Overenskomst for bane-, lokomotiv-, stations- og togpersonale ved lokalbanerne

Den mellem parterne indgåede aftale af 20. november 2008 er indarbejdet som bilag B i overenskomsten. Af aftalen fremgår en oplistning af de uddannelser, som er adgangsgivende til lokomotivføreruddannelsen hos lokalbanerne.

Ved betjening af lokomotiver og motorvognsmateriel kan der kun anvendes lokomotiv- førere. Undtaget herfra er betjening af rangertraktorer, banetjenestens arbejdskøretøjer, oprangering på stationer med togværksteder, når dette gøres inden for stationernes I- signaler, samt prøvekørsel i forbindelse med reparationer.

Bemærkning til stk. 3:

Fravigelse kan ske efter aftale mellem tillidsrepræsentanten og banen.

§ 2. Afgrænsning

Stk. 1

Ansatte, som er ansat til mere end 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med månedsløn, jf. Kapitel 2.

Stk. 2

Bemærkning:

Mere end 1 måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november til og med 1. december samme år eller ansættelse fra 16. januar til og med 16. februar sam- me år.

Baneteknikerelever aflønnes med månedsløn, jf. Kapitel 3.

Kapitel 2. Månedslønnede

§ 3. Løn

Stk. 1

Lønnen består af 4 elementer:

1. Grundløn, jf. § 4,

2. Funktionsløn, jf. § 5,

3. Kvalifikationsløn, jf. § 6 og

4. Resultatløn, jf. § 7.

Stk. 2

De ansatte følger bestemmelserne i Fællesaftale om lokal løndannelse (09.01).

Stk. 3

Bemærkning:

Fællesaftale om lokal løndannelse er indgået mellem KL og en række OAO- organisationer og en række FTF-organisationer.

Aftalen indeholder bl.a. bestemmelser om forhandlingssystemet, rets- og inte- ressetvister samt om opsigelse og ophør af aftaler om funktionsløn og kvalifi- kationsløn.

Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen til fuld- tidsbeskæftigede.

Stk. 4

Lønnen udbetales månedsvis bagud.

Stk. 5

I forbindelse med den månedlige lønudbetaling gives mulighed for lønforskrivning til dækning af de ansattes kontingent til Tjenestemændenes Låneforening og Forsikrings- agenturforeningen.

§ 4. Grundløn

Stk. 1

Grundlønnen gives for de funktioner, som en ansat er i stand til at varetage, når pågæl- dende er nyuddannet, evt. nyansat.

Stk. 2

Grundlønnen for tog-, stations- og banepersonale er:

Stillingsbetegnelse:	Grundløn Den 1. april 2021 kr. (31/3 2000-niveau)	[O.21] Grundløn Den 1. april 2022 kr. (31/3 2000-niveau)
Banebetjente og stationsbetjente	193.756	195.256
Håndværkere (faglærte) og baneteknikere	218.244	219.744
Mestre	231.021	232.521
Togrevisorer	218.244	218.244 [O.21]

Lønseddeltekst: Grundløn

Stk. 3

1. Grundlønnen for lokomotivførere i hovedstadsområdet er:

Lokomotivfører

Grundløn

kr. (31/3 2000-niveau)

Basisgruppe 1 – offentlig grunduddannelse

227.828

Basisgruppe 2 – anvendes fra den 1. i måneden efter den måned, hvor lokomotivførerlicens og 1. certifikat er opnået hovedstadsområdet

244.863

2. Grundlønnen for lokomotivførere i provinsen er:

Lokomotivfører

Grundløn

kr. (31/3 2000-niveau)

Basisgruppe 1 – offentlig grunduddannelse

222.503

Basisgruppe 2 – anvendes fra den 1. i måneden efter den måned, hvor lokomotivførerlicens og 1. certifikat er opnået

234.215

Lønseddeltekst: Grundløn

Stk. 4

Bemærkning:

Følgende baner henføres til hovedstaden:

• Frederiksværkbanen

• Lyngby-Nærum banen

• Gribskovbanen

• Hornbækbanen

• Lille Nord

Øvrige baner henføres til provinsen.

Indplacering i basisgrupper:

1. Lokomotivførere under uddannelse aflønnes efter basisgruppe 1.

2. Efter endt uddannelse/opnået certifikat aflønnes lokomotivførere efter basisgruppe.

Stk. 5

[O.21]Grundlønsforhøjelsen pr. 1. april 2022 sker med fuldt gennemslag. Alle centralt aftalte trin/tillæg bevares. Dog foretages modregning i udligningstillæg, medmindre an- det er aftalt. Alle lokalt aftalte trin/tillæg bevares, medmindre der lokalt er aftalt reduk- tion som følge af centralt aftalte ændringer.[O.21]

§ 5. Funktionsløn

Stk. 1

Funktionsløn ydes ud over grundlønnen. Funktionsløn baseres på de funktioner (ar- bejds- og ansvarsområder), der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forud- sættes varetaget for grundlønnen.

Stk. 2

Lokomotivførere med kørerlærerfunktion ydes et pensionsgivende tillæg på 11.216 kr. (31/3 2000-niveau).

Lønseddeltekst: Kørelærertillæg

Stk. 3

Togrevisorer med uddannelsesfunktion ydes et pensionsgivende tillæg på 7.300 kr. årligt (31/3 2000-niveau).

Lønseddeltekst: Uddannelsestillæg

Stk. 4

Sikringsmontører ydes et pensionsgivende tillæg på 4.200 kr. årligt (31/3 2000-niveau). Lønseddeltekst: Sikringsmontørtillæg

Stk. 5

Til togrevisorer med gruppelederfunktion skal der lokalt indgås aftale om ydelse af funktionsløn.

Stk. 6

Funktionsløn aftales i øvrigt lokalt på grundlag af de funktioner, den ansatte varetager. Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.

Funktionsløn kan også anvendes til at honorere for elementer, der traditionelt har været honoreret med arbejdstidsbestemte ydelser eller arbejdsbestemte tillæg eller lignende, jf. Aftale om konvertering af ulempetillæg.

Funktionsløn kan anvendes til personalegrupper og enkelte ansatte. Funktionsløn er en varig eller en midlertidig løndel.

Bemærkning:

Midlertidig lønforbedring omfatter:

a) tidsbegrænsede aftaler

b) aftaler, hvor lønforbedringen er knyttet til en betingelse, og hvor det af parterne kan konstateres, om betingelsen fortsat er opfyldt.

Funktionsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den 1. juni 2002 eller senere, her- under tillæg aftalt med ikrafttræden fra 1. april til 31. maj 2002, er pensionsgi- vende.

Tidligere aftalte ikke-pensionsgivende tillæg, bevarer denne status, medmindre andet aftales.

§ 6. Kvalifikationsløn

Stk. 1

Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og en eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer. Kvalifikationsløn tager udgangs- punkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring.

