Aftale mellem

Nærværende aftale er den syvende aftale mellem Fødevareministeriet (FVM) og Aarhus Universitet, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (AU/DCA) om forsk- ningsbaseret myndighedsbetjening m.v. Aftalen er en fortsættelse af de tidligere aftaler, og ændringerne omfatter især opdateringer af bilag, herunder AU’s afrapportering af ak- tiviteter og bevillingsanvendelse.

2. Formål

2.1 Forskningsbaseret myndighedsbetjening

Formålet med aftalen er at etablere rammerne for samarbejdet mellem parterne om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening skal understøtte FVM’s mission, som er at skabe rammer for:

• et udviklings- og vækstorienteret fødevareerhverv,

• en ansvarlig forvaltning af naturressourcer,

• fødevaresikkerhed, forbrugernes valgmuligheder og sunde kostvaner.

For at kunne levere en kvalificeret forskningsbaseret myndighedsbetjening skal det sikres, at AU/DCA har viden af international topklasse inden for de faglige temaområder, der er skitseret i aftalen, og at der sker en fortsat udvikling af forskningen på områderne, så den er internationalt konkurrencedygtig. Aftalen skal således sikre et højt niveau i det forskningsbaserede grundlag for ministeriets regulering af sikkerhed og bæredygtighed samt sikre ny viden om produkter og produktionsmetoder, som kan skabe rammerne for et udviklings- og vækstorienteret erhverv. Aftalen skal således sikre, at AU/DCA kan levere et kompetent og effektivt beredskab i forhold til kvalificeret servicering af FVMs kunder og dets interessenter.

Begrebet “forskningsbaseret myndighedsbetjening” dækker de opgavetyper, som med universitetsreformen blev overført fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner til uni- versiteterne, dvs. jf. Lov nr. 326 af 5/5 2004 om Sektorforskningsinstitutioner: ”§ 2. En sektorforskningsinstitution driver forskning indtil højeste internationale niveau med bl.a. det formål at 1) rådgive inden for institutionens kerneområder, 2) udføre myndig- hedsopgaver, 3) udføre udviklingsarbejde med et klart samfundsmæssigt sigte, 4) for- midle, herunder varetage viden- og teknologioverførsel af egen forskning, til relevante offentlige og private interessenter og 5) udføre driftsopgaver i forbindelse med de nævn- te opgaver.” 1

AU kan kun påtage sig myndighedsopgaver rettet mod borgere og virksomheder, hvis der er særskilt hjemmel hertil.

1 Danske Universiteters Xxxxxxx om forskningsbaseret myndighedsbetjening, april 2009

2.2 Aftalens strategiske ophæng

Samarbejdet om aftalen og styringen af bevillingen skal være koncentreret om den fag- lige dialog om ydelser og prioriteringer. Relevans, effekt og fremsynethed er centrale aspekter i dialogen om, hvordan de samfunds- og erhvervsmæssige udfordringer kan lø- ses med bidrag fra AU. Forskningsprojekter gennemføres i øvrigt inden for de rammer Universitetslovens § 2. stk. 2 og 3 og AU’s bestyrelse fastlægger. Dialogen anses for at være af afgørende betydning for at sikre mest muligt relevant forskning i forhold til FVM’s mission.

FVM og AU arbejder sammen for at styrke forskningen som grundlag for myndigheds- betjeningen, når nye forskningsmidler (nye basisbevillinger og programbevillinger fra forskningsreserven, EU's 7. rammeprogram mv.) fordeles.

For myndighedsbetjeningen er det afgørende, at synergigevinsterne i forbindelse med finansiering uden for aftalen udnyttes således, at der samlet set er tilstrækkelige ressour- cer til at sikre forskning og forskningsbaseret rådgivning inden for aftalens temaområ- der. AU arbejder desuden for at styrke de tværfaglige synergimuligheder inden for AU’s forskningsområde, og AU’s samlede videnbase indgår således i den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

3. Faglige områder

Aftalens faglige indhold er grupperet i forhold til de tre elementer i Fødevareministeriets mission, der er at skabe rammerne for:

1. et udviklings- og vækstorienteret fødevareerhverv,

2. en ansvarlig forvaltning af naturressourcer,

3. fødevaresikkerhed, forbrugernes valgmuligheder og sunde kostvaner.

Hvert element i missionen er opdelt i temaområder. Det faglige indhold, karakteren af forskning og myndighedsbetjening samt konkrete opgaver for 2015 er detaljeret beskre- vet i samme struktur i bilag 1a, bilag 1b samt bilag 2. Det skal bemærkes, at begrebet ”myndighedsbetjening” i denne sammenhæng dækker såvel forskningsbaserede rådgiv- ningsopgaver som forskningsopgaver med relativ kort tidshorisont, der direkte under- støtter specifikke forvaltningsbehov.

3.1 Forskningsfaglige temaområder

De fem forskningsfaglige temaområder, der understøtter det første element i missionen, ”et udviklings- og vækstorienteret fødevareerhverv”, vedrører erhvervenes samfunds- mæssige udfordringer i forhold til udvikling og vækst med stigende konkurrence på na- tionale og internationale markeder samtidig med stigende markedsmæssige og politiske krav til en effektiv ressourceudnyttelse, bæredygtig og etisk forsvarlig produktion:

1.1 Bæredygtig husdyrproduktion

1.2 Bæredygtig planteproduktion

1.3 Bæredygtig teknologiudvikling og teknologivurdering

1.4 Bioøkonomi, bioenergi og landdistriktsudvikling

1.5 Ressourceeffektivitet

De fem forskningsfaglige temaområder, der understøtter det andet element i missionen, ”en ansvarlig forvaltning af naturressourcer”, vedrører sikring af naturressourcerne som grundlaget for den nuværende og fremtidige fødevareproduktion og for andre erhvervs- mæssige eller rekreative funktioner for nuværende og fremtidige generationer.

