Udviklingskontrakt for IT-højskolen frem til 2003

IT-højskolen i København

5. oktober 2001

Indhold

1 Indledning 3

1.1 Vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

1.2 IT-højskolens mission . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

2 Forskning 4

2.1 Foresightpanel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

2.2 Ma˚lbaseret forskningsorganisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

2.3 Kvalitet i forskningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

2.4 Udvikling i antallet af fuldtidsansatte forskere . . . . . . . . . . . . . 6

2.5 Ph.d.-studier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

2.6 Koordineret forskningsstrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

3 Uddannelse 8

3.1 Fagligt niveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

3.2 Volumen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

3.3 Xxxxx studerende, undervisere og forskere 11

3.4 Studietilfredshed 11

3.5 Vejledning 12

3.6 Relevans for aftagerne 12

4 Aktiviteter rettet mod erhverv og samfund 12

4.1 Formidlig af state-of-the-art teknologi 13

4.2 LinuxLab 13

4.3 Netværk 13

4.4 Nyttiggørelse af forskningen 14

5 Organisation af IT-højskolen 14

INDHOLD 2

6 IT, information og kommunikation 15

6.1 Vision 15

6.2 IT til forskning 15

6.3 IT-strategi for uddannelsesaktiviteter 15

6.3.1 IT som medie i undervisningen (herunder E-learning) 15

7 Bygninger, drift og intern service 16

8 Opfølgning og revision 16

8.1 Opfølgning 16

8.2 Revision 16

A Henvisninger 17

1 INDLEDNING 3

1 Indledning ‌

Nærværende kontrakt er skrevet pa˚ grundlag IT-højskolens strategidokument [6], der foruden de resultatma˚l, der optræder i kontrakten, rummer motivation og yderligere stragiske ma˚l.

Til kontrakten hører vedlagte oversigt [10] over, IT-højskolens initiativer i forhold til flera˚rsaftalen for de viderega˚ende uddannelser.

1.1 Vision ‌

IT-højskolen er det sted i verden, der bedst magter kombinationen af

1. at drive ypperlig forskning og undervisning i informationsteknologi og

2. at fa˚ væsensforskellige synsvinker pa˚ informationsteknologien til at berige hin- anden.

1.2 IT-højskolens mission ‌

Det faglige landkort for IT-højskolens uddannelser er:

/\

/ \

/The Arts\

/ Science

Business \

/ \

IT-højskolens mission er:

1. Gennem forskning og uddannelse at bidrage til

•

udviklingen af de tekniske og naturvidenskabelige aspekter af information- steknologien og

•

forsta˚elsen og videreudviklingen af samspillet mellem informationstekno- logi og processer inden for arbejde, kultur og samfund.

2. Gennem forskning og uddannelse at medvirke til kompetent udnyttelse af infor- mationsteknologien, inden for de tre hjørner i IT-højskolens uddannelsestrekant.

3. At være med til at skabe en vidensøkonomi, hvor viden bevæger sig i et kredsløb mellem IT-højskolen og virksomheder i Danmark (det være sig offentlige eller private).

Ma˚l for de dele af visionen, der vedrører forskning og uddannelse, er beskrevet i hhv. afsnit 2 og 3. Ma˚l for de dele af visionen, der drejer sig om vidensøkonomi og samar- bejde med offentlige og private virksomheder er beskrevet i afsnit 4.

2 Forskning ‌

IT-højskolen vil i 2001 nedsætte et Foresightpanel af udenlandske anerkendte for- skere og forskningsledere med henblik pa˚ at ra˚dgive IT-højskolen om forskning. Der afholdes møde i Foresightpanelet en gang om a˚ret.

2.2 Ma˚lbaseret forskningsorganisering ‌

Med udgangspunkt i et ønske om at gøre ma˚l og opfølgning til centrale del af sine forskningsaktiviteter har IT-højskolen valgt at organisere sine forskningsafdelinger ikke efter fagomra˚der, men efter typer af ma˚l. For eksempel er de forskere, der som ma˚l har at udvikle ny teknologi og omsætte den til praksis, samlet i en afdeling (in- novationsafdelingen). Forskere, der forfølger ma˚l om grundforskning uden særlig op- mærksomhed pa˚ anvendelserne eller praksis er samlet i teoriafdelingen. Tilsvarende for andre typer af ma˚l.

