KØBENHAVNS KOMMUNE

KØBENHAVNS KOMMUNE

Rammeaftale om udlejning i perioden juli 2019 – juli 2023

Forelagt Samarbejdsforum 6. juni 2019.

Forelagt BL – Danmarks Almene boliger, 1. kreds den 18. juni 2019. Forelagt Borgerrepræsentationen den 20. juni 2019

Københavns Kommune og BL – Danmarks Almene Boliger, 1. kreds, indgår følgende aftale om rammer for udlejning af almene boliger i perioden 1. juli 2019 – 1. juli 2023. Rammeaftalen skal udmøntes kon- kret for alle almene familie- og ungdomsboliger i København ved af- taler med de enkelte boligorganisationer.

29. marts 2019 Dokumentnr.

0000-0000000-000

Indhold

Rammeaftale om udlejning i perioden juli 2019 – juli 2023 1

1. Aftalens formål 4

2. Målsætning 4

3. Beskrivelse af rammemodel for familieboliger 6

3.1 Trappetrinsmodel 6

4. Udlejning på de enkelte trappetrin 8

4.1 Udlejning på trin 1 9

4.2 Udlejning på trin 2 9

4.3 Udlejning på trin 3 11

5. Beskrivelse af rammemodel for ungdomsboliger 11

6. Fleksibel udlejning af familieboliger 13

6.1 A, B og C-kriterier 13

6.2 Skærpede fleksible kriterier 13

6.3 Almenbolig+ 14

7. Boligsocial anvisning 14

7.1 Særligt om anvisning til ungdomsboliger 15

7.2 Særligt om anvisning af nyankomne flygtninge 15

7.3 Særligt om boliger indrettet til borgere med fysisk handicap 16

7.4 Boligsocial anvisning – supplerende tiltag 16

7.4.1 Deleboliger 17

7.4.2 Udslusningsboliger 17

7.4.3 Inklusionsboliger 18

7.4.4 Startboliger 18

7.4.5 Udsættelse af ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger 18

7.4.6 Særboliger, herunder mulighed for flytning 19

7.4.7 Kommunens anvisningsret i nybyggerier 20

8. Genhusning i forbindelse med byfornyelse mv 21

9. Familiebolig bofællesskaber 22

10. Ældre særlige aftaler 22

11. Forsøg og nye boligtyper 23

12. Andre aftaler knyttet til udlejning og anvisning 23

12.1 Fælles anvisning af ungdomsboliger 23

12.2 Fortsættelse af kontaktpersonordningen 23

12.3 Fortsættelse af indsatser 23

13. Implementering og formidling af aftalen 24

14. Målepunkter og evaluering af aftalen 24

15. Opsigelsesbestemmelser og mandat til justeringer 27

Bilag 1.0 – 1.1: Fleksibel udlejning af almene familieboliger Bilag 2: Forsigtighedsprincip i den boligsociale anvisning Bilag 3: Boligsocial anvisning i ungdomsboliger

Bilag 4: Deleboliger

Bilag 5: Udslusningsboliger

Bilag 6: Inklusionsboliger

Bilag 7: Startboliger

Bilag 8: Udsættelse af ommærkning af familieboliger til ungdomsboli- ger

Bilag 9.0 – 9.2: Fælles rammer for aftaler om udlejning af nye almene familiebolig bofællesskaber

Bilag 10: Kontaktpersonordningen

Bolig 11: Frister ved boligsocial anvisning og udlejning

1. Aftalens formål

Københavns Kommune og BL 1. kreds har som fælles overordnet målsætning, at kommunen skal være verdens bedste by at leve i for alle. København skal være en mangfoldig, sammenhængende og tryg by, hvor der er plads til og brug for alle byens borgere. Og ingen by- eller boligområder skal være udsatte.

Københavns Kommune og BL 1. kreds vil fortsat arbejde sammen for at forebygge, at der opstår nye by- og boligområder med en ensidig beboersammensætning. Parterne har gennem de seneste 12 år skabt fælles gode resultater via udlejningsaftaler. Som et væsentligt resultat kan nævnes, at der i København ved udgangen af 2006 var 63 boligaf- delinger med ca. 8.800 boliger, hvor mere end 40 % af beboerne var udenfor arbejdsmarkedet. Ved nyeste opgørelse (udgangen af 2017) havde kun tre afdelinger med ca. 600 boliger så høj en andel af bebo- ere udenfor arbejdsmarkedet. Indsatsen har med andre ord virket efter hensigten.

Folketinget har vedtaget en plan, som i 2030 skal have som resultat, at der ikke længere er udsatte boligområder i Danmark. Den opfølgende lovgivning knytter forskellige retsvirkninger til regeringens årlige ud- pegning af udsatte boligområder og stiller bl.a. krav om, at andelen af almene familieboliger i de såkaldte hårde ghettoområder skal nedbrin- ges til 40 % inden 2030. Konsekvensen af at være udpeget som et hårdt ghettoområde er således i værste fald salg eller nedrivning af gode familieboliger, som byen har hårdt brug for i de kommende år.

Parterne ønsker at bevare byens almene familieboliger og er derfor enige om at justere på redskaberne og hovedgrebene i udlejningsafta- len, så den støtter mere direkte op om den nye dagsorden. Der må ikke være københavnske boligområder på statens lister over udsatte bolig- områder, ghettoområder og hårde ghettoområder i 2030, og kommu- nen skal have et bredt udsnit af boliger til rådighed, herunder små, bil- lige boliger til boligsocial anvisning for byens mest udsatte.

I denne aftale nuanceres de udlejningsredskaber, herunder trappetrins- modellen, som parterne gennem de seneste år har anvendt med gode resultater.

2. Målsætning

Aftalen tager afsæt i og bygger på erfaringerne fra de tidligere udlej- ningsaftaler.1 Den afbalancerer fortsat tre overordnede ønsker:

1 xxxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxx-xxxxxxx

a. At sikre en varieret og socialt bæredygtig beboersammensæt- ning i almene boligområder ved at give fortrinsret til ansøgere på boligorganisationernes ventelister, som opfylder de flek- sible udlejningskriterier – primært personer som enten er i be- skæftigelse eller under uddannelse.

b. At kommunen kan løse akutte boligsociale opgaver ved at bo- ligorganisationerne stiller boliger til rådighed, så socialt ud- satte borgere kan få et tilbud om bolig indenfor rimelig tid.

c. At der fortsat er boliger til rådighed for andre boligsøgende på boligorganisationernes ventelister.

Den fælles målsætning for parterne er:

- Ved indgangen til 2018 var tre boligafdelinger med ca. 600 beboede boliger kategoriseret som 40 plus afdelinger2 . Målet er, at der ikke skal være københavnske boligafdelinger i xxxx- gorien 40 plus.

Ved indgangen til 2019 var syv københavnske boligområder på mini- steriets lister over udsatte boligområder. Målet er, at ingen køben- havnske boligområder opfylder kriterierne for at indgå på listen over udsatte boligområder. I København var der ultimo 2018 ca. 51.100 fa- milieboliger og ca. 3.800 almene ungdomsboliger, som er omfattet af denne aftale. 3

Den gennemsnitlige fraflytning af almene boliger var i 2018 ca. 9,3 %.

Parterne har i den kommende aftaleperiode den udfordring, at Køben- havns Kommunes målgrupper i den boligsociale anvisning har be- grænset betalingsevne i forhold til huslejeniveauet på en bolig. Det er kommunens vurdering, at borgere, der modtager de laveste overfør- selsindkomster, højst kan betale ca. 3.400 kr. pr. måned i husleje (excl. forbrugsudgifter og pl. 2019).

Ved aftalens indgåelse er der i Københavns Kommune ifølge bolig- portalen xxxxxxxxxxxx.xx:

- 2.565 almene familieboliger med et huslejeniveau på under

3.400 kr. Af disse forventes ca. 5 %, dvs. ca. 100 boliger at blive ledige pr. år.

2 Mjølnerparken indgår både i 40 plus afdelinger og som et af de 7 områder, der er udpeget som udsat område.

3 Tal om antallet af boliger er fra primo februar 2019 trukket på xxxxxxxxxxxx.xx.

- Knap 1.455 almene ungdomsboliger med en husleje på højst

3.400 kr. i Københavns Kommune. Af disse forventes ca. 30

%, dvs. ca. 437 boliger at blive ledige pr. år.

Også i de almene boligorganisationer er ventelisterne til disse boliger lange.

3. Beskrivelse af rammemodel for familieboliger

Efter almenboligloven skal boligorganisationerne stille hver fjerde le- dige bolig til rådighed for kommunens boligsociale opgaver.

Med de undtagelser, der følger af denne aftale, kan Københavns Kom- mune som hidtil disponere over hver tredje af de ledige boliger. Den boligsociale anvisning har løbende behov for at kunne anvise 1.000 husstande pr. år.

3.1 Trappetrinsmodel

Parterne ønsker fortsat at arbejde med den trappetrinsmodel, som har været grundlaget for udlejningsaftaler siden 2007, og som har vist gode resultater. Her kategoriseres boligafdelinger ud fra andelen af voksne beboere udenfor arbejdsmarkedet.

Ny lovgivning om indsatser mod parallelsamfund introducerer som nævnt nye udfordringer, som afføder et behov for at justere indsatsen i visse områder, så der her også fokuseres på beboernes indkomst og uddannelse samt andelen af dømte beboere. Det gælder i områder med mere end 1.000 beboere, som enten er udpeget som udsatte boligområ- der, eller i risiko for at blive det.

3.1.1 Udskillelse af områder med behov for en særlig fokuseret indsats

De pr. 1. december 2018 udpegede udsatte boligområder i Køben- havns Kommune er karakteriseret ved, at beboerne er på arbejdsmar- kedet eller i uddannelse. De udsatte områder er udpeget, fordi bor- gerne har et lavere gennemsnitligt indtægtsniveau end borgerne i Re- gion Hovedstaden i øvrigt, og fordi mange beboere har et lavt uddan- nelsesniveau. Herudover opfylder nogle boligområder det kriterium, som omhandler andelen af dømte for overtrædelse af straffeloven, vå- benloven eller lov om euforiserende stoffer.

Parterne har et fælles mål om, at områder, der figurerer på regeringens lister over udsatte boligområder, skal af listerne. Samtidig skal det fo- rebygges, at nye områder udpeges. Derfor er det nødvendigt, at par- terne ved udlejning tager højde for de kriterier, der ligger til grund for udpegningen.

De boligområder4, som årligt indgår i statens målinger i forhold til kri- terierne for udsatte områder, vil af parterne i denne aftale blive kate- goriseret som:

Trin 1: Grønne boligområder, dvs. områder, som ikke vurderes i ri- siko for at blive udpeget som udsatte områder

Trin 2: Orange og gule boligområder, dvs. områder, der vurderes at være i risiko for på sigt at blive udpeget som udsatte områder, hvis ikke der sker en særlig fokuseret indsats

Trin 3: Røde boligområder, dvs. områder, der er udpeget som udsatte områder, herunder som ghetto-områder eller hårde ghetto- områder

3.1.2 Boligafdelinger, som ikke er udfordret på områdeniveau

Hovedparten af de almene familieboliger i København figurerer ikke på listen over udsatte områder og er heller ikke i risiko for at blive ud- peget som sådanne.

Hvis en boligafdeling ikke indgår i et område, som er - eller er tæt på at blive - udpeget som udsat boligområde (afdelingen er udenfor røde, orange og gule områder), vurderes beboersammensætningen i den en- kelte boligafdeling (afdelingsperspektiv). Her er det andelen af de voksne beboeres tilknytning til arbejdsmarkedet, som afgør, hvilket trappetrin afdelingen indgår på, og dermed hvilke udlejningsredska- ber, der benyttes.

Her videreføres den hidtidige trappemodel med få justeringer. Afde- lingerne inddeles i følgende kategorier:

Trin 1: Boligafdelinger, hvor færre end 35 % af beboerne står udenfor arbejdsmarkedet 5, eller hvor der er færre end 20 beboede boliger på opgørelsestidspunktet. Afdelingerne er beliggende i grønne boligområder eller i områder med færre end 1.000 beboere i familieboliger.

4 Fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafde- linger og aktuelt har mindst 1.000 beboere. Fremover udpeges områder ud fra det aktuelle antal beboere

5 Der ses på hvor stor en andel af de voksne beboere (over 18 år), som i en periode på 26 uger op til årsskiftet har modtaget overførselsindkomst i 35 % eller derover af ti- den. Ved overførselsindkomst forstås her ledighedsydelse og revalidering samt kon- tanthjælp, førtidspension og introduktionsydelse. Folkepension og SU medregnes ikke. Kontanthjælp omfatter alle typer af hjælp herunder hjælp i særlige tilfælde.

Trin 2: Boligafdelinger, hvor mindst 35 % og højst 39,9 % af beboerne står udenfor arbejdsmarkedet.

Trin 3: Boligafdelinger, hvor 40 % af beboerne eller flere står udenfor arbejdsmarkedet.

Trin 1 rummer de mere robuste familieboligafdelinger, som også dan- ner rammen om mange forskellige menneskers hverdag. For afdelin- ger på trin 2 og 3 er det en udfordring, at mange beboere står udenfor arbejdsmarkedet. Denne udfordring håndteres via fortsatte indsatser i forbindelse med udlejning.

Figur 1: Trappetrinsmodel

4. Udlejning på de enkelte trappetrin

De fleste tiltag er fælles for trappetrinet. De konkrete tiltag beskrives nedenfor under hvert trin.

De konkrete udlejningsaftaler mellem boligorganisationen og kommu- nen fastlægges ud fra ovenstående.

På de enkelte trappetrin benyttes fleksibel udlejning til at styre indflyt- ningen og opretholde eller genoprette en balanceret beboersammen- sætning på område- eller afdelingsniveau.

De konkrete fleksible udlejningskriterier og andelen af de forskellige udlejningstyper er afhængig af den enkelte boligafdelings indplacering i trappetrinsmodellen, og af om udfordringerne er på områdeniveau el- ler på afdelingsniveau.

4.1 Udlejning på trin 1

– ”Grønne områder” og ”35 minus afdelinger”

Langt hovedparten af de almene boligafdelinger i København er vel- fungerende afdelinger på trin 1, som danner rammen om mange for- skellige menneskers hverdag. Her fortsætter parterne den hidtidige indsats fra tidligere udlejningsaftaler. Fokus er på, at alle skal have mulighed for at bosætte sig i denne del af boligmassen – herunder per- soner, som hverken opfylder de fleksible udlejningskriterier eller kri- terierne for at få tildelt en bolig gennem boligsocial anvisning.

På trin 1 udlejes mindst 2/9 af de ledige boliger efter almindelige ven- telisteregler. En niendedel stilles til rådighed for genhusning i forbin- delse med byfornyelsen. Hvis de ikke udnyttes til byfornyelsesgenhus- ning, skal de også udlejes efter almindelige ventelisteprincipper.

Boligorganisationerne kan benytte fleksibel udlejning til at variere be- boersammensætningen. Op til 3/9 af de ledige boliger kan udlejes ef- ter fleksible kriterier, dog højst 2/9 efter kriterier om beskæftigelse og uddannelse (A-kriterier), jf. bilag 1.0 – 1.1 om fleksibel udlejning samt afsnit 6 nedenfor.

Der er kommunal anvisning til hver 3. ledige bolig i disse boligafde- linger. Hvis ikke boligen benyttes til kommunal anvisning, skal bolig- organisationen leje den ud til ansøgere på alm. venteliste.

4.2 Udlejning på trin 2

- ”Gule områder”, ”orange områder” og ”35-40 % boligafdelinger”

Parterne ønsker at bevare gode almene familieboliger i byen. Derfor er der behov for at arbejde forebyggende, så ingen boligområder ender på listen over udsatte boligområder eller på sigt får mere end 40 % be- boere udenfor arbejdsmarkedet.

Udlejning via boligorganisationernes venteliste i orange og gule områ- der vil ske efter skærpede fleksible kriterier, jf. afsnit 6.2 nedenfor og der indføres et forsigtighedsprincip i forhold til boligsocial anvisning, jf. bilag 2.

Gule områder

I boligområder, der kategoriseres som gule, gælder de samme rammer for udlejning, som i de orange områder, dog er der fuld boligsocial an- visning, og andelen af fleksibel udlejning er derfor lavere.

- Fleksibel udlejning efter særlige skærpede kriterier i 6/9 af de ledige boliger. Det betyder, at beskæftigelses- og uddannelses- kriteriet skal opfyldes af alle husstandens voksne medlemmer

samtidig med, at der stilles supplerende krav til husstandsmed- lemmernes uddannelsesniveau og indtægt.

- Ved intern oprykning på tværs af boligafdelinger og organisa- tioner stilles krav om anvendelsen af de særlige skærpede flek- sible kriterier.

- Boligorganisationen kan beslutte at anvende de særlige skær- pede fleksible kriterier ved intern oprykning i samme afdeling.

- Boligsocial anvisning til hver tredje ledige bolig. Boliger der ikke benyttes til boligsocial anvisning skal af boligorganisatio- nen lejes ud til ansøgere der opfylder de skærpede fleksible kri- terier.

Orange områder

I boligområder, der kategoriseres som ”orange områder” består indsat- sen af:

- Fleksibel udlejning efter særlige skærpede kriterier i 7/9 af de ledige boliger. Det betyder, at beskæftigelses- eller uddannel- seskriteriet skal opfyldes af alle husstandens voksne medlem- mer samtidig med, at der stilles supplerende krav til husstands- medlemmernes uddannelsesniveau og indtægt.