2.1 Fødevareproduktion og dyrkningsjorden

2.2 Fødevareproduktion og bioressourcer

2.3 Fødevareproduktion, landskab, natur og biodiversitet

2.4 Fødevareproduktion, hjælpestoffer og miljø

2.5 Fødevareproduktion, klima og drivhusgasser

De tre forskningsfaglige temaområder, der understøtter tredje element i missionen, ”fø- devaresikkerhed, forbrugernes valgmuligheder og sunde kostvaner”, vedrører den målte og oplevede kvalitet, sikkerhed og sundhed af fødevarer, som har betydning for samfun- det, forbrugerne og for fødevareerhvervenes salg og eksport.

3.1 Råvare- og fødevarekvalitet

3.2 Forbrugeradfærd og –præferencer for fødevarer

3.3 Mad- og måltidsvaners betydning for sundheden

AU/DCA forpligter sig til at opretholde et fagligt beredskab inden for de skitserede te- maområder, idet det forudsættes, at der er et forskningsmæssigt grundlag for myndig- hedsbetjening inden for områderne. Et forskningsmæssigt grundlag, som bl.a. er øko- nomisk understøttet af aftalen og de midler, der tilvejebringes ved gearing med bevillin- gen fra FVM.

I bilag 1a er endvidere angivet temaområdernes ønskede andel af det tilskud, FVM yder til forskningsbaseret myndighedsbetjening ved AU/DCA. Parterne anerkender, at den faktiske ressourcefordeling mellem temaområderne fra udgangspunktet i aftaleperioden 2015-2018 ikke vil være tilpasset til den ønskede fordeling, idet fordelingen påvirkes af igangværende forskningsprojekter samt af, hvilke forskningsprogrammer, der udbydes fremadrettet.

FVM og AU/DCA vurderer ressourcefordelingen mellem temaområderne på baggrund af afrapporteringerne, jf. punkt 7.3 og bilag 3, ved de strategiske kontaktmøder. I tilfæl- de af større afvigelser fra den budgetterede fordeling redegør AU/DCA i afrapporterin- gens ledelsesvurdering for afvigelserne og udarbejder et oplæg til parternes beslutning om, hvorledes den ønskede fordeling opnås.

Temaområderne kan kun ændres, såfremt der er enighed herom mellem FVM og AU/DCA.

3.2 Myndighedsbetjening i de forskningsfaglige temaområder

I bilag 1b til aftalen er der for hvert af de tretten temaområder beskrevet en række ind- satser, inden for hvilke AU/DCA leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening. Tek- sten i bilag 1b vedrører såvel igangværende forskningsaktiviteter som aktiviteter, parter- ne forventer prioriteret i de kommende år.

Større opgaver inden for ministerområdet går på tværs af temaområder, og afspejles dermed også i flere af temaerne og opgaverne i hhv. bilag 1b og bilag 2. Opgaverne ved- rører bl.a.:

• Natur- og Landbrugskommissionen og opfølgning herpå, herunder

o Vandmiljøplanerne

o Vandrammedirektivet

• Vækstplan for fødevarer

• Jordbrugsrelevante emner i vækstplan for vand, bio og miljøløsninger

• Regeringens klimaplan

• Økologisk Handlingsplan 2020

I bilag 2 er fremhævet de konkrete opgaver, der forventes særligt fokus på i myndig- hedsmæssig sammenhæng i 2015 inden for de tretten temaområder.

Denne liste kan efter aftale mellem parterne revideres ved ledelsesgruppens møder, som er beskrevet i afsnit 7.3, samt løbende ved evt. fremkomst af nye opgaver.

4. AUDCA’s forpligtelser

AU/DCA forpligter sig inden for de økonomiske rammer fastlagt i afsnit 8 til at:

• udføre løsningsorienteret forskning og udvikling inden for temaområderne, som de er beskrevet i bilag 1b, samt inden for de forskningsbaserede rådgivningsop- gaver i bilag 2 i det omfang det er nødvendigt for at yde den aftalte rådgivning (afsnit 4.1),

• opretholde en relevant forskningsindsats på de tretten temaområder (afsnit 3.1),

• levere uvildig, forskningsbaseret, relevant og anvendelig rådgivning til FVM in- den for temaområderne (afsnit 4.3),

• kommunikere relevant information videre til FVM, erhverv og andre relevante interessenter (afsnit 4.4),

• inddrage AU/DCA’s rådgivende panel til fremme af forskning, myndighedsbe- tjening og erhvervssamarbejde.

