Contract

Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører (herefter pensionskassen eller ISP) har til formål at tilbyde pensionsordninger til både privatansatte og offentligt ansatte teknikum- og diplomingeniører. Pensionskassen er en selvstændig virksomhed un- der Finanstilsynets tilsyn.

Pensionsordningerne er i overensstemmelse med IDA’s og de offentlige arbejdsgiveres pensionspo- litik. Pensionsordningerne sikrer på et kollektivt og solidarisk grundlag medlemmerne og deres nær- meste pårørende, hvis medlemmets indtægt fal- der bort som følge af invaliditet, dødsfald eller al- derspensionering.

Pensionskassen er en virksomhed i stadig udvikling for at sikre, at medlemmerne kan få et pensions- produkt af høj standard. Pensionskassens bestyrel- se har fastlagt følgende idégrundlag for pensions- kassen:

Pensionskassen tilbyder teknikum- og diplomin- geniører et bredt dækkende pensionsprodukt, der bygger på troværdighed, der er uafhængigt af særinteresser, og som sikrer medlemmerne og deres nærmeste pårørende økonomisk tryghed.

Det er afgørende, at det enkelte medlem får en professionel og nærværende betjening, der tager udgangspunkt i det enkelte medlems konkrete si- tuation og behov.

Pensionskassens idégrundlag giver sig udslag i føl- gende målsætning:

Pensionskassen ønsker at levere en god og bredt dækkende pensionsordning til medlemmerne.

Pensionskassen sætter fokus på medlemmerne og deres behov for både kollektive og individuelle pen- sionsordninger.

Pensionskassen ønsker at være stabil, fleksibel og serviceorienteret med høj kvalitet i rådgivningen.

Pensionskassen tilstræber en høj moral og social forståelse både i forretningssammenhænge og over for medlemmerne.

Pensionskassen vil være konkurrencedygtig og driftseffektiv. Pensionskassen vil administrere pen- sionsmidlerne med højt afkast, lave omkostninger og lav risiko.

Bestyrelse, revisionsudvalg, direktion, ansvarshavende aktuar og revision

Bestyrelse

Xxxx Xxxxxx, Formand

Diplomingeniør, M.IDA. Executive MBA.

Direktør Bytoft Consulting ApS. Direktør i CAV In- vest ApS. Valgperiode 2013-2016.

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, Næstformand Teknikumingeniør. Diplomuddannelse i ledelse. Konsulent hos FTF. Valgperiode 2014-2017.

Xxxxxx Xxxxxxxx, Formand for revisionsudvalget Bankuddannet. HD i afsætningsøkonomi. Executi- ve MBA, Bankdirektør i Lån & Spar Bank A/S. Valgperiode 2015-2018.

Xxxxxxx Xxxxxx

Ingeniør M.IDA. CBS, Master in Public Governance (MPG). Driftschef Coor Service Management A/S. Valgperiode 2015-2018.

Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Teknikumingeniør. M.IDA. Pensionist Udpeget af IDA.

Forside foto af Xxxx Xxxxx:

Vnukovo lufthavn, Moskva, Rusland

Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx

Cand.act. og cand.scient.oecon. Ansvarshavende aktuar hos PKA-kasserne. Udpeget af bestyrelsen til 1.6.2017 med mulighed for genudpegning.

Revisionsudvalg

Revisionsudvalget består af den samlede bestyrel- se med Xxxxxx Xxxxxxxx som formand.

Direktion

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx

Administrerende direktør, cand.act.

Ansvarshavende aktuar Xxxxx Xxxxxxxx, cand.act.

Uafhængig revisor

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ved statsautoriserede revisorer Xxxx Xxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxx.

Medlemsrevisor

Ingeniør Just Xxxxxx Xxxxxxx.

Årsrapport for 2015 Side

Struktur, idégrundlag og målsætning omslag

Bestyrelse, revisionsudvalg, direktion og ansvarshavende aktuar og revision omslag

Femårsoversigt, Hoved- og Nøgletal 1

Xxxxxxxxxxxxxx, Sammenfatning, pensionskassens hoved- og nøgletal 2

Begivenheder i 2015 3

Medlemsforhold 6

Investeringsvirksomhed 9

Risikostyring og solvens 11

Honorar, øvrige hverv og vurdering af formanden for revisionsudvalgets kompetencer 13

Lønpolitik 14

Samfundsansvar 14

Kønspolitik 14

Ledelsespåtegning 15

Den uafhængige revisors erklæringer 16

Resultat- og totalindkomstopgørelse 17

Balance pr. 31. december 18

Egenkapitalopgørelse og fordeling af resultat 20

Noter til regnskabet 21

Læsevejledning til xxxxxxxx 00

Xxxx beløb er anført i mio. kr.	2015	2014	2013	2012	2011

Medlemsbidrag	391	371	359	366	337
Pensionsydelser	-788	-756	-756	-667	-698
Investeringsafkast	141	1.757	687	1.617	-67
Investeringsafkast efter pensionsafkastskat	125	1.507	582	1.385	-50
Pensionsmæssige driftsomkostninger, i alt	-11	-11	-14	-15	-13
Pensionsteknisk resultat	94	29	28	115	-531
Årets resultat før ændring af kollektivt bonuspotentiale	93	63	29	210	-478
Årets resultat	89	66	25	186	-508
Hensættelser til pensions- og investeringskontrakter, i alt	14.867	15.239	14.194	14.048	13.165
Egenkapital, i alt	1.021	932	866	841	655
Aktiver, i alt	16.078	16.549	15.370	15.113	13.958

Femårsoversigt - Nøgletal

		2015	2014	2013	2012	2011

	Afkastnøgletal Afkast før pensionsafkastskat, samlet	0,9%	11,8%	4,7%	12,2%	2,1%
	- Afkast før pensionsafkastskat i Garantiordning (N1F)*	0,4%	22,2%	-0,4%	11,1%	2,7%
	- Afkast før pensionsafkastskat i Markedsrenteordning	1,2%	8,6%	7,6%	12,7%	-1,8%
	- Afkast før pensionsafkastskat i Seniorordning	0,6%	8,8%	1,6%	9,2%	-1,5%
	Afkast før pensionsafkastskat (N1)	0,4%	19,0%	-0,4%	11,1%	2,7%
	Afkast før pensionsafkastskat (N1E)*	0,4%	5,0%	-	-	-
	Afkast efter pensionsafkastskat, samlet	0,8%	10,2%	4,0%	10,2%	2,0%
	- Afkast efter pensionsafkastskat i Garantiordning (N2F)*	0,5%	19,7%	-0,4%	9,5%	2,4%
	- Afkast efter pensionsafkastskat i Markedsrenteordning	1,0%	7,1%	6,5%	10,9%	-1,5%
	- Afkast efter pensionsafkastskat i Seniorordning	0,5%	7,5%	1,1%	7,8%	-1,2%
	Afkast efter pensionsafkastskat (N2)	0,5%	16,8%	-0,4%	9,5%	2,4%
	Afkast efter pensionsafkastskat (N2E)*	0,3%	4,2%	-	-	-
	Omkostnings- og resultatnøgletal Omkostningsprocent af præmier	2,9%	3,0%	3,9%	4,0%	3,9%
	Omkostningsprocent af hensættelser	0,10%	0,08%	0,10%	0,10%	0,10%
	Omkostninger pr. forsikret (kr.)**	828	838	1.064	1.147	1.056
	Omkostningsresultat	0,05%	0,03%	0,03%	0,02%	0,01%
	Forsikringsrisikoresultat	-0,04%	-0,04%	0,05%	0,16%	0,04%
	Konsolideringsnøgletal Bonusgrad	1,0%	0,7%	0,8%	0,6%	0,1%
	Ejerkapitalgrad	45,4%	34,9%	32,2%	30,1%	23,1%
	Overdækningsgrad	36,2%	25,7%	23,9%	21,5%	14,3%
	Solvensdækning	533%	403%	409%	369%	278%
	Forrentningsnøgletal Egenkapitalforrentning før skat	10,0%	8,0%	2,9%	26,5%	-55,7%
	Egenkapitalforrentning efter skat	9,1%	7,3%	3,0%	24,9%	-55,9%
	Forrentning af kundernes midler efter omkostninger før skat	-6,8%	18,8%	-1,6%	7,7%	18,2%
) I 2014 er ISP's egenkapital anbragt i bestemte aktiver, hvorfor der fra 2014 og frem beregnes N1F og N1E. *) Nøgletallet viser pensionskassens gennemsnitlige omkostninger pr. forsikret. Nøgletallet er ikke et udtryk for hvad det enkelte medlem betaler af omkostninger, dette fremkommer af ÅOP/ÅOK som medlemmerne kan se for 2015 på Min Pension fra primo juni 2016.

Medlemmer og pensionister

Antallet af medlemmer fortsatte med at stige i 2015.

Pensionskassen har nu i alt 12.181 medlemmer mod 11.994 året før svarende til en stigning på 1,6 pct. Stigningen er sket for såvel ikke- pensionerede medlemmer som for pensionister, helt i overensstemmelse med bestyrelsens intention om at skabe medlemsvækst i pensionskassen.

Pensionisterne udgør nu 4.880 personer mod 4.762 året før, svarende til en stigning på 2,5 pct.

Ind- og udbetalinger

Pensionsindbetalingerne steg samlet set i 2015. Pensionsindbetalingerne udgjorde 391 mio. kr. mod 371 mio. kr. året før, svarende til en stigning på 5,3 pct. Stigningen skyldes både en stigning i ind- skudsbetalingerne mens de samlede løbende med- lemsbidrag er stort set uændrede.

Pensionsudbetalingerne steg i 2015 til 788 mio. kr. fra 756 mio. kr. i 2014. Stigningen skyldes, at flere og flere af ISP’s medlemmer bliver pensionister.

Balance

Xxxxxxxx for pensionskassen faldt i årets løb fra 16,5 mia. kr. til 16,1 mia. kr.

Ændringen skyldes primært udviklingen på de fi- nansielle markeder.

Afkast

Pensionskassen opgør dels det samlede afkast, dels afkastet for de tre investeringsprofiler: Garanti- ordningen, Markedsrenteordningen og Seniorord- ningen.

Afkastet blev samlet for pensionskassen 0,9 pct. før skat i 2015 mod 11,8 pct. før skat i 2014.

Afkastet før skat i Garantiordningen blev på 0,4 pct. I Seniorordningen blev afkastet 0,6 pct., og i Mar- kedsrenteordningen blev afkastet 1,2 pct.

Gennemsnitligt årligt afkast for pensionskassen samlet set for de seneste fem år fra 2011 til og med 2015 er 6,3 pct. før skat. Gennemsnitligt afkast for markedsrente de sidste fem år er 5,7 pct.

Bestyrelsen finder det væsentlig at vurdere afkastet over en længere tidshorisont, da pension er langsig- tet. Bestyrelsen vurderer at afkastet, set over en længere tidshorisont, som tilfredsstillende, mens af- kastet isoleret set for 2015 ikke er tilfredsstillende.

Rentetilskrivningen på de forskellige ordninger Medlemmer på Garantiordningen fik en depotrente på 2,0 pct. efter skat. Medlemmer på Seniorordnin-

gen fik en rente på 1,65 pct. efter skat, mens med- lemmer på markedsrente fik en rentetilskrivning på 2,3 pct. til 5,6 pct. efter skat. Rentetilskrivningen opgøres fra 1. december til 30. november.

Hensættelser

Hensættelserne for pensionskassen faldt i årets løb fra 15,2 mia. kr. til 14,9 mia. kr. Garantiordningens hensættelser er faldet med 787 mio. kr., hvilket pri- mært skyldes rentestigning, som medvirker til en nedregulering af markedsværdien af de garantere- de pensioner samt omvalg til markedsrenteordnin- gen, der udgør 383 mio. kr. Sidstnævnte fald er til- ført markedsrenteordningens hensættelser.

Stigningen i hensættelserne i Markedsrenteordnin- gen skyldes primært omvalget til markedsrenteord- ningen samt positivt afkast. Markedsrenteordningen har fået tilskrevet et afkast efter skat på 97 mio. kr. til depoterne.

Seniorordningens samlede hensættelser er faldet, hvilket hovedsageligt skyldes omvalg til markeds- renteordningen samt pensionsudbetalinger på 66 mio. kr. Seniorordningen har fået tilskrevet et af- kast efter skat på 4 mio. kr.

Administrationsomkostninger

Udgifterne til administration var på 11,3 mio. kr. i 2015 mod 11,2 mio. kr. året før.

Målt i kroner pr. forsikret er omkostningerne faldet fra 838 kr. i 2014 til 828 kr. i 2015. Det er det regn- skabsmæssige opgjorte nøgletal.

Administrationsomkostninger opgjort som procent af indbetalingerne blev 2,9 pct. i 2015 mod 3,0 pct. året før, mens omkostningerne opgjort som procent af hensættelserne er steget fra 0,08 pct. til 0,1 pct.

Pensionsafkastskat (PAL-skat)

Pensionskassen skal betale 16 mio. kr. i pensions- afkastskat for 2015 mod 250 mio. kr. året før.

Årets resultat og trafiklys

Årets resultat blev 89,2 mio. kr. mod 65,5 mio. kr. året før. Pensionskassen var i hele 2015 i Finans- tilsynets grønne trafiklys.

Bestyrelsen

Bestyrelsen finder det tilfredsstillende, at både med- lemsantal og -indbetalinger stiger, og at omkostnin- gerne falder pr. medlem og samlet set er uændret for pensionskassen på trods af den øgede regule- ring af den finansielle sektor. Dette er efter bestyrel- sens vurdering udtryk for, at outsourcingen til AP Pension fungerer efter hensigten.