- Ved intern oprykning på tværs af boligafdelinger stilles krav om anvendelsen af de særlige skærpede fleksible kriterier.

- Boligorganisationen kan beslutte at anvende de særlige skær- pede fleksible kriterier ved intern oprykning i samme afdeling.

- Reduktion af den boligsociale anvisning til 2/9 af de ledige bo- liger. Boliger der ikke benyttes til boligsocial anvisning skal af boligorganisationen lejes ud til ansøgere der opfylder de skær- pede fleksible kriterier.

35-40 % boligafdelinger

I boligafdelinger, hvor mellem 35 og 39,9 % af beboerne står udenfor arbejdsmarkedet, består indsatsen af:

- Udlejning efter almindelige fleksible kriterier om tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse i mindst 6/9 af de ledige bo- liger. En niendedel stilles til rådighed for genhusning i forbin- delse med byfornyelsen. Hvis den ikke udnyttes til formålet, øges andelen af fleksibel udlejning til 7/9.

- Reduktion af den boligsociale anvisning til 2/9 af de ledige bo- liger

4.3 Udlejning på trin 3

– ”Røde områder” og ”40 plus afdelinger”

På trin 3 skal indsatsen sikre, at boligafdelingerne så hurtigt som mu- ligt rykker til et lavere trin i trappemodellen.

I disse boligområder og -afdelinger vil udlejningsaftalerne afspejle en indsats, som altid vil bestå af:

- Udlejning af alle ledige almene familieboliger efter fleksible kriterier.

- Ingen boligsocial anvisning. Muligheden for boligsocial anvis- ning er yderst begrænset som følge af lovgivningen om paral- lelsamfund.

I røde områder vil der endvidere være følgende indsatser

- Alle ledige boliger udlejes efter skærpede fleksible kriterier. Ligesom i orange og gule områder udlejes ledige boliger efter skærpede fleksible kriterier, hvorfor beskæftigelses- og uddan- nelseskriteriet skal opfyldes af alle husstandens voksne med- lemmer samtidig med, at der stilles supplerende krav til hus- standsmedlemmernes uddannelsesniveau og indtægt. Herud- over stilles krav om fremlæggelse af straffeattest (personer, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer i indeværende og de to forudgående kalenderår opfylder ikke de skærpede fleksible kriterier).

- Ved intern oprykning på tværs af boligafdelinger stilles krav om anvendelsen af de ovennævnte særlige skærpede fleksible kriterier.

- Boligorganisationen kan beslutte at anvende de særlige skær- pede fleksible kriterier ved intern oprykning i samme afdeling.

- Boligorganisationerne benytter ny hjemmel til i udsatte områ- der at afvise boligsøgende, der er dømt for utryghedsskabende kriminalitet, hvis forholdet vurderes at have betydning for trygheden i området.

Det bemærkes, at kommunen pr. 1. juli 2019 i henhold til ny lovgiv- ning skal godkende alle indflytninger i boligafdelinger, der er udpeget som hårde ghettoområder.

5. Beskrivelse af rammemodel for ungdomsboliger

Almene ungdomsboliger er boliger til unge uddannelsessøgende og andre unge med særligt behov, herunder socialt udsatte unge på vej mod uddannelse eller beskæftigelse.

Udlejning af almene ungdomsboliger sker efter de af borgerrepræsen- tationen vedtagne retningslinjer og kommunens anvisning af unge fastlægges efter principper, som beskrives i afsnit 7.1.

- Afdelinger som udelukkende eller primært består af ungdoms- boliger

Unge flytter ofte. Derfor er der en relativt høj årlig flytteprocent i ungdomsboliger. Der er derfor behov for at være opmærksom på, om den høje fraflytning i forbindelse med boligsocial anvisning kan føre til en skæv beboersammensætning i boligafdelinger, som alene eller primært består af ungdomsboliger.

På den baggrund er det aftalt, at boligorganisationerne i afdelinger, som udelukkende eller primært består af ungdomsboliger, alene stiller 2/9 af de ledige ungdomsboliger til rådighed for kommunal anvisning. Boligorganisationerne udlejer selv 7/9 af de ledige ung- domsboliger efter gældende regler til unge under uddannelse og unge med særlige behov (herunder via fælles anvisning, jf. afsnit

12.1 nedenfor).

- Familieboligafdelinger med et mindre antal ungdomsboliger. I boligafdelinger med et mindre antal ungdomsboliger stilles disse til rådighed for boligsocial anvisning i samme omfang som fami- lieboligerne i afdelingen jf. trappetrinsmodellen ovenfor.

Det betyder, at spørgsmålet om andelen af ledige ungdomsboliger, som stilles til rådighed for boligsocial anvisning i den enkelte af- deling, afhænger af den generelle udlejningsmodel for afdelingen. Afdelinger på trin 3 for 40 plus afdelinger og udsatte områder fri- tages for at stille ledige ungdomsboliger til rådighed for boligso- cial anvisning ud fra et hensyn om en samlet understøttelse af, at en højere andel af beboerne samlet set skal være i beskæftigelse eller uddannelse.

- Ældreboliger, der er ommærket til ungdomsboliger

Parterne indgik i december 2015 en rammeaftale om midlertidig ommærkning af overskydende ældreboliger til ungdoms- eller fa- milieboliger afhængig af boligernes størrelse.

I forlængelse heraf er indgået aftaler med tre boligorganisationer om ommærkning af i alt 551 ældreboliger, heraf 465 til ungdoms- boliger og 86 til familieboliger. Boligerne ommærkes i takt med, at de bliver ledige. Ifølge aftalerne har kommunen ikke anvis- ningsret til de ommærkede boliger.

6. Fleksibel udlejning af familieboliger

6.1 A, B og C-kriterier

Erfaringerne med fleksibel udlejning som værktøj til at skabe og fast- holde en socialt bæredygtig beboersammensætning har været gode og parterne er enige om at prioritere de samme målgrupper, som i den gældende udlejningsaftale, idet der som hidtil sondres mellem A- og B-kriterier:

A-kriterier:

- Personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet

- Personer under uddannelse

B-kriterier:

- Seniorer (fyldt 62 år) som frigiver en anden bolig i kommunen

- Personer bosat i kommunen med boligbehov begrundet i sam- livsophævelse/skilsmisse

Parterne har aftalt at justere A- og B-kriterierne på enkelte punkter. Herudover er der enighed om at indføre et nyt C-kriterium:

Boliger, der med særlig støtte fra Landsbyggefonden, er indrettet til borgere med fysisk handicap (tilgængelighedsboliger), skal kunne le- jes ud til målgruppen. Som noget nyt indføres et handicapkriterium, som skal gøre det muligt at målrette disse boliger, til personer på ven- telisten med særligt behov for en bolig af denne type.

Udlejningen af boligen sker ud fra afdelingens placering i udlejnings- modellen. Det betyder, at der også til disse boliger stilles krav om fleksibel udlejning, herunder efter skærpede fleksible kriterier, når af- delingen ligger i et gult og rødt område.

De fleksible udlejningskriterier er uddybende beskrevet i bilag 1.0.

Parterne vil arbejde på inden aftaleperiodens udløb at etablere et sam- let overblik over almene boligers tilgængelighed for borgere med han- dicap.

6.2 Skærpede fleksible kriterier

I røde, orange og gule områder indføres skærpede fleksible kriterier, som skal opfyldes af alle husstandsmedlemmer i den relevante alders- gruppe. Dette skal understøtte, at indflytningen styres, så nye beboere påvirker beboersammensætningen positivt i forhold til kriterierne for udsatte områder.

I disse områder skal alle husstandens voksne medlemmer være i ar- bejde eller uddannelse og fortrinsretten via fleksibel udlejning er be- tinget af, at følgende supplerende krav er opfyldt:

- Alle husstandsmedlemmer i aldersgruppen 30-59 år har en ud- dannelse over grundskoleniveau

- Alle husstandsmedlemmer i aldersgruppen 15-64 år, som har været skattepligtige i Danmark hele året og ikke er uddannelses- søgende, har en indtægt, som ligger over grænseværdien for, hvornår et område kan udpeges som udsat område. Indtægts- grænsen, der sættes i forhold til regionsgennemsnittet, justeres årligt og udgør i 2019 19.556 kr.

I røde områder stilles yderligere følgende krav:

- Ingen domme for overtrædelse af straffeloven, våbenloven el- ler lov om euforiserende stoffer indenfor de seneste to år

Kravene stilles, fordi det primært er lavt uddannelsesniveau, domme og lavt indtægtsniveau, der har ført til, at boligområder i København er udpeget om udsatte.

Der henvises til bilag 1.0 – 1.1 om fælles rammer for aftaler om flek- sibel udlejning af almene familieboliger i perioden 1. juli 2019 – 1. juli 2023.

6.3 Almenbolig+

Boligafdelinger, der af boligorganisationerne allerede er opført i bo- ligkonceptet AlmenBolig+ udlejes efter særlige regler, beskrevet i bi- lag 1.06

7. Boligsocial anvisning

Kommunen har anvisningsret til almene familieboliger, ungdomsboli- ger, almenbolig+ og almene bofællesskaber.

Kommunen benytter sin anvisningsret til borgere, som opfylder de kri- terier, der er vedtaget af Borgerrepræsentationen. Målgruppen for kommunal anvisning er familier og enlige, som har påtrængende bo- ligsociale problemer. Det betyder at målgruppen dels har et påtræn- gende boligproblem, dels har en social problematik. Løsningen af bor- gerens boligproblem skal bidrage til løsningen af det sociale problem.

6 AlmenBolig+ er beregnet til familier, der kan og vil yde en indsats selv. Det bety- der, at beboerne selv er ansvarlige for den daglige renholdelse af området og min- dre vedligeholdelsesarbejder på ejendommen.

Herudover stiller kommunen aktuelt permanente boliger til rådighed for de nyankomne flygtninge, som kommunen modtager som led i kommunekvoter fastsat af udlændingestyrelsen.

Generelt gælder det, at kommunen i sin anvisning af borgere respekte- rer særlige forhold omkring boligformen, f.eks. krav til deltagelse i fællesskabet i almenbolig+, i almene bofællesskaber og om borgerne formår at bo i den pågældende bolig, eventuelt med bostøtte. Kommu- nen forpligter sig til at informere anviste beboere om forventninger til havehold, hvis boligen har have.

Det er hensigten, at kommunen søger at sprede anvisningen af borgere til flest mulige områder og boligtyper, fordi det understøtter inklusion, integration og den overordnede målsætning om en blandet by.

7.1 Særligt om anvisning til ungdomsboliger

Unge flytter ofte, og dette stiller særlige krav - både til hvilke unge, der anvises og til den efterfølgende opfølgning.

Kommunens målgruppe er enlige, i alderen fra 18 til ca. 30 år, som enten er i gang med en uddannelse på anvisningstidspunktet, viser sig uddannelsesegnede eller har en plan om opstart af uddannelse, f.eks. ved kommende semesterstart eller efter en proces, som gør den unge uddannelsesparat.

Anviste unge skal ikke blive boende i en ungdomsbolig i en længere årrække uden at være i uddannelse.

Københavns Kommune har et særligt program for opfølgning af unge anvist til en ungdomsbolig, Se også bilag 3.

7.2 Særligt om anvisning af nyankomne flygtninge

Via kvoter fastlagt af Udlændingestyrelsen modtager kommunen flygtninge, som kommunen aktuelt anviser en permanent bolig. Også i forhold til denne målgruppe skal det vurderes, at flygtningen er i stand til at klare sig selv i egen bolig, eventuelt med tilknyttet personale- støtte.

Københavns Kommune har en politisk målsætning om, at anvisning af boliger til flygtninge ikke må påvirke målgrupperne for den boligsoci- ale anvisning. Derfor anvises flygtninge til boliger, som enten er sær- ligt udpeget til målgruppen, eller som ikke kan benyttes til boligsocial anvisning.

Det er desuden en politisk målsætning for Københavns Kommune, at udflytningsparate flygtninge så vidt muligt gives tilbud om en perma- nent bolig indenfor seks måneder.

Kommunen og BL 1. kreds har sammen udviklet et introduktionspro- gram om at bo alment for flygtninge. Dette program videreføres. Pro- grammet videreudvikles i aftaleperioden. Forslag om tilretning drøftes og godkendes af Samarbejdsforum.

7.3 Særligt om boliger indrettet til borgere med fysisk handicap

Når en bolig anvises til en borger med fysisk handicap, sker der ofte en indretning, der er særligt målrettet til borgere med et bestemt fysisk handicap. Denne indretning kan være forbundet med store omkostnin- ger, og en tilbageførsel til boligens oprindelige stand kan være værdi- spild og tilsvarende omkostningstungt.

Parterne er enige om, at en bolig, der er indrettet for et beløb på over

35.000 kr., ved ledighed skal tilbydes kommunen til fornyet anvisning af en borger med behov for en sådan særlig indretning, før særlig ind- retning afmonteres. Når en bolig på ny sendes til anvisning pga. særlig indretning, får boligorganisationen i stedet mulighed for at udleje den næste ledige bolig i afdelingen, som ellers ville være gået til anvis- ning, efter det almindelige udlejningshjul.

7.4 Boligsocial anvisning – supplerende tiltag

Boligorganisationernes boligsammensætning varierer og er til en vis grad bestemt af, hvornår de er opført.

Parterne er enige om, at de boliger, som stilles til rådighed for boligso- cial anvisning, så vidt muligt skal udnyttes til dette formål. Det bety- der, at nogle boligorganisationer oplever, at flertallet af de boliger, som stilles til rådighed for kommunen, bliver benyttet til boligsocial anvisning, mens andre vil opleve, at boligerne returneres, fordi husle- jeniveauet overstiger målgruppens betalingsevne. Det øger risikoen for, at målgrupper med meget lav betalingsevne bliver koncentreret bestemte steder i byen. Parterne er enige om, at det ikke er hensigts- mæssigt.

Indtil der er etableret flere små almene boliger med en husleje, der lig- ger indenfor målgruppens betalingsevne, er der behov for:

1) At sikre at de boliger, som i forvejen stilles til rådighed for kommunen, i højere grad benyttes til formålet.

2) At fokusere på mulighederne for at øge betalingsevnen hos bo- ligsocialt anviste borgere herunder ved etablering af særlige boformer med huslejetilskud.

3) At afhjælpe manglen på små boliger via midlertidige tiltag.

Alle nedenstående tiltag respekterer den andel anvisning, der fastlæg- ges i den grundlæggende trappetrinsmodel jf. kapitel 4

7.4.1 Deleboliger

Der har de seneste fire år været gennemført forsøg med oprettelse af deleboliger, hvor unge deler en almen familiebolig, således at de unge har lejekontrakt på hver sit værelse, men deler køkken og bad. Der er tilsvarende opnået erfaringer med at flygtninge visiteres til deleboli- ger. Der er etableret en særlig kommunal visitation og støtte i forhold til boligerne.

Deleboliger etableres i boliger, der er for store eller dyre for kommu- nens målgrupper, hvis boligerne skal benyttes til én person eller hus- stand. Formålet er, at også sådanne større og dyrere boliger, som er stillet til rådighed fra boligorganisationerne, kan benyttes til at løse kommunens boligsociale opgaver.

Kommunen kan til deleboliger anvise:

a) Unge i målgruppen for boligsocial anvisning, som er i stand til at bo sammen, og som er på vej i uddannelse eller beskæfti- gelse

b) Enlige flygtninge

c) Flygtninge, der har mulighed for familiesammenføring, når kommunen samtidig erklærer at finde en anden bolig, når og hvis familiesammenføring opnås.

d) Unge, der er optaget på en uddannelse, når de kan bo i delebo- lig sammen med nyankomne flygtninge. Forsøg med at anvise unge uddannelsessøgende med flygtninge forudsætter, at der afsættes midler i kommunen til at yde støtte i tilstrækkeligt omfang, hvis et øget antal boliger inddrages i ordningen.

Der kan i alt højst etableres 150 pladser i deleboliger pr. år i aftalepe- rioden. Der laves en fordeling af deleboliger, så det sikres, at deleboli- gerne spredes mest muligt i byen.

Se om deleboliger i bilag 4.

7.4.2 Udslusningsboliger

Udslusningsboliger, som etableres i familieboliger efter almenboliglo- ven § 63 giver mulighed for at den anviste borger får en øget beta- lingsevne via et tilskud til huslejen i en midlertidig periode. Som led i frikommuneforsøg kan kommunen benytte udslusningsboligerne til en udvidet målgruppe og i en udvidet periode. Herudover kan familiebo- liger, ungdomsboliger og ældreboliger alle indgå i forsøget. Der er i kommunens budget for 2019 afsat midler til huslejetilskud, visitation og beskæftigelsesindsatser for i alt 75 borger pr. år.

Som led i denne aftale kan udslusningsboliger udpeges blandt de boli- ger, som kommunen får til rådighed via boligsocial anvisning. Fri- kommuneforsøg evalueres i samarbejde med de øvrige

netværkskommuner. Evalueringen følges af Vive og skal indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Evalueringen vil blive forelagt for Samarbejdsforum. Der vil i evalueringen være fokus på, om det lykkes at forbedre borgernes betalingsevne, og i hvilket omfang borgerne evt. må flyttes til andre boligtyper, når forsøget udløber.

Bilag 5 beskriver målgruppe og samarbejdet omkring udslusningsboli- ger.

