag af bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder 104
Kapitel 1 Område og definitioner
§ 1 Overenskomstens område
Dækningsområde
1. Overenskomsten er landsdækkende, med de undtagelsesbestem- melser der er anført i de enkelte paragraffer.
Fagområder
2. Overenskomsten er dækkende for arbejde, som er omfattet af pris- kurant til gulvoverenskomsten samt gulvafslibning og overfladebe- handling af trægulve.
§ 2 Nyoptagne virksomheder
Når en virksomhed melder sig ind i Dansk Byggeri gælder følgende:
Nye medlemmer af Dansk Byggeri
1. Virksomheder, der optages som medlemmer af Dansk Byggeri, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, omfattes af Dansk Byggeris overenskomster 3 mdr. efter, at forbundet har modtaget meddelelse om virksomhedens optagelse i Dansk Bygge- ri.
I forbindelse hermed optages der tilpasningsforhandlinger efter al- mindelig fagretlig praksis med henblik på at tilpasse lokale aftaler i forbindelse med overgang til en ny kollektiv overenskomst.
Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst
2. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der mel- der sig ind i Dansk Byggeri efter 1. marts 2004, gælder i indtil 3 måneder efter, forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlem- skabet af Dansk Byggeri. Herefter bliver Dansk Byggeris overens- komst på området gældende.
Ved udmeldelse af Dansk Byggeri aktiveres tiltrædelsesoverens- komsten igen, medmindre virksomheden bliver omfattet af en an- den overenskomst via medlemskabet af en DA organisation.
Nye medlemmer af Dansk Byggeris Gulvsektion
3. Nye medlemmer af Dansk Byggeri, som overvejende udfører gulv- arbejde omfattes af nærværende overenskomst og nye medlemmer af Dansk Byggeri, som udfører gulvarbejde, men hvor gulvarbejdet ikke udgør virksomhedens overvejende beskæftigelse, omfattes af Bygningsoverenskomsten mellem Dansk Byggeri og Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark
Tilpasningsforhandlinger
Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overens- komstforhold med henblik på, at overenskomstens regler overhol- des, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med ek- sisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.
Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættel- sesforhold dokumenteres.
§ 3 Gensidige forpligtelser
Forpligtelser
1. Forbundets medlemmer er forpligtede til ikke at arbejde på ringere lønvilkår end indeholdt i denne overenskomst på virksomheder, der udfører eller lader udføre gulvbelægningsarbejde, og som ikke er medlemmer af Dansk Byggeri.
Kvalifikationer
2. Medarbejderen skal udføre så meget og så godt arbejde, som hans evner og uddannelse tillader ham. Påbegynder en medarbejder et arbejde, men må opgive, eller gør det så dårligt, at det må kasse- res, skal virksomheden ikke betale medarbejderen for den anvend- te tid.
Kvalitetssikring
3. Ved arbejder, hvor der skal udføres kvalitetssikring, skal medarbej- deren, efter virksomhedens instruktion, nøje følge kravene til kvali-
tetssikringen, herunder bl.a. omhyggelig udfyldelse af kvalitetssik- ringsskemaer m.m.
Der kan indgås aftaler om konkrete kontrolopgaver i forbindelse med kvalitetssikringen. Betaling for kvalitetssikringsarbejde skal være aftalt inden arbejdets start.
Vådrumsarbejde.
4. Ved vådrumsarbejde, der udføres i overensstemmelse med Gulv- branchens Vådrumskontrol (GVK), er medarbejderne forpligtet til at følge kontrolordningens anvisninger og virksomhedens instruktion.
Medarbejderen er pligtig til at udføre slutkontrol af vådrum- sarbejde, herunder at udfylde slutkontrolskemaer.
Når medarbejderen forestår slutkontrollen skal medarbejderen have betaling herfor. Ydelsen skal prismæssigt aftales inden vådrumsar- bejdet påbegyndes.
Medarbejderen er ved overdragelsen af et vådrumsarbejde pligtig til at forevise sit svejsercertifikat.
§ 4 Omgåelse af overenskomsten
1. Der er mellem parterne enighed om, at hvis medarbejdernes an- sættelsesforhold, i perioden efter begyndelsen af et bestemt angi- vet arbejde, ændres fra at være ansatte medarbejdere til at være selvstændige erhvervsvirksomheder, beskæftigede på arbejdsplad- sen, uden at der i øvrigt sker andre ændringer i beskæftigelsesfor- holdene (såkaldte ”arme-og-ben-virksomheder”), kan det betragtes som en omgåelse af overenskomsten.
Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftaler om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet.
2. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten behandles i henhold til fagretlige regler.
Medlem af Dansk Byggeri
1. Dansk Byggeri optager som medlemmer virksomheder, der er vi- karbureauer.
2. Ansættelse af vikarer på Dansk Byggeris overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfat- ter også de for arbejdsfunktionens bestående lokalaftaler og kuty- mer.
Ikke medlem af Dansk Byggeri
3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte or- ganisationer er områdeoverenskomster.
Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for over- enskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overens- komsterne, hvis det udføres af en medarbejder eller af en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en un- derentreprenør og undergivet dennes ledelsesret.
4. Dansk Byggeri tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendel- se for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbej- de på en medlemsvirksomhed inden for overenskomsternes faglige gyldighedsperiode i den tidsperiode, vikararbejdet strækker over.
Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbu- reau, der via medlemskabet af en anden DA-organisation er omfat- tet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlende arbejde.
Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gældende overenskomst- og aftaleforhold.
5. En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirksom- hed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i PensionDan- mark, såfremt vikarbureauet er medlem af en anden DA- medlemsorganisation og derigennem er omfattet af en overens- komstmæssig pensionsordning.
Øvrige forhold
6. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsterne beskrevne regler.
7. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisationer som de øvrige på rekvirentvirksomheden ansatte tilsvarende medarbejdere.
TIB tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vikarer, som er organiseret i et LO-forbund, skifter fagforening ved kortvarige vika- riater.
Kapitel 2 Ansættelsesforhold
§ 6 Ansættelsesbevis
Oplysninger om ansættelsesforholdet
1. Hvis ansættelsen af en medarbejder skal vare over 1 måned og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer skal medarbejderen have et ansættelsesbevis fra virksomheden.
Oplysningerne skal indeholde mindst samme oplysninger, som er fremhævet i det som bilag 2, side 100 optrykte ansættelsesbevis. Organisationerne anbefaler, at dette ansættelsesbevis anvendes.
En medarbejder kan forlange et ansættelsesbevis ved ansættelses- forholdets begyndelse, under forudsætning at ansættelsesforholdet opfylder bestemmelserne i stk. 1, men skal senest 1 måned efter ansættelsen have et skriftligt ansættelsesbevis.
Rejse og arbejde i udlandet
2. Når medarbejdere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Færø- erne og Grønland skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn og arbejdsvilkår, (ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokaltransport), den va- luta hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter el- ler naturalier under opholdet, herunder kost og logi, varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen, hvorvidt der er taget skridt til at få ud- stedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen samt vilkår ved eventuelt efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark.
Anmærkning
Der er enighed om, at medarbejdere, der er udsendt til udlandet, er omfattet af aftale om arbejdsmarkedspension.
Udsendte medarbejdere følger feriereglerne i overenskomsten, ved arbejde i udlandet.
Ovennævnte bestemmelser kan ikke forringe besøgslandets be-
stemmelser, jf. EU-udstationeringsdirektiv nr. 96/71/EF af 16. de- cember 1996.
Anmærkning
Der henvises til den mellem organisationerne udarbejdede virk- somhedsaftale om arbejde i Tyskland.
Ændringer i ansættelsesforholdet
3. Såfremt der sker ændringer i de i ansættelsesbeviset fremhævede forhold, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives medarbejderen oplysninger herom - dog ikke, hvis der er tale om ændringer i de love, administrative el- ler vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskom- ster, som vedrører ansættelsesforholdet.
Manglende overholdelse af oplysningspligten
4. Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansæt- telsesforholdet, jf. stk. 1 og 2 i forbindelse med udløbet af de anfør- te tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler om behandling af faglig strid.
Er de ovennævnte oplysninger udleveret til medarbejderen senest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for vedkom- mende virksomhed, kan bod ikke pålægges virksomheden, med- mindre der foreligger systematisk brud på aftalen om virksomhe- dens oplysningspligt.
Overgangsbestemmelser
5. Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske op- lysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejde- ren pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virksomheden inden 2 måneder efter anmodningen meddele med- arbejderen de ønskede oplysninger.
Elever
6. Elevansættelser er ikke omfattet af nærværende aftale.
§ 7 Funktionærlignende ansættelsesvilkår
1. Organisationerne vil anbefale, at de virksomheder, der ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, gør det efter føl- gende retningslinjer:
2. Spørgsmålet om indførelse eller ophævelse af aftaler om funktio- nærlignende ansættelsesvilkår kan fagretsligt behandles, dog ikke til voldgift.
3. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.
4. Organisationerne har i fællesskab udarbejdet en ansættelsesblan- ket, der skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Se bilag 4, side 103).
Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de respektive organisationer.
5. Hvor der ikke i denne paragraf er angivet vilkår for ansættelsesfor- holdet, er overenskomstens bestemmelser gældende.
Lønvurdering
6. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikatio- ner, ansvar, indsats og dygtighed.
Aftalen forhindrer ikke deltagelse i akkord eller bonusordninger.
En gang om året tages lønnen for den enkelte medarbejder på funktionærlignende vilkår op til vurdering og eventuel regulering. Terminen herfor kan være den samme som for funktionærer ansat på virksomheden.
Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretsligt behandles, men ikke indbringes for voldgiftsretten, dog kan sagen indbringes for voldgiftsretten i tilfælde af misforhold.
Anciennitet
7. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet for den individuelle aftales indgåelse, idet dog eventuelt opsigelsesvarsel opnået ved forudgående ansættelse i virksomhe- den tillægges.
Opsigelse
8. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i overensstemmelse med reglerne i funktionærloven.
Opsigelse skal ske til en måneds udgang.
Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan bli- ve kortere end de i henhold til overenskomstens opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.
Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsi- ges med en måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppe- båret løn under sygdom i alt 120 dage.
Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar til- knytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbej- deren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
Arbejdstid
9. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, tillige med betalingen her- for, for dem, der er ansat på funktionærlignende vilkår, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.
Uddannelse
10. Organisationerne er enige om, at den tekniske og samfundsmæssi- ge udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse. Organisa- tionerne skal derfor anbefale, at der gives de pågældende den for- nødne frihed hertil.
Sker kursusdeltagelsen på virksomhedens foranledning, betaler virksomheden såvel rejseudgifter og kursusudgifter som løn. Even- tuel dækning af løntab tilfalder virksomheden.
Ferie
11. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med fe- riegodtgørelse, jf. ferieloven.
Søgnehelligdage samt feriefridage
12. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på søgnehelligdage, feriefridage, grundlovsdag og 1. maj.
Kompensation
13. Såfremt medarbejdere med funktionær lignende ansættelsesvilkår ikke holder feriefridagene inden kalender årets udløb, kan medar- bejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til 1 dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
Særlig opsparing
14. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes pr. 1. marts 2007 en særlig opsparingsordning, hvortil arbejds- giveren indbetaler 0,5 % af den ferieberettigede løn.
Pr. 1. marts 2008 udgør opsparingen 0,75 % og pr. 1. marts 2009 udgør opsparingen 1,0 %.
Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.
Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de- cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensi- onskonto.
Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.
Sygdom
15. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår betales fuld løn under sygdom og ved tilskadekomst.
Lønningsperiode og lønudbetaling
16. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår, udbetales månedsløn på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionæ- rer.
Lønnen kan af virksomheden indsættes på den pågældendes bank, sparekasse- eller girokonto.
Fagretlig behandling
17. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indi- viduelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.
Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlig- nende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den en- kelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med det for den pågældende arbejder gældende opsigelsesvarsel i henhold til nær-
Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten, hvorunder arbejdet henhører.
§ 8 Forsikringer
Virksomheden er pligtig at holde medarbejderen ulykkesforsikret ef- ter loven.
§ 9 Forsøgsordninger
1. Under forudsætning af lokal enighed i virksomheden, kan der gen- nemføres forsøg med ændringer, der fraviger overenskomstens be- stemmelser, f.eks. indførelse af alternative samarbejdsformer, job- rotation, etablering af fællessjak, fælles lønformer mellem de for- skellige faggrupper.
2. Forsøgsordninger kan omfatte ændringer i arbejdets organisering i forhold til nuværende faglige arbejdsområder.
3. Forsøgsordninger forudsætter godkendelse af Dansk Byggeri og Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark.
Kapitel 3 Arbejdstid
§ 10 Arbejdstid
Arbejdstidens længde og inddeling
1. Den normale effektive ugentlige arbejdstid er 37 timer, der fordeles på ugens 5 første hverdage, således at ingen dage er over 8 timer, der placeres mellem kl. 6.00-18.00.
2. I forbindelse med rejsearbejde, hvor overnatning finder sted, kan der lokalt træffes aftale om, at arbejdstiden fordeles på ugens 4 før- ste hverdage.
§ 11 Forskudt normalarbejdstid
Den normale arbejdstid kan med 1x24 timers varsel aftales placeret inden for tiden kl. 6.00 til kl. 18.00 og skal være fastlagt for en nærmere angiven periode i forbindelse med en bestemt arbejdsop- gave.
§ 12 Varierende ugentlig arbejdstid
2. Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie.
3. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig ar- bejdstid end 10 effektive timer og maksimalt 50 timer pr. uge.
1. Der er lokalt adgang til at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer mod at de overskydende timer i forhold til § 10 afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 måneder fra op- tjeningsperioden.
2. Der er enighed om, at der ikke samtidig kan arbejdes over i henhold til § 16.
3. Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med medarbejderne.
Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden.
§ 14 Fridage, ferie, skovture, begravelser
1. maj
1. 1. maj er hel fridag uden løn.
Forlænget ferie
2. Når en medarbejder ønsker en forlænget ferie, skal virksomheden under passende hensyn til virksomhedens tarv imødekomme et så- dant ønske, således at vedkommende medarbejders plads står ham åben efter endt ferie.