Begivenheder i 2015

ISP havde inspektion af Finanstilsynet i 2014 kort efter outsourcingen til AP Pension. I forbindelse med inspektionen fik ISP en række reaktioner fra Finanstilsynet. I 2015 var alle de administrative for- hold bragt i orden i samarbejde med AP Pension.

Bestyrelsen er fortsat meget tilfreds med den stra- tegiske beslutning om outsourcing, og vi ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde med AP Pension om at levere gode pensioner til vores medlemmer.

ISP tilbød i maj 2015 medlemmer i Garantiordnin- gen at skifte til Markedsrenteordningen. Det er for- ventningen, at markedsrente i det lange løb giver et bedre afkast og dermed en større pension. Derfor anbefalede bestyrelsen i ISP, at medlemmerne in- dividuelt vurderede, om Markedsrenteordningen også var en fordel for dem.

Tilbuddet blev givet til 1.700 medlemmer, hvoraf 16 pct. takkede ja. Over 75 pct. af medlemmerne i pensionskassen har derfor nu deres pension i Mar- kedsrenteordningen, hvor der findes tre investe- ringsprofiler med lav, mellem eller høj risiko.

Medlemmer af Garantiordningen samt medlemmer af Seniorordningen har fortsat mulighed for at væl- ge Markedsrenteordningen, på nær ganske få med- lemmer med særlige ordninger.

De finansielle markeder – et volatilt 2015

Den globale ekspansion fortsatte i 2015 med en vækst i verdensøkonomien på over 3 pct.

Det dækkede dog over markante forskelle. I emer- ging markets (udviklingslande) er den tidligere me- get høje vækst under pres i en række lande, mens udviklingen i den vestlige økonomi er mere robust.

Den tvedelte udvikling mellem den vestlige verden og emerging markets kunne ses på udviklingen på de finansielle markeder. I emerging markets blev valutaerne svækket, aktiemarkederne kom under pres og obligationsrenterne steg. Aktieindekset i emerging markets målt i DKK faldt 5 pct., mens det vestlige aktiemarked steg 11 pct.

I Kina er væksten aftagende på grund af omstillin- gen fra en investeringsdrevet til en forbrugsdrevet økonomi, og der var i løbet af året frygt for en hård vækstmæssig landing blandt andet på grund af problemer i banksektoren. Samtidig blev en række råvareproducerende lande som Brasilien og Rusland hårdt ramt af faldende råvarepriser, herunder nye kraftige fald på olie i 2015.

I den vestlige verden er udviklingen mere stabil. I USA fortsætter ledigheden med at falde som et tegn på et selvbærende opsving drevet af stigen- de indkomster. Det afspejles i bedring i boligmar- kedet og voksende indtjening i virksomhederne.

Landene i Eurozonen viser også tegn på frem- gang i væksten. Den europæiske centralbanks politik har hjulpet. Det ses i meget lave og i man- ge tilfælde negative statsrenter blandt landene i Eurozonen. Det ses også på, at bankerne er mere villige til at foretage udlån til virksomheder og for- brugere. Samtidig har svækkelse af euroen også understøttet den europæiske økonomi.

Ekspansionen i USA er dog mere moden end i landene i Eurozonen, hvilket afspejles i den førte pengepolitik. I USA hævede den amerikanske centralbank i december den ledende pengepoliti- ske rente for første gang siden finanskrisen satte ind. Det er nu forventningen, at der vil begynde en meget gradvis stramning af pengepolitikken de kommende år.

Stramningerne i USA står i modsætning til den eu- ropæiske centralbank som i slutningen af 2015 igen lempede pengepolitikken ved at nedsætte den toneangivende rente til -0,3 pct. Den forskel- ligartede udvikling i pengepolitikken har været en medvirkende årsag til, at euroen i løbet af 2015 blev svækket med 12 pct. i forhold til den ameri- kanske dollar.

Rentemarkedet var kendetegnet af et meget kraf- tigt rentefald i de største lande i Eurozonen i star- ten af året, som blev mere end reverseret i resten af året. Samlet set steg 10-årige danske statsren- ter med 0,1 pct. i løbet af 2015.

De globale aktier gav i 2015 et afkast på 9 pct. målt i danske kroner. Afkastet var positivt påvirket af en styrkelse af den amerikanske dollar, da det amerikanske aktiemarked udgør ca. 50 pct. af det globale aktiemarked. Valutarisikoen på aktierne afdækkes internt for de største flydende valutaer for at mindske den porteføljemæssige risiko, men afdækningen har i 2015 også reduceret afkastet på grund af dollar-styrkelsen.

I Danmark blev det et meget stærkt aktieår med et afkast på 31 pct., mens afkastet i emerging mar- kets var i den anden ende med et negativt afkast på -5 pct. ISP’s aktiestrategi har primært et globalt udgangspunkt.

ISP’s aktieinvesteringer forvaltes af eksterne in- vesteringseksperter, og investeres hovedsageligt aktivt, og hovedparten af de aktivt forvaltede mandater klarede sig bedre end benchmark i 2015.

Implementering af Solvens II

Solvens II-direktivet blev vedtaget i 2009 og Omni- bus-direktivet i 2014. Implementeringen heraf er den mest vidtrækkende ændring på forsikringsom- rådet i mange år.

Hovedformålet med reguleringen er, at:

• give forsikringstagerne betryggende beskyttel- se,

• give forsikringsselskaberne ensartede regler inden for det indre marked,

• øge europæiske forsikringsselskabers konkur- renceevne internationalt, og

• understøtte finansiel stabilitet.

Xxxxxxx XX medfører nye krav til, hvordan pensi- onskassen skal beregne sit kapitalbehov, indrette ledelsessystem, risikostyringssystemer, complian- ce samt tilsynsprocesser og rapportering.

Implementeringen, som er udført af AP Pension, har været en betydelig opgave i 2015 i såvel sy- stemer, processer, organisering, politikker, ret- ningslinjer, forretningsgange mv., og dermed også betydelig for omkostningsniveauet i 2015 og 2016. Derudover vil Solvens II-reglerne betyde øgede udgifter for den fremtidige drift.

Åbenhed om afkast

ISP offentliggør på månedlig basis det opnåede af- kast i de fem investeringsprofiler, som findes i pen- sionskassen. Afkastet kan ses på hjemmesiden un- der afsnittet ”Investering”. Dermed kan medlem- merne følge med i udviklingen af afkastet i de for- skellige investeringsprofiler og derfor bedre vurdere, om de selv har valgt den rigtige investeringsprofil. Det er muligt at skifte investeringsprofil månedligt, også efter pensionering.

Markedsrenteordningen

I Markedsrenteordningen tilskrives afkastet til pen- sionerne løbende, og pensionerne reguleres årligt. Der er ingen garantier, og derfor kan afkastet tilskri- ves fuldt ud til medlemmernes depot. Medlemmerne skal så selv bære risikoen for blandt andet længere levetider.

Bestyrelsen finder, at for de fleste medlemmer er Markedsrenteordningen den mest optimale pensi- onsordning. Medlemmerne kan vælge mellem risi- koprofilerne Lav Risiko, Mellem Risiko og Høj Risi- ko. Hovedparten af medlemmerne har Xxxxxx Xxxx- ko.

Garantiordningen

På pensioner i Garantiordningen tilskrives en depot- rente. Denne har siden 2012 været på 2 pct., grun- det en aftale indgået mellem pensionsbranchen og Erhvervs- og Vækstministeriet. Afkastet har i 2015 været 0,5 pct. efter PAL-skat.

Der er ydelsesgaranti i Garantiordningen, så den lave depotrente medfører ikke ændringer i pensio- nerne her og nu. Den lave depotrente vil for langt de fleste medlemmers vedkommende medføre, at pensionerne heller ikke stiger i årene efter 2015. Perioden afhænger især af, hvor høj grundlagsren- ten er for det enkelte medlem (jo højere grundlags- rente, jo længere tid vil der gå), og den depotrente, der kan tilskrives fremover (jo højere depotrente, jo kortere tid vil der gå).

De stigende levetider og den øgede regulering, herunder Solvens II-reglerne og den oparbejdede gæld til egenkapitalen, bevirker, at pensionerne i Garantiordningen kun i yderst begrænset omfang kan forvente en regulering af pensionerne fremad- rettet. Uden en regulering vil pensionerne tabe kø- bekraft.

Seniorordningen

Seniorordningen, der er et markedsrenteprodukt, blev den 1. januar 2013 opdelt i en grundpension med en ydelsesgaranti på renten og en ugaranteret tillægspension. Der er fra 2015 indført en betaling for garantien i Seniorordningen.

I 2015 besluttede ISP’s bestyrelse, at beregnings- renten, som anvendes til at beregne pensionens størrelse, og som kan betragtes som et forlods af- kast, fra 1. januar 2016 nedsættes til en bereg- ningsrente på 3 pct. Der er udsendt brev til alle de berørte medlemmer om konsekvenserne. Der er in- gen regnskabsmæssig betydning, da depoterne er uforandrede.

Nedsættelsen er en konsekvens af de principper, som myndighederne udstikker. Det forventes, at af- kastet i Seniorordningen fremover bliver lavere, for- di der skal investeres med lav risiko for at sikre, at der er penge nok til at opfylde garantien på med- lemmernes ordninger. Det er vigtigt, at der er over- ensstemmelse mellem de afkast, ISP forventer at få og det, der stilles medlemmerne i udsigt.

ISP tilbyder firmapension til ingeniørvirksom- heder

Med en firmapensionsordning hos ISP kan virk- somheden tilbyde ISP’s attraktive ordning og vilkår til alle ansatte i virksomheden, også til de medar- bejdere, der ikke er ingeniører.

Fokus på den forlængede levetid

Finanstilsynet har gennem de seneste år haft stor fokus på den forlængede levetid og de konsekven- ser, det har i ordninger med garantier. Finanstilsy- net indhenter data fra selskaberne og udsender år- ligt opdaterede benchmark for forventet levetid og forventet levetidsforbedring, der er et udtryk for, hvor meget man forventer, at levetiden forbedres i de kommende år. Selskaberne skal årligt udføre en statistisk analyse af, hvordan levetiderne er i sel- skabets egen bestand.

Den forlængede levealder har solvensmæssig be- tydning for pensioner i Garantiordningen. I Mar- kedsrenteordningen og Seniorordningen kan pensi- onerne sættes ned ved en stigning i levealderen, og hvis det måtte blive tilfældet, kan de også sættes op ved et fald i levealderen. I Garantiordningen betyder ydelsesgarantien, at pensionerne ikke umiddelbart kan nedsættes ved stigende levealdre. I stedet af- sættes ved en stigende levealder yderligere midler på kollektiv basis til sikring af den livsvarige udbeta- ling. Ved et eventuelt fald i levealderen vil der tilsva- rende ikke skulle afsættes så mange ekstra midler.

Den konstaterede og forventede fremtidige stigning i levealderen indgår i pensionskassens risikostyring og opgørelse af det individuelle solvensbehov.

Årlige omkostninger i procent og kroner (ÅOP/ÅOK)

Opgørelsen af ÅOP/ÅOK sker ud fra de samlede omkostninger til administration og formueforvalt- ning. Der indgår altså både de direkte omkostnin- ger, som det enkelte medlem betaler fra sin pensi- onsordning og de overordnede omkostninger, som pensionskassen afholder, f.eks. omkostninger til formueforvaltning.

Opgørelsen af ÅOP/ÅOK bliver både foretaget for det enkelte medlem og for pensionskassen samlet. Medlemmerne kan se deres ÅOP/ÅOK for 2015 på Min Pension fra primo juni 2016. Hvis man sam- menligner ÅOP/ÅOK, er det vigtigt at tage oplysnin- gerne med et vist forbehold og være opmærksom på, at en lidt højere ÅOP eksempelvis kan opvejes af et højere afkast – måske ikke i de enkelte år, men på sigt. Det samlede ÅOP/ÅOK for pensions- kassen forventes offentliggjort på XXX.xx omkring 1. juni 2016.

Selskaber med mange aktier i porteføljen og med aktivt forvaltede porteføljer, vil alt andet lige have såvel højere ÅOP som ÅOK end selskaber med mange obligationer og passivt forvaltede porteføljer.

Men giver de aktivt forvaltede porteføljer et bedre afkast, kan de højere omkostninger være givet godt ud. Et højere ÅOK hænger også sammen med, hvor stort depotet er. Jo højere depot, som skal for- valtes, jo højere vil ÅOK alt andet lige blive.

Kommunikation

Bestyrelsen har fokus på den måde, der kommuni- keres til medlemmerne på, herunder de ressourcer der er forbundet hermed. Ikke blot i kroner, men og- så med hensyn til brug af papir og andre ressour- cer, der belaster miljøet. Derfor vil bestyrelsen ger- ne anvende elektronisk kommunikation i videst mu- ligt omfang. For at dette kan lade sig gøre, skal pensionskassen have e-mailadresser på medlem- merne. Denne oplysning kan medlemmerne selv gi- ve på Min Pension ved personligt login.

ISP udsender cirka seks årlige elektroniske ny- hedsbreve til de medlemmer, der har tilmeldt sig nyhedsbrevet. Pensionskassen opfordrer derfor alle medlemmer til at tilmelde sig nyhedsbrevene. Det gøres direkte på pensionskassens hjemmeside.

2015 blev desuden året, hvor ISP for første gang afholdte temamøder forud for generalforsamlingen i april. Der blev afholdt to forskellige møder, som medlemmerne kunne tilmelde sig. 75 pct. af de til- meldte deltagere til generalforsamlingen deltog i et af de to møder, og tilfredsheden blandt delta- gerne var stor.

Pensionskassen har igen i 2015 afholdt medlems- møder. Medlemsdemokrati, tilfredshed, afkast og nye Solvens II-regler var blandt emnerne på efter- årets tre møder i Århus, Vejle og København. Møderne er en af de muligheder, medlemmerne har for at få indblik i, hvad der aktuelt rører sig i ISP og på pensionsmarkedet generelt. For mange er det desuden en god anledning til at møde tidli- gere kolleger og andre bekendte.