7.4.3 Inklusionsboliger

Inklusionsboliger, der etableres i medfør af almenboliglovens § 62 a giver mulighed for at øge borgerens betalingsevne ved at kommunen yder et huslejetilskud til den anviste lejer i op til to år, hvorefter leje- ren skal fraflytte. Kommunen har som led i frikommuneforsøg fået mulighed for at etablere inklusionsboliger. Såfremt det vurderes hen- sigtsmæssigt, kan de midler, som er afsat til udslusningsboliger, i ste- det benyttes til inklusionsboliger. Etablering af konkrete projekter for- udsætter, at der afsættes midler til en boligsocial medarbejder foran- kret i boligorganisationen.

I aftaleperioden har kommunen mulighed for at udpege inklusionsbo- liger blandt de boliger, som stilles til rådighed for boligsocial anvis- ning.

Bilag 6 beskriver målgruppe og samarbejdet omkring inklusionsboli- ger.

7.4.4 Startboliger

I aftaleperioden får kommunen mulighed for at oprette projekter om startboliger blandt ungdomsboliger, der er stillet til rådighed for bolig- social anvisning. Disse oprettes efter almenboliglovens § 101 a, stk. 1. Startboliger er ungdomsboliger, som anvises til unge med særligt be- hov for støtte, mens de er i alderen 18-24 år. Såfremt der er enighed om at etablere startboliger mellem boligorganisation og kommune, vil der være mulighed for at indgå en konkret aftale om etablering af startboliger under denne rammeaftale, jf. bilag 7.

Etablering af konkrete projekter forudsætter at der afsættes midler til boligsocial medarbejder forankret i boligorganisationen.

7.4.5 Udsættelse af ommærkning af familieboliger til ungdomsbo- liger

I forbindelse med udbud af grundkapital til opførelse af nye almene boliger, har en række boligorganisationer forpligtet sig til at ommærke i alt 1.308 små familieboliger til ungdomsboliger. Ved udgangen af

2018 manglede fire boligorganisationer7 fortsat at ommærke i alt 398 boliger.

For på kort sigt at løse udfordringerne med mangel på boliger, som flygtninge og andre lavindkomstgrupper kan betale, er parterne enige om, at de mellem kommunen og de fire boligorganisationer indgåede aftaler om ommærkning vil kunne suspenderes - helt eller delvist - dog kun i aftaleperioden frem til 1. juli 2023.

Forudsætningerne herfor vil være:

at boligerne er beliggende i afdelinger på trin 1 i trappemodellen. Evt. planlagte ommærkninger i afdelinger på trin 2 og 3 i trappe- trinsmodellen ommærkes planmæssigt til ungdomsboliger.

at boligorganisationen i stedet frivilligt stiller boligerne til rådig- hed for flygtninge via kommunens boligsociale anvisning,

at kommunen - såfremt boligerne ikke kan anvises til flygtninge pga. flygtninges meget lave betalingsevne - får mulighed for i stedet at anvise boligerne til borgere i målgruppen for alminde- lig boligsocial anvisning.

Hvis kommunen ikke udnytter anvisningsretten, ommærkes boligerne som planlagt. Hvis kommunen udnytter anvisningsretten ommærkes boligerne ved næste nyudlejning.

Fælles rammer for suspension af aftaler om ommærkning er skitseret i bilag 8.

7.4.6 Særboliger, herunder mulighed for flytning

I udlejningsaftalen fra 1. januar 2007 mellem BL 1. kreds og Køben- havns Kommune fik Socialforvaltningen fuld og permanent anvis- ningsret til 1 % af de dengang knap 50.000 familieboliger i kommu- nen. Målgruppen for særboligerne er borgere, der vurderes at kunne bo i eget hjem med den nødvendige bostøtte. Denne aftale videreføres i aftaleperioden.

I enkelte tilfælde har det vist sig, at udpegningen af en konkret bolig har været uhensigtsmæssig. Det blev derfor pr. 1. januar 2015 muligt, når særlige hensyn taler for det, at ændre placeringen af en tidligere udpeget særbolig til anden placering. En eventuel ændret placering er mulig efter aftale mellem den pågældende boligorganisation og Kø- benhavns Kommune. Denne aftale videreføres i aftaleperioden.

7 Bo-vita, DVB, Boligforeningen 3B og AAB.

7.4.7 Kommunens anvisningsret i nybyggerier

Princippet, om at kommunen stiller indtil 1/3 af de ledige boliger i en afdeling til rådighed for kommunal anvisning, gælder som udgangs- punkt også nybyggerier. En nyopført familieboligafdeling vil således som udgangspunkt blive indplaceret på trin 1 i trappetrinsmodellen med sædvanlig anvisningsret for kommunen. Hvis nybyggeri opføres i gule eller røde områder, f.eks. som led i fortætningsbyggeri, skal der dog i den konkrete udlejningsaftale med boligorganisationen tages konkret stilling til nybyggeriets indplacering i udlejningsmodellen.

Kommunen har i de senere år stillet krav om, at der i nybyggeriprojek- ter skal indarbejdes små boliger, som er målrettet til boligsocial anvis- ning. Det har betydning for, hvordan anvisningsretten i nybyggerier udmøntes konkret.

Ved nybyggeri i denne aftale forstås:

- Boliger som har opnået skema A tilsagn i aftaleperioden 2015 – 2018 og tages i brug i perioden 2019 – 2023 eller tidligere.

- Boliger som har opnået skema A tilsagn i perioden 2019 – 2023 og tages i brug senest i 2023.

Anvisningsretten udmøntes således:

Figur 2: Udlejning i nybyggerier

Førstegangsudlejning:

• 100 % anvisning til de små boliger

• 0 anvisning til øvrige boliger

Senere genudlejning i fire år fra ibrugtagning:

• 100 % anvisning til de små boliger

• Anvisning til mellem 1/9 og 1/3 af de øvrige ledige boliger alt efter an- delen af små boliger, jf. tabellen nedenfor.

Genudlejning i år 5 og frem:

- Almindelig anvisning jf. trappetrinsmodellen.

Hvis projektet indeholder færre end 20 % små boliger til boligsocial anvisning, gradueres anvisningsretten til øvrige boliger i afdelingen ved genudlejning i fire-årsperioden efter følgende principper:

Figur 3: Anvisning til øvrige boliger når færre end 20 % små boliger

Andel af små familie- og ung- domsboliger med 100 % anvis- ningsret	Anvisning til øvrige boliger ved genudlejning via udlejningshjul
Andel under 10 %	3/9
Andel mellem 10 og 15 %	2/9
Andel over 15 %	1/9

Når særligt billige nybyggede boliger i en midlertidig periode reserve- res til boligsocial anvisning, skyldes det de særlige udfordringer, der i disse år er med at tilvejebringe boliger i en prisklasse, som målgrup- pen for boligsocial anvisning kan betale. Det er forhåbningen, at der i aftaleperioden kan tilvejebringes nybyggede boliger i et omfang, så særlige reservationsbestemmelser ikke vil være nødvendige i fremti- dige aftaler.

Undtagelser til ovenstående:

Boliger, der er opført med finansiering fra Socialforvaltningen til sær- lige grupper, bibeholder vilkåret om 100 % kommunal anvisning. Som eksempel på sådanne boliger kan nævnes flg. projekter:

- Sølund, hvor der etableres 20 ungdomsboliger til unge med særligt behov.

- Østre Gasværk, Sundholm Syd og Kronen Vanløse/Galleria, hvor der etableres i alt 50 boliger til udsatte unge.

- Lersø Park Allé, hvor der etableres 24 ungdomsboliger til bo- fællesskaber til unge medsærligt behov.

Små familieboliger, der er opført med særlig statsstøtte til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, herunder boligplace- ring af flygtninge, bibeholder vilkåret om 100 % kommunal anvis- ning, indtil der ikke længere er behov for dem til formålet.

Der kan mellem parterne optages forhandling om at ændre anvisnings- graden til disse typer af boliger, såfremt behovet for boligerne ændrer sig.

8. Genhusning i forbindelse med byfornyelse mv.

I henhold til byfornyelseslovens § 64 stk. 1-2 kan kommunen be- stemme, at almene boligorganisationer og ejere af private udlejnings- ejendomme (med mindst 6 beboelseslejligheder) skal stille indtil hver tredje ledige lejlighed til rådighed for genhusning i forbindelse med byfornyelsen. Bestemmelsen er i København sat i kraft i 8 udvalgte bydele. I forhold til de almene boligorganisationer er det aftalt, at bo- ligorganisationerne leverer hver niende bolig i alle bydele.

Boligafdelinger beliggende i røde, orange og gule områder stiller ikke boliger til rådighed for genhusning i forbindelse med byfornyelse.

Behovet for boliger til genhusning, herunder mulighederne for at redu- cere andelen af boliger, som stilles til rådighed for genhusningsopga- ver, analyseres og revurderes i første halvår af 2020.

Parterne er enige om at løsningen af store genhusningsopgaver sker solidarisk, hvor opgaven ikke kan løses af den enkelte boligorganisa- tion alene.

9. Familiebolig bofællesskaber

Idéen med et bofællesskab er at skabe optimale rammer for et socialt fællesskab, som beboerne aktivt har tilvalgt.

Almene boligorganisationer opfører nu også bofællesskaber og disse er omfattet af samme regelsæt som andre almene boliger. Indenfor rammerne af lovgivningen er der behov for at tilpasse de velkendte redskaber til udlejning, så der sikres en harmonisk beboersammensæt- ning, som afspejler bofællesskabets sociale karakter.

Udlejningen skal ske i samarbejde mellem boligorganisationen og bo- fællesskabet, så bofællesskabet har en vis indflydelse på, hvem der flytter ind. Dette kolliderer dog umiddelbart med principperne for ven- telisteudlejning, hvor en ledig bolig udlejes til ansøgere efter ancienni- tet.

Parterne er enige om, at der også for bofællesskaber skal være klare gennemsigtige retningslinjer for, udlejningen og en klar rollefordeling mellem boligorganisation og bofællesskab.

Ved etablering af bofællesskaber skal boligorganisationen og kommu- nen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted, jf. almen- boliglovens § 51a. Til brug for indgåelsen af nye aftaler har parterne udformet fælles rammer for udlejning i bofællesskaber jf. bilag 9.0 –

9.2. Rammen kan justeres efter målgruppe samt lokale ønsker og be- hov.

Eksisterende aftaler om udlejning i bofællesskaber kan justeres i over- ensstemmelse hermed, såfremt boligorganisationen har ønske om det.

Boligsocial anvisning skal ske under hensyntagen til, at der er tale om et bofællesskab. I boligområder/-afdelinger beliggende i rød, orange eller gul kategori, skal kriterierne for udlejning i disse områder følges.

Det kan for det enkelte bofællesskab aftales, at der ikke er boligsocial anvisning mod kompenserende anvisning til boligorganisationens øv- rige afdelinger. Sådanne aftaler forelægges for Samarbejdsforum.

Samarbejde om bofællesskaber og anvisning til disse er nærmere be- skrevet i bilag 9.0 – 9.2.

10. Ældre særlige aftaler

Denne aftale omfatter al udlejning af almene familie- og ungdomsbo- liger. Ældre aftaler om særlig anvisning til f.eks. bofællesskaber, op- gangsfællesskaber mv. indskrives i den konkrete udlejningsaftale for den pågældende boligafdeling, så der sikres overblik og gennemsigtig- hed ift. indgåede særaftaler.

Samarbejdsforum modtager en samlet oversigt over eventuelle særlige anvisningsaftaler.

11. Forsøg og nye boligtyper

København skal udvikle nye boligtyper i takt med efterspørgslen på boligmarkedet. Det kan f.eks. være boligtyper med en større grad af fællesskab på tværs af boligerne eller boliger, som tager højde for nye familieformer.

I takt med at nye koncepter udvikles, skal der konkret tages stilling til udlejningsprincipper, herunder omfang af boligsocial anvisning og in- klusion af anviste borgere i udviklingen af koncepter.

12. Andre aftaler knyttet til udlejning og anvisning

12.1 Fælles anvisning af ungdomsboliger

Parterne ønsker at lette boligsøgningen for unge under uddannelse. Borgerrepræsentationen har den 22. august 2013 besluttet, at selv- ejende kollegier i København skal tilsluttes et af de to indstillingsud- valg i København: CIU eller KKIK.

Parterne er enige om, at der i perioden fortsat skal arbejdes hen imod at sikre, at alle ungdomsboliger tilsluttes fælles anvisning via et af de to indstillingsudvalg. Boligorganisationerne vælger selv hvilket anvis- ningsudvalg, de vil indgå aftale med.

12.2 Fortsættelse af kontaktpersonordningen

Parterne forpligter sig til i aftaleperioden at fortsætte samarbejdet om- kring kontaktpersonordningen, der er et samarbejde mellem Køben- havns Kommunes boligrådgivere og kontaktpersoner i de almene bo- ligorganisationer og -afdelinger.

Ordningen har til formål at støtte borgere med sociale problemer. Ord- ningen giver ansatte i boligorganisationer direkte adgang til kommu- nens boligrådgivere. Kontaktpersonordningen bidrager dermed til, at kommunen hurtigt bliver opmærksom på eventuelle problemer og der- for hurtigt kan hjælpe socialt udsatte borgere. Ordningen er nærmere beskrevet i bilag 10.

Der afholdes årligt møde, hvor kontaktpersonerne inviteres til gensi- dig drøftelse af det forgangne år.

12.3 Fortsættelse af indsatser

Følgende indsatser fra de hidtidige rammeaftaler videreføres i den kommende aftaleperiode:

- Den fælles indsats i forhold til forebyggelse af udsættelser fort- sætter

- De hidtidige bestemmelser om parternes frister i forbindelse med boligsocial anvisning videreføres med to mindre justeringer. Bo- ligorganisationernes frist for levering af boliger er fremover 2. hverdag i måneden. Den boligsociale anvisning får 5 hverdage til at vurdere en bolig, før kommunen får ansvar for tomgangsleje. Nærmere beskrivelse af frister og justeringer findes i bilag 11.

- Boligorganisationerne har fortsat mulighed for at kunne indgå af- tale med kommunen om enkeltstående forsøg med udlejning efter annoncering uden om ventelisterne i problemramte områder. Pro- blemramte områder er iflg. almenboliglovens § 60a, områder, hvor der er konstateret væsentlige problemer af f.eks. social eller økonomisk karakter. Det kan f.eks. være høj husleje, høj flyttefre- kvens, stor andel af borgere med sociale problemer, vold, hær- værk eller nedslidning af boliger og friarealer. Det kan også være områder, som figurerer på ministeriets særlige liste over områder, hvor der er en høj andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet.

13. Implementering og formidling af aftalen

Dialogen med de enkelte boligorganisationer om konkrete udlejnings- aftaler indenfor rammerne af denne aftale forventes indledt i første halvår 2019 med henblik på, at aftalerne successivt kan træde i kraft hen over sommeren og efteråret 2019, når boligorganisationerne har taget stilling.

Parterne er enige om at videreføre gældende udlejningsaftaler mellem boligorganisationen og kommunen i overgangsperioden, indtil nye ud- lejningsaftaler kan træde i kraft. De individuelle udlejningsaftaler sø- ges med dette forbehold indgået for samme periode som den generelle aftale.

Parterne vil sammen udarbejde en online pjece, som beskriver udlej- ningsaftalen og de forskellige veje til en almen bolig i København. For at understøtte kommunens strategi om internationalisering udarbejdes der tillige en tekst på engelsk om muligheden for at opnå en bolig via de generelle kriterier for fleksibel udlejning målrettet udenlandske til- flyttere, som opfylder kriterierne.

14. Målepunkter og evaluering af aftalen

Kommunen anviste 775 husstande med påtrængende boligsociale be- hov til en bolig i 2018. I samme periode blev i alt 1090 husstande ind- stillet til bolig via den boligsociale anvisning. Kommunen forventer i 2019, at et tilsvarende antal husstande vil have behov for hjælp til at få en bolig. Herudover forventes der at være et behov for husning af ca.

82 husstande med nyankomne flygtninge ud fra den kvote på 127 flygtninge, som aktuelt er fastsat for kommunen.

Kommunen har en overordnet målsætning om, at boligsituationen for socialt udsatte borgere ikke må forværres. Løsningerne i denne aftale må ikke føre til at færre boliger kan anvises i 2019-2022, end det var tilfældet i 2018.

Forsøg med nye boligtyper til anvisning indgår også i opgørelsen, også i tilfælde, hvor den nye boligtype er et midlertidigt tilbud (f.eks. udslusningsboliger)

Der er aftalt følgende målepunkter for aftalen:

- Antallet af afdelinger og boliger, som er på listen over udsatte områder, skal falde, dette gælder både udsatte områder, ghetto- områder og hårde ghettoområder.

- Antallet af afdelinger (herunder også antallet af boliger i de omfattede afdelinger), som har flere end 40 % beboere udenfor arbejdsmarkedet skal falde.

- Ventetiden for boligsocial anvisning må ikke stige, hverken gennemsnitligt eller for borgerne med den laveste betalings- evne.

- Der skal etableres nye boliger med tilstrækkeligt lav leje, så de er tilgængelige for målgrupperne i den boligsocial anvisning.

- Anvisningen skal så vidt muligt ske i alle byens områder, hvad enten der er tale om sociale målgrupper eller flygtninge.

Kommunen afrapporterer årligt til Samarbejdsforum hvor mange hen- vendelser, der er kommet til boligrådgiverne via kontaktpersonordnin- gen, og i hvilket omfang der er fulgt op på disse.

I løbet af aftaleperioden etableres måling af andelen af unge i ung- domsboliger, som er under uddannelse

Nye udsatte boligområder kan blive udpeget i aftaleperioden, mens andre områder kan udgå af listen. Hvis nye boligområder udpeges som udsatte boligområder overgår familieboligafdelingerne i området umiddelbart til udlejning efter principperne på trin 3.

