Teknologisk Instituts almindelige vilkår for kundeopgaver
Teknologisk Instituts almindelige vilkår for kundeopgaver
Generelt
Vilkårene er gældende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (Kunden) for alle opgaver udført af Instituttet, herunder fx rådgivning, undervisning, informationssøgning og formidling, prøvning, undersøgelser, salg og udlejning. Vilkå- rene er også gældende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og Kunden, med- mindre andet er aftalt. Modstående eller afvigende bestemmelser i den af Kunden af- givne ordre eller accept finder ikke anvendelse, medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet.
1. Opgaveindhold
1.1 Opgavens art, indhold og økonomiske betingelser angives i en skriftlig aftale i form af en ordrebekræftelse. Ændringer af aftalen skal ske skriftligt.
1.2 Tidsplaner, prisoverslag mv. er angivet som et skøn, medmindre andet skriftligt er aftalt. Såfremt Instituttet forudser væsentlige prismæssige eller tidsmæssige overskridelser af aftalen eller væsentlige hindringer for opgavens udførelse ori- enteres Kunden, hvorefter denne er berettiget til at ændre eller standse arbej- det, jf. pkt. 6.1.
1.3 Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udført arbejde uafhængigt af, om de af Kunden forventede resultater opnås, medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne, at Instituttets vederlag er betinget af, at konkrete, specifice- rede resultater opnås.
1.4 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udføre af tredjemand.
2. Fortrolighed
2.1 Parterne er gensidigt forpligtede til at iagttage tavshed om alle ikke alment kendte informationer om den anden part. Tilsvarende gælder for eventuelle underrådgivere samt eksterne rådgivere, der medvirker til opgavens udførelse. Tavshedspligten gælder i 3 år efter opgavens udførelse.
2.2 Såfremt et forsøgs- eller udviklingsarbejde fører til resultater af almindelig in- teresse, kan Instituttet lade disse resultater offentliggøre, medmindre andet måtte være aftalt.
2.3 Når Instituttet påtager sig en opgave, hvori indgår vurdering af en ydelse præ- steret af tredjepart, skal Kunden respektere, at Instituttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante personer for at søge oplysninger til brug for opgavens løsning.
2.4 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger, som Instituttet ifølge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive.
2.5 Bliver Instituttet som led i løsningen af rekvirerede opgaver opmærksom på forhold, som efter Instituttets skøn indebærer risiko for væsentlige skadevirk- ninger på helbred eller miljø, kan Instituttet underrette Kunden herom. Så- fremt Kunden ikke herefter, så hurtigt som forholdene tilsiger det, foretager det fornødne for at forhindre eller begrænse risikoen for væsentlige skadevirk- ninger på helbred eller miljø, er Instituttet, uanset særskilt aftale om hemme- ligholdelse, berettiget til at videregive sin viden til relevante instans.
3. Omtale af resultater m.m.
3.1 Instituttets rapporter må af Kunden kun offentliggøres i deres helhed.
3.2 Kunden må ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Instituttets medarbej- dere i reklame- og markedsføringsforanstaltninger, medmindre der på forhånd er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet. En meddelt tilladelse bort- falder, hvis Kunden standser eller udskyder arbejdet med en opgave, jf. pkt. 6.1
3.3 Udleveret kursusmateriale må ikke mangfoldiggøres. Udleveret kursusmateri- ale er Instituttets ejendom.
3.4 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra Xxxxxx af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv. med tilhørende dokumenter, såfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse.
4. Rettigheder vedrørende opgavens resultater
4.1 Resultater, herunder rapporter, anvisninger, vurderinger med videre, som In- stituttet frembringer i forbindelse med en kundeopgave, tilhører Kunden. Så- fremt resultatet indeholder software, som Instituttet har frembragt i forbin- delse med kundeopgaven, erhverver Kunden en uindskrænket brugsret til denne.
4.2 Instituttet har ret til at anvende den generelle tekniske viden og knowhow, der genereres ved udførelse af kundeopgaven, til andre formål, herunder ved leve- ring af opgaver til tredjemand.
5. Vederlag og betalingsbetingelser
5.1 Kundeopgaver udføres som regningsarbejde efter de af Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser. Transportudgifter og andre udlæg er inkluderet i den sam- lede pris for opgaven.
5.2 Instituttet forbeholder sig ved længerevarende opgaver løbende at regulere de under pkt. 5.1 nævnte timepriser med et varsel på 30 dage.
5.3 Instituttet har ret til at á conto-fakturere månedsvis bagud.
5.4 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender beregnes rente med 1½ % pr. påbegyndt måned.
