Delaftale for indsatsområdet Sammenhængskraft og medborgerskab
Delaftale for indsatsområdet Sammenhængskraft og medborgerskab
Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sammenhæng hermed. Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale. |
Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: |
Trekanten Holstebro |
Delaftalen gælder fra - til: |
01-01-2021 til 31-12-2024 |
Delaftalens parter: |
Kultur og frivillighuset, Holstebro Kommune. Turistkontor, Holstebro Kommune Bibliotek, Holstebro Kommunes Social og sundhedsforvaltningen, Holstebro Kommune herunder specifikt: Sundhedsfremme og forebyggelse Handicap og psykiatri Projektlederen af Den grønne Rute Nørrelandskirkens projektansatte med fokus på ”Det gode naboskab” Patientforeninger og andre frivillige foreninger (Etniske foreninger, Kvinder danner Netværk mm.) Center for Frivillighed Beboerdemokratisk styregruppe |
Delmål og indikatorer for indsatsområdet Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse. Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. |
Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats. Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene. | ||||
Delmål | Indikator | Baseline boligområde/ målgruppe | Evt. anden baseline | Datakilde |
Beboerne skaber et rigt foreningsliv og lokale aktivitetstilbud | Antal beboerdrevne aktiviteter og foreningstilbud i Trekanten | 5 | Intern registrering af ny startede foreninger samt aktiviteter. | |
Beboerne etablerer en borgerforening | Antal medlemmer i Borgerforening | 0 | Helhedsplanen følger forløbet Registreringen af Borgerforeningen vil fremgå af VIRK CVR register. | |
Vi vil øge den sociale kapital i området. | Andelen af trygge/utrygge beboere i området | I boligområde: Tryg 75 % Utryg 15 % | Vive/LBF Tryghedssurvey | |
Beboerne deltager i højere grad som frivillige aktører i lokalområdet og i resten af Holstebro kommune | Antal Bydelsguider Antal Gode-liv guider | Bydelsguider = 0 Gode-liv guider = 0 | Den boligsociale helhedsplan registrerer antal uddannede. | |
Beboernes mentale og fysiske sundhed styrkes. | Beboernes mentale og fysiske sundhed forandrer sig positivt | Fysisk inaktivitet 28 % Højt stressniveau 39 % | ”Hvordan har du det” Den nationale sundhedsprofil. Den seneste er fra 2017. |
Den næste undersøgelse gennemføres i 2021, og resultater offentliggøres i 2022. | ||||
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale: | ||||
Borgerforening Gode liv guider Bydels-guider Tilbud tæt på borgeren | ||||
Medarbejderressourcer for indsatsområdet: | ||||
Medborgerskabskoordinator (Boligsocial medarbejder) 15 t. om ugen Medborgerskabskoordinator (Trivselshuset) 10 t. om ugen Kommunale medarbejdere fra Sundhedsfremme og forebyggelse samt Psykiatri og Handicap. Kommunale medarbejdere fra Turistkontoret Samarbejde med Projektlederen for Den Grønne Rute (37t) Samarbejde omkring Det gode naboskab med Projektmedarbejder fra Nørrelandskirken (18 ½ t) Der bruges 15 t. i ugen i denne indsats fra kommunale medarbejdere Der bruges 25 t. i ugen fra boligsociale medarbejdere | ||||
Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet: | ||||