I 2015 har ISP desuden hjulpet IDA med at opda- tere foreningens websider om pension. De gode råd er blevet til to korte film, der skal hjælpe med- lemmerne med at blive klogere på fordelene ved at have en pensionsordning, som matcher den ak- tuelle livssituation.

Begivenheder efter regnskabsperiodens udløb Der er fra balancedagen og frem til dags dato ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af års- rapporten.

Medlemsforhold

Pensionskassen har fire forskellige regulativer, som medlemmet kan være omfattet af. Optagelsestids- punktet er som udgangspunkt afgørende for, hvilket regulativ medlemmet er omfattet af, idet de med- lemmer, der blev optaget i pensionskassen i de før- ste mange år, er omfattet af Regulativ 1, mens alle nye medlemmer i dag bliver optaget på Regulativ 4. Alle ikke-pensionerede medlemmer har haft mulig- hed for at vælge sig over på pensionsordningen på Regulativ 4, der indeholder flere valgmuligheder, og hvor opsparingen til alderspension er styrket.

Nogle medlemmer er endda omfattet af flere regula- tiver. Regulativ 4 indeholder således en hel pakke

af supplerende pensionsprodukter, som alle med- lemmer kan tegne et eller flere af. Flere og flere medlemmer vælger derudover at overføre deres supplerende pensionsordninger i banker eller andre pensionsinstitutter til pensionskassen. De supple- rende pensionsprodukter kan også tegnes, selvom man ellers ikke er medlem af pensionskassen for- udsat, at man er optagelsesberettiget (ingeniør eller lignende).

De supplerende produkter består af livrentepension, ratepension samt aldersforsikring. Desuden kan man overføre en eksisterende kapitalpension fra et andet selskab.

Medlemmer og pensionister 2011-2015
Medlemmer	2015	2014	2013	2012	2011
Ikke-pensionerede medlemmer *	8.384	8.285	8.078	8.135	7.977
Alderspensionister **	3.729	3.634	3.518	3.312	3.157
Invalidepensionister	68	75	73	66	67
Medlemmer i alt	12.181	11.994	11.669	11.513	11.201
Pensionister
Alderspensionister **	3.729	3.634	3.518	3.312	3.157
Invalidepensionister ***	68	75	73	66	67
Ægtefællepensionister	1000	959	926	886	846
Børnepensionister	83	94	92	94	116
Pensionister i alt	4.880	4.762	4.609	4.358	4.186

* Ikke-pensionerede medlemmer er opgjort inklusiv 625 medlemmer, der har et eller flere opsparingsprodukter og supplerende ophørende livrente.

** Alderspensionister er opgjort inklusiv 149 pensionerede medlemmer, der har et opsparingsprodukt og supplerende ophørende livrente.

*** Invalidepensionister overgår til alderspension, når de bliver 67 år.

Medlemsbestanden stiger fortsat – også for ikke- pensionerede medlemmer, hvilket er i overens- stemmelse med bestyrelsens intention om at øge antallet af medlemmer i pensionskassen. Antallet af pensionister er stigende, hvilket skyldes den al- dersmæssige sammensætning af pensionskas- sens medlemmer. Der er ca. 3.000 hvilende med- lemmer i pensionskassen, dvs. medlemmer, der ikke indbetaler, og som ikke er på pension.

Medlemmer (antal)	2015	2014	2013
Bidragsbetalende	4.393	4.469	4.390

De bidragsbetalende medlemmer er faldet med 1,7 pct. fra 2014 til 2015 og fordeler sig med 603 i Garantiordningen, 35 i Seniorordningen og 3.755 i Markedsrenteordningen. Dette er noget, der har bestyrelsens opmærksomhed.

Reguleringen af pensionen den 1. januar 2015 Pensionerne til pensionisterne bliver reguleret én gang årligt den 1. januar.

Markedsrenteordningen

Reguleringen af pensionen i Markedsrenteordnin- gerne skete på baggrund af det opnåede afkast i perioden fra den 1. december 2014 til den 30. no- vember 2015. Rentetilskrivningen var 5,6 pct. for investeringsprofilen Markedsrente høj, 3,6 pct. for Markedsrente middel og 2,3 pct. for Markedsrente lav. Alle afkast er efter skat. Da en del af afkastet allerede er indregnet på forhånd, blev regulerin- gen noget mindre.

Rentetilskrivningen har afgørende betydning for reguleringen af pensionen på Markedsrenteord- ningen, men også udviklingen i prisen for forsik- ringer (levetider), og udviklingen i omkostninger kan påvirke reguleringen såvel positivt som nega-

tivt. Afgørende for, om der kommer en positiv eller negativ regulering er, om rentetilskrivningen, om- kostningerne og prisen for forsikringerne har væ- ret, som forudsat.

Seniorordningen

Rentetilskrivningen i Seniorordningen blev på 1,7 pct. efter skat, hvilket betyder, at pensionerne ikke bliver reguleret op. Derudover betyder indfø- relsen af det nye beregningsgrundlag med en ren- te på 3 pct., at pensionerne generelt falder i 2016.

Garantiordningen

Medlemmer på de garanterede ordninger fik en depotrente på 2 pct. p.a. efter skat.

Ingen medlemmer har fået en mindre pension på grund af den lavere depotrente. Undtaget herfra er de pensionister på de garanterede ordninger, der ved pensionering valgte pensionen udbetalt med et tillæg, og således valgte en individuel ud- betalingsprofil.

Årets rentetilskrivning fremgår af depotoversigten for 2015, som kan ses via login på Min Pension.

Administrationsomkostningerne Pensionskassens medlemmer betaler et måned- ligt fast gebyr, en omkostningssats af indbetalin- ger samt en omkostningssats af det opsparede de- pot. Fra den 1. januar 2015 har bestyrelsen beslut- tet at nedsætte satsen, der fradrages i depotet fra 0,065 pct. til 0,04 pct. I 2016 er denne sats uæn- dret.

Øvrige omkostningssatser er uændrede. Der op- kræves derudover forskellige andre gebyrer, hvoraf gebyr ved overførsel er reguleret, mens gebyr for skift af investeringsprofil er uændret i forhold til 2015, hvor det dog var suspenderet fra maj måned grundet omvalget. Pensionskassen arbejder på, kontinuerligt at kunne beholde det lave omkost- ningsniveau.

Medlemmer og pensionisters fordeling på Markedsrente-, Garanti- og Seniorordning

Antal medlemmer og pensionister	2015	2014	2013	2012	2011
Markedsrenteordning	9.766	9.099	8.688	8.201	7.743
Garantiordning	2.994	3.374	3.423	3.563	3.651
Seniorordning	504	574	576	729	769

Antallet og andelen af medlemmer på Markedsrenteordningen stiger fortsat. Dette skyldes, at alle nye pen- sionsordninger i pensionskassen fra og med 2007 tegnes på Markedsrenteordningen samt de omvalg, der har været gennemført.

Gennemsnitlige årlige pensioner
	Gennemsnit	Laveste pension	Højeste pension
Alderspension	165.000 kr.	1.500 kr.	685.000 kr.
Invalidepension	173.000 kr.	5.300 kr.	405.000 kr.
Ægtefællepension	91.000 kr.	1.700 kr.	307.000 kr.
Børnepension	32.000 kr.	1.100 kr.	136.000 kr.

Pensionerne varierer meget, og størrelsen beror på, hvor meget der er sparet op på pensioneringstidspunktet og på, hvornår medlemmet bliver pensioneret. Der er derfor udover den gennemsnitlige pension også oplyst såvel den laveste som den højeste pension.

Gruppeforsikringer

Pensionskassen har en ’pakke’ med gruppeforsik- ringer, der består af en sum ved dødsfald, en sum ved invaliditet, en ulykkesforsikring og en sum ved visse kritiske sygdomme.

Gruppelivspriserne for 2016 er uændret i forhold til 2015. Dækningerne er ligeledes uændrede.

Sundhedsforsikring

ISP tilbyder medlemmerne sundhedsforsikring til dem selv og familien til en fordelagtig pris. Det be- tyder hurtigere behandling ved sygdom eller til- skadekomst.

Sundhedsforsikringen kan tegnes af alle med- lemmer, og man kan også tegne en sundhedsfor- sikring til ægtefællen, hvis man tegner en forsik- ring til sig selv. Børn under 24 år er gratis medfor- sikret.

ISP køber dækningen hos Mølholm Forsikring A/S. I 2015 er der 204 medlemmer, der har tegnet en sundhedsforsikring til sig selv og dertil 94, der ligeledes har tegnet sundhedsforsikring til ægte- fælle. Se mere om sundhedsforsikringen på ISP’s hjemmeside.

Risikoforløbet

Det samlede risikoresultat gav i 2015 et under- skud på 5,6 mio. kr. mod et underskud på 5,4 mio. kr. i 2014.

For Garantiordningen har der været et overskud på 4,9 mio. kr. og for Seniorordningen et overskud på 3,5 mio. kr.

For Markedsrenteordningen har der været et un- derskud på 14,0 mio. kr.

Målsætningen er, at risikoresultatet for de enkelte ordninger skal balancere set over en årrække. For pensionskasser af ISP’s størrelse er det nødven- digt at betragte risikoresultatet over en årrække for at danne sig et billede af, om de opkrævede forsikringspræmier er tilstrækkelige til at dække skadesudgifterne. Inden for et enkelt år kan gan- ske få skader afgøre, om risikoforløbet udviser et overskud eller et underskud. Pensionskassen vurderer løbende størrelsen af forsikringspræmi- erne som et led i risikostyringen.

Hensættelser

Pensionskassens formål er at yde pension til medlemmerne. Derfor består størstedelen af for- pligtelserne (passivsiden) af hensættelser, der skal dække de pensionsydelser, som pensions- kassen har aftalt med sine medlemmer.

Som det ses, ligger hovedparten af hensættelser- ne i Markedsrenteordningen.

Garantiordningen

Hensættelsen i Garantiordningen består udover medlemmernes depoter (retrospektive hensættel- ser) af en akkumuleret værdiregulering, som er et udtryk for den værdi, der skal lægges oven på de- poterne for at få den regnskabsmæssige hensæt- telse, der skal til for at opfylde forpligtelserne.

Den akkumulerede værdiregulering tilhører ikke det enkelte medlem. Hvis renteniveauet i marke- det er lavt, er den akkumulerede værdiregulering høj svarende til, at der skal afsættes mere, for at give de pensioner, som medlemmerne skal have. Omvendt, hvis renteniveauet er højt, behøver pensionskassen ikke afsætte helt så meget til pensionerne, da der kan forventes en højere ren- teindtægt, som vil dække noget af udgiften. Også levetiden har stor betydning for den akkumulerede værdiregulering, specielt når pensionskassen har mange livsvarige pensioner. Hvis medlemmerne statistisk set lever længere, skal der udbetales pension i flere år, og det skal der afsættes mere til.

Nedenfor er vist en tabel over hensættelser i Ga- rantiordningen i de seneste tre år.

Pensionskassen har fastsat dødeligheden, der indgår i hensættelserne på garantiordningen, ud fra de metoder, som Finanstilsynet har fastlagt. Den årlige opdatering af levetidsmodellen for ISP gav anledning til en forhøjelse af hensættelserne på 30,8 mio. kr.

Investeringsvirksomhed

Investeringspolitik

Det er ISP Pensions mål at føre en offensiv inve- steringsstrategi med en kontrolleret risiko. Offen- siv betyder i den sammenhæng, at ISP Pension konstant afsøger markedet for at finde nye inve- steringsmuligheder med forskellige risikoprofiler. Kontrolleret betyder, at investeringsrisikoen godt kan være betydelig, men er under konstant over- vågning inden for betryggende rammer. ISP Pen- sion investerer medlemmernes pensionsopspa- ring ud fra et langsigtet perspektiv, og investerin- gerne tilpasses løbende efter udviklingen på de fi- nansielle markeder. ISP Pension er af den opfat- telse, at en høj andel af aktier, ejendomme og an- dre risikobehæftede investeringsaktiver på langt sigt vil give medlemmerne det højeste afkast på deres pensionsopsparing.

ISP Pension investerer endvidere medlemmernes midler efter prudent person-princippet således, at investeringsstrategien for hver ordning opfylder, at:

• risikoprofilen er tilpasset, hvad medlem- met er blevet stillet i udsigt og skal være tilpas robust over for udsving på de finan- sielle markeder i forhold til det, som med- lemmet er stillet i udsigt.

• sikrer en tilpas grad af risikospredning mellem aktivklasser og inden for hver ak- tivklasse.

• forhindrer risici, der er i modstrid med medlemmernes interesser, f.eks. for stor koncentrations- og likviditetsrisici.

Investeringsaktiverne er delt op i fem hovedgrup- per svarende til regnskabsposterne i balancen: Kapitalandele (aktier), investeringsforeningsande- le, obligationer, investeringsejendomme og andre investeringsaktiver.

Den overordnede aktivsammensætning afspejler, at Garanti- og Seniorordningen er de to såkaldte solvensbærende ordninger, mens Markedsrente- ordningen er en ugaranteret ordning, hvor der ikke skal tages de samme hensyn ved fastsættelsen af investeringsstrategien. Aktivsammensætningen i Markedsrenteordningen (middel) er bestyrelsens bedste bud på en god og veldiversificeret aktiv- sammensætning, der risikomæssigt matcher, at der er tale om livsvarige pensioner og den samle- de aldersfordeling i den samlede bestand.