Stk. 2

Banebetjente, stationsbetjente, håndværkere, baneteknikere, mestre og togrevisorer, som har 3 års beskæftigelse inden for faget/på baggrund af grunduddannelsen, ydes et pensionsgivende tillæg på 10.817 kr. årligt (31/3 2000-niveau).

Lønseddeltekst: Erfaring 3 år

Stk. 3

1. Lokomotivførere, som har 2 års beskæftigelse som lokomotivfører på grundlag af grunduddannelsen, ydes et pensionsgivende tillæg på 9.582 kr. årligt (31/3 2000- niveau) i hovedstadsområdet og 11.712 kr. årligt (31/3 2000-niveau) i provinsen.

Lønseddeltekst: Erfaring 2 år

2. For lokomotivførere, som har 5 års beskæftigelse som lokomotivfører på grundlag af grunduddannelsen, forhøjes de pensionsgivende tillæg efter nr. 1 til 20.399 kr. år- ligt (31/3 2000-niveau) i hovedstadsområdet og til 22.529 kr. årligt (31/3 2000- niveau) i provinsen.

Lønseddeltekst: Erfaring 5 år

Stk. 4

Kvalifikationsløn aftales i øvrigt lokalt på grundlag af den ansattes kvalifikationer. Kva- lifikationsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.

Kvalifikationsløn kan anvendes til personalegrupper og enkelte ansatte.

Kvalifikationsløn er en varig løndel for den enkelte ansatte, medmindre andet særligt af- tales.

Bemærkning:

Kvalifikationsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den 1. juni 2002 eller senere, herunder tillæg aftalt med ikrafttræden fra 1. april til 31. maj 2002, er pensions- givende.

Tidligere aftalte ikke-pensionsgivende tillæg, bevarer denne status, medmindre andet aftales.

§ 7. Resultatløn

Resultatløn ydes ud over grundløn og en eventuel funktionsløn og/eller kvalifikations- løn. Resultatløn baseres på opfyldelse af mål af enten kvantitativ eller kvalitativ karakter.

Resultatløn aftales lokalt. Resultatløn kan anvendes til grupper af medarbejdere og en- kelte medarbejdere.

Resultatløn kan ydes som engangsbeløb eller som midlertidige tillæg. Resultatløn er pensionsgivende, medmindre andet aftales.

Bemærkning:

Det er ikke en forudsætning for at indgå aftale om anvendelse af resultatløn, at den indsats, der honoreres, på forhånd er målsat. Resultatløn kan fx også gives i form af en individuel eller kollektiv bonuslignende ordning.

§ 8. Mødetillæg

Stk. 1

Der ydes et ikke-pensionsgivende mødetillæg på 185,26 kr. (31/3 2000-niveau) pr. fremmøde til lokomotivførere og togrevisorer.

Lønseddeltekst: Mødetillæg

Stk. 2

Mødetillægget udbetales ved rettidigt fremmøde og ved fravær i op til 5 dage efter en påkørsel eller et overfald.

Mødetillægget udbetales ikke ved grunduddannelsens skoleophold, under fravær på grund af ferie, grounding, sygdom, afspadsering og anden form for orlov/fravær.

Mødetillægget udbetales ikke til lokomotivførere, som udfører værkstedstjeneste.

§ 9. Pension

Stk. 1

Der oprettes pensionsordning i Sampension for

1. ansatte, som

a) er fyldt 21 år og

b) har mindst 10 måneders [O.21]pr. 1. april 2022: 5 måneders[O.21] sammen- lagt offentlig beskæftigelse på mindst 8 timer i gennemsnit pr. uge inden for de seneste 8 år.

Det samlede pensionsbidrag udgør 8,69% [O.21](pr. 1. april 2022: 9,19%)[O.21] af de pensionsgivende løndele, hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag.

Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle be- tingelserne er opfyldt hele måneden.

2. ansatte, som

a) er fyldt 25 år og

b) har mindst 4 års offentlig beskæftigelse

i. [O.21]pr. 1. april 2022: har mindst 3 års offentlig beskæftigelse,

ii. pr. 1. april 2023: har mindst 2 års offentlig beskæftigelse,

iii. pr. 1. april 2024: har mindst 5 måneders offentlig beskæftigelse [O.21]. Det samlede pensionsbidrag udgør 14,50% [O.21] (pr. 1. april 2022: 15,00%)

[O.21] af de pensionsgivende løndele, hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbi- drag.

Stk. 2

Bemærkning:

Banen kan beslutte, at anden relevant beskæftigelse indgår i beregningen for an- satte, som er fyldt 25 år.

Ansatte, som er omfattet af pensionsordningen i stk. 1, nr. 1, følger denne, indtil de op- fylder betingelserne for at blive omfattet af pensionsordningen efter stk. 1, nr. 2.

Stk. 3

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for privatbanetjenestemænd, pensionerede privatba- netjenestemænd og andre, der får udbetalt egenpension eller understøttelse fra en pen- sionsordning, det offentlige har ydet bidrag til og ansatte ved beskæftigelsesarbejder for erhvervshæmmede g ved revalideringsforanstaltninger.

Ansatte på delpension betragtes ikke som pensionerede i relation til ovenstående og er derfor omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser.

Stk. 4

Bemærkning

Delpension betyder, at en ansat, som aftaler en nedsættelse af arbejdstiden fra et tidspunkt, hvor pensionsordningen vil kunne sættes i kraft, kan få udbetalt en forholdsmæssig del af sin pension. De nærmere regler følger af lovgivning og af aftale mellem overenskomstparterne og pensionsselskabet.

Grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn er pensionsgivende, medmindre andet er aftalt. Resultatløn er pensionsgivende, medmindre andet aftales.

Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele.

Stk. 5

For deltidsansatte, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde pensionsgivende. Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele.

Stk. 6

Banen indbetaler pensionsbidraget til Sampension, Xxxxxx Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx. Pensionsbidraget indbetales månedsvis bagud samtidig med lønudbetalingen.

Stk. 7

Pensionsforbedringer kan aftales lokalt ved anvendelse af lokal løndannelse. Pensions- forbedringer kan aftales som forhøjelse af pensionsbidrag efter stk. 1, og/eller nedsæt- telse eller evt. bortfald af karensbestemmelserne i stk. 1.

Stk. 8

Hvis en ansat ønsker en større indbetaling til sin pensionsordning ved samtidig at få sin løn reduceret tilsvarende, har ansættelsesmyndigheden pligt til at imødekomme et så- dant ønske.

Den ansatte skal skriftligt oplyse ansættelsesmyndigheden om:

a) Størrelsen af den forhøjede indbetaling enten i form af et fast kronebeløb eller med en procent af den pensionsgivende løn.

b) I hvilken periode forhøjelsen skal indbetales.