Alle forskningsafdelinger tidsbegrænsede. Hver gang en afdeling oprettes, aftales det, hvorna˚r den skal nedlægges.

Denne organisering skal tjene flere forma˚l:

Fokus pa˚ ma˚l og resultater Da det er ma˚l, der samler folk, bliver diskussioner om ma˚l, resultater og opfølgning interessante og relevante for den enkelte forsker.

Enighed om ma˚l Vi tror, at enighed om ma˚l er en vigtig forudsætning for at opna˚ et godt arbejdsklima i en forskningsafdeling. Den traditionelle organisering af forskningsafdelinger (nemlig efter fagomra˚de) fremmer ikke i sig selv enighed om ma˚l.

Tværfaglighed Forskere fra forskellige fagomra˚der kan samles om fælles ma˚l.

Dynamik Afdelingernes midlertidighed og ma˚lrettethed modvirker fastgroede forsk- ningsafdelinger og grøftegravning mellem fagomra˚der.

I strategidokumentet har hver afdeling beskrevet ma˚l for perioden frem til 2003. Her er en oversigt over de nyetablerede afdelinger og deres ma˚l.

Afdeling for innovation Denne afdeling vil udvikle ny teknologi gennem forskning og anvendelse af forskningen. Fokus vil i kontraktperioden være pa˚ datasikker- hed og kompression, datamatsyn og grafik, interaktionsteknologi (f.eks. øjen- styret IT) og softwareteknologi.

Afdeling for digital æstetik og kommunikation Denne afdeling vil udforske æste- tiske, kulturelle, sociale og kommunikative aspekter af IT. Med udgangspunkt i humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningstraditioner vil afdelingen søge at udvikle teoretiske og tværvidenskabelige forsta˚elsesmodeller af digitale fænomener.

Teoriafdelingen Teoriafdelingen vil udforske grundlagsspørgsma˚l inden for de dele af informationsteknologien, der er tæt knyttet til matematik og logik. Forskning- somra˚derne vil omfatte algoritmer og kompleksitetsteori, semantik for logik og programmeringssprog, kategoriteoretisk logik og typeteori, modeller for paral- lelle systemer, verifikation, automatisk testgenerering og mobilitet.

Afdeling for design og brug af informationsteknologi Afdelingen for Design og Brug af Informationsteknologi vil udvikle begrebsdannelser, metoder og værk- tøjer til IT-design og IT-udvikling. Der vil blive fokuseret pa˚ forsta˚else af sam- menhængen imellem IT, dens brugere og deres arbejdspraksis, samt pa˚ forsta˚else og understøttelse af design og udvikling. Forskningen er i høj grad empirisk og eksperimentelt drevet, og der bygges pa˚ ba˚de teknisk/naturvidenskabelige, hu- manistiske og samfundsvidenskabelige forskningstraditioner.

IT-højskolen agter sa˚ledes i perioden 2001–2003 at udføre forskning inden for sa˚vel de tekniske og naturvidenskabelige aspekter af informationsteknologien som inden for samspillet mellem informationsteknologi og processer inden for arbejde, kultur og samfund. IT-højskolens valg af forskningsafdelinger svarer sa˚ledes til IT-højskolens mission (se afsnit 1.2).

Desuden finansierer IT-højskolen forskning pa˚ hovedsageligt HHK og RUC i form af STA˚ -afhængige forskningsmidler.

2.3 Kvalitet i forskningen ‌

IT-højskolen skal i 2010 have placeret sig pa˚ landkortet som en institution, hvis forsk- ningsafdelinger er i verdensklasse.

Da opbygningen af IT-højskolens organisation og uddannelser tager tid fra forsk- ningen, ma˚ dette langsigtede ma˚l realiseres gradvist.

