Bestyrelsen og direktionen for TrustBuddy AB
Bestyrelsen og direktionen for TrustBuddy AB
Xxxxxxxxxxx 00
SE 111 60 Stockholm Sverige
cc. [UDELADT] og advokat [UDELADT]
Afgørelse om TrustBuddy AB’s virksomhed i Danmark
Afgørelse og klagevejledning
Finanstilsynet finder, at TrustBuddy AB (herefter ”TrustBuddy”) i Danmark udøver virksomhed, som består i fra offentligheden at modtage indlån, der skal tilbagebetales samt i at yde lån for egen regning. I henhold til § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed kræver udøvelsen af sådan virksomhed tilladelse som pengeinstitut, og i medfør at § 7, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed har pengeinstitutter m.fl. eneret til at modtage indlån og eneret til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtagere af indlån.
Finanstilsynet vurderer dermed, at TrustBuddy overtræder § 7, stk. 1, 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet påbyder derfor TrustBuddy snarest muligt og senest inden den 23. august 2014 at bringe TrustBuddys virksomhed i overensstemmelse med reglerne.
Afgørelsen har været forelagt Det Finansielle Råd.
Finanstilsynets afgørelse kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget jf. § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, indbringes for Erhvervsanke- nævnet pr. e-mail til adressen xxx@xxxx.xx eller pr. post til Dahlerups Pak- hus, Langelinie Allé 17, Postboks 2000, 2100 København Ø, tlf. 00 00 00 00, jf. § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 7 i bekendtgørelse om Erhvervsministeriets Erhvervsanke- nævn, at det er forbundet med et gebyr på 4.000 kr. at klage til Erhvervsan- kenævnet. Efter § 15, stk. 4, i nævnte bekendtgørelse, kan nævnet eller formanden på dets vegne træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebe- taling af det indbetalte gebyr, hvis der gives klageren helt eller delvist med- hold. Gebyret tilbagebetales, hvis klagen afvises.
Det retlige grundlag
Det følger af § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at virksomheder, der udøver virksomhed, som består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales samt i at yde lån for egen regning, dog
23. juni 2014 Ref. MAE X.xx. 521-0031
FINANSTILSYNET
Xxxxxxxxx 000
2100 København Ø
Tlf. 00 00 00 00
Fax 00 00 00 00
CVR-nr. 10 59 81 84
xxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET
ikke på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer, jf. § 8, stk. 3, skal have tilladelse som pengeinstitut.
Det fremgår endvidere af § 7, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at pen- geinstitutter, staten, Danmarks Nationalbank, udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, udstedere af elek- troniske penge samt sparevirksomheder har eneret til fra offentligheden at modtage indlån og andre midler, der skal tilbagebetales.
Pengeinstitutter, staten og udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betin- gelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31 i lov om finansiel virksomhed, har eneret til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtagere af indlån, jf. § 7, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
§ 7 i lov om finansiel virksomhed gennemfører (sammen med bl.a. § 5, stk. 1, nr. 2, og § 8 i lov om finansiel virksomhed) artikel 3, stk. 1, nr. 1, artikel 8,
stk. 1, og artikel 9, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter benævnt ”CRD IV”). Den virksomhed, der udløser kravet om en pengeinstituttilladelse, jf. § 7, stk. 1, i lov om fi- nansiel virksomhed, svarer til definitionen af et kreditinstitut i CRD IV.
Det fremgår således af artikel 3, stk. 1, nr. 1, i CRD IV, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (herefter benævnt ”CRR”), at et kreditinstitut i direktivets forstand forstås som:
”en virksomhed, hvis aktivitet består i fra offentligheden at tage imod indskud eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning”.
Det fremgår af artikel 8, stk. 1, i CRD IV, at medlemsstaterne skal stille krav om, at kreditinstitutter er meddelt tilladelse, før de påbegynder deres virk- somhed.
Af artikel 9, stk. 1, i CRD IV fremgår det endvidere, at medlemsstaterne skal forbyde personer eller virksomheder, som ikke er kreditinstitutter, erhvervs- mæssigt at tage imod indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden.
Punkt 14 i præamblen til CRD IV har følgende ordlyd:
”(14) Foranstaltningerne bør derfor være så brede som muligt og omfatte samtlige institutter, hvis virksomhed består i fra offentlighe- den at modtage midler, der skal tilbagebetales, enten i form af ind-
skud eller på anden måde, f.eks. løbende udstedelse af obligationer og andre lignende værdipapirer, samt i at yde lån for egen regning.”
Det følger af § 1, stk. 2, i kreditaftaleloven, at loven gælder for kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen er indgået eller formidlet for kreditgiveren af en erhvervsdrivende.
Før en forbruger bindes af en kreditaftale skal en kreditformidler i medfør af
§ 7 a, stk. 2, litra b, i kreditaftaleloven bl.a. oplyse forbrugeren om navn og fysisk adresse på kreditgiveren og i givet fald navn og fysisk adresse på den involverede kreditformidler.
Endvidere fremgår det af § 8, stk. 2, nr. 2, i kreditaftaleloven, at navn og fysisk adresse på aftaleparterne og i givet fald på den involverede kredit- formidler skal fremgå af en kreditaftale.
Høring
Ved brev af 20. maj 2014 modtog TrustBuddy udkast til afgørelse m.v. og TrustBuddy afgav ved brev af 2. juni 2014 bemærkninger til høringsmateria- let (herefter ”Høringssvar”). TrustBuddys væsentligste bemærkninger er kommenteret i selvstændige afsnit under ”Baggrund (sagsfremstilling)” og ”Begrundelse og vurdering” og afgørelsen er tilrettet i relevant omfang.
TrustBuddys Høringssvar har i øvrigt givet anledning til visse mindre tilpas- ninger af afgørelsen, herunder vedrørende forhold, hvor TrustBuddys be- mærkninger imødekommes.
Baggrund (sagsfremstilling)
Indledning – parter m.v.
TrustBuddy blev oprettet i 2009 og er et børsnoteret selskab i Sverige. TrustBuddy henvender sig til personer og selskaber i Danmark via bl.a. hjemmesiden xxxxx://xxxxxxxxxx.xxx/xx/ (herefter ”TrustBuddys Hjemme- side”). På TrustBuddys Hjemmeside kan personer og selskaber oprette en profil med henblik på anvendelse af de services, som TrustBuddy tilbyder. Oprettede profiler betegnes af TrustBuddy som kontoer (herefter ”Konto- er”), og enhver, som TrustBuddy godkender til at have en konto, betegnes som medlem (herefter ”Medlem”).