Holstebro Kommunens definition af medborgerskab er ”når du oplever, at dine behov for støtte matcher dine ressourcer og aktuelle situation. Når du føler ansvar for udviklingen af dine omgivelser, søger indflydelse på fællesskabets interesser. Medborgerskab er når kommunen anerkender, at du er ekspert i dit eget liv, tager udgangspunkt i din situation i stedet for en paragraf, giver plads til, at du selv kan bidrage med løsninger Kommune betyder oprindelig ”fælles”. Målet er at du i mødet med kommunen i højere grad føler dig som medborger i fællesskabet Holstebro Kommune, så vi sammen udvikler dine muligheder i fremtidens samfund.” Holstebro Kommune er blevet visionskommune med udgangspunkt i DGI og DIF's fælles vision ”Bevæg dig for livet”, hvor målsætningen er, at 75 % af danskerne skal være fysisk aktive i 2025, og 50 % skal være fysisk aktive i en forening. Den vision bakker Holstebro Kommune op om og indgår med visionsaftalen et forpligtende samarbejde med DGI og DIF de kommende fem år som ”Bevæg dig for livet” Visionskommune. Visionsaftalen løber fra d. 25. januar 2018 til d. 24. januar 2023. I Holstebro Kommune ønsker vi at styrke og synliggøre det frivillige arbejde. |
I Holstebro Kommune bygger vi bro til hinanden. Det er en del af vores kultur: At tro på at jo kortere afstanden er mellem mennesker, desto mere åbner det op for. Kulturen gør en forskel. Den bevæger os. Helt bogstaveligt. Til hverdag betyder det, at vi sjældent ser tingene, som de er. Vi ser hellere, hvad de kan blive til. Holstebro Kommunes Sundhedspolitik tænkes på tværs af fag og systemer og har et tværgående fokus på sundhed som går udover de klassiske sundhedsfaglige tiltag. Man ønsker at tænke sundhed ind i naturoplevelser, byudvikling, kunst og beskæftigelse. Den boligsociale indsats støtte op om at bevidstgøre beboerne om deres muligheder for at skabe fællesskaber, aktiviteter og foreninger. Vi arbejder hen imod at flere beboere deltager aktivt. Vi tager udgangspunkt i beboernes ideer og kompetencer og klæder dem på til at udvikle disse. Dette arbejder vi målrettet med under aktiviteten ”Borgerforening”. Der er fokus på i den boligsociale indsats, som i sundhedspolitikken, at man har ansvar for sin egen sundhed, på mental sundhed og at det er vigtigt at beboerne har muligheden for at mestre livet. Dette understøttes igennem den boligsociale aktivitet ”Det gode liv guider” hvor vi også gør det nemt bagefter at fortsætte som frivillig. Aktiviteten ”Bydels guider” taler ligeledes direkte ind i både visionen for medborgerskab og sundhed i Holstebro Kommune. Indsatsområdet medborgerskab og sammenhængskraft er spændende for områdets udvikling, både for at skabe en indadrettet identitet i området gennem en borgerforening og for udadrettet at være et fyrtårn for lokalt medborgerskab som Holstebro Kommune ser kunne gentages andre steder i Holstebro. Holstebro Kommune udvikler pt strategier med Realdania for byens landdistrikter som har fokus på partnerskaber, lokal erhvervsudvikling, stedbundne ressourcer og det fysiske miljø, som igen spejler sig op mod Vækst- og Udviklingspolitikken. I Holstebro Kommune ser man det arbejde der iværksættes igennem det boligsociale arbejde, som en mulighed for at undersøge om man grundlæggende kan konkludere at man kan bruge den samme tilgang til udvikling af lokalsamfund og medborgerskab, lige meget om det er en lille landsby på Vestkysten eller et udsat boligområde i Holstebro. |
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): |