I Garanti- og Seniorordningen er omkring 90 pct. af midlerne placeret i stats- og realkreditobligatio- ner, mens den tilsvarende procentsats er ca. 30 i Markedsrenteordningen. Omvendt er kun omkring 7 pct. af midlerne i Garanti- og Seniorordningen placeret i aktier, mens den tilsvarende procentsats er 38 i Markedsrenteordningen.

Aktivsammensætningen i de enkelte hovedgrup- per er forskellige i de tre ordninger. Eksempelvis er varigheden i obligationsbeholdningen højere i Garantiordningen end i de øvrige ordninger for at sikre, at pensionskassen kan leve op til ydelses-

garantierne. Markedsrenteordningen har ikke dis- se garantier, og kan derfor investere mere frit. Dette gøres fx ved at investere i kreditobligationer, som i det lange løb forventes at give et bedre af- kast end stats- og realkreditobligationer mod at løbe en lidt større risiko.

Markedsværdien af investeringsaktiverne

Ved udgangen af 2015 var de samlede investe- ringsaktiver i pensionskassen målt til markeds- værdi på i alt 15,9 mia. kr. I forhold til året før sva- rer det til et fald på 0,5 mia. kr.

Årets afkast

Pensionskassens samlede afkast blev på 0,9 pct. før skat og 0,8 pct. efter skat. Afkastet i de enkelte profiler før skat blev på:

Ordning	Afkast i 2015 før PAL-skat
Markedsrente lav	2,4 %
Markedsrente middel	1,1 %
Markedsrente høj	1,7 %
Garantiordningen	0,4 %
Seniorordningen	0,6 %

De stigende aktiekurser var især positivt for Mar- kedsrenteordningen. Her er det profilen Høj Risi- ko, som har fået det bedste afkast, fordi den inde- holder flest aktier, herunder en større andel dan- ske aktier. Negative kreditobligationsmarkeder har i 2015 bidraget negativt til afkastet. Især Markeds-

rente Middel har en stor andel af kreditobligationer og ISPs portefølje af disse har ikke levet op til benchmarket.

Pensionskassens afkast fra den samlede behold- ning af aktier har, sammenlignet med markedsaf- kastet, været tilfredsstillende.

Obligationsafkastet blev på 0,83 pct. i 2015 for markedsrente. I ordninger med ydelsesgaranti af- dækkes denne garanti med lange statsobligatio- ner og tilsvarende renteinstrumenter.

I tabellen nedenfor er vist pensionskassens inve- steringsafkast i 2015 på udvalgte aktiver sammen- lignet med et relevant markedsafkast, et såkaldt benchmark, der er et udtryk for hvordan det er gået markedet.

Investeringsafkast i 2015 på udvalgte aktivtyper

	Pensionskassen	Markedsafkast/ Benchmark
Aktier, noterede og unoterede	7,88 %	8,90 %
Obligationer, Garantiordning og Seniorordning	-0,35 %	-
Obligationer Markedsrenteordningen	0,83 %	0,30 %
Ejendomme	4,17 %	6,00 %
Kreditobligationer	-0,73 %	2,00 %

Afkastet i den ovenstående tabel kan ikke sam- menlignes med note 18, dels fordi denne note kun omhandler aktiver fra Garantiordningen (tabellen viser afkastet for den samlede formue), dels er formueopdelingen en anden.

Obligationsafkastet er opdelt i Markedsrenteord- ningen og i solvensordningerne (Garantiordningen og Seniorordningen), fordi formålet med investe- ringerne i disse er signifikant forskellige.

I Markedsrenteordningen er formålet at optimere afkastet under hensyntagen til den samlede porte- føljerisiko.

I solvensordningerne er det primære formål at re- ducere solvensrisikoen gennem investeringer i lange statsobligationer således, at varigheden på aktiver og passiver er så ens som praktisk muligt. Derfor er den samlede obligationsandel langt hø- jere i solvensordningerne end i Markedsrenteord- ningen. Dette betyder højere afkast i år med ren- tefald, og det modsatte i år med rentestigninger.

Valutaafdækning

Valutaafdækningen er ikke medtaget i ovenståen- de tabel. Valutaafdækningen gav et tab på 271 mio. kr. primært som følge af en styrkelse af den amerikanske dollar.

Pensionskassen afdækker af strategiske årsager hovedparten af valutakursrisikoen på de uden- landske aktiver, fordi analyser har vist, at afdæk- ningen mindsker risikoen uden tilsvarende at mindske det forventede afkast.

Ejendomme

ISP er investeringsmæssigt eksponeret i ejen- domme i Danmark via AP Pension, for at få en større risikospredning på ejendomsporteføljen.

Derudover investerer pensionskassen i ejendom- me i udlandet via ejendomsfonde og andre inve- steringer eksponeret mod ejendomsmarkedet.

Risikostyring og solvens

Risikostyring

Bestyrelsen fastlægger risikopolitikken og ret- ningslinjerne for pensionskassens risikostyring, herunder rammerne for risikopåtagningen. Pensi- onskassens administration, herunder outsour- cingpartneren AP Pension, overvåger, at retnings- linjer og rammer overholdes således, at der til stadighed er en høj grad af sikkerhed for, at pen- sionskassen kan leve op til de afgivne pensions- løfter.

Pensionskassen er påvirket af forskellige risici, herunder primært finansielle risici, forsikrings- mæssige risici og operationelle risici.

Finansielle risici

De finansielle risici består primært af markedsrisi- ci, som er risikoen for tab ved ændringer i mar- kedsværdien på aktiver og passiver (pensions- hensættelserne) ved ændringer i markedsforhol- dene, f.eks. ved ændringer i renteniveau, aktie- og valutakurser og/eller ejendomsværdier m.m. Hertil kommer kredit- og modpartsrisici, som dækker ri- sikoen for tab som følge af, at modparter mislig- holder deres betalingsforpligtelser.

For Garanti- og Seniorordningerne, hvor der ope- reres med en ydelsesgaranti, er de væsentligste finansielle risici knyttet til samspillet mellem inve- steringsaktiverne og pensionsforpligtelserne. Risi- koen består her i, om afkastet af investeringsakti- verne er tilstrækkeligt til at dække de lovede pen- sioner, især har renterisikoen betydning. Xxxxxxx- xxxxxx styres via investeringer i rentefølsomme aktiver, der ’passer’ til forudsætningerne om va- righed m.m. i pensionshensættelserne (obligatio- ner og renteafdækningsinstrumenter).

I Markedsrenteordningen, som nu udgør ca. 3/4 af hensættelserne, er risikoen overgået til medlem- merne. Der er derfor ikke de samme bindinger i forhold til afgivne pensionsløfter, hvorfor investe- ringspolitikken kan tilrettelægges mere frit med større vægt på mere risikofyldte aktiver (aktier mv.). Risikostyringen kan derfor i endnu højere grad indrettes på at udvælge de investeringsakti- ver, som på den lange bane giver medlemmerne det højest mulige afkast.

Forsikringsmæssige risici

De forsikringsmæssige risici drejer sig primært om risikoen for tab som følge af en forøgelse i med- lemmernes levetid og/eller en forøgelse i invalide- hyppigheden i Garantiordningen. Pensionskas- sens aktuar overvåger løbende, at forudsætnin- gerne i beregningsgrundlaget afspejler udviklin- gen i pensionskassen.

Operationelle risici

Operationelle risici vedrører risikoen for tab som følge af fejl i it-systemer, utilstrækkelige eller fejl- agtige procedurer, juridiske tvister eller bedrageri. Da hovedparten af administrationen er outsourcet, har pensionskassen i aftalerne betinget sig, at der føres kontroller, at der er etableret funktionsadskil- lelse, og at der rapporteres til pensionskassen.

Investeringsgrupper

Pr. 1. januar 2015 har de underliggende rente- grupper i Garantiordningen fået deres egne inve- steringsgrupper. Finanstilsynet kræver, at pensi- onskassen i sin risikostyring og aktuarmæssige opgørelser opdeler pensionerne i Garantiordnin- gen efter den grundlagsrente, ordningen gennem- snitligt har, hvilket afhænger af, hvornår medlem- met er optaget i pensionskassen. ISP har således tre underliggende grupper i Garantiordningen, og opdelingen af investeringsaktiverne er sket for bedre, at kunne styre og tilpasse risikoen præcist til disse grupper.

Solvens

Pensionskassen skal leve op til både det såkaldte kapitalkrav og det individuelle solvensbehov, som er et risikobaseret solvenskrav. Det kræves, at pensionskassens basiskapital mindst svarer til det største beløb af henholdsvis kapitalkravet og det individuelle solvensbehov. Ved udgangen af 2015 udgjorde kapitalkravet 187,7 mio. kr. (2014: 226,8 mio. kr.) og basiskapitalen 1.000,7 mio. kr. (2014: 914,3 mio. kr.). Det individuelle solvensbe- hov 351 mio. kr. (2014: 578 mio. kr.) og basis- kapitalgrundlaget efter reduktion udgjorde 959 mio. kr., svarende til en solvensgrad på 273 pct.

Pensionskassen har i 2015 anvendt standardmo- dellen, udstukket af Finanstilsynet, til opgørelse af individuelt solvensbehov, med den afvigelse, at der benyttes en intern levetidsmodel, som er ud- viklet af Den Danske Aktuarforening. I standard- modellen indgår stresstest af relevante risikofakto- rer, herunder aktiekurser, ejendomsværdier, ren- tesatser og levetider m.m. Det individuelle sol- venskrav beregnes som det samlede kapitalkrav efter stresstestene, som tager udgangspunkt i de nye Solvens II-regler.

Der var i 2015 et misforhold mellem de rentekur- ver, som benyttes på aktiverne (observerbare ren- tekurver i markedet – obligationerne) og den ren- tekurve, som Finanstilsynet foreskriver, at ISP skal benytte på passiverne, da denne rentekurve er delvist syntetisk og ikke følger markedsforhol-

dene. Det betyder, at aktiverne og passiverne ud- vikler sig forskelligt ved renteændringer. Endvide- re betyder det, at ISP vil skulle hensætte flere penge til hensættelserne i Garantiordningen hen over årene samt med øjeblikkelig virkning, såfremt rentekurven på passivsiden normaliseres til de markedsmæssige forhold.

Solvens II

Solvens II-reglerne træder i kraft 1. januar 2016, og medfører en lang række ændringer for pensi- onskassen. Hovedformålet med Solvens II- reglerne er forbrugerbeskyttelse og finansiel stabi- litet. Der er ændringer på de ledelsesmæssige regler, mange ændringer i metode til værdifast- sættelse og opgørelse af hensættelser og store krav til risikostyring. Hertil kommer ændringer i principper for udarbejdelse af regnskaber og en mængde nye rapporteringer til Finanstilsynet.

ISP er godt forberedt på de nye regler. ISP opgør solvenskapitalkravet som angivet i Finanstilsynets standardmodel, hvor der ikke længere anvendes

en intern levetidsmodel. Hensættelserne opgøres med den volatilitetsjusterede rentekurve efter Fi- nanstilsynets godkendelse. De garanterede ord- ninger (Garantiordningen og Seniorordningen) er forsat de mest solvensbelastende for pensions- kassen, hvilket betyder, at der fortsat ikke er ud- sigt til at øge depotrenterne. ISP har under de nye solvensregler en tilstrækkelig kapitalsituation.

Samtidig med indførelsen af Xxxxxxx XX implemen- teres også Finanstilsynets nye regnskabsbe- kendtgørelse, hvilket ikke påvirker basiskapitalen pr. 1. januar 2016 væsentligt.

Det er ledelsens opfattelse, at pensionskassens kapitalsituation pr. 1. januar 2016 vil ligge på samme robuste niveau som opgjort efter de hidti- dige regler pr. 31. december 2015 således, at pensionskassen kan fortsætte sin drift, også efter de nye regler fra 1. januar 2016.

kompetencer

Honorar til bestyrelse og direktion

Oplysninger om bestyrelsens honorar og løn til di- rektør fremgår af note 16 i regnskabet.

Honorar til bestyrelsen er på generalforsamlingen i 2015 fastsat til:

Formand for bestyrelsen: 240.000 kr. Næstformand for bestyrelsen: 120.000 kr. Bestyrelsesmedlemmer: 100.000 kr.

Formand for revisionsudvalget: 40.000 kr.

Bestyrelsens øvrige hverv

Bestyrelsens medlemmer har ved udgangen af 2015 følgende andre hverv:

Xxxx Xxxxxx (formand)

Direktør i Bytoft Consulting ApS.

Direktør i CAV Holdning ApS.

AP Ejendomme ApS, bestyrelsesmedlem. Tryghedsgruppen, repræsentantskabsmedlem.

Xxxxxxx Xxxxxx

XXX & Xxxx Xxxxxxxx studie- og støttefond, besty- relsesmedlem.

Repræsentantskabsmedlem af Akademikernes repræsentantskab.

Xxxxxx Xxxxxxxx (revisionsudvalgsformand)

Bankdirektør i Lån & Spar Bank A/S. BOKIS A/S, næstformand.

Swipp A/S, bestyrelsesmedlem. e-nettet A/S, bestyrelsesmedlem.

e-nettet Holding A/S, bestyrelsesmedlem.

Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx

Medlem af XXX'x repræsentantskab. Medlem af XXX'x hovedbestyrelse. Medlem af XXX'x forretningsudvalg.

Administrationens øvrige hverv

Bestyrelsen har godkendt, at pensionskassens di- rektør og ansatte i administrationen har følgende øvrige hverv:

Direktør Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx

Core German Residential II, bestyrelsesmedlem.

Ansvarshavende aktuar Xxxxx Xxxxxxxx

Xxxxx Pension A/S, bestyrelsesmedlem.

AndWas A/S med tilhørende datterselskaber, di- rektør og bestyrelsesmedlem.