Med henblik på lettest mulig administration af frivillige pensionsindbetalinger kan an- sættelsesmyndigheden fastsætte procedurer for disse, som fx tidspunkt for fremsættelse af anmodninger og ændringer af indbetalinger mv.

Stk. 9

For ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales pensionsbidraget som løn, medmindre den an- satte ønsker bidraget indbetalt til pensionsordningen eller købe frihed.

Ved udbetaling som løn gælder følgende:

1. Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af denne løndel.

2. Løndelen er ikke pensionsgivende

3. Løndelen indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling.

Ved køb af frihed foretages lønfradrag efter bestemmelserne i § 3, stk. 1, i Aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale.

Ønske om indbetaling til pensionsordning eller køb af frihed rettes til banen og kan tid- ligst ændres efter et år.

§ 10. ATP

ATP-sats A gælder for alle ansatte.

§ 11. Arbejdstid

Bestemmelser om arbejdstid/-planlægning, ændringer af turliste, arbejdstidsbestemte ydelser mv. findes i Protokollat 1 – Arbejdstid.

§ 12. Barns 1. og 2. sygedag

Stk. 1

Der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et sygt barn på dettes første og anden sygedag, hvis

1. barnet er under 18 år, og

2. har ophold hos den ansatte, og

3. fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og

4. det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.

Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.

Stk. 2

Bemærkning:

I vurderingen af, om der skal gives tjenestefrihed, indgår en afvejning af bar- nets alder og sygdommens karakter.

Der udbetales sædvanlig løn, dog ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.

Stk. 3

Fravær efter denne bestemmelse noteres særskilt på de lister, der føres over ansattes sy- gefravær. Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær.

§ 13. Arbejdsbeklædning

Stk. 1

[O.21]Der udleveres arbejdsbeklædning og uniform i overensstemmelse med de lokal- aftaler m.v., der er gældende hos arbejdsgiveren.

Stk. 2

Arbejdsbeklædning og uniform udleveres herefter i overensstemmelse med eventuelle aftaler, og medarbejderen er forpligtet til at anvende arbejdsbeklædningen og bære uni- form efter arbejdsgiverens regler.[O.21]

§ 14. Opsigelse

Stk. 1

Funktionærlovens opsigelsesvarsler anvendes, når en ansat opsiges eller siger sin stilling op. Bestemmelsen i lovens § 5, stk. 2, om afskedigelse med forkortet opsigelsesvarsel (120-dages reglen) finder ikke anvendelse.

Stk. 2

Meddelelse om uansøgt afsked fremsendes til den ansatte. Fremsendes meddelelsen di- gitalt, orienteres den ansatte om, at meddelelsen kan videresendes til organisationen ved dennes eventuelle inddragelse i sagen. Hvis meddelelsen fremsendes pr. brev vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udlevere til organisationen ved dennes eventuelle inddragelse i sagen.

Stk. 3

Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. stk. 2, underrettes organisationen skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er til stede, medmindre oplysningerne strider mod den tavshedspligt, som følger af lovgivningen, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.

Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, orienteres or- ganisationen herom i forbindelse med underretningen. Samtidig underrettes om, at den ansatte er orienteret om, at meddelelsen kan videresendes/kopien af brevet kan udleve- res til organisationen.

Bemærkning:

Underretningen til organisationen sker digitalt. Dansk Jernbaneforbund, CVR. nr.: 31472016.

Underretningen til organisationen indeholder som hidtil oplysninger, der gør det muligt at identificere den ansatte.

Stk. 4

Organisationen kan kræve sagen forhandlet med banen, hvis organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ansattes eller banens forhold. Begæring om forhandling skal fremsættes inden for en frist af 1 måned efter afsendel- sen af den i stk. 3 nævnte meddelelse.

Organisationen kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1 måned efter af- sendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse, hvis begæring herom er fremsendt til ba- nen inden 14 dage efter afsendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse.

Stk. 5

Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget i banen i mindst 8 måneder på det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan Dansk Jernbaneforbund kræve sagen indbragt for en faglig voldgiftsret, hvis der ikke opnås enighed ved en forhandling efter stk. 4. Et sådant krav skal fremsættes over for banen inden for 1 måned efter forhandlingen med kopi til KL.

Stk. 6

Et afskedigelsesnævn består af 5 medlemmer, hvoraf 2 udpeges af KL og 2 af Dansk Jernbaneforbund, hvorefter disse i forening peger på en opmand. Parterne retter heref- ter henvendelse til Arbejdsrettens formand med anmodning om udpegning af opman- den. Kan enighed om indstilling ikke opnås, anmoder parterne Arbejdsrettens formand om at udpege en opmand. Opmanden fungerer som nævnets formand.

Stk. 7

Bemærkning:

Udpegning af opmand finder sted i henhold til bestemmelserne i Lov om Ar- bejdsretten og faglige voldgiftsretter, Kapitel 2.

Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

For nævnet kan afhøres parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet finder, at opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i den ansattes eller banens for- hold, kan det pålægges banen at afbøde virkningerne af opsigelsen ved fastsættelse af en godtgørelse. Størrelsen af godtgørelsen fastsættes af nævnet, som skal tage hensyn til sagens omstændigheder og til, hvor længe ansættelsesforholdet har varet. Godtgørelsen kan maksimalt fastsættes til sædvanlig løn for en periode svarende til det dobbelte af ar- bejdsgivers opsigelsesvarsel over for den ansatte. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet. Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålæg- ges den tabende part.

Stk. 8

Ansatte, som opsiges af årsager, som er begrundet i ansættelsesmyndighedens forhold, fx besparelser eller omstruktureringer, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i vedkommendes a-kasse/fagforening. Friheden placeres i videst muligt omfang under hensyn til arbejdspladsens drift.

§ 15. Opklaring af ulykker

I forbindelse med jernbaneuheld/ulykker har de ansatte pligt til at medvirke til sagens opklaring i de tilfælde, hvor Havarikommissionen for civil luftfart og jernbane ikke har overtaget sagen for at få opklaret hændelsesforløbet af uheldet eller ulykken.

§ 16. Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede)

Stk. 1 Generelle ansættelsesvilkår

Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00) gælder efter deres indhold. Aftalerne er oplistet i Bilag A.

Stk. 2 SU og tillidsrepræsentanter (05.80)

Bemærkning:

Når der i aftalen nævens institutioner/kommune betyder det også lokalbaner.

§ 9, stk. 2 og 3 erstattes af følgende:

”Hvis tjenesten tillader det, ydes Nyvalgte og anmeldte tillidsrepræsentanter frihed til deltagelse i de af Dansk Jernbaneforbund arrangerede grunduddan- nelser for tillidsrepræsentanter med max 3 personer om året.

Områdegruppeformænd og anmeldte lokaltillidsrepræsentanter og arbejdsmil- jørepræsentanter, som er medlem af Dansk Jernbaneforbund ydes op til 5 da- ges frihed om året til deltagelse i møder og kurser/seminarer arrangeret af Dansk Jernbaneforbund.