4.1 Forskning og udvikling

Varetagelsen af AU/DCA’s myndighedsbetjening efter aftale med FVM forudsætter til- stedeværelsen af de nødvendige kompetencer til at rådgive ministeriet på et kvalificeret og højt niveau. I overensstemmelse hermed forpligter AU/DCA sig til at

1. prioritere forsknings- og udviklingsaktiviteter i overensstemmelse med de tema- områder, der er specificeret i de i afsnit 3.1. Aktiviteterne er nærmere beskrevet i bilag 1a og 1b, samt for de konkret aftalte forskningsbaserede opgavers ved- kommende i bilag 2,

2. sikre synergi og koordination i forhold til forskningsbaseret rådgivning af andre myndigheder, herunder især Miljøministeriet,

3. opretholde et fagligt beredskab inden for temaområderne, herunder sikre at de nødvendige aktiver i form af bygninger, arealer, laboratorier, udstyr m.m. er til stede. AU/DCA forpligter sig ligeledes til ved løsning af opgaverne at anvende personale med relevant kompetence samt at sikre, at der sker en løbende kompe- tenceudvikling af personalet,

4. sikre at forsknings- og udviklingsaktiviteterne er af høj international standard og i overensstemmelse med AU/DCA’s generelle målsætninger om og krav til forskningskvalitet,

5. søge at fastholde en høj forsknings- og udviklingsindsats inden for aftalens te- maområder ved at anvende forsknings- og udviklingsressourcerne under denne aftale til at tiltrække yderligere ressourcer fra tredjepart2, og

6. offentliggøre resultater af forsknings- og udviklingsaktiviteter samt i relevante tilfælde søge beskyttelse af IPR.

4.2 Forskning som grundlag for erhvervsudvikling i jordbrugs- og fødeva- reerhvervet

Forskningen ved AU/DCA er af stor relevans for jordbrugs- og fødevareerhvervet i Danmark. AU/DCA organiserer sit samarbejde om forskning og udvikling med de nati- onale brugere og samarbejdspartnere gennem et rådgivende panel med deltagelse af Fø- devareministeriet, andre myndigheder og erhvervet samt et veludbygget system af kon- taktudvalg. Det rådgivende panel afholder minimum to møder årligt.

Der er kontaktudvalg for landbrugsplanteområdet samt inden for kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr. I tilknytning til flere af udvalgene er der etableret fagligt specialiserede under- udvalg. I kontaktudvalgene diskuteres fælles faglige problemstillinger, udviklingsten- denser, samt forsknings- og udviklingsmæssige behov inden for det/de pågældende om-

2 Tilskudsmidler i henhold til denne aftale kan anvendes som medfinansiering af forskning og udvikling, som understøtter aftalens temaområder. Det forudsættes, at den samlede videnopbygning anvendes ved bl.a. myndighedsbetjeningen.

råder med repræsentanter for primærjordbruget, brancher og virksomheder og relevante aktører inden for jordbrugsforskningen. Kontaktudvalgene afholder 1 – 2 møder årligt.

Det diskuteres endvidere, hvordan der kan iværksættes aktiviteter, der løser disse behov bedst. For at sikre dette skal AU/DCA:

• søge at gennemføre forskningsprojekter i samarbejde og samfinansiering med jordbrugs- og fødevareerhvervet,

• via kontaktudvalgene søge en optimal koordinering af forskningsindsatsen med erhvervets udvikling og forskningsbehov.

AU/DCA er endvidere ved at opbygge klyngesamarbejder inden for fødevarer samt biomasse og bioenergi.

FVM og AU/DCA er enige om, at samarbejdet med erhvervet og private virksomheder – defineret som de midler AU/DCA anvender på projekter og hvori indgår medfinansie- ring fra erhvervet og private virksomheder - skal udgøre minimum 30 pct. af fødevare- og jordbrugsområdets samlede omsætning indenfor temaområderne. Det opnåede resul- tat afrapporteres i de årlige afrapporteringer, jfr. afsnit 7.2.

AU/DCA skal sikre åbenhed, uvildighed og gennemsigtighed omkring det faglige og af- talemæssige grundlag, som danner basis for de ydelser, der leveres som myndighedsbe- tjening.

4.3 Forskningsbaseret myndighedsbetjening

En problem- og løsningsorienteret uvildig forskning af høj international videnskabelig kvalitet er en forudsætning for at levere hurtige, præcise svar på de ofte fagligt kræven- de spørgsmål, der stilles af myndighederne. I den forbindelse er der brug for resultater fra både tidligere og igangværende forskningsaktiviteter. Derfor hviler AU/DCA’s forskningsbaserede betjening af myndighederne på følgende typer af forskningsdata og - resultater:

• et omfattende datagrundlag fra mange års forskning inden for langt de fleste af de områder, der er relevante for jordbrug, miljø, fødevarer og forvaltning af det åbne land,

• aktuelle og fremadrettede forskningsaktiviteter, der bringer ny og opdateret vi- den. De fremadrettede aktiviteter (f.eks. nationale og internationale forsknings- netværk) skaber gode muligheder for varetagelse af initiativpligten (se afsnit 4.3.1).

4.3.1 Opgavetyper

AU/DCA’s forskningsbaserede myndighedsbetjening af myndighederne foregår primært på de aftalte 13 temaområder, der er specificeret i bilag 1b.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter følgende opgavetyper:

A. Rådgivningsopgaver.

Nogle af årets rådgivningsopgaver kan fastlægges i forbindelse med rulning af aftalen og kan derfor skrives ind i bilag 2 som konkrete opgaver. I andre tilfælde vil opgaven opstå efterfølgende/i løbet af aftaleperioden. Rådgivningsopgaverne er meget varierende i omfang og omfatter f.eks.

• Akutte ad hoc opgaver

Faglige bidrag på en række områder, f.eks. korte faglige redegørelser som bidrag til myndighederne, herunder bidrag til svar på folketingsspørgsmål, bidrag til svar på hen- vendelser fra erhverv, interesseorganisationer og borgere, samt bidrag til svar på presse- sager. Generelt omfatter opgaverne alle ad hoc forhold, hvor myndighederne har behov for faglige bidrag.

