Sønderborg, B. S. Ingemanns Vej / Grundtvigs Allé.
Sønderborg, B. S. Xxxxxxxxx Xxx / Grundtvigs Allé.
Tilbud om køb af del af xxxx.xx. 4501 Sønderborg, 6400 Sønderborg.
Parterne
Undertegnede: [Køber]
Navn: Adresse:
By og postnr: _ Telefonnr.: E-mail:_
CVR: herefter ”Køber”
Tilbyder herved
Sønderborg Kommune, Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxx. CVR - 29189773, herefter ”Sælger”, at købe ejendommene ” del af xxxx.xx. 4501 Sønderborg”, jf. nedenstående
samt omstående kortskitse herefter kaldet ”Ejendommen”. Ejendommen sælges kun samlet.
Del af xxxx.xx. 4501 Sønderborg består af en del af en samlet matrikel, hvor der er kommuneskole, sportshal og grønt areal. Der frastykkes ved salget et areal på ca. 7350 m2.
med overtagelsesdag den: ”Overtagelsesdagen”
herefter
for en samlet pris af kr. (købsprisen tillægges moms).
Moms
Købsprisen tillægges moms.
Købsaftalen
Når Købstilbuddet er underskrevet af Sælger, udgør dette dokument Købsaftalen.
Kortudsnit
Side 2
Indhold
PARTERNE 1
MOMS 1
KØBSAFTALEN 1
KORTUDSNIT 2
BILAG 4
BAGGRUND 5
EJENDOMMEN 5
OVERDRAGELSEN 5
DUE DILIGENCE 5
ANSVARSFRASKRIVELSE 6
LEJEFORHOLD 6
PLANFORHOLD 6
ENERGIMÆRKE 6
MILJØFORHOLD 6
KLIMAFORHOLD 6
SÆRLIGE VILKÅR 6
SERVITUTTER OG TINGLYSNING 7
FORSIKRING 8
OVERTAGELSE 8
REFUSION 9
KØBESUM – FORDELING 9
BERIGTIGELSE 9
OMKOSTNINGER 9
TEGNINGSBERETTIGEDE UNDERSKRIFTER 10
Bilag
Bilag som fremgår af udbudshjemmesiden:
1. BBR for hele ejendomme
2. Bekendtgørelse om offentligt udbud
3. Ejendomsskattebillet matr. 4501 Sønderborg (hele ejendommen)
4. Jordforureningsattest – 4501 Sønderborg
5. Klimakort
6. Kommuneplanramme_4.3.003 (forslag)
7. Kort over buslinjer
8. Kort over gadelamper
9. Kort over området
10. Kort over vejforsyning
11. Ledningspakke_LER_A4
12. Ledningspakke_LER_A3
13. Matrikelkort
14. Principskitse vejret til manøvreareal affaldstømning
15. Sønderborg Kommune Detailhandelsanalyse 2021
16. Tingbogsattest
17. Trafiknotat samlet 2023
Baggrund
Sælger ønsker at sælge del af matrikel 4501 Sønderborg beliggende på krydset af B. S. Xxxxxxxxx Xxx og Xxxxxxxxxx Xxxx, Sønderborg. Der er endnu ikke fastsat husnummer til grunden og arealet er endnu ikke udstykket.
Ejendommen
Grundstykket består af ca. 7350 m2 projekt-erhvervsareal, som Køber udstykker ved salg. Der er tilkørsel fra vejen ”B. S. Xxxxxxxxx Vej”.
Ejendomsskat og offentlig vurdering
Grundstykkets offentlige ejendomsværdi er ikke selvstændig vurderet men er vurderet sammen med resten af ejendommen 4501 Sønderborg. Der gøres opmærksom på, at den offentlige ejendomsvurdering samt skatter afledt heraf ændres ved udmatrikulering og kan ændres fremadrettet på baggrund af de planmæssige udviklingsmuligheder og Vurderingsstyrelsens værdifastsættelse. Følg evt. med i ændringer på xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/
Mål på grund
Der er ikke foretaget særskilt opmåling af grund, hvorfor Sælger ikke indestår for rigtigheden af de angivne arealer. Køber er således ikke berettiget til at gøre misligholdelsesbeføjelser af nogen art gældende, herunder kræve købesummen reguleret, såfremt ejendommens endelige areal måtte afvige fra det oplyste.