Valgte til Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse og udvalg nedsat af disse ydes frihed til indkaldte møder med max 15 dage (111 timer) om året.

Der ydes frihed til deltagelse i forhandlingsmøder med KL i fornødent om- fang.

Frihed ydes i det omfang, det er foreneligt med tjenestens varetagelse.

Stk. 3 Personalegoder

Bane-, lokomotiv-, stations- og togpersonale er omfattet af aftale om nedgang i kon- tantløn ved indgåelse af lokale aftaler om personalegoder, jf. Protokollat 2.

Kapitel 3. Baneteknikerelever

§ 17. Elevtid

Uddannelsens varighed fastsættes i henhold til § 15 i Bekendtgørelse nr. 1514 af 15. de- cember 2010 om erhvervsuddannelser.

§ 18. Løn, beregning og lønudbetaling

Stk. 1

Baneteknikerelever, som ikke er fyldt 25 år, aflønnes således:

• 1. år: 106.566 kr. (31/3 2000-niveau) årligt.

• 2. år: 120.129 kr. (31/3 2000-niveau) årligt.

Stk. 2

Baneteknikerelever, som er fyldt 25 år, aflønnes således:

• 193.756 kr. (31/3 2000-niveau) årligt.

Stk. 3

Lønnen udbetales månedsvis bagud.

Stk. 4

Baneteknikerelever får en specificeret oversigt over den udbetalte løn.

§ 19. Overarbejde

Stk. 1

Baneteknikerelever under 18 år må ikke deltage i overarbejde.

Stk. 2

Baneteknikerelever over 18 år, som undtagelsesvis deltager i overarbejde, får overar- bejdsbetaling efter en årsløn på 193.756 kr. (31/3 2000-niveau).

Baneteknikerelever er i øvrigt omfattet af Protokollat 1, § 10. Overarbejde.

§ 20. Øvrige ansættelsesvilkår (baneteknikerelever)

Stk. 1

Baneteknikerelever er i øvrigt omfattet af følgende bestemmelser:

§ 3, stk. 2,	Fællesaftale om lokal løndannelse
§ 10	ATP
§ 11	Arbejdstid
§ 12	Barns 1. og 2. sygedag
§ 15	Opklaring af ulykker

Stk. 2

Bemærkning:

Elever er ikke omfattet af bestemmelser om interessetvister og gennemsnits- løngaranti i Fællesaftale om lokal løndannelse.

Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår gælder efter deres indhold. Aftalerne er oplistet i Bilag A.

Stk. 3

Aftale om befordringsgodtgørelse for elever (28.01) gælder.

Stk. 4

Ansættelsesmyndigheden betaler skolepenge og rekvisitter til elevernes skoleundervis- ning i elevtiden.

Stk. 5

For erhvervsuddannelseselever, der er optaget på institutioner med kostafdelinger, jf. Bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 med senere ændringer om optagelse på kostaf- delinger og om betaling for kost og logi, refunderer ansættelsesmyndigheden elevens udgifter til den af institutionen fastsatte forholdsmæssige betaling for opholdet.

Kapitel 4. Ikrafttræden og opsigelse

§ 21. Ikrafttræden og opsigelse

Stk. 1

Overenskomsten gælder fra 1. april 2021, hvor intet andet er anført.

Stk. 2

Overenskomsten kan opsiges skriftligt af overenskomstens parter med 3 måneders var- sel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2024.

Stk. 3

Indtil der indgås ny overenskomst, fastsættes lønnen efter den Aftale om lønninger til kommunalt ansatte, der gælder ved opsigelsen af overenskomsten.

København, den 11. marts 2022 For

Xxxxxxx Xxxxxxx

Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx

For

Dansk Jernbaneforbund Xxxxxx Xxxxxxxx

Protokollat 1 - Arbejdstid/-planlægning, ændringer af turliste, arbejdstids- bestemte ydelser mv.

§ 1. Turnus

Stk. 1

Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den normale arbejdstid gennemsnitlig 37 timer om ugen.

Arbejdstiden er fastsat i den bekendtgjorte tjenesteliste for lokomotivførere, der kører i fast aftalt tur.

Arbejde herudover er overarbejde.

Stk. 2

For deltidsansatte i turnus reduceres arbejdstiden i perioden i overensstemmelse med den aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Stk. 3

Arbejdstiden beregnes for en periode på ikke mindre end 4 uger, medmindre andet er aftalt. Arbejdstiden for perioden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratruk- ket fridage og eventuelle søgnehelligdage. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end

½ time, og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejds- pladsen.

Stk. 4

Når der opstilles nye ture og ny turnus, skal de udarbejdede forslag gives til tillidsrepræ- sentanterne og fællestillidsrepræsentanten for den forhandlingsberettigede organisation. Det samme gælder ændringer, idet disse dog om nødvendigt kan iværksættes straks.

Senest 14 hverdage efter, at forslagene er modtaget, fremsætter tillidsrepræsentanterne og fællestillidsrepræsentanten eventuelle ønsker fra de ansatte, hvorefter der optages forhandling om forslagene. Hvis der ikke kan opnås enighed om forslagene, forelægges sagen med oplysning om de indtagne standpunkter for selskabets ledelse, der træffer af- gørelse efter samråd med pågældende arbejdssted og vedkommende forhandlingsberet- tigede organisation.

Bemærkning:

Ture er dagsplan med angivelse af møde- og sluttid og arbejdsopgaver.

Turnus er plan over ture og fridage mv. for en periode på ikke under 4 uger (fast tur).

Turliste er turnussen for en kalendermåned, hvor der er angiver ferie, afspad- sering mv.

§ 2. Turlister

Stk. 1

Turlisten, som udarbejdes for 1 kalendermåned ad gangen, angiver ture, fridøgn, ferie, søgnehelligdagsfrihed, afspadsering, kursus, uddannelse mv.

Stk. 2

Under afholdelse af xxxxx xxxxxxxxx ferien i arbejdstiden med det antal timer, der frem- går af turlisten.

Stk. 3

Turlisten skal være bekendtgjort for de ansatte senest den 25. i måneden forud for dens ikrafttræden.

Bemærkning:

Ifølge aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdsti- den, § 6, stk. 2, må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde. Gennemsnittet beregnes over en 4 måneders periode, medmindre andet er aftalt.

§ 3. Fridage

Stk. 1

Der gives normalt 2 sammenhængende fridage pr. uge.

I de måneder, hvor der forekommer helligdage (Grundlovsdag undtaget) uden for søn- dage, forhøjes antallet af fridage tilsvarende for de ansatte, der ikke i forvejen altid har fri på disse dage.

