KØBSTILBUD/KØBSAFTALE
KØBSTILBUD/KØBSAFTALE
Købstilbud: Så længe tilbuddet kun er underskrevet af køber, er det at betragte som et købstilbud. Købsaftale: Når aftalen er underskrevet af begge parter, er der tale om en købsaftale.
Tilbud skal afgives skriftligt, angive et fast beløb og være uden forbehold. Tilbuddet skal fremsendes med en udskrift af dette dokument som købstilbud i sin helhed. Dokumentet skal være under- skrevet på side 1 og 15.
Undertegnede |
Underskrift |
Underskrift |
Navn(e) |
|
|
Adresse |
|
|
Postnr. og by |
|
|
Xxx.xx. |
|
|
|
|
der er bekendt med udbudsmaterialet samt de vilkår, der stilles i dette materiale, tilbyder herved Ikast-Brande Kommune at købe grunden:
Adresse
Xxxx.xx.
Grundstørrelse
Købesummen (tilbuddet) beløber sig til kr. kontant inkl. moms
Kr. (i tal)
Skriver i kroner
Overtagelsesdagen ønskes at være (dato) (max løbende måned + 6 måneder)
Jeg ønsker kun at købe 1 grund, men har afgivet bud på grunde. (udfyldes ikke, hvis der ønskes flere grunde)
Hvis jeg bliver højestbydende på flere grunde, har denne grund min prioritet nr.
Der gøres opmærksom på følgende:
Ikast-Brande Kommune er ikke forpligtet til at sælge
Købstilbud skal afgives skriftligt og som et fast beløb
Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted
Byrådet kan forkaste alle indkomne tilbud
Vilkår for overdragelsen er beskrevet på efterfølgende sider.
INDHOLD
1. BETINGELSER FOR SALG I/UDEN FOR BUDRUNDE 3
1.1. SALG I BUDRUNDE 3
1.2. SALG UDEN FOR BUDRUNDE 4
2. BYGGEMODNING 4
3. GRUNDEN 4
4. OVERTAGELSESDAG 5
5. REFUSION 5
6. KØBESUMMENS BETALING 5
7. JORDBUNDSFORHOLD 6
7.1. FORURENING 6
7.2. GEOTEKNISKE JORDBUNDSUNDERSØGELSER 6
8. SKELPÆLE/NABOAREAL 7
9. ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER 7
10. XXXX, STIER M.V 7
11. FORSYNING OG TILSLUTNINGSBIDRAG 8
11.1. KLOAK- OG RENSNINGSANLÆG 8
11.2. VANDFORSYNING 8
11.3. VARMEFORSYNING 9
11.4. EL 9
11.5. EVT. TILSLUTNING TIL BREDBÅND 9
12. FORTRYDELSESRET 9
13. TINGLYSNING AF SKØDE 9
14. SERVITUT OM UDSTYKNING, BYGGEPLIGT, TILBAGEKØBSRET, FORBUD MOD VIDERESALG OG FORKØBSRET FOR SÆLGER (IKAST-BRANDE KOMMUNE) 10
14.1. INDLEDNING 10
14.2. UDSTYKNING 10
14.3. BYGGEPLIGT OG TILBAGEKØBSRET 10
14.4. FORBUD MOD VIDERESALG OG FORKØBSRET 10
14.5. UDGIFTER, REETABLERING OG UDBETALING AF KØBESUM 11
14.6. PÅTALERET 11
14.7. TINGLYSNING 11
15. GRUNDEJERFORENING 12
16. BILAG 14
17. UNDERSKRIFTER 15
1. BETINGELSER FOR SALG I/UDEN FOR BUDRUNDE
1.1. SALG I BUDRUNDE
De enkelte grunde udbydes til salg for højeste bud over mindsteprisen, der er angivet på Ikast- Brande Kommunes hjemmeside, xxx.xxxxxxxxx.xxxxx-xxxxxx.xx.
De tilbud, Ikast-Brande Kommune modtager fra tidspunktet for første annoncering, der er den
24. august 2021 og indtil den 16. september 2021, kl. 11.00 indgår i en lukket budrunde.
Vi gør opmærksom på, at bud afgivet pr. e-mail ikke opfylder de retlige krav for et lukket tilbud, fordi de kan have været alment tilgængelige på Rådhuset. Tilbud afgivet pr. e-mail vil derfor ikke blive taget i betragtning ved budgivningen.
Bemærk, at grunde, der købes i budrunde, skal have overtagelsesdato den 1. december 2021. Det er ikke muligt at udskyde overtagelsesdagen. Det er ej heller muligt at annullere handlen. Se punkt 6.