På TrustBuddys Hjemmeside anføres, at TrustBuddy er Nordens største P2P (person til person) aktør for långivning mellem privatpersoner.
Personer og selskaber i Danmark kan indbetale midler til TrustBuddy med henblik på udlån (herefter ”Långivere”). Xxxxxx, der indbetales til TrustBud-
dy af Långivere, indsættes på en konto i et dansk pengeinstitut (herefter
”Klientkonto”).
På møde af 3. maj 2013 mellem Finanstilsynet og TrustBuddy meddelte TrustBuddy, at Klientkontoen står i TrustBuddys navn, og TrustBuddy har fuld rådighed over midlerne på Klientkontoen. TrustBuddy meddelte endvi- dere, at der er en Klientkonto for hvert marked/land, som TrustBuddy udø- ver virksomhed i.
Medlemmer, der ønsker at låne penge (herefter ”Låntagere”), kan indgive låneansøgning via deres Konto på TrustBuddys Hjemmeside.
Ved at indskyde midler accepterer Långivere TrustBuddys til enhver tid gældende generelle vilkår og betingelse, jf. punkt 6.1.1 i TrustBuddys Gene- relle Betingelser og Vilkår af 6. marts 2014 (herefter ”GBV”). GBV er ved- lagt som bilag 1. Tilsvarende accepterer Låntagere ved indgivelse af låne- ansøgning samtlige punkter i GBV, jf. punkt 7.1.1 i GBV.
Låntagere kan anmode om lån af et beløb deleligt med DKK 500, dog mini- mum DKK 500 og maksimum 5.000, jf. punkt 7.2.1 i GBV.
Følgende fremgår af siden Sådan fungerer det for udlånere på TrustBuddys Hjemmeside (under overskriften Långiveres forpligtelser):
”En konto hos TrustBuddy skal betragtes som en opsparingskonto, men med en mere favorabel forrentning. Som på en almindelig op- sparingskonto, kan långiver ikke påvirke låntagers rente, eller hvem der låner pengene. Al administration og overvågning varetages af TrustBuddy. Långivere hos TrustBuddy skal derfor ikke bruge res- sourcer på sine indskud for, at få et godt afkast.”
En udskrift af 20. maj 2014 af Sådan fungerer det for udlånere er vedlagt som bilag 2.
Endvidere fremgår følgende af siden Om TrustBuddy på TrustBuddys Hjemmeside:
”TrustBuddy er den virksomhed, der gør det muligt at tilbyde en tje- neste for indlån og udlån af penge præcis som hos en bank. Bare uden at være det.
Vi har skabt et system, hvor du som privatperson har muligheden for at deltage i næste generations banksystem - den sociale bank. Eller som vi kalder det, Buddy-banken, hvor privatpersoner hjælper privatpersoner.”
En udskrift af 20. maj 2014 af Om TrustBuddy fra TrustBuddys Hjemmeside er vedlagt som bilag 3.
Via TrustBuddys Hjemmeside leverer TrustBuddy sine services i bl.a. Dan- mark, Norge, Sverige, Finland. Spanien og Polen. Finansinspektionen i Sve- rige har karakteriseret den virksomhed, som TrustBuddy udøver som låne- formidling. I Sverige er TrustBuddy derfor registreret af Finansinspektionen som finansielt institut, hvilket betyder, at TrustBuddy har tilladelse til at drive finansieringsvirksomhed, samt at TrustBuddy er registreret men ikke under tilsyn af Finansinspektionen. I Danmark er finansieringsvirksomheder ikke reguleret som finansielle institutter, men der kan være krav om, at finansie- ringsinstitutter registrerer sig i henhold til reglerne om hvidvaskning og ter- rorfinansiering.
I Norge skal alle virksomheder, der modtager og formidler xxxxxx xxxxxx, have tilladelse, og i forhold til kravet om kreditinstituttilladelse sondrer man ikke mellem udlån og låneformidling. Finanstilsynet i Norge har på den bag- grund forbudt TrustBuddys markedsføring i Norge, begrundet i at TrustBud- dys virksomhed kræver banktilladelse i Norge.
Finanstilsynet blev i december 2012 gjort opmærksom på, at TrustBuddy udøvede virksomhed i Danmark. Finanstilsynet har siden da vurderet Trust- Buddys virksomhed i forhold til den finansielle regulering, herunder i forhold til den stadig stigende mængde af andre virksomhedsformer, der tilbyder alternative finansieringsformer.
Finanstilsynet har i forbindelse med vurderingen været i kontakt med Trust- Buddy og TrustBuddys advokat og har bl.a., som nævnt ovenfor, afholdt møde den 3. maj 2013 med TrustBuddy.
TrustBuddy har ansøgt om kreditinstituttilladelse i Sverige. I henhold til Fi- nanstilsynets oplysninger har Finansinspektionen i Sverige endnu ikke truf- fet afgørelse vedrørende denne ansøgning. Ansøgningen er i henhold til Finanstilsynets oplysninger begrundet i, at TrustBuddy ønsker at gå i gang med nye og tilladelseskrævende aktiviteter.
Låntagers betaling for lån
Såfremt Låntagere betaler et lån tilbage inden 14 dage efter lånets udbeta- ling påføres ingen renter og gebyrer, jf. Vilkår for ansøgning, som findes i bunden af alle sider på TrustBuddys Hjemmeside (se sidste side i bilag 1-4). Lånet er i disse tilfælde dermed gratis for Låntagere og giver ikke Långivere eller TrustBuddy indtægter/rente, jf. Sådan fungerer det for udlånere (bilag 2) under overskriften Renter og forlængelse af lån.
Hvis Låntager ikke har tilbagebetalt et lån inden 14 dage efter udbetaling pålægges en rente, der udgør 12 % af lånets hovedstol, samt et oprettel- sesgebyr. Uanset eventuel(le) forlængelse(r) af et lån er renten 12 % for hele kreditperioden, jf. punkt 6.2.3 i GBV. Oprettelsesgebyrets størrelse beregnes ud fra størrelsen af lånet og udgør 7,4 - 27 % af lånets hovedstol (f.eks. DKK 135 ved lån af DKK 500 og DKK 370 ved lån af DKK 5.000), jf. punkt 7.5.3.a i GBV og siden Satser og gebyrer på TrustBuddys Hjemme- side.
En udskrift af 20. maj 2014 af Satser og gebyrer fra TrustBuddys Hjemme- side er vedlagt som bilag 4.
