Opgave nr. 1: Aftaleret

DELE AF FORMUERET – VINTEREKSAMEN 2012/13

Opgave nr. 1: Aftaleret

Den 15-årige moderløse Xxx Xxxxxxxx indfandt sig mandag den 27. februar 2012 i cykel- sportsforretningen »CyclingSport«, hvor han indgik aftale med forretningens ejer Xxxxx Xxxxxxxxx om kreditkøb af en letvægtsracercykel af mærket »Centurion« for 90.000 kr. Som legitimation til brug for kreditkøbsaftalen viste Xxx ham sit knallertkørekort, hvoraf fremgik, at Xxx var født den 20. februar 1997.

Aftalen gik nærmere ud på, at Ulf i stedet for et kontantbeløb straks overgav Sivertsen et guldarmbåndsur, som – hvilket Xxx og Sivertsen var enige om – havde en værdi på 30.000 kr. Xxxx havde Xxx som 14-årig fået i arv efter en tante, der i sit testamente havde bestemt, at guldarmbåndsuret var »til Xxxx fri rådighed«, hvilket Xxx oplyste Sivertsen om. De resterende 60.000 kr. af købesummen for cyklen skulle betales med 2.000 kr. hver den første i de følgende 30 måneder, første gang den 1. juli 2012. Xxx fortalte i den forbindelse, at han ville tjene 4.000 kr. om måneden ved at arbejde i et gartneri fra 1. marts. Xxx påbe- gyndte imidlertid aldrig dette arbejde, og i tiden fremover brugte han alene cyklen til fornøjelsesture.

Ulfs far, Xxxx Xxxxxxxx, havde inden aftalens indgåelse over for Ulf indvilget i, at Ulf kunne købe cyklen af Sivertsen på de nævnte vilkår.

Xxx købte ligeledes den 27. februar af Sivertsen – uden sin fars vidende – på kredit et skateboard af mærket »Hyperboard« for en købesum på 3.000 kr. Aftalen var, at Xxx skulle betale de 3.000 kr. på én gang, men først den 27. maj 2012.

Disse 3.000 kr. betalte Ulf som aftalt til Sivertsen præcis den 27. maj. De 3.000 kr. var en del af et større pengebeløb, som Ulf som 14-årig havde fået i konfirmationsgave af sin onkel »til brug for udgifter i forbindelse med Xxxx xxxxxxxxxxx af en bolig, når han til sin tid ville flytte til Århus for at uddanne sig«.

Den 28. maj forklarede Ulf omstændighederne ved købet af skateboardet for sin far. Xxxx Xxxxxxxx bragte straks skateboardet tilbage til Xxxxxxxxxx forretning, hvor han – da der ikke var personale tilgængeligt – stillede det på disken påhæftet en seddel med krav om, at handelen gik tilbage, og at Sivertsen straks tilbagebetalte de 3.000 kr.

Da Sivertsen, der nægtede at acceptere handelens tilbagegang, den 29. maj var på vej for at levere skateboardet tilbage til Ulf, blev han i fuldt dagslys slået ned og frarøvet skateboardet og guldarmbåndsuret, som han havde taget på. Hverken skateboardet eller guldarmbåndsuret var forsikret, og ingen af delene blev nogensinde fundet.

Xxxx kammerat, Xxxx, der ligeledes var moderløs og 15 år gammel, havde til- meldt sig et amatørcykelløb, der var arrangeret af cykelklubben »Velocipiden« til afholdelse den 7. juni 2012. Xxx tilbød Xxxx at låne »Centurioncyklen« til cykelløbet, og den 1. juni fik Xxxx overgivet cyklen, så han kunne vænne sig til den i ugen op til løbet.

Den 1. juni tog Xxxx alene ud på en træningscykeltur i Rebild Bakker. Da Xxxx ville købe nogle kager i en bagerforretning, anbragte han »Centurioncyklen« forsvarligt aflåst uden for forretningen. Indkøbet tog ca. 2 minutter. Da Xxxx kom ud igen, var cyklen blevet stjålet. Ingen forsikring dækkede tabet ved tyveriet af cyklen, der aldrig blev fundet.