Trin 2 genberegnes hvert år, når listen over udsatte boligområder fore- ligger. Hvis et område, som er udgået af listen, ligger indenfor den genberegnede ”risikozone”, er det principperne på trin 2, der skal ud- lejes efter fremadrettet. Hvis det ikke er tilfældet, indgår kommunen og boligorganisationen aftale efter principperne på trin 1. Oversigt over områdernes kategorisering forelægges for Samarbejdsforum.

Kategoriseringen af afdelinger i grønne områder revurderes i Samar- bejdsforum midtvejs i aftaleperioden i forbindelse med nøgletalsmå- lingen i 2021.

Såfremt en negativ udvikling i områderne gør det nødvendigt, kan Samarbejdsforum beslutte at skærpe de fleksible kriterier yderligere i den resterende aftaleperiode for at sikre, at indflytterne påvirker områ- dets målinger positivt. De skærpede kriterier kan indføres generelt for alle områder på et eller flere trin eller konkret i forhold til et specifikt boligområde.

Der gennemføres en samlet og koordineret evaluering i slutningen af aftaleperioden og i første halvår af 2023.

Der gennemføres herudover årlige nøgletalsmålinger, hvor der bl.a. vil være fokus på følgende:

Liste over udsatte områder

- Antal af afdelinger og områder på listen over udsatte områder

- Antal af afdelinger og områder fordelt på orange/gul og grøn kategori

Fleksibel udlejning

- Xxxxx udlejninger efter de forskellige udlejningskriterier

- Andel personer på overførselsindkomst på afdelingsniveau for afdelinger med flere end 20 boliger

- Andel personer på overførselsindkomst på områdeniveau

- Andel af personer på overførselsindkomst blandt tilflyttere ef- ter udlejningskriterium

Boligsocial anvisning og anvisning af flygtninge

- Ventetiden for borgere i den boligsociale anvisning

- Antallet af flygtninge der anvises til deleboliger

- Antallet af boligsociale anvisninger til de forskellige boligty- per (familieboliger, udslusningsboliger, skæve boliger etc.)

- Andel af bostøtte til boligsocialt anviste beboere

- Andel af opfølgninger på henvendelser til kommunen via kon- taktpersonordningen.

Udsættelser:

- Antallet af udsættelser og antallet af varslede udsættelser

- Boligsocial gruppe undersøger muligheden for at etablere mere specialiserede målinger vedr. udsættelser, som kan indgå i fa- ste nøgletalsopgørelser.

Grundlaget for evaluering og årlige nøgletalsmålinger udgøres af bo- ligorganisationernes kvartalsvise indberetninger af data om de udle- jede familieboliger til kommunen og oplysninger fra boligorganisatio- ner og byretter.

15. Opsigelsesbestemmelser og mandat til justeringer

Aftalen gælder i perioden 1. juli 2019 til 1. juli 2023.

Bestemmelserne om suspension af boligsocial anvisning kan opsiges af Københavns Kommune med seks måneders varsel efter den 1. ja- nuar 2020. Parterne har mulighed for at opsige ordningen om perma- nent anvisning af særboliger efter 2006-aftalen med tilsvarende varsel.

Såfremt der i aftaleperioden sker større ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for aftalen eller der i forbindelse med de årlige må- linger konstateres en negativ udvikling i et eller flere områder, kan der i regi af Samarbejdsforum aftales justeringer for den resterende løbe- tid. Herunder kan der aftales nye kriterier eller yderligere skærpelse af eksisterende kriterier. Ændringer i forudsætningerne kan f.eks. være ny lovgivning, herunder nye redskaber til regulering af beboersam- mensætningen, ændrede konjunkturer eller adgang til nye data.

KØBENHAVNS KOMMUNE

Bilag I.0 til Udlejningsaftalen

29-03-2019

Fælles rammer for aftaler om fleksibel udlejning af almene fami- lieboliger i perioden 1. juli 2019 – 1. juli 2023.

I. Baggrund

Udlejningsaftalen mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds sæt- ter rammerne for udlejning af almene familieboliger i København. Det overordnede mål er at sikre velfungerende boligområder og tilgodese forskellige målgruppers behov for en bolig. Herudover skal Udlej- ningsaftalen håndtere nye udfordringer, der følger af regeringens pa- rallelsamfundsaftale og den opfølgende lovgivning, som trådte i kraft (delvist) den 1. december 2018.

Fleksibel udlejning

Fleksibel udlejning indebærer, at boligsøgende på ventelisten, der op- fylder visse kriterier, opnår fortrinsret på ventelisten forud for andre boligsøgende med højere ventelisteanciennitet. De københavnske erfa- ringer viser, at fleksibel udlejning er et effektivt redskab til at styre indflytningen i almene familieboliger og sikre boligområder i social balance samtidig med, at boligsociale opgaver løses.

Kriterierne og andelen af fleksibel udlejning fastlægges ved aftale mellem kommunen og den enkelte boligorganisation indenfor de i Ud- lejningsaftalen fastlagte fælles rammer, som gennemgås nedenfor.

Den indbyrdes prioritering af flere mulige kriterier fastlægges præcist i den konkrete udlejningsaftale mellem kommunen og boligorganisati- onen. Såfremt beboersammensætningen i afdelingen eller boligområ- det ændrer sig væsentligt, kan boligorganisationen optage forhandling med forvaltningen om at ændre på den indbyrdes prioritering af krite- rierne.

II. Trappetrinsmodellen

Udlejningsaftalen inddeler alle familieboligafdelinger i tre grupper ef- ter en såkaldt ’trappetrinsmodel’, som udtrykker en familieboligafde- lings udfordringer på tre niveauer.

Formålet med trappetrinsmodellen er at udskille de forholdsvis få bo- ligafdelinger, som har særlige udfordringer og derfor behov for en særligt fokuseret udlejning – afdelinger på trin 2 og 3. Udfordringerne kan være på boligområde- eller afdelingsniveau. Trin 1 i modellen rummer også de mere robuste familieboligafdelinger, som danner rammen om mange forskellige menneskers hverdag.

Sagsnr.

2018-0100260

Dokumentnr. 0000-0000000-00

Bilag 1.0. – 1.1 Fleksibel udlejning Side 1 af 15

Hvis en familieboligafdeling ligger i et område med mange almene boliger og mindst 1.000 beboere, ses først på om der i området under ét er særlige udfordringer (områdeperspektiv). Målestokken er her de i almenboligloven § 61 a., stk. 2 nævnte kriterier for udpegning af ud- satte boligområder, dvs. beboernes tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, uddannelsesniveau og indkomst samt andelen af beboere, der er dømt for visse lovovertrædelser.

Hvis boligafdelingen ikke indgår i et område, som er - eller er tæt på at blive - udpeget som udsat boligområde, vurderes beboersammen- sætningen i den enkelte boligafdeling (afdelingsperspektiv). Her ses på de voksne beboeres tilknytning til arbejdsmarkedet.

De fleksible udlejningskriterier og omfanget af fleksibel udlejning va- rierer, dels afhængig af den enkelte boligafdelings indplacering på et af de tre trin, dels afhængig af om afdelingens udfordringer er på om- råde- eller på afdelingsniveau.

Figur 1. Trappetrinsmodel

Fleksibel udlejning bliver på trin 2 og 3 brugt målrettet til at imødegå ghettodannelse i et boligområde med mange almene boliger (område- perspektiv) og samtidig sikre, at beboersammensætningen er karakte- riseret ved, at mange beboere er i arbejde eller under uddannelse (af- delingsperspektiv). På mellemtrinnet (trin 2) har indsatsen et forebyg- gende sigte, mens indsatsen på trin 3 skal styrke afdelingerne og så hurtigt som muligt flytte dem til et lavere trin i modellen.

Trin 1, der som nævnt rummer de mest robuste familieboligafdelinger, baserer sig på almindelig anciennitetsbestemt ventelisteudlejning. Fokus er her på, at alle uanset social baggrund skal have mulighed for at bo i en almen familiebolig i København. Fleksibel udlejning er her et supple- ment til almindelig ventelisteudlejning og boligsocial anvisning, som bo- ligorganisationen indenfor nærmere fastsatte grænser kan vælge til.

1. Udfordringer på områdeniveau (områdeperspektiv, jf. almenbolig- lovens § 61 a).

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet monitorerer løbende på et an- tal boligområder i København. Et boligområde defineres i denne forbin- delse som fysisk sammenhængende matrikelnumre, der i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og aktuelt har mindst 1.000 beboere, jf. almenbo- liglovens § 61 a. stk. 3. Hvert år den 1. december offentliggør ministeriet en liste over udsatte1 boligområder, som karakteriseres ved yderligere at opfylde to af de fire i almenboliglovens § 61 a., stk. 1 oplistede kriterier:

1. Andelen af beboere 18 – 64 år uden tilknytning til arbejdsmar- ked eller uddannelse overstiger 40 % (opgjort som gennemsnit over to år)

2. Andelen af dømte for visse lovovertrædelser udgør mindst 3 x landsgennemsnittet målt over to år, aktuelt 1,98 % (listen pr. 1. december 2018)

3. Andelen af beboere 30 – 59 år kun med grundskoleuddannelse overstiger 60 %

4. Gennemsnitlig bruttoindkomst for skattepligtige 15 – 64 årige (excl. uddannelsessøgende) udgør mindre end 55 % af regions- gennemsnit.

Familieboligafdelinger, der indgår i de pr. 1. december 2018 udpegede ud- satte boligområder indplaceres ved aftaleperiodens start på trin 3 i trappe- trinsmodellen. Øvrige ”store” boligområder, vurderes ud fra, hvor tæt de er på at blive udpeget som udsat boligområde. Hvis et område ligger indenfor den i udlejningsaftalen definerede risikozone, indplaceres afdelingerne på trin 2. Risikozonen skelner mellem gule og orange områder, jf. Tabel 1. nedenfor. Ellers indplaceres de enkelte boligafdelinger i trappetrinsmodel- len ud fra et afdelingsperspektiv, jf. herom afsnit 2 nedenfor.

1 Ministeriet offentliggør samtidig lister over ghettoområder og hårde ghettoområder. Et ghettoområde er et udsat bo- ligområde, som opfylder det supplerende kriterie om ikke vestlig baggrund i § 61 a. stk. 2. Ved udpegningen i 2018 var der sammenfald mellem udsatte områder og ghettoområder i København. Et hårdt ghettoområde er et udsat bo- ligområde, som i fire år (fem år i en overgangsperiode) har opfyldt betingelserne for at være en ghetto.

Tabel 1. Oversigt over vurderingen på områdeniveau

Trin 1: Grønne områder (områder som ikke er gule/orange/røde)	Trin 2: Gule/Orange områder (defineret i udlejningsaftalen)	Trin 3: Røde områder (statslig udpegning)
Særlige karakteristika for områder med min. 1.000 beboere:
Familieboligafdelinger, som ikke er i risiko for at komme på listen over udsatte boligom- råder.	Familieboligafdelinger i risiko for at komme på listen over udsatte boligområ- der.	Familieboligafdelinger på listen over udsatte boligområder.
1. Området er ikke tæt på at op- fylde mindst ét af kriterierne i § 61 a. stk. 1 nr. 1, 3 og 4 (om ledighed, indkomst og grund- skole) - afstand til kriterievær- dien er > 5 %. og 2. opfylder ikke kravet om dømte (§ 61 a. stk.1 nr. 2).	1. Området er tæt på at opfylde: mindst ét af kriterierne i § 61 a. stk. 1 nr. 1, 3 og 4 (om ledighed, indkomst og grund- skole) eller 2. Området opfylder kriteriet om dømte. Orange områder: Afstand til mindst to af kriterierne ≤ 5 % Gule områder: 1. Afstand til ét af kriterierne ≤ 5 % eller 2. Kriteriet om dømte er opfyldt.	Området opfylder mindst to af de fire grundkriterier i § 61 a. stk. 1 nr. 1 – 4 (statslig udpegning ).
Udlejningsfokus:
- Afhænger af beboernes ar- bejdsmarkedstilknytning i den enkelte boligafdeling – se af- snit 2. nedenfor.	- Forebygge udpegning som udsat bolig- område.	- Statusskifte fra udsat boligområde (herun- der ghettoområder og hårde ghettoområder) til ikke-udsat bolig- område.
Udlejningstyper
Afhænger af beboernes arbejds- markedstilknytning i den enkelte boligafdeling – se tabel 2 neden- for.	Ingen alm. ventelisteudlejning.	Ingen alm. ventelisteud- lejning.
	Obligatorisk fleksibel udlejning (iht. ud- lejningsaftalen).	Obligatorisk fleksibel udlejning (iht. almenbo- liglovens § 60 stk. 4).
	Boligsocial anvisning (3/9 i gule områder og 2/9 i orange områder) subsidiært, hvis boligen ikke udnyttes til kommunal anvisning, fleksibel udlejning.	Ingen boligsocial anvis- ning.

2. Udfordringer på afdelingsniveau (afdelingsperspektiv). Afdelinger i grønne områder, jf. afsnit 1. ovenfor, samt afdelinger, der er beliggende helt udenfor de ”store” familieboligområder med mindst

1.000 beboere, som ministeriet monitorerer på, indplaceres i trappe-

trinsmodellen ud fra beboersammensætningen i den enkelte boligafde- ling (afdelingsperspektiv).

Tabel 2. De tre trin ud fra et afdelingsperspektiv

Trin 1	Trin 2	Trin 3
Andel af beboere i aldersgruppen 18 år plus, der står udenfor arbejdsmarkedet, målt i pro- cent af alle beboere i samme aldersgruppe.
35 minus	35 – 39,9 %	40 plus
Udlejningsfokus
Boliger til alle - Borgere på overførselsind- komst og andre med behov for en billig bolig skal have mulig- hed for at bosætte sig i denne del af boligmassen – både med og uden kommunens hjælp. Social balance - Fastholdes.	Social balance - Forebygge, at der opstår en for stor koncentration af beboere på overfør- selsindkomst i afdelin- gen.	Social Balance - Styrke beboersammen- sætningen, så afdelingen kan rykkes til et lavere trin i modellen.
Udlejningstyper
Alm. ventelisteudlejning - mindst 2/9.	Ingen alm. venteliste- udlejning.	Ingen alm. venteliste- udlejning.
Fleksibel udlejning - kan tilvælges højest 1/3.	Obligatorisk fleksibel ud- lejning (i.h.t. Udlejningsaf- talen).	Obligatorisk fleksibel ud- lejning (i.h.t. udlejningsaf- talen).
Boligsocial anvisning (1/3) - subsidiært, hvis boligen ikke udnyttes til kommunal anvis- ning, alm. ventelisteudlejning.	Boligsocial anvisning (2/9) - subsidiært, hvis boligen ikke udnyttes til kommu- nal anvisning, fleksibel ud- lejning.	Ingen boligsocial anvis- ning.

Omfanget af fleksibel udlejning afhænger af beboersammensætningen i den enkelte boligafdeling, jf. bilag 1.1 som illustrerer ”udlejningshju- lene” på de tre trin, herunder boligorganisationens muligheder for at vælge fleksibel udlejning til og fra.

3. Ændring af kategorier i aftaleperioden

Nye udsatte boligområder kan blive udpeget i aftaleperioden, mens andre områder kan udgå af listen.

Hvis nye boligområder udpeges som udsatte boligområder overgår fa- milieboligafdelingerne i området umiddelbart til udlejning efter prin- cipperne på trin 3.

Trin 2 genberegnes hvert år, når listen over udsatte boligområder fore- ligger. Hvis et område, som er udgået af listen, ligger indenfor den genberegnede ”risikozone”, er det principperne på trin 2, der skal ud- lejes efter fremadrettet. Hvis det ikke er tilfældet, indgår kommunen og boligorganisationen aftale efter principperne på trin 1.

Kategoriseringen af boligafdelinger revurderes i Samarbejdsforum midtvejs i aftaleperioden i forbindelse med nøgletalsmålingen i 2021.

III. Målrettede fleksible kriterier på de tre trin

For at sikre størst mulig gennemsigtighed for boligsøgende og ensartet administration på tværs af boligorganisationer er der i Udlejningsafta- len aftalt kriterier for fleksibel udlejning, fælles fortolkningsbidrag og krav til dokumentation. Da udlejningsfokus er forskelligt på de tre trin, varierer de fleksible kriterier efter udfordringens karakter, jf. ne- denfor. De forskellige kriterier stiller krav om forskellige former for dokumentation for, at betingelsen er opfyldt.

Hvor flere ansøgere på ventelisten opfylder det relevante kriterium, prioriteres den ansøger, som opfylder kriteriet og har længst ancienni- tet på ventelisten.

På alle tre trin kan boligorganisationen i udlejningsaftalen med kom- munen udpege op til 5 % af familieboligerne i hver afdeling til udlej- ning efter handicapkriteriet (C-kriteriet), jf. afsnit IV, C.1 nedenfor. Ansøgere efter dette kriterium skal tillige - i samme omfang som øv- rige ansøgere - opfylde de fleksible kriterier, der følger af udlejnings- hjulet for pågældende afdeling.

1. Fleksible kriterier på trin 1

København skal være en by for alle. Ny lovgivning betyder, at perso- ner på offentlige ydelser fremover ikke har adgang til billige boliger, der er beliggende i udsatte boligområder. Det er derfor et mål, at bor- gere på overførselsindkomst og andre med behov for en billig bolig har mulighed for at bosætte sig andre steder i boligmassen (trin 1).