Skovtur
3. Ligeledes bør virksomheden imødekomme ønsker, der fremsættes af en større gruppe af en virksomheds medarbejdere, gående ud på hel eller delvis standsning af arbejdet på en enkelt dag eller del deraf for at holde årlig skovtur eller lignende. Sådanne ønsker må fra medarbejdernes side fremsættes i god tid, således at der gives virksomheden adgang til at få her henhørende fridage henlagt på en dag eller et tidspunkt, som virker mindst hæmmende på virk- somheden.
1. Alle medarbejdere har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.
2. Uanset jobskifte i løbet af kalenderåret, har medarbejderen kun ret til 5 feriefridage.
Frihed for deltidsarbejde samt weekend medarbejdere, beregnes forholdsmæssigt.
Feriefridage placeres efter ferielovens regler om planlægning af restferie.
Betaling af feriefridage sker i henhold til overenskomstens § 50.
3. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begyndes, har med- arbejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefridagen kan udskydes til senere.
Medarbejderen skal anmelde sygdom til virksomheden på normal vis.
Kapitel 4 Overarbejde
§ 16 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde
1. Søn- og helligdage samt over- og natarbejde skal medarbejderne være villige til at udføre, når det som nødvendigt forlanges af virk- somheden, for så vidt den enkelte medarbejder ikke er forhindret heri.
2. Overarbejde må ikke udføres i strid med lovgivningen.
3. Natarbejde, der fortsætter ud over normal arbejdstids begyndelse dagen efter, betales fortsat som nattimer.
§ 17 Helligdage
Som helligdage regnes nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. på- skedag, 2. pinsedag, store bededag, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, 1. og 2. juledag samt grundlovsdag.
§ 18 Tillæg for overarbejde
Beregning af overarbejde
1. Tillæg for overarbejde kan ikke beregnes, før der på hverdage in- den for de i § 10, stk. 1 anførte klokkeslæt, er arbejdet 7 arbejdsti- mer.
2. Alle overarbejdstimer herunder på søn- og helligdage betales med et tillæg pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår
1. marts 2007 kr. 112,50
1. marts 2008.................................................................. kr. 115,50
1. marts 2009 ................................................................. kr. 118,50
3. 1. påskedag, 1. pinsedag, 1. juledag betales med et tillæg pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2007 kr. 167,25
1. marts 2008.................................................................. kr. 170,25
1. marts 2009 ................................................................. kr. 173,25
Kapitel 5 Lønforhold
§ 19 Lønforhold
Minimalløn
1. Inden for den normale arbejdstid udgør minimalløn pr. time fra be- gyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2007 kr. 104,40
1. marts 2008 ................................................................ kr. 106,90
1. marts 2009 ................................................................ kr. 109,40
2. Forhandling om timelønsændringer kan højst finde sted 1 gang år- ligt.
Ungarbejderløn
3. Med henblik på at øge interessen for og tilgangen til gulvlægger- faget, kan der ansættes ungarbejdere.
Timelønnen til ungarbejdere og forpraktikanter udgør fra begyndel- sen af den lønningsuge hvori 1. marts 2007 indgår:
15 år men ikke 16 år......................................................... kr. 43,50
16 år men ikke 17 år......................................................... kr. 54,35
17 år men ikke 18 år ........................................................ kr. 65,20
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2008 indgår udgør timelønnen:
15 år men ikke 16 år......................................................... kr. 44,50
16 år men ikke 17 år......................................................... kr. 55,85
17 år men ikke 18 år ........................................................ kr. 66,70
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2009 indgår udgør timelønnen:
15 år men ikke 16 år......................................................... kr. 45,50
16 år men ikke 17 år......................................................... kr. 57,10
17 år men ikke 18 år ........................................................ kr. 68,20
§ 20 Ugesedler og lønudbetaling
Lønningsperiode
1. Lønningsperioden er 2 kalenderuger, medmindre andet er aftalt. 14-dagesindberetninger skal være virksomheden i hænde senest mandag morgen i den uge, hvor der udbetales løn, med mindre an- det er aftalt.
14-dagesindberetning kan opgøres ved ugesedler, dagsedler eller timesagsindberetninger.
Virksomheden kan forlange ugesedlerne udleveret hver fredag ef- termiddag. Dagsedler kan forlanges udleveret dagligt.
Eventuel kritik af de indberettede timeløns- og akkordtimer samt overenskomstmæssige tillæg skal ske skriftligt senest samtidig med lønudbetalingen.
Ved rettidig aflevering af eventuel kritik forstås, at meddelelse her- om senest skal afleveres til medarbejderne sammen med lønperio- dens opgørelse.
Lønopgørelse
2. Virksomheden er pligtig til for hver lønperiode at udarbejde en løn- opgørelse. Lønopgørelsen skal indeholde en specifikation over po- sterne, der danner grundlag for lønudbetalingen.
Derudover skal lønsedlen indeholde relevante oplysninger om ferie- og søgnehelligdagsgodtgørelse.
Lønudbetaling
3. Udbetalingen af samtlige forfaldne lønninger finder sted hver anden torsdag til det af medarbejderen oplyste kontonummer i bank/sparekasse. Lønudbetalingen forudsætter, at ugesedler, dag- sedler eller timesagsindberetninger er afleveret til tiden.
4. Når en virksomhed holder samlet ferielukning, forlænges samtlige i de overenskomsten fastsatte tidsfrister et tilsvarende antal dage.
Såfremt det formelle lønudbetalingstidspunkt falder i en ferie, fore- tages lønudbetalingen førstkommende normale lønningsdag efter ferien.
Efter ønske kan udbetales et acontobeløb.
§ 21 Smudstillæg
Smudstillæg er indeholdt i timelønningerne.
§ 22 Skurforhold og velfærdsregler
Virksomheden skal overholde gældende skur- og velfærdsregler.
§ 23 Spildtid
Ved arbejde, hvor virksomheden lejlighedsvis fratager eller tilsender mandskab, må den forsinkelse, der derved opstår, betales af virk- somheden.
§ 24 Værktøj
Vedligeholdelse af værktøj
1. Virksomheden vedligeholder håndværktøj til medarbejderne, her- under knivblade og knæpuder i henhold til værktøjslisten for gulv- læggerelever, godkendt af det faglige udvalg.
2. Xxxxxx, der har fået udleveret værktøj til stående gulvlægning en- ten af virksomheden eller i forbindelse med kurserne i stående gulv- lægning, får vedligeholdt dette værktøj af virksomheden.
Xxxxxx, der ikke har værktøj til stående gulvlægning, skal af virk-
somheden have udleveret et sæt værktøj til stående gulvlægning i henhold til værktøjslisten for gulvlæggerelever, når svenden bliver tilmeldt det 2-dags efteruddannelseskursus i stående gulvlægning.
Værktøj til tillærte
3. Tillærte skal til enhver tid have udleveret det værktøj, der er nød- vendigt for arbejdets udførelse.
Ved afskedigelse af en tillært medarbejder, der har en anciennitet svarende til en elevuddannelse, skal virksomheden udlevere et fuldt sæt værktøj, jf. værktøjslisten for elever.
Det udleverede værktøj er omfattet af overenskomstens bestem- melser om værktøj.
Tilgang til efteruddannelse er for tillærte efter samme regler som de øvrige medarbejdere.
Omsorg for værktøj
4. Medarbejderen har pligt til at drage omsorg for, at værktøj, tilhøren- de virksomheden, og materialer, der er afleveret på arbejdspladsen, ved arbejdstids ophør og arbejdets afslutning, er anbragt på en så- dan måde, at fjernelse af disse af uvedkommende ikke umiddelbart kan finde sted. Findes der ikke muligheder for at anbringe materia- ler og værktøj på en forsvarlig måde, underrettes virksomheden herom, således at virksomheden selv kan tage sine forholdsregler.
Udlånt værktøj som save, skærekasser, boremaskiner, pensler og lignende må ikke efterlades tilgængeligt for uvedkommende på en arbejdsplads, når aflåselig værktøjskasse eller værksted forefindes på arbejdspladsen.
Aflåseligt rum
5. På større arbejdspladser, hvor der findes mulighed for at etablere værksted, har firmaet pligt til at sørge for, at dette kan aflåses, eventuelt ved opsætning af interimistisk dør. Ved arbejde på trap- per påhviler det virksomheden at sørge for, at der (med kunden el- ler bygherren) træffes aftale om aflåseligt rum.
§ 25 Kørepenge – Transportgodtgørelse
Udenfor arbejdstid
1. Betaling af kørepenge og/eller køretid forudsætter, at transporten foregår uden for den aftalte arbejdstid.
Ansat på værksted
2. Kørepenge- og køretidsbetaling betales ikke, når medarbejderen, er ansat til eller efter aftale fast beskæftiget på værksted, servicear- bejde i en virksomhed eller institution, eller har udgangspunkt fra virksomhedens værksted.
Kørepenge
3. Kørepenge betales pr. km frem og tilbage. Beløbet udgør den til enhver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordringsmiddel over 20.000 km pr. år, p.t. 1,62 kr.
Køretid
4. Køretid over 10 km betales med 0,75 kr. pr. km frem og tilbage.
Frizone
5. Der betales kørepenge og køretid for korteste afstand mellem med- arbejderens bopæl eller virksomhedens værksted til arbejdsplad- sen, idet afstanden reduceres med 10 km.
Samkørsel
6. Hvor der lokalt træffes aftale om samkørsel og hvis virksomheden stiller transportmiddel til rådighed, betales føreren af transportmidlet for samtlige kilometer med kr. 1,20 pr. km.
Passagererne betales i henhold til stk. 4.
Der træffes aftale om kørerute og tidspunkt, således at opsamling er hensigtsmæssig for den enkelte.
Kørsel i arbejdstiden
7. Når medarbejderne, inden for arbejdstiden, benytter eget køretøj i virksomheden, ydes der medarbejderne herfor en godtgørelse pr. kørt km, der følger den til enhver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordringsmiddel, under 20.000 km pr. år, p.t. kr. 2,98.
Færge og brobillet
8. Betaling for færge eller brobillet samt motorvejsafgifter betales af virksomheden.
§ 26 Overnatning
Overnatning
1. Såfremt arbejdspladsen ligger mere end 80 km fra virksomhedens værksted eller medarbejderens bopæl, betaler virksomheden do- kumenterede udgifter til kost og logi på et hotel, kro eller lignende af rimelig standard det pågældende sted.
Herudover betales udepenge til småfornødenheder med den til en- hver tid gældende sats efter statens takster vedrørende skattefri godtgørelse, hvor overnatning finder sted, p.t. kr. 107,25.
Ved arbejdets start og afslutning betales kørepenge og køretid i henhold til § 25.
Medarbejderen har krav på en ugentlig hjemrejse med kørepenge og betaling for køretid i henhold til § 25.
Fortolkning af ”eller lignende”
2. Parterne er enige om, at ved begrebet ”eller lignende” forstås:
a. Motel
b. Ferielejlighed/lejlighed
c. Sommerhus
d. Vandrehjem
e. Boligcontainer med toilet/bad (såfremt kommunen og brand- myndighederne har godkendt, at opstillingen forgår)
f. campingvogn under nedenstående forudsætninger:
1. At det er frivilligt for medarbejderen, at vælge campingvogn i stedet for hotel, kro og lignende
2. At ejerskabet eller lejerskabet til campingvognen er medar- bejderens, og campingvognen er dansk registreret
3. At kun ejeren eller lejeren benytter campingvognen
4. At campingvognen ikke bliver opstillet på byggepladsen
5. At kommunen og brandmyndighederne har godkendt, at opstillingen foregår
6. At toilet og badefaciliteter er i campingvognen
7. At den økonomiske kompensation (udgifter til kost, udbetalt diæter, m.v. som virksomheden afholder) kan sidestilles med de udgifter, firmaet måtte have til ophold på hotel, kro eller lignende.
Ovennævnte punkterne a. til f. er under forudsætning af:
− At hver enkelt medarbejder overnatter i et soverum for sig selv
− At forholdene ikke er på arbejdspladsen
− At virksomheden betaler for rengøring mindst 1 gang pr. uge
− At udgifter til kost betales af virksomheden
− At der i henhold til stk. 1, udbetales udepenge, p.t. 107,25 kr. pr. overnatning
− At reglerne kan fagretligt behandles
Kapitel 6 Akkord/lønsystemer
§ 27 Akkordgrundlag
Akkordløn
1. Alt arbejde udføres på akkordløn i henhold til priskuranten, under forudsætning af, at uddannelse, i henhold til gældende uddannel- sesregler, har fundet sted. Hvis en medarbejder umiddelbart før ar- bejdets påbegyndelse skønner, at arbejdet eller dele deraf på grund af særlige omstændigheder ikke kan udføres i akkord, skal han straks rette henvendelse herom til virksomheden eller værkstedets leder. Der skal herefter, inden arbejdet påbegyndes, uden unødigt ophold træffes aftale om, på hvilken måde afregningen skal ske.
Opstår der under arbejdets gang vanskeligheder af en sådan art, at det sinker arbejdet, f.eks. på grund af andre håndværkere, skal medarbejderen straks rette henvendelse til virksomheden, hvorefter parterne skal aftale, hvorledes de opståede gener skal betales. Hvis enighed ikke opnås, henvises afgørelsen til organisationerne.
Arbejdsstedet skal være ryddet og skal i den kolde tid være opvar- met til en sådan temperatur, at det er muligt at arbejde med materi- alerne.
Det er en forudsætning, at gulvene inden arbejdets påbegyndelse leveres i henhold til seneste udgave af GSO-Gulvfakta.
Tildeling
2. Når et nyt arbejde skal igangsættes, skal virksomheden udlevere en arbejdsseddel indeholdende en arbejdsbeskrivelse i kronologisk orden. Arbejdssedlen fritager dog ikke medarbejderen fra at foreta- ge en selvstændig og konkret vurdering af arbejdsprocessernes omfang og berettigelse.
Medarbejderen er pligtig til straks at underrette virksomheden om eventuelle nødvendige ændringer i arbejdet.