• Lovforberedende arbejde og høringer

Korte faglige redegørelser, herunder deltagelse i arbejdsgrupper, i forbindelse med for- beredelse af love, bekendtgørelser, vejledninger, administration, mv., både nationalt og ved dansk implementering af EU- og anden international lovgivning (konventio- ner/protokollater). Det omfatter f.eks. udkast til nationale love, regelsæt, fagligt grund- lag for administration af ordninger, herunder virkemiddelanalyser, samt udkast til EU- regler o.l. Offentlige høringer er kun omfattet af aftalen mellem FVM og AU/DCA, hvis en myndighed eksplicit udbeder sig AU/DCA’s forskningsfaglige kommentarer.

• Større skriftlige opgaver, som udredninger, evalueringer, revision af etablerede ordninger og vidensynteser.

Evalueringer, herunder effektvurderinger: Revision og effektvurdering af virkemid- ler/ordninger, f.eks. evaluering af anvendte virkemidler i Landdistriktsprogrammet ud fra baggrunds- og statusrapporter.

Udredninger: Sammenfatning af eksisterende dansk og udenlandsk viden på et givent område.

Vidensynteser: Et tværvidenskabeligt arbejde som samler, analyserer og diskuterer viden om et uafklaret og ofte omstridt emne. Synspunkterne repræsenteres af eksperter med forskellige videnskabelige baggrunde og opfattelser, ligesom der ofte vil være deltagelse af brugere og interessenter. Et vigtigt mål med en vidensyntese er at skabe en gensidig, flerdimensional forståelse og et bedre videngrundlag for myndighedsudøvelse og igang- sættelse af ny forskning.

B. Forskningsopgaver med rådgivningsformål.

Gennemførsel af konkrete og formålsbestemte forskningsopgaver, herunder forsøg, med videnskabelige metoder og standarder med henblik på afdækning af problemstillinger og/eller udvikling af løsninger på konkrete problemstillinger af betydning for FVM’s myndighedsvaretagelse og fødevareerhvervenes udviklingsmuligheder.

Resultaterne af disse opgaver indgår i dels rådgivningen i form af faglige redegørelser og dels i AU/DCA’s normale formidling af forskningsresultater.

C. Løbende opgaver

Flere af de løbende opgaver er at finde i bilag 2 som konkrete opgaver, idet der er tale om tilbagevendende aktiviteter. De løbende opgaver har specifik betydning for myndig- hedernes lovgivning, administration eller øvrig myndighedsudøvelse på områderne jordbrug, miljø og fødevarer. Blandt AU/DCA’s vigtigste løbende opgaver er bl.a.

• den årlige fastlæggelse af kvælstofnormer mm., der er relateret til arbejdet i Normudvalget,

• arbejde vedrørende bisygdomme,

• rådgivning om plantesundhed, AU/DCA’s del af Handlingsplanen for plantege- netiske ressourcer, og genbank for de vegetativt formerede grønsager under dansk bevaringsansvar

• etablering af relevante afgrødeobservationsparceller

• samt at følge udviklingen i landbrugets miljø- og klimapåvirkning, jf. punkt 6.3.

D. Initiativpligten

Begge parter skal på eget initiativ løbende vurdere, hvilken viden og hvilke områder, der kan blive aktuelle for myndighedsbetjeningen i fremtiden og formidle dette videre f.eks. i forbindelse med de faglige følgegruppemøder og ledelsesgruppemøder. Et resultat af disse vurderinger kan være igangsætning af forskningsopgaver på områder, hvor det vurderes, at der vil blive behov for yderligere/ny viden ved betjening af myndighederne. Hvis igangsættelsen af de nye forskningsopgaver medfører væsentlige ændringer af ind- satsområderne under de tretten temaområder, igangsættes forskningen først efter aftale med FVM. AU/DCA er forpligtet til at udvise fleksibilitet i fordelingen af ressourcerne til myndighedsbetjeningen, da ikke alle opgaver kan forudses ved rulningen af aftalen.

4.3.2 AU/DCA’s forpligtelser vedrørende forskningsbaseret rådgivning

AU/DCA forpligter sig til, i forbindelse med varetagelsen af rådgivningsopgaverne at:

1. opretholde et forskningsbaseret rådgivningsberedskab – som bl.a. inddrager re- levant, internationalt tilgængelig viden – inden for de aftalte temaområder,

2. prioritere disse rådgivningsaktiviteter i overensstemmelse med områderne, spe- cificeret i bilag 1a og 1b, og løbende aftaler om særlige opgaver, indgået efter procedure beskrevet i afsnit 7.3,

3. sikre synergi og koordination i forhold til forskningsbaseret rådgivning af andre myndigheder, herunder især Miljøministeriet,

4. løse særlige opgaver, prioriteret i dialog mellem AU og FVM, eksempelvis styr- kelse af forskning med relevans for Fødevareministeriets telemålingskontrol,

5. yde faglig bistand3 til FVM i forbindelse med deltagelse i nationalt og internati- onalt forskningssamarbejde, herunder bl.a. eksisterende ERA-net og opstart af nye ERA-net,

3 Ved faglig bistand forstås udarbejdelsen af faglige bidrag, deltagelse i møder, herunder CWG, samt udarbejdelse af ansøgningsmateriale m.v.