Almindelig anciennitetsbestemt ventelisteudlejning på trin 1 sikrer lige adgang til en bolig for alle, der er skrevet på venteliste. På trin 1 kan fleksibel udlejning tilvælges af boligorganisationen som supple- ment til almindelig ventelisteudlejning og boligsocial anvisning. Mu- ligheden for at udleje efter fleksible kriterier er dog reguleret i forhold til omfang og kriterier, jf. målsætningen om, at alle skal kunne bo i en almen familiebolig.

Samtidig giver boligsocial anvisning kommunen mulighed for at hjælpe flygtninge og borgere med sociale problemstillinger til en bo- lig, de kan betale. I det omfang kommunen ikke måtte udnytte sin an- visningsret, er det andelen af almindelig ventelisteudlejning, der øges.

På trin 1 skelnes mellem A- og B-kriterier, jf. gennemgangen neden- for. A-kriterierne giver fortrinsret til personer i arbejde og under ud- dannelse og kan på trin 1 bruges til at fastholde en fortsat socialt bære- dygtig beboersammensætning.

B-kriterier, der tilgodeser seniorer og personer med boligbehov udløst af skilsmisse eller samlivsophør, skal understøtte en målsætning om fleksibilitet på boligmarkedet, så borgere i visse livssituationer - trods generelt lange ventelister - kan få opfyldt deres boligbehov indenfor en kortere tidsramme.

Det er op til den enkelte boligorganisation at vælge mellem A- og B- kriterier ud fra lokale forhold. På trin 1 kan udlejning efter A-kriterier højst udgøre 2/9 af de ledige boliger. Den samlede andel af fleksibel udlejning efter A-/og eller B-kriterier kan højst udgøre 3/9.

2. Fleksible kriterier på trin 2

Som nævnt skal indsatsen på trin 2 forebygge, at området/afdelingerne rykker op på trin 3, dvs. kommer på listen over udsatte boligområder eller i kategorien 40 plus.

Udlejningsaftalen udelukker derfor almindelig ventelisteudlejning på trin 2. I det omfang kommunen ikke måtte udnytte sin anvisningsret til ledige boliger m.v., vil det derfor betyde, at andelen af fleksibel udlej- ning øges.

De fleksible kriterier afhænger af udfordringens karakter:

• Udfordringen er på områdeniveau

Udlejningen skal her forhindre, at området udpeges som eller fastholdes som udsat boligområde. Der udlejes derfor efter skær- pede fleksible kriterier. Det betyder, at beskæftigelses- og ud- dannelseskriteriet skal opfyldes af alle husstandens medlemmer i den relevante aldersgruppe samtidig med, at der stilles supple- rende krav til husstandsmedlemmernes indtægt og uddannelses- niveau, jf. herom afsnit 3.

• Udfordringen er på afdelingsniveau (35 – 39,9 %) Udlejningen skal her sikre, at en høj andel af afdelingens bebo- ere er i beskæftigelse eller under uddannelse. Der udlejes efter A-kriterier for at forhindre, at afdelingen kommer i kategorien

40 plus, som er karakteriseret ved, at flere end 40 % af beboerne er uden for arbejdsmarkedet.

3. Fleksible kriterier på trin 3

På trin 3 skal indsatsen sikre, at afdelingerne så hurtigt som muligt rykker til et lavere trin. Derfor er der 100 % fleksibel udlejning. Lige- som på trin 2 afhænger kriterierne af, om udfordringen er på område- niveau (udsat boligområde) eller afdelingsniveau (40 plus):

a. Udsatte boligområder

Det fremgår af almenboliglovens § 60 stk. 4, at fleksibel udlejning er obligatorisk i udsatte boligområder ved udlejning til boligsøgende på ventelisten. Udlejning af familieboliger skal her ske efter særlige af kommunen fastsatte kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannel- seskriterier, med henblik på at styrke beboersammensætningen i områ- det. Kriterierne er fastlagt i Udlejningsaftalen.

Fokus er på, at området så hurtigt som muligt skal skifte status fra ud- sat boligområde til ikke at være et udsat boligområde, og at undgå hårde ghettoområder. Udlejningsaftalen fastlægger skærpede fleksible kriterier for udsatte boligområder, som skal opfyldes af alle hus- standsmedlemmer i den relevante aldersgruppe. Lige som på trin 2 stilles der krav til indkomst og uddannelsesniveau. Herudover stilles krav om straffeattester som dokumentation for, at ingen husstands- medlemmer i en nærmere afgrænset periode er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.

De skærpede kriterier, som gennemgås nedenfor i afsnit IV. D, supple- rer beskæftigelses- og uddannelseskriterier. De supplerende krav rettes mod såvel ansøger som voksne medlemmer af dennes husstand. Bolig- søgende, der ikke opfylder de skærpede betingelser, vil være henvist til at søge boligtilbud i en af byens øvrige boligafdelinger (trin 1).

b. Boligafdelinger i kategorien 40 plus

Der udlejes efter A-kriterier for at sikre, at indflytningen ved genud- lejning bidrager til at øge andelen af beboere, der enten er i arbejde el- ler under uddannelse. Fokus er på, at afdelingen skal rykke til et lavere trappetrin.

IV. Uddybende gennemgang af kriterier med fortolkningsbidrag Samlet gælder at ansøger skal dokumentere at opfylde kriteriet på tids- punktet for boligens overtagelse.

A.1 Personer i arbejde

Kriteriet ”arbejdsmarkedstilknytning” prioriterer ansøgere fra boligor- ganisationernes venteliste, der har fast arbejde. Kriteriet kan på den ene side tiltrække personer på arbejdsmarkedet fra andre kommuner, og på den anden side fastholde kommunens egne borgere med arbejds- markedstilknytning, som har en bolig, der ikke opfylder husstandens aktuelle behov, eller som blot ønsker at flytte.

Udlejningskriterier:

Fortrinsret for ansøgere på boligorganisationens venteliste, der kan dokumentere, at de eller deres ægtefælle/samlevende har fast arbejde

Fortolkningsbidrag ”Fast arbejde”

• Ansøger eller dennes ægtefælle/samlevende skal have fast arbejde.

• Hvis ansøger, som er opnoteret på ventelisten, ikke selv opfylder kriteriet og ikke er gift med den person, som flytter med og opfyl- der kriteriet, er det en betingelse for at opnå fortrinsretten, at de samlevende har haft fælles folkeregisteradresse i to år.

• Beskæftigelsen skal have et omfang på mindst 25 timer inkl. fro- kost om ugen. I gule og røde områder er der skærpede krav til ind- tægtsniveauet, jf. afsnit III.D nedenfor).

• Fast stilling med offentligt tilskud, f.eks. fleksjob, sidestilles med andet arbejde. En ansøger i fleksjob vurderes efter det timetal, som kommunen supplerer op til. Dvs. hvis der arbejdes 15 timer om ugen, og kommunen supplerer lønnen op til 30 timer, så betragtes dette fleksjob som arbejde i 30 timer om ugen. Fleksjob bør doku- menteres med kopi af tre mdr. lønsedler og/eller ansættelseskon- trakt samt dokumentation fra kommunen for bevilling af fleksjob.

• En elevstilling anses ikke for fast arbejde, men elever kan være om- fattet af kriteriet for uddannelsessøgende, jf. nedenfor pkt. pkt. 2.

Krav til dokumentation

• Lønmodtagere skal fremlægge dokumentation for, at de er i arbejde på overtagelsestidspunktet, i form af ansættelseskontrakt og de se- neste tre måneders lønsedler.

• Hvis der ikke kan fremlægges tre måneders lønsedler, skal doku- mentationen vise, at ansættelsen påbegyndes senest på datoen for overtagelse af boligen.

• Selvstændigt erhvervsdrivende og konsulenter skal fremlægge do- kumentation for CVR-registrering samt omsætning i seneste regn- skabsår.

• Fælles folkeregisteradresse gennem to år med en samlevende, som opfylder kriteriet, dokumenteres ved fremlæggelse af bopælsattest.

A.2 Unge under uddannelse

Flere unge, som er under uddannelse, forventes at kunne have en posi- tiv indflydelse på det sociale liv i boligafdelingerne. Målet er, at de unge opnår en tilknytning til boligområdet, så de får lyst til at blive boende, når de kommer i arbejde efter endt uddannelse.

Udlejningskriterium:

Fortrinsret for unge ansøgere på ventelisten, der kan dokumentere, at de selv eller deres samlever/ægtefælle er under uddannelse

Fortolkningsbidrag ”under uddannelse”:

• Målgruppen er unge ansøgere, der kan dokumentere, at de eller de- res samlever/ægtefælle er under uddannelse og tilhører den beretti- gede personkreds i forhold til almene ungdomsboliger.

• Hvis ansøger, som er opnoteret på ventelisten, ikke selv opfylder kriteriet og ikke er gift med den person, som flytter med og opfyl- der kriteriet, er det en betingelse for at opnå fortrinsretten, at de samlevende har haft fælles folkeregisteradresse i to år.

• Uddannelsen skal være SU-berettiget eller omfattet af en uddannel- sesaftale eller lærlingekontrakt.

• Den boligsøgende skal modtage undervisning i et omfang, der be- rettiger til SU.

Krav til dokumentation

• Dokumenteres ved fremlæggelse af dateret erklæring fra uddannel- sesinstitutionen om indskrivning.

• Kopi af uddannelsesaftale eller lærlingekontrakt.

• Studiekort udgør ikke tilstrækkelig dokumentation, da de typisk ud- stedes for ganske lang tid ad gangen.

• Hvis uddannelsen ikke er påbegyndt, f.eks. på grund af ferieperi- ode, skal dokumentationen vise, at uddannelsen påbegyndes senest på datoen for boligens overtagelse.

• Fælles folkeregisteradresse gennem to år med en samlevende, som opfylder kriteriet, dokumenteres ved fremlæggelse af bopælsattest.

B.1 Seniorer

Målet er at give kommunens ældre borgere mulighed for at blive i byen, når deres boligbehov ændrer sig. Målgruppen er par og enlige i kommunen, der har nået den alder, hvor børnene typisk er flyttet hjemmefra.

Udlejningskriterium:

Fortrinsret for ansøgere på ventelisten, som er over 62 år, og frigiver en anden bolig i kommunen.

Fortolkningsbidrag og krav til dokumentation:

”i kommunen”

• Ansøgeren eller dennes ægtefælle/samlevende skal have fast bopæl i kommunen, hvilket dokumenteres ved fremlæggelse af bopælsattest.

• Ansøgeren skal være fyldt 62 år, hvilket f.eks. kan dokumenteres ved fremlæggelse af kopi af sygesikringsbevis og billedlegitimation.

B.2 Personer med behov for en bolig ifm. skilsmisse/samlivsophævelse m.v.

Målet er at tilgodese ansøgere på ventelisten med bopæl i kommunen, der i forbindelse med skilsmisse, separation eller brudt parforhold har behov for hurtigt at få en anden bolig, men ikke opfylder betingelserne for at få anvist en bolig gennem kommunens boligsociale anvisning.

Boligorganisationen kan i medfør af udlejningsbekendtgørelsen § 8 selvstændigt beslutte, at boligsøgende, som fraflytter en bolig i bolig- organisationen på grund af separation, skilsmisse eller brudt parfor- hold, har fortrinsret (med respekt af børnefamiliernes fortrinsret til store boliger i § 4) til ledige boliger i boligorganisationens afdelinger i den pågældende kommune i op til et år, hvis den boligsøgendes barn under 18 år fortsat bor hos den anden af forældrene i en af boligorga- nisationens afdelinger i kommunen.

Kriteriet i denne aftale giver boligorganisationerne mulighed for at til- godese skilsmisseramte m.v. i kommunen generelt, uanset om de har børn, og uanset om de kommer fra en almen eller en privatejet bolig.

Udlejningskriterium:

Ansøgere på ventelisten, bosat i kommunen, der i forbindelse med se- paration, skilsmisse eller brudt parforhold har behov for hurtigt at få en ny bolig, kan gives fortrinsret til en bolig, i indtil et år efter skils- misse/separation/samlivsophævelse.

Fortolkningsbidrag og krav til dokumentation:

”Separation/skilsmisse/brudt parforhold”

• Ansøgeren skal have ansøgt indenfor det seneste år efter separa- tion/skilsmisse/samlivsophævelse. Dokumenteres ved fremlæg- gelse af skilsmisse/separations-papirer eller bopælsattest.

• Fortrinsretten er kun gældende i ét år efter datoen for skilsmisse/se- paration/samlivsophævelse.

• Hvis parterne ikke har været gift, skal der foreligge dokumentation for, at de har haft fælles bopæl i mindst to år forud for samlivsop- hævelsen. Dette dokumenteres ved fremlæggelse af bopælsattest.

”I kommunen”

• Den pågældende skal før skilsmissen have haft adresse i Køben- havns Kommune. Det dokumenteres ved fremlæggelse af bopælsat- test.

C.1 Personer med et familiemedlem, der har et handicap

Kriteriet skal målrette udlejningen af tilgængelighedsboliger til perso- ner på ventelisten med særligt behov for en bolig af denne type.

Fortrinsretten gives til boliger, der med støtte fra Landsbyggefonden er indrettet som tilgængelighedsbolig som led i en af Landsbyggefon- den godkendt helhedsplan, jf. almenboliglovens § 91. Boligorganisati- onen kan udpege op til 5 % af familieboligerne i hver afdeling, til ud- lejning efter dette kriterium.

Udlejning af de udpegede tilgængelighedsboliger følger det alminde- lige udlejningshjul og afdelingens indplacering i trappetrinsmodellen. Det betyder, at der også til disse boliger stilles krav om fleksibel ud- lejning, herunder efter skærpede fleksible kriterier, når afdelingen lig- ger i et orange, gult eller rødt område.

Udlejningskriterium:

Fortrinsret for ansøgere på ventelisten med et familiemedlem i husstan- den, der har et handicap og et heraf følgende behov for en tilgængelig- hedsbolig.

Fortolkningsbidrag og krav til dokumentation:

• Et medlem af husstanden skal have et handicap og et heraf føl- gende behov for en tilgængelighedsbolig.

• Den pågældendes behov for en bolig af denne type dokumenteres ved fremlæggelse af erklæring fra kommunens handicapcenter.

D. Skærpede fleksible kriterier

I røde og orange/gule områder udlejes efter skærpede fleksible krite- rier. De skærpede kriterier skal opfyldes både af den på ventelisten opnoterede ansøger og af øvrige husstandsmedlemmer i den relevante aldersgruppe (kriterierne retter sig mod forskellige aldersgrupper, jf. nedenfor).

For at komme i betragtning til en bolig i disse områder, skal ansøger grundlæggende oplyse om husstandens medlemmer og alderssammen- sætning. Alder dokumenteres for hvert medlem af husstanden ved fremsendelse af kopi af pas – alternativt kopi af sygesikringsbevis og anden billedlegitimation.

For at opnå boligtilbud skal ansøger yderligere dokumentere, at føl- gende betingelser er opfyldt:

1. Alle husstandsmedlemmer i aldersgruppen fra 18 år er enten i fuldtidsbeskæftigede eller under uddannelse.

Ved afgørelsen af, om et husstandsmedlem er i fast arbejde eller under uddannelse, finder de i afsnit A.1 – A.2 ovenfor nævnte fortolkningsbidrag og dokumentationskrav tilsvarende anven- delse.

2. Ingen husstandsmedlemmer er indenfor indeværende og de for- udgående to kalenderår dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Kriteriet skal kun opfyldes ved indflytning i udsatte (røde) boligområder.

Krav til dokumentation:

- Straffeattest fremlægges for medlemmer af husstanden, som er fyldt 15 år.

3. Alle husstandsmedlemmer i aldersgruppen 30-59 år har en uddan- nelse over grundskoleniveau, der er taget eller godkendt i Dan- mark. Uddannelsen skal være færdiggjort senest 30. september i forudgående kalenderår.

Krav til dokumentation:

- Uddannelsesniveau dokumenteres ved eksamensbevis.

- Hvis uddannelsen er taget i et andet land, skal det tillige do- kumenteres, at uddannelsen er godkendt i Danmark.

4. Alle husstandsmedlemmer i alderen 15-64 år har aktuelt - og har i det forudgående kalenderår haft - en gennemsnitlig bruttoind- komst svarende til mindst 55 pct. af den gennemsnitlige brutto- indkomst for samme gruppe i regionen. Kriteriet gælder hus- standsmedlemmer, som har været skattepligtige i Danmark hele året og ikke er uddannelsessøgende. Beløbet justeres årligt og udgør i 2019 kr. 19.556 pr. måned.

Krav til dokumentation:

- Bruttoindkomst dokumenteres ved årsopgørelse og lønsed- ler.

V. Mulighed for lokal tilpasning af kriterierne m.v. Forvaltningen og den enkelte boligorganisation bør som hidtil have mulighed for i begrænset omfang at tilpasse udlejningskriterierne til lokale forhold, når de konkrete aftaler mellem boligorganisation og kommune skal indgås.

Herunder kan det vedtages at lade personer, der bor i et sammenhæn- gende boligområde bestående af flere boligafdelinger indenfor samme boligorganisation, få fortrinsret forud for personer, der ikke bor i

området. Det forudsættes, at fortrinsretten i et fælles udlejningsområde erstatter den almindelige oprykningsret i egen afdeling, som derved suspenderes, jf. nedenfor i afsnit VIII. En sådan tilpasning kan bidrage til at fastholde ressourcestærke personer med tilknytning til området. Det ”fælles udlejningsområde” defineres i den konkrete udlejningsaf- tale med boligorganisationen. Ansøgere, der via den særlige fortrinsret søger en bolig på trin 2 eller 3 i en anden afdeling, skal opfylde de fleksible kriterier i samme omfang som andre eksterne ansøgere.