Kritik af arbejdet
3. I tilfælde, hvor virksomheden ikke kan godkende et arbejdes udfø- relse, skal virksomhedens skriftlige kritik afgives til medarbejderen, senest ved periodens lønopgørelse.
Hvis kritik af udførte arbejder ikke kan anerkendes af medarbej- deren, afgøres uenigheden i henhold til de fagretslige regler.
Medarbejderens meddelelsespligt
4. Hvis medarbejderen skønner, at et arbejde kan afsluttes inden ar- bejdsdagens ophør, skal han meddele dette til virksomheden i så god tid, at nyt arbejde kan tilrettelægges.
Erstatning for forsinkelse
5. Alle i priskuranten anførte akkordpriser er beregnet på, at arbejdet kan udføres uhindret. Udføres arbejdet på normal vis, dvs. på kon- torer, butikker, forretningslokaler o.l. og i disses åbningstider samt i belagte hospitaler, børnehaver, fritidshjem o.l., har medarbejderen krav på erstatning for forsinkelsen.
Erstatning for ukurante materialer
6. Alle i priskuranten anførte akkordpriser for såvel underlags- som gulvbelægningsmaterialer er beregnet på kurante materialer. Benyt- tes ukurante materialer, har medarbejderen krav på fuld erstatning.
Rum uden tillæg
7. Pålægning i rum og skabe m.v., som ikke kan henføres under rum med tillæg, betales efter aftale.
Strøm
8. Når der findes stikkontakter inden for 25 m på etage/trappe fra brugsstedet, betales ikke for etablering af strøm.
Forberedende arbejde
9. Forberedende arbejde i forbindelse med akkord betales med pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1.maj 2007 kr. 112,50
1. januar 2008 ................................................................ kr. 115,50
1. marts 2009 ................................................................. kr. 118,50
10. Gældende prislister tillægges med følgende fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2007 3,0%
1. januar 2008 3,0%
1. marts 2009 3,0%
§ 28 Akkordudbetaling og -forskud
Under forudsætning af, at beløbet er tjent, fastsættes udbetalingen i akkord pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2007 kr. 112,50
1. marts 2008 ................................................................. kr. 115,50
1. marts 2009.................................................................. kr. 118,50
§ 29 Opgørelse af akkorder
Akkordopgørelse
1. Akkordopgørelsen skal indeholde oplysninger om dimension, mængde og pris.
Priser, udledt af prislisterne, skal påføres positionsnumre. Opgørelsen skal endvidere indeholde opgørelse over timeforbrug og udbetalte acontobeløb samt være forsynet med fordeling pr.
medarbejder.
Opgørelse underskrives og dateres med indleveringsdato af den medarbejder, der har deltaget i akkorden. Underskrift og indlevering kan dog ved fuldmagt overdrages til anden person.
Akkordopgørelse for tildelt arbejde skal afleveres til virksomheden senest 5 arbejdsdage efter arbejdets afslutning.
Er akkordopgørelse/arbejdsseddel ikke afleveret inden nævnte frist, skal medarbejderen acceptere virksomhedens udregning, når den- ne er baseret på de faktiske forhold under arbejdets udførelse.
2. I tilfælde, hvor virksomheden ikke kan godkende et akkord- regnskab, skal virksomhedens skriftlige kritik afgives til medarbej- deren senest samtidig med periodens lønopgørelse.
Kritikken skal indeholde en specifikation over de positionsnumre på regnskabet, som virksomheden har kritiseret.
Kan medarbejderen ikke godkende virksomhedens kritik af regn- skabet, skal dette meddeles virksomheden senest 3 arbejdsdage før næste lønudbetaling.
Udbetaling
3. Godkendte beløb udbetales førstkommende lønudbetaling efter af- levering af regnskabet.
Tidsfrister
4. Overholdes ovennævnte frister ikke, betragtes akkordopgørelsen eller kritikken som godkendt.
Fagretlig behandling
5. Ved uenighed henvises til fagretslig behandling.
§ 30 Elevers deltagelse i akkord
Akkordopgørelse
1. Ved akkordopgørelse fradrages den faktiske akkordudbetaling inkl. evt. forskuds- og acontoudbetaling.
Elevers deltagelse
2. Når elever deltager i medarbejdernes akkord, fradrages elevens løn i medarbejdernes akkordopgørelse.
Voksenelevers deltagelse
3. Hvor voksenelever deltager i medarbejdernes akkorder, træffes lo- kalt aftale om deres udbetalingers modregning i akkorden.
Hvis en medarbejder forlader en akkord, hvor 2 eller flere deltager, vil et eventuelt overskud udover det udbetalte tilfalde den eller de øvrige deltagere i akkorden.
§ 32 Nye materialer
1. Til fastsættelse af priser for nye materialer, der fremkommer, eller materialer, der søges anvendt som erstatningsmaterialer i bygge- sektoren, eller ved ændring af de hidtil anvendte konstruktioner el- ler arbejdsformer, nedsættes et paritetisk sammensat udvalg af Dansk Byggeri og Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark.
2. Udvalget skal, når en af parterne fremsætter ønske herom, optage forhandling til fastsættelse af priser for nævnte materialer. Udval- gets afgørelse indføres i prisfortegnelsen, såfremt organisationerne er enige herom.
3. Hvis organisationerne er enige derom, kan udvalget i øvrigt eventu- elt optage forhandling om ændring af bestående prisfortegnelses- priser.
4. Sådanne eventuelle ændringer skal, for at kunne få gyldighed, god- kendes af organisationernes kompetente forsamlinger.
5. Med baggrund i ovenstående er parterne enige om, at der i over- enskomstperioden nedsættes udvalgsarbejde, med henblik på at prissætte eksempelvis trægulve udlagt på forudværende underlag.
Kapitel 7 Pensionsordninger
§ 33 Pension
Pensionsaftale
1. Virksomheden betaler pension til medarbejdere og elever, der er fyldt 20 år og som i 6 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem forbundene i BAT-kartellet og Dansk Byggeri eller Tekniq eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.
Personkreds
2. Medarbejdere omfattet af tiltrædelsesoverenskomster m.v. tilsluttes pensionsordningen.
Pensionsbidragsberegning
3. Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst. Det betyder, at eksempelvis akkordoverskud, arbejdsgiverbetalt sy- geløn/sygedagpenge, skurpenge, andre skattepligtige tillæg (f.eks. skattepligtige kørepenge) søgne- og helligdagsbetaling samt ferie- penge skal medregnes i den pensionsgivende løn.
Modsat skal skattefrie kørepenge og andre skattefrie tillæg (f.eks. diæter) samt godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ikke medreg- nes, ligesom sygedagpenge, barselsdagpenge og øvrige dagpen- ge, der udbetales fra kommunen, ikke indgår i beregningen af pen- sionsbidrag.
Pensionsbidragets størrelse
4. Pensionsbidraget udgør fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
Virksomheden | Medarbejder | I alt | |
1. marts 2006 | 7,2% | 3,6% | 10,8% |
1. juli 2007 | 7,6% | 3,8% | 11,4% |
1. juli 2008 | 8,0% | 4,0% | 12,0% |
Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
5. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med den fornødne anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsu- ge, hvori indgår:
1. juli 2007 kr. 7,50
1. juli 2008 ......................................................................... kr. 7,80
1. juli 2009 .......................................................................... kr. 8,25
Arbejdsgiverens betaler 2/3 og lønmodtageren betaler 1/3.
§ 34 ATP
I henhold til loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) udgør bi- draget:
For ugelønnede
Virksomheden pr. uge kr. 42,90
Medarbejder pr. uge ....................................................... kr. 21,45
For månedslønnede
Virksomheden pr. mdr. ...................................................kr. 162,60
Medarbejder pr. mdr. .................................................... kr. 81,30
Med virkning pr. 1. januar 2009 forhøjes bidragene til:
For ugelønnede:
Virksomheden pr. uge kr.
Medarbejder pr. uge kr.
For månedslønnede:
Virksomheden pr. mdr. kr.
Medarbejder pr. mdr. kr.
Kapitel 8
Sygdom, barns 1. sygedag og barsel m.v.
§ 35 Løn under sygdom og tilskadekomst
Sygedagpengeloven
1. I sygdomstilfælde gælder reglerne om dagpenge til lønarbejdere i henhold til gældende lov.
Ved ulykkestilfælde, som kan henføres til den lovpligtige forsikring herom, gælder de til enhver tid i lovgivningen fastsatte regler.
Løn under sygdom
2. Virksomheden betaler løn under sygdom til medarbejdere, der har været beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 6 måne- der indenfor de seneste 18 måneder. Medarbejderen skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra virksomheden i medfør af sygedagpengelovens regler.
Sygeløn til medarbejdere ydes af virksomheden i indtil 4 uger reg- net fra 1. hele fraværsdag.
I relation til sygeløn har elever optjent 6 måneders anciennitet hvis de - efter endt uddannelse - fortsætter i samme virksomhed.
Løn under tilskadekomst
3. Virksomheden betaler løn under tilskadekomst i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag. Medarbejderen skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra virksomheden i medfør af sygedagpen- gelovens regler.
Sygeløn til medarbejdere ydes af virksomheden i indtil 8 uger, reg- net fra 1. hele fraværsdag.
4. Ved fravær på grund af tilskadekomst i virksomheden under arbej- dets udførelse gælder intet krav om anciennitet.
Afbrydelse af anciennitet
5. Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under:
− sygdom indtil 3 måneder
− indkaldelse til militærtjeneste indtil 3 måneder
− orlov i forbindelse med graviditet og barsel og
− afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materia- lemangel eller lignende, såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når dette tilbydes denne.
6. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalender- dage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperio- des udløb, regnes virksomhedens betalingsperiode fra 1. fraværs- dag i den første fraværsperiode.
7. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb supple- ret op til fuld løn, højst for 37 timer om ugen, dog maksimalt pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2007 kr. 122,00
1. marts 2008 ................................................................. kr. 125,00
1. marts 2009.................................................................. kr. 128,00
Der betales ferie-, feriefridags- og SH-godtgørelse samt pension af beløbet.
8. Beregningsgrundlaget for sygelønnen er medarbejderens forvente- de indtjeningstab pr. arbejdstime, inklusive systematisk forekom- mende genetillæg i sygdomsperioden. Hvis dette ikke kendes, er beregningsgrundlaget medarbejderens indtjening pr. arbejdstime i de sidste 4 uger før fraværet, inklusive systematisk forekommende genetillæg og eksklusive uregelmæssige betalinger, der ikke har re- lation til de i perioden udførte arbejdstimer. Såfremt det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4 ugers periode ikke er kendt, beregnes timetallet efter reglerne i sygedagpengeloven (ATP- reglerne), og sygeløn for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal ganget med kr. 122,00 / kr. 125,00 / kr. 128,00.
9. Hvor der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56, betaler virksomheden alene sygedagpenge i henhold til regler herom i sygedagpengeloven, medmindre fraværet skyldes anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.
Hjemmeværende barn/børn
1. Til medarbejdere og til medarbejdere under uddannelse indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medar- bejdernes syge, hjemmeboende barn/børn under 14 år.
Friheden omfatter
2. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sygedag.
Betalingssatsen
3. Under forudsætning af, at den af virksomheden krævede dokumen- tation foreligger, betaler virksomheden fuld løn, dog maksimalt pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår
1. marts 2007 kr. 122,00
1. marts 2008.................................................................. kr. 125,00
1. marts 2009.................................................................. kr. 128,00
Der betales ferie-, feriefridags-, og SH godtgørelse samt pension af beløbet.
§ 37 Børns hospitalsindlæggelse
1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospi- tal sammen med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år.
2. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndig- heden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
4. Der ydes betaling med fuld løn, dog maksimalt pr. time fra begyn- delsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2008 ................................................................. kr. 125,00
1. marts 2009.................................................................. kr. 128,00
Der betales ferie-, feriefridags-, og SH godtgørelse samt pension af beløbet.
§ 38 Barsel
Graviditets/barselsorlov
1. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 må- neders beskæftigelse indenfor de seneste 18 måneder, betaler virk- somheden løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødselen (gravidi- tetsorlov / barselsorlov).
2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets modta- gelse.
Fædreorlov
3. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under fædreorlov.
Forældreorlov
4. I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder virksom- heden løn under fravær i indtil 9 uger.
Af disse 9 uger har hver af forældrene ret til betaling i 3 uger. Betalingen bortfalder, hvis orloven, der er reserveret til den enkelte forælder, ikke holdes.
Betaling i de resterende 3 uger ydes til enten faderen eller mode- ren.
5. Betalingen i de 9 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. marts 2007 kr. 122,00
1. marts 2008 ................................................................. kr. 125,00
1. marts 2009................................................................. kr. 128,00
Der betales ferie-, feriefridags-, og SH godtgørelse samt pension af
beløbet.
Beløbet indeholder den ved lovgivning fastsatte maksimale dag- pengesats.
6. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er beretti- get til refusion svarende til maksimale dagpengesats. Såfremt refu- sionen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.
Kapitel 9
Ferie- og søgnehelligdagsregler
§ 39 Optjening af ferie
1. Ferie optjenes med 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår.
2. Ved ansættelse af kortere varighed end én måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til ansættelsens længde.
3. Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virk- somheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adoption, efterud- dannelse, overenskomstmæssige fridage, barns første sygedag og børns hospitalsindlæggelse.
4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nær- meste hele antal dage.
5. Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med fe- riegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af fe- riedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.
§ 40 Afholdelse af ferie
1. Ferie skal holdes i det efter optjeningsåret følgende år, der går fra
1. maj til 30. april (ferieåret).
2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først ferie- dag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.
3. Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejds- tids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.
Hovedferie
4. Hovedferien holdes med mindst 15 dage i sammenhæng i perioden
1. maj til 30. september (ferieperioden).
5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.
6. Det kan lokalt aftales, at hovedferien afvikles i sammenhæng uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog holdes i sammenhæng.
Restferie
7. Øvrige feriedage (restferie) skal gives i sammenhæng af mindst 5 hverdage, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 feriedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkelte feriedage.
Lægning af ferie
8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.