Xxxx Xxxxxxxx krævede på Xxxx vegne 55.000 kr. af Xxxx svarende til den bortkomne cykels handelsværdi. Xxxx Xxxxxxxx henviste til, at cyklen var gået tabt som følge af en ugyldig låneaftale mellem Xxxxx og Xxxx. Xxxxx far bestred, at der kunne kræves noget beløb af Xxxx som følge af det passerede.

Sivertsen krævede, at Ulf betalte restkøbesummen på 60.000 kr. for

»Centurioncyklen«. Xxxx Xxxxxxxx bestred, at der kunne kræves noget som helst beløb af Xxx, og gjorde gældende, dels at cyklens bortkomst i det hele var »Sivertsens problem«, dels at Sivertsen skulle betale Ulf 30.000 kr. for det røvede guldarmbåndsur. Dette krav blev på det kraftigste bestridt af Sivertsen.

Xxxx Xxxxxxxx krævede endvidere de 3.000 kr., som Xxx havde betalt for skateboardet, tilbage fra Sivertsen under henvisning til, at aftalen var ugyldig. Sivertsen bestred ikke, at aftalen oprindelig var ugyldig, men gjorde gældende, at Ulf ikke nu, hvor kreditten var ude af verden, kunne gøre ugyldighed gældende. Sivertsen ville ikke bestride, at de 3.000 kr., som Xxx havde betalt med, hidrørte fra konfirmationsgaven fra Xxxx onkel.

Der anmodes om en stillingtagen til de rejste krav.

Løsningseksempel til opgave nr. 1: Aftaleret

Retsstillingen mellem Xxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxxx vedrørende cyklen

Ulf er umyndig på grund af alder (han er mindreårig), og han kan derfor ifølge værgemålslovens (VML) § 1, stk. 2, ikke råde over sin formue eller forpligte sig ved retshandler, dvs. heller ikke ved køb af en cykel som sket. Se Lærebogen s. 143 ff. (s. 137 ff.).

Xxx kan dog råde over selverhverv, dvs. bl.a. den løn, han kunne have optjent i gartneriet efter sit fyldte 15. år, jf. VML § 42, stk. 1, nr. 1. Også guldarmbåndsuret kan Xxx råde over, idet der er tale om en friarv, som Xxx har fået »til fri rådighed« ved testamente, jf. VML § 42, stk. 1, nr. 2. Ulfs råderet omfatter imidlertid ikke adgang til at påtage sig gældsforpligtelser, jf. VML § 42, stk. 2, 2. pkt. Se Lærebogen s. 146 (s. 140).

Heller ikke Xxxx Xxxxxxxxx samtykke over for Xxx til gældsstiftelsen binder Ulf, idet værgen skal have statsforvaltningens godkendelse til at stifte gæld ud over, hvad der sædvanligvis kræves til fyldestgørelse af fornødenhederne for den umyndige, jf. værgemålsbekendtgørelsens § 7 og Lærebogen s. 145 (s. 139). Kreditkøb af en ekstremt dyr cykel hører ikke herunder.

Da kreditkøbsaftalen mellem Xxx og Sivertsen er ugyldig på grund af umyndighed, skal det økonomiske opgør mellem dem ske efter VML § 45, jf. Lærebogen s. 149 (s. 143). Ifølge denne bestemmelse skal parterne tilbagelevere, hvad de har modtaget, eller, hvis dette ikke er muligt, erstatte dets værdi. Den umyndige skal dog kun yde erstatning i det omfang, det modtagne skønnes at være kommet denne til nytte.

Sivertsen skal som udgangspunkt tilbagelevere guldarmbåndsuret. Da dette ikke kan ske på grund af røveriet, har han – uanset at han ikke har handlet culpøst – pligt til at erstatte Xxx værdien, der udtrykkeligt er angivet til 30.000 kr., jf. Lærebogen s. 149 (s. 144). Sivertsen kan selvsagt ikke kræve restkøbesummen (60.000 kr.) for cyklen, idet Xxx som nævnt ovenfor ikke kan stifte gæld.

Xxx skal som udgangspunkt tilbagelevere, hvad han har modtaget, jf. VML § 45, stk. 1, 1. pkt. Da tilbagelevering er umulig som følge af tyveriet, er Xxx imidlertid kun pligtig at yde Sivertsen erstatning, i det omfang det modtagne skønnes at være kommet Ulf til nytte, jf. VML § 45, stk. 1, 2. pkt., og Lærebogen s. 149 (s. 143). Da cyklen ikke er kommet Ulf til nytte i værgemålslovens forstand, er han ikke forpligtet til at betale Sivertsen noget som helst beløb i erstatning.