Strategien er her at insistere pa˚ høj kvalitet fra starten, hurtigst muligt at øge volu- men af publikationer og til sidst at øge graden af ekstern financiering.

Kun arbejder, der normalt regnes for publikationer i videnskabelig sammenhæng, medtages i opgørelser over forskningen. Sa˚ledes er bøger, tidsskriftsartikler, der har

været underkastet faglig bedømmelse, samt fagligt bedømte konferencebidrag forsk- ningspublikationer, mens for eksempel tekniske rapporter, arbejdspapirer, indlæg i den offentlige debat og rent formidlende arbejder ikke er forskningspublikationer. Generelle ma˚l for forskningen:

1. Forskningen skal allerede i 2001 have et omfang (ma˚lt i antal forskningspub-

likationer), der er fuldt pa˚ Danmark.

højde med IT-forskningen pa˚

andre universiteter i

2. Den eksterne forskningsfinanciering (ma˚lt i antal kroner pr. VIP pa˚ adjunkt-

niveau eller højere) skal i 2003 være fuldt pa˚ for IT-forskningsmiljøer i Danmark.

højde med hvad der er gængs

IT-højskolen er positivt indstillet overfor benchmarking, men noterer, at der ikke findes ma˚leredskaber til at sammenligne forskning pa˚ forskellige universiteter med. IT- højskolen vil være interesseret i at deltage i benchmarkingprocesser, som ma˚tte blive udviklet af rektorkollegiet.

Ma˚l for alle forskningsafdelinger (i tilgift til de overordnede ma˚l i 2.2):

1. I løbet af 2001 skal alle forskningsafdelinger forfine formuleringen af deres forskningsma˚l og pa˚begynde systematisk opfølgning pa˚ ma˚lene.

2. I løbet af 2002 skal systematisk opfølgning af ma˚l være indarbejdet i den daglige drift af afdelingerne.

Strategidokumentet opregner et antal udfordringer til IT-højskolens forskere, hvor der ved en udfordring forsta˚s en udvikling inden for IT, som IT-højskolens forskere udfordres til at forholde sig til gennem deres forskning.

Ma˚l for ha˚ndtering af “forskningsudfordringer” i 2001:

1. Iværksætte et forskningsprojekt inden for mindst e´n af udfordringerne.

2. At starte mindst e´n forskerskole i tæt samarbejde med IT Vest eller universiteter i Øresundsregionen inden for mindst e´n af udfordringerne.

2.4 Udvikling i antallet af fuldtidsansatte forskere ‌

Det er IT-højskolens vurdering, at det for at drive forskning af høj klasse og levere god, forskningsbaseret uddannelse er nødvendigt at IT-højskolen tiltrækker forsknings- bevillinger, der er af samme størrelsesorden som undervisningsbevillingerne. Under- visningsbevillingerne kommer fra Undervisningsministeriet og er aktivitetsbestemte, idet de er proportionale med antal producerede STA˚ . Forskningsbevillingerne besta˚r dels af bevillinger fra IFM, dels af forskningsbevillinger, der stammer fra ansøgninger til forskningsra˚d, EU og private virksomheder. IT-højskolen lægger vægt pa˚ at leve op til de ma˚ltal for optagelse af studerende, der er fastlagt i [3], og pa˚peger, at dette leder til et behov for en tilsvarende vækst i forskningsbudgetterne.

Resultatma˚l: om antallet af fuldtidsansatte forskere i tidsbegrænsede stillinger med forskningsforpligtelse (herunder adjunkter og ph.d.-studerende) skal der gælde, at den andel af disse forskere, der er eksternt finansieret (dvs finansieret pa˚ anden ma˚de end gennem IT-højskolens faste bevillinger), i hvert af a˚rene 2001-2003 skal være mindst:

2001	2002	2003
5%	20%	33%

Ma˚l for antal ansatte videnskabelige medarbejdere er anført i afsnit 3.3. Resultatma˚l for forskningsvolumen: forholdet mellem antallet af forskningspub-

likationer (fagligt bedømte konferencebidrag, fagligt bedømte artikler, bøger) og an- tal fuldtidsansatte forskere (samt forskere, hvis forskning er finansieret gennem IT- højskolens forskningsmidler) skal være mindst 1 pa˚ a˚rsbasis.