Revisionsudvalg

Bestyrelsen vurderer, at formanden for revisions- udvalget, Xxxxxx Xxxxxxxx, er uafhængig, og at Xxxxxx Xxxxxxxx, der som bankdirektør i Lån & Spar Bank A/S har aflagt regnskab efter lov om fi- nansiel virksomhed, opfylder de krav, som lovgiv- ningen kræver for at kunne bestride posten som det særlige regnskabs- og revisionskyndige med- lem af bestyrelsen.

Lønpolitik

Lønpolitikken skal ifølge lov om finansiel virksom- hed godkendes af generalforsamlingen og offent- liggøres på pensionskassens hjemmeside.

Xxxx til lønpolitik:

xxxx://xxx.xxx.xx/Xx-XXX/Xxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxxx

Samfundsansvar

Politikker

ISP besluttede – i lighed med en række andre dan- ske pensionskasser – at melde sig ud af ”Principles of Responsible Investmens” (PRI), som er FN's principper for forsvarlige investeringer, og i stedet melde sig ind i DANSIF, som er et forum for aktører med væsentlig interesse for ansvarlige investerin- ger.

Beslutningen er ikke udtryk for en ændring af prin- cipperne på området men alene udtryk for, at man derved indgår i et samarbejde med tilsvarende dan- ske virksomheder, hvilket efter bestyrelsens mening øger effekten på området.

Herudover har pensionskassen ikke politikker for samfundsansvar, klima eller menneskerettigheder.

Som følge af nye regler besluttede bestyrelsen i 2014 at arbejde hen mod et måltal om, at 25 pct. af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlem- mer i 2016 udgøres af det underrepræsenterede køn, hvilket betyder, at der sigtes mod senest i 2016 at have et generalforsamlingsvalgt kvindeligt bestyrelsesmedlem. Ultimo 2015 har bestyrelsen opdateret sin målsætning således, at måltallet på 25 pct. først skal opfyldes i 2018.

Ved udgangen af 2015 var der fire generalforsam- lingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, alle mænd. Måltallet er således endnu ikke opfyldt. Der har i 2015 været valg til bestyrelsen, hvor Xxxxxx Xxxxx- ler blev genvalgt på generalforsamlingen, og Xx- xxxxx Xxxxxx blev valgt ved den efterfølgende af- stemning blandt alle medlemmer.

XXX har udpeget et nyt mandligt bestyrelsesmed- lem, og bestyrelsen har udpeget et kvindeligt besty- relsesmedlem, så bestyrelsen består af fem mænd og én kvinde. Andelen af kvinder blandt medlem- merne i pensionskassen udgør 17 pct.

Bestyrelsen har endvidere fravalgt at fastlægge en kønspolitik for at øge andelen af det underrepræ- senterede køn i pensionskassens øvrige ledelses- niveauer, hvilket pensionskassen kan gøre, når der er færre end 50 ansatte. Bestyrelsen finder ikke, at dette giver mening, når der kun har været ansat en direktør og en aktuar.

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar -

31. december 2015 for Pensionskassen for tekni- kum- og diplomingeniører.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af pensionskassens aktiver, pas- siver og finansielle stilling pr. 31. december 2015

samt af resultatet af pensionskassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2015.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfat- telse en retvisende redegørelse for udviklingen i pensionskassens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af væsentligste risici og usik- kerhedsfaktorer, som pensionskassen står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 8. marts 2016 Direktion

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx

Bestyrelse

Xxxx Xxxxxx (formand)

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx (næstformand)

Xxxxxx Xxxxxxxx

Xxxxxxx Xxxxxx

Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx

Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx

Til medlemmerne af Pensionskassen for tekni- kum- og diplomingeniører

Påtegning på årsregnskabet

Vi har revideret årsregnskabet for Pensionskas- sen for teknikum- og diplomingeniører for regn- skabsåret 1. januar - 31. december 2015, der om- fatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørel- se, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapital- opgørelse og noter for pensionskassen. Årsregn- skabet udarbejdes efter lov om finansiel virksom- hed.

Xxxxxxxxx ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et års- regnskab, der giver et retvisende billede i over- ensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at ud- arbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinfor- mation, uanset om denne skyldes besvigelser el- ler fejl.

Revisors ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om års- regnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med inter- nationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikker- hed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejl- information.

En revision omfatter udførelse af revisionshand- linger for at opnå revisionsbevis for beløb og op- lysninger i årsregnskabet.

De valgte revisionshandlinger afhænger af revi- sors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risi- kovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. For- målet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfat- ter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisions- bevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af pensionskassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2015 samt at resultatet af pensionskassens aktivi- teter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2015 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke fore- taget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at op- lysningerne i ledelsesberetningen er i overens- stemmelse med årsregnskabet.

København, den 8. marts 2016 Deloitte

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR 33 96 35 56

Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor

	Resultatopgørelse
2	Medlemsbidrag	391.083	371.363
8	Indtægter fra tilknyttede virksomheder	0	299.615
9	Indtægter fra associerede virksomheder	-42.337	142.234
	Indtægter af investeringsejendomme	539	4.190
	Renteindtægter og udbytter mv.	757.079	490.049
3	Kursreguleringer	-536.158	862.567
	Renteudgifter	-9	-12
	Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed	-37.976	-41.647
	Investeringsafkast før pensionsafkastskat	141.138	1.756.996
4	Pensionsafkastskat	-16.005	-250.338
	Investeringsafkast efter pensionsafkastskat	125.133	1.506.658
5	Pensionsydelser	-787.847	-756.015
11	Ændring i pensionshensættelser	787.449	-477.204
12	Ændring i kollektivt bonuspotentiale	-3.559	2.581
13	Ændring i hensættelser for unit-linked kontrakter	-411.715	-570.717
	Administrationsomkostninger	-11.300	-11.201
	Overført investeringsafkast	4.763	-36.697
	PENSIONSTEKNISK RESULTAT	94.007	28.768
	Egenkapitalens investeringsafkast	3.383	43.313
	RESULTAT FØR SKAT	97.390	72.081
	Pensionsafkastskat af egenkapitalens investeringsafkast	-8.146	-6.615
	ÅRETS RESULTAT	89.244	65.466
	Fordeling af årets resultat Overført til overført overskud	89.244	65.466
	I alt	89.244	65.466
	Totalindkomstopgørelse
	Årets resultat	89.244	65.466
	Anden totalindkomst	0	0
	ÅRETS TOTALINDKOMST	89.244	65.466

	Aktiver
6	It-programmer	20.105	17.325
	IMMATERIELLE AKTIVER, I ALT	20.105	17.325
7	Investeringsejendomme	0	6.400
8	Kapitalandele i tilknyttede virksomheder	0	0
9	Kapitalandele i associerede virksomheder	17.690	44.085
	Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder, i alt	17.690	44.085
	Kapitalandele	153.578	78.566
	Investeringsforeningsandele	44.700	201.347
	Obligationer	3.973.992	4.744.399
	Andre udlån	6.363	5.884
22	Øvrige (afledte finansielle instrumenter)	97.215	172.482
	Xxxxx finansielle investeringsaktiver, i alt	4.275.848	5.202.678
18	INVESTERINGSAKTIVER, I ALT	4.293.538	5.253.163
10	INVESTERINGSAKTIVER TILKNYTTET UNIT-LINKED KONTRAKTER	11.557.086	11.145.371
	Tilgodehavender hos medlemmer	8.647	5.228
	Andre tilgodehavender	421	464
	TILGODEHAVENDER, I ALT	9.068	5.692
	Tilgodehavende pensionsafkastskat	51.318	0
	Likvide beholdninger	56.983	38.929
	ANDRE AKTIVER, I ALT	108.301	38.929
	Tilgodehavende renter	50.056	48.144
	Andre periodeafgrænsningsposter	39.772	40.812
	PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER, I ALT	89.828	88.956
	AKTIVER, I ALT	16.077.926	16.549.436

Passiver

Overført overskud

EGENKAPITAL, I ALT

1.020.832 931.588

Garanterede ydelser

Bonuspotentiale på fremtidige medlemsbidrag Bonuspotentiale på hvilende pensioner Pensionshensættelser, i alt

3.183.889 3.990.653

67.594 74.826

35.778 9.231

3.287.261 4.074.710

Kollektivt bonuspotentiale

22.290

18.731

Hensættelser til unit-linked kontrakter

(Markedsrente- og Seniorordning)

11.557.086

11.145.371

HENSÆTTELSER TIL PENSIONSAFTALER, I ALT

14.866.637

15.238.812

Gæld til medlemmer

Gæld på afledte finansielle instrumenter Gæld til kreditinstitutter

Skyldig pensionsafkastskat Anden gæld

GÆLD, I ALT

268 693

24.401 580

98.701 126.127

66.897 243.546

190 8.090

190.457 379.036

PASSIVER, I ALT

16.077.926

16.549.436

14 Sikkerhedsstillelser

15 Eventualaktiver og -forpligtelser

16 Personaleomkostninger, nærtstående parter og revisionshonorar

17 Bestyrelsens og direktionens ledelseshverv

18 Specifikation af aktiver i gennemsnitsrenteprodukterne og deres afkast til markedsværdi

19 Aktiebeholdning pr. 31. december 2015 fordelt procentvis på brancher og regioner

20 Følsomhedsoplysninger pr. 31. december 2015

21 Oplysninger om aktieplaceringer

22 Finansielle instrumenter pr. 31. december 2015

23 Femårsoversigt

24 Risikooplysninger

Egenkapitalopgørelse
Overført overskud 1. januar	931.588	866.122
Årets resultat	89.244	65.466
EGENKAPITAL, I ALT	1.020.832	931.588
Kapitaldækning
Egenkapital	1.020.832	931.588
Immaterielle aktiver	-20.105	-17.325
BASISKAPITAL 31. december	1.000.727	914.263
Kapitalkrav (lovpligtigt solvenskrav)	187.675	226.811
Overskydende basiskapital	813.052	687.452
Basiskapital i % af kapitalkrav (solvensdækning)	533%	403%
Fordeling af resultat
Realiseret resultat Årets resultat ifølge resultatopgørelsen	89.244	65.466
Pensionsafkastskat	16.005	131.171
Forrentning af egenkapitalen	-3.383	-43.313
Resultat af forsikringer, der ikke er omfattet af kontribution	-14.053	77.814
Årets tilskrevne bonus	-6.312	-3.092
Hensat til kollektivt bonuspotentiale	3.559	-2.581
Realiseret resultat før pensionsafkastskat	85.060	225.465
Medlemmernes andel (før pensionsafkastskat) Medlemmernes andel af PAL	-9.198	122.623
Årets tilskrevne bonus	-6.312	-3.092
Hensat til kollektivt bonuspotentiale	4.408	-2.581
	-11.102	116.950
Egenkapitalens andel (før pensionsafkastskat) Risikoforrentning	55.452	12.638
Yderligere resultatandel via skyggekonto	40.710	95.877
	96.162	108.515
Opsparet til senere forrentning af egenkapitalen
(skyggekonto)
Skyggekonto 1. januar	668.126	726.046
Forrentning	2.426	37.171
Manglende risikoforrentning	0	786
Andel af årets resultat	-40.710	-95.877
Eftergivet som følge af omvalg	-99.634	0
SKYGGEKONTO 31. december	530.208	668.126
Principperne for fordeling af det realiserede resultat og opgørelsen af skyggekontoen er nærmere beskrevet i afsnittet om anvendt regnskabspraksis, jf. note 1.

Note 1. Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten er aflagt efter Lov om finansiel virk- somhed, Finanstilsynets bekendtgørelse om fi- nansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser og pensionskassens vedtægter (regnskabsbekendtgørelsen).

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i for- hold til 2014.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidi- ge økonomiske fordele vil tilflyde pensionskassen, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når pensions- kassen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sand- synligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå pensionskassen, og forpligtelsens værdi kan må- les pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtel- ser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost ne- denfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til forud- sigelige risici og tab, der fremkommer, inden års- rapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indreg- nes med de beløb, der vedrører regnskabsåret.

Regnskabsmæssige skøn og ændring heri Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med skøn og vurderinger, som påvirker størrelsen af disse aktiver og forpligtelser og dermed resultatet i indeværende og kommende år. De væsentlige skøn og vurderinger vedrører fastsættelse af af- kastprocenter og dagsværdier m.m. på ejendom- me, opgørelse af dagsværdien af unoterede fi- nansielle instrumenter samt fastsættelsen af den løbetidsafhængige diskonteringssats (rentekurve) og forudsætninger om invaliditet og dødelighed mv., som anvendes ved opgørelsen af pensions- hensættelsernes markedsværdi.

Dødeligheden, der indgår i hensættelserne på ga- rantiordningen, er fastsat ud fra de metoder, som Finanstilsynet har fastlagt.

Valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes til dan- ske kroner til transaktionsdagens valutakurs. Ved opgørelse af dagsværdien i danske kroner af akti- ver og forpligtelser i fremmed valuta sker omreg- ningen til lukkekursen for den pågældende valuta på balancedagen.

Resultatopgørelsen

Alle gevinster og tab på investeringsaktiver, såvel realiserede som urealiserede, indregnes i årets resultat under posten kursreguleringer. Gevinster og tab måles i forhold til værdien i primobalancen eller en efterfølgende kostpris for anskaffelser i året. Valutakursreguleringer indregnes ligeledes i denne post. Alle ændringer i pensionskassens formue (egenkapital) fremgår dermed af resul- tatopgørelsen. Kun ved eventuelle ændringer i regnskabspraksis og/eller ved rettelse af væsent- lige fejl i tidligere års regnskaber foretages æn- dringer i egenkapitalen direkte på primobalancen.

Anden totalindkomst anvendes til opsamling af eventuelle resultatposter, som føres uden om re- sultatopgørelsen og direkte på egenkapitalen. ISP har ikke anden totalindkomst, hvorfor årets total- indkomst svarer til årets resultat.