Af oversigten over Satser og gebyrer fremgår, at den nominelle rente for 1 mdr. lån udgør 19,4 - 39 % (afhængig af lånets størrelse). Det ses endvi- dere af oversigten, at ÅOP for 1 mdr. lån udgør 739,56 - 5.102,09 %. For lån af 1 mdr. varighed udgør oprettelsesgebyret, som er TrustBuddys andel af indtægterne på udlån, 38 - 69 % af Låntagers betalinger.1
Mod betaling af et forlængelsesgebyr som udgør 9,4 - 19 % af det lånte beløb (afhængig af lånets størrelse) kan Låntager forlænge kreditløbetiden for lånet med 30 dage ad gangen. Forlængelse kan foretages op til fem gange, således at lånets kredittid kan blive i alt op til 180 dage (mod oprin- deligt 30 dage), jf. punkt 7.2.3 i GBV. Forlængelsesgebyrer betales til TrustBuddy, og Långiver opnår således ikke yderligere indtjening ved at Låntager forlænger kredittiden. Det fremgår af oversigten i Satser og geby- rer (bilag 4), at den effektive rente for lån og fornyelse i 1 år udgør 122,8 - 248 %. Ud fra de oplyste tal kan man beregne TrustBuddys andel (oprettelses- og forlængelsesgebyrer) af Låntageres betalinger til at udgøre 90 - 95 % og Långivers andel (renten) til at udgøre 5 - 10 %.2
I tillæg til ovenstående vil TrustBuddy kunne have indtjening ved gebyrer for ikke-bevilget forlængelse (dvs. ved Låntagers manglende indfrielse af lån til forfaldsdatoen), jf. punkt 7.5.3.c i GBV. Gebyret for ikke-bevilget forlængel- se udgør 18,8 - 113 % af lånebeløbet.3
1 For et lån stort DKK 500 er oprettelsesgebyret DKK 135 og renten DKK 60 og for et lån stort DKK
5.000 er oprettelsesgebyret DKK 370 og renten DKK 600. Renter og gebyrer for de øvrige lånebe- løb kan ses i Satser og gebyrer (bilag 4).
2 For lån på DKK 500 er omkostningerne i alt DKK 1.240 for lån i 1 år, hvoraf oprettelses- og for- længelsesgebyrer udgør DKK 1.180 og renten DKK 60. For lån på DKK 5.000 er omkostningerne i alt DKK 6.140, hvor oprettelses- og forlængelsesgebyrer udgør DKK 5.540 og renten DKK 600. Se i øvrigt Satser og gebyrer (bilag 4).
3 Gebyret udgør DKK 565 for lånebeløb på DKK 500, og for et lån på DKK 5.000 udgør gebyret DKK 940. Se i øvrigt Satser og gebyrer (bilag 4).
TrustBuddy anfører i Sådan fungerer det for udlånere (bilag 2), at Långivere skal forvente et gennemsnitligt årligt afkast på 12 % af den indskudte kapi- tal, hvilket svarer til, at TrustBuddy forventer at være i stand til at cirkulerer de indskudte midler en gang om året uden for de(n) gratis 14-dages perio- de(r).
Långivers indskud, tilbagebetaling af lån m.v., herunder hæftelse
Hvert udlån fordeles mellem flere Långivere med henblik på at sprede og mindske tabsrisikoen ved Låntagers misligholdelse, jf. Sådan fungerer det for udlånere (bilag 2). Som udgangspunkt udgør hver Långivers andelen af et lån DKK 100. Andelen kan dog være både større eller mindre.
Det fremgår af punkt 6.1.2 i GBV, at Långiveres indskud udregnes som en andel af det fulde tilgodehavende på Klientkontoen i forhold til de resterende Långiveres andel heraf.
Det fremgår videre af punkt 7.3.2 i GBV, at Låntagere skal tilbagebetale lån inklusive pålagte gebyrer og renter til en af TrustBuddy angivet konto, hvor- efter TrustBuddy forestår afregning med Långiveren. Dette kan læses så- dan, at TrustBuddy vil kunne angive kontoen i hvert enkelt tilfælde. Det fremgår dog samtidig af punkt 6.2.4 i GBV, at alle betalinger fra Låntagere på lån skal foretages til den af TrustBuddy oplyste Klientkonto, og at indbe- talingerne med fradrag af gebyrer tilhørende TrustBuddy (jf. punkt 7.5 i GBV) overføres til Långivers Konto, når betalinger registreres på TrustBud- dys konto. I henhold til det på mødet af 3. maj 2013 oplyste, om at alle Lån- giveres midler står på Klientkontoen, antages det, at ”overførelsen” af mid- lerne til Långivers Konto alene sker rent regnskabstek- nisk/posteringsmæssigt. Hvis Låntager ikke tilbagebetaler det fulde skyldige beløb, vil der ske en fordeling, efter fradrag af gebyrer tilhørende TrustBud- dy, blandt Långiverne i forhold til Långivernes andel af lånet, jf. punkt 6.2.4 i GBV.
Långivere har som udgangspunkt til enhver tid ret til at få op til 90 % af et- hvert beløb, der står til kredit på Långiverens konto, overført til Långiverens bankkonto, dog med forbehold for, at der er dækning herfor på Klientkonto- en, jf. punkt 6.4.1 i GBV. At der skal være dækning på Klientkontoen bety- der, at Långiver alene kan udtrække indbetalte midler, (i) som aldrig har været udlånt (ii) som Långivere har tilbagebetalt eller (iii) som andre Långi- vere har indbetalt. Trustbuddy forbeholder sig dog endvidere retten til ikke at udbetale beløb til Långiveren, såfremt disse er bundet i en eller flere lå- neaftaler, jf. punkt 6.4.3 i GBV. Såfremt dette er tilfældet vil beløbet løbende blive afregnet til Långiverens bankkonto, inklusive akkumulerede renter, med fradrag af kredittab samt gebyrer tilhørende Trustbuddy, når lånene tilbagebetales. Såfremt Trustbuddy accepterer udtrækning af beløb, der er bundet i en låneaftale med Låntagere, til Långiverens bankkonto, frafalder
Långiveren sig retten til de, på tidspunktet for udtrækningen, akkumulerede renter, jf. punkt 6.4.3 i GBV.
De resterende 10 % kan kun bringes til udtrækning til Långivers bankkonto, når og hvis Låntagerne indbetaler alle krav i henhold til de hertil tilknyttede lån til Trustbuddy.
TrustBuddy har ret til at genudlåne midler, der er blevet indsat på Långivers Konto efter hel eller delvis betaling fra Låntagere. Som det fremgår af bilag 5, genudlånes beløb ofte umiddelbart efter, at de er tilbagebetalt.
Aftaleforhold - indgåelse, administration m.v. af låneaftaler samt krav ved ophør af aftaleforholdet
Både Långiver og Låntager indgår aftale med TrustBuddy i forbindelse med deres medlemskab af TrustBuddy. I henhold til GBV er TrustBuddy alene formidler af lån, således at TrustBuddy alene agerer fuldmægtig for Långi- vere i forbindelse med indgåelse af aftaler om udlån.
I låneaftaler vil hverken Långiveres eller Låntageres identitet fremgå, jf. punkt 6.2.4 i GBV. TrustBuddy begrunder dette med henvisning til sikker- heds- og praktiske hensyn.
Det følger af punkt 6.1.3 i GBV, at Långivere giver TrustBuddy fuldmagt til at repræsentere Långiveren i alle anliggender, som udspringer af låneaftalen, og som vedrører krav over for Låntagere. Dette omfatter bl.a. fremsættelse af tilbud, accept af tilbud, underskrivelse af alle nødvendige dokumenter, forhandling af alle aftaler med Låntagere, indgåelse af forlig, etc., jf. punkt
6.1.3 i GBV. Långivere accepterer endvidere, at TrustBuddy har ret til at anmode tredjemand om at træffe alle juridiske foranstaltninger, som Långi- ver ellers måtte være berettiget til at træffe i forbindelse med låneaftalerne, hvad enten de udspringer af låneaftalerne, GBV eller gældende ret, jf. punkt
6.1.4 i GBV. Långivere giver tillige TrustBuddy ret til i eget navn – men for Långivers regning og risiko – at indtale og inddrive ethvert krav under eller i sammenhæng med låneaftalerne, jf. punkt 6.1.5, og se i øvrigt punkt 6.1.3-
6.1.6 og 6.3 i GBV.
Långivere giver således TrustBuddy en fuldmagt, der dækker alle beføjelser vedrørende de indskudte midler, og TrustBuddy styrer alt i forhold til udlån, således at det er TrustBuddy alene, der bestemmer, hvem der udlånes til. Långivere giver dermed TrustBuddy alle beføjelser vedrørende midlerne indtil TrustBuddy betaler de indskudte midler tilbage til Långiveren. Fuld- magten, som Långivere giver TrustBuddy, står i GBV, jf. ovenfor, og kan som følge heraf alene tilbagekaldes ved at lukke Kontoen hos TrustBuddy.
Ved lukning af en Långivers konto på TrustBuddys Hjemmeside, enten ved aftale eller ved Långivers misligholdelse, vil forfaldne, ikke-indbetalte krav mod Låntagere blive fratrukket saldoen på Långivers Konto forud for afreg- ning og de af disse krav som måtte blive indbetalt til TrustBuddy herefter, vil Långiveren have opgivet sit krav på, jf. punkt 6.5.1 i GBV.
Långiverne kan på intet tidspunkt rejse krav over for Låntagerne, da Långi- vere i medfør af punkt 6.1.5 i GBV afstår fra at indtale eller inddrive krav under eller i sammenhæng med aftaleforholdet.
TrustBuddys væsentligste bemærkninger i Høringssvaret til baggrund (sagsfremstillingen)
TrustBuddy har i sit Høringssvar anført, at citaterne fra TrustBuddys Hjem- meside, der fremgår på side 4 og 5 fra bilag 2 og 3 bør udgå. Dette sker med henvisning til, at de ikke er relevante for Det Finansielle Råds afgørel- se, da det afgørende er realiteten i TrustBuddys virksomhed, og ikke hvad der er anført på hjemmesiden. Endvidere anføres, at TrustBuddy ikke har haft lejlighed til at overveje om sammenligningerne med en opsparingskonto bør udgå fra TrustBuddys Hjemmeside.
Finanstilsynet er enig i, at der bør lægges vægt på realiteten i TrustBuddys virksomhed, men Finanstilsynet finder dog fortsat, at ovenstående citater er relevante for afgørelsen. Om end angivelser på en hjemmeside ikke i sig selv medfører krav om tilladelse som pengeinstitut, mener Finanstilsynet, at det er relevant som baggrundviden, at det fremgår af afgørelsen, hvordan TrustBuddy fremstiller sig over for Långivere/indskydere.
Efter anmodning fra TrustBuddy i Høringssvaret vedlægges som bilag 5 et anonymiseret skærmprint med illustration af transaktioner vedrørende et indskud stort DKK 5.000 fra en Långiver. Skærmprintet viser ifølge Trust- Xxxxx, at den enkelte Långiver på sin Konto kan se de transaktioner, som dennes indbetalinger er blevet genstand for.
Følgende fremgår af TrustBuddys Høringssvar vedrørende skærmprintet vedlagt som bilag 5:
”Det er væsentligt, at udkastet til afgørelsen klart illustrerer, at den enkelte Långiver på sin elektroniske konto kan se de transaktioner, som dennes indbetalinger er blevet genstand for. [udeladt tekst...] Det bør således fremhæves, at Långiver løbende kan følge med i, hvilke beløb der er udlånt, tilskrevet som rente, afskrevet som tab,
m.v. Kontoen viser ganske vist ikke identiteten af de Låntagere, som disse transaktioner vedrører, men det er afgørende at fremhæ- ve, at hver enkelt bevægelse på Långiverens konto har en konkret Låntager som modpart. [udeladt tekst…] Det er meget væsentligt, at
det i afgørelsen illustreres klart, at Långiverens konto hos TrustBud- dy ikke ligner en almindelig indlånskonto, men at kontoen derimod udgør Långiverens redskab til at følge med i, hvordan TrustBuddy har formidlet de indbetalte beløb til Låntagere og disses afdrag på de etablerede lån – eller konstateret tab på de pågældende udlån. [udeladt tekst…] hvor det fremhæves, at Långiver altså kan konsta- tere, hvilke konkrete beløb som er blevet udlånt til Låntagerne.”
Ud over at det, som anført af TrustBuddy, ikke er muligt at konstatere identi- teten på Låntagere, bemærkes i tilknytning til bilag 5, at det ikke er muligt at konstatere, hvilke lån, der er blevet tilbagebetalt, afskrevet på, betalt rente på, m.v., da alle transaktioner er angivet med en umiddelbart fortløbende nummerering, der ikke gør det muligt, at danne en sammenhæng mellem de enkelte transaktioner. Af bilag 5 fremgår, at der blev indbetalt DKK 5.000 den 6. december 2013 og at dette beløb blev udlånt den 9. december 2013 ad flere omgange. Fra den 9. december 2013 og indtil seneste registrerede transaktion den 28. maj 2014 kan man af bilag 5 se, at der samlet er tilba- gebetalt DKK 1.505,88. De tilbagebetalte beløb er løbende blevet genudlånt
– genudlånet er ofte sket samme dag eller umiddelbart efter, at der er sket tilbagebetaling af tidligere udlån.