Det er vigtigt for IT-højskolen, at uddannelserne er forskningsbaserede (jf. flera˚rs- aftalens punkt 6 og 9). IT-højskolen ønsker derfor at kunne ma˚le graden af sammen- hæng mellem forskning og uddannelse. Dette tænkes gennemført i etaper:

Resultatma˚l:

1. IT-højskolen vil i 2001 udarbejde et forslag til, hvordan man kan ma˚le graden af sammenhæng mellem IT-højskolens forskning og uddannelser.

2. IT-højskolen vil i 2002 iværksætte ma˚linger af indikatorer pa˚ sammenhængen mellem forskning og uddannelse.

2.5 Ph.d.-studier ‌

Uddannelse af et stort antal dygtige forskere inden for IT er en nødvendig (omend naturligvis ikke tilstrækkelig) forudsætning for, at Danmark kan blive verdens bedste IT-nation.

For at IT-højskolen kan bidrage til opfyldelsen af visionen Danmark som verdens bedste IT-nation, er det vigtigt, at den styrkes med midler til at uddanne et betydeligt antal dygtige, unge forskere.

IT-højskolen har derfor som ma˚l at starte mindst e´n forskerskole i samarbejde med IT Vest eller universiteter i Øresundsregionen, forudsat den nødvendige eksterne finan- siering kan tilvejebringes.

2.6 Koordineret forskningsstrategi ‌

Sa˚vel IT-højskolen som de fire universiteter, der er repræsenteret i IT-højskolens be- styrelse, arbejder med strategi pa˚ IT-omra˚det. Der findes imidlertid ikke en koordineret forskningsstrategi, der omfatter de fem interessenter.

IT-højskolen vil tage initiativ til at der sker en koordinering af forskningsstrategier mellem IT-højskolen og de fire universiteter.

Resultatet af en sa˚dan koordinering vil indga˚ i de drøftelser af justeringer af nær- værende kontrakt, der skal finde sted efter kontraktperiodens første a˚r, jf. afsnit 8.2.

3 Uddannelse ‌

IT-højskolen udbyder en kandidatuddannelse med seks forskellige linier, en diplomud- dannelse og fire masteruddannelser.

Design, Kommunikation og Medier Findes ba˚de som kandidatlinie og som master- uddannelse.

Softwareudvikling Findes ba˚de som kandidatlinie og som masteruddannelse. Multimedieteknologi Findes ba˚de som kandidatlinie og som masteruddannelse. Internetteknologi Findes ba˚de som kandidatlinie og som masteruddannelse.

Elektronisk Handel Kandidatlinie. Tværfaglig IT-udvikling Kandidatlinie. Diplomuddannelsen i IT

Disse uddannelser er placeret inden for den faglige trekant, der blev beskrevet i 1.2, som følger:

/\

/ \

Design, kom/munikati\on og medier

/ \

/ Diplom i IT \

/ \

/ Tværfaglig IT-udvikling \

/ Softwareudvikling \

Multimediteknolo/gi

Internetteknologi

Elektr\onisk handel

/ \

IT-højskolens uddannelser udspænder naturligvis ikke hele trekanten, men de dækker væsentlige fagomra˚der i trekanten.

IT-højskolens uddannelser er sa˚ledes i overensstemmelse med IT-højskolens mis- sion (afsnit 1.2).

IT-højskolen udbyder en mindre del af sine uddannelesesaktiviteter som fleksibel uddannelse, dvs. uddannelse, der forega˚r uden for normal arbejdstid og ved udstrakt brug af Intranettet.

Resultatma˚l for 2001-2003:

1. At styrke alle uddannelser bemandingsmæssigt (jf. afsnit 3.3).

2. At øge andelen af forskere blandt underviserne pa˚ linien Design, Kommunika- tion og Medier, hvor en lige lovligt høj andel af undervisere i øjeblikket er eks- terne lektorer.