Parterne er endvidere enige om, at Samarbejdsforum gives en bemyn- digelse til at godkende mere vidtgående ændringer, herunder ønsker om igangsætning af forsøg. Der skal ved vurderingen af sådanne initi- ativer lægges vægt på følgende:

• At kriterierne understøtter en positiv udvikling i boligområderne.

• At kriterierne er af generel karakter og administrerbare på et objek- tivt grundlag.

• At de fælles kriterier ikke i større omfang, end hensynet til bolig- området berettiger til, udelukker andre boligsøgende på ventelisten fra at komme i betragtning til en almen familiebolig.

VI. Særlig udlejningsmodel for AlmenBolig +

Målgruppen for boligerne er yngre familier med og uden børn samt seniorer, der kan og vil tage ansvar for indretning og drift af egen bo- lig/eget boligområde til gengæld for en lavere husleje. Boligorganisa- tionerne der byggede Almenbolig+ har i fællesskab udviklet en model for udlejningen af disse boliger, der kan understøtte det særlige for- søgskoncept.

Boligerne udlejes efter følgende kriterier:

1. Børnefamilier med beskæftigelse og med ønske om at bo i almene boliger præget af en høj grad af egen indsats (højest ⅓ af boligerne)

2. Boligsøgende, uden hjemmeboende børn med beskæftigelse og med ønske om at bo i almene boliger præget af en høj grad af egen indsats (højest ⅓ af boligerne)

3. Boligsøgende med erfaring fra vedligeholdelse af bygninger, her- under seniorer (højest ⅓ af boligerne)

Hvis alle boliger ikke kan udlejes efter ovenstående tre kriterier indfø- res yderligere et kriterium:

4. Boligsøgende med ønske om at bo i almene boliger præget af en høj grad af egen indsats

Kriterier 1 til 3 sidestilles i forbindelse med udlejningerne.

Krav til beskæftigelsens omfang m.v. følger de almindelige retningslin- jer, jf. ovenfor afsnit IV. med mindre andet ikke udtrykkeligt fremgår.

I lighed med reglerne for de øvrige almene familie- og ungdomsboli- ger, stiller de berørte boligorganisationer 1/3 af de ledige boliger til rå- dighed for løsning af kommunens boligsociale opgaver. Kommunen forpligter sig til at sikre, at borgere som anvises til Almen Bolig+ boli- gerne er klar over, at de skal opfylde samme krav til egenindsats som andre boligsøgende.

VII. Fortrinsret for børnefamilier til store boliger

Hel eller delvis fortrinsret for børnefamilier kan aftales i den konkrete aftale mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. For at sikre, at der er et godt liv og fællesskab i boligområderne skal fortrins- retten ske med respekt for de skærpede og fleksible kriterier i de røde og gule afdelinger/områder.

VIII. Oprykningsret m.v.

Oprykningsret i egen afdeling

For alle boligområder gælder, at oprykningsretten i egen boligafdeling vil være gældende, medmindre andet udtrykkeligt aftales i den kon- krete udlejningsaftale med boligorganisationen.

Boligorganisationen kan herudover beslutte, at de fleksible kriterier, herunder de skærpede fleksible kriterier, også skal opfyldes ved intern oprykning i egen afdeling.

Oprykningsret mellem boligafdelinger

På trin 1 kan oprykningsrettighederne suspenderes, i det omfang bo- ligorganisationen finder det hensigtsmæssigt. I den forbindelse kan det aftales, at interne ventelisteansøgere skal opfylde de fleksible kriterier, herunder de skærpede fleksible kriterier, i samme omfang som eks- terne boligsøgende fra boligorganisationens almindelige venteliste.

For at understøtte en positiv udvikling i boligafdelinger på trin 2 og 3 skal udlejningsaftaler for disse boligafdelinger indeholde bestemmel- ser om hel eller delvis suspension af den eksterne oprykningsret, dvs. mellem flere boligafdelinger.

Ved delvis suspension forstås, at boligsøgende, som via opryknings- rettighederne søger en bolig i en anden boligafdeling inden for samme boligorganisation, skal opfylde de fleksible kriterier i samme omfang som ansøgere fra den eksterne, almindelige venteliste.

Bilag 1.1

Udlejningshjul i aftaleperioden 2019 -2022

Trin 3.

Alle boligafdelinger i røde områder - alle udsatte områder herunder ghettoområder og hår- de ghettoområder (Ca. 5.900 familieboliger)
Fokus: - Fra udsat / ghettoområde til ikke udsat boligområde - Ingen hårde ghettoer
1.	Skærpede fleksible kriterier
2.	Skærpede fleksible kriterier
3.	Skærpede fleksible kriterier
4.	Skærpede fleksible kriterier
5.	Skærpede fleksible kriterier
6.	Skærpede fleksible kriterier
7.	Skærpede fleksible kriterier
8.	Skærpede fleksible kriterier
9.	Skærpede fleksible kriterier

40 plus boligafdelinger i grønne / små områder (Ca. 70 familieboliger) - kun afdelinger med mindst 20 F-boliger
Fokus: - Social balance i afdelingen
1.	Fleksible A-kriterier
2.	Fleksible A-kriterier
3.	Fleksible A-kriterier
4.	Fleksible A-kriterier
5.	Fleksible A-kriterier
6.	Fleksible A-kriterier
7.	Fleksible A-kriterier
8.	Fleksible A-kriterier
9.	Fleksible A-kriterier

Trin 2.

Alle boligafdelinger i orange om- råder (Ca. 1.700 familieboliger) - afstand til min. to af kriterierne i § 61 a stk. 1 nr. 1, 3 og 4 (ledighed, indkomst og grundskole) ≤ 5 %			Alle boligafdelinger i gule områder (Ca. 12.800 familieboliger) - afstand til ét af kriterierne i § 61 a stk. 1 nr. 1, 3 og 4 (ledighed, ind- komst og grundskole) ≤ 5 % - eller kriteriet om dømte er opfyldt			35 – 39,9 boligafdelinger i grønne / små områder (Ca. 2.000 familieboliger) - kun afdelinger med mindst 20 F-boliger
Fokus: - Forebygge udpegning som udsat boligområde/ghettoområde			Fokus: - Forebygge udpegning som udsat boligområde/ghettoområde			Fokus: Social balance i afdelingen (A-kriterier)
1.	Kommunal anvisning 2)		1.	Kommunal anvisning 2)		1.	Kommunal anvisning 3)
2.	Skærpede fleksible kriterier		2.	Skærpede fleksible kriterier		2.	Genhusning 3)
3.	Skærpede fleksible kriterier		3.	Skærpede fleksible kriterier		3.	Fleksible A-kriterier
4.	Skærpede fleksible kriterier		4.	Kommunal anvisning 2)		4.	Fleksible A-kriterier
5.	Skærpede fleksible kriterier		5.	Skærpede fleksible kriterier		5.	Fleksible A-kriterier
6.	Skærpede fleksible kriterier		6.	Skærpede fleksible kriterier		6.	Fleksible A-kriterier
7.	Kommunal anvisning 2)		7.	Kommunal anvisning 2)		7.	Kommunal anvisning 3)
8.	Skærpede fleksible kriterier		8.	Skærpede fleksible kriterier		8.	Fleksible A-kriterier
9.	Skærpede fleksible kriterier		9.	Skærpede fleksible kriterier		9.	Fleksible A-kriterier
2) Forsigtighedsprincip - der anvises ikke husstande, hvor et medlem har en dom, der kan på- virke opgørelsen af andelen af dømte i området. Hvis boligen ikke udnyttes til kommunal anvisning, skal den udlejes efter skærpede fleksible kriterier.						3) Hvis boligen ikke udnyttes til kommunal anvisning/ Genhusning skal den udlejes efter fleksible A-kriterier.

Trin 1.

35 minus boligafdelinger i grønne / små områder (Ca. 27.600 familieboliger). Evt. udlejning efter C-kriteriet holdes udenfor udlejningshjulet. - Herunder afdelinger med under 20 beboede Familieboliger på opgørelsestidspunktet
Fokus: - Boliger til alle
1.	Kommunal anvisning 4)
2.	Genhusning 5)
3.	Venteliste eller	Fleksible A-elle B-kriterier
4.	Kommunal anvisning 4)
5.	Venteliste
6.	Venteliste eller	Fleksible B-kriterier
7.	Kommunal anvisning 4)
8.	Venteliste eller	Fleksible A-eller B-kriterier
9.	Venteliste
4) Hvis boligen ikke udnyttes til kommunal anvisning, skal den udlejes efter venteliste
5) Hvis boligen ikke udnyttes til genhusning, skal den udlejes efter venteliste

Note: Små områder er områder med færre end 1.000 beboere. Røde, orange, gule og grønne områder har min. 1.000 beboere.

KØBENHAVNS KOMMUNE

BILAG 2

Forsigtighedsprincip i den boligsociale anvisning

Socialforvaltningen har behov for at bevare anvisningsmuligheder i størst muligt omfang, fordi der er stor mangel på boliger, som borgerne i målgruppen for boliganvisning kan betale. Samtidig er aftaleparterne enige om, at det skal forebygges, at nye områder kommer på listen over udsatte områder (herunder også ghettoområder og hårde ghettoområder).

Borgere i den boligsociale anvisnings målgruppe er ofte enlige og enlige forsørgere. Målgruppen modtager altovervejende overførselsindkomst, og vil derfor vanskeligt kunne opfylde kriterier om høj indtægt og uddannelsesniveau.

Områder med høj arbejdsløshed håndteres af den hidtidige trappemodel, som foreslås videreført i justeret form. Eventuelle problemstillinger, som kunne opstå, forventes opfanget af styret indflytning ved fleksible udlejningskriterier.

Kommunens beregninger viser, at de fleste områder kan modtage anvisning uden at risikere udpegning som udsatte områder. Kriteriet om andelen af dømte er imidlertid vanskeligt at sikre, bl.a. fordi der er tale om meget små tal, og om gennemsnitsberegninger over en længere periode.

Socialforvaltningen vil kunne sikre sig, at boligsocialt anviste borgere i områder, som enten orange eller gule (dvs. i risiko for at blive udpeget som udsatte) ikke har domme, som kan påvirke områdets målinger negativt. Socialforvaltningen har en generel forpligtelse til f.eks. at sikre god løsladelse, og vil derfor sikre, at borgere med akutte boligsociale behov pga. løsladelse, anvises til en bolig i et område, som ikke risikerer en udpegning som udsat område pga. en sådan anvisning.

Sagsnr.

2019-0094203

Dokumentnr. 0000-0000000-0

Bilag 2. Forsigtighedsprincip i den boligsociale anvisning

Side 1 af 1

KØBENHAVNS KOMMUNE

BILAG 3

Boligsocial anvisning i ungdomsboliger

Socialforvaltningen har i 2016-17 gennemgået sin praksis for anvisning til ungdomsboliger og for forlængelse af anviste i ungdomsboliger. Denne gennemgang har ført til en opstramning i kommunens praksis i forhold til anvisning til ungdomsboliger og den årlige kontrol af om de unge fortsat opfylder de forudsætninger, hvorunder boligen er udlejet, og dermed kan opnå forlængelse.

Alle unge screenes ved indstilling til bolig, så det sikres at de anvises til rette boligtype. Det sikres ved anvisning til ungdomsboliger, at den unge er klar over, at der er tale om et midlertidigt tilbud, hvor målsætningen er at tildelingen af en bolig skal understøtte vejen mod uddannelse.

Når uddannelse er fuldført eller hvis målsætningen om uddannelse ikke nås, vil den pågældende skulle finde anden bolig. Derfor sikrer kommunen det allerede ved indflytning, at den unge opskrives til anden bolig.

Ved anvisning til ungdomsbolig gælder der som udgangspunkt samme kriterier som for den øvrige boligsociale anvisning. De unge skal kunne indpasse sig i et almindeligt boligmiljø og der skal tages stilling til, om den unge har behov for personlig støtte.

Der er ikke fastsat en aldersgrænse for retten til at bebo en ungdomsbolig. Det er dog hensigtsmæssigt, at de anviste borgere ikke adskiller sig fra de øvrige beboere ved en markant højere alder, hvorfor kommunen som udgangspunkt anviser unge under 30 år til ungdomsboliger.

Tildelingen af en bolig skal understøtte sociale indsatser i forhold til at få den unge i uddannelse eller evt. beskæftigelse. Såfremt der ikke løbende sker en progression i forhold til dette mål, vil den unge ikke kunne få forlænget sin lejekontrakt i forbindelse med den årlige studiekontrol.

Unge, som ikke aktuelt er i uddannelse ved den årlige studiekontrol, vil kunne få attesteret, at han/hun fortsat har et akut boligsocialt behov ved henvendelse til sagsbehandler i Socialforvaltningen (aktuelt

Bolig- og Beskæftigelsesenheden). Det er et krav til sagsbehandleren, at vurderingen gennemføres på baggrund af en socialfaglig vurdering og at sagsbehandleren har kontakt med den unge. Socialforvaltningen foretager opsøgende indsats i forhold til unge, som ikke reagerer på kontrollen. Unge, som er kommet i fuldtidsbeskæftigelse støttes i den

Bilag 3. Boligsocial anvisning i ungdomsboliger

Sagsnr.

2019-0094203

Dokumentnr. 0000-0000000-0

forbindelse i forhold til at finde anden boligløsning, da det ikke er hensigten at unge anviste, som kommer i ordinær beskæftigelse, skal bo i en ungdomsbolig.

Når ungdomsboliger er opført med midler afsat til boliger for unge med særlige sociale problemstillinger, sker dog en lempeligere vurdering ift. den unges udvikling.

Bilag 3. Boligsocial anvisning i ungdomsboliger

Side 2 af 2

KØBENHAVNS KOMMUNE

BILAG 4

Deleboliger

Den eksisterende ordning, om at kommunen kan benytte boliger indsendt til den boligsociale anvisning til deleboliger, videreføres.

Kommunen får mulighed for at anvise nyankomne flygtninge til deleboliger, selv om de har mulighed for på et senere tidspunkt at opnå familiesammenføring. Hvis familiesammenføring realiseres, sikrer kommunen, at den samlede familie tilbydes anden bolig. Det er ikke hensigten, at en delebolig skal kunne rumme familiesammenførte familiemedlemmer.

Parterne ønsker at herudover at gøre det muligt at lave forsøg med anvisning af studerende sammen med nyankomne flygtninge. Dette kan understøtte en god integration for de nyankomne flygtninge, som modtages. Herudover kan en sådan anvisning understøtte, at flere boliger kan benyttes som deleboliger. En udvidet anvendelse af deleboligordningen forudsætter dog, at støtten til konfliktforebyggelse og til opbygning af fællesskaber i boligerne udvides svarende til udvidelsen i antallet af boliger i ordningen.

Kommunen får mulighed for at re-etablere skillevægge i boliger, hvor tidligere beboere har nedtaget sådanne vægge, således at boligen kan benyttes som delebolig. I disse tilfælde betaler kommunen for etablering af væggen samt administrative udgifter til styring af byggeprojektet. Tilsvarende kan skillevægge opføres i nye boliger, som er opført uden skillevægge.

Parterne er enige om, at nyankomne flygtninge fortsat skal gennemgå en særlig visitation i forhold til deleboliger, og der vil være tilknyttet en særlig støtte fra deleboligmentorer, som skal forebygge konflikter både internt i boligen og i forhold til naboer. Mentorerne skal samtidig understøtte, at der i boligerne etableres et fællesskab i og omkring boligen, som ikke adskiller sig fra det fællesskab, som unge under uddannelse generelt har, når de bor sammen. Mentorerne sikrer samtidig at flygtninge, som bor i delebolig, modtager det introduktionsprogram om at bo i egen bolig og om at bo alment, som er en fast bestanddel af kommunens indsats ved anvisning af boliger til flygtninge.

Kommunen forpligter sig til at sikre, at der ikke sker en koncentration af deleboliger i særlige områder. Deleboligerne etableres så vidt muligt i afdelinger, som ikke i forvejen bærer en høj grad af anvisning. Kommune tager hensyn til afdelingens placering i den generelle udlejningsmodel.

Bilag 4. Deleboliger

Sagsnr.

2019-0094203

Dokumentnr. 0000-0000000-0

For så vidt angår anvisningen af unge i målgruppen for boligsocial anvisning, videreføres den nuværende ordning. Det er et krav, at der anvises unge, som vurderes i stand til at bo sammen. Målgruppen er unge, som er på vej i uddannelse eller beskæftigelse og dermed har meget lave ydelser og begrænset betalingsevne. Der sker fortsat særlig visitation til deleboliger, og der ydes særlig støtte til opbygningen af fællesskabet og til forebyggelse af problemer, såvel internt i boligen, som i forhold til omgivelserne.

Ordningen følges løbende af Samarbejdsforum.

Københavns Kommune får mulighed for samlet set at kunne anvise 150 personer til et værelse i delebolig pr. år i aftaleperioden.

Bilag 4. Deleboliger

Side 2 af 2

KØBENHAVNS KOMMUNE

BILAG 5

Udslusningsboliger

I almenboliglovens § 63 gives der mulighed for at etablere udslusningsboliger for borgere, som ellers har ophold på herberger eller på midlertidige botilbud. I en udslusningsperiode på op til 2 år betaler borgeren samme beløb i husleje, som vedkommende betalte for at bo på botilbud eller herberg. Differencen i forhold til den reelle husleje betales af kommunen. Ordningen indebærer altså et indirekte huslejetilskud til målgruppen. Efter udslusningsperioden er det meningen, at borgeren skal være i stand til at overtage boligen på ordinære vilkår, herunder også til almindelige husleje.

