Forretningsbetingelser Direkte ansættelse 0221
Forretningsbetingelser Direkte ansættelse 0221
Disse forretningsbetingelser er grundlag for aftale om rekruttering på vikarlignende vilkår – mellem Procur ApS og kunden. Er der skriftligt aftalt særlige forhold, der afviger fra nærværende forretningsbetingelser, vil de særlige forhold være gældende.
Kunden er forpligtet til, med udgangspunkt i lokale forhold, at oplyse Procur ApS om alle relevante arbejds- og lønvilkår for det pågældende ansættelsesforhold. Det gælder konkrete arbejdsforhold, gældende over- enskomst, lokalaftaler, arbejdstid og øvrige forhold.
Instruktionsbeføjelse og ansvar:
Medarbejderne ansættes direkte hos kunden, som har ledelsesretten samt det medfølgende ansvar. Det er kundens ansvar, at forskrifter og direktiver på arbejdspladsen overholdes.
Procur ApS har ikke ansvar for evt. skadevoldende handlinger, som medarbejderen måtte udføre. Kunden kan derfor alene søge fyldestgørelse hos den skadevoldende medarbejder.
Faglige kvalifikationer:
Kunden er forpligtet til, at stille fyldestgørende information om evt. særlige kravsspecifikationer, sikkerheds- mæssige kompetencer, fornødne tilladelser og autorisationer til rådighed for Procur ApS samt tilsikre, at de nødvendige informationer fremgår af ordrebekræftelsen.
Løn:
Kunden har, under ansættelsen, det fulde ansvar for, at lønnen til medarbejderen afregnes korrekt og retti- digt.
Såfremt der i karensperioden, opstår forsinkelser eller mangler i forhold til udbetaling af medarbejderens løn, forbeholder Procur ApS sig retten til at udbetale en estimeret acontobetaling til medarbejderen og ef- terfølgende fakturere kunden for beløbet. I sådanne tilfælde opkræves et administrationsgebyr på DKK 1.500, - pr. acontobetaling.
Afbestilling:
Kunden kan til enhver tid afbestille enkelte eller alle bestilte medarbejdere efter 4 ugers fuldtidsbeskæfti- gelse, efter nærmere aftale med Procur ApS.
Dog kan kunden, til enhver tid opsige en medarbejder, hvis denne ikke lever op til kravene i ordren. I disse tilfælde har Procur ApS ret til at finde en erstatning for den afskedigede medarbejder, som ligeledes skal have minimum 4 ugers fuldtidsbeskæftigelse.
Skulle kunden vælge at opsige en medarbejder, og ikke tillade Procur ApS, at finde en erstatning for den opsagte medarbejder, har Procur ApS ret til at opkræve timegebyr, svarende til det antal timer medarbejde- ren forventedes at skulle have arbejdet, baseret på et gennemsnit af tidligere indberettede timer, dog mini- mum 37 per uge.
Aftalens løbetid:
Medmindre andet er aftalt, vil en direkte ansættelse på vikarlignende vilkår løbe i 16 uger.
Vurdering af kandidatprofiler:
Der kan efter aftale fremsendes resumeer på egnede kandidater, således brugervirksomheden kan tage stil- ling til, hvilke kandidater man ønsker at indlede samarbejde med, og hvilke man ønsker at afvise.
Såfremt kandidater afvises, skal afvigelsen begrundes i forhold til den forudgående ordre-/profilbeskrivelse. Afvises kandidater, hvis faglige profil er i overensstemmelse med den afgivne ordre, er Procur ApS berettiget til at opkræve DKK 1.500,- pr. vikar.
Resumeer skal behandles, og afvisning eller aftale om opstart i vikariat, skal være meddelt Procur ApS inden 3 arbejdsdage fra modtagelse. Sker dette ikke, opkræves DKK 1.500,- pr. profil.