3. At en fjerdedel af alle de kurser, IT-højskolen udbyder i 2003, udbydes som fleksibel uddannelse.

4. (Allerede i 2001) Identifikation af “store” ma˚lgrupper for a˚ben uddannelse og planlægning af uddannelsestilbud specielt for disse.

5. (Allerede i 2001) De tre studienævn og direktøren vil systematisk forsøge at fjerne alle praktiske barrierer for, at studerende kan udnytte de muligheder, der ligger i studieordningen for, at de studerende kan følge kurser pa˚ andre linier under hensyntagen til opretholdelse af de enkelte liniers behov for specialisering.

3.1 Fagligt niveau ‌

IT-højskolens uddannelser skal organiseres pa˚

en sa˚dan ma˚de, at hver eneste stud-

erende, der optages, fa˚r mulighed for at studere pa˚ det højeste faglige niveau, der er foreneligt med vedkommendes kunnen og viden.

Resultatma˚l for 2001:

1. IT-højskolen skal definere profiler for samtlige sine uddannelser.

2. IT-højskolen skal højne kvaliteten af kursusbeskrivelserne.

3. IT-højskolen skal følge op pa˚ den enkelte studerendes valg af studieaktiviteter og fremdrift i studiet.

4. IT-højskolen skal sikre, at studerende, der har forskerpotentiale, indsluses i forsk- ningen og i ph.d.-uddannelsen.

3.2 Volumen ‌

For kandidatstudiet vil vi antage flg. frekvensrække:

Sum	sem	1	sem 2	sem 3	sem 4	sem	5	sem 6	sem 7	sem 8
1,7	0	0,37		0,35	0,31	0,2	0,17		0,15	0,15

hvor “sem” betyder “semester”. Dette skal forsta˚s sa˚dan, at en studerende, der op- tages pa˚ kandidatstudiet i semester 1 med 74% sandsynlighed besta˚r sine eksaminer ved afslutningen af 1. semester. Tallet 0,37 opsta˚r som halvdelen af 74, svarende til, at et semester er et halvt a˚rs arbejde for en studerende. Tallet 0,37 angiver sa˚ledes,

hvor mange STA˚

(studiea˚rsværk) det statistisk set udløser, na˚r en fuldtidsstuderende

med 74% sandsynlighed besta˚r alle sine eksaminer efter 1. semester. Bemærk at STA˚ - produktionen henregnes til efterfølgende semester, i overensstemmelse med at bevil- lingerne udbetales bagud. Bemærk endvidere at summen 1,7 netop er 85% af 2,0, svarende til en gennemførselsprocent pa˚ 85 pa˚ et to-a˚rigt studium. Vi regner med, at de studerende, der ikke har gennemført deres studium efter 7. semester i praksis er ophørt.

For masteruddannelserne regnes med en gennemførselsprocent pa˚ 75. Vi antager, at den opna˚s gennem flg. frekvensrække:

	Sum	sem 1	sem 2	sem 3	sem 4	sem 5	sem 6	sem 7	sem 8
frekv.rk.	2,25	0,375	0,338	0,338	0,338	0,338	0,338	0,113	0,075
vægt	0,5	0,5	0,5	0,5	0,5	0,5	0,5	0,5	0,5
A˚ rselevfrk.	1,125	0,188	0,169	0,169	0,169	0,169	0,169	0,056	0,038

Bemærk at STA˚ -produktionen henregnes til det pa˚gældende semester, i overensstem- melse med at bevillingerne udbetales forlods. Bemærk endvidere at summen 2,25 net- op er 75% af 3,0, svarende til en gennemførselsprocent pa˚ 75 pa˚ et tre-a˚rigt studium. Dette divideres i sidste linie i tabellen med 2, fordi studiet er et halvtidsstudium.