Konklusionen er, at Sivertsen skal betale Ulf 30.000 kr., og at Xxx ikke skal betale noget beløb til Sivertsen.

Retsstillingen mellem Xxx og Xxxx

Låneaftalen er en aftale mellem to umyndige (mindreårige). Ingen af dem kan råde over deres formue eller forpligte sig ved retshandler, jf. VML § 1, stk. 2. Hverken Ulf eller Xxxx er altså bundet af låneaftalen. For Xxxx har det den betydning, at han ikke kan påtage sig den kontraktsmæssige indeståelse for den lånte genstand, som følger af DL 5-8-1, jf. Lærebogen

s. 145 med note 58 (s. 139 med note 55). Konsekvensen heraf er, at Gert kun er erstatningsansvarlig efter nyttereglen i VML § 45, stk. 1, 2. pkt., eller efter den almindelige culparegel. Da cyklen ikke er kommet Gert til nytte i værgemålslovens forstand, og da han heller ikke har handlet culpøst ved at efterlade den forsvarligt aflåst uden for en bagerforretning i 2 minutter, kan Xxx ikke rette noget krav mod Xxxx.

Retsstillingen mellem Xxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxxx vedrørende skateboardet

Xxx er umyndig på grund af alder (han er mindreårig), og han kan derfor ifølge (VML) § 1, stk. 2, ikke råde over sin formue eller forpligte sig ved retshandler, dvs. heller ikke ved køb af et skateboard på kredit. Se Lærebogen s. 143 ff. (s. 137 ff.). Aftalen er derfor som udgangspunkt ugyldig.

Xxx indfrier imidlertid kreditten fuldt ud den 27. maj 2012, hvor han betaler den fulde købesum for skateboardet. Spørgsmålet er, om dette ændrer udgangspunktet om ugyldighed.

Ifølge VML § 42, stk. 1, nr. 2, kan en mindreårig selv råde over gaver, som han har fået til fri rådighed. For så vidt angår gaven fra Xxxx onkel gælder der ikke nogen grænse på 15 år for Xxxx ret til at råde, hvis gaven er givet til »fri rådighed«, jf. Lærebogen s. 146 (s. 140). Dette er imidlertid meget klart ikke tilfældet her, hvor Xxxx onkel udtrykkeligt har øremærket gaven »til brug for udgifter i forbindelse med Xxxx erhvervelse af bolig, når han til sin tid ville flytte til Århus for at uddanne sig«.

Hvad angår Xxxx betaling med rede penge den 27. maj, er spørgsmålet, om Sivertsen kan støtte ret på den såkaldte »pengeregel«, ifølge hvilken en person, der modtager penge som betaling, normalt må kunne stole på, at betaleren har ret til at råde over pengene, jf. Lærebogen s. 148 (s. 141). Det må på grund af beløbets relativt beskedne størrelse (3.000 kr.) – oven i købet suppleret med oplysninger til Sivertsen om, at Ulf vil tiltræde et fritidsjob med en løn på 4.000 kr. om måneden – klart antages, at Sivertsen kan påberåbe sig at have modtaget pengene i god tro om, at beløbet var selverhverv (Ulf er 15 år og 7 dage gammel ved indgåelsen af kreditkøbet), jf. atter Lærebogen s. 148 (s. 141). Konklusionen er således, at Sivertsen kan beholde de 3.000 kr., mens Xxx/værgen intet kan kræve. (Der er selvsagt ikke grundlag for at rejse noget erstatningskrav mod Sivertsen, der blev frarøvet skateboardet).

Lærebogen er: Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xx Xxxxxx: Aftaler og mellemmænd, 5. udgave (2006). Sidetal i parentes henviser til samme forfattere i samme bog, 6. udgave (2012).

Opgave nr. 2: Erstatningsret

Xxxx Xxxxxxxx var ansat som chauffør hos firmaet Frugt og Grønt, der var ejet af Xxxxx Xxxxxxxxxxx. Tirsdag den 23. oktober 2012 kl. 10 kørte Xxxx ud på sin sædvanlige rute for at bringe frugt og grøntsager ud til kunder. Xxxx kørte i Fredes lastbil.