Begrundelse og vurdering
Det er Finanstilsynets opfattelse, at vurderingen, af om en virksomhed fal- der ind under § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, er 4-leddet, hvor Finanstilsynet vurderer følgende:
1) Om virksomheden modtager indlån eller andre midler, der skal tilbage- betales, jf. § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
2) Om indlånene eller de andre midler, der skal tilbagebetales, modtages fra offentligheden, jf. § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
3) Om virksomheden yder lån for egen regning, jf. § 7, stk. 1, i lov om fi- nansiel virksomhed.
4) Hvis der er tale om andre midler, der skal tilbagebetales, fra offentlighe- den, om de andre midler eller udlånsvirksomheden da udgør en væsent- lig del af virksomhedens drift, jf. § 7, stk. 3, 3 pkt., i lov om finansiel virk- somhed.
Det er alene i tilfælde af, at samtlige led er opfyldt, at virksomheden er om- fattet af § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og dermed skal have tilla- delse til at drive pengeinstitutvirksomhed.
Ad 1 - Om virksomheden modtager indlån eller andre midler, der skal tilba- gebetales
Bemærkningerne til § 7 i lov om finansiel virksomhed, jf. L 176 af 12. marts 2003 om forslag til lov om finansiel virksomhed (herefter ”L 176”), definerer indlån og andre midler, der skal tilbagebetales, således:
”[…] indskud, hvor indskyderen har krav på at få indskuddet tilbagebe- talt i sin helhed. Dette gælder uanset modtagerens økonomiske stilling.”
Indledningsvist bemærkes, at det i forhold til Finanstilsynet vurdering af, om TrustBuddy modtager indlån ikke er afgørende, hvordan TrustBuddy i mar- kedsføringsmateriale, GBV m.v. benævner sine aktiviteter, parter i aftalerne, etc. Finanstilsynet ser således på realiteten i den virksomhed, der udøves.
Beskyttelsen af indskydere og retfærdig konkurrence mellem virksomheder, der modtager indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler tilsiger en bred forståelse af indlånsbegrebet, jf. således også punkt 14 i præamblen til CRD IV.
Finanstilsynet mener således, at § 7 i lov om finansiel virksomhed – med henblik på at opretholde beskyttelseshensynene som loven varetager – skal fortolkes bredt, herunder i forhold til nye virksomhedsformer, således at loven ikke nemt kan omgås og derved miste sin betydning.
Finanstilsynet vurderer, at indskud foretaget af Långivere til TrustBuddy er, at anse som indskud til TrustBuddy med krav på tilbagebetaling, og ikke som indskud med henblik på formidling af lån. Dette fordi Långivere får et krav på tilbagebetaling af indskuddet over for TrustBuddy og aldrig reelt får et selvstændigt krav mod Låntagerne. Finanstilsynet mener således ikke, at der er realitet bag angivelserne i GBV m.v. om, at TrustBuddy alene agerer formidler henholdsvis fuldmægtig for Låntager i forhold til udlånene. Dette underbygges tillige af, at Långiveres (indskyders) navne ikke fremgår af låneaftalerne. I den forbindelse bemærkes, at såfremt Låntager er forbruger, er det et lovkrav, at en kreditaftale klart og tydeligt angiver navn og fysisk adresse på aftaleparterne og i givet fald på den involverede kreditformidler, jf. § 8, stk. 2, nr. 2, i lov om kreditaftaler. Kreditformidleren skal tillige give forbrugeren de samme oplysninger inden en forbruger bliver bundet af en kreditaftale, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, i kreditaftaleloven. Såfremt TrustBuddy blev anset som låneformidler, ville disse lovkrav være overtrådt.
Finanstilsynet mener endvidere, at det bl.a. er afgørende for, at der ikke er tale om formidling af lån, at Långivere i TrustBuddy er unddraget indflydelse på forvaltningen af midlerne, som følge af fuldmagten, der gives i GBV, der dækker alle beføjelser vedrørende de indskudte midler, og som reelt giver TrustBuddy alle beføjelser vedrørende midlerne indtil tilbagebetaling af mid- lerne til Långiverne. I den forbindelse bemærkes, at Långivere ikke har no- gen indflydelse på, hvem der udlånes til og hvor mange gange midlerne
udlånes. Ligeledes har Långivere ikke indsigt i kreditvurderingen af Lånta- gere. Endvidere lægger Finanstilsynet vægt på, at Långiverne alene vil kun- ne gøre krav på tilbagebetaling gældende over for TrustBuddy og ikke mod Låntagerne. Det er bl.a. på disse punkter, at Finanstilsynet mener, at Trust- Buddys virksomhed adskiller sig fra visse andre virksomheder, der – uden at Finanstilsynet mener, at det kræver tilladelse som pengeinstitut – tilbyder låneformidling mellem privatpersoner og/eller virksomheder.
At anse TrustBuddy for kun at være formidler harmonerer endvidere ikke med TrustBuddys adgang, jf. bl.a. punkt 6.1.5 og 6.3.1 i GBV, til i TrustBud- dys egen navn at inddrive ethvert krav under eller i sammenhæng med Långivers aftale med TrustBuddy, og at Långiver afstår fra dette.
På baggrund af ovenstående mener Finanstilsynet, at TrustBuddy virksom- hed ikke kan karakteriseres som formidling af lån. For god ordens skyld bemærkes, at Finanstilsynet i denne afgørelse fortsat vil benytte betegnel- sen Långiver for personer/selskaber, der indbetaler midler til TrustBuddy med henblik på udlån, uagtet at Finanstilsynet i realiteten anser Långivere som indskydere. Dette med henblik på begrebsmæssig konsistens i afgø- relsen.
Finanstilsynet anser Långiveres indskud i TrustBuddy som et såkaldt struk- tureret indlån, hvor forrentningen og kravet på tilbagebetaling er afhængig af udviklingen i de underlæggende aktiver, der udgør udlånet til Låntagere, og hvor de underliggende aktiver ikke alene har betydning for forretningen, men også for om indskyderen (Långiveren) har ret til at få hele indskuddet tilbagebetalt.
Normalt er strukturerede indlån kendetegnet ved, at indskyderen har krav på tilbagebetaling af hele det indsatte beløb ved en bindingsperiodes udløb samt et fast afkast og/eller ret til del i afkastet på en forventet positiv udvik- ling på de underliggende aktiver.
For Långivernes indskud i TrustBuddy har de underliggende aktiver dog ikke alene betydning for forretningen, men også for om indskyderen (Långi- veren) har ret til at få hele indskuddet tilbagebetalt, hvilket kan fremføres som argument for, at Långiveres indskud i TrustBuddy ikke er indlån i lo- vens forstand, som følge af at Långiverne kan risikere ikke at få hele ind- skuddet tilbage.