For diplomuddannelsen regnes med en gennemførselsprocent pa˚ 75. Vi antager, at den opna˚s gennem flg. frekvensrække:

	Sum	sem 1	sem 2	sem 3	sem 4	sem 5	sem 6	sem 7	sem 8
frekv.rk.	1,5	0,338	0,3	0,281	0,281	0,15	0,15	0	0
vægt	0,5	0,5	0,5	0,5	0,5	0,5	0,5	0,5	0,5
A˚ rselevfrk.	0,75	0,169	0,15	0,141	0,075	0,075	0	0	0

Gennemførselsprocenter og gennemførselstider

IT-højskolen stræber mod at opna˚ gennemførselsprocenter og gennemførselstider, der er mindst lige sa˚ gode som de, der er angivet i ovensta˚ende frekvensrækker.

Resultatma˚l for 2001:

1. Udvikle ma˚leredskab, der gør det muligt at beregne faktiske frekvensrækker

2. Gennemføre en beregning af faktiske frekvensrækker og sammenligne disse med ovennævnte idealfrekvensrækker.

Resultatma˚l uanset a˚r:

1. Andelen af kvindelige studerende bør ikke pa˚ noget tidspunkt blive mindre end 1/3.

3.3 Xxxxx studerende, undervisere og forskere ‌

Optagelsestal

	2001	2002	2003
Studenteroptag (personer)	376	460	490
STA˚ (kun kerne)	271	443	577

Ved studenteroptag forsta˚s her antal personer, der optages pa˚ en af IT-højskolens master-, diplom-, eller kandidatuddannelser. Enkeltfagsstuderende og gæstestuderende er ikke talt med.

Fuldtidsansatte personer med undervisningsforpligtelse:

	2001	2002	2003
lekt./prof.	14	19	23
adjunkter	4	7	9
amanuenser	3	4	6
ph.d.-studerende	16	30	44
fuldtidsansatte i alt	37	60	82

Deltidsansatte personer med undervisningsforpligtelse:

	2001	2002	2003
eksterne lektorer	12	21	27
instruktorer	19	30	39
deltidsansatte i alt	31	51	66

Opgave 2001-2003: IT-højskolen skal gennemføre en rekrutteringskampagne og opna˚ en hastighed i ansættelsessager, der gør det muligt at rekruttere videnskabeligt personale efter ovensta˚ende plan.

Den undervisningskapacitet, som ph.d.-studerende udgør, er talt med i undervis- ningskapaciteten. Hvis IT-højskolen ikke fa˚r mulighed for at øge antallet af ph.d.- studerende i overensstemmmelse med tabellen, skal undervisningsbehovet dækkes gen- nem øgede ansættelser inden for andre kategorier (og pa˚ en ma˚de, der sikrer, at uddan- nelserne er forskningsbaserede).

3.4 Studietilfredshed ‌

Resultatma˚l for hvert af a˚rene 2001–2003:

1. Vedr. kursusevalueringen: pa˚ spørgsma˚let: “overordnet konklusion: dette er et kursus, jeg er glad for” er gennemsnittet over alle besvarelser mindst 4,75.

2. Vedr. kursusevalueringen: pa˚ spørgsma˚let: “overordnet konklusion: dette er en lærer, jeg er glad for” er gennemsnittet over alle besvarelser mindst 4,75.

3. Vedr. kursusevalueringen: pa˚ spørgsma˚let: “overordnet konklusion: jeg er glad

for at studere pa˚ 4,75.

IT-højskolen” er gennemsnittet over alle besvarelser mindst

Ovensta˚ende karakterer er pa˚ en skala fra 1 til 6 med 6 højst.

3.5 Vejledning ‌

Resultatma˚l for 2001:

1. IT-højskolen skal indføre evaluering af projekt- og specialevejledning i stil med den eksisterende kursusevaluering.

2. IT-højskolen vil indføre, at videnskabeligt ansatte skal yde individuel og semes- tervis studievejledning af studerende anga˚ende den studerendes valg af studieak- tiviter og fremdrift i studiet.

3.6 Relevans for aftagerne ‌

Resultatma˚l for 2001:

1. IT-højskolen etablerer et aftagerpanel, der løbende skal forholde sig til IT-høj- skolens uddannelser, herunder niveau og relevans.

2. IT-højskolen udvikler en systematisk ekstern evaluering, hvor aftagerne af de uddannede og de færdiguddannede selv løbende evaluerer uddannelserne.