Køber gøres opmærksom på, at der kan ske afvigelse fra de oplyste arealer i forbindelse med berigtigelsen af de matrikulære ændringer. Køber skal selv iværksætte udstykning af grunden i overensstemmelse med købsaftalens ordlyd og dokumenter. Sælger har ret til at deltage ved skelafsætning ved landinspektør.
Overdragelsen
Salget er udbudt i henhold til kommunestyrelseslovens § 68 og bekendtgørelse nr. 396 af
3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendom med tilhørende vejledning nr. 9175 af 3. marts 2021.
Ejendommen sælges uden ansvar, som den er og forefindes, og som Køber bekendt, jf. afsnittet Ansvarsfraskrivelse.
Ejendommen sælges i øvrigt med de samme rettigheder, byrder, servitutter og forpligtelser, hvormed den har tilhørt Sælger og tidligere ejere, jf. afsnit om servitutter. Køber indtræder på Overtagelsesdagen i samtlige rettigheder og forpligtelser i henhold til aftaler med tredjemand vedrørende de pågældende ejendomme.
Due diligence
Køber indrømmes adgang til, for egen regning, at gennemføre de undersøgelser af ejendommens faktiske, juridiske, økonomiske, miljømæssige, skattemæssige og byggetekniske forhold, som Køber anser for nødvendige. Sælger skal medvirke ved besvarelse af Købers forespørgsler, og Sælger skal i fornødent omfang meddele Køber fuldmagt til indhentelse af yderligere oplysninger.
Køber har forud for indgåelsen af denne aftale fået adgang til oplysninger om ejendommen, herunder bl.a. tingbogsattest inkl. servitutliste, BBR-meddelelse, kort- og tegningsmateriale samt en række yderligere dokumenter og oplysninger vedrørende
ejendommen. Der gøres opmærksom på, at flere af dokumenterne dækker over den samlede ejendom.
Køber er opfordret til at gennemgå ejendomsdokumenterne, evt. med sagkyndig bistand.
Ansvarsfraskrivelse
Ejendommen sælges på tvangsauktionslignende vilkår. Køber og Sælger er således enige om, at Sælger er uden ansvar i enhver henseende, både for retlige og faktiske mangler vedrørende Ejendommen, herunder, men ikke begrænset til, eventuelle jordbunds- og forureningsmangler – dog bortset fra adkomstmangler.
Køber er, som følge heraf afskåret fra at gøre misligholdelsesbeføjelser af nogen art gældende i anledning af faktiske og retlige mangler ved ejendommen, dog bortset fra adkomstmangler, så Køber hverken kan hæve aftalen, kræve afslag i købesummen, kræve erstatning m.v.
Køber og Sælger er enige om, at Sælger er uden ansvar i enhver henseende i forhold til Købers påtænkte fremtidige anvendelse af ejendommen.
Købesummen er fastsat på baggrund heraf.
Lejeforhold
Ingen på overtagelsesdagen.
Planforhold
Ejendommene er beliggende i byzone. Ejendommene er omfattet af følgende planforhold:
Lokalplan: Ingen. Der skal udarbejdes lokalplan inden grunden kan udvikles. Kommuneplanramme: På udbudstidspunktet er området omfattet af boligramme:
4.3.016.B. Der er foreslået ændret kommmuneplanramme til centerramme: 4.3.003.C, som forventes vedtaget december 2023. Se specifik beskrivelse i dokumentlisten.
Energimærke
Da ejendommen kun består af et grundstykke, skal der ikke udarbejdes energimærke.
Miljøforhold
Ejendommen er beliggende i byzone. Den samlede matrikel er forureningskortlagt og en del er omfattet af V2 kortlægning. Grunden, som frastykkes ved dette salg, er undtaget V2-kortlægningen. Matriklen er dog i sin helhed omfattet af områdeklassificering og er derfor ikke fritaget for analysepligt ved jordflytning. Se mere på bilaget Jordforureningsattest.