Arbejdsgrupperne for hver aktivitet, kan selvstændigt justere en aktivitet i forhold til f.eks. tidspunkt og lokalebrug. Ønsker de at lave en større justering f.eks. bruge flere personaleressourcer, skal de henvende sig til den ansvarlige fra Styregruppe der kobles på aktiviteten (bilag laves for dette) og få godkendt justeringen. Herefter informerer styregruppen Projektleder, Bestyrelsen samt den anden styregruppe om justeringen. Projektleder opdaterer delaftalen og denne uploades i Driftstøttesystemet. Skal der nedlægges eller tilføjes en aktivitet i delaftalen, kontakter den personansvarlige fra styregruppen Projektlederen og omvendt. Projektleder sikrer at dette kommer omkring Den Boligsociale Bestyrelse til godkendelse, inden ændringen. Bestyrelsen har ret til at nedlægge veto mod en ændring. Projektlederen sikrer at der uploades reviderede delaftaler i drift støttesystemet. |
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):
Aktivitetsnavn: |
Trekantens Borgerforening |
Formål: |
Trekanten er en bydel der er delt op i mange mindre afdelinger. Der er ikke en fælles aktiv indsats udover helhedsplanen for alle beboere i Trekanten. Vi vil derfor undersøge interessen for at starte en Borgerforening, som går på tværs af afdelinger og som kan stå for fællesskabsskabende aktiviteter i området, såsom fællesspisninger, højtidsfejringer og ferieaktiviteter samt fysiske aktiviteter i området. Under Borgerforeningen kan der også etableres grupper der er fælles om noget fx: ”Klimaforkæmperne” beboere der rydder op i området og går skridt, ”Gi’ en lap” beboere der strikker til gode formål eller andre ideer beboerne kommer med. Borgerforeningen vil også i fremtiden stå for afholdelse af en årlig ”Kulturfestival” hvor alle aktører i området kan inviteres ind til samarbejde. Etniske foreninger, Unge, Døesvejens Fritidscenter, Kamoon og Valhalla, Kvinder Danner Netværk, Bydelsmødre mv. samt kommunale samarbejdspartnere. Borgerforeningen skal også afholde "Borgermøder" eller "Dialogcafe" hvor beboerne bliver hørt og set. Borgermøderne skal bruges til det daglige demokrati - hvordan diskuterer man normer og værdier. Man skal til disse borgermøder tage emner op som: "Hvordan skal man reagere hvis man ser et ungt menneske stå og ryge hash" eller "Hvad gør man ved børns legetøj der ligger og flyder". Der er et behov for at beboerne får oplysninger og viden omkring handlemuligheder i forhold til at tage ansvar og helt overordnet være en god nabo. Man er meget inspireret af metoderne bag "Mind the Democracy" og ”Sager der samler”. Borgerforeningen skal også være med til at italesætte de positive historier og komme ud med disse. Med en aktiv borgerforening i området kan man søge økonomiske midler hjem til forskellige aktiviteter. Borgerforeningen kan afholde takkefest for frivillige og udnævne en beboer der har gjort det særligt godt eller gjort noget særligt for området hvert år. Borgerforeningen vil ligeledes blive den samlende kraft den dag der ikke længere er en helhedsplan |
Målgruppe(r): |
Beboere i Trekanten 18+ skal bestride poster i foreningen Børn og unge under 18 år vil få glæde af Borgerforeningens aktiviteter. |
Indhold og praksis: |
Da der endnu ikke er en Borgerforening i Trekanten inddeles aktiviteten i 4 faser: |
1. Rekruttering og etablering: Med udgangspunkt i ABCD-metoden vil vi kortlægge beboernes ressourcer samt ønsker og ideer. Vi vil afholde workshops omkring frivillighed og foreningsliv. Vi vil rekruttere beboere til at deltage i nedsættelsen af en bestyrelse. Vi vil klæde beboere på til at skrive vedtægter, søge midler hjem til aktiviteter fra fonde og puljer og vi vil støtte op om at de starter nye tiltag op. 2. Borgerforeningen står for diverse aktiviteter Vi støtter beboerne i at organisere og planlægge events samt hvordan der laves PR. 3. Borgerforeningen afholder dialogmøder Vi støtter beboerne i at vælge emner, finde relevante samarbejdspartnere og hvordan man indkalder/inviterer. 4. Forankring af borgerforeningen. Vi støtter beboerne i at lave en aftale med Boligorganisationerne omkring forankring af Borgerforeningen. |