4 Aktiviteter rettet mod erhverv og samfund ‌

Vi minder om visionen fra afsnit 1.2:

At være med til at skabe en vidensøkonomi, hvor viden bevæger sig i et kredsløb mellem IT-højskolen og virksomheder i Danmark (det være sig offentlige eller private).

At skabe et intensivt kredsløb af viden mellem IT-højskolen og virksomheder i Danmark (udover det kredsløb, som uddannelserne repræsenterer) kræver nye former for finansiering, i stil med f.eks. de sponsoordninger, det er lykkedes MIT MediaLab at skabe. I nærværende kontrakt forudsætter vi ikke eksistensen af sa˚danne nye former for finansiering, men beskriver hvorledes IT-højskolen inden for de faste bevillinger mener at kunne na˚ et mindre ambitiøst ma˚l, nemlig at gennemføre et ma˚lrettet samspil med sin omverden.

4.1 Formidlig af state-of-the-art teknologi ‌

Resultatma˚l for 2001:

1. Gennemføre 15 BuzzTalks

2. Gennemføre et intensivt efteruddannelseskursus for højtplacerede nøglemedar- bejdere inden for et afgrænset fagligt omra˚de.

Hertil kommer ma˚lene for LinuxLab, som jo ogsa˚ formidler state-of-the-art teknologi (se afsnit 4.2).

4.2 LinuxLab ‌

IT-højskolen a˚bnede i 2000 LinuxLab, der har følgende forma˚l:

Undervising Arrangere og afholde LinuxLab-seminarer for IT-højskolens studerende og øvrige interesserede.

Formidling Formidle viden om Linux og Open Source, bl.a. gennem arrangement og afholdelse af debatmøder, foredrag, “install-fester” ol. samt deltagelse i projekter omkring Linux og Open Source.

Distribution af software Stille IT-systemer udviklet pa˚ IT-højskolen til ra˚dighed som Open Source projekter.

Resultatma˚l for 2001:

1. Gennemføre mindst 15 Learning Linux sessioner

2. Have mindst fire større formidlingsaktiviter. Arrangere debatmøder og installfester.

3. Stille midst e´t system udviklet pa˚ IT-højskolen og som ikke ønskes beskyttet af intellektuel ophavsret til ra˚dighed som Open Source projekt. (LinuxLab pa˚tager sig ikke support af systemerne.)

4.3 Netværk ‌

Resultatma˚l for 2001:

1. Etablere en alumneforening.

2. Afholde karrieredag to gange i løbet af a˚ret (for at virksomheder og næsten færdiguddannede kan møde hinanden).

3. Etablere en elektronisk projektbørs, hvor virksomheder og studerende kan foresla˚ projekter.

4. Etablere en elektronisk specialebørs, hvor virksomheder og studerende kan fore- sla˚ specialeprojekter.

5. Etablere en elektronisk opslagstavle for studiejobs.

4.4 Nyttiggørelse af forskningen ‌

Resultatma˚l for 2001:

1. Mindst 25% af forskerne skal være engagerede i nyttiggørelse af forskning, f.eks. gennem vejledning af studerende, der starter virksomhed eller gennem selv at deltage i virksomhedsopstart.

5 Organisation af IT-højskolen ‌

IT- og Forskningsministeriet vil iværksætte en ekstern evaluering af IT-højskolen med henblik pa˚ at vurdere, blandt andre ting, IT-højskolens nuværende organisering. Re- sultaterne forudsættes at foreligge ved udflytningen til Ørestaden.

Resultatma˚l (uanset a˚r):

1. Alle afdelinger formulerer ma˚l og vurderer løbende, hvordan det ga˚r med ma˚l- opfyldelsen.

2. Alle, der har (eller er pa˚ vej til at skulle varetage) en ledelsesopgave, fa˚r tilbud om at fa˚ lederuddannelse (eller supplerende lederuddannelse).

3. Der er en løbende pædagogisk (efter-)uddannelse af underviserne. Omfanget er i størrelsen: et kortere kursus for hver underviser for hver fire a˚r. Eksterne og associerede undervisere omfattes af ordningen.