Administrationsomkostninger Administrationsomkostningerne er opdelt i admi- nistrationsomkostninger i forbindelse med investe- ringsvirksomhed og administrationsomkostninger (ved pensionsvirksomhed). Den andel af pensi- onskassens administrationsomkostninger, som ik- ke umiddelbart kan henføres til enten investe- ringsvirksomheden eller pensionsvirksomheden, er fordelt efter en af bestyrelsen fastsat forde- lingsnøgle på de to virksomhedsområder.

Handelsomkostninger vedrørende investeringsak- tiver udgiftsføres løbende i forbindelse med de enkelte handler, og indgår således sammen med forvaltnings- og depotudgifter samt interne inve- steringsudgifter i resultatopgørelsen under ad- ministrationsomkostninger i forbindelse med inve- steringsvirksomhed.

Pensionsafkastskat (PAL)

Den beregnede pensionsafkastskat for indkomst- året bliver udgiftsført i resultatopgørelsen. Skatten omfatter både skat af det afkast, som tilskrives in- dividuelt til medlemmernes depoter og skat af det afkast, som tilskrives de kollektive reserver (egen- kapitalen og eventuelle kollektive pensionshen- sættelser). Pensionsafkastskatten beregnes med 15,3 pct. af det skattepligtige afkast, som i hoved- træk svarer til pensionskassens samlede investe-

ringsafkast reduceret med omkostninger til for- mueforvaltning. Den del af afkastet, som kan hen- føres til pensionshensættelser opsparet forud for indførelsen af skat på afkast af pensionsopsparing den 1. januar 1983, er dog friholdt for beskatnin- gen.

Egenkapitalens investeringsafkast Egenkapitalens investeringsafkast opgøres i hen- hold til de regler om egenkapitalens forrentning, som pensionskassen har anmeldt til Finanstilsy- net, jf. afsnittet om fordeling af resultat. Den del af pensionsafkastskatten, som kan henføres til egenkapitalens investeringsafkast, opføres under posten pensionsafkastskat af egenkapitalens in- vesteringsafkast, og summen af egenkapitalens investeringsafkast og pensionsafkastskat af egen- kapitalens investeringsafkast svarer dermed til re- sultatposten overført investeringsafkast, det vil si- ge egenkapitalens investeringsafkast efter pensi- onsafkastskat.

Fordeling af resultat

ISP’s overskudspolitik er anmeldt til Finanstilsy- net, og årets realiserede resultat disponeres såle- des, at egenkapitalen opnår et afkast, der svarer til afkastet på de udskilte aktiver. Det resterende afkast efter fradrag af risikoforrentning til egenka- pitalen fordeles til medlemmerne, herunder ved hensættelse til kollektive bonuspotentialer.

I henhold til en af Finanstilsynet udstedt kontribu- tionsbekendtgørelse, skal pensionsordninger i ga- rantibestande inddeles i grupper med ensartede karakteristika som fx tegningsrente. Hos ISP er pensionsordningerne inddelt i tre rentegrupper, to risikogrupper og én fælles omkostningsgruppe. Det realiserede resultat opgøres og disponeres herefter for kontributionsgrupperne hver for sig.

Inden for hver rentegruppe dækkes et eventuelt negativt realiseret resultat først af gruppens kol- lektive bonuspotentiale, dernæst af gruppens bo- nuspotentiale på hvilende pensioner og til sidst af egenkapitalen. Eventuelle tab på risiko- og om- kostningsgrupper, der ikke kan dækkes af kollek- tive bonuspotentialer, dækkes af egenkapitalen.

Tab som på den måde dækkes af egenkapitalen, overføres til en såkaldt skyggekonto, og kan efter- følgende tilskrives egenkapitalen igen, når det realiserede resultat i den enkelte kontributions- gruppe giver mulighed for det.

Den samlede fordeling af årets realiserede resul- tat, samt størrelsen af den akkumulerede skygge- konto fremgår af side 20.

Balancen

Immaterielle anlægsaktiver

Herunder aktiveres it-programmer til kostpris, der omfatter de omkostninger, som er medgået til at kunne ibrugtage it-programmerne. Kostprisen af- skrives lineært over den forventede brugstid, som for medlemssystemet ligger i intervallet 3-10 år og for solvensmodellen 4 år. Omkostninger vedrø- rende vedligeholdelse af it-programmer udgiftsfø- res løbende.

Investeringsejendomme Investeringsejendomme er ejendomme som be- siddes med henblik på at opnå lejeindtægter og/eller kapitalgevinster.

Investeringsejendomme indregnes ved køb til kostpris inklusiv transaktionsomkostninger. Inve- steringsejendomme er værdiansat til dagsværdi svarende til forventet salgspris.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Virksomheder, hvori ISP ejer så stor en andel af selskabets kapital, at den repræsenterer flertallet af stemmerne eller har kontrol herover, opføres som tilknyttede virksomheder (dattervirksomhe- der).

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder måles til den forholdsmæssige regnskabsmæssige indre værdi i de tilknyttede virksomheder, opgjort ud fra pensionskassens regnskabspraksis.

Kapitalandele i associerede virksomheder Associerede virksomheder er virksomheder, som pensionskassen har en varig tilknytning til, og hvori pensionskassen ejer kapitalandele med mel- lem 20 pct. og 50 pct. af stemmerettighederne, og således udøver en betydelig men ikke bestem- mende indflydelse.

Kapitalandele i associerede virksomheder måles til den forholdsmæssige regnskabsmæssige indre værdi i de associerede virksomheder, opgjort ud fra pensionskassens regnskabspraksis.

Andre finansielle investeringsaktiver

Køb og salg af andre finansielle investeringsakti- ver indregnes på handelsdagen til dagsværdi, der som hovedregel svarer til kostprisen.

Dagsværdien af børsnoterede investeringsaktiver (kapitalandele og obligationer mv.) måles herefter til den senest noterede kurs, svarende til dags- værdien på balancedagen, eller hvis en sådan ik- ke foreligger til en anden offentliggjort kurs, der antages bedst at svare hertil.

Dagsværdien af unoterede investeringsaktiver værdiansættes individuelt med udgangspunkt i fo- religgende regnskaber og supplerende oplysnin- ger om cashflow mv.

Afledte finansielle instrumenter værdiansættes li- geledes til dagsværdien på balancedagen. Afledte finansielle instrumenter, som er erhvervet til af- dækning af tabsrisikoen på bestemte investe- ringsaktiver, indregnes i balancen sammen med disse investeringsaktiver. Andre afledte finansielle instrumenter, fx rentederivater, opføres i en sær- skilt post under investeringsaktiver. Er dagsvær- dien af afledte finansielle instrumenter negativ, indregnes værdien af disse som en særlig post under gæld.

Repo-forretninger måles til dagværdi og indregnes under hhv. obligationer og gæld til kreditinstitutter.

Oplysninger om kurser mv., der fremkommer efter regnskabsafslutningen, vil alene blive medtaget, såfremt disse er væsentlige for vurderingen af årsregnskabet.

Pensionshensættelser

Pensionshensættelserne udgør de øremærkede pensionsforpligtelser over for medlemmerne. Hensættelserne er opgjort af ISP’s ansvarsha- vende aktuar på baggrund af det tekniske grund- lag, som er anmeldt til Finanstilsynet.

Pensionshensættelserne opgøres som nutids- værdien af betalingsstrømme baseret på bedst mulige skøn over den aktuelle markedsrente, risi- kofaktorer (dødelighed og invaliditet) og admini- strationsomkostninger.

Forventningerne til den fremtidige dødelighed ba- seres på Finanstilsynets levetidsbenchmark, jf. ovenfor, mens de øvrige skøn baseres på erfarin- ger fra den eksisterende bestand af pensionsord- ninger.

Som diskonteringsrente anvendes den i regn- skabsbekendtgørelsen beskrevne rentekurve. Fi- nanstilsynet beregner og offentliggør rentekurven på daglig basis.

Pensionshensættelserne skal i regnskabet opde- les i tre dele: Garanterede ydelser, bonuspotentia- le på fremtidige medlemsbidrag og bonuspotentia- le på hvilende pensioner.

De garanterede ydelser udgør nutidsværdien af de lovede pensioner med tillæg af nutidsværdien af de forventede fremtidige udgifter til administra- tion af pensionsordningen og med fradrag af nu- tidsværdien af de forventede fremtidige medlems- bidrag.

De garanterede ydelser indeholder et skønnet be- løb til dækning af fremtidige pensionsydelser hidrørende fra pensionsbegivenheder, som er ind- truffet i regnskabsåret, men som ikke er anmeldt ved regnskabsårets udløb.

Bonuspotentiale på fremtidige medlemsbidrag in- deholder nutidsværdien af den bonusforpligtelse, som med den aktuelle markedsrente knytter sig til fremtidige medlemsbidrag.

Bonuspotentiale på hvilende pensioner indeholder nutidsværdien af den bonusforpligtelse, som med den aktuelle markedsrente knytter sig til de allere- de indbetalte medlemsbidrag.

Erstatningshensættelser Erstatningshensættelser dækker forfaldne, endnu ikke udbetalte pensioner samt et skøn over for- faldne pensioner, hvor pensionsbegivenheden er indtrådt i regnskabsåret, men ikke anmeldt ved regnskabsårets udløb.

Kollektivt bonuspotentiale

Hensættelse til kollektiv bonus udgør en forpligtel- se til at yde bonus ud over de bonusbeløb, som er tilført pensionshensættelserne. Beløbet er ikke fordelt til de enkelte medlemmer, men hensat til senere fordeling.

Hensættelser til unit-linked kontrakter Hensættelserne til unit-linked kontrakter omfatter pensionshensættelserne til markeds- og senior- ordningerne. Hensættelserne opgøres til dags- værdi med udgangspunkt i de tilknyttede investe- ringsaktiver på balancedagen og under hensynta- gen til den indeholdte garanti i Seniorordningen (minimumsrente på 2 pct.). For sidstnævnte opgø- res værdien af de garanterede ydelse som akku- muleret værdiregulering fratrukket tillægspension inklusiv renteoverhæng.

Nøgletal

Nøgletal udarbejdes efter reglerne i regnskabsbe- kendtgørelsen.

Medlemsbidrag

Xxxxxxx medlemsbidrag Engangsindskud / overførsler Medlemsbidrag, brutto Indeholdt arbejdsmarkedsbidrag Medlemsbidrag, i alt

356.568 357.278

61.532 42.705 418.100 399.983

-27.017 -28.620

391.083 371.363

Medlemsbidrag, brutto fordelt efter medlemmernes bopæl:

Danmark Andre EU-lande Øvrige lande

Medlemsbidrag, i alt

389.197 369.154

1.838 1.532

48 677

391.083 371.363

Kontrakter med bonusordning

Unit-linked kontrakter

Medlemsbidrag, i alt

44.278 53.896

346.805 317.467

391.083 371.363

Alle pensionsordninger er oprettet som led i ansættelsesforhold

Antal medlemmer (inkl. ægtefælle- og børnepensionister) ved årets udgang Gruppelivskontrakter

13.264

4.909

13.047

4.966

Kursreguleringer

Investeringsejendomme 50 -1.350

Kapitalandele -60.814 117.399

Investeringsforeningsandele -55.723 65.623

Obligationer -77.361 613.454

Andre udlån -48 -52

Indlån kreditinstitutter 1.822 6.414

Øvrige (afledte finansielle instrumenter) -344.084 61.079

Kursreguleringer, i alt -536.158 862.567

Pensionsafkastskat

Individuel PAL 66.896 149.522

Kollektiv PAL -51.318 108.312

Regulering vedrørende tidligere år 427 7.496

Pensionsafkastskat, i alt 16.005 250.338

Pensionsydelser

Alderspensioner Invalidepensioner Ægtefællespensioner Børnepensioner Ratepension

Løbende pensionsydelser i alt Engangsydelser ved pensionering Engangsydelser ved død Engangsydelser ved kritisk sygdom Udtrædelsesgodtgørelser / overførsler Præmie til gruppeforsikring Pensionsydelser, i alt

599.985 565.490

13.706 13.031

90.748 87.072

2.999 3.039

0 0 707.438 668.632

45.591 60.134

2.704 1.776

4.402 3.850

26.511 20.345

1.201 1.278

787.847 756.015

It-programmer

Kostpris primo Tilgang i året Afgang i året Kostpris ultimo

29.371 25.312

7.639 4.390

0 -331

37.010 29.371

Afskrivninger primo

Afskrivninger i året Afgang i året Afskrivninger ultimo

-12.046 -9.601

-4.859 -2.776

0 331

-16.905 -12.046

It-programmer, i alt

20.105

17.325

Investeringsejendomme

Dagsværdi primo Tilgang i året Afgang i året

Årets værdiregulering til dagsværdi

Investeringsejendomme, i alt

6.400 37.765

0 0

-6.400 -30.015

0 -1.350

0 6.400

Heraf tilhørende Markedsrente- og Seniorordningen, jf. note 10

Heraf tilhørende Garantiordningen

6.400

Investeringsejendomme består udelukkende af sommerhuse, for hvilke

anvendelse af afkastkrav ikke er relevant for opgørelse af dagsværdien. Resterende sommerhuse er solgt i 2015.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Bogført værdi primo Tilgang i året Afgang i året Udbetalt udbytte Årets resultat