9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imødekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i med- arbejderens barns skolesommerferie.
10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne med- delelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien vars- les senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særlige omstændigheder hindrer dette.
Flytning af ferie
11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.
12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.
13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.
Kollektiv ferielukning
14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan medarbejdere, der ikke er berettiget til optjent ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke kræve særlig godtgørelse på grund af lukningen.
Kollektiv ferielukning mellem jul og nytår
15. Holder en virksomhed lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal virksomheden bestemme, jf. bestemmelserne om lægning af
xxxxx, at medarbejdere, som har optjent mere end 15 feriedage, hol- der ferie i disse dage.
16. Hvis virksomheden ikke fastsætter ferie mellem jul og nytår, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågældende dage.
17. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlig løn i de sidste 4 uger før jul.
§ 41 Sygdom og ferie
1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejde- ren ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes. Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal vis.
Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses, om medar- bejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke øn- sker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny.
Raskmelding under kollektiv lukning
2. Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager medar- bejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt.
3. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perio- den, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldin- gen, med mindre andet aftales.
4. Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, med mindre andet aftales.
§ 42 Overførsel af ferie
1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage, overføres til det følgende ferieår.
2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i det 2. ferieår efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.
4. Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, som kan an- vendes ved aftale om overførsel af ferie.
5. Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder inden al ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 fe- riedage i forbindelse med fratrædelsen.
6. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og virksomheden træffe aftale om, at ferien overføres til det følgende år. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås efter de samme regler som ovenfor.
7. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges af- viklet i et opsigelsesvarsel, med mindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.
§ 43 Feriegodtgørelse
1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i optje- ningsåret.
2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskat- tepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrøm- mes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under an- sættelsen.
Beregning af sygeferiegodtgørelse
3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse af de perioder, hvor medarbejderen var fraværende på grund af sygdom eller til- skadekomst i optjeningsåret.
4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12½ % af den overenskomstmæssige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.
5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO.
Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.
6. Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2007 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | 159,00 kr. | 146,90 kr. |
Ikke-faglærte | 145,15 kr. | 141,30 kr. |
Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2008 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr. | kr. |
Ikke-faglærte | kr. | kr. |
Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2009 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr. | kr. |
Ikke-faglærte | kr. | kr. |
Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2010 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr. | kr. |
Ikke-faglærte | kr. | kr. |
De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge.
7. Sygeferiegodtgørelsen ydes for sammenlagt højst 4 måneder inden for et optjeningsår og for højst 4 måneder på grund af samme syg- dom eller tilskadekomst.
8. Sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er omfattet af en § 56- aftale og til medarbejdere, som ved genansættelser ikke modtager overenskomstmæssig sygeløn, ydes for fravær på mere end 3 da- ge.
9. Medarbejderens ret til feriegodtgørelse på grund af sygdom i de pe- rioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, er betinget af, at medarbejderen har været ansat i virksomheden i mindst 12 måneder før sygdommen. Her medregnes ansættelse i virksomhe- den inden for de sidste 24 måneder hvis fratrædelsen ikke skyldtes medarbejderens egne forhold.
11. Krav om udbetaling af sygeferiegodtgørelse efter ovenstående be- stemmelse må dokumenteres med gyldig lægeattest.
§ 44 Feriekortordning
1. Virksomheden udsteder senest den 15. februar et feriekort for det forløbne optjeningsår til medarbejderen.
2. Feriekortet skal indeholde oplysninger om medarbejderens navn og adresse, den løn han har fået udbetalt, den dertil svarende ferie- godtgørelse og antal feriedage, fradrag i kildeskat, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag.
Som feriekort anvendes et af organisationerne godkendt feriekort.
3. Hvis medarbejderen ikke på anden måde modtager dokumentation for indtjent feriegodtgørelse, skal virksomheden ved arbejdsforhol- dets ophør udstede et bevis med oplysninger om medarbejderens optjente feriegodtgørelse og antal optjente feriedage.
4. Det påhviler medarbejdere, som har modtaget et midlertidigt bevis for tilgodehavende ferieløn og ferieret, at meddele adresseforan- dring til den pågældende virksomhed.
Lønseddel som feriekort
5. Hvor feriekort ikke anvendes, får medarbejderen ved årsskiftet en specifikation af feriegodtgørelsen med oplysninger om feriebeløb og antal feriedage.
6. For fratrådte medarbejdere skal specifikationen yderligere indehol- de mulighed for, at den kommende arbejdsgiver kan kvittere for fe- riens afholdelse.
7. Lønspecifikationen skal være fyldestgørende og indeholde følgende oplysninger:
− Ferieberettiget løn
− PensionDanmark
− AM-bidrag
− A-skat
− ATP
samt øvrige forekommende lønbehandlingsoplysninger.
8. Derudover skal lønspecifikationen indeholde relevante oplysninger om ferie-, søgnehelligdags- og feriefridagsgodtgørelse samt ferie- dagsregnskab.
Attestation af feriekort
9. Når medarbejderen skal holde ferie, påtegnes feriekortet af den nu- værende virksomhed, med ferieperioden, datoen for feriens begyn- delse, det antal feriedage, der skal holdes, og med angivelse af den feriegodtgørelse, der svarer dertil.
10. Har en medarbejder ingen virksomhed på det tidspunkt, ferien skal holdes, attesteres feriekortet af arbejdsløshedskassen (hvis han modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse) eller af det sociale udvalg.
11. Skal ferien holdes under aftjening af værnepligt, attesteres feriekor- tet af den militære afdeling eller vedkommende afdeling af Bered- skabskorpset og under aftjening af civilværnepligt af lejrchefen.
Udstedelse af restferiekort
12. Hvis en medarbejder ikke holder hele den optjente ferie i sammen- hæng, udbetaler den virksomhed, der har udstedt feriekortet, det beløb, der svarer til ferien. Nyt feriekort udstedes på det resterende beløb.
§ 45 Udbetaling af feriegodtgørelse
1. Medarbejderen har ret til feriegodtgørelse fra de virksomheder, hvor han tidligere har været beskæftiget, mod at indlevere et feriekort, som er udstedt af virksomheden.
2. Feriegodtgørelse udbetales senest 1 måned før ferien begynder, forudsat medarbejderen i tide har indsendt behørigt udfyldt og atte- steret feriekort.
Udbetaling af feriegodtgørelse uden at ferie holdes
3. Feriegodtgørelse udbetales uden at ferie holdes i én af følgende si- tuationer:
Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet
4. Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til medarbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fratræder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig Det Centrale Personregister.
Feriepenge 500,00 kr. eller derunder ved fratrædelse
5. Feriegodtgørelse kan udbetales af virksomheden til medarbejdere ved fratræden, hvis beløbet er på 500,00 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Virksomheden kan ikke udbetale feriegodtgørelse efter bestemmel- serne i dette afsnit til samme medarbejder mere end 2 gange inden for samme optjeningsår.
Optjent feriepenge i alt 1.000,00 kr.
6. Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til medarbejderen ved ferieårets begyndelse uanset om ferie holdes når beløbet er 1.000,00 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkeds- bidrag.
Når en medarbejder ønsker udbetalt feriegodtgørelse, uden at ferie holdes, jf. ovenfor, underskrives feriekortet af medarbejderen og sendes til virksomheden sammen med dokumentation for, at betin- gelserne for at udbetale feriegodtgørelse er opfyldt.
Medarbejderen er ude af stand til at holde ferie
7. Medarbejdere, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel, ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets in- stitutioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt arbejde eller til arbejde i hjemmet er helt eller delvis afskåret fra at holde ferie, har ret til efter ferieperiodens udløb, men inden udløbet af ferieåret, at få feriegodtgørelse udbetalt uden at holde ferie.
Dødsfald
8. I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo.
9. Forud for udbetaling af feriegodtgørelse, attesteres feriekortet samt påføres oplysning om, at en af de ovennævnte situationer foreligger eller har foreligget.
§ 46 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb
Feriegodtgørelse, som ikke er hævet af medarbejderen inden ferieårets udløb (30. april), skal udbetales til medarbejderen i én af følgende situa- tioner:
Feriegodtgørelse under 1.500,00 kr.
1. Hvis den uhævede feriegodtgørelse, ferie med løn og evt. ferietil- læg udgør under 1.500,00 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmar- kedsbidrag udbetaler virksomheden feriegodtgørelsen ved ferieå- rets udløb (30. april).
Ovennævnte beløb udbetales til medarbejderen senest den 15. ju- ni.
Feriegodtgørelse under 3.000,00 kr. for ferie, som er holdt
2. Hvis feriegodtgørelsen udgør under 3.000,00 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag for ferie, som er holdt, men hvor be- løbet ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieåret (30. april), udbetales beløbet af virksomheden efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af arbejdsdirektoratet godkendt blanket.
Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere
3. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø- bet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret (30. april), udbetales af virk- somheden uanset beløbets størrelse efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af arbejdsdirektoratet godkendt blanket.
Feriegodtgørelse svarende til 5. ferieuge
4. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø- bet af ferieåret (30. april), eller løn under ferie og ferietillæg, der ik- ke er udbetalt til medarbejderen inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for beskæftigelse udover 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår (5. ferieuge), og som ikke er aftalt over-
ført efter overenskomstens § 42, udbetales af virksomheden efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af arbejdsdirektoratet godkendt blanket.
Fortabelse af mulighed for udbetaling
5. Udbetaling af uhævede feriegodtgørelse, jf. stk. 2, 3 og 4 bortfalder, hvis medarbejderen ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt på en af Arbejdsdirektoratet godkendt blanket anmo- der virksomheden om udbetaling og beløbet indbetales til feriefon- den, jf. § 49.
§ 47 Særlige bestemmelser
Handel med feriekort samt kreditorforfølgning
1. Aftaler om overdragelse af feriekort eller ferieopgørelse er ugyldige, ligesom sådanne kort ikke kan gøres til genstand for retsforfølg- ning.
Forældelse af feriegodtgørelse
2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 30. september efter ud- løbet af det ferieår, i hvilken ferien skulle være holdt, forældes og tilfalder Træ-Industri-Byg’s Feriefond, med mindre medarbejderen inden 30. november efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, ved politianmeldelse eller ved at rette henvendelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet
Afkald på ferie
3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, ferie- godtgørelse, eller løn under ferie.
Modregning og tilbageholdelse
4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, hvis medarbejderen har begået et retsstridigt forhold under ansæt- telsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumen- teret modkrav fra virksomheden, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse.
Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, ind- ledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet
Arbejde i ferien
5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under ferie, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet kræve medarbejderens ferie- godtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af fe- rien udbetalt til feriefonden.
Uoverensstemmelser
6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie med tilhørende feriekort og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.
Feriepengegaranti
7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af ved- kommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodt- gørelse efter forgæves påkrav, garanterer Dansk Byggeri for ferie- beløbets betaling.
Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tids- punkt, hvor Dansk Byggeri ved anbefalet skrivelse meddeler for- bundet, at medlemsforholdet er ophørt eller konkurs indtrådt.
Udbetalingen foretages til Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, når Dansk Byggeri fra Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark mod- tager forfaldent krav – feriekortet eller dokumentation for indtjenin- gen. Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark afregner herefter med sit/sine medlem(mer).
I tilfælde, hvor Dansk Byggeri udreder feriebetaling, er Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark pligtig til på dets medlemmers vegne, at transportere den pågældende fordring til Dansk Byggeri.
§ 48 Fællesfond
1. Virksomheden indbetaler 0,30 kr. pr. præsteret arbejdstime til Fæl- lesfonden.
Indbetalingerne foretages kvartalsvis bagud.
2. Indbetalingerne kan af Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, for egen regning forlanges kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor.
Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark bestrider formandsposten. Fondsbestyrelsen definerer formålet med fondsmidlerne.
§ 49 Træ-Industri-Bygs feriefond
1. Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af For- bundet Træ-Industri-Byg i Danmark for ferieophold har organisatio- nerne stiftet Træ-Industri-Byg’s feriefond.
Til finansiering af feriefondene benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, inden for hvilket ferien skul- le have været holdt.
2. Dansk Byggeris medlemmer er pligtige til senest 30. september at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til Dansk Byggeri.
Indbetalingerne kan af Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, for egen regning forlanges kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor.
Senest 30. oktober overfører Dansk Byggeri det indbetalte beløb til Træ-Industri-Byg’s feriefond.
§ 50 Søgnehelligdags- og feriefridagsbetaling
Opsparing
1. Søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen til at betale søgnehel- ligdage og feriefridage udgør fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2007 indgår 6,25 % af medarbejderens ferieberetti- gede løn, herunder af den overenskomstmæssige sygeløn.
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2008 indgår sti- ger satsen til 6,65%.
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2009 indgår sti- ger satsen til 6,90%.
Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.
Betaling
2. Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i for- bindelse med den enkelte søgnehelligdag og feriefridag og dels som en restbetaling.
Forskud
3. Forskudsbeløbene udgør pr. dag: 850,00 kr. til voksne arbejdere
525,00 kr. til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn)
Som helligdage regnes:
Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, Grundlovsdag, og 1. og 2. juledag.
Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søndage.
Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor.
Udbetaling af forskud
4. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefridagene ligger.
Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbe- tales forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag.
Ret til forskud
5. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævn- te opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb
For feriefridage kan der dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver tid står på søgnehelligdags-/feriefridagskontoen.
For søgnehelligdage forudsættes der at være dækning for, at belø- bene kan modregnes i tilgodehavende løn ved medarbejderens eventuelle fratræden.
6. Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sammen med afslutningen af lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og samtidig med skatteopgørelsen.
Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbeta- lingsdag i januar, med mindre medarbejderen inden 30. november har fremsat ønske om, at restbeløbet – eller en del heraf – indbeta- les som ekstraordinært pensionsbidrag.
Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og fe- riefridagskontoen for det foregående kalenderår.
Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn.
Fratrædelse
7. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.
Arbejde på søgnehelligdag
8. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomst- mæssig betaling.
Dødsfald
9. Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefridags- betaling afdødes bo.