Københavns Kommunen indgår i frikommunenetværk om flere billige boliger og fleksible boligløsninger. Kommunen har i den forbindelse fået en række fritagelser til rammerne i den nuværende bestemmelse.

Kommunen kan til udslusningsboliger i en forsøgsperiode indtil udgangen af 2021 anvise en noget bredere målgruppe til udslusningsboliger, i form af borgere med sociale problemer og behov for hjælp til at få og fastholde en bolig. Kommunen ønsker at benytte muligheden for at etablere udslusningsboliger til at opbygge et projekt, hvor relevante målgrupper får en udslusningsbolig i kombination med tilbud om støtte til enten at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Boligen udvælges ud fra, hvilken indtægt, den pågældende borger forventes at kunne opnå på sigt. I frikommuneforsøg kan både familie-, ungdoms- og ældreboliger i princippet indgå. Kommunen har pr. 1. juli 2018 hjemmel til at forlænge den 2-årige tilskudsperiode med op til 3 år, hvorfor et samlet forløb nu kan vare op til i alt 5 år.

Trafik-, Bolig og Byggestyrelsen har tilkendegivet, at beboerne i udslusningsboliger kan opsiges fra boligen, hvis de ved afslutning af tilskudsperioden ikke har gennemgået en udvikling, der har ført til uddannelse og beskæftigelse og dermed til muligheden for at fastholde boligen på ordinære vilkår.

Til forsøget benytter kommunen boliger, som er indsendt til boligsocial anvisning. Der er dermed ikke tale om, at der er behov for indsendelse af yderligere boliger, men alene om, at de boliger, som i forvejen er reserveret til boligsocial anvendes i højere grad.

Målgruppen for boligsocial anvisning udvides ikke. Kommunens Socialforvaltning og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning vil sammen identificere relevante målgrupper og visitere borgere til projektet.

Bilag 5. Udslusningsboliger

Sagsnr.

2019-0094203

Dokumentnr. 0000-0000000-0

I udslusningsperioden kan følgen bestemmelser i lov om leje af almene boliger § 4, stk. 3 fraviges ved aftale mellem boligorganisation og kommune:

- § 39 om lejers ret til at foretage forbedringer af boligen

- § 40 om udlejers mulighed for at tillade lejer at foretage ændringer i boligen,

- kapitel 12 om brugsrettens overgang til andre,

- § 79, stk. 2 om at lejer ikke uden udlejers samtykke at overgive brugsretten til andre

- § 85 om udlejers mulighed for opsigelse

- § 88 om erstatningsbolig, hvis ejendommen skal nedrives.

Der er i kommunens budget for 2019 afsat midler til at iværksætte forsøg med udslusningsboliger for i alt 75 borgere pr. år. Der er samtidig afsat midler til en særlig visitation og koordination af kommunale indsatser i SOF til øget indsats i forhold til beskæftigelse eller uddannelse i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Såfremt forsøget viser gode resultater er der mulighed for at søge flere midler frem mod 2021, hvor forsøgsmuligheden udløber. Nye borgere kan derfor indgå i projektet, såfremt de indflytter inden udgangen af 2021.

Forsøget evalueres i samarbejde med de øvrige kommuner i frikommunenetværket (Høje-Taastrup, Roskilde, Aarhus, Favrskov og Randers). Boligorganisationerne vil blive inddraget i forbindelse med evalueringen. Forsøget vil løbende blive fulgt af boligsocial arbejdsgruppe under Samarbejdsforum.

Bilag 5. Udslusningsboliger

Side 2 af 2

KØBENHAVNS KOMMUNE

BILAG 6

Inklusionsboliger

Almenboliglovens § 62a giver mulighed for oprettelse af inklusionsboliger. I inklusionsboliger kan kommunen yde et huslejetilskud. Inklusionsboliger er en midlertidig boligmulighed, hvor borgeren højst kan bo i 2 år og efterfølgende skal fraflytte til anden bolig. Perioden kan dog undtagelsesvis forlænges, hvis lejeren fortsat skønnes at have behov for inklusionsboligen. Kommunen er efter lejeperiodens udløb forpligtet til at anvise lejeren en anden bolig. Målgruppen for inklusionsboliger er socialt sårbare grupper. Efter den almindelige lovbestemmelse kan kommune og boligorganisation alene etablere inklusionsboliger efter ansøgning til ministeriet, som samtidig kan støtte projekter økonomisk.

Som led i frikommuneforsøg om flere billige boliger og fleksible boligløsninger har Københavns Kommune adgang til at etablere inklusionsboliger i samarbejde med den almene sektor og uden involvering af ministeriet.

I aftaleperioden har kommunen derfor mulighed for at udpege inklusionsboliger blandt de boliger, som stilles til rådighed for den boligsociale anvisning. Dermed kan de boliger, som stilles til rådighed for boligsocial anvisning, udnyttes i højere grad, og muligheden underbygger, at den boligsociale anvisning kan spredes i hele byen.

Kommunen vil i boperioden understøtte de borgere, som anvises til inklusionsboliger og sikre, at der tages hånd om boligsøgning, så borgeren ikke blot bliver boligløs, når boperioden udløber.

Inklusionsboliger, som etableres efter frikommuneforsøget, kan oprettes i både familie- og ungdomsboliger.

I kommunens budget for 2019 er der afsat midler til huslejetilskud til i alt 75 borgere pr. år til enten inklusions- eller udslusningsboliger.

Kommunen ønsker i første omgang at prioritere udslusningsboliger frem for inklusionsboliger, da udslusningsboliger overgår til at blive en varig bolig efter en tilskudsperiode, hvis borgeren får forbedret betalingsevne. Udslusningsboliger er derfor en bedre løsning for borgeren og i bedre tråd med kommunens housing first-tilgang.

Såfremt det i særlige tilfælde vil være relevant, kan der dog blive tale om at benytte de afsatte midler i forhold til inklusionsboliger. I så fald skal der desuden findes midler til boligsocial medarbejder, der skal yde støtte i forhold til inklusionsboligerne.

Sagsnr.

2019-0094203

Dokumentnr. 0000-0000000-0

KØBENHAVNS KOMMUNE

BILAG 7

Startboliger

Startboliger (almenboliglovens § 101a, stk. 1) er ungdomsboliger, som anvises til unge med særligt behov for støtte, mens de er i alderen 18- 24 år. De unge skal fraflytte startboligen, senest når de fylder 24 år.

Efter den almindelige bestemmelse kan startboliger alene oprettes efter ansøgning til ministeriet, som kan støtte såvel indretning som den tilknyttede sociale indsats. Startboliger oprettes på initiativ af boligorganisationen. Boligorganisationen forestår visitationen til boligerne og bærer derfor både udgifter til tomgangsleje og evt. udgifter til nødvendig istandsættelse ved fraflytning af unge beboere.

Som led i frikommuneforsøg har kommunen fået mulighed for at overtage visitationen og dermed også de medfølgende udgifter i form af tomgangsleje og istandsættelse. Projekter kan samtidig oprettes uden ministeriets medvirken. Det er fortsat en forudsætning, at den tilknyttede sociale støtte (social vicevært) forankres i boligorganisationen.

I aftaleperioden får kommunen mulighed for at oprette projekter om startboliger blandt ungdomsboliger, der er stillet til rådighed for boligsocial anvisning. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis eventuelle startboligprojekter oprettes i samarbejde med enkelte boligorganisationer pga. kravet om at den sociale støtte skal være forankret i boligorganisationen.

Da der ikke kan ydes støtte til forbedring af betalingsevne eller sænkning af lejen i forbindelse med startboliger, er der ikke søgt midler til etablering af startboliger i budget 2019. Rammeaftalen giver derfor blot mulighed for, at startboligprojekter kan oprettes i boliger til rådighed for anvisning, hvis en boligorganisation og kommune finder et område, hvor en sådan løsning kunne være relevant, herunder hvor et større antal boliger har en tilstrækkeligt lav leje.

Sagsnr.

2019-0094203

Dokumentnr. 0000-0000000-0

KØBENHAVNS KOMMUNE

BILAG 8

Bilag 8: Udsættelse af ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger

Flere boligorganisationer har påtaget sig at ommærke et antal små familieboliger til ungdomsboliger som led i udbudsvilkår om opførsel af nye almene familieboliger.

Fordelt på fire større boligorganisationer udestår i udgangen af 2018 i alt ommærkning af 398 almene familieboliger til ungdomsboliger.

Borgerrepræsentationen har ønsket, at den permanente boligplacering af flygtningen ikke må påvirke ventelisterne til almene boliger og den generelle boligsociale anvisning. Og det er desuden en målsætning, at flygtningen boligplaceres permanent inden for seks måneder efter ankomst til kommunen.

Ungdomsboliger opfylder ikke kravet om at være permanent, og derfor har kommunen fremsat ønske om at udsætte ommærkningen af små almene familieboliger til ungdomsboliger, når boligen ikke er beliggende i et boligområde/-afdeling på trin 2 og 3 i den almindelige udlejningsmodel.

De boliger, som boligorganisationerne udpeger til ommærkning til ungdomsbolig og som har en husleje, som ikke kan betales af flygtninge, som modtager integrationsydelse, vil fortsat skulle ommærkes til ungdomsboliger.

Ommærkningen af boligerne til ungdomsboliger sættes dermed ikke i stå, men gennemføres i et nedsat tempo.

Den enkelte bolig vil alene kunne anvendes til én anvisning. Når den anviste borger fraflytter, bliver boligen ommærket til ungdomsbolig. Der er tale om et midlertidigt redskab, som alene forventes at kunne benyttes i aftaleperioden 2018-2021, idet alle ommærkninger forventes gennemført inden udgangen af 2021.

Påvirkning af ventelisten til en almen bolig?

Den oprindelige aftale om anvisning af bolig til flygtninge fra 2016 baserede sig på en forudsætning om, at ventelisten til en almen bolig på sigt ikke måtte påvirkes. Herudover måtte de valgte løsninger ikke berøre andre målgruppers muligheder for at opnå boligtilbud via kommunens boligsociale anvisning.

Sagsnr.

2019-0094203

Dokumentnr. 0000-0000000-0

Bilag 8. Udsættelse af ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger

Hvis alle de pågældende boliger var blevet ommærket til ungdomsboliger ved ledighed, ville de være blevet udlejet til uddannelsessøgende og kommunens boligsociale anvisning ville have haft anvisningsret til hver 3. ledige bolig.

Aftalen om at udsætte ommærkningen berører derfor i begrænset omfang andre målgruppers mulighed for at få en billig bolig.

Fortsat ommærkning til ungdomsboliger – boligområder/-afdelinger på trin 2 og 3 i udlejningsmodellen

Parterne aftaler at fortsætte ommærkningen af små familieboliger ved fraflytning til ungdomsboliger i boligområder/-afdelinger som er på trin 2 og 3 i udlejningsmodellen. Det sker for at nedbringe antallet af almene familieboliger i de områder, som ønsket af staten i forhold til bekæmpelse af parallelsamfund, og for at sikre at boligområdet beskyttes bedst muligt, så ingen almene boligområder i København kommer på ministeriets liste over udsatte områder.

Xxxxxxxxx flygtninge er ofte uden arbejde, og har derfor har lave indtægter, de er typisk uden vestligt statsborgerskab, og har en uddannelse, der ofte ikke er godkendt i Danmark. Som følge heraf vil nyankomne flygtninge umiddelbart opfylde hovedparten af de kriterier, som ligger til grund for en udpegning af udsatte boligområder og ghettoområder. Der er risiko for, at områder, som ligger tæt på grænseværdierne, kan blive genstand for en udpegning, hvis anvisning af flygtninge koncentreres her.

Kun relativt få små almene familieboliger mangler at blive ommærket. Derfor er det den fælles forventning, at dette redskab er midlertidigt og alene vil kunne være til rådighed i udlejningsaftale 2019-22. Til den tid bør erstatningsbyggeri af nye billige boliger erstatte behovet for boliger, også til flygtninge.

Bilag 8. Udsættelse af ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger

Side 2 af 2

KØBENHAVNS KOMMUNE

NOTAT BILAG 9.0

25. april 2018

Fælles rammer for aftaler om udlejning af nye almene familie- bolig bofællesskaber

Ved etablering af nye bofællesskaber skal kommunen og boligorgani- sationen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted, jf. al- menboliglovens § 51a. Aftaler skal indgås med udgangspunkt i ved- lagte aftaleskabelon (bilag 9.1). Skabelonen, tager udgangspunkt i et seniorbofællesskab, men kan justeres afhængig af målgruppe og lo- kale ønsker og behov. Skabelonen afspejler følgende overvejelser:

Ansvarsfordeling – boligorganisation / bofællesskab:

• Boligorganisationen fører den samlede venteliste, der er opdelt i en ”interesseliste”, en ”venteliste” og en ”boligtilbudsliste”. Boligorganisationen står som garant for en åben og gennem- sigtig proces for boligtildeling m.v.

• Et ventelisteudvalg med repræsentanter fra bofællesskabet og boligorganisationen skal godkende ansøgninger om optagelse på ventelisten og kan bl.a. inddrage hensynet til en velfunge- rende beboersammensætning. Afslag kan påklages til boligor- ganisationen.

• Boligorganisationen er ansvarlig for udlejningen, og afgør - ud fra udlejningskriterierne - hvem af ansøgerne på boligtilbudsli- sten, der skal have et boligtilbud, når en konkret bolig bliver ledig. Bofællesskabet har altså ikke direkte indflydelse på ud- lejning af den enkelte bolig.

Udlejningskriterier:

• Kriterierne skal være enkle og let forståelige.

• Kriterierne må ikke være uklare og åbne for subjektiv fortolk- ning.

• Kriterierne bør have en vis generel karakter for ikke at be- grænse målgruppen unødigt.

• Kriterier, der stiller krav om bestemte interesser, skal undgås.

• Kriterierne skal afspejle bofællesskabets overordnede formål og have fokus på bofællesskabets fælles aktiviteter.

• Udlejningskriterierne skal respektere internationale aftaler om forbud mod diskrimination p.g.a. race m.v.

Bilag 9.0 – 9.2 Fælles rammer for udlejning af bofællesskaber

Sagsnr.

2017-0413551

Dokumentnr. 0000-0000000-0

Almene boliger

Xxxxxxxxx 00

Postboks 348

2300 København S

EAN nummer 5798009809452

Procedure ved førstegangsudlejning

Skabelonen beskriver en særlig procedure ved førstegangsudlejning, hvor boligorganisationen har mulighed for at give initiativtagere m.v. en særlig fortrinsret, så bofællesskabet kommer godt fra start.

Procedure ved genudlejning af ledige boliger

Den løbende udlejning sker i samarbejde mellem boligorganisationen og bofællesskabet med fokus på at sikre en harmonisk beboersammen- sætning og et velfungerende fællesskab.

En boligsøgende skal passere tre trin for at komme i betragtning til en bolig i et bofællesskab, jf. vedlagte illustration af ansøgningsprocedu- ren (bilag 9.2). Jo tættere ansøger kommer på at få et boligtilbud, jo tættere knyttes vedkommende til bofællesskabet og jo mere aktiv, skal ansøger være. Proceduren giver mulighed for en gensidig forvent- ningsafstemning, så der er større sikkerhed for at nye indflyttere aktivt har tilvalgt fællesskabet og vil bakke op om fælles aktiviteter m.v.

Processen er karakteriseret ved:

• at boligorganisationen skal sørge for at boligsøgende på en let tilgængelig måde via boligorganisationens hjemmeside kan finde oplysninger om mulighederne for at få en bolig i bofæl- lesskabet.

• at alle kan lade sig skrive på en interesseliste, hvilket giver mulighed for at søge optagelse på ventelisten i den rækkefølge de er registreret på interesselisten.

• at ansøgere en gang om året aktivt skal bekræfte at de fortsat ønsker at stå på interesselisten (trin 1).

• at ansøgere aktivt skal møde op til et informationsmøde arran- geret af bofællesskabet med henblik på gensidig forventnings- afstemning før de kan søge optagelse på ventelisten (trin 2)

• at ansøgning om optagelse på ventelisten kan ske ved udfyl- delse af et ansøgningsskema, hvorpå ansøger erklærer at være indstillet på at indgå i et socialt fællesskab og deltage i fælles aktiviteter m.v.

• at ansøger skal godkendes af et ventelisteudvalg,

• at boligtilbudslisten (trin 3) består af de X ansøgere, der har højest anciennitet på ventelisten.

• at ansøgere på boligtilbudslisten forventes at deltage i bofæl- lesskabets fællesarrangementer.

• at anciennitetsprincippet konkret kan fraviges ved boligtilde- ling, hvis boligorganisationen finder det hensigtsmæssigt f.eks. for at opnå en mere hensigtsmæssig alders- og kønsfordeling. Den konkrete begrundelse skal noteres af boligorganisationen.

Boligsocial anvisning

Som udgangspunkt har kommunen sædvanlig anvisningsret til de boli- ger, der indgår i bofællesskabet. Boligsocial anvisning skal ske under hensyntagen til, at der er tale om et bofællesskab. Socialforvaltningen formidler et indledende møde mellem ventelisteudvalget og den bor- ger, som forvaltningen påtænker at anvise en bolig, med henblik på gensidig forventningsafstemning inden anvisningen effektueres, her- under afklaring af borgerens evt. behov for særlig støtte.

Kommunens anvisningsret vil evt. kunne suspenderes ved aftale mod kompensation efter nærmere forhandling mellem Socialforvaltningen og boligorganisationen.