Klimaforhold
Grunden er ikke i sig selv i stor risiko for oversvømmelse men afvander til Skratmosen mod sydvest, hvorfor Køber må forvente, at et byggeprojekt på grunden vil blive omfattet af krav om forsinkelse af regnvand.
Særlige vilkår
Køber skal være opmærksom på, at der ved etablering af både dagligvarebutik med varelevering og persontransport samt hensyn til beboere til lejlighederne vil blive stillet krav til indretning af vejbaner etc. af hensyn til trafiksikkerheden. Der er udarbejdet et ”Trafiknotat” som giver anbefalinger omkring adgange og indretning. Sælger
efterkommer anbefalingerne ved at flytte adgangsvej til hallen mod øst så transport hertil bliver adskilt fra transport til grunden.
Der er på grunden 6 tidligere gadelysmast som indgår i handlen. Sælger har ingen ansvar for funktionalitet eller anvendelse af masterne. Sælger sikrer, frem mod endelig overtagelsesdag, at masterne afkobles gadebelysningen.
Belysningen af B.S. Ingemanns Vej sker fra den sydlige side af vejen Aftalen er fra Sælgers side betinget af:
Sønderborg Byråds godkendelse af købsaftalen.
Køber overholder deadline for ansøgning om lokalplan.
Xxxxx accepterer med sin underskrift en 6 mdrs. vedståelsesfrist.
Servitutter og tinglysning
Køber er oplyst om ejendommenes tinglyste deklarationer og servitutter og indforstået med at respektere disse, i det omfang Købsaftalen ikke ændrer disse forhold.
Ejendommen sælges således med de samme rettigheder, byrder, servitutter og forpligtelser, hvormed den har tilhørt Sælger og tidligere ejere.
Sælger bekendt påhviler der ikke ejendommene utinglyste rettigheder eller byrder ud over, hvad der er redegjort for i dette dokument.
Ejendommen med tilhørende areal er endnu ikke udstykket, og Køber er forpligtet til at respektere arealets endelige størrelse samt de servitutter, der ifølge landinspektørerklæring/servitutattest kommer til at hvile på arealet. Evt. afvigelser vedr. arealets størrelse medfører ikke ændringer af købesummen.
I forbindelse med købet og udstykningen af grunden er køber forpligtet til via landinspektør at forestå og betale for en gennemgang og oprydning af servitutter, herunder aflysning af forældede forhold, på den samlede matrikel forud for den endelige udstykning. Anvisning fra landinspektør skal følges.
Køber lader nedenstående servitut lyse på Ejendommen i forbindelse med berigtigelse af handlen og afholder alle omkostninger forbundet hermed:
Servitut om bygge/etableringspligt og tilbagekøbsret
”I forbindelse med salg af del Ejendommen xxxx.xx 4501 Sønderborg, (Grundvigs Allé og
B. S. Xxxxxxxxx Xxx, 6400 Sønderborg) pålægges der hermed med virkning for ejere af ejendommen følgende bestemmelser:
1. Før Ejendommen er taget i brug, må ejendommen ikke, uden Sønderborg Kommunes (Sælger) forudgående skriftlige godkendelse, sælges eller på anden måde videreoverdrages.
2. Køber er forpligtet til have påbegyndt byggeproces senest 1 år efter endelig godkendt lokalplan for området og senest 3 år efter endelig godkendt lokalplan at have fuldt ud
taget hele ejendommen i brug. Hvis tidskravet ikke overholdes, eller Sønderborg Kommune ikke skriftligt har accepteret afvigelser herfra, kan Sønderborg Kommune forlange tilbageskødning af ejendommen. De 15 % af købsprisen, der er betalt ved aftalens indgåelse tilbagebetales ikke. Der refunderes ikke udgifter til omkostninger ej heller til rådgivning. Tilbageskødning af Ejendommen skal ske for Købers regning, uden at Køber kan rette krav om erstatning eller refusion af afholdte omkostninger mod kommunen.
4. Sælger kan gennemtvinge tilbagekøbsretten ved en fogedforretning og lade skødet aflyse på grundlag af udskrift af fogedbogen.