6. yde bistand til FVM med henblik på vurdering af projektforslags effekt (tek- nisk/biologisk/økonomisk/samfundsmæssig)

7. bidrage til analyser m.v. i forbindelse med overvejelser om ændring af eksiste- rende eller etablering af ny regulering eller støtteordninger med det formål at vurdere effekten af indsatsen,

8. sikre at løsning af opgaver sker i fagligt samarbejde med erhvervet, hvor det findes hensigtsmæssigt uden at kompromittere rådgivningens videnskabelige grundlag, jf. afsnit 4.2,

9. afsætte tilstrækkelige ressourcer inden for temaområderne til at FVM kan over- holde de frister, det er underlagt,

10. sikre at myndighedsbetjeningen er uvildig i forhold til særinteresser, af høj vi- denskabelig kvalitet, samt at den forskningsbaserede rådgivning har kontinuitet til tidligere arbejde, og ikke mindst formidles på en form, der sprogligt og om- fangsmæssigt passer til rekvirentens formål. Sidstnævnte afstemmes i dialog med FVM.

4.4 Kommunikation

Parterne ønsker at gøre myndighedsbetjeningen, herunder forskningsindsatsen, inden for aftalens område mere nærværende for interessenter og offentligheden gennem formid- ling af eksempler på ”forskning, der nytter”. Til brug herfor skal der i den løbende kon- takt mellem FVM og AU/DCA være fokus på udarbejdelse af nyheder, informationsma- teriale, afholdelse af udadvendte aktiviteter, m.v.. Formidlingen til offentligheden skal primært fokusere på forskning i løsning af samfundsmæssige problemer af bred interes- se.

Der tilstræbes en profilering af forsknings- og udviklingsindsatsen som middel til frem- me af samfunds- og erhvervsudviklingen (herunder til brug i undervisning på alle ud- dannelsesniveauer). Indsatsen forventes at indeholde følgende aktiviteter:

• Udgivelse af et ugentligt nyhedsbrev som løbende informerer om ny forskning.

• Offentliggørelse af relevante udredninger, vidensynteser m.m. i form af rapporter.

• Offentliggørelse af notater, høringssvar m.m. på DCAs hjemmeside.

• Afholdelse af seminarer, temamøder og andre arrangementer, som formidler forsk- ningen og skaber mulighed for dialog med relevante brugere.

• Udgivelse af en årlig beretning, som afspejler den gennemførte indsats.

Inden for nærværende aftale om myndighedsbetjening forpligter AU/DCA sig til at:

• advisere FVM om områder/initiativer af særlig interesse for FVM, så der kan skabes grundlag for fælles kommunikationstiltag m.v.,

• orientere FVM senest 2 døgn forud for udsendelse af væsentlige nyheder, forsk- ningsrapporter, m.v. med et indhold, der kan være af betydning for den offentlige debat og/eller politiske dagsorden. Det tilstræbes dog, at orienteringen sker på

det tidligst mulige tidspunkt, f.eks. i form af et udkast (early warning), i forhold til den planlagte offentliggørelse, så FVM kan nå at udarbejde presseberedskab og evt. stille opklarende faglige spørgsmål,

• for så vidt angår offentliggørelse af rådgivningssvar på AU/DCA’s hjemmeside sker dette efter en konkret aftale mellem parterne, jf. bilag 4, punkt 12,

• informere erhvervet om nationale og internationale videnskabelige resultater, f.eks. ved afholdelse af konferencer, temamøder og workshops,

• oplyse om at FVM via nærværende aftale har (med-) finansieret forskningen ved publikation eller anden offentliggørelse,

• informere samarbejdspartnere – offentlige og private – at FVM medfinansierer samarbejde, hvor dette er aktuelt.

• Der henvises i øvrigt til Videnskabsministeriets og øvrige ministeriers fælles vej- ledende retningslinjer for publicering, jf. notat af 29.01.2008.

Som led i den løbende udvikling og forbedring af samarbejdet mellem parterne anvender FVM ”Den gode bestilling”, jf. bilag 4, ved konkrete bestillinger ved AU/DCA. Samar- bejdet mellem parterne bygger på dialog og princippet om, at forskningsfaglig vurdering skal adskilles fra senere beslutning/håndtering fra politikeres og myndigheders side. For at tydeliggøre dette er der til aftalen udarbejdet et bilag om ”Den gode proces” for sam- arbejdet, jf. bilag 5.

AU/DCA orienterer FVM om henvendelser fra pressen vedrørende sager, der ligger ud- over de nyheder, som AU/DCA udsender, og som måtte have relevans for FVM’s res- sort og opgavevaretagelse. FVM informerer AU/DCA om pressehenvendelser, som kan have relevans for AU/DCA, og som ligger udover de henvendelser, FVM kan forvente som reaktion på udsendelse af nyheder.

5. FVMs forpligtelser

FVM forpligter sig til at:

1. give AU/DCA vederlagsfri adgang til relevante data og information, indsamlet af FVMs institutioner, for forskningsprojekter, der helt eller delvist finansieres af nærværende aftale,

2. løbende informere AU/DCA om politiske og forvaltningsmæssige forhold af be- tydning for AU/DCA’s forsknings-, udviklings- og rådgivningsarbejde,

3. aktivt støtte etablering af nationale og internationale forsknings- og udviklings- programmer inden for aftalens temaområder,

4. udbetale FVMs bevilling til AU i henhold til Moderniseringsstyrelsens retnings- linjer, jf. afsnit 8.1,

5. i nødvendigt omfang sikre koordination med andre myndigheder, herunder især Miljøministeriet, ved bestilling af forskningsbaseret rådgivning,

6. orientere AU/DCA’s kommunikationsenhed om planlagte formidlingsaktiviteter i FVM, som tager udgangspunkt i AU/DCA’s forskning eller i andre forhold,

hvor det vil være relevant at orientere AU/DCA. Orientering om formidlingsak- tiviteter, der er væsentlige for AU/DCA, skal senest ske to døgn før planlagt ud- sendelse.