Købstilbud indsendes i lukket kuvert til
Ikast-Brande Kommune, Grundsalg, Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Ikast
mrk. ”Kildebakken, Nørre Snede, 5. etape”.
Ikast-Brande Byråd har fastsat følgende procedure for salget:
Tilbud under mindsteprisen vil ikke komme i betragtning.
Hvis der kun er én tilbudsgiver, og dette tilbud svarer til mindsteprisen eller er højere, sælger vi denne grund til den pågældende tilbudsgiver.
Hvis vi modtager ens tilbud på samme grund fra flere tilbudsgivere, indbyder vi de pågældende tilbudsgivere til at sende nyt tilbud på samme grund, og vi oplyser antallet af tilbudsgivere.
Den tilbudsgiver, som ikke får den grund, vedkommende har budt på, fordi en anden har budt højere, har fortrinsret til at byde på de resterende ledige grunde.
De lukkede budrunder fortsætter på denne måde, indtil alle tilbudsgivere fra første budrunde har fået behandlet de supplerende tilbud.
Der kan maksimalt bydes på 3 grunde. Det sker ved, at der indleveres købstilbud/købsaftale på hver enkelt grund, der ønskes budt på, med angivelse af budsum og prioritet.
I udbudsperioden sælges der kun én grund pr. husstand, firma eller registreret selskab. Der er dog mulighed for køb af indtil 2 grunde til sammenlægning, mod at køber betaler for udstyk- ningen/sammenlægningen af disse. Der tinglyses servitut om, at senere frastykning kun kan tillades på nærmere aftalte vilkår.
Ved tilbud på 2 grunde til sammenlægning skal der angives samme prioritering. Hvis det ene af disse tilbud ikke er det højeste, vil der kun blive tilbudt én grund.
Salget starter torsdag den 16. september 2021, kl. 11.00 på grundlag af indkomne til- bud. Er der ikke indkommet tilbud ved tilbudsfristens udløb, vil det være muligt at byde – mindst den anførte mindstepris – indtil salg har fundet sted.
Når meddelelse om sælgers godkendelse af købstilbud er kommet frem til tilbudsgiver, udgør dette dokument købsaftalen vedrørende grunden.
1.2. SALG UDEN FOR BUDRUNDE
De enkelte grunde sælges til den mindstepris, der er angivet på Ikast-Brande Kommunes hjemme- side, xxx.xxxxxxxxx.xxxxx-xxxxxx.xx.
Overtagelsesdagen fastsættes efter aftale mellem køber og sælger, dog senest 6 måneder efter udløbet af den måned, hvor købstilbuddet modtages. For Kildebakken, Nørre Snede, 5. etape kan der tidligst være overtagelse den 1. december 2021.
Køb sker ved, at købstilbud indsendes til Ikast-Brande Kommune, Grundsalg.
Når meddelelse om sælgers godkendelse af købstilbud er kommet frem til tilbudsgiver, udgør dette dokument købsaftalen vedrørende grunden.
2. BYGGEMODNING
Sælger forventer, at byggemodningen er færdig i november 2021, og overtagelsesdagen vil derfor blive den 1. december 2021.
Såfremt byggemodningen skulle være færdig inden den 1. december 2021, vil køber blive kontak- tet af sælger med tilbud om fremrykning af overtagelsesdatoen. Køber er ikke forpligtet til at ac- ceptere en fremrykning af overtagelsesdagen.
Såfremt færdiggørelsen af byggemodningen bliver forsinket, er sælger berettiget til at udskyde overtagelsesdagen med et varsel på 1 måned til den første i måneden. Køber kan ikke i den anled- ning fremsætte noget krav mod sælger.
Sælger byggemodner grunden og gør klar med de stik, der er nævnt under punkt 11. Køber skal respektere, at færdiggørelse af området først kan forventes afsluttet, efter at alle grundene i områ- det er bebygget. Indtil da må køber tåle de ulemper, der følger heraf.
3. GRUNDEN
Grunden overdrages, således som den er og forefindes og som beset og antaget af køber. Jord- bundsforholdene er nærmere beskrevet under punkt 7.
Grunden overdrages med eventuelle værende hegn og beplantninger og med de rettigheder, byr- der og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælger og tidligere ejere uden ansvar fra sælgers side af nogen art, bortset fra vanhjemmel efter loven.
Med hensyn til servitutter og andre byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen, hvorved be- mærkes, at der blandt andet er eller vil blive tinglyst følgende servitutter, hvilket køber accepterer:
