Alsik ® Generelle betingelser for individuelle reservationer
Alsik ® Generelle betingelser for individuelle reservationer
Bekræftelser
Alle bestillinger er gældende og bindende ved modtagelse af skriftlig bekræftelse fra Alsik. Gæster skal være fyldt 18 år for at reservere et værelse.
Priser
Priser er pr. person og ved værelsesreservationer er det per værelse/per nat inklusive moms og betjening. Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer. Vores priser er inklusive moms og er gældende for det tidspunkt reservationen bekræftes. Ved stigning af momsen forbeholder vi os rettigheden til at justere prisen herefter.
Annullering
Enhver afbestilling eller ændring skal ske skriftligt til xxxx.xxxxx@xxxxxxxxxxxxx.xxx
Vilkår for afbestilling fremgår af din reservationsbekræftelse. Ved for sen afbestilling eller manglende fremmøde vil der blive krævet fuld dækning svarende til prisen for de bestilte hotelydelser for første døgn.
Det skal hertil bemærkes, at nogle tilbud ikke kan annulleres, refunderes eller ændres. Dette vil fremgå ved din bestil- ling.
Værelsesreservationer
Værelse betales senest ved afrejse og garanteres ved booking via kreditkortoplysningen.
Samtidig henviser vi til, at Alsik ikke eftersender regninger, men ønsker afregning på afrejsedagen eller forudbetaling. Værelset er til rådighed fra kl. 15:00 på ankomstdagen frem til kl. 11:00 på afrejsedagen. Såfremt afrejsetidspunktet ikke overholdes, forbeholder hotellet sig ret til at debitere for værelsesprisen i henhold til gældende listepriser. Hotellet modtager gerne ønsker til værelsesfaciliteter, men disse vil altid først kunne bekræftes ved check-in.
Hotellet modtager betaling på følgende kredit/betalingskort:
Dankort, Eurocard, Mastercard, Visa, American Express og Diners.
Vi forbeholder os retten til at opkræve kreditkortgebyr efter gældende lovgivning.
Refundering af gavekort:
Der opkræves et gebyr på 100 kroner samt 2 procent af købssummen ved refundering af gavekort. Refundering kan kun ske til den person, der har købt gavekortet.
Force Majeure
Ved helt ekstreme forhold uden for parternes kontrol (force majeure) som f.eks. strejke, ildløs, krig, leverancesvigt og/ eller andre ekstraordinære hændelser (f.eks. naturkatastrofer), forhold og foranstaltninger, der ligger uden for såvel kundens og/eller hotellets kontrol, berettiger til fuld afbestilling eller aflysning uden gebyr.
Glemte ting
Glemte ting eftersendes gerne ved forudbetaling af den dermed forbundne porto. Bemærk venligst at ikke alle glemte genstande opbevares i længere periode. Kontakt derfor hotellet hurtigst muligt, hvis du har glemt noget.
Erstatning:
Værelser efterlades altid i pæn stand, hvis der er gjort skader på inventar, forbeholder vi os retten til at kræve erstat- ning.
Rygepolitik
Rygning (herunder e-cigaretter) er ikke tilladt på hotellet. Kontakt gerne personalet for nærmere information. Hotellet er 100 % røgfrit og vi forbeholder os retten til at påkræve et rengøringsgebyr på kr. 5000,-. Udløses brandalarm ved rygning på hotellet står vedkommende for fuld dækning af udgifterne hertil.
Husdyr
Det er kun tilladt at medbringe husdyr efter aftale og mod betaling af gebyr. Husdyr er ikke tilladt i restaurantområder- ne.
Klager
Skulle dit ophold ikke leve op til din forventning eller oplever du mangler i forhold til din reservation, beder vi dig kontakte receptionen hurtigst muligt, så vi kan udbedre eventuelle mangler.
Vi gør opmærksom på, at vi som udgangspunkt ikke yder kompensation for forhold, som vi først gøres opmærksom på efter afrejse.
Hotelpersonalets adgang til værelser
Vi respekterer vores gæsters privatliv, og hotelpersonalet har derfor ikke adgang til udlejede værelser.
Dog med følgende undtagelser: Housekeeping har adgang til værelser i forbindelse med daglig rengøring eller klar- gøring i forbindelse med tidlig check-in. Dette kan fravælges ved at sætte et Forstyr ikke-skilt på døren.
Vi forbeholder os dog ret til i særlige tilfælde at skaffe os adgang til et værelse, hvis sikkerhedsmæssige eller andre ekstraordinære omstændigheder kræver det.