5. Sælger (Sønderborg Kommune) er forpligtet til, på begæring, at kvittere deklarationen til aflysning og udslettelse af tingbogen, når det over for Sælger er godtgjort, at bestemmelserne i nærværende deklaration er opfyldt.
Ovennævnte bestemmelser tinglyses på xxxx.xx. 4501 Sønderborg og den matrikel der opstår ved udmatrikulering herfra, med respekt for hæftelser og byrder indført i tingbogen før tinglysningsdatoen for nærværende deklaration.
Påtaleberettiget er alene Sønderborg Kommune”
Køber lader nedenstående servitut lyse på Ejendommen i forbindelse med berigtigelse af handlen og afholder alle omkostninger forbundet hermed:
Servitut om vejret
”I forbindelse med salg af del Ejendommen xxxx.xx 4501 Sønderborg, (Grundtvigs Allé og
B. S. Xxxxxxxxx Xxx, 6400 Sønderborg) pålægges der hermed med virkning for ejere af ejendommen følgende bestemmelser:
1. Køber skal respektere en vejret til Sælger til affaldstømning inkl. nødvendigt manøvreareal efter gældende lovgivning på matrikel nr. 4501 Sønderborg på nordvestsiden af hallen.
Ovennævnte bestemmelser tinglyses på xxxx.xx. 4501 Sønderborg og den matrikel der opstår ved udmatrikulering herfra, med respekt for hæftelser og byrder indført i tingbogen før tinglysningsdatoen for nærværende deklaration.
Påtaleberettiget er alene Sønderborg Kommune”
Forsikring
Der er ikke tegnet selvstændig forsikring for grundstykket.
Overtagelse
Ejendommen overtages på den dato, , hvor en lokalplan er endelig godkendt. Fra denne dato henligger ejendommen for Købers risiko.
Inden Xxxxx disponerer over ejendommen, uanset om dette sker før eller efter Overtagelsesdagen, skal følgende være opfyldt:
Restandel af købsprisen skal være betalt.
Refusion
Parterne er i denne sag enige om, at der ikke udarbejdes refusion.
Købesum – fordeling
Købesummen er aftalt til DKK [beløb] ("Købesummen"). Parterne er enige om, at Købesummen fordeler sig således:
Grund: DKK [beløb]
Bygninger: DKK [beløb]
Installationer: DKK [beløb]
I alt: DKK [beløb]
Køber overtager ingen gæld i ejendommen uden for Købesummen. Købesummen berigtiges som følger:
Købesummen betales således:
Sælger opkræver købspris hos Køber. Købsprisen skal betales med den tidsfrist, som fremgår af opkrævningen. Køber betaler ved aftalens indgåelse 15 % (afrundet) af den fulde købesum. Restbeløbet opkræves i forbindelse med lokalplanens endelige godkendelse.
Berigtigelse
Den tinglysningsmæssige berigtigelse af handlen forestås af Købers advokat.
Sælger er berettiget til at gøre sædvanlige misligholdelsesbeføjelser gældende, herunder at hæve Købsaftalen og kræve erstatning, hvis Købesummen ikke berigtiges rettidigt eller Køber i øvrigt misligholder sine forpligtelser i henhold til Købsaftalen herunder ikke overholder tidsplan for indsendelse af ansøgning om lokalplan.
Omkostninger
Hver part afholder omkostninger til egen advokat og andre egne rådgivere.
Køber afholder omkostningerne til Tinglysningsretten i forbindelse med tinglysning af skøde (tinglysningsafgift og tinglysningsgebyr).
Køber afholder omkostninger til udmatrikulering herunder skelpæle og tilslutningsudgifter, der ikke vedrører fællesforsyningsanlæg.
Tegningsberettigede underskrifter
Den: Sted:
For Køber:
Den: Sted:
For Køber:
Navn: Titel:
Navn: Titel:
Den: Sted:
For Sælger:
Den: Sted:
For Sælger:
Navn: Xxxx Xxxxxxxxx Titel: Borgmester
Navn: Xxxxx Xxxx Titel: Direktør