Der må højst være 10 arbejdsdage mellem fridagene. En fridag skal have en varighed på mindst 40 timer, dog mindst 36 timer, hvis fridagen indeholder et kalenderdøgn. Ved 2 sammenhængende fridage, skal varigheden være mindst 64 timer, dog mindst 56 timer, hvis fridagene indeholder 2 kalenderdøgn. Den ansatte har krav på 26 fridage pr. kvar- tal.

Stk. 2

Bemærkning:

Aftale om afvigelse fra arbejdsmiljølovens regler om fridøgn er hjemlet i be- skæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hviletid og fridøgn § 20 ff.

Den ansatte skal så vidt muligt have mindst 22 fridage på søn- og helligdage i hvert ka- lenderår. Hvis den ansatte ikke i løbet af kalenderåret får denne helligdagsfrihed, ydes der ham i det følgende ferieår at antal særlige feriedage, således at der for hver mistet helligdagsfrihed til og med 7 fridage ydes ½ feriedag med afrunding opad til hel ferie- dag, og for hver yderligere mistet helligdagsfrihed ydes 1 feriedag.

§ 4. Inddragelse af fridage

Stk. 1

Hvis en fridag, som er fastlagt i turnussen eller i turlisten, undtagelsesvis må inddrages, eller den ansatte ikke har fået tildelt det fastsatte antal fridage for kvartalet, ydes erstat- ningsfridage med tillæg af frihed på 50% af den tjeneste, der blev præsteret på den ind- dragne fridag. Tillægget afrundes opad til hele timer.

Stk. 2

Erstatningsfridage skal varsles med mindst 72 timer.

Stk. 3

Hvis der ikke kan afholdes erstatningsfridage inden for den følgende kalendermåned, ydes overarbejdsbetaling, dog mindst for 6 timers tjeneste pr. inddraget fridag. Hvis den mistede fridag var beliggende på en af de 4 påskehelligdage, de 2 pinsehelligdage eller de 2 julehelligdage, og erstatningsfridagen ikke har kunnet afholdes inden for den føl- gende kalendermåned, ydes kontant vederlag forhøjet med 50%, jf. § 11.

§ 5. Vederlag for ekstraordinær tilkaldelse

Stk. 1

Ved tilkald på tjenestedage uden for den arbejdstid, der er fastlagt i arbejdsplanen, ydes et vederlag svarende til overarbejdsbetaling med tillæg af 100% for den første arbejds- time og almindelig overarbejdsbetaling for de følgende arbejdstimer med afrunding op- ad til nærmeste halve time, dog mindst for 5 timer ved første tilkald og 3 timer for evt. senere tilkald.

Stk. 2

Ved tilkald på fridage forholdes som efter § 5, inddragelse af fridage.

§ 6. Ubekvem arbejdstid (UA)

Stk. 1

For hver fulde 37 timers tjeneste, der ifølge ordre eller efter turlisten udføres i tiden kl. 17-06, ydes der 3 timers frihed. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl. 14-17 som led i tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.

Stk. 2

Den indtjente frihed afvikles efterhånden, som den er indtjent, i det omfang det er mu- ligt, ved tildeling af ekstra fridage, jf. § 4.

Stk. 3

Bemærkning:

UA-tid både optjenes og afvikles under sygefravær.

Regnskabet over indtjent frihed opgøres en gang årligt for perioden 1. oktober – 30. september og afvikles inden 31. marts året efter opgørelsen. Hvis afvikling ikke har fundet sted, ydes et vederlag for de resterende timer efter satserne for overarbejde på udbetalingstidspunktet.

I stedet for at blive afspadseret, kan UA-tid efter lokal aftale afregnes ved at yde et til- læg til timelønnen på 3/37 pr. times arbejde i aften-/natperioden

Optjening af UA-tid gælder alene for ansatte aflønnet under løntrin 49, hvis arbejdstid er kontrollabel.

§ 7. Rejsetid

Stk. 1

Ved arbejde uden for det faste tjenestested medregnes rejsetiden til og fra det midlerti- dige arbejdssted som arbejdstid.

Stk. 2

Ved deltagelse i bevilgede/pålagte kurser medregnes rejsetid til og fra det pågældende kursussted i arbejdstiden.

§ 8. Arbejdstid og udgifter ved tjenesterejser/kurser

Stk. 1

En undervisningsdag på et bevilget kursus medregnes i arbejdstiden med 7,4 time.

Stk. 2

Der ydes time/dagpenge efter de regler, der gælder for statens tjenestemænd.

§ 9. Rådighedstjeneste

Stk. 1

Ved rådighedstjeneste i hjemmet medregnes 1/3 af rådighedstjenesten som arbejdstid. Ved rådighedstjeneste på tjenestestedet, medregnes 3/4 af tiden som arbejdstid.

Stk. 2

Hvis der udføres egentligt arbejde under rådighedstjenesten, medregnes tiden i arbejds- tiden.

§ 10. Overarbejde/merarbejde og overarbejds-/merarbejdsbetaling

Stk. 1

Ansatte aflønnet med 35.925 kr. (31/3 2000-niveau) og derover pr. måned er ikke om- fattet af overarbejdsreglerne, medmindre andet er aftalt.

Stk. 2

Ansatte aflønnet under 35.925 kr. (31/3 2000-niveau) pr. måned er omfattet af overar- bejdsreglerne, medmindre deres arbejdstid ikke er kontrollabel, dvs., at den ansatte i vidt omfang selv afgør arbejdstidens placering på ugedage og klokkeslæt. Alle ansatte, der er omfattet af en vagtplan – går i tur – er omfattet af overarbejdsreglerne. Ansatte omfattet af en flekstidsaftale er i udgangspunktet omfattet af overarbejdsreglerne.

Stk. 3

Overarbejde er arbejde, der er pålagt fuldtidsansatte aflønnet under 35.925 kr. (31/3 2000-niveau) pr. måned med kontrollabel arbejdstid ud over det gældende arbejdstime- tal i turlisten.

Overarbejde afspadseres i den følgende kalendermåned med tillæg af 50%. Overarbejde afspadseres fortrinsvis som hele fridage, der varsles afholdt som erstatningsfridage efter

§ 4. Hvis overarbejdet ikke har kunnet afspadseres inden for dette tidsrum, ydes time- løn + 50%. Timelønnen udregnes som 1/1924 af årsbruttolønnen inkl. fast påregnelige tillæg.

Stk. 5

Merarbejde for deltidsansatte er arbejdstid op til den gennemsnitlige ugentlige arbejds- tid for fuldtidsansatte og godtgøres med timeløn. Arbejde herudover betragtes som overarbejde, som godtgøres efter stk. 4.

§ 11. Natpenge

For tjeneste i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 ydes 18,59 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time (natpenge). For rådighedstjeneste i hjemmet ydes ikke natpenge. Natpengene beregnes pr. påbegyndt halve time.