Bofællesskaber med 100 % kommunal anvisning

Bofællesskaber, der er etableret af Socialforvaltningen eller Sundheds- og Omsorgsforvaltningen for at tilgodese særlige målgrupper, vil ikke være omfattet af regelsættet.

Bilag 9.1

Aftale i henhold til almenboliglovens § 51 a om udlejning af boligerne i Senior- bofællesskabet [ NAVN ].

Boligorganisation:

Boligafdeling (nr. og navn):

Adresse:

Xxxxx xxxxxxx: fx i alt …., heraf 1-rums, 2-rums……. Fælles boligareal:

Ibrugtagning

1. Åbenhed og gennemsigtighed om adgangen til at få en bolig i bofællesskabet [Boligorganisationen] sørger for, at boligsøgende på en let tilgængelig måde via [Boligorganisatio- nens] hjemmeside kan finde oplysninger om mulighederne for at få en bolig i bofællesskabet, her- under oplysninger om boligernes størrelse og indretning samt udlejningskriterier, ventetid samt krav om samtaler og deltagelse i fælles aktiviteter m.v., jf. nedenfor.

2. Målgruppe og værdigrundlag

Målgruppen er seniorer i aldersgruppen [X år plus] uden hjemmeboende børn, som har et ønske om at indgå i et socialt fællesskab, hvor beboerne mødes om fælles aktiviteter.

Det sociale fællesskab bygger på tryghed og godt naboskab.

Seniorbofælleskabets beboere forventes at have en positiv tilgang til at deltage i fællesskabet. Kerneværdierne er gensidig respekt, åbenhed og tolerance.

3. Førstegangsudlejning

[Boligorganisationen] opretter og offentliggør en foreløbig interesseliste, det vil sige en liste hvor initiativtagere og andre interesserede borgere kan tilkendegive, at de ønsker at blive holdt løbende informeret og inddraget i den videre proces. Listen lukkes senest den [dato - senest ved skema A].

Antallet af boligsøgende på den foreløbige interesseliste kan ikke overstige antallet af boliger.

Ved førstegangsindflytning kan boligsøgende, der er noteret på den foreløbige interesseliste, opnå fortrinsret, hvis de opfylder udlejningskriterierne. Når den foreløbige interesseliste lukkes, indplace- res initiativtagerne på ventelisten med højeste anciennitet. Hvis muligt afgøres den indbyrdes anci- ennitet efter først til mølle-princippet og ellers ved lodtrækning.

4. Optagelse af nye beboere i bofællesskabet ved genudlejning

Boligsøgende skal gennemgå tre trin, før de kan opnå boligtilbud. Jo tættere ansøger kommer på at få et boligtilbud jo tættere knyttes vedkommende til bofællesskabet, og jo mere aktiv skal ansøger være:

Trin 1. Optagelse på interesseliste

– en mulighed for alle

Boligorganisationen fører en interesseliste. Interesserede kan henvende sig til [Boligorganisatio- nen], hvis de ønsker at blive optaget på interesselisten. Alle kan blive optaget på interesselisten. Det

Bilag 9.1

er gratis, og den boligsøgende skal ikke opfylde kriterierne for tildeling af en bolig på tidspunktet for registrering på interesselisten.

Ved optagelse på interesselisten får den boligsøgende tilsendt generel information om bofællesska- bet.

Rækkefølgen på interesselisten er tidspunkt for optagelse.

Boligorganisationen beder hvert år de optagne om at bekræfte, at de stadig er interesserede i at stå på listen. Xxxxxxxxx bekræftelse fra den optagne betragtes som udmeldelse af interesselisten og indebærer, at ansøger mister sin anciennitet på listen.

Trin 2. Optagelse på ekstern venteliste

- Særlig godkendelsesprocedure (også for interne i organisationen)

- Pris: opskrivningsgebyr og årligt opnoteringsgebyr

Boligorganisationen fører en venteliste. Boligorganisationen kan beslutte at lukke ventelisten, når

der er mindst [antal] personer på listen.

Boligsøgende på interesselisten får i den rækkefølge, de er registreret på interesselisten, mulighed for at søge optagelse på ventelisten.

Når ventelisten er åben, kontakter boligorganisationen de øverste på interesselisten, og informerer dem om, at de nu har mulighed for at søge optagelse på ventelisten til bofællesskabet. Boligorgani- sationen informerer om godkendelsesprocedure og omkostningerne ved at stå på ventelisten, jf. ne- denfor om opkrævning af opskrivningsgebyr og et årligt ajourføringssgebyr.

Ventelisteudvalg, ansøgningsskema og godkendelsesprocedure

For at opnå en placering på ventelisten, skal den boligsøgende godkendes af et ventelisteudvalg. Ansøgerne skal udfylde et ansøgningsskema med kontaktinformationer og oplysninger om ønsket boligtype, som sendes til boligorganisationen.

Ansøgerne bekræfter med deres underskrift på ansøgningsskemaet, at de er indstillet på at indgå i et socialt fællesskab, og at de er selvhjulpne (evt. med ekstern hjælp fra hjemmeplejen eller lign.).

Boligorganisationen videreformidler modtagne spørgeskemaer til ventelisteudvalget. Ventelisteud- valget afholder et intro-møde for ansøgerne. Formålet med mødet er en gensidig præsentation og forventningsafstemning. Deltagelse i intro-mødet er en betingelse for at blive optaget på ventelisten, medmindre anden aftale indgås med bofællesskabet.

Emner på intromødet er:

- Rundvisning i bofællesskabet

- Fællesmøde, hvor der fortælles om bofællesskabet

- Gennemgang og drøftelse af bofællesskabets formål, husorden og værdigrundlag

- Fælles aktiviteter i bofællesskabet

- Samtaler mellem ventelisteudvalget og ansøgere

Bilag 9.1

Efter intro-mødet meddeler ventelisteudvalget Boligorganisationen, hvem af ansøgerne, der kan optages på ventelisten. Der tages udgangspunkt i følgende ligestillede kriterier:

- Anciennitet på interesselisten

- Der skal tilstræbes en bred aldersfordeling.

- Der skal tilstræbes en hensigtsmæssig fordeling af begge køn.

- Det tilstræbes, at der tilgodeses en velfungerende beboersammensætning, for dermed at sik- re bofællesskabets beståen.

Boligorganisationen sender brev til ansøgerne om godkendelsen, og opkræver opskrivningsgebyr. Når det er betalt, får ansøgeren oplyst sit ventelistenummer. Ud over opskrivningsgebyret betaler ansøgeren et årligt ajourføringsgebyr.

Ansøgere, som ikke får godkendt deres ansøgning om optagelse på ventelisten, skal have et skrift- ligt og begrundet afslag. Ventelisteudvalget sender godkendelse/afslag til ansøgeren med kopi til Boligorganisationen. Det skal fremgå af evt. afslag, at det kan påklages til Boligorganisationen in- denfor en frist på 2 uger.

Boligorganisationen fremsender en evt. xxxxx til ventelisteudvalget til udtalelse. Fastholder venteli- steudvalget afslaget, træffer Boligorganisationen afgørelse i sagen.

Ventelisteudvalgets sammensætning m.v.

Ventelisteudvalget består af

[Ex. To beboere udpeget af seniorbofællesskabet og en repræsentant for Boligorganisationen der ikke bor i seniorbofællesskabet.

(Xxxxx og fordeling mellem bofællesskabets repræsentanter og øvrige parter er ikke udtømmende beskrevet, men udvalget må ikke udelukkende bestå af beboere i bofællesskabet)]

Ventelisteudvalgets rolle er at behandle ansøgninger i forbindelse med optagelse på ventelisten samt at stå for den nødvendige dialog med Boligorganisationen herom.

Boligorganisationen påser, at ventelisteudvalget udfører sit hverv i overensstemmelse med denne aftale.

Trin 3. Boligtilbudslisten

- De [antal] bedst placerede på ventelisten (aktivt boligsøgende)

- Forventning om deltagelse i fællesarrangementer

Boligtilbudslisten består af de [antal] bedst prioriterede ansøgere på ventelisten.

Ønsker en ansøger på boligtilbudslisten ikke at være aktivt boligsøgende, kan ansøgningen stilles i bero, og ancienniteten på ventelisten bevares uændret, hvorefter en ny ansøger kan optages på bo- ligtilbudslisten.

Bofællesskabet inviterer ansøgere på boligtilbudslisten til et eller flere fælles arrangementer i løbet af året med henblik på, at såvel bofællesskab som ansøgere får afstemt forventninger.

Bilag 9.1

Undlader en ansøger på boligtilbudslisten at deltage i [to] fælles arrangementer i træk uden gyldig grund, kan ventelisteudvalget beslutte at stille ansøgningen i bero og tilbageføre ansøger til venteli- sten med tidligere anciennitet. Ventelisteudvalget giver i så fald boligorganisationen besked herom.

Trin 4. Udlejning af ledig bolig

Når en bolig i bofællesskabet bliver ledig, skal den udlejes i.h.t. det nedenfor beskrevne udlejnings- hjul:

Udlejningshjul
1.	Kommunal anvisning/kompensation
2.	Intern oprykning / Boligtilbudslisten
3.	Intern oprykning / Boligtilbudslisten
4.	Kommunal anvisning/kompensation
5.	Intern oprykning / Boligtilbudslisten
6.	Intern oprykning / Boligtilbudslisten
7.	Kommunal anvisning/kompensation
8.	Intern oprykning / Boligtilbudslisten
9.	Intern oprykning / Boligtilbudslisten

Kriterier for udlejning

Alle boligsøgende skal ved indflytning opfylde følgende kriterier:

• Ansøgere skal være fyldt X år.

• Der tilstræbes en aldersfordeling, hvor mindst 1/3 af beboerne er under X år.

• Ansøgere må ikke have hjemmeboende børn.

5. Boligsocial anvisning

Socialforvaltningen har anvisningsret til hver tredje ledige bolig i Bofællesskabet/afdelingen.

Boligsocial anvisning skal ske under hensyntagen til, at der er tale om et bofællesskab ligesom de anviste skal opfylde de udlejningskriterier, der i øvrigt gælder for bofællesskabet. Socialforvaltnin- gen formidler et indledende møde mellem ventelisteudvalget og borgeren.

[Tekst ved afkald på anvisningsret:

Socialforvaltningen kan konkret give afkald på anvisningsretten til hver tredje ledige bolig i en pe- riode mod kompensation i andre afdelinger.]

[Hvis boligorganisationen har besluttet intern oprykning, foreslås følgende afsnit indsat:

b. Udlejning til interne ansøgere

Interne ansøgere skal også godkendes af ventelisteudvalget og i samme omfang som eksterne ansø- gere opfylde kriterierne ved indflytning.

Ansøgere, der afgiver en anden bolig i bofællesskabet (er allerede godkendt), har fortrinsret til en ledigbleven bolig frem for interne og eksterne ansøgere fra boligtilbudslisten.

Ansøgere, der afgiver en bolig udenfor bofællesskabet men inden for samme boligorganisation, har fortrinsret på interesselisten, ventelisten og boligtilbudslisten frem for eksterne ansøgere, der ikke bor i boligorganisationen.”

6. Udlejning til ansøgere på Boligtilbudslisten

Boligorganisationen udlejer boligerne efter følgende retningslinjer:

Bilag 9.1

Boligorganisationen vælger den af de [X] optagne på boligtilbudslisten, der bedst passer ind i bo- fællesskabet ud fra kriterierne oplistet nedenfor og giver bofællesskabet besked herom.

Følgende ligestillede kriterier anvendes af Boligorganisationen ved boligtildeling:

- Anciennitet på boligtilbudslisten

- Der skal tilstræbes en bred aldersfordeling.

- Der skal tilstræbes en ligelig fordeling af begge køn.

- Det tilstræbes, at der tilgodeses en velfungerende beboersammensætning, for dermed at sik- re bofællesskabets beståen.

Den konkrete begrundelse skal noteres af boligorganisationen.

7. Øvrige bestemmelser

Bofællesskabet forpligter sig til at tage hånd om at integrere nye beboere socialt i bofællesskabet.

Aftalen evalueres i 2022 med henblik på evt. justeringer i en ny aftaleperiode. København, den København, den

XXXXXXX XXXXXXX

Boligorganisationen Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

XXXXXXX

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Bilag 9.2 Illustration af ansøgningsprocedure og boligtildeling i seniorbofællesskaber

Bilag 9.0 – 9.2 Fælles rammer for udlejning af bofællesskaber

Hensynet til harmonisk Beboersammensætning

- Boligorganisationens og Bofællesskabets muligheder for at påvirke indflytning

Boligtilbud gives

- Boligorganisationen afgør ud fra kriterier hvem på boligtilbuds- listen, der skal have det første boligtilbud

Ny lejeaftale

- Udlejningskriterier skal være opfyldt ved indflytning.

Fra trin 2-3:

- Automatisk efter anciennitet på vente- listen m.v.

Trin 3. Boligtilbudsliste (max. xxxxx)

- Anciennitet (de X bedst placerede på ventelisten)

- Aktivt boligsøgende

- Forventning om deltagelse i fællesarrangementer

Fra trin 1-2:

- Bofællesskabet har via vente- listeudvalg indflydelse på hvem, der kommer på venteliste (godkendelsesprocedure)

- Afslag skal være begrundet og kan påklages til Boligorganisationen

Trin 2. Venteliste (max. xxxxx)

- Deltagelse i møde til gensidig forventningsafstemning

- Godkendelse i ventelisteudvalg efter aftalte kriterier, som bl.a. sikrer, at begge køn og forskellige aldersgrupper er repræsenteret på ventelisten

Trin 1:

- Registrering i Boligorganisation

Trin 1. Interesseliste (max. xxxxx)

- En mulighed for alle

- Alle på listen skal en gang om året bekræfte, at de fortsat ønsker at stå på listen.

- Alle på listen får mulighed for at søge optagelse på ventelisten

KØBENHAVNS KOMMUNE

BILAG I0

Kontaktpersonordningen - en styrkelse af det sociale liv i boligområderne

Kontaktpersonsordningen udgør en del af det boligsociale samarbejde mellem boligorganisationerne og kommunen, som er med til at fremme trivslen i de københavnske bolig- og lokalområder – også for de mest udsatte grupper.

Kontaktpersonordningen er oprettet i samarbejde mellem boligorganisationer og kommune. Ordningen giver en direkte indgang til kommunen for kontaktpersoner i boligområderne. På den måde fungerer kontaktpersonsordningen som bindeled mellem den enkelte boligafdeling og den lokale voksenenhed i Socialforvaltningen. Den bidrager også en hurtigere og mere smidig sagsgang.

Kommunens boligrådgivere fungerer som kontaktpersoner for de almene boligorganisationer. På Københavns Kommunes hjemmeside xxx.xx.xx findes de direkte kontaktoplysninger (telefonnumre og mailadresser) til hvert byområdes boligrådgiver i kontaktpersonordningen.

Boligorganisationerne skal sørge for at udpege kontaktpersoner i boligafdelingerne. Det er typisk ejendomsfunktionærer eller medlemmer af afdelingsbestyrelsen. Kontaktpersonens opgave er at være bindeled mellem boligafdelingen og kommunens boligrådgivere, som har mulighed for at støtte beboere med behov for dette.

Boligafdelingens kontaktpersoner kan henvende sig direkte til en boligrådgiver i den lokale voksenenhed i Socialforvaltningen, hvis de ser en beboer eller en familie, der har brug for hjælp.

Ansatte i kommunen har tavshedspligt ifølge forvaltningsloven. Det betyder, at kommunens medarbejdere ikke må komme med konkrete tilbagemeldinger omkring en sags videre forløb. Ved henvendelse per mail vil kommunen sende en standard kvitteringsmail om, at henvendelsen er modtaget. Hvis henvendelsen er lagt som telefonbesked, ringer boligrådgiveren tilbage og bekræfter, at den er modtaget.

Sagsnr.

2019-0094203

Dokumentnr. 0000-0000000-0

KØBENHAVNS KOMMUNE

BILAG II

Frister ved anvisning og udlejning

Boligorganisationen meddeler hurtigst muligt kommunen oplysninger om ledige lejemål til rådighed for boligsocial anvisning.

Kommunen skal have en frist på 1 kalendermåned fra modtagelse af lejemål til indflytning. Kommunen accepterer, at boliger som indkommer den 2. eller den 16. i en måned, som indkommet i rette tid, således at boligorganisationerne kan nå at indsende lejemål, som er opsagt den 1. eller 15. efter almindelig kontortid.

I tilfælde af at en bolig indsendes med kortere frist til indflytning, hæfter kommunen først for tomgangsleje efter den første kalendermåned – minus en dag – dvs. regnet fra den 2. eller 16. hverdag i en given måned.

Boligorganisationerne skal have en frist på mindst 14 dage fra anvisning til indflytning til udformning af lejekontrakt mv.

Anvises en borger med kortere frist, kan boligorganisationen rykke indflytningsdatoen. Kommunen har så ansvaret for tomgangslejen i perioden.

Kommunen bliver ikke forpligtet økonomisk i forhold til tomgangsleje, hvis lejemål returneres indenfor 5 hverdage.

Hvis kommunen returnerer en bolig efter 5 hverdage, kan kommunen potentielt hæfte for en tomgangsleje i op til 3 måneder regnet fra returneringsdatoen. Dette svarer til det almindelige opsigelsesvarsel og forudsætter at boligen har stået tom i perioden. Boligorganisationen har dog pligt til at søge at udleje returnerede boliger hurtigst muligt.

Sagsnr.

2019-0094203

Dokumentnr. 0000-0000000-0