Garanti
10. Dansk Byggeri garanterer for søgnehelligdags- og feriefridagsbeta- ling efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, så- fremt medarbejderen alene har søgnehelligdags- og/eller feriefri- dagsbetaling til gode ved sin fratrædelse.
§ 51 Ferie- og SH-regler for udstationerede medarbejdere
1. Med virkning fra optjeningsåret 2008 gælder bestemmelserne i §§ 39 til 49 ikke for udstationerede medarbejdere, dvs. medarbejdere, som sædvanligvis udfører deres arbejde i et andet land end Dan-
xxxx, og som midlertidigt arbejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af lønmodtagere.
2. Forbundene i BAT-Kartellet etablerer fra samme tidspunkt en fælles ferie- og søgnehelligdagskasse som skal administrere ferie- og fe- riebetaling, feriefridags- samt søgnehelligdagsbetalingen for de ud- stationerede medarbejdere.
3. Ferie- og søgnehelligdagskassens indhold skal svare til bestem- melserne i Træ-Industri-Bygs Feriekasse med de nødvendige re- daktionelle tilpasninger.
4. Overenskomstparterne aftaler inden 1. oktober 2007 de nærmere retningslinier for etablering og administration af ferie- og søgnehel- ligdagskassen.
Kapitel 10 Samarbejdet
§ 52 Tillidsmandsregler
Tillidsmand
1. For hver virksomheds vedkommende udvælger de dér beskæf- tigede medarbejdere af deres midte en medarbejder, som skal væ- re deres repræsentant og tillidsmand og desuden deres talsmand over for virksomheden eller dennes repræsentant.
Klager eller henstillinger
2. Når en eller flere medarbejdere, enten fordi de føler sig forurettede eller af andre grunde ønsker det, er de forpligtet til at forebringe de- res klager eller henstillinger for virksomheden, dog kun såfremt sa- gen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant.
Gensidige klager
3. Tillidsrepræsentanten såvel som virksomheden eller dennes re- præsentant skal indbyrdes forebringe deres klager eller henstillin- ger over for hinanden, og kun såfremt sagen ikke bliver ordnet til- fredsstillende mellem disse parter, står det dem frit at anmode de- res organisationer om at tage sig af sagen, men det er parternes pligt at virke for arbejdets uforstyrrede fortsættelse, indtil anden be- stemmelse er truffet af organisationerne.
Samarbejde
4. Det er såvel virksomhedernes eller dennes repræsentant som til- lidsmandens pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde i virksomheden.
Valg af tillidsmand
5. På enhver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 3 medarbej- dere kan der vælges tillidsmand.
Går antallet af medarbejdere ned under 3 ophører tillidsmands- hvervet, med mindre begge parter ønsker det opretholdt.
Sker der nyansættelser eller genansættelser, hvorved antallet be- rettiger til valg af tillidsmand indenfor 1 måned, fortsættelse tillids-
mandshvervet. Tillidsmanden nyder dog ingen beskyttelse i denne periode.
Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbej- dere, der har arbejdet mindst 6 måneder i den pågældende virk- somhed. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 3, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst.
Valgets gyldighed
6. Valget er ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af arbej- derorganisationens hovedbestyrelse og af denne meddelt ved- kommende arbejdsgiverorganisations bestyrelse, som har ret til motiveret indsigelse inden for 8 dage efter meddelelse.
Erstatning for løntab
7. Tillidsmandsarbejde på virksomhedens foranledning må ikke med- føre et indtægtstab for tillidsrepræsentanten.
Forpligtelser
8. Ved udførelsen af de ham påhvilende hverv er det ham dog ikke til- ladt at forsømme sit arbejde eller i arbejdstiden konferere med an- dre medarbejdere, medmindre han i hvert tilfælde har truffet aftale med virksomhedernes repræsentant.
Virksomheden har ret til at afskedige en tillidsmand som enhver anden medarbejder, men samtidig må det efter hele forholdets na- tur stå virksomheden klart, at han ikke bør foretage et sådant skridt uden at have tvingende grunde dertil.
Fagretlig behandling
9. Hvis Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark skønner, at en sådan afskedigelse er uberettiget, er Dansk Byggeri pligtig at underkaste sig voldgiftsretslig afgørelse i sagen.
Medarbejderklub
10. Hvis medarbejderne i en virksomhed slutter sig sammen i en klub eller lignende, skal tillidsmanden være formand.
Slutter medarbejderne sig sammen i en klub, er virksomheden plig- tig til:
− at udlevere medarbejderlister med angivelse af medarbejder- ne inden for overenskomstområdet.
− at ajourføre listerne, når større ændringer forekommer.
− at opkræve kontingent såfremt klubben anmoder derom og fir- maet benytter et lønanvisningssystem, der automatisk kan håndtere denne opkrævning
Klublove
11. Såfremt der mellem medarbejderne træffes aftaler vedrørende ar- bejder eller andre forhold i virksomheden, herunder også klublove, skal sådanne straks bringes til tillidsmandens kundskab og af ham indberettes til godkendelse af hans organisations hovedbestyrelse, der derefter meddeler den videre til vedkommende arbejdsgiveror- ganisations bestyrelse. Uden hovedbestyrelsens godkendelse er sådanne aftaler eller vedtagelser virkningsløse.
§ 53 Sikkerhedsrepræsentanter
1. For sikkerhedsrepræsentanter gælder samme valg- og opsigelses- regler og frihed til uddannelse som gældende for tillidsrepræsentan- ter.
2. Herudover henvises til gældende lov om arbejdsmiljø med tilhøren- de bekendtgørelse.
2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen
3. Medarbejdere på træfagenes byggeuddannelse, der under elevti- den har erhvervet arbejdsmiljøuddannelsesbeviset, har ret til 2 da- ges overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen inden for 5 år efter, at medarbejderen er udlært.
4. Hvis en medarbejder, som under elevtiden har gennemgået ar- bejdsmiljøuddannelsen, vælges som sikkerhedsrepræsentant, skal medarbejderen tilmeldes 2 dages overbygningen af arbejdsmiljø- uddannelsen.
Medarbejdere, der er tilmeldt 2 dages overbygning, skal have på- begyndt uddannelsen inden 1 måned efter tilmelding er sket.
5. For deltagelse i 2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen, betaler arbejdsgiveren fuld løn.
§ 54 Samarbejde og arbejdsmiljø
Med virkning pr. 1. oktober 2007 opkræves et bidrag på 0,20 kr. pr. arbejdstime for de medarbejdere, der er omfattet af overenskom- sten, jf. prokollatet, side 92.
Kapitel 11 Uddannelse
§ 55 Efteruddannelse
Efteruddannelse
1. Organisationerne er enige om, at medarbejderne under fornødent hensyn til virksomhedens forhold kan opnå den fornødne frihed til deltagelse i efteruddannelse efter eget valg.
2. I den under stk. 1 omtalte efter- og videreuddannelse betaler virk- somheden kr. 90,00 pr. time.
Virksomheden modtager refusionen fra det offentlige.
Ved eventuelt bortfald af den offentlige ydelse, genforhandles den- ne aftale.
§ 56 Uddannelsesordning
Med det formål:
− At udvikle uddannelsesområdet og dermed uddannelsesni- veauet indenfor bygge- og anlægsområdet og træ- og møbel- industrien og for at sikre, at den fremtidige bygge-, anlægs- og træbranches tilgang af arbejdskraft med tilstrækkelige tekni- ske/faglige kvalifikationer, herunder at udvikle og afprøve ud- dannelser, der endnu ikke eksisterer som grund- eller efterud- dannelse, i det traditionelle uddannelsessystem.
− At bidrage til finansiering af de faglige udvalg og efteruddan- nelsesudvalg.
− At finansiere uddannelses- og erhvervspolitiske aktiviteter
− At udvikle og vedligeholde en elektronisk udgave af kalkulati- ons- og prissætningssystem
er der mellem overenskomstparterne etableret en uddannelsesord- ning.
Ordningen finansieres efter nedenstående regler.:
1. For medarbejdere organiseret i forbund under BAT-kartellet og for virksomheder organiseret i Dansk Byggeri indbetaler organisatio- nerne de af de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg fastsatte beløb.
Øvrige virksomheder
2. Der er enighed om, at for virksomheder der har tiltrådt overens- komsterne, og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning udgør be- løbet til uddannelsesfonden pr. time 0,50 kr.
§ 57 Oplysnings- og uddannelsesfond mellem DA/LO
Den i henhold til mæglingsforslaget af 28. marts 1973 oprettede uddannelsesfond fortsætter med et arbejdsgiverbidrag svarende til kr. 28,5 øre pr. præsteret arbejdstime. Pr. 1. januar 2008 hæves bidraget til 31 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i henhold til hovedorganisationernes bestemmelse.
§ 58 Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond
1. Organisationerne etablerer Bygge – og anlægsbranchens Udvik- lingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes delta- gelse i efter – og videreuddannelse.
2. Bidrag til Bygge- og anlægsbranchens Uddannelsesfond, jf. § 56 indgår i Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond.
Frihed til uddannelse
3. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed.
Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.
4. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetence- vurdering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddan- nelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kompeten- cevurderingen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til uddannelsesplanen.
5. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens om- råde kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige ud- dannelsesplan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift.
Anvendelsesmuligheder
6. Fondens midler kan bl.a. anvendes til:
− Kompetencevurdering
− Almen og faglig efter- og videreuddannelse
− Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder
− Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomheden
Bidrag
7. Med virkning fra 1. januar 2008 indbetaler virksomheden 260 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet forhøjes pr. 1. januar 2009 til 520 kr. pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime.
Ledelse og administration
8. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrationssel- skab, som administrerer de indbetalte bidrag.
De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne udarbejder i fællesskab inden den 1. oktober 2007.
Ansøgninger
9. Fondens midler kan ansøges fra 1. januar 2008
10. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt el- ler delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddan- nelse, (efter retningslinier som nuværende Bygge- og Anlægsbran- chens Uddannelsesfond) deltagerbetaling, rejseomkostninger mv.
11. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver retningslinjerne for udbetaling.
Uoverensstemmelser
12. Såfremt TIB eller Dansk Byggeri skønner, at bestemmelserne om Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond ikke virker efter hen- sigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i bestyrel- sen.
13. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig behandling, jf. § 64. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.
Der henvises i øvrigt til det optrykte protokollat, side 87 af 28. fe- bruar 2007.
Kapitel 12 Socialt kapitel
§ 59 Socialt Kapitel
I forbindelse med forhandlingerne om fornyelsen af de mellem BAT (for- bundene) og Dansk Byggeri gældende overenskomster har parterne drøftet erhvervslivets sociale ansvar i lyset af de tilkendegivelser herom, der er fremkommet fra regeringen.
Som et principielt udgangspunkt er parterne enige om, at det overord- nende sociale ansvar ligger hos samfundet - hos Regeringen og Folke- tinget.
Samtidig ser parterne det som en realistisk og ønskværdig mulighed, at samfundets sociale tiltag udmøntes i et nært samarbejde med erhvervs- livet, fordi den enkelte borgers faktiske tilknytning til erhvervslivet utvivl- somt indeholder sociale og psykologiske elementer af stor værdi.
Det er således vor overbevisning, at det er et kendemærke for et sundt og velfungerende samfund, at alle arbejdsduelige borgere får mulighed for at påtage sig erhvervsmæssige opgaver, der indenfor de faktiske rammer svarer til deres personlige forudsætninger.
For at styrke denne målsætning er parterne enige om, at nedsætte et udvalg der - under forudsætning om enighed - i overenskomstperioden, gennem en kreativ og fordomsfri drøftelse, vil fremkomme med forslag til tiltag, der støtter alle aldersgrupper under de forudsætninger, at sådanne tiltag ikke medfører en reel fortrængning af andre personer fra erhvervs- livet, og at dettes konkurrencestyrke ikke derved svækkes.
§ 60 Løn ved nedsat arbejdsevne
Løn og arbejdstid
1. Med medarbejdere, som ikke er i besiddelse af almindelig arbejds- evne, kan indgås aftaler om løn og arbejdstid, der fraviger de reg- ler, der gælder i overenskomsten.
2. Lokalafdelingen skal, efter underskrift, godkende sådanne aftaler. Der kan rejses påtale for misbrug af denne bestemmelse efter reg- lerne om faglig strid.
Ansættelsesbevis
3. Det anbefales, at anvende det af organisationerne udarbejdede an- sættelsesbevis i.h.t. sociale kapitler eller et tilsvarende bevis, som opfylder samme betingelser. (Se bilag 3, side 102).
Uoverensstemmelser om ansættelsesbevis kan behandles fagrets- ligt efter samme regler som gældende for øvrige ansættelsesbevi- ser.
§ 61 Det Rummelige arbejdsmarked
Formålet med bestemmelsen er at sætte fokus på arbejdspladser- nes rummelighed og med henblik på:
− At fastholde virksomhedernes udsatte medarbejdere
− At nedbringe virksomhedernes sygefravær
− At gøre virksomheden og de ansatte åbne overfor ansættelse på særlige vilkår
− At gøre virksomhederne og de ansatte åbne overfor, at sam- fundets udsatte, kan ansættes i virksomhederne
Principper
1. Ved ansættelse på særlige vilkår, må personer ansat på disse vilkår ikke behandles på en mindre gunstig måde end øvrige ansatte, udelukkende fordi de arbejder på særlige vilkår, medmindre for- skelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.
Medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller ansat på særlige vilkår
2. For medarbejdere, som enten varigt eller midlertidigt, har nedsat arbejdsevne eller for personer som søges ansat på særlige vilkår, skal vilkårene for ansættelsen aftales lokalt. (Herunder arbejdstid og aflønning indenfor virksomhedens lønniveau).
§ 62 Seniorpolitik
Virksomheden og medarbejderen kan indgå en senioraftale med virkning fra den lønningsperiode, hvori medarbejderen fylder 60 år, på følgende vilkår:
Arbejdstid
1. Arbejdstiden nedsættes til 30 timer pr. uge. For medarbejdere med aftale om fleksibel efterløn dog 29 timer pr. uge. Placering af ar- bejdstiden skal ske under hensyn til begge parters tarv.
2. Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med vedkom- mendes normale timeløn. Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuldtidsarbejde aflønnes som overarbejde, som for de øvrige medarbejdere.
3. Som kompensation for nedsættelse af den ugentlige arbejdstid fra
37 til 30 timer (henholdsvis 29), udgør mindstebetalingen for de præsterede arbejdstimer fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår
1. marts 2007 kr. 114,85
1. marts 2008.................................................................. kr. 117,60
1. marts 2009.................................................................. kr. 120,35
4. Det af organisationerne udarbejdede ansættelsesbevis skal anven- des, og heraf skal det fremgå, hvilke afvigelser der er, i forhold til de regler der gælder i overenskomsten.
5. Uoverensstemmelser om ansættelsesbeviset og ansættelsen i øv- rigt kan behandles fagretsligt efter gældende regler.
Tryghed
6. For medarbejdere med en virksomhedsanciennitet på minimum tre år, forlænges virksomhedens opsigelsesvarsel med to uger og medarbejderens opsigelsesvarsel med én uge.
7. For medarbejdere på akkord, gælder overenskomstens almindelige opsigelsesregler ved akkordarbejder.
8. Medarbejderen kan ikke opsiges under dokumenteret sygdom de første 3 måneder af sygeperioden. Herefter kan medarbejderen op- siges med det varsel, som følger af overenskomsten samt ovenstå- ende senioraftale.
Kapitel 13 Opsigelser
§ 63 Opsigelsesregler
Varslers længde ved timelønsarbejde
1. Opsigelsesvarslernes længde er følgende:
Virksomhed Medarbejdere
Fra 0-8 ugers beskæftigelse 1 arbejdsdag 1 arbejdsdag
Fra 8 uger-1 års beskæftigelse 2 arbejdsdage 2 arbejdsdage
Fra 1 år- 2 års beskæftigelse 3 arbejdsdage 3 arbejdsdage
Fra 2 års beskæftigelse 10 arbejdsdage 10 arbejdsdage
Ret til fratrædelse
2. Medarbejdere, der har pligt til at afgive opsigelsesvarsel samt er beskæftiget ved akkorder på under 5 dages varighed, skal have ret til at fratræde ved akkordens afslutning.
Skriftlig opsigelse
3. Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, op- sigelsen er modparten i hænde.
Opsigelsesvarslet skal for at være gyldigt afgives skriftlig, og mod- tageren kvitterer ved modtagelsen med underskrift.
Kan opsigelsen ikke afleveres personligt, kan det ske ved anbefalet skrivelse/afleveringsattest, afsendt indenfor ovennævnte frister, og poststemplets dato er gældende.
Anciennitet
4. I tilfælde, hvor en medarbejder afskediges, men genantages inden- for en periode på 6 måneder, bevares den på afskedigelsestids- punktet opnåede anciennitet.
Dette gælder dog ikke, såfremt virksomheden tilbyder tidsbestemt eller opgavebestemt ansættelsen i et tidsrum indtil opsigelsesvars- lets udløb, 1-3 og 10 arbejdsdage.
5. Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke ferie, vejrlig, sygdom, militærtjeneste og fravær på grund af svangerskab og fødsel, jf. lov om barselsorlov m.v.
Afskedigelse under tilskadekomst
6. Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virk- somheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyl- des arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsiges in- denfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er do- kumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst.
Hjemsendelse
7. Opsigelsesvarslet for virksomheden bortfalder ved arbejdsledighed som følge af, at arbejdets normale udførelse forhindres eller van- skeliggøres af andre arbejdstageres arbejdsstandsning eller lock- out, eller ved anden force majeure, der ikke kan tilregnes virksom- heden.
Kapitel 14 Fagretlige regler
§ 64 Faglig strid
1. Enhver uenighed af faglig karakter mellem medlemmer af under- tegnede organisationer må ikke have arbejdsstandsning til følge, men bør søges bilagt efter nedenstående regler.
2. Såfremt der på en virksomhed inden for nærværende overens- komsts område opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverens- stemmelsen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller arbejdspladsen.
3. Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en re- præsentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne.
Lokal mægling
4. Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem deres organisation begære sagen videreført til mægling.
5. Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af parterne ønsker det, og inden 10 arbejdsdage efter modtagelse af mæg- lingsbegæringen fra modstående organisation. Mæglingsmødet be- rammes efter aftale organisationerne imellem.
6. Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglings- møde afholdt, skal på mæglingsbegæringen angive de forhold, der er uoverensstemmelse om, samt vedlægge relevante bilag.
7. Mæglingsmødet afholdes på arbejdspladsen såfremt en af parterne ønsker det.
8. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale forhand- ling, kan ikke samtidig fungere som mæglingsmænd.
9. På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand fra organisationernes mæglingsmænd, der består af mindst 1 fra hver organisation, der herefter ved direkte forhandling søger af løse uoverensstemmelsen. Mæglingsmændene udarbejder et referat over forhandlingsresultatet og underskriver det med bindende virk- ning for parterne.
10. Såfremt organisationerne er enige, kan en sag, inden den viderefø- res til arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et møde mellem organisationerne.
11. Begæring om organisationsmøde skal fremsættes over for den modstående organisation senest 3 uger efter mæglingsmødets af- holdelse.
12. Organisationsmødet tilstræbes i videst muligt omfang afholdt inden 3 uger efter modtagelse af organisationsmødebegæringen fra mod- stående organisation. Organisationsmødet berammes efter aftale organisationerne i mellem.
13. På organisationsmødet deltager op til to repræsentanter fra hver organisation, hvoraf den ene leder forhandlingerne for sin organisa- tion.
14. På organisationsmødet fremlægges sagen mundtligt for forhand- lingslederen suppleret af repræsentanter for de implicerede parter, der har mødepligt.
15. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale mæg- ling, kan ikke samtidig fungere som forhandlingsleder.
16. Forhandlingslederne søger herefter ved direkte forhandling at tilve- jebringe en løsning af uoverensstemmelsen.
17. Der udarbejdes et referat indeholdende såvel punkter, hvorom der er opnået enighed, som punkter hvor enighed ikke er opnået. Refe- ratet underskrives af organisationernes forhandlingsledere.
Resultatet af organisationsmødet er bindende for parterne.
18. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, fx hvis forbundet forgæves har søgt at komme i kontakt med virk- somheden, påhviler det virksomheden at bevise over for Dansk Byggeri, at overenskomstens bestemmelser overholdes.
Dansk Byggeri forelægger efter påkrav dokumentationen for for- bundet.
Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomstens
bestemmelser ikke er overholdt, retter Dansk Byggeri henvendelse til virksomheden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. Dansk Byggeri sender en kopi af denne henvendelse til forbundet, og hvis forholdene ikke snarest bringes i orden kan for- bundet indbringe sagen for Arbejdsretten.
Faglig voldgift
19. Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, skal sagen for så vidt angår forståelsen af en fore- liggende lønaftale med almindelige bestemmelser eller en mellem organisationerne bestående overenskomst forelægges en faglig voldgift til afgørelse, hvis en af organisationerne fremsætter begæ- ring herom.
20. Den organisation, der ønsker en sag henvist til afgørelse ved vold- gift, skal inden 4 uger efter mæglingen eller organisationsmødet fremsætte begæring herom over for den modstående organisation.
21. Voldgiftbegæringen skal indeholde en redegørelse om uoverens- stemmelsens art og omfang samt vedlægges genparter af refera- terne fra den forudgående fagretlige behandling.
22. Voldgiftsmødet berammes efter aftale organisationerne imellem.
23. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer, hvoraf der udpeges 2 med- lemmer fra hver af de implicerede organisationer samt 1 opmand, som vælges af de nævnte organisationer. Såfremt der ikke kan op- nås enighed om valget af opmand, skal organisationerne anmode formanden for Arbejdsretten om at udnævne denne.
24. Faglige spørgsmål skal behandles af en faglig opmand, og juridiske spørgsmål skal behandles af en juridisk opmand.
25. Ved faglige spørgsmål forstås normalt prisliste/priskurantspørgsmål eller spørgsmål vedrørende prisfortolkningsområder, og ved juridi- ske spørgsmål forstås normalt spørgsmål vedrørende øvrige over- enskomstspørgsmål.
26. Såfremt enighed ikke kan opnås om, hvorvidt et spørgsmål skal behandles af den faglige opmand eller den juridiske opmand, ind- kaldes begge opmænd, som da i fællesskab realitetsbehandler spørgsmålet og træffer afgørelse i sagen.
27. Hvis organisationerne finder det hensigtsmæssigt kan de i fælles- skab vælge en fast faglig og/eller juridisk opmand for et kalenderår ad gangen. Genvalg kan finde sted.
28. Senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den klagen- de organisation en skriftlig sagsfremstilling, indeholdende de sags- akter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og op- manden.
29. Senest 5 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indklage- de organisation på tilsvarende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden.
30. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisations- repræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.
31. Opmanden fungerer som rettens formand og leder forhandlingerne. Efter votering afgøres uoverensstemmelsen ved simpelt stemme- flertal.
32. Opnås der ikke flertal for en afgørelse af sagen, skal opmanden alene afgøre uoverensstemmelsen i en motiveret kendelse.
33. Ingen kan være medlem af mæglingsudvalget eller voldgiftsretten, når den pågældende sag drejer sig om spørgsmål vedrørende ar- bejdsforholdene på en arbejdsplads, hvor vedkommende har per- sonlig interesse.
Konflikt
34. Nærværende regler indskrænker ikke de henhørende organisatio- ners eller disses medlemmers ret til uden forudgående mægling og voldgift at deltage i en arbejdsstandsning, som er påbudt af Dansk Arbejdsgiverforening eller Landsorganisationen i Danmark.
Tidsfrister
35. Såfremt den klagende part undlader at overholde ovenstående tids- frister, er sagen tabt for klageren samt retten til at videreføre den omstridte sag.
36. Ovenstående kan kun fraviges, såfremt der mellem organisationer- ne er truffet skriftlig aftale herom.
§ 65 Udbetaling efter mægling og voldgift
Beløb, der er forfaldne til udbetaling efter vedtaget mægling eller voldgiftskendelse, udbetales førstkommende lønudbetalingsdag, dog tidligst 5 arbejdsdage efter, at sagens parter har fået tilsendt og modtaget kendelse og fordelingsliste.
§ 66 Arbejdsret
I tilfælde af påstået brud på kollektiv overenskomst skal der, inden klagen indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under Dansk Arbejdsgiverforenings og Landsorganisationen i Danmarks medvirken.
§ 67 Hastesag
I tilfælde, hvor der mellem virksomheder og medarbejder opstår uenighed om kvaliteten af det udførte arbejde, kan sagen indbrin- ges som hastesag. Sagsbehandlingen følger da tidsfristerne i "Norm for regler for behandling af faglig strid".
§ 68 Arbejdsstandsning
Nærværende regler indskrænker ikke organisationerne eller deres medlemmers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at del- tage i arbejdsstandsninger med hjemmel i "Norm for regler for be- handling af faglig strid" eller i "Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1987 og 1. oktober 1992 mellem Dansk Arbejdsgiver- forening og Landsorganisationen i Danmark".
Kapitel 15 Øvrige bestemmelser
§ 69 Implementering af EU-direktiver
Der er mellem parterne enighed om, at overenskomsten ikke er i strid med indholdet i henholdsvis EU-direktiv af 15. december 1997 vedrørende deltidsarbejde, EU-direktiv af 23. november 1993 om arbejdstid og EU-direktiv af 3. juni 1996 vedrørende forældrelorlov.
Der er endvidere enighed om, at der ved fremtidige ændringer af overenskomsterne ikke vil blive vedtaget noget, der vil kunne bringe overenskomsterne i strid med direktiverne.
Parterne betragter hermed direktiverne som implementeret.
§ 70 Overenskomstens varighed
Overenskomsten med tilhørende forhandlede protokollater og pris- lister mv. træder i kraft fra og med den 1. marts 2007 og er gæl- dende mellem overenskomstparterne, indtil den i overensstemmel- se med de til enhver tid gældende regler skriftligt opsiges til en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2010.
København, den 10. marts 2007
For Forbundet Træ-Industri-Byg For Dansk Byggeri: i Danmark:
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx
Kapitel 16 Elever
§ 1 Den daglige / ugentlige arbejdstid
1. Den daglige og ugentlige arbejdstid (herunder fridage) samt place- ring heraf er den samme, som er gældende for øvrige medarbejde- re i samme virksomhed.
Er eleven afgivet til skole, er det dog skolens arbejdstid/møderegler der er gældende.
Feriefridage
2. Elevers 5 feriefridage betales ved afholdelse af feriefridagene med den aftalte elevløn.
De etablerede feriefridage placeres efter ferielovens regler om pla- cering af restferie.
Elever kan kun holde 5 feriefridage pr. kalenderår, uanset eventuelt jobskifte i løbet af kalenderåret.
Elever, der påbegynder eller afslutter elevforhold, optjener ret til ½ feriefridag pr. måneds ansættelse, dog max. 5 feriefridage pr. ka- lenderår.
I de øvrige kalenderår har eleven ret til 5 feriefridage pr. kalenderår. Elever får kompensation for ikke afholdt feriefridage.
§ 2 Elevtiden
Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsen for det pågældende fag.
1. Mindstelønnen for elever udgør fra begyndelsen af den lønningsu- ge, hvori nedennævnte datoer indgår:
Pr. time: | 1. løn- periode variabel | 2. løn- periode 52 uger | 3. løn- periode 52 uger | 4. løn- periode 52 uger |
1. marts 2007 | 51.30 | 62,00 | 70,60 | 85,20 |
1. marts 2008 | 53,10 | 64,15 | 73,05 | 88,15 |
1. marts 2009 | 54,95 | 66,40 | 75,60 | 91,25 |
Pr. uge: | 1. løn- periode variabel | 2. løn- periode 52 uger | 3. løn- periode 52 uger | 4. løn- periode 52 uger |
1. marts 2007 | 1.898,10 | 2.294,00 | 2.612,20 | 3.152,40 |
1. marts 2008 | 1.964,70 | 2.373,55 | 2.702,85 | 3.261,55 |
1. marts 2009 | 2.033,15 | 2.456,80 | 2.797,20 | 3.376,25 |
2. Uanset påbegyndelsesdatoen reguleres lønnen altid bagud fra svendeprøvens afslutningstidspunkt med 52 uger for 4., 3. og 2. løntrin.