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder, i alt

0 6.436.417

0 0

0 -6.736.032

0 0

0 299.615

0 0

Heraf tilhørende Markedsrente- og Seniorordningen, jf. note 10

Heraf tilhørende Garantiordningen

9 Kapitalandele i associerede virksomheder
Bogført værdi primo	1.309.672	1.214.252
Tilgang i året	0	1.187.718
Afgang i året	-754.802	-1.234.532
Årets resultat	-42.337	142.234
Kapitalandele i associerede virksomheder, i alt	512.533	1.309.672
Heraf tilhørende Markedsrente- og Seniorordningen, jf. note 10	494.843	1.265.587
Heraf tilhørende Garantiordningen	17.690	44.085
Supplerende oplysninger fra årsrapporter vedrørende kapitalandele i associerede virksomheder
(seneste regnskabsoplysninger)
Associerede virksomheder består af: Hjemsted Ejerandel	Resultat	Egenkapital
Hedgeforeningen HP København 49,9%	15.480	673.631
BI BIOMED.VEN.IV K/S København 37,0%	20.757	125.833
Pr. equity new markets II (Penm 2) Hellerup 24,1%	255.473	1.250.440
	291.710	2.049.904

10 Investeringsaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter (Markedsrente- og Seniorordning)
Investeringsejendomme	0	0
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder	0	0
Kapitalandele i associerede virksomheder	494.843	1.265.587
Kapitalandele (aktier mv.)	3.652.158	1.593.725
Investeringsforeningsandele	3.285.429	4.516.294
Obligationer	3.964.499	3.818.376
Andre udlån	25.624	21.834
Øvrige (afledte finansielle instrumenter)	42.656	-8.154
Likvider	47.838	-113.054
Påløbne renter på investeringsaktiver	44.039	50.763
Investeringsaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter, i alt	11.557.086	11.145.371

11	Pensionshensættelser
	Pensionshensættelser primo		4.074.710	3.597.506
	Akkumuleret værdiregulering primo		-1.404.274	-905.261
	Retrospektive hensættelser primo		2.670.436	2.692.245
	Primokorrektion		0	-1.801
	Medlemsbidrag		44.278	53.896
	Rentetilskrivning (grundlagsrente og rentebonus)		86.800	98.847
	Pensionsydelser		-171.082	-179.921
	Omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus		-2.407	-3.277
	Risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus		-4.899	3.235
	Gruppelivspræmie		8.755	9.594
	Omvalg til Markedsrenteordningen		-382.652	0
	Overførsler mellem thieler		0	5
	Andet		-1.323	-2.387
	Retrospektive hensættelser ultimo		2.247.906	2.670.436
	Akkumuleret værdiregulering ultimo		1.039.355	1.404.274
	Pensionshensættelser, i alt		3.287.261	4.074.710
	Forhøjelser jf. regnskabsbekendtgørelsens § 66, stk. 7 og 8:
	Forhøjelse af bonuspotentiale på fremtidige medlemsbidrag		19.403	45.518
	Forhøjelse af bonuspotentiale på hvilende pensioner		1.019.952	1.358.756
	Akkumuleret værdiregulering ultimo		1.039.355	1.404.274
	Fordeling af ændring i livsforsikringshensættelserne
	Ændring i garanterede ydelser		1.189.416	-554.926
	Ændring i bonuspotentiale på fremtidige medlemsbidrag		7.232	41.167
	Ændring i bonuspotentiale på hvilende pensioner		-26.547	36.555
	Overført til Markedsrenteordningen ifm. omvalg		-382.652	0
	I alt		787.449	-477.204
	Fordeling af livsforsikringshensættelser efter rentegrupper for de forsikringsbestande
	der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet ultimo 2015 Bonuspo-
	tentiale på		Bonuspo-
	Garante- fremtidige tentiale på rede medlems- hvilende ydelser bidrag pensioner I alt
Rentegruppe 3,25%-4,25%	2.803.365	2.641	7.031	2.813.037
Rentegruppe 2,25%-3,25%	116.435	4.492	5	120.932
Rentegruppe 1,25%-2,25%	264.089	60.461	28.742	353.292
I alt	3.183.889	67.594	35.778	3.287.261
Skyggekonto, kollektivt bonuspotentiale og bonusgrad
opdelt på kontributionsgrupper ultimo 2015
		Værdi af	Kollektivt
	Skygge-	Skygge-	bonus-
	konto	konto	potentiale	Bonusgrad
Rentegruppe 3,25%-4,25%	507.173	0	0	0,00%
Rentegruppe 2,25%-3,25%	23.035	0	0	0,00%
Rentegruppe 1,25%-2,25%	0	0	4.831	1,55%
Risikogrupper	0	0	15.328	-
Omkostningsgrupper	0	0	2.131	-
I alt	530.208	0	22.290	1,55%

Skyggekonti skal nedbringes med 1/5 de næste 5 år – enten ved indtægtsførsel til egenkapitalen (såfremt det realiserede resultat tillader det) eller ved nedskrivning. Der forventes ikke indtægtsførsel til egenkapitalen i kommende perioder.

11 Pensionshensættelser (fortsat) Fordeling af livsforsikringshensættelser efter rentegrupper for de forsi der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet ultimo	kringsbestande 2014 Bonuspo- tentiale på Bonuspo- Garante- fremtidige tentiale på rede medlems- hvilende ydelser bidrag pensioner I alt
Rentegruppe 3,25%-4,25%	3.554.235	1.481	6.001	3.561.717
Rentegruppe 2,25%-3,25%	142.905	4.719	0	147.624
Rentegruppe 1,25%-2,25%	293.513	68.626	3.230	365.369
I alt	3.990.653	74.826	9.231	4.074.710
Skyggekonto, kollektivt bonuspotentiale og bonusgrad
opdelt på kontributionsgrupper ultimo 2014		Værdi af	Kollektivt
	Skygge-	Skygge-	bonus-
	konto	konto	potentiale	Bonusgrad
Rentegruppe 3,25%-4,25%	633.126	0	0	0,00%
Rentegruppe 2,25%-3,25%	32.747	0	0	0,00%
Rentegruppe 1,25%-2,25%	2.253	0	0	0,00%
Risikogrupper	0	0	16.481	-
Omkostningsgrupper	0	0	2.250	-
I alt	668.126	0	18.731	0,00%

12 Kollektivt bonuspotentiale
Saldo primo			18.731	21.312
Årets ændring			3.559	-2.581
Kollektivt bonuspotentiale, i alt			22.290	18.731

13 Hensættelser til unit-linked kontrakter
Hensættelser til unit-linked kontrakter primo			11.145.371	10.574.654
Akkumuleret værdiregulering primo			-1.803	-7.240
Retrospektive hensættelser primo			11.143.568	10.567.414
Primokorrektion			0	3.968
Medlemsbidrag			346.805	317.467
Rentetilskrivning (grundlagsrente og rentebonus)			100.985	766.317
Pensionsydelser			-616.765	-576.093
Omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus			-15.233	-12.178
Risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus			10.514	2.169
Gruppelivspræmie			-8.755	-9.594
Overførsel fra egenkapital			0	79.800
Omvalg fra garantiordningen, reserveflyt			382.652	0
Omvalgsbonus efter PAL			211.805	0
Overførsler mellem thieler			0	-5
Andet			1.509	4.303
Retrospektive hensættelser ultimo			11.557.085	11.143.568
Akkumuleret værdiregulering ultimo			1	1.803
Hensættelser til unit-linked kontrakter, i alt			11.557.086	11.145.371

14	Sikkerhedsstillelser
	Følgende aktiver til bogført værdi er optaget i register efter § 167 i lov om finansiel virksomhed
	Kapitalandele i associerede virksomheder Kapitalandele Investeringsforeningsandele Obligationer Andre udlån Øvrige Tilgodehavende renter Registrerede aktiver, i alt	281.949 3.486.575 3.050.826 7.938.491 31.987 139.871 94.095 15.023.793	1.309.672 770.512 4.749.824 8.562.776 27.718 -37.511 98.794 15.481.785
	Følgende aktiver til bogført værdi er stillet til sikkerhed på collateral aftaler vedrørende finansielle instrumenter eller er repofinansieret og dermed ikke disponible
	Obligationer	34.267	0

Eventualaktiver og -forpligtelser

Pensionskassen har givet tilsagn om yderligere investering i aktier, investeringsfonde mv. for et beløb på 481 mio. kr.

EU-domstolen har i 2014 afsagt en præjudiciel dom, hvorefter visse ydelser til investeringsforeningslignende pensionskasser potentielt kan fritages for moms. Østre Landsret har i 2015 truffet endelig dansk afgørelse i sagen og SKAT har i forlængelse heraf i efteråret 2015 udsendt styresignaler herom.

Styresignalerne implementerer praksisændringen i dansk praksis så pensionskasser og livsforsikringsselskaber omfattes af momsfritagelsen. Pensionskassen er i færd med at opgøre et tilgodehavende efter retningslinjerne i styresignalerne. Den endelige definition af hvilke ydelser, der er omfattet af fritagelsen samt opgørelsen af kravenes størrelse vil først blive afklaret ved sagsbehandling hos SKAT.

16	Personaleomkostninger, nærtstående parter og revisionshonorar
	Personaleomkostninger
	Lønninger og vederlag		2.233	2.569
	Pensionsbidrag		241	258
	Andre udgifter til social sikring		1	12
	Refusioner		-120	-108
	Afgifter beregnet på grundlag af personaleantallet eller lønsummen		202	257
	Personaleomkostninger, i alt		2.557	2.988
	Heraf udgør:	Xxxxx personer i gruppen 2015 2014 1 1 - - 7 6 - - 1 2 - -
	Fast løn og pensionsbidrag til direktion		1.576	1.516
	Variabel løn til direktion		0	0
	Fast vederlag til bestyrelse		784	654
	Variabelt vederlag til bestyrelse		0	35
	Fast løn og pensionsbidrag til øvrige ansatte, hvis aktiviteter
	har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil		250	507
	Variabel løn til øvrige ansatte, hvis aktiviteter
	har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil		0	0
	Xxxxxxxxx, pensionsbidrag og vederlag til direktion, bestyrelse
	og øvrige ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
	virksomhedens risikoprofil		2.610	2.712
	Xxxxxxxxx, pensionsbidrag og vederlag til direktion
	Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx		1.576	1.516
	Xxxxxxxxx, pensionsbidrag og vederlag til direktion, i alt		1.576	1.516
	Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx kan opsige sin stilling med 4 måneders varsel. Pensionskassen kan opsige Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx med 9 måneders varsel, og hun vil i så fald modtage løn i opsigelsesperioden.
	Vederlag til bestyrelse og xxxxxxxxxxxxxx
	Xxxx Xxxxxx, formand		236	213
	Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, næstformand		118	110
	Xxxx Xxxxx		40	90
	Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx		69	0
	Xxxxxxx Xxxxxx		88	90
	Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx		98	34
	Xxxxxx Xxxxxxxx		135	152
	Just Xxxxxx Xxxxxxx, medlemsrevisor		35	35
	Vederlag til bestyrelse og medlemsrevisor, i alt		819	724
	Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsperioden		1	1
	Nærtstående parter Som nærtstående parter anses bestyrelse og direktion, samt associerede virksomheder. Bortset fra sædvanlig ledelsesaflønning jf. ovenstående, er der ikke sket transaktioner med nærtstående parter i regnskabsåret.
	Revisionshonorar til ekstern revision
	Lovpligtig revision af årsregnskabet		425	569
	Erklæringsopgaver med sikkerhed		130	99
	Skatterådgivning		13	0
	Andre ydelser		66	693
	Samlet honorar, i alt		634	1.361

17	Bestyrelsens og direktionens ledelseshverv Bestyrelsens og direktionens ledelseshverv fremgår af ledelsesberetningen, side 13 afsnittet "Honorar, øvrige hverv og vurdering af formanden for revisionsudvalgets kompetencer".

Specifikation af aktiver i gennemsnitsrenteprodukter og egenkapital, samt deres afkast til markedsværdi

Alle beløb er anført i mio. kr. Afkast i % p.a.

Markedsværdi før pensions-

ultimo 2015 ultimo 2014 Nettoinvestering afkastskat

Grunde og bygninger, der er direkte ejet 0,0 0,0 0,0 0,0%

Ejendomsaktieselskaber 83,8 145,5 -66,3 3,8%

Grunde og bygninger i alt 83,8 145,5 -66,3 3,8%

Børsnoterede danske kapitalandele 6,9 6,9 1,3 35,3%

Unoterede danske kapitalandele 8,6 2,1 5,6 8,6%

Børsnoterede udenlandske kapitalandele 34,9 42,9 -12,5 4,5%

Unoterede udenlandske kapitalandele 37,6 42,6 -8,3 9,0%

Øvrige kapitalandele i alt 88,0 94,5 -13,9 8,7%

Statsobligationer (Zone A) 2.187,0 2.972,0 -825,0 1,1%

Realkreditobligationer 1.595,9 1.620,2 -24,0 -0,1%

Indeksobligationer 42,8 50,8 -9,9 1,5%

Kreditobligationer investment grade 3,9 10,5 -6,7 1,8%

Kreditobligationer non investment grade

samt emerging markets obligationer 215,9 211,4 0,5 1,4%

Obligationer i alt 4.045,5 4.864,9 -865,1 0,7%

Øvrige finansielle investeringsaktiver 11,4 -92,0 103,4 0,0%

Afledte finansielle instrumenter 74,5 143,1 -47,3 -

Afkastskemaet er udarbejdet som foreskrevet i Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse. Kategoriseringen af aktiverne svarer nødvendigvis ikke til kategoriseringen anvendt i balancen. Fx er aktier i ejendomsselskaber opført under ejendomme, mens de i balancen er behandlet som kapitalandele. Påløbne, ikke forfaldne renter er medregnet under det rentebærende aktiv, mens investeringsforeninger medregnes under den aktivkategori, som investeringsforeningen investerer i. Valutaafdækning medregnes under den aktivkategori, som afdækningen vedrører. I ovennævnte skema

er der således medregnet valutaafdækning under de børsnoterede udenlandske aktier.