4. Alle fuldtidsansatte medarbejdere deltager i en udviklingssamtale en gang om a˚ret med deres nærmeste foresatte

5. Alle fuldtidsansatte medarbejdere har mulighed for i rimeligt omfang at tage relevant videre- og efteruddannelse.

6. Vi vil løbende undersøge, hvordan det ga˚r med arbejdsglæden, og søge at opret- holde den entusiasme, der hidtil har præget IT-højskolen, evt. gennem et evalu- eringssystem i stil med kursusevalueringssystemet.

6 IT, INFORMATION OG KOMMUNIKATION 15

6 IT, information og kommunikation ‌

6.1 Vision ‌

IT-højskolen skal i 2003 være det universitet i Danmark, der er længst fremme hvad anga˚r brugen af informations- og kommunikationsteknologi til at understøtte uddan- nelse, forskning og organisation.

6.2 IT til forskning ‌

Resultatma˚l for 2001:

1. Et laboratorium med tra˚dløst netværk er i drift. Resultatma˚l for 2003:

1. Et laboratorium med tra˚dløst netværk og nøjagtig positionsbestemmelse er i drift.

2. Ørestadsbygningen har overalt tra˚dløst netværk og et positionsbestemmelsessys- tem (med mindre nøjagtighed).

3. Udarbejde en strategi for forskning og drift af VR-lab i Ørestaden.

6.3 IT-strategi for uddannelsesaktiviteter ‌

6.3.1 IT som medie i undervisningen (herunder E-learning)‌

Ma˚l for 2001:

1. Opsamle erfaring med brugen af Luvit. Hvis erfaringerne er positive, skal viden om brugen forankres og distribueres i organisationen i løbet af anden halvdel af 2001.

2. Videreudvikle CourseGrader og videregive systemet til andre undervisere pa˚ IT- højskolen.

3. Undervise de undervisere, der ikke kan det allerede, i hvordan man vedligeholder en simpel kursushjemmeside.

4. Sørge for, at alle kursushjemmesider, ogsa˚ for udliciterede kurser, kan na˚s pa˚ ensartet vis fra IT-højskolens hjemmeside.

Ma˚l for 2003: En fjerdedel af alle de kurser, IT-højskolen udbyder, udbydes som fleksibel uddannelse.

7 BYGNINGER, DRIFT OG INTERN SERVICE 16

7 Bygninger, drift og intern service ‌

IT-højskolen skal flytte til Ørestaden 1. juli 2003. Projekteringsarbejdet er i fuld gang. IT-højskolen har som ma˚l gennem sit arbejde i bygherregruppen at gøre sit til, at projektet resulterer i en vellykket bygning, der er færdig til tiden og inden for de bevillingsmæssige rammer.

Resultatma˚l for 2001: IT-højskolen ønsker i løbet af 2001 at opstille et budget for de investeringer i f.eks. inventar og IT-udstyr, der bliver nødvendige i forbindelse med udflytningen til Ørestaden.

8 Opfølgning og revision ‌

8.1 Opfølgning ‌

Implementeringen af de i kontrakten aftalte ma˚l og initiativer rapporteres a˚rligt i IT- højskolens virksomhedsregnskab.

8.2 Revision ‌

Kontrakten er gældende for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2003. Kontrak- ten kan af hver af parterne tages op til revision, sa˚fremt betingelserne for dens op- fyldelse ændrer sig væsentligt. Det strategiske ledelsesgrundlag vil efter kontraktperi- odens første a˚r danne udgangspunkt for nye drøftelser af udviklingskontrakten mellem IT-højskolen og IT- og Forskningsministeriet med henblik pa˚ eventuelle justeringer.

Kontrakten hviler i øvrigt pa˚ forudsætninger, der fremga˚r af Finansloven og de

gældende forvaltningsretlige regler.

København den 2001

For IT- og Forskningsministeriet: For Undervisningsministeriet:

Xxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx-Christensen

Departementchef Departementchef

For IT-højskolen:

Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx Bestyrelsesformand