Det fremgår således af forarbejderne til § 7 i lov om finansiel virksomhed, at indlån bl.a. er karakteriseret ved, at indskyderen har krav på tilbagebetaling ”i sin helhed”.
Det er Finanstilsynets vurdering, at bemærkningerne i forarbejderne, om at indskyderen skal have krav på tilbagebetaling af indskuddet i sin helhed, som udgangspunkt skal fortolkes således, at indskud af midler med henblik på spekulation ikke skal anses som indlån. Det vil sige tilfælde, hvor der er risiko for, at indskyderen ikke har et retskrav på tilbagebetalingen af midler- ne, som følge af udviklingen af et spekulativt element. Ved spekulation i dette henseende forstår Finanstilsynet, at der er chance/mulighed for ge- vinst, men at der samtidig også er risiko for tab.
I tilfælde hvor indskyderen enten vedvarende eller ved udløb af en periode har ret til at få det fulde indskud tilbage, vil det ikke påvirke indskuddet ka- rakter af indlån, at forrentningen er afhængig af et spekulativt element (dvs. hvor det spekulative element alene er knyttet til forrentningen og ikke til indskyderens ret til at få midlerne tilbagebetalt).
Køb af obligationer til en kurs over 100 anses endvidere som andre tilbage- betalingspligtige midler, uagtet at køberen af obligationerne ikke har et rets- krav på at modtage hele købsprisen tilbage igen. Ligeledes vil et pengeinsti- tut, der fratrækker 0,5 pct. af ethvert udtræk af midler fra indskydere, fortsat anses for at modtage indlån (og dermed ikke falde uden for kravet om pen- geinstituttilladelse).
Denne forståelse stemmer også med udtalelser fra Garantifonden for Ind- skydere og Investorer i forhold til om indskud er omfattet af lov om en ga- rantifond for indskydere og investorer. Garantifonden har således bl.a. ud- talt, at strukturerede indlån alene er omfattet af lov om en garantifond for indskydere og investorer, såfremt indskyderen har ret til hele sit indskud ved en bindingsperiodes ophør uanset udviklingen i det underlæggende aktiv, der bestemmer forrentningen, og at et eventuelt fradrag – i tilfælde hvor der sker fradrag i indskuddet ved afvikling af indlånet inden en bindingsperiodes udløb – ikke må være afhængigt af udviklingen i det underliggende aktiv, der bestemmer forrentningen.
Såfremt indbetalingen af midler til en virksomhed foretages med spekulation for øje i form af f.eks. investering i værdipapirer o.l. bør indbetalingen såle- des ikke anses som indlån. Sådanne tilfælde kan dog i stedet være omfattet af anden regulering.
I forhold til TrustBuddys virksomhed er det klart, at Långivere indbetaler midlerne til TrustBuddy med det formål at opnå et økonomisk afkast. Trust- Buddys angiver således også følgende på TrustBuddys Hjemmeside under Sådan fungerer det for udlånere om: ”En konto hos TrustBuddy skal betrag- tes som en opsparingskonto, men med en mere favorabel forrentning.”
Endvidere indeholder indskud af midler til TrustBuddy et spekulationsele- ment, ved at Långivere risikerer at tabe penge, såfremt Låntagere ikke beta- ler lånte midler tilbage.
Der er således argumenter, der taler for, at TrustBuddy ikke modtager ind- lån, men at indskud i TrustBuddy skal anses som spekulation.
Finanstilsynet mener dog, at det i forhold til den konkrete virksomhed, som TrustBuddy udøver, vil være mere korrekt, at anlægge en formålsfortolkning af § 7 i lov om virksomhed, herunder ”i sin helhed” i bemærkninger til § 7 i lov om finansiel virksomhed, således at TrustBuddy ikke omgår kravet om pengeinstituttilladelse ved at benævne sig som formidler eller ved at overfø- re hele eller dele af kreditrisikoen på udlånene til indskyderne (Långiverne).
Finanstilsynet mener i den forbindelse, at der skal sondres mellem struktu- rerede indlån, hvor de underliggende aktiver f.eks. er finansielle instrumen- ter4, set i forhold til TrustBuddys virksomhed, hvor der alene er tale om ud- lån af modtagne indskud, hvor Långiveren ikke kan få indsigt i eller indfly- delse på, hvem der lånes til, herunder kreditværdigheden af disse Låntage- re.
Finanstilsynet mener tillige ikke, at det kan tillægges afgørende vægt, at TrustBuddy aftaleretligt har overført kreditrisikoen på udlån til indskyderne (Långiverne). I den forbindelse bemærkes for god ordens skyld, at Finanstil- synet anser gyldigheden af aftalekonstruktionen mellem Långiver og Trust- Buddy for tvivlsom grundet den meget vide overdragelse af rettigheder og beføjelser til TrustBuddy, herunder kontrolmuligheder.
Denne fortolkning af indlånsbegrebet, herunder kravet om at indskyderen i henhold til forarbejderne skal have krav på tilbagebetaling af midlerne ”i sin helhed”, er i overensstemmelse med angivelserne i CRD IV om en bred forståelse af indlånsbegrebet.
Såfremt man ikke foretager bred fortolkning af § 7 i lov om finansiel virk- somhed, ville nye virksomhedsformer som TrustBuddy alt for nemt kunne tilrettelægge sin virksomhed således, at lovens krav omgås, hvorved lovens formål og beskyttelseshensyn tilsidesættes og mister sin betydning.
Finanstilsynet mener således ikke, at bemærkningerne til § 7 i lov om finan- siel virksomhed, om at indskyderen skal have ret til tilbagebetaling af ind-
4 Hvor långiveren som oftest kan få indsigt i, hvad der investeres i, og hvor virksomheden vil kunne blive anset som skønsmæssig porteføljeforvaltning med deraf følgende krav om tilladelse som fondsmægler.
skuddet i sin helhed, betyder, at Långiveres indskud til TrustBuddy ikke er indlån.
Med henvisningen til ovenstående bemærkninger samt bemærkningerne nedenfor til TrustBuddys Høringssvar og på baggrund af en samlet og kon- kret vurdering af TrustBuddys virksomhed, mener Finanstilsynet, at Trust- Buddy i realiteten modtager indlån.
Ad 2 - Om indlånene eller de andre midler, der skal tilbagebetales, modta- ges fra offentligheden
TrustBuddys hjemmeside henvender sig til ikke forud afgrænset kreds af fysiske og juridiske personer og midlerne som TrustBuddy modtager kom- mer ikke fra en forud afgrænset kreds af fysiske eller juridiske personer. Finanstilsynet vurderer på denne baggrund, at indlånene, som TrustBuddy modtager, kommer fra offentligheden.