Indberetning af timeforbrug:
Brugervirksomheden forpligter sig, medmindre andet er aftalt, til at godkende den forgangne uges timefor- brug, og indsende opgørelse til XXXXX@XXXXXX.XX, eller via vores virksomhedsweb (xxxxx://xxxxxx.xx- xxxxxxxxx.xx/xxxxxxx/ ), senest den følgende mandag kl. 10.00. Sker indberetning ikke fyldestgørende og rettidigt, er Procur ApS berettiget til at anvende et skøn over forbrugte timer.
Annullering:
Hvis der ikke er leveret egnede kandidater inden 4 uger fra igangsættelse af rekrutteringsprocessen, kan kunden uden omkostninger annullere ordren. Hvis kunden annullerer ordren inden de 4 uger, er Procur ApS berettiget til at opkræve DKK 1.500,- pr. annulleret medarbejder, til dækning af rekrutteringsomkostninger
Ordren betragtes som igangsat, når kunden har modtaget ordrebekræftelse.
Værktøj/redskaber:
Kunden er forpligtet til, at stille værktøj/redskaber til rådighed for medarbejderen under dennes beskæfti- gelse i virksomheden.
Beklædning:
Kunden er forpligtet til, at stille arbejdstøj, værnemidler samt andet sikkerhedsudstyr til rådighed for medar- bejderen, således at denne sidestilles med kundens øvrige medarbejdere.
Bolig:
Skulle det, i forbindelse med rekrutteringen af medarbejdere til direkte ansættelse, ønskes at Procur ApS skal finde bolig til tilknyttede medarbejdere, kan dette ske i en periode på maksimalt 16 uger (karensperiode), hvorefter råderetten over den udlejede bolig igen overgår til Procur ApS.
Medmindre andet fremgår af lejekontrakten på det pågældende lejemål, opereres altid med et opsigelses- varsel på 14 dage. Ønsker kunden at forflytte medarbejderen til en anden arbejdslokation, der kræver æn- dring i boligforholdene, indenfor den 16 ugers kontraktperiode, skal meddelelse herom gives til Procur ApS hurtigst muligt. Eventuelle omkostninger forbundet med flytning af medarbejderen, påhviler kunden.
Kunden opkræves løbende boligomkostninger/husleje i hele opsigelsesperioden, som brugervirksomheden efter nærmere aftale kan modregne i medarbejderens løn. Kunden er ligeledes ansvarlig for evt. skader og tyveri i boligen, forvoldt af den rekrutterede medarbejder.
Procur ApS formidler lejeaftale mellem boligudlejeren og medarbejderen, og fakturerer efterfølgende kun- den for den samlede husleje inkl. evt. forbrugsomkostninger samt Procur ApS`s gebyr for boligadministration i henhold til ordrebekræftelsen.
Betalingsbetingelser:
Fakturaer skal, medmindre andet er aftalt, betales 8 dage netto kontant. Udebliver, eller modtages betalin- gen forsinket, beregnes morarente + 2,0 % pr. påbegyndt måned samt kompensationsgebyr DKK 310,-.
Indfries en faktura ikke rettidigt, indledes retslig inkasso - uden ugrundet ophold eller nærmere påkrav herom. Omkostninger, gebyr og renter i forbindelse med retslig inkasso pålignes kunden.
Prisregulering:
Xxxxxx den aftalte overenskomstmæssige løn eller de indregnede sociale omkostninger, vil prisgrundlaget for det aftalte samarbejde tilsvarende ændres. Herudover indeksreguleres Procurs salgspriser årligt med + 1,00%, med virkning fra 1. januar.
Persondata:
I forbindelse med rekruttering, vil der blive fremsendt materialer, som kan indeholde personlige data. Disse kan være CV, certifikater, eller andet materiale, som kan betragtes som personfølsomt.
Persondata skal i henhold til Lov om Persondata (GDPR) slettes/makuleres på forsvarlig vis efter brug.
Materiale som normalt indeholder personnummer og andre personfølsomme informationer udleveres al- drig. Dette være sig pas, kørekort, sygesikring.