§ 12. Godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, Grundlovsdag og juleaftensdag

Stk. 1

Til ansatte, der efter ordre eller efter godkendt turliste udfører tjeneste på

1. lørdage efter kl. 14 [O.21](1. april 2022: lørdage efter kl. 13)[O.21]

2. søn- og helligdage kl. 00-24

3. grundlovsdag efter kl. 12

4. juleaftensdag efter kl. 14,

ydes pr. time 40,22 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt ½ time (weekend- og hellig- dagstillæg)

Stk. 2

Hvis den ansatte arbejder på lørdage før kl. 14 som led i turlisten, hvoraf mindst halv- delen udføres efter kl. 14, ydes weekendtillæg/lørdagstillæg for hele tjenesten.

Stk. 3

Hvis den ansatte arbejder mandage eller hverdage efter søgnehelligdage inden kl. 06 som led i turlisten, der påbegyndes søndag mv. kl. 24 eller tidligere, ydes der weekend- tillæg/mandagstillæg for hele den del af tjenesten, der ligger inden kl. 06.

Stk. 4

For rådighedstjeneste i hjemmet ydes ingen godtgørelse.

Stk. 5

For det kørende personale beregnes godtgørelserne fra tidspunktet for tjenestens tiltræ- delse på hjemstedet til tidspunktet for tjenestens fratrædelse på hjemstedet. Opgørelse af timerne foretages for den enkelte tjenestetur.

Under udstationering ydes godtgørelsen for den tid, der medregnes som arbejdstid. I øvrigt betragtes udstationeringsstedet i henseende til beregning af godtgørelsen som hjemstedet.

§ 13. Hviletid og fridøgn

Stk. 1

Hviletiden mellem to døgns hovedarbejder udgør mindst 11 timer. Hviletiden kan dog undtagelsesvis af hensyn til omskiftning i tjenesten, fx i forbindelse med fridagstildeling, nedsættes til 8 timer. Sådan forkortet hviletid kan bringes i anvendelse én gang om ugen og vil ikke kunne anvendes i direkte tilslutning til tjenester, der påbegyndes og/eller af- sluttes i tidsrummet efter kl. 23.00 og før kl. 05.00.

Stk. 2

Bestemmelserne indeholder i et vist omfang afvigelser fra arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn. Aftale om sådan fravigelse er hjemlet i beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af den 23. maj 2002 om hviletid og fridøgn § 19 ff.

Togpersonalets rådighedstjeneste i hjemmet begynder, hvis anden underretning ikke fo- religger, først 11 timer efter den foregående tjenesteturs ophør. Rådighedstjenesten en- der, så snart den ansatte er underrettet om ny tur eller har modtaget meddelelse om, at han i et nærmere opgivet tidsrum fritages for pligten til at opholde sig hjemme.

§ 14. Kompensation for ændring af tjeneste

Stk. 1

Ændres en tjeneste med færre end 72 timer før tjenestens begyndelse kompenseres med 50% tillæg for de timer, der falder på andre tidspunkter end den hidtidige tjeneste.

Ekstra timer ud over den i turen fastsatte ydes som overtid ud over norm pr. dag ved varsel under 72 timer.

Stk. 2

Ændres en tjeneste med mere end 72 timer, kan evt. mertid kompenseres ved reduktion af timer på en anden vagt i den pågældende måned.

§ 15. Kompensation til kørelærere i forbindelse med forberedelses- og af- slutningstjeneste

Ved forberedelses- og/eller afslutningstjeneste ydes en kompensation på 15 minutter for forberedelse og 15 minutter ved afslutningstjeneste.

Kompensation gives kun til lokomotivførerkørelærere, som har elev med til indøvelses- kørsel på lokomotiver/motorvogne, og kun i de tilfælde hvor det fremgår af tjenesteli- sterne, at der skal foretages forberedelses- og afslutningstjeneste på trækkraftenheder.

Hvis eleven er rekrutteret fra håndværkergruppen på banens værksted, og at man der- ved må formode, at vedkommende er i besiddelse af et forudgående kendskab til forbe- redelses- og afslutningstjeneste på lokomotiverne/motorvognene, kan den pågældende lokomotivførerkørelærer ikke få kompensation i forbindelse med forberedelses- og af- slutningstjeneste.

Optjent kompensation opspares til frihed, som tildeles af tjenestefordeleren. Ydes der kompensation, har denne ikke indflydelse på turens tjenestetid (dagsnorm).

§ 16. Ikrafttræden og opsigelse

Stk. 1

Aftalen gælder fra 1. april 2021.

Stk. 2

Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2024. Opsigelsen skal ske skriftligt. Hver af parterne kan opsige aftalen selvstændigt.

København, den 11. marts 2022 For

Xxxxxxx Xxxxxxx

Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx

For

Dansk Jernbaneforbund Xxxxxx Xxxxxxxx

Bilag 1 - Supplerende arbejdstidsregler for lokomotivførere beskæftiget med togfremføring

Protokollatet gælder kun for de dage, hvor lokomotivføreren er beskæftiget med tog- fremføring.

Højeste arbejdstid

Arbejdstiden er fastsat i den bekendtgjorte tjenesteliste for lokomotivførere, der kører i fast aftalt tur.

Arbejde herudover er overarbejde.

Daglig arbejdstid

Den enkelte tjenestes varighed beregnes med mindst 6 timer.

Som personlig tid og spadseretid beregnes 12 minutter ved tjenestens start. Til tjenestens afslutning beregnes normalt 10 minutter.

Teknisk tid, herunder førerrumsskifte, aftales lokalt under hensyntagen til de pålagte opgaver og disses varighed.

Hvor spadseretid udgør over 4 minutter, aftales yderligere tid lokalt. UA-tid kan indregnes i de faste ture.

Tilfældig forlængelse af den ordinære tjeneste (forsinkelser) betragtes som overarbejde, hvis disse udgør mere end 5 minutter pr. tjeneste.

Ordinær tjeneste

Ved ordinær tjeneste forstås:

1. For lokomotivførere i fast tur: De i turen gældende tjenester.

2. For lokomotivførere i reserven: Den forud tilrettelagte tjeneste den enkelte dag.

Hvis den ordinære tjeneste forlænges ud over de nævnte 5 minutter, opgøres overarbej- det på den enkelte dag og skrives på månedsopgørelsen. Overarbejde afrundes til nær- meste ½ time.

I de tilfælde hvor der beregnes overtid, skal dette fremgå af tograpport eller lignende. Den samlede tjenestetid er summen af de ordinære tjenester i måneden.

Lokomotivførere i reserven skal hver måned opgøre den samlede tjenestetid i forhold til den beregnede højeste arbejdstid.

Lokomotivførere i fast tur foretager ikke opgørelse.

Den højeste arbejdstid er antallet af arbejdsdag * 7,4 time (dagsnorm).

Hvis den samlede arbejdstid overskrider højeste arbejdstid, beregnes overarbejde i den aktuelle måned som forskellen oprundet til nærmeste ½ time.