6. Ændrings- og afbestillingsret
6.1 Beordrer Xxxxxx arbejdet standset eller udskudt, jf. pkt. 1.2, skal allerede ud- ført arbejde betales efter regning, ligesom Xxxxxx skal refundere Instituttet de udgifter vedrørende det afbestilte eller udskudte arbejde, som Instituttet uan- set afbestillingen eller udskydelsen allerede har påtaget sig at afholde, såsom udgifter til tredjemand, særligt udstyr eller lokaler mv.
6.2 Ændring af en opgaves karakter eller omfang i øvrigt kan alene ske med Insti- tuttets skriftlige samtykke.
6.3 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave, er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udførte arbejde.
7. Ansvarsregulering
7.1 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig over for Kunden for fejl og forsømmelser ved opgavens løsning med de begrænsninger, som følger af punkterne 7.2-7.11.
7.2 Instituttet er ikke ansvarlig for skader, som indtræffer i forbindelse med anven- delse af en af Instituttet afgivet rådgivning eller prøvnings-/kontrolrapport, hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det be- skrevne formål.
7.3 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse, eller består ydelsen i en udtalelse, om hvilken det er anført, at den hviler på en skønsmæssig bedømmelse eller vurdering, er Instituttet ikke ansvarlig med- mindre, der foreligger grov uagtsomhed hos Instituttet.
7.4 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarspådragende forhold udvist af tredje- mand, medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at være bragt i forslag af eller er godkendt af Kunden.
7.5 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for Kunden, hæfter Instituttet kun for så stor en del af Kundens tab, som svarer til den del af den samlede skyld, der er udvist af Instituttet.
7.6 Har Instituttet påtaget sig på Kundens vegne at føre tilsyn med, at ydelser, fra tredjemand til Xxxxxx er kontraktmæssige, er Instituttet kun ansvarlig for det tab, Xxxxxx måtte lide ved, at Instituttet ikke rettidigt har påtalt, at en ydelse ikke er kontraktmæssig. Instituttets ansvar er således subsidiært i forhold til det ansvar, der af Kunden kan gøres gældende mod den pågældende tredje- mand, og Instituttets ansvar er i øvrigt undergivet de øvrige begrænsninger i dette afsnit 7.
7.7 Har Instituttet modtaget prøver eller materiel fra Kunden, er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtagne, hvis det er aftalt skriftligt med Xxxxxx, at de nævnte prøver/materiel skal tilbageleveres. Desuden er In- stituttets ansvar i et sådant tilfælde betinget af, at det dokumenteres, at Insti- tuttet har udvist grov uagtsomhed, og Instituttets ansvar kan i intet tilfælde overstige materialeværdien af den modtagne prøve eller det modtagne mate- riel. Hvis tilbagelevering af prøver og materiel ikke er aftalt, vil opbevaring af disse på Instituttet kun ske indtil 3 måneder efter opgavens afslutning.
7.8 Instituttet kan maksimalt gøres ansvarlig for Kundens direkte tab. Instituttet er således ikke ansvarligt for driftstab, tabt indtjening eller andet indirekte tab. I intet tilfælde kan Instituttets samlede ansvar overskride 1.000.000 kr. med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gældende lovgivning.
7.9 Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person-, tings- og for- mueskade, som er forvoldt af Instituttets arbejde, herunder for produktansvar, er Kunden forpligtet til at skadesløsholde Instituttet for ethvert ansvar, som ligger udover, hvad Xxxxxx måtte kunne gøre gældende mod Instituttet. Insti- tuttet kan kræve, at Kunden overtager førelsen af en sådan sag på Instituttets vegne.
7.10 Instituttet kan ikke gøres ansvarlig for skader, som ikke skriftligt er gjort gæl- dende inden tre år efter Instituttets levering af den ydelse, på hvilken ansvar begrundes. Instituttets ansvar er i øvrigt betinget af, at Kunden straks reklame- rer skriftligt, når Kunden er eller burde være blevet opmærksom på tilstedevæ- relsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet. Uanset ovennævnte tre års frist er Instituttet uden ansvar for skader, som det med den viden og teknik, som forelå på tidspunktet for opgavens udførelse, ikke var muligt at forudse.
7.11 Såfremt Instituttet hindres i at opfylde sine forpligtelser efter parternes aftale som følge af udefra kommende ekstraordinære forhold, som Instituttet ved af- talens indgåelse ikke kunne have forudset (force majeure), anses dette ikke for misligholdelse.
8. Tvister
8.1 Enhver tvist mellem Instituttet og Kunden afgøres efter dansk ret ved Retten i Glostrup, medmindre sagen henhører under Sø- og Handelsrettens kompe- tence, i hvilket tilfælde tvister afgøres her.
Marts 2021
Dokid: 4538. Godkendt 09-03-2021 af Xxxxxx Xxxxxx