UDKAST
UDKAST
Boligaftale mellem Rudersdal Kommune og de almene boligorga- nisationer i kommunen.
Aftale mellem Rudersdal Kommune og de almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune om rammen for udlejning af almene familie- og ungdomsboliger, samarbejde og boligsocialindsats i perioden 1. januar 2019 – 31. december 2021.
Denne boligaftale er indgået mellem
De almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune og
Rudersdal Kommune Xxxxxxxxx 0
2840 Holte
Aftalens formål
Boligaftalen har til formål at fastlægge rammerne for et samarbejde mellem de almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune og Ru- dersdal Kommune om øget kommunal anvisning og en boligsocial ind- sats.
Boligorganisationerne stiller i aftaleperioden en større andel almene familie- og ungdomsboliger til rådighed for den kommunale anvisning end det antal, der følger af lov om almene boliger § 59, stk. 1. Den øgede kommunale anvisning er et forsat bidrag til permanent boligpla- cering af flygtninge bosiddende i de midlertidige indkvarteringer.
Parterne forpligter sig herudover til et samarbejde om den boligsociale indsats. Kommunen opretholder et boligsocialt beredskab med henblik på at håndtere sociale problemstillinger lokalt i boligområderne
Aftalens mål
Boligorganisationerne og kommunen vil arbejde sammen om at fast- holde gode almene boligområder i Rudersdal, der kan tilbyde gode bo- liger og et godt bomiljø.
Parterne har mere konkret aftalt tre pejlemærker for samarbejdet om boligaftalen. Parterne vil samarbejde om:
• At sikre en varieret og socialt bæredygtig beboersammensætning i de almene boligområder.
• At kommunen får rådighed over et tilstrækkeligt antal boliger, så borgere med et betydeligt boligsocialt behov kan få et tilbud om bolig.
• At der er et godt og bredt boligudbud til de boligsøgende på bolig- organisationernes ventelister.
Målene er udtryk for, at Rudersdal Kommune og de almene boligorga- nisationer ønsker en aftale med et bredt boligsocialt sigte. Aftalen for- udsætter et tæt samarbejde og prioritering fra begge sider.
Bæredygtig beboersammensætning
For at understøtte en bæredygtig beboersammensætning ophæves alle hidtidige særlige aftaler under Socialområdet om 100 % kommunal an- visning til familie- og ungdomsboliger jf. bilag om særlige aftaler.
Udvidet anvisningsret til ungdomsboliger og familieboliger
Det er aftalt, at hvert tredje ledige lejemål stilles til rådighed for kom- munen til boliganvisning. Indtil videre aftales det, at det gælder hvert tredje ledige lejemål i de almene boligselskaber, så der gives bedre mulighed for at understøtte beboersammensætningen i de enkelte bo- ligafdelinger. Hvis boligselskabet står med to ledige lejemål, ønsker kommunen, at det billigste af lejemålene prioriteres til kommunal anvis- ning, hvis balancen i beboersammensætningen giver mulighed for det. Der følges op på ordningen efter et år.
Boligaftalen har hjemmel i lov om almene boliger § 59, stk. 2 og stk. 3.
Kommunens anvisning af boliger sker på baggrund af en konkret vur- dering af den boligsøgendes behov i henhold til de kriterier, som kom- munalbestyrelsen vedtager for anvisningen samt ud fra en hensigts- mæssig beboersammensætning.
Boligsocial indsats
Fokus for den boligsociale indsats er at understøtte den boligsociale opfølgning på socialt sårbare beboere i de almene boligselskaber. Her- udover bidrager den boligsociale indsats til at løse bredere sociale pro- blemstillinger i boligområderne, så den generelle trivsel og tryghed blandt beboerne opretholdes.
Parterne forpligter sig til at videreføre samarbejdet om kontaktpersoner i boligafdelingerne. Indsatsen skal sikre en entydig indgang og klare kommunikationsveje mellem boligafdelingerne og kommunen.
Kommunen vil prioritere indsatsen med 1 million kr. pr. år i aftaleperio- den. Midlerne anvendes fortrinsvis til at finansiere 2 boligsociale med- arbejdere.
Friholdelse
Det kan helt undtagelsesvist aftales, at bestemte boligafdelinger i et alment boligselskab i en periode helt eller delvist friholdes for kommu- nal boliganvisning.
Det er op til det enkelte boligselskab at ansøge om friholdelse. En afta- le om friholdelse skal godkendes af kommunens administration. Frihol- delse af boligafdelinger vil som hovedregel indebære, at der skal ske kompensation for tabt boligsocial anvisning i de øvrige afdelinger in- denfor boligselskabet.
Fleksibel udlejning
Et supplerende redskab til at opnå en hensigtsmæssig beboersam- mensætning er fleksibel udlejning.
Det er op til det enkelte boligselskab at ansøge om fleksibel udlejning. En aftale om fleksibel udlejning med konkrete kriterier og begrundelser skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde.
Emner for fleksible udlejningsaftaler er ikke udtømmende, men skal være sagligt begrundet. Der kan for eksempel:
- gives børnefamilier forrang til 4 og 5 værelses boliger
- gives fortrinsret til ældre for ældreegnede xxxxxxx
- gives fortrinsret for boligsøgende med arbejde
- gives fortrinsret til pendlere med beskæftigelse i Rudersdal
- gives fortrinsret til studieaktive unge og/eller
- gives fortrinsret for skilsmisseramte
Implementering af boligaftalen
For at sikre det gode samarbejde om boligaftalen fortsætter den admi- nistrative styregruppe. Som udgangspunkt mødes den administrative styregruppe fire gange årligt med henblik på at understøtte og følge virkningen af boligaftalen.
To gange årligt mødes den administrative styregruppe med repræsen- tanter fra kommunens direktion og de politiske repræsentanter i de al- mene boligorganisationer for at drøfte status på arbejdet med imple- mentering af boligaftalen.
Aftaler om det løbende samarbejde mellem kommunen og de almene boligorganisationer samt særlige aftaler i tilknytning til boligaftalen fremgår af vedlagte bilag.
Aftalens ikrafttræden og ophør
Aftalen træder i kraft 1. januar 2019 og ophører uden yderligere varsel den 31. december 2021.
Aftalen kan genforhandles og forlænges efter ophørsdatoen, ligesom aftalen kan bringes til ophør før udløb, såfremt der er enighed mellem parterne.
Holte, den / 2019
Rudersdal Kommune Borgmester Xxxx Xxx / Vicekommunaldirektør Xxxxxxxx Xxxxxxxx | |
Søllerød Almene Boligselskab Boligkontoret Danmark | Søllerød Sociale Boligselskab Boligkontoret Danmark |
Gl. Holte Boligselskab Boligkontoret Danmark | Boligselskabet Birkebo Boligkontoret Danmark |
Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark KAB | BSB Søllerød Boligkontoret Danmark |
Birkerød Almennyttige Boligselskab DAB | Lejerbo Rudersdal Lejerbo |