Opgjort overarbejde som følge af den ordinære tjeneste på den enkelte dag holdes uden for denne beregning.

Alt overarbejde beregnes med et tillæg på 50%.

Ved forsinkelser i forbindelse med fremføring af tog er hovedreglen, at lokomotivføre- ren fører sit tog hjem til eget depot under hensyntagen til sikkerhedsmæssige forhold.

Hviletid og maksimumtjeneste

Det skal iagttages, at hviletiden på egen station mellem to tjenester udgør mindst 11 ti- mer.

Togforsinkelser har ingen indflydelse på den planlagte overgang mellem tjenester.

Tjenesten i eller ved fremførelse af tog må ikke vare over 9½ timer inkl. forberedelse og afslutningstjeneste. Hvis den del af tjenesten falder mellem kl. 01.30 og kl. 05.00, må tjenesten ikke vare over 8 timer.

Der må pr. måned højest tilrettelægges med 9 tjenester, heraf 2 på hinanden følgende, mellem kl. 01.30 og kl. 05.00.

Der må ikke tilrettelægges med over 50 nattimer (22-06) i den enkelte måned.

Fridage

Af de 52 årlige fridage skal mindst 26 tildeles som weekend-frihed. Definitionen på en weekend- frihed er en dobbelt fridag, hvori indgår en lørdag eller en søn- og helligdag.

Reservepersonalet skal tildeles mindst 6 dobbelte fridag i det enkelte kvartal. Mindst 5 af disse skal være weekend-friheder.

Der må højst planlægges 7 arbejdsdage mellem 2 fridage.

Pauser

Der må maksimalt udføres 5 timers tjeneste uden pause.

Ved pauser forstås én stor pause på mindst 30 minutter eller op til 3 pauser, hvoraf én af pauserne skal være på mindst 20 minutter. Denne pause kan ikke placeres i starten el- ler slutningen af en tjeneste. Ved flere pauser skal disse tilsammen udgøre 45 minutter.

Pause i tjenester på op til 6 timer skal være minimum 30 minutter, som dog kan deles i 2 pauser.

Udelte pauser kan ikke placeres i starten eller slutningen af en tjeneste. Afvigelser fra ovennævnte bestemmelser kan kun ske ved lokal aftale.

Bemærkning

Placeringen af pauser skal sikre, at formålet med pausen tilgodeses, jf. Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (04.81).

En pause kan beregnes fra togets planmæssige ankomst til togets planmæssige afgang. Der kan ikke planlægges arbejde i planlagte pauser.

Under pauser har lokomotivføreren fortsat ansvaret for trækkraften, hvis denne forla- des, og der ikke har fundet afløsning sted.

På stedet, hvor der holdes pauser, skal der være adgang til spisefaciliteter, toilet og håndvask.

Rådighedstjeneste

Rådighedstjeneste på tjenestestedet medregnes fuldt ud i arbejdstiden. Tjenesterne til- rettelægges efter regler for øvrige tjenester.

Der kan indlægges rådighedstjeneste i hjemmet, der dækker hele tjenestedøgnet. Sådanne rådighedstjenester beregnes med dagsnormen (7,4 time).

Tilkaldes rådighedsvagten til tjeneste, beregnes tjenesten med 1/3 af rådighedstiden plus tjenesteturens tid. Xxxxxxxx tjenesten sig efter kl. 16.30, beregnes der overtid for ti- den efter kl. 16.30.

Beregnet overtid kan udbetales.

Varsles rådighedsvagten tjeneste inden sidste tjeneste før rådighedsdagen, beregnes kun den effektive tjeneste.

Protokollat 2 - Aftaler om nedgang i kontantløn ved indgåelse af lokale af- taler om personalegoder

Parterne er enige om, at der mellem kommunen og (lokale) repræsentanter for den for- handlingsberettigede organisation kan indgås aftale om, at kommunen og den ansatte kan indgå aftale om nedgang i kontantløn for at modtage personalegoder.

Aftalen kan angå såvel nedgang i de centralt aftalte løndele som nedgang i de lokalt af- talte løndele.

Lønafledte ydelser (som fx pension og feriegodtgørelse) beregnes på grundlag af brutto- lønnen, dvs. den enkeltes aflønning forud for det løntræk, der finder sted som følge af aftalen mellem kommunen og den ansatte.

Parterne er enige om, at hidtidig kommunal praksis vedrørende tiltag om trivsel og sundhed mv. (Aftale om trivsel og sundhed) samt uddannelse og kompetenceudvikling ikke påvirkes af aftalen, ligesom aftalen ikke ændrer arbejdsgivers praksis for at stille de arbejdsredskaber, der er nødvendige for arbejdets udførelse til rådighed for medarbej- deren. Krav om indgåelse af individuelle aftaler om nedgang i kontantløn kan ikke gøres til en forudsætning for ansættelsen.

Bemærkning:

Efter beslutning i Kommunernes Lønningsnævn kan den enkelte kommune indgå aftaler om nedgang i kontantløn for personalegoder efter følgende ret- ningslinjer og i det nævnte omfang:

1. Aftalerne må kun vedrøre skattebegunstigede personalegoder og skal være overensstemmende med skattelovgivningen.

2. Kommunen skal som arbejdsgiver have en saglig interesse i ydelsen af det personalegode, der er genstand for aftalen.

3. Adgangen er begrænset til at omfatte følgende kategorier af personalego- der:

a) Multimedier

Ordninger der har en arbejdsmæssig relevans med henblik på at fremme effektiviteten og fleksibiliteten i opgaveløsningen, herunder at understøtte dialogen og kommunikationen mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.

(fx datakommunikation, bredbånd, telefon, mobiltelefon).

b) Sundhedsordninger

Ordninger der tilbydes som led i en generel personalepolitik og har til formål at fremme en forebyggende og helbredende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø med henblik på at opnå effekter som fx øget trivsel på arbejdspladsen og nedbringelse af syge- fraværet.

(fx massage, fysioterapi, kiropraktor, rygestopkurser, kostvejledning, psykologhjælp, helbredsvurdering, zoneterapi).

Specifikt vedr. sundhedsordninger kan der ikke etableres ordninger for medarbejdere, omfattet af kommunale overenskomster, i form af nedgang i kontantløn, hvor den konkrete ordning betyder, at disse medarbejdere får en fortrinsadgang til offentlige ydelser eller tilsva- rende ydelser udbudt af private udbydere. Dette betyder, at almindeli- ge regler om visitation skal følges.

c) Befordring

Ordninger der har til formål at understøtte rekruttering og fastholdel- se af medarbejdere, hvor arbejdspladsens geografiske placering og/eller medarbejderes bopælsstatus vil kunne virke hæmmende her- for.