19	Aktiebeholdning pr. 31. december 2015 fordelt procentvis på brancher og regioner
	Øvrige Nord- Syd-	Øvrige
	Danmark Europa amerika amerika Japan	fjernøsten	Øvrige	I alt
	Energi 1,3% 1,0% 1,1% 0,0% 0,0%	0,7%	0,1%	4,2%
	Finans 5,4% 7,6% 23,4% 0,6% 0,1%	7,5%	1,2%	45,8%
	Forbrugsgoder 1,4% 2,2% 2,7% 0,1% 0,6%	1,2%	0,4%	8,6%
	Forsyning 0,0% 1,2% 3,6% 0,0% 0,0%	0,0%	0,0%	4,8%
	Industri 0,0% 0,4% 2,3% 0,0% 0,0%	1,6%	0,0%	4,3%
	It 0,0% 0,5% 0,1% 0,0% 0,0%	0,6%	0,0%	1,2%
	Konsumentvarer 4,5% 5,6% 4,1% 0,5% 0,1%	1,0%	1,3%	17,1%
	Materialer 0,0% 1,1% 0,4% 0,0% 0,3%	0,1%	0,1%	2,0%
	Sundhedspleje 3,3% 1,3% 1,1% 0,0% 0,8%	0,3%	0,4%	7,2%
	Telekommunikation 0,4% 1,2% 1,6% 0,0% 0,0%	0,9%	0,5%	4,6%
	Ikke fordelt 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%	0,0%	0,2%	0,2%
	I alt 16,3% 22,1% 40,4% 1,2% 1,9%	13,9%	4,2%	100,0%

Følsomhedsoplysninger pr. 31. december 2015

Alle beløb er anført i mio. kr.

Påvirkning

Påvirkning af kollektivt

Rentestigning på 0,7 pct. point

Rentefald på 0,7 pct. point Aktiekursfald på 12 pct.

Ejendomsprisfald på 8 pct. Valutakursændring med ½ pct. Tab på modparter på 8 pct.

Fald i dødelighedsintensiteten på 10 pct. Xxxxxxxx i dødelighedsintensiteten på 10 pct. Stigning i invalideintensiteten på 10 pct.

* Der er ikke anvendt bonuspotentiale på hvilende pensioner.

Påvirkning af bonus- *Påvirkning af

potentiale på hvilende anvendt bonus- pensioner før ændring i potentiale på

af basis- bonus- anvendt bonuspotentiale hvilende kapitalen potentiale på hvilende pensioner pensioner

-48,8 -4,8 40,7 -

-32,8 -4,8 -7,1 -

-12,6 -0,6 - -

-16,7 -1,3 - -

-7,0 -0,5 - -

-23,5 -1,6 - -

-94,5 -4,8 -1,8 -

84,8 4,3 2,9 -

-1,5 -0,4 -0,3 -

Skemaet viser følsomheden på investeringsaktiverne og pensionshensættelserne ved indtræden af enkeltstående

hændelser. Hændelserne svarer til de krav, som pensionskassen skal kunne klare for at være i Finanstilsynets grønne lys. Endvidere vises effekten fordelt på henholdsvis kollektivt bonuspotentiale, bonuspotentiale på hvilende pensioner og basiskapitalen.

Oplysninger om aktieplaceringer

Alle beløb er anført i mio. kr. Dagsværdi Målt i % af

31. december investerings

Selskab 2015 aktiver

LPI AKTIER USA III* 924,6 5,8%

Novo Nordisk B 86,1 0,5%

Vestas Wind Systems A/S 65,2 0,4%

Pandora 58,6 0,4%

DSV A/S 45,0 0,3%

Danske Bank A/S 42,0 0,3%

Coloplast A/S 33,7 0,2%

DFDS 33,2 0,2%

Tryg A/S 32,9 0,2%

Xxxxxxxxx Xxxxxx Holding A/S 32,8 0,2%

Finansielle instrumenter pr. 31. december 2015

Pensionskassen anvender finansielle instrumenter til styring af valuta-, rente- og aktierisici. Herudover anvendes rentederivater til afdækning af ydelsesgarantier.

Der er indgået collateral aftaler vedrørende finansielle instrumenter. I den forbindelse

er der modtaget sikkerhedsstillelse i form af danske realkreditobligationer på 106 mio. kr.

Ejendomsafkastaftale AP Ejendomme ApS

I alt finansielle instrumenter

2019 864.456 76.278

115.470

* LPI aktier er en investeringsforening, der investerer i aktier. ISP har ikke oplysninger tilgængeligt om hvilke aktier, der er investeret i.

Finansielle instrumenter indregnes og måles til dagsværdi.

Alle beløb er anført i hele 1.000 kr.

Udløb

Hovedstol

Regnskabs- mæssig værdi

Renteswaps

2031-2035

1.420.800

51.478

Valutaterminsforretninger

2016

3.720.377

-12.286

Indregnet under posten "Øvrige (afledte finansielle instrumenter)"	97.215
Indregnet under posten "Investeringsaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter"	42.656
Indregnet under posten "Gæld på afledte finansielle instrumenter"	-24.401
I alt	115.470

Femårsoversigt

Femårsoversigten bestående af hovedtal og nøgletal findes i beretningen på side 1.

Risikooplysninger

Risikooplysninger fremgår af ledelsesberetningen, side 11 afsnittet "Risikostyring og solvens", alene i afsnittene "Finansielle risici", "Forsikringsmæssige risici" og "Operationelle risici".

Pensionskassen skal leve op til både det såkaldte kapitalkrav og det individuelle solvensbehov, som er et

et risikobaseret solvenskrav. Det kræves, at pensionskassens basiskapital mindst svarer til det største beløb af henholdsvis kapitalkravet og det individuelle solvensbehov.

Pensionskassen har i 2015 anvendt standardmodellen, udstukket af Finanstilsynet, til opgørelse af individuelt solvensbehov, med den afvigelse, at der benyttes en intern levetidsmodel, som er udviklet af Den Danske Aktuarforening. I standardmodellen indgår stresstest af relevante risikofaktorer, herunder aktiekurser, ejendomsværdier, rentesatser og levetider m.m. Det individuelle solvenskrav beregnes som det samlede kapitalkrav efter stresstestene, som tager udgangspunkt i de nye Solvens II-regler.

Der var i 2015 et misforhold mellem de rentekurver, som benyttes på aktiverne (observerbare rentekurver

i markedet - obligationerne) og den rentekurve, som Finanstilsynet foreskriver, at ISP skal benytte på passiverne, da denne rentekurve er delvis syntetisk og ikke følger markedsforholdene. Det betyder, at aktiverne og passiverne udvikler sig forskelligt ved renteændringer. Endvidere betyder det, at ISP vil skulle sætte flere penge til hensættelserne i Garantiordningen hen over årene samt med øjeblikkelig virkning, såfremt rentekurven på passivsiden normaliseres til de markedsmæssige forhold.

Solvens II-reglerne træder i kraft 1. januar 2016, og medfører en lang række ændringer for pensionskassen.

Hovedformålet med Solvens II-reglerne er forbrugerbeskyttelse og finansiel stabilitet. Der er ændringer

på de ledelsesmæssige regler, mange ændringer i metode til værdifastsættelse og opgørelse af hensættelser og store krav til risikostyring. Hertil kommer ændringer i principper for udarbejdelse af regnskaber og en mængde nye rapporteringer til Finanstilsynet.

ISP er godt forberedt på de nye regler. ISP opgør solvenskapitalkravet som angivet i Finanstilsynets standardmodel, hvor der ikke længere anvendes en intern levetidsmodel. Hensættelserne opgøres med den volatilitetsjusterede rentekurve efter Finanstilsynets godkendelse. De garanterede ordninger (Garantiordningen og Seniorordningen)

er forsat de mest solvensbelastende for pensionskassen, hvilket betyder, at der fortsat ikke er udsigt til at øge depotrenterne. ISP har under de nye solvensregler en tilstrækkelig kapitalsituation.

Samtidig med indførelsen af Solvens II implementeres også Finanstilsynets nye regnskabsbekendtgørelse, hvilket ikke påvirker basiskapitalen pr. 1. januar 2016 væsentligt.

Det er ledelsens opfattelse, at pensionskassens kapitalsituation pr 1. januar 2016 vil ligge på samme robuste

niveau som opgjort efter de hidtidige regler pr 31. december 2015, således at pensionskassen kan fortsætte sin drift, også efter de nye regler fra 1. januar 2016.

Læsevejledning til nøgletal

Afkastnøgletal

Afkastnøgletallene angiver årets samlede formueafkast efter fradrag for investeringsomkostninger målt i procent af de i gennemsnit investerede midler opgjort til dagsvær- di. Afkastet beregnes ud fra en pengevægtet metode, hvor der tages hensyn til den tidsmæssige placering af ind- og udbetalinger i årets løb.

1. Afkast før pensionsafkastskat viser det afkast før pensionsafkastskat, som pensionskassen har opnået. N1F viser afkast før pensionsafkastskat, som tilgår med- lemmerne, og N1E viser afkast før pensionsafkastskat, som tilgår egenkapitalen.

2. Afkast efter pensionsafkastskat udtrykker årets fakti- ske afkast.

Omkostnings- og resultatnøgletal

Omkostningsnøgletallene omhandler omkostninger til administration af pensionsordningen (omkostninger ved- rørende investeringsvirksomheden fratrækkes i formueaf- kastet ved beregning af afkastnøgletallene, jf. ovenfor).

3. Omkostningsprocent af medlemsbidrag viser om- kostningerne målt i procent af årets medlemsbidrag. Nøg- letallet angiver, hvor stor en del af medlemsbidragene, der skulle anvendes til administration, hvis bidragene var den eneste kilde til omkostningsdækning.

4. Omkostningsprocent af hensættelser viser omkost- ningerne målt i procent af pensionshensættelserne, op- gjort som summen af de retrospektive hensættelser (summen af indbetalte medlemsbidrag med fradrag af udbetalte pensionsydelser og betaling for omkostninger og risiko og med tillæg af tilskrevet rente og bonus). Nøg- letallet angiver, hvor meget pensionskassens forrent- ningsevne ville blive nedsat, hvis afkastet var den eneste kilde til omkostningsdækning.

5. Omkostninger pr. medlem viser det bidrag til omkost- ninger, som hvert medlem (inkl. ægtefælle- og børnepen- sionister) ville betale, hvis omkostningerne blev fordelt li- geligt blandt dem.

6. Omkostningsresultat viser resultatet af omkostnings- regnskabet målt i procent af de retrospektive hensættel- ser. Hvis bidragene til omkostningsdækning overstiger de afholdte omkostninger, opstår der et overskud, som leve- res tilbage som en del af pensionskassens bonus til med- lemmer og pensionister (omkostningsbonus). Der kan så- ledes opstilles et omkostningsregnskab, hvor bidragene til omkostningsdækning fratrækkes de afholdte omkostnin- ger og omkostningsbonus.

7. Risikoresultatet viser resultatet af risikoregnskabet målt i procent af de retrospektive hensættelser. Hvis bi- dragene til risikodækning overstiger de faktiske risikoom- kostninger, fordi der konstateres færre pensionstilfælde (fx invalidepensioneringer) end forudsat i pensionskas- sens beregningsgrundlag, opstår der et risikooverskud, som leveres tilbage som en del af pensionskassens bo-

nus til medlemmer og pensionister (risikobonus). Der kan således opstilles et risikoregnskab, hvor bidragene til risi- kodækning fratrækkes de afholdte risikoomkostninger og risikobonus. Nøgletallet angiver, hvor meget pensions- kassens forrentningsevne kunne forøges, hvis hele risiko- resultatet blev anvendt til bonus.

Risikoresultatet udtrykker ikke noget om prisen på risiko- dækning i pensionskassen, og heller ikke om medlem- merne har været udsat for flere eller færre dødsfald og in- validitet end en normal gruppe af pensionsdækkede.

Konsolideringsnøgletal

Konsolideringsnøgletallene skal medvirke til en vurdering af pensionskassens bonusevne og kapitalberedskab i til- fælde af en negativ udvikling på kapitalmarkederne.

8. Bonusgrad udtrykker størrelsen af det kollektive bo- nuspotentiale målt i procent af de retrospektive hensæt- telser.

9. Kundekapitalgrad udtrykker størrelsen af de eventuel- le særlige bonushensættelser og medlemskonti målt i procent af de retrospektive hensættelser.

10. Ejerkapitalgrad udtrykker størrelsen af egenkapitalen målt i procent af de retrospektive hensættelser.

11. Overdækningsgrad viser overdækningen i basiskapi- talen efter fradrag af solvenskravet (lovens mindstekrav) og målt i procent af de retrospektive hensættelser.

12. Solvensdækning udtrykker størrelsen af basiskapita- len målt i procent af solvenskravet (det lovmæssige mini- mumskrav til basiskapitalen). I en pensionskasse, hvor der i modsætning til et livsforsikringsselskab er sammen- fald mellem kunder og ejere, bør bonus- og egenkapital- reserver (udtrykt ved nøgletallene 8, 9 og 11) ses i sam- menhæng.

Forrentningsnøgletal

Forrentningsnøgletallene angiver årets forrentning af den gennemsnitlige egenkapital, henholdsvis de gennemsnit- lige hensættelser til pensionsaftaler. Forrentningen be- regnes ud fra en pengevægtet metode, hvor der tages hensyn til den tidsmæssige placering af ind- og udbetalin- ger i årets løb.

13. Egenkapitalforrentning før skat viser årets resultat før selskabsskat målt i procent af den gennemsnitlige egenkapital.

14. Egenkapitalforrentning efter skat viser årets resul- tat efter selskabsskat målt i procent af den gennemsnitlige egenkapital.

15. Forrentning af hensættelser til pensionsaftaler før skat udtrykker medlemmernes andel af årets realiserede resultat før skat målt i procent af de gennemsnitlige hen- sættelser til pensionsaftaler.

Document Metadata

Table of Contents

Contract

Document Metadata