Da Xxxx kom kørende på en af indfaldsvejene til Aarhus, ville han skifte program på bilradioen. I et kort øjeblik tog Xxxx øjnene væk fra vejen for at se på radioens display. Han kom derfor til at køre op over fortovskanten og ind i en bropille på en bro, der førte hen over den vej, Xxxx kørte på.

Lastbilen fik en skade, som det kostede 20.000 kr. at udbedre. Lastbilen var ansvarsforsikret i forsikringsselskabet Fuldsikring. Broen led ingen skade ved sammenstødet.

På lastbilens passagersæde lå en iPhone, som tilhørte en af Frugt og Grønts kunder, Xxxx Xxxxxxx. Xxxx havde tabt telefonen, da han den foregående dag i forbindelse med Xxxxx levering af grøntsager havde sat sig ind på lastbilens passagersæde for at tale med Xxxx om nogle frugtleverancer. Da Xxxx kørte ind i bropillen, faldt Xxxxx iPhone ned af sædet og blev totalskadet. Skaden på telefonen var dækket af Xxxxx indboforsikring i forsikringsselskabet Insikring.

Samtidig med at Xxxx kørte ind i bropillen, kom Xxxx Xxxxxxxx kørende i sin VW Golf i den modsatte vejbane med den tilladte hastighed. Bent blev kortvarigt distraheret af braget fra Xxxxx sammenstød med broen. Xxxx mistede derfor herredømmet over sin bil og kørte op over cykelstien og fortovet og hen over et lille butikstorv, hvor han ramte nogle ting, som var udstillet foran butikken »Vaserne«. Fra butikken, der ejedes af Xxxxx Xxx, blev der solgt køkkentøj og kunst.

Dorte havde udstillet nogle gryder og stegepander, som hun netop havde indkøbt hos sin sædvanlige leverandør for en samlet pris på 3.000 kr. Alle de udstillede gryder og pander blev helt ødelagte, da Xxxx kørte ind i tingene. Varerne var udstillet med prisskilte, som svarede til en samlet udsalgspris på 11.000 kr.

Xxxxx havde desuden udstillet en unik, 400 kg tung keramikfigur, som var udført af den anerkendte kunstner Xxxx Xxxxxx. Figuren blev helt ødelagt, da Xxxx kørte ind i den. Figuren havde Xxxxx indkøbt på et loppemarked den foregående uge for 200 kr. Dorte

havde dagen efter købet fået figuren vurderet til 4.000 kr. af en uvildig kunstkender. Dette var også den pris, der fremgik af Xxxxxx prisskilt på den udstillede figur.

Bents Golf fik ved uheldet en skade, som det kostede 50.000 kr. at udbedre. Golfen var ansvars- og kaskoforsikret i forsikringsselskabet Helsikring med en selvrisiko på ansvarsforsikringen pr. skadesbegivenhed på 2.000 kr. og en selvrisiko på kaskoforsikringen på 3.000 kr.

Hvordan er parternes erstatnings- og forsikringsretlige stilling?

Løsningseksempel til opgave nr. 2: Erstatningsret

1. Skaden på lastbilen (20.000 kr.)

Lastbilen er ikke kaskoforsikret, og ansvarsforsikringen dækker ikke skader på lastbilen selv.

Xxxx er som udgangspunkt ansvarlig for skaden på culpagrundlag. Xxxx xxxxxxx simpelt uagtsomt ved i »et kort øjeblik [at tage] øjnene væk fra vejen«. Da Xxxxx er Xxxxx arbejdsgiver, og da Xxxx forvolder skaden i forbindelse med udførelse af arbejde for Xxxxx (»derudi«, jf. DL 3-19-2), afgøres det efter EAL § 23, stk. 3, jf. § 23, stk. 1, om Xxxxx ansvar skal nedsættes eller bortfalde. Under hensyntagen til »den udviste skyld« (simpel uagtsomhed), »arbejdstagerens stilling« (en underordnet stilling som chauffør i Fredes virksomhed) og »omstændighederne i øvrigt« bortfalder Xxxxx ansvar (Lærebogen s. 156 f. og 159 f.).