Ad 3 - Om virksomheden yder lån for egen regning
I forhold til vurderingen af om et lån er ydet for egen regning, ses det af Finanstilsynet vejledende udtalelse af 4. juli 2012 om Finanstilsynets for- tolkning af § 7, stk. 1, og stk. 3, 3. pkt., og § 344 i lov om finansiel virksom- hed i forbindelse med modtagelse af andre tilbagebetalingspligtige midler, at Finanstilsynet mener, at det er afgørende, hvem der er kreditor på et lån.
At udlån skal ske for egen regning betyder således bl.a., at ren formidling af lån ikke er omfattet af udlånsbegrebet i § 7, stk. 1, i lov om finansiel virk- somhed.
Som det fremgår ovenfor under ad 1, er det dog Finanstilsynets vurdering, at TrustBuddy ikke alene foretager formidling af lån, men at TrustBuddy i realiteten modtager indlån.
Det er disse indlån som udlånes, og uagtet at TrustBuddy på lånekontrak- terne alene er anført som fuldmægtig, er realiteten, at TrustBuddy har alle beføjelser – både før, under og efter långivning – i forhold til de udlån der foretages, og Långivere vil aldrig kunne indgive et selvstændigt krav mod nogen Låntagere. Det er således tillige i alle tilfælde TrustBuddy eller en af TrustBuddy valgt tredjemand, der har retten til at inddrive krav eller indgå forlig vedrørende krav. Det tillægges endvidere vægt, at hverken Långiveres navne eller Låntagers navne fremgår af låneaftalerne.
Endvidere finder Finanstilsynet, at reglerne i punkt 6.4 i GBV om udtrækning af midler og låste beløb og punkt 6.5 i GBV om afregning ved lukning af konto medfører en ikke lille risiko for, at TrustBuddy overtager retten til at modtage udlånte midler fra Långivere, hvilket kan pege på, at det reelt er TrustBuddy, der udlåner midlerne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor under ad 1 vedrørende Finanstilsynets vurdering af konstruktionen i TrustBuddys virksomhed.
Finanstilsynet mener derfor, at det i realiteten er TrustBuddy, der foretager udlånet, og at der ikke er realitet bag angivelsen af Långiverne som kon- taktparter i låneaftalerne.
Et argument imod, at TrustBuddy foretager udlån for egen regning, er, at TrustBuddy aftaleretligt har overført kreditrisikoen på udlån til indskyderne. Efter Finanstilsynets vurdering bør dette dog konkret ikke tillægges afgø- rende vægt, da det ellers ville være alt for nemt for nye virksomhedsformer at omgå lovens krav ved at lægge hele eller en mindre del af kreditrisikoen over på indskyderne, hvorved lovens formål og beskyttelseshensyn tilside- sættes og mister sin betydning.
Konklusionen støttes tillige af, at TrustBuddy modtager endog meget store dele i af Låntagers betalinger for lån i form af oprettelsesgebyr og eventuelle forlængelsesgebyrer, herunder de ikke-bevilligede forlængelsesgebyrer, og at Låntagers betalinger til TrustBuddys i langt de fleste tilfælde langt over- stiger Långivers indtjening i form af rente.
På baggrund af ovenstående samt bemærkningerne nedenfor til TrustBud- dys Høringssvar, mener Finanstilsynet, at TrustBuddy yder lån for egen regning.
Ad 4 - Hvis der er tale om andre midler, der skal tilbagebetales, fra offentlig- heden, om de andre midler eller udlånsvirksomheden da udgør en væsent- lig del af virksomhedens drift
Som anført ovenfor vurderer Finanstilsynet, at TrustBuddy modtager indlån. Da der ikke er tale om andre midler, der skal tilbagebetales er det derfor ikke relevant at vurdere, om de andre midler eller udlånsvirksomheden ud- gør en væsentlig del af virksomhedens drift.
TrustBuddys væsentligste bemærkninger i Høringssvaret til begrundelse og vurdering
TrustBuddys bemærkninger til ad 1 – om virksomheden modtager indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales
TrustBuddy anfører i Høringssvaret, at Finanstilsynet bemærkninger vedrø- rende spørgsmålet om, hvorvidt TrustBuddy skal anses for at være formidler af udlån ikke bør medtages i afsnittet om indlån, men at det derimod bør flyttes til vurdering af, om TrustBuddy foretager udlån for egen regning. Fi- nanstilsynet er enig i, at bemærkningerne vedrørende dette spørgsmål også
er relevant i forhold til vurderingen af, om TrustBuddy foretager udlån for egen regning. Der henvises således også til disse bemærkninger under vurderingen af, om TrustBuddy foretager udlån for egen regning. I forhold til vurderingen af om TrustBuddy modtager indlån, mener Finanstilsynet dog, at tilsidesættelsen af den retlige konstruktion og TrustBuddys rolle som for- midler af lån også bør inddrages i vurderingen, da det er afgørende for kon- klusionen, at indskyderen ikke får et krav mod Låntagerne, som man må forvente ved almindelig låneformidling, men at Långiverne i realiteten alene får et krav mod TrustBuddy på tilbagebetaling.
TrustBuddy anfører i Høringssvaret, at Finanstilsynet bl.a. begrunder, at indskud i TrustBuddy må sidestilles med indlån i lovens forstand, med hen- visning til at TrustBuddy ikke reelt er formidler, men derimod handler for egen regning. Finanstilsynet mener ikke, at TrustBuddys gengivelse af Fi- nanstilsynets begrundelse er helt dækkende. Der henvises til Finanstilsy- nets begrundelse ovenfor.
TrustBuddy anfører i Høringssvaret, at en Konto hos TrustBuddy ikke er identisk med en almindelig indlånskonto, hvorfor der ikke er tale om indlån i
§ 7’s forstand. Finanstilsynet er enig i, at en Konto hos TrustBuddy ikke er identisk med en almindelig indlånskonto, men Finanstilsynet mener ikke, at dette udelukker, at der er tale om indlån.
TrustBuddys bemærkninger til ad 3 – Om virksomheden yder lån for egen regning
TrustBuddy anfører i Høringssvaret, at afgørelsen mangler en afgrænsning af begrebet ”for egen regning”, og at det er udtryk for en forsimpling alene at lægge vægt på, hvem der er kreditor på et lån.
Finanstilsynet er enig i, at begrebet ”for egen regning” set i kontekst af mel- lemmandsretten kræver yderligere afgrænsning end at se på, hvem der er kreditor på et lån.
Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx anfører følgende om begrebet »regning« i Grund- læggende aftaleret, 3. udgave, 2008, s. 251:
”Det andet spørgsmål drejer sig om, hvorvidt mellemleddet selv får andel i det overskud (eller tab), transaktionen realiserer. Er det til- fældet, siges mellemleddet, at handle for egen regning (ved køb og salg undertiden kaldet ”egenhandel”). Begrebet ”regning” drejer sig ikke om, hvilke regninger mellemmanden udsteder for sit arbejde, men om hvem der har den økonomiske interesse i den underlig- gende transaktion.”
Det fremgår af bilag 5 (skærmprintet fra konto hos TrustBuddy), at der blev indbetalt DKK 5.000 den 6. december 2013, og at samtlige disse DKK 5.000 blev udlån den 9. december 2013. Fra den 9. december 2013 og indtil se- neste registrerede transaktion den 28. maj 2014 kan man af bilag 5 se, at der samlet er tilbagebetalt DKK 1.505,88. Hovedparten af lånene ydet den
9. december 2013 er derfor ikke tilbagebetalt. Som det fremgår ovenfor, er et låns løbetid hos TrustBuddy som udgangspunkt 30 dage, men mod beta- ling af et gebyr på mellem 9,4 - 19 % kan lån forlænges, dog således at den maksimale kredittid er 180 dage, jf. punkt 7.2.3 i GBV. Det fremgår ikke af bilag 5, hvilke af de lån, der blev ydet den 9. december 2013, der er tilbage- betalt og hvilke lån, der forfalder til endelig betaling den 6. juni 2014 (180 dage efter udbetaling) – uden mulighed for forlængelse. Det må dog kon- kluderes, at TrustBuddy må have modtaget en forholdsmæssigt stor beta- ling i form af gebyrer set i forhold til indskuddets størrelse. Dette underbyg- ger Finanstilsynets bemærkninger om, at TrustBuddy har en større økono- misk interesse i udlånene end Långiverne, da TrustBuddy modtager en langt større andel af Låntagers betaling for lånene.
Traditionelt har Finanstilsynets fokus dog været på, hvem der var kreditor på lånene, jf. angivelserne ovenfor. Dette bl.a. fordi, at det er kreditor, der lider tab, såfremt lånet ikke tilbagebetales, hvilket i forhold til en virksomhed der modtager indlån, betyder en øget risiko for, at indskyderen ikke får sit indskud tilbage. Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx anfører således også samme sted, som der henvises til ovenfor, at det kan være afgørende, hvem der bliver forpligtet ved en aftale (dvs. hvem kravet kan rettes mod, og hvem der hæf- ter for tab).
I forhold til TrustBuddy har indskyderne en solidarisk risiko for tab, blandt gruppen af Långivere, som svarer til, at de havde foretaget indskud i en bank og hvor banken mister sin tilbagebetalingsevne, som følge af tab på udlån. Samtidig kan bemærkes, at det ligesom i en normal bank er Trust- Buddy, der administrerer forholdene vedrørende denne risiko.
Dette er baggrunden for, at Finanstilsynet mener, at det ikke bør tillægges afgørende vægt, at TrustBuddy aftaleretligt har overført kreditrisikoen på udlån til indskyderne (Långiverne). Beskrivelsen af TrustBuddy væsentlige økonomiske interesser i udlånene støtter endvidere konklusionen.
Efter anmodning fra TrustBuddy bekræfter Finanstilsynet for god ordens skyld, at også vurderingen, af om TrustBuddy foretager udlån for egen reg- ning, udgør en bred fortolkning af § 7 i lov om finansiel virksomhed. I forhold til vurderingen af om TrustBuddy foretager udlån for egen regning, består den brede fortolkning i, at Finanstilsynet i den konkrete sag anser udlånet for at ske for egen regning på trods af, at TrustBuddy juridisk set ikke er
anført som kreditor over for Låntagerne. Der henvises i øvrigt til bemærk- ningerne ovenfor vedrørende begrundelsen for den brede fortolkning.
TrustBuddy anfører i Høringssvaret, at fuldmagten, som Långivere giver til TrustBuddy, ikke er en ”juridisk konstruktion”, idet den udgør det eneste grundlag for udøvelse af TrustBuddys aktiviteter som formidler og admini- strator af låneaftaler på vegne af Långiverne. Finanstilsynet bemærker i den forbindelse, at TrustBuddy vil skulle overholde lovens regler også, hvis det betyder, at TrustBuddy bliver nødt til at ændre på sin måde at drive virk- somhed på.
TrustBuddy anfører videre i Høringssvaret, at Långiver og Låntager har en relation til hinanden ved at alle transaktioner har en Långiver på den ene side og en Låntager på den anden, samt at dette udgør en fundamental forskel sammenlignet med indlån/udlån hos et pengeinstitut, hvor der ikke er nogen relation mellem indskydere og låntagere. Finanstilsynet anerkender, at TrustBuddys virksomhed ikke er identisk med sædvanlig pengeinstitut- virksomhed. Finanstilsynet mener dog ikke, at oversigten over foretagne udlån m.v. som Låntager kan se, jf. f.eks. bilag 5, kan siges at udgøre en reel relation mellem Låntagere og Långivere. Det er således ikke muligt for Långiver at kæde nogen af lånene sammen med afdrag, rente eller andet, da alle transaktioner har en umiddelbart fortløbende nummerering, der ikke gør det muligt, at danne en sammenhæng mellem de enkelte transaktioner, og hvem som er Låntager til de indbetalte midler.
Konklusion
Finanstilsynet vurderer, at TrustBuddy i realiteten i Danmark udøver virk- somhed, som består i fra offentligheden at modtage indlån samt i at yde lån for egen regning, herunder at samtlige led i forhold til denne vurdering er opfyldt, jf. ad 1-4 ovenfor. I henhold til § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksom- hed kræver udøvelsen af sådan virksomhed tilladelse som pengeinstitut. Uden en sådan tilladelse overtræder TrustBuddy § 7, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed ved at modtage indlån fra offentligheden og ved at henvende sig til offentligheden og tilbyde sig som modtager af indlån.
Med venlig hilsen
Xxxxxxxx Xxx Xxxxxx
---ooOoo----
Bilag 1: Udskrift af 20. maj 2014 af Generelle Betingelser og Vilkår af 6. marts 2014.
Bilag 2: Udskrift af 20. maj 2014 af Sådan fungerer det for udlånere fra TrustBuddys Hjemme- side.
Bilag 3: Udskrift af 20. maj 2014 af Om TrustBuddy fra TrustBuddys Hjemmeside.
Bilag 4: Udskrift af 20. maj 2014 af Satser og gebyrer fra TrustBuddys Hjemmeside.