6. Særlige forhold

6.1 Sekretariatet for International Centre for Research in Organic Farming and Food Systems (ICROFS)

Sekretariatet for International Centre for Research in Organic Farming and Food Sy- stems (ICROFS), tidligere FØJO, som bl.a. varetager opgaver i forbindelse med FØJO III initiativerne, Organic RDD samt Core Organics er placeret ved AU. Sekretariatet un- derstøttes og ledes i henhold til FVMs vedtægt for forskningscentret og understøttes un- der aftalen med 0,9 mio. kr.

6.2 Globalt referencecenter for hvedegulrust ved AU Flakkebjerg (Borlaug Global Rust Initiative)

Ved AU Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, er der etableret et center som en del af det verdensomspændende Borlaug Global Rust Initiative. AU/DCA støtter via nærvæ- rende aftale med FVM om forskningsbaseret myndighedsbetjening det globale referen- cecenter for hvedegulrust.

6.3 AU’s forpligtelser vedrørende betjening af andre offentlige myndighe- der

Der er over for Miljøministeriet (MIM) en løbende opgave vedrørende effektivitetsvur- dering af pesticider. Endvidere er der forpligtigelser til i samarbejde med DCE – Natio- nalt Center for Miljø og Energi ved AU og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet, at indsamle data vedr. status for udviklingen i landbrugets miljø- og klima- påvirkning i forbindelse med årlig status for Grøn Vækst. Dette arbejde udføres inden for rammen af et samarbejde med FVM og MIM.

6.4 Datasamlinger af relevans for forskningsbaseret myndighedsrådgiv- ning

FVM opretholder ejerskabet til datasamlinger m.v. af relevans for forskningsbaseret myndighedsrådgivning, som er finansieret helt eller delvis af FVM før eller efter over- dragelsestidspunktet. Der henvises til Videnskabsministeriets og øvrige ministeriers fæl- les vejledende retningslinjer om immaterielle rettigheder, jf. notat af 29.01.2008.

AU/DCA forpligter sig til at vedligeholde og ajourføre disse datasamlinger med henblik på opretholdelsen af en dataserie.

Ved indgåelse af aftalen drejer det sig om data, der er indsamlet til understøttelse af FVMs arealadministration. Parterne udarbejder i fællesskab en liste over data og datasy- stemer, omfattet af ejerskabsforholdet beskrevet ovenfor.

Videregivelse og tilgængelighed af data og modulerede datasystemer skal i øvrigt ske i henhold til gældende regler.

AU/DCA har ret til at anvende alle data omfattet af nærværende aftale også efter en evt. overdragelse af data til FVM.

6.5 Uddannelsesopgaver

AU/DCA orienterer løbende FVM om eventuelle nye uddannelsesinitiativer inden for aftalens temaområder. Ændringer på uddannelsesområdet må ikke indvirke negativt på kvaliteten eller omfanget af AU/DCA’s myndighedsbetjening. Omvendt vil myndig- hedsrådgivningen uden tvivl få en positiv indvirkning på AU’s uddannelser.

Parterne vil fremadrettet vurdere behov og muligheder for gennemførsel af Ph.D. eller Postdoc forløb inden for aftalen, herunder også ad modem erhvervs- Ph.D./erhvervspostdoc-ordningerne på områder af særlig betydning for myndighedsbe- tjeningen.

6.6 Tavshedspligt m.v.

Ifølge bemærkninger til universitetsloven skal selvejende universiteter følge reglerne i blandt andet offentlighedsloven og forvaltningsloven. Disse love fastlægger regler for aftalens parters videregivelse af oplysninger modtaget i henhold til nærværende aftale m.v.

7. Organisation og samarbejde

Af hensyn til det videre samarbejde mellem aftalens parter er det centralt, at der eksiste- rer velfungerende dialogfora. Parterne forpligter sig endvidere til løbende at orientere hinanden om forhold, der har betydning for AU/DCA’s myndighedsbetjening.

7.1 Kontaktflader

Henvendelser fra myndighederne går til AU/DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Postboks 50, 8830 Tjele, e-mail: xxx@xx.xx. Henvendelser til enkeltmedar- bejdere er ikke sikret besvarelse. Den opfølgende dialog og uddybning af opgaven kan ske mellem bestiller og den enkelte forsker ved AU/DCA.

AU/DCA’s koordinator træffer beslutning vedrørende den videre sagsbehandling. Tids- frister, omtrentligt omfang og særlige ønsker til formidling aftales mellem bestiller og koordinator.

Notater, rapporter mv. sendes i kopi til Innovation, e-mail: xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx.

7.2 Afrapporteringer

En halvårlig afrapportering samt en helårlig afrapportering udarbejdes af AU/DCA og sendes til Fødevareministeriet med henblik på drøftelse/godkendelse i ledelsesgruppen, jf. bilag 3.

Fødevareministeriet offentliggør halvårs- og helårsrapporten på ministeriets hjemme- side.

Herudover udarbejder AU/DCA halvårligt en oversigt over status for gennemførsel af årets konkrete opgaver samt en faglig afrapportering efter 1. halvår, der indgår i grund- laget for drøftelserne i de faglige følgegrupper jf. pkt. 7.3.2.

7.3 Strategisk og faglig dialog

AU og FVM fører en løbende dialog om myndighedsbetjeningen. Der afholdes følgende møder i hhv. Ledelsesgruppe og Faglige Følgegrupper.

7.3.1 Ledelsesgruppemøder

Ledelsesgruppens består af ledelsesrepræsentanter fra AU og FVM. Sekretariatet for le- delsesgruppen varetages af NaturErhvervstyrelsen med bidrag fra Fødevarestyrelsen og Departementet.

Ledelsesgruppen afholder som udgangspunkt to årlige møder om de strategisk/politiske udfordringer, FVM og AU står over for i relation til nærværende aftale. Også udfordrin- ger af administrativ og økonomisk karakter i forhold til aftalen kan drøftes. På disse møder fremlægger AU/DCA den halv- og helårlige afrapportering af aftalen, jf. afsnit

7.2 og bilag 3.

På møderne aftales udmøntningen af rammen for den forskningsbaserede betjening af myndighederne, og AU/DCA’s myndighedsbetjening i relation til nye behov prioriteres.

Faste punkter på ledelsesgruppens strategiske kontaktmøder er:

• Væsentlige politisk/forskningspolitiske anliggender af betydning for aftalen

• Orientering om AU/DCA´s økonomiske situation

• Halvårsrapport/årsrapport fra AU/DCA og tilhørende indstillinger angående rap- porten fra AU/DCA fra de tre faglige følgegruppers møder

• Drøftelse om:

o Evt. behov for omprioriteringer,

o Igangsætning af uforudsete og/eller akutte indsatser og

o Kommende kommunikationstiltag.

På efterårets møde behandles rapporten fra 1. halvår, og på forårets møde behandles hel- årsrapporten.

På efterårets møde indgår forhandling om rulning af aftalen.

7.3.2 Faglige følgegruppemøder

Parterne holder som udgangspunkt et årligt fagligt følgegruppemøde for hvert af de tre elementer i Fødevareministeriets mission og tilhørende temaområder. De faglige følge- gruppemøder dækker således alle temaområder i aftalen, og formålet er at styrke den faglige dialog mellem forskningsledelsen fra AU/DCA og faglige enhedschefer og kon- taktpersoner i FVM. De faglige følgegruppemøder planlægges, så de afholdes i efteråret forud for ledelsesgruppemødet i 2. halvår, se uddybning i bilag 3.

Faste punkter på de faglige følgegruppemøder er:

• Præsentation af FVM’s strategiske behov for forskningsbaseret myndigheds- betjening og AU/DCA’s muligheder og begrænsninger for imødekommelse af disse behov

• Eventuelle nye rådgivningsopgaver

• Særligt aktuelle sager

• Indstilling til ledelsesgruppen om temaområder og rådgivningsopgaver, herunder eventuelle omprioriteringer.

7.3.3 Teknikermøder

Der afholdes to teknikermøder, et i begyndelsen af 2. kvartal og et om efteråret forud for møderne i ledelsesgruppen. Møderne har deltagelse fra FVM og fra AU/DCA’s sekreta- riat.

På forårets møde drøftes fremdrift på opgaverne i Bilag 2, herunder behov for fremsen- delse af bestillinger og forventningsafstemning på opgaver, hvor dette ikke er sket.

På efterårets møde drøftes oplæg til aftale og bilag for 2016-2019.

7.4 Faglige tværtematiske møder

To gange årligt søger de tre faglige følgegrupper på skift at afholde tværtematiske mø- der med et fælles emne, se uddybning i bilag 3. De tværtematiske møder afholdes som udgangspunkt i 1. kvartal og 2. kvartal.

7.5 Ad hoc møder

Parterne opfordres til at mødes til fagnære diskussioner, når det vurderes nødvendigt pga. emner og/eller opgaver.

8. Økonomi

Tilskudsmidler i henhold til denne aftale finansieres af FVM. Bevillingen kan anvendes som medfinansiering af de ydelser, som AU/DCA skal levere i medfør af nærværende rammeaftale.

FVM forpligter sig til i 2015 at anvende den årlige bevilling på § 24.33.03. Til opgaver vedrørende jordbrugsforhold til forskningsbaseret myndighedsbetjening udført af AU i

medfør af nærværende rammeaftale, jf. tabel 1. i årene 2015 – 2018 anvender FVM de årlige bevillinger, der ligeledes fremgår af tabel 1, dog undtaget den del, der eventuelt konkurrenceudsættes, og med forbehold for ændringer på de årlige bevillingslove.

Tabel 1: FVM’s betaling til løsning af opgaver vedrørende jordbrugsforhold (§ 24.33.03.10) 2015- 2018 i medfør af nærværende rammeaftale (mio. kr.).

0000	0000	0000	0000
276,9	271,2	265,7	260,3

Note: Tallene svarer til udgiftsbevillingen på FFL 2015, og er dermed angivet i 2015-pris og lønniveau.

Aftalen er bindende i aftaleperioden dog undtaget den del, der eventuelt konkurrenceud- sættes og med forbehold for, at bevillingerne tilvejebringes på de årlige bevillingslove, således som det er forudsat i tabel 1.

Bevillingen forventes anvendt i henhold til den indikativ fordeling på de faglige tema- områder, der fremgår af aftalens bilag 1a.

AU/DCA’s omkostninger til den forskning, som udgør en del af myndighedsbetjenin- gen, medregnes ved opgørelsen af de samlede udgifter til offentlig forskning, udvikling og innovation, jf. 1-pct. målsætningen. Disse omkostninger udgør 57 pct. af bevillingen.

AU agter at afsætte i alt 25,0 mio. kr. i perioden 2012 – 2016 af universitetets øvrige ressourcer til etablering og drift af AU/DCA samt i årsrapporten ledelsesmæssigt at op- lyse omfanget af tilførsel af finanslovsmidler til temaområderne fra anden side end Fø- devareministeriet i forhold til områdernes bidrag til interne puljer m.v.

8.1 Udmøntning af bevilling

Overførsel i rater

De ovennævnte bevillinger overføres fra FVM til AU i 12. dels rater ved udgangen af hver måned. I praksis overføres raterne den første hverdag efter den 19. i måneden.

AU/DCA er forpligtet til at udvise fleksibilitet i fordelingen af tilskudsmidlerne i hen- hold til denne aftale, jf. tabel 1, da det kan være svært at forudse alle opgaver ved kon- traktens indgåelse. Det skal derfor i løbet af året være muligt at igangsætte nye og/eller akutte opgaver.

8.2 Regnskab og revision

I henhold til gældende regler for selvejende institutioner udarbejder AU årligt en samlet årsrapport for universitet. Af hensyn til revisionen af FVM’s tilskud til AU/DCA i hen- hold til denne aftale udarbejder AU en økonomisk redegørelse indeholdende AU/DCA’s økonomiske resultat for året, og særlige indsatser, hidrørende fra FVM’s årlige bevillin- ger til AU/DCA. Den økonomiske redegørelse suppleres af en faglig redegørelse, hvori ledelsen erklærer at have anvendt FVM’s tilskud i henhold til aftalen.

9. Rulning og genforhandling af aftalen

9.1 Aftaleperiode, rulning af aftalen samt konkurrenceudsættelse

Aftalen er 4-årig og indgås for perioden 2015-2018, begge år inklusive.

Aftalen, herunder bilagene, genforhandles årligt med virkning fra et nyt kalenderårs be- gyndelse for så vidt angår forlængelse af aftalen og tilpasning af ydelser.

Proces for rulning af aftalekomplekset skal være afsluttet senest medio november året før ikrafttrædelse af ny aftale. Således skal aftale for perioden 2016-2019, foreligge se- nest medio november 2015.

Konkurrenceudsættelse

FVM kan konkurrenceudsætte en del af den på det tidspunkt aftalte bevilling til forsk- ningsbaseret myndighedsbetjening ved AU/DCA.

Parterne vil løbende i dialog gennemgå AU/DCA’s opgaver inden for rammerne af afta- len for at vurdere, om der er opgaver, som vil blive løst bedre efter en konkurrenceud- sættelse, og hvilke konsekvenser en given konkurrenceudsættelse i øvrigt ville kunne få. Her vil parterne respektere Videnskabsministeriets og øvrige ministeriers fælles vejle- dende retningslinjer for konkurrenceudsættelse af forskningsbaseret myndighedsbetje- ning af 18.06. 2008 og 25.01. 2011.

I disse retningslinjer skitseres 12 forhold, der skal indgå i den konsekvensvurdering, som i hvert enkelt tilfælde foretages forud for eventuel konkurrenceudsættelse. Eksem- pelvis skal det sikres, at AU/DCA ikke risikerer at blive udelukket fra at byde på kon- kurrenceudsatte opgaver.

FVM vil på den baggrund en gang årligt i forbindelse med rulning af aftalen tage stilling til en eventuel konkurrenceudsættelse. Ministeriet forpligter sig til at varsle en sådan konkurrenceudsættelse som udgangspunkt mindst 1 år før, den gennemføres.

Parterne lægger stor vægt på at fastholde rammerne for en tæt personlig kontakt og at være særlig opmærksom på hensynet til AU/DCA’s langsigtede kompetenceopbygning og vedligeholdelse af aktiver og metoder af betydning for betjeningen af FVM samt hensynet til formålene med etableringen af det nuværende forskningslandskab. Det vil være af afgørende betydning for kvaliteten af den forskningsbaserede myndighedsbetje- ning af FVM og for de synergier, AU/DCA har skabt med andre områder.

I det omfang FVM konkurrenceudsætter opgaver, bortfalder AU/DCA’s forpligtelser vedrørende de pågældende opgaver.

9.2 Genforhandling

Sker der væsentlige ændringer i omfanget af de opgaver, som aftalen omfatter, kan der ske genforhandling af aftalen. Ønsker om genforhandling skal varsles i rimelig tid og bør ske i forbindelse med kontaktmøder.

Eventuel omprioritering af opgaver sker ved gensidig aftale mellem parterne.

Aftaleparterne har ligeledes ret til genforhandling, såfremt de finanslovsmæssige forud- sætninger ændrer sig markant.

10. Konflikthåndtering

Det forudsættes at parterne til enhver tid er indstillet på at indgå i dialog med henblik på at løse de uoverensstemmelser, der måtte opstå i forbindelse med nærværende aftale.

Kan uenighederne ikke løses gennem dialog forelægges sagen for universitetets rektor og departementschefen med henblik på forhandling/mægling. Opnås ikke en løsning ad denne vej, kan sagen forelægges Kammeradvokaten, der kan udpege en opmand til løs- ning af striden.

11. Opsigelse af aftalen

Nærværende aftale for 2015-2018 kan opsiges med et varsel på fire kalenderår fra 1. ja- nuar 2015, jf. dog afsnit 9.1. om konkurrenceudsættelse.

12. Bilag

Bilag 1a: Indikativ fordeling af FVM bevilling på 13 temaområder Bilag 1b: Temaområder og indsatser

Bilag 2: Konkrete opgaver 2015

Bilag 3: Organisering og afrapportering til strategiske og faglige kontaktmøder Bilag 4: Den gode Bestilling af forskningsbaseret rådgivning

Bilag 5: Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

13. Påtegning

Fødevareministeriet

Den december 2015

Aarhus Universitet

Den december 2015

Departementschef Xx Xxxxx Xxxxxxxx

Bestyrelsesformand Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxx

Document Metadata

Table of Contents

Aftale mellem

Document Metadata