Ansvars- og rollefordeling: |
Medborgerskabskoordinatoren (boligsocial medarbejder) samt projektlederen af den boligsociale helhedsplan vil samarbejde om at kortlægge beboerne efter ABCD-metoden. Der vil i denne proces også kunne trækkes på den viden de andre boligsociale medarbejdere har om beboerne. Det vil ligeledes være dem der afholder workshops omkring frivillighed og foreningsliv i samarbejde med Center for Frivillighed og Kultur og frivillighuset, Holstebro Kommune. Der vil være et tæt samarbejde til Projektlederen af Den grønne Rute Der vil etableres et samarbejde til Nørrelandskirkens projektansatte med fokus på ”Det gode naboskab” |
Aktivitetsnavn: |
Det gode liv guider |
Formål: |
Beboernes mentale og fysiske sundhed skal øges Beboernes sundhedsadfærd skal påvirkes positivt Beboernes eget netværk skal aktiveres |
Målgruppe(r): |
17 + |
Indhold og praksis: |
Vi vil sende op til 12 udvalgte beboere på kursus om året, i at være ”Gode liv guider”. De vil på kurset gennemgå 5 moduler med følgende overordnede temaer: 1. Fysisk aktivitet 2. Mental sundhed 3. Kost 4. Forstå sundhedsvæsnet 5. Hvordan formidler jeg min viden. Efter afsluttet kursus vil hver guide modtage et bevis for deltagelse samt en plan/mål for hvordan guiden vil bruge sit kursus. Det kan fx være at guiden sætter sig det mål at han/hun vil skabe en forandring i sin egen familie, en anden vælger måske at få zumba-instruktør uddannelsen og starte et hold op i samarbejde med idræts- og foreningslivet. Vi vil under denne aktivitet have en vifte af forskellige tillægskurser de gode liv guider kan vælge at gå videre med (Fitnessinstruktør, Fodbolddommer, Livredder, Bars, Kostcoach osv.) Eller måske vil guiden invitere mennesker fra eget netværk til at få et kursus i den viden man har erhvervet sig. (Inspireret af Mind the Democracy) På denne måde får vi fat i det nære netværk som undersøgelsen peger på er afgørende for at få den mest inaktive del af befolkningen i gang med et sundere liv. Det er vigtigt at guiden ved fra start at de forpligtiger sig igennem kurset ”Det gode liv” til at gå ud og skabe en forandring et andet sted, men vi vil ikke fra starten bestemme hvilke forandringer de skal gå ud og skabe. Vi vil også være åbne for at der kan opstå andre muligheder for at skabe forandring i et andet netværk end det vi har spottet. |
Ansvars- og rollefordeling: |
Medborgerskabskoordinatoren (boligsocial medarbejder) står for at organisere og facilitere kurset. Herunder at finde og lave aftaler med de fagpersoner, der skal undervise på de forskellige moduler samt i et samarbejde med dem at udvikle kursets indhold. Medborgerskabsfacilitator står også for at rekruttere deltagerne til kurset blandt beboerne i området. Medarbejdere fra Holstebro kommune bidrager med ekspertviden til kursets emner samt underviser på kurset. |
Aktivitetsnavn: |
Bydels-guider |
Formål: |
Beboerne i Trekanten skal være stolte af deres bydel og den skal vises frem ligesom midtbyen har sine egne bydelsguider. Bydelsguiderne skal være med til at skabe den ny fortælling omkring Trekanten og være med til at bygge bro til det omkringliggende Holstebro. Bydelsguiderne kan deltage i Tryghedsvandringer når Beredskabskabsgruppen planlægger disse. |
Målgruppe(r): |
17+ |
Indhold og praksis: |