(fx parkeringsplads/-kort, offentlig transport (bus, tog, fly), brobizz/ færge-abonnement).

d) Øvrige

Ordninger der understøtter medarbejdernes mulighed for konkret og/eller mere generelt at kunne varetage sit arbejde.

(fx aviser/tidsskrifter, uddannelser, coaching - hvis erhvervsmæssigt relevant).

Protokollatet kan opsiges skriftligt af hver af parterne med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Lokale og individuelle aftaler efter dette protokollat fortsætter efter proto- kollatets opsigelse uændret, til de bortfalder eller opsiges i henhold til bestemmelsen herom i de lokale og/eller individuelle aftaler, idet parterne forudsætter, at sådanne afta- ler indeholder en bestemmelse om opsigelse.

Bemærkning:

Organisationen har tilkendegivet, at protokollatet er indgået på grundlag af Kommunernes Lønningsnævns beslutning om, hvad der er adgang til at indgå aftale om jf. pkt. 3 a-d i ovenstående bemærkning. KL har tilkendegivet, at or- ganisationen orienteres om evt. ændringer heri, således at organisationen gives mulighed for at opsige protokollatet jf. protokollatets opsigelsesbestemmelse. Opsiges protokollatet, kan der ikke i opsigelsesperioden indgås nye lokale eller individuelle aftaler om emner ud over det i pkt. 3 a-d nævnte.

København, den 11. marts 2022 For

Xxxxxxx Xxxxxxx

Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx

For

Dansk Jernbaneforbund Xxxxxx Xxxxxxxx

Bilag A - Vejledende bilag om Aftaler i Protokollat om generelle ansættel- sesvilkår (04.00)

Nedenstående numre i parentes henviser til KL’s overenskomstnr.

Nr.	Aftale og nr.	Omfatter må- nedslønne- de?	Omfatter elever?
1	Ansættelsesbreve (04.11)	Ja	Ja
2	Lønninger (04.30)	Ja	Ja
3	Løngaranti for ansatte omfattet af opgave- og struk- turreformen (04.32) og Løngaranti for ansatte i job- centre (04.33)	Ja	Ja
4	Beskæftigelsesanciennitet (04.40)	Ja	Nej
5	Midlertidig tjeneste i højere stilling (funktion) (04.51)	Ja	Nej
6	Lønberegning/lønfradrag (04.38)	Ja	Ja
7	Åremålsansættelse (04.50)	Ja	Nej
8	Supplerende pension (23.10)	Nej	Nej
9	Opsamlingsordningen (26.01)	Nej	Nej
10	Gruppeliv (23.11)	Ja	Ja
11	Tilrettelæggelse af arbejdstid (04.81)	Ja	Ja
12	Decentrale arbejdstidsaftaler (04.82)	Ja	Ja
13	Deltidsarbejde (04.83)	Ja	Nej
14	Deltidsansattes adgang til højere tjenestetid (04.85)	Ja	Nej
15	Tidsbegrænset ansættelse (04.84)	Ja	Nej
16	Merarbejde for tjenestemænd uden højeste tjene- stetid (21.52)	Ja	Nej
17	Konvertering af ulempetillæg (04.86)	Ja	Ja
18	Tele- og hjemmearbejde (04.87)	Ja	Ja
19	Ferie (05.12)	Ja	Ja
20	6.ferieuge mm. (05.11)	Ja	Ja
21	Barsel mv. (05.13) og barselsudligning (05.14)	Ja	Ja
22	Tjenestefrihed uden løn (05.15)	Ja	Ja
23	Seniorpolitik (05.21)1	Ja	Ja2
24	Integrations- og oplæringsstillinger (05.25)	Ja	Nej
25	Befordringsgodtgørelse og rejseforsikring (05.71)	Ja	Ja
26	Kompetenceudvikling (05.31)	Ja	Nej
27	Socialt kapitel (05.41)	Ja	Nej
28	Virksomhedsoverenskomster (05.51)	Ja	Ja
29	Retstvistaftalen (05.61)	Ja	Ja
30	Aftale om kontrolforanstaltninger (05.65)	Ja	Ja
31	SU og tillidsrepræsentanter (05.80)	Ja	Ja
32	MED og tillidsrepræsentanter (05.86)	Ja	Ja
33	Aftale om trivsel og sundhed (05.35)	Xx	Xx
34	Statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger (04.39)	Ja	Ja

1 Kun omfattet af bestemmelser om seniordage

Bilag B - Aftale mellem lokalbanerne og Dansk Jernbaneforbund om re- kruttering af lokomotivførere til lokalbanerne jfr. Protokollat af 20. novem- ber 2008 mellem KL og Dansk Jernbaneforbund § 5 stk. 1

Parterne er enige om, at lokomotivførers faglige niveau er en faglært uddannelse med en tillægsuddannelse som lokomotivfører.

Parterne er enige om, at ansøgere skal:

• Være fyldt 21 år,

• Have gennemgået folkeskolens 9/10 årige grundskole med afgangsbevis for et fremmedsprog (engelsk eller tysk),

• Have dokumentation for en af metalindustriens eller el-fagets grunduddannelse med mindst 3½ års uddannelsestid. Bilag 1 opremser fag og uddannelser der d.d. opfylder dette krav.

Parterne er enige om, at der nedsættes et paritetisk rekrutteringsudvalg på 4 personer, der mindst 2 gange årligt, eller efter behov drøfter ansøgninger, der ikke opfylder oven- stående betingelser, med henblik på, om der kan gives merit fra beslægtede uddannelser.

Parterne er enige om, at tillidsmanden inddrages ved ansættelsessamtaler for lokomotiv- førerstillinger.

Parterne er enige om, at denne aftale indskrives i overenskomsten fra 1. april 2011.

Bilag 1 til aftale om rekruttering af lokomotivførere

Følgende uddannelser, der dokumenteres ved et svendebrev, kan d.d. ansættes som lo- komotivfører under uddannelse:

Karrosserismed 4 år

Industritekniker (maskin eller plast) 4 år Værktøjsmager 4 år

Finmekaniker 4 år

Klejnsmed 4 år

Smed (rustfast, plade og konstruktions, aluminiums, bygnins- og landbrugs)

VVS energitekniker	4 år
Skibsmontør	4 år
Skibsbygger	4 år
Beslagsmed	4 år
Automekaniker/-elektromekaniker	4 år
Lastvognsmekaniker	4 år
Entreprenørmaskinmekaniker	4 år
Landbrugsmaskinmekaniker	4 år
Automatikfagtekniker	4 år
Motorcykelmekaniker	4 år
Elektriker	4 år

Andre godkendte uddannelser der giver adgang til optagelsesprøve som lokomotivfører: Maskinmester

Pilot med uddannelse og licens til kommerciel flytransport HTX eksamen

Document Metadata

Table of Contents

Overenskomst for bane-, lokomotiv-, stations- og togpersonale ved lokalbanerne

Document Metadata