§ 4 Overarbejde
1. Elever, der er fyldt 18 år, kan udføre overarbejde efter samme ret- ningslinier og i samme udstrækning, som er gældende for øvrige medarbejdere.
2. Arbejdstiden for elever under 18 år må ikke overstige den sædvan- lige arbejdstid for øvrige medarbejdere.
3. Elever under 18 år må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag.
5. Xxxxxx, der udfører overarbejde, betales udover lønnen i stk. 4 12½% i feriegodtgørelse, der udbetales til hovedferien.
Beregning af elevers overarbejde
6. Alle overarbejdstimer herunder på søn- og helligdage betales med et tillæg på kr. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori nedennævnte datoer falder:
1. løn- periode variabel | 2. løn- periode 52 uger | 3. løn- periode 52 uger | 4. løn- periode 52 uger | |
1. marts 2007 | 51,30 | 62,00 | 70,60 | 85,20 |
1. marts 2008 | 53,10 | 64,15 | 73,05 | 88,15 |
1. marts 2009 | 54,95 | 66,40 | 75,60 | 91,25 |
7. Alle overarbejdstimer 1. påske-, 1. pinse-, 1. juledag betales med et tillæg på kr. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori ne- dennævnte datoer falder:
1. løn- periode variabel | 2. løn- periode 52 uger | 3. løn- periode 52 uger | 4. løn- periode 52 uger | |
1. marts 2007 | 76,95 | 93,00 | 105,90 | 127,80 |
1. marts 2008 | 79,65 | 96,25 | 109,60 | 132,25 |
1. marts 2009 | 82,45 | 99,60 | 113,40 | 136,90 |
Overarbejde til voksenelever
8. Alle overarbejdstimer herunder på søn- og helligdage betales med et tillæg på pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori ne- dennævnte datoer falder:
1. marts 2007 kr. 112,50
1. marts 2008.................................................................. kr. 115,50
1. marts 2009.................................................................. kr. 118,50
9. Alle overarbejdstimer 1. påske-, 1. pinse-, 1. juledag betales med et tillæg på pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori neden- nævnte datoer falder:
1. marts 2008.................................................................. kr. 173,25
1. marts 2009.................................................................. kr. 177,75
§ 5 Voksenelever
I det tilfælde virksomheden ønsker at modtage AER’s særlige refu- sionssats for voksenelever, skal to særlige betingelser være opfyldt:
Vokseneleven skal mindst være 25 år ved uddannelsens begyndel- se.
− Lønnen skal under uddannelsesforløbet mindst udgøre fagets mindste betalingssats, jf. § 19.
§ 6 Elever i svendenes akkorder
Ved elevers og voksenelevers deltagelse i akkord henvises til be- stemmelserne, som gælder for øvrige medarbejdere.
§ 7 Løn- og ansættelsesvilkår
Lønudbetaling
1. Elever ydes løn for 37 timer pr. uge inkl. søgnehelligdage med fra- drag for eventuelle forsømmelser, der ikke skyldes sygdom.
Graviditetsundersøgelse
2. Der ydes frihed efter samme regler som gælder for øvrige medar- bejdere med den for eleven gældende lønsats, dog maksimalt den for øvrige medarbejdere gældende maksimumssats.
Barselsløn
3. Der ydes frihed efter samme regler, som gælder for øvrige medar- bejdere med den for eleven gældende lønsats, dog maksimalt den for øvrige medarbejdere gældende maksimumssats.
4. Der ydes frihed efter samme regler, som er gældende for øvrige medarbejdere, med den for eleven gældende lønsats, dog maksi- malt den for øvrige medarbejdere gældende maksimumssats.
Skoleperiode
5. I skoleperioder ydes der løn med den for eleven gældende lønsats.
Session
6. Ved fremmøde på session inden for normal arbejdstid ydes der ele- ven løn for den medgåede tid.
§ 8 Pension
Elever, bliver omfattet af pensionsordningen, når de er fyldt 20 år og har haft 6 måneders erhvervsarbejde.
§ 9 Arbejdstøj
1. Elever under uddannelse har i hvert uddannelsesår ret til at modta- ge 2 sæt arbejdstøj, leveret af virksomheden - første gang efter endt prøvetid.
2. Arbejdstøjet skal være af sædvanlig og god kvalitet.
§ 10 Sikkerhedsfodtøj
Virksomheden udleverer sikkerhedsfodtøj 1. gang ved påbegyndel- se af uddannelsen, og i den efterfølgende elevtid efter samme reg- ler, som gælder for øvrige medarbejdere.
§ 11 Værktøj
Virksomheden udleverer og vedligeholder 1 sæt håndværktøj, her- under knivblade og knæpuder i henhold til værktøjslisten for gulv-
læggerelever godkendt af det faglige udvalg. Værktøjet overdrages eleven efter bestået svendeprøve.
§ 12 Rejsegodtgørelse
Praktikperioden
1. Elever ydes rejsegodtgørelse efter samme regler, som gælder for øvrige medarbejdere.
Køretid
2. Køretid er 50% af øvrige medarbejderes sats.
Ude og rejsearbejde
3. Hvor eleven udfører ude- eller rejsearbejde, ydes betaling efter samme regler, som gælder for øvrige medarbejdere.
Skoleperiode
4. Godtgørelse af befordringsudgifter ydes, hvor elevens samlede skolevej er 20 km eller derover.
Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl, indkvarte- ringssted eller lærested til skole og tilbage til enten bopæl, indkvar- teringssted eller lærested.
5. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at eleven ikke kunne deltage i undervisningen på en skole, der ligger nærmere ved ele- vens bopæl eller lærested end den skole, hvor den pågældende elev går.
6. Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmid- ler. Hvis benyttelse af sådanne befordringsmidler vil medføre urime- ligt store ulemper for den pågældende elev, kan eget befordrings- middel anvendes.
7. Hvis offentlig befordring benyttes ydes godtgørelse for faktisk af- holdte udgifter. Befordringen skal foretages på en efter de stedlige forhold billigste og mest hensigtsmæssige måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort eller lignen- de.
8. Anvendes eget befordringsmiddel, ydes en godtgørelse svarende til det til enhver tid gældende befordringstilskud til deltagere på efter-
I tilfælde af at lovgivningen på området ændres, kan denne be- stemmelse opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til en over- enskomstperiodes udløb.
9. Til indkvarterede elever ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og for rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekends, påske- og jule- ferie, såfremt afstandsbetingelsen i stk. 4 er opfyldt.
10. Bestemmelserne i stk. 5, 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelse efter stk. 4.
11. Ovennævnte befordringsgodtgørelse udbetales, efter modtaget do- kumentation løbende bagud på de normale lønudbetalingsdage.
12. Hvis der på området “rejsegodtgørelse under skoleperioden” frem- kommer offentlige eller generelle løsninger, træder disse i stedet for ovennævnte regler.
13. Er befordringen mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset be- tingelserne til afstanden i stk. 4.
Elevers ophold på EUC-Midt
14. I forbindelse med gulvlæggerelevers ophold på EUC-Midt godtgør virksomheden det fulde beløb til eleven.
§ 13 Velfærdsforanstaltninger
Erstatning i forbindelse med manglende velfærdsforanstaltninger ydes efter samme regler, som gælder for øvrige medarbejdere.
§ 14 Smudstillæg
Smuds- og vandbygningstillæg ydes efter samme regler, som gæl- der for øvrige medarbejdere.
1. Der henvises til bestemmelserne i ferieloven.
Feriegarantiordning
2. Vedrørende ferieløn/feriegodtgørelse er den mellem organisatio- nerne gældende feriegarantiaftale også gældende for elever.
Feriepenge af akkordoverskud
3. Når øvrige medarbejdere yder elever og voksenelever akkordover- skud, tilfalder den til beløbet svarende feriegodtgørelse og søgne- helligdags- og feriefridagsbetaling eleverne.
§ 16 Særlige bestemmelser
Skole
1. For elever gælder følgende:
− Uddannelsesdepositum udlægges af virksomheden.
− Gebyr for rekvisitter m.v. betales af virksomheden.
Svendeprøve
2. Udgifter i forbindelse med elevens aflæggelse af svendeprøve beta- les af virksomheden.
§ 17 Arbejdsmiljøuddannelse
Virksomheden betaler de bøger, der indgår i arbejdsmiljøuddannel- sen i henhold til bogliste for gulvlæggerelever, som er godkendt af det faglige udvalg.
Skolen udleverer bøgerne i forbindelse med elevens deltagelse i arbejdsmiljøuddannelsen.
Uoverensstemmelser om elevoverenskomstens regler behandles efter fagets fagretlige regler.
Protokollater
Protokollat om Billedprislisten
Der er mellem parterne enighed om, at der i overenskomstperioden op- tages drøftelser med henblik på at udvide Billedprislistens arbejdsområ- de til også at dække gulvarbejde.
København, den 10. marts 2007
Protokollat om opdatering af hvidbogen
Der er mellem parterne enighed om, at der i overenskomstperioden op- tages drøftelser med henblik på at gennemgå hvidbogen og tekst i de forenklede skemaer.
København den 10. marts 2007
Protokollat
om Bygge – og Anlægsbranchen Udviklingsfond
Formål
Parterne er enige om, at uddannelse er af stor betydning for bygge - og anlægsbranchen og byggematerialeindustriens udvikling.
Debatten om byggeriets fremtid viser, at der skal arbejdes for øget pro- duktivitet, færre fejl, bedre arbejdsmiljø m.m. Der er derfor behov for øget fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling, så de bliver klædt på til fremtidens udfordringer.
Dette kan samtidig medvirke til at virksomhederne fortsat kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.
Derfor etableres Bygge - og anlægsbranchens Udviklingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i efter - og videre- uddannelse.
Indbetalingerne til nuværende uddannelsesfonde indgår i Bygge- og an- lægsbranchens Udviklingsfond.
Overenskomstbestemmelser der udgår Følgende overenskomstbestemmelser udgår:
Dansk Byggeri - Bygningsoverenskomsten med TIB, § 57, stk. 3 (Dansk Byggeri - Industrioverenskomsten med TIB)
Dansk Byggeri - 3F Bygge- og Anlægsoverenskomsten, § 67, stk.
(Dansk Byggeri - 3F Murer- og Murerarbejdsmandsoverenskomsten, § 55)
(Dansk Byggeri - Industrioverenskomsten med 3F) Og afløses af efterfølgende bestemmelser
Frihed til uddannelse
Medarbejdere med minimum 3 måneders anciennitet gives, efter aftale med virksomheden, ret til at deltagelse i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed. Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.
Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetencevurde- ring i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelse inden- for overenskomstområdet. På baggrund af kompetencevurderingen ud-
arbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til ud- dannelsesplanen.
Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens område kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige uddannelses- plan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift.
Økonomiske midler
Med virkning fra 1. januar 2008 indbetaler virksomheden 260 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet forhøjes pr. 1. januar 2009 til 520 kr. pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime jfr. de nuværende bidrag til uddannelsesfonde efter nærmere aftale.
Fondens midler kan bl.a. anvendes til: Kompetencevurdering
Almen og faglig efter - og videreuddannelse Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder
Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomhederne
Herudover kan midlerne anvendes efter retningslinier besluttet af fon- dens bestyrelse, f.eks. lederudviklingsaktiviteter.
Ledelse og administration
Overenskomstens parter etablerer eller tilslutter sig et administrations- selskab, som administrerer de indbetalte bidrag. De nærmere retnings- linjer herfor fastlægges i vedtægter, som parterne udarbejder i fælles- skab inden d. 1.10 2007. Parterne etablerer sig med en paritetisk besty- relse. Posten som formand for bestyrelsen besættes på skift 2 år ad gangen med en repræsentant fra henholdsvis arbejdstager- og arbejds- giver. På tilsvarende vis besættes næstformandsposten.
Arbejdstagerorganisationerne besætter formandsposten i den første 2- årige periode og arbejds-giverorganisationerne besætter næstformands- posten i samme periode.
Fondens bestyrelse træffer nærmere beslutning om: Opkrævning og administration af bidrag Retningslinjer for uddeling af midler
Udbetaling af tilskud, herunder til udviklingsaktiviteter
Regnskab mv., idet fondens regnskab skal underkastes revision
(Fastlæggelse og opkrævning af VEU-bidrag i det omfang dette overdra- ges til arbejdsmarkedets parter.)
Fondens midler kan ansøges fra 1. januar 2008.
Der skal ved tildeling af støtte tilstræbes en rimelig balance mellem de forskellige overenskomst-områder og faggrupper under overenskom- sterne i forhold til indbetalinger for disse.
Herudover skal der tages behørigt hensyn til bidrag indbetalt til de forud for overenskomstfornyelsen eksisterende uddannelsesfonde. Der udar- bejdes særskilt aftale herfor.
Ansøgninger
Fondens midler kan ansøges af virksomheder efter anmodning fra med- arbejdere, som er ansat under de overenskomster som er indgået mel- lem parterne.
Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller del- vist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddannelse, (efter retningslinier som nuværende Bygge- og Anlægsbranchens Uddannel- sesfond) deltagerbetaling, rejseomkostninger mv.
Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver ret- ningslinjerne for udbetaling.
Uoverensstemmelser
Såfremt en af organisationerne skønner, at bestemmelserne i protokolla- tet ikke virker efter deres hensigt, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i bestyrelsen.
Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretslig be- handling, (men kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.)
Grundbetingelser for ordningen
Vedtægterne godkendes af stifterne efter afslutning af de planlagte 3 parts drøftelser om VEU. Endelig stilling til bestemmelserne i uddannel- sesfonden og evt. yderligere rettigheder til frihed til uddannelse afventer afslutningen og opfølgningen på overnævnte drøftelser.
Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efter- uddannelsesområdet fast-sætter yderligere betalingsforpligtelser eller forpligtelser i øvrigt for overenskomstparterne, medlemsvirksomhederne
og/eller medarbejderne, bortfalder nærværende aftale og parterne aftaler fremtidig anvendelse.