Vi rekrutterer beboere der vil blive en del af Holstebro Kommunes guidekorps og som skal erhverve sig en særlig viden om Trekanten, både i forhold til kunstværker samt historien og kunne introducere viden om ”Den grønne rute” Dette vil vi udvikle i samarbejde med Holstebro Kommune og projektlederen på Den Grønne Rute. Bydelsguiderne skal kunne bookes af grupper samt skal også være et indslag til årets Kulturfestival Forankres som en del af Holstebro Kommunes Guidekorps. |
Ansvars- og rollefordeling: |
Medborgerskabs koordinator (boligsocial medarbejder) står for at rekruttere beboere til at blive bydelsguider. Holstebro Kommune Turistkontor/Biblioteket står for at uddanne bydelsguiderne. |
Aktivitetsnavn: |
Tilbud tæt på borgeren |
Formål: |
Etablering og fastholdelse af sundhedstilbud i Trekanten, tæt på udsatte borgere. Arbejde målrettet med beboernes sundhedsadfærd for derigennem at påvirke deres evner til blandt andet at indgå på det danske arbejdsmarked. |
Målgruppe(r): |
Unge og voksne fra 15 år og op |
Indhold og praksis: |
Sundhedstilbud der allerede findes i kommunen flyttes tættere på borgerne. Der vil blive afholdt rygestopkurser, Lær at tackle kurser og Sundhedsdage i medborgerhuset Trivselshuset eller andre steder i området. På Sundhedsdagene kan man få lavet et Sundhedstjek der vil omfatte blodtryksmåling, BMI, taljemål, måling af kulilte i udåndingen, lunge-funktionstest og konditest. Beboerne vil også kunne møde tandplejen og få en snak om sunde tænder. Ligeledes vil Sundhedsfremme og forebyggelse have et Sundhedstjek-telt til ”Kulturfestivalen” den første weekend i september. Vaccinationsprogrammer planlægges til at foregå i Trivselshuset. Brugerlærer vil formidle viden om psykiske lidelser på Sundhedsdagene; Psykiatriskolen varetager uddannelse af brugerlærere. En brugerlærer er en borger over 18 år med psykiatrisk diagnose og/eller psykiske problematikker, der ved personlig erfaring har viden om psykisk lidelse, og som er i stand til at formidle denne viden videre. Udover vores lokale Sundhedsdage vil vi også afholde de officielle ”sundheds- og medborgerskab dage”: World Cancer Day d. 4. februar Kvindernes Kampdag 8. marts Danmarks Affaldsindsamling i marts/april Verdens Sundhedsdag d. 7. april Mens Health Week i uge 24 – juni Verdens bedste nyheder (sep.) Huskedagen (Demens) d. 25. september Verdens Hjerte Dag d. 29. september Den Mentale Sundhedsdag i oktober International Diabetesdag d. 14. november Verdens Præmatur Dag d. 17. November International KOL dag d. 21. November |
Frivillige foreninger såsom Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen, ADHD, Hjerteforeningen ol. Får et fastsat tidspunkt, hvor beboerne ved at de er tilgængelige i huset. Det kan også være en mulighed at de har lyst til at etablere netværksgrupper og det vil helhedsplanen støtte op om. Vi vil tilbyde beboerne førstehjælpskurser, så de ved hvordan de skal bruge den hjertestarter der er tæt på huset. |
Ansvars- og rollefordeling: |
Social og Sundheds forvaltningen byder ind med forskellige fagligheder og kompetencer: Sundhedsfremme og forebyggelse afholder kurser og sundhedsdage i Trivselshuset Psykiatri stiller Brugerlærer til rådighed Boligsociale medarbejdere støtter op om at rekruttere beboere til tilbuddene. Det gode liv guider, Bydelsmødre og fædre fra BABA vil hjælpe til med at afholde sundheds- og medborgerskabsdage. Forankres i Borgerforeningen. Foreninger byder ind med informationsdage og etablering af netværksgrupper. Projektleder sikre PR og at information om de forskellige tilbud kommer ud til beboerne. Projektleder koordinerer de forskellige tiltag og indarbejder en årsplan for sundheds- og medborgerskabsdagene. |