Punkt 13.
Punkt 13.
Orientering: Implementeringsaftale med PLO vedr. FMK (Fælles Medicinkort)
2015-000981
Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalgets orientering:
Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget tiltræder implementeringsaftalen med de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) vedrørende oprydning i lægejournaler af hensyn til ibrugtagning af det Fælles Medicinkort i kommunerne med et samlet engangsbeløb på 483.750 kr.
Beslutning:
Til orientering.
Xxxx Xxxxx Xxxx var fraværende.
Sagsbeskrivelse
Det fælles Medicinkort (FMK) er en fælles database med medicinoplysninger, som på et sted giver et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering, ifølge den læge, der sidst har set patienten. Med FMK har alt sundhedspersonale adgang til på deres egen skærm at se den medicin som en borger modtager.
FMK muliggør aktuel medicinafstemning. Eksempelvis er FMK et redskab, som er med til at forebygge udvik- ling af dårligere helbred eller forsinket forbedret helbredelse. Det er fordi, at medicinafstemning kan forebyg- ge utilsigtet ordination, forkert ordination eller ophør med brug af lægemidler uden indikation. Det samme gælder manglende ordinationer under indlæggelse af et lægemiddel, som patienten tager hjemme.
Kommunerne er i fuld gang med at implementere det Fælles Medicinkort på ældreområdet i kommunerne. Aalborg kommune er i Ældre- og Handicapforvaltningen pilotkommune for FMK. Ældre og Handicapforvalt- ningen bliver bremset som følge af den manglende aftale med PLO. Forklaringen er, at kommunerne er afhængige af, at såvel de praktiserende læger, som sygehuslægerne anvender FMK korrekt.
I den forbindelse har kommunerne i mange tilfælde oplevet uoverensstemmelse mellem kommunernes egne medicinlister og medicinoplysningerne i FMK. For at gøre det muligt for kommunerne at basere deres medi- cinadministration på oplysningerne i FMK, er det i mange sammenhænge nødvendigt, at en læge foretager den nødvendige oprydning på medicinkortet. Denne opgave er ikke dækket af de praktiserende lægers overenskomst.
KL har kort før jul opnået enighed med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner om en aftale for igangsættelse af arbejdet med det Xxxxxx Xxxxxxxxxxx. Aftalen betyder, at den praktiserende læge får et beløb på 300 kr. for hver afstemt medicinkort. Aftalen medfører, at kommunerne og regionerne samlet afsætter en pulje til oprydningsopgaven. Kommunen og regionen betaler hver 50 pct. af de 300 kr. som ydelsen koster.
Aftalen indeholder desuden en implementeringsaftale om lægernes varetagelse af oprydning i forbindelse med igangsætning af FMK. Heraf fremgår at opgaven bestilles af kommunen: Lægens opgave består i, at lægen på kommunens foranledning, forholder sig til den eksisterende medicinliste, som kommunen håndte- rer medicin efter, ser udskrivningsbreve og andre relevante notater og rydder op i de løse recepter. Alt sam- men således, at medicinkortet afspejler den aktuelle medicinering.
KKR Nordjylland har henvendt sig til Aalborg Kommune og bedt om, at Aalborg Kommune tiltræder imple- menteringsaftalen senest 1. februar 2015. Efter de lokale parter har underskrevet aftalen kan kommunerne anmode lægerne om en oprydning i forbindelse med igangsætning af FMK i henhold til aftalen og i takt med implementering af FMK. Aalborg Kommune er en af de første kommuner, der er klar til at udrulle FMK. Der er afholdt undervisning og ældreområdet er klædt på til at bruge de fordele som FMK giver i forhold til bor- gerne.
Aalborg Kommune har afsat 3,5 mio. kr. til forhandlinger med almen praksis i overenskomstperioden 2014 til 2017. I forbindelse med økonomiaftalen for 2015 blev det aftalt, at kommunerne samlet skulle reservere 100 mio. kr. til forhandlingerne med almen praksis i overenskomstperioden. Disse midler skal blandt andet gå til udmøntning af sundhedsaftalen og lægedækning
De nærmere betingelser fremgår af tre vedlagte bilag til dagsordenen fra KKR Nordjylland og KL, Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation PLO.
Bilag:
Implementering af igangsætningsopgave ifbm. det Fælles Medicinkort.pdf Bilag - Udkast til enighed mellem KL DR PLO vedr. FMK i kommunerne.pdf
Bilag - Udkast til lokale implementeringsaftaler mellem kommuner, regioner og PLO.pdf