København, den 10. marts 2007
Protokollat om samarbejde og arbejdsmiljø i gulvbranchen
Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomheden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivi- tet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmulig- heder.
Parterne er derfor enige om snarest at optage forhandlinger om en gen- nemgribende modernisering og udvikling af overenskomstens tillids- mandsregler.
De nye regler skal have til formål at styrke tillidsmandsinstitutionen og bør tage udgangspunkt i den enkelte virksomhed i modsætning til varie- rende arbejdspladser.
Hermed sikres mulighed for valg af tillidsmænd med større erfaring og eventuel anciennitet i virksomheden og derigennem en fælles interesse for øget opkvalificering af tillidsmanden til gavn for begge parter.
Der kan endvidere drøftes muligheder for valg af tillidsmand på tværs af de forskellige faggrupper.
Forhandlingerne om de ændrede tillidsmandsregler er der enighed om at indføre en bestemmelse om at der er adgang til ved lokal aftale at sup- plere og fravige forskellige overenskomstbestemmelser i kapitel 3. Så- danne aftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en tillidsre- præsentant, der er valgt efter overenskomstens bestemmelser.
Parterne er endvidere enige om også at optage forhandlinger om et tæt samarbejde om styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet i branchen, herunder arbejde med stående gulvlægning.
Samarbejdet kan bl.a. være oprettelse af fælles byggepladsbesøg med det formål at rådgive og vejlede parterne på de enkelte arbejdspladser om sikkerhed og sundhed og evt. iværksættelse af forsøg med aflønning af sikkerhedsrepræsentanter på udvalgte arbejdspladser.
Forhandlingerne om ovennævnte skal være tilendebragt senest 1. okto- ber 2007, og der er enighed om, at der fra denne dato opkræves et bi- drag på 20 øre pr. arbejdstime for de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten, til finansiering af de nævnte aktiviteter.
København, den 10. marts 2007
Bilag
Bilag 1
Hovedaftalen af 31. oktober 1973
med ændringer pr. 1. marts 1981,
pr. 1. marts 1987 og 1. oktober 1992 mellem
Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark
er gældende for overenskomstforholdet
§1
Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster, eventuelt under hovedorganisationernes medvirken, forpligter hovedorganisationer- ne og deres medlemmer sig til hverken direkte eller indirekte at lægge hindringer i vejen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere or- ganiserer sig inden for hovedorganisatoriske rammer. Som organi- sationsfjendtlig handling anses derfor forhold, hvorefter en af nær- værende hovedaftale bundet part foretager handlinger rettet mod en anden part begrundet i organisationstilhørsforholdet og således ikke ud fra faglige motiver.
§2
1. Når der er indgået en kollektiv overenskomst, kan der inden for det område, som overenskomsten omfatter, og så længe den er gæl- dende, ikke etableres arbejdsstandsning (strejke, blokade, lockout eller boykot), medmindre der er hjemmel herfor i "Norm for regler for behandling af faglig strid" eller i kollektiv overenskomst. Sympa- tistrejke eller sympatilockout kan i øvrigt etableres i overensstem- melse med aftaler og retspraksis.
2. Ingen arbejdsstandsning kan lovligt etableres, medmindre den er vedtaget med mindst 3/4 af de afgivne stemmer af en efter ved- kommende organisations love dertil kompetent forsamling og er behørigt varslet i overensstemmelse med reglen i stk. 3. Undtaget
herfra er alene arbejdsstandsninger i de i "Normen", § 5, stk. 2, nævnte tilfælde.
3. At man agter at forelægge en sådan forsamling forslag om arbejds- standsning, skal tilkendegives den anden hovedorganisations for- retningsudvalg ved særlig og anbefalet skrivelse, mindst 14 dage før arbejdsstandsningen efter forslaget agtes iværksat, og der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om forsamlin- gens beslutning, mindst 7 dage forinden arbejdsstandsningen iværksættes. Ved varsling af retshåndhævende arbejdsstandsning nedsættes de ovenfor anførte varsler til henholdsvis mindst 7 dage og mindst 3 dage.
4. Såvel hovedorganisationerne som de under dem hørende organisa- tioner samt øvrige af Hovedaftalen bundne organisationer er forplig- tet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger og, hvis overenskomst- stridig arbejdsstandsning finder sted, at søge at få den bragt til op- hør.
5. Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værksteder eller ar- bejdspladser systematisk affolkes eller efterhånden lukkes.
6. Under arbejdskonflikt mellem parterne i nærværende overenskomst eller deres medlemmer og udenforstående arbejdstager- eller ar- bejdsgiverorganisationer eller virksomheder må støtte til den uden- forstående ikke ydes af nogen ved denne overenskomst forpligtet part.
Som udenforstående betragtes ikke den organisation eller virksom- hed, der indmelder sig i en af hovedorganisationerne eller i en un- der disse organiseret forening, idet det dog er en forudsætning, at der ikke inden indmeldelsen er etableret arbejdsstandsning, eller at sådan ikke efter forgæves forhandling er klart bebudet.
§3
1. Overenskomster afsluttet mellem hovedorganisationerne skal re- spekteres og efterkommes af alle under dem hørende organisatio- ner under vedkommende hovedorganisations ansvar.
2. Uoverensstemmelse om, hvorvidt der består overenskomst, afgø- res ved Arbejdsretten, medmindre parterne er enige om at lade
spørgsmålet afgøre ved faglig voldgift. Uoverensstemmelse om, hvilket område en overenskomst har, afgøres ved faglig voldgift.
§4
1. Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive overenskomster indeholdte bestemmelser og i samar- bejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgi- verforening til enhver tid gældende aftaler.
2. Såfremt der uden noget forbehold er antaget arbejdskraft til et be- stemt angivet akkordarbejde, kan arbejdsforholdene ikke ændres, uden at vedkommende arbejdsgiver godtgør arbejderne det derved eventuelt opståede økonomiske tab. Uoverensstemmelser herom afgøres ad fagretlig vej.
3. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan derfor behandles efter efterfølgende regler. Hovedorganisationerne anbe- faler, at sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hur- tigst muligt af de berørte parter. Sager, i hvilke der nedlægges på- stand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt væ- re afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsi- gelsesvarsel.
g. Såfremt der foretages afskedigelse af en arbejdstager, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 9 måneder, har den pågældende arbejdstager ret til at begære skriftlig oplysning om grunden til afskedigelsen.
h. Hvis man fra arbejdstagerside hævder, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhe- dens forhold, kan afskedigelsen kræves behandlet lokalt mel- lem repræsentanter for virksomhedens ledelse og dens ar- bejdstagere. Den lokale forhandling skal være afsluttet inden for en frist af 14 dage fra underretning om afskedigelse. Så- fremt arbejdsgiveren har afgivet åbenbart urigtige oplysninger om grunden til afskedigelsen, som er af væsentlig betydning for sagen, regnes ovennævnte frist fra det tidspunkt, hvor ar- bejdstagersiden blev eller burde være blevet bekendt med de korrekte oplysninger. Den lokale forhandling skal dog være af- sluttet inden 3 måneder fra underretning om afskedigelsen.
i. Opnås der ikke herved enighed, skal der, hvis det interessere- de fagforbund (eventuelt centralledelse) begærer sagen videre- ført, omgående optages forhandling mellem organisationerne.
j. Opnås der ikke herved enighed, har det interesserede fagfor- bund (eventuelt centralledelse) ret til at indgive klage til et af hovedorganisationerne nedsat Afskedigelsesnævn. Klagen skal være Afskedigelsesnævnets sekretariat og den modstå- ende organisation i hænde inden for en frist af 7 dage efter af- slutningen af organisationernes forhandling. Regler om Afske- digelsesnævnets sammensætning og sagsbehandling fastsæt- tes i en forretningsorden for nævnet.
k. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet måtte fin- de, at den foretagne opsigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhedens forhold, kan nævnet efter påstand herom underkende opsigelsen, medmindre samarbej- det mellem virksomheden og arbejdstageren har lidt eller må antages at ville lide væsentlig skade ved en fortsættelse af an- sættelsesforholdet. Finder nævnet, at opsigelsen er urimelig, men at ansættelsesforholdet alligevel ikke skal fortsætte, eller nedlægges der påstand om godtgørelse for en urimelig afske- digelse, jf. ovenfor, kan nævnet bestemme, at virksomheden skal betale den pågældende en godtgørelse. Størrelsen af denne skal afhænge af sagens omstændigheder og anciennite- ten af den uberettiget afskedigede arbejdstager. Godtgørelsen kan ikke overstige 52 ugers løn beregnet efter den afskedigede arbejdstagers gennemsnitsfortjeneste det sidste år.
l. Såfremt der for Afskedigelsesnævnet indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den af- skedigede i henhold til lovgivningen har en anden retsstilling end i henhold til Hovedaftalens bestemmelser, skal Afskedigel- sesnævnet efter påstand herom fra klageren lægge den på- gældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.
§5 (udgået)
Note
Hovedorganisationerne er enige om, at der fortsat er forskel på le- deres og almindelige lønmodtageres retlige stilling, således som det bl.a. fremgår af retspraksis.
Såfremt fjernelse af Hovedaftalens § 5 giver anledning til organisa- toriske problemer på arbejdsmarkedet, vil parterne indgå i en drøf- telse herom med henblik på at løse problemerne.
§6
1. Hovedorganisationerne vil modvirke forsøg på at holde personer uden for arbejdstagerorganisationerne under påberåbelse af sel- skabsretlige og andre aftaler eller indehavelse af anparter eller ak- tier, der ikke gør de pågældende til virkelige medejere af virksom- heden.
2. Ved afgørelse af, om der er tale om en virkelig medejer, lægges der udover ejerskabet vægt på, om den pågældende medejer kan af- skediges i henhold til almindelige ansættelsesretlige regler.
§7
1. Opsigelsesfristen for overenskomster angående priskuranter og øv- rige arbejdsforhold er 3 måneder, medmindre andet er aftalt.
2. Selv om en overenskomst er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overens- komst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i over- ensstemmelse med reglerne i § 2.
§8
1. Hovedorganisationerne er enige om, at der skal indføres tillids- mandsregler i de kollektive overenskomster, hvor arbejdsforholdets karakter gør det muligt.
2. Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til de herfor gældende bestemmelser i den kollektive overenskomst, kan arbejdsforholdet, medmindre opsigelsen skyldes arbejdsmangel, ikke afbrydes, før dennes organisation har fået lejlighed til at prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge og afsluttes hurtigst muligt.
3. Hvis en tillidsrepræsentant afskediges, fordi arbejdsmangel giver tvingende grund hertil, kan arbejdsforholdet ikke afbrydes i var- selsperioden, jf. stk. 4, før dennes organisation har haft lejlighed til af prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge.
4. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder den særlige varslingspligt i den kollektive overenskomst, i henhold til hvilken til- lidsrepræsentanten er valgt. I sådanne tilfælde har tillidsrepræsen- tanten krav på det almindelige opsigelsesvarsel, der er gældende ifølge den kollektive overenskomst.
5. Agtes en tillidsrepræsentant forflyttet, således at hvervet ikke læn- gere kan varetages, gælder samme retsstilling som ved afskedigel- se, jf. stk. 2, 3 og 4.
§9
1. Hovedorganisationerne vil fremme et godt samarbejde mellem or- ganisationerne og virke for rolige og stabile arbejdsforhold i virk- somhederne gennem samarbejdsudvalgene eller andre egnede or- ganer.
2. Der må ikke fra nogen side lægges hindringer i vejen for, at en ar- bejdstager udfører så meget og så godt arbejde, som hans evner og uddannelse tillader ham.
§10
1. I tilfælde af påstået brud på denne Hovedaftale såvel som, hvis der påstås at være begået brud på nogen anden kollektiv overens- komst indgået af hovedorganisationerne eller af deres medlemmer, skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afholdes fælles- møde under hovedorganisationernes medvirken.
2. Er det påståede overenskomstbrud en arbejdsstandsning, jf. § 2, og denne ikke forinden er ophørt, skal fællesmødet afholdes omgåen- de og senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse. I øvrige tilfælde afholdes fællesmøde snarest muligt. Den begæren- de part kan forlange, at fællesmøde afholdes inden 7 dage.
3. Begæringen om fællesmøde skal i videst muligt omfang angive sa- gens omstændigheder og relevante bilag vedlægges begæringen.
4. Såfremt parterne er enige herom, kan det berammede fællesmøde afholdes telefonisk.
5. På fællesmødet skal de til grund for uoverensstemmelsen liggende omstændigheder klarlægges og forsøges løst. Der udarbejdes refe- rat af møderne, hvoraf parternes standpunkter fremgår.
§11
§12
De under hovedorganisationerne hørende foreninger og virksom- heder kan ikke ved at træde ud af hovedorganisationerne løse sig fra de forpligtelser, disse ved nærværende Hovedaftale er gået ind på. De vedbliver at stå ved magt, indtil denne Hovedaftale er bort- faldet efter opsigelse af en af hovedorganisationerne.
1. Hovedaftalen er gældende, indtil den med 6 måneders varsel opsi- ges til en 1. januar, dog tidligst 1. januar 1995. Den af hovedorgani- sationerne, der måtte have ønske om ændringer af Hovedaftalen, skal 6 måneder forud for opsigelsen underrette modparten herom, hvorefter der optages forhandlinger med det formål at opnå enighed og derved undgå opsigelse af Hovedaftalen.
2. Er forhandlinger om en fornyelse af Hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. januar, gælder Ho- vedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive overenskomster afløses af nye, og den bortfalder da ved de nye kollektive overenskomsters ikrafttræden.
Protokollat
Der er mellem parterne enighed om, at arbejdsstandsninger bør undgås, og om, at organisationerne aktivt skal bidrage hertil, jf. herom Hovedaftalen i øvrigt.
Hovedorganisationerne er enige om snarest at søge udarbejdet nærmere retningslinier for afholdelse af fællesmøder vedrørende arbejdsstandsninger.
København, den 1. oktober 1992