2. Skaden på Carls iPhone

Telefonen er dækket af en tingsforsikring i forsikringsselskabet Insikring, som i første omgang dækker Xxxxx tab. Spørgsmålet er herefter, om Insikring har regres, jf. EAL § 22, stk. 1 (Lærebogen s. 455 f.).

Lastbilens ansvarsforsikring i Fuldsikring dækker på objektivt grundlag umiddelbart over for Xxxx, jf. FL § 108, stk. 1, jf. § 101, stk. 1 (Lærebogen s. 199 f. og 221 ff.). Da der er tale om en færdselsskade, følger det af EAL § 21, nr. 1, at EAL § 19 ikke finder anvendelse (Lærebogen s. 455). Insikring har dermed fuld regres til Fuldsikring, jf. EAL § 22, stk. 1, jf. EAL § 21, nr. 1, jf. FL § 101, stk. 1, og § 108, stk. 1.

(At Frede (tillige) er ansvarlig efter DL 3-19-2, og at Xxxx (tillige) er ansvarlig efter culpareglen, har ingen praktisk relevans).

3. Skaden på Dortes ting

Bent er som ejer og fører af bilen objektivt ansvarlig for de skader, han forvolder, jf. FL § 101, stk. 1. Bilens ansvarsforsikring i Helsikring hæfter direkte over for Dorte, jf. FL § 108, stk. 1, for den fulde skade, som Xxxx har forvoldt (Lærebogen s. 221 ff.). Selvrisikoen på

2.000 kr. på ansvarsforsikringen har alene karakter af en intern begrænsning, dvs. en begrænsning i dækningen, som er aftalt i forholdet mellem Xxxx og forsikringsselskabet. Selvrisikoen bevirker derfor ikke en reduktion af ansvarsforsikringens dækning over for skadelidte (Lærebogen s. 223, s. 227 (om hesteansvarsforsikring) og s. 232 f. (om hundeansvarsforsikring)).

Bilens ansvarsforsikringsselskab Helsikring har regres for selvrisikoen (2.000 kr.) mod Bent på aftalemæssigt grundlag (Lærebogen s. 223). Eftersom selvrisikoen er »pr. skadesbegivenhed«, er der kun regres for selvrisikoen én gang, selv om der bliver ødelagt flere forskellige genstande ved uheldet.

Gryderne og panderne er indkøbt af Dorte med videresalg for øje. Bilens ansvarsforsikring skal erstatte Dortes tab, som kan fastsættes til indkøbsprisen for de beskadigede ting, nemlig 3.000 kr. Dorte har ikke krav på at få erstattet udsalgsprisen på

11.000 kr. (Lærebogen s. 322 med note 5).

Den figur, som Xxxx ødelægger, er efter opgavetekstens oplysninger »unik«, dvs. af individuel karakter. Genanskaffelse er dermed udelukket. Derfor må Xxxxxx udsalgspris på 4.000 kr., som svarer til værdien i henhold til den uvildige vurdering, lægges til grund ved erstatningsberegningen (Lærebogen s. 322). (Der er ikke grundlag for at

antage, at der foreligger egen skyld/accept af risiko fra Dortes side derved, at hun har placeret figuren uden for forretningen (Lærebogen s. 78 ff.)).

(Hverken Xxxx eller Xxxxx er ansvarlige over for Dorte, da der ikke foreligger tilstrækkelig årsagsforbindelse mellem Arnes påkørsel af bropillen og Bents påkørsel af Xxxxxx xxxx).

4. Skaden på Bents Golf (50.000 kr.)

Bents kaskoforsikring i forsikringsselskabet Helsikring erstatter skaden med 47.000 kr., svarende til de omkostninger, som er forbundet med udbedring af skaden, fratrukket selvrisikoen på kaskoforsikringen 3.000 kr. (Xxxx har kun handlet simpelt uagtsomt ved forvoldelse af skaden på bilen, idet han »blev kortvarigt distraheret af braget«. Der sker derfor ikke nedsættelse eller bortfald af kaskoforsikringens dækningspligt, jf. FAL §§ 18-20 (Lærebogen s. 33)).

Der er ingen ansvarlige skadevoldere, og Helsikring kan derfor ikke rejse regreskrav i henhold til EAL § 22, stk. 1.

»Lærebogen« er: Xx xxx Xxxxx og Xxxxx Xxxxxx: Lærebog i erstatningsret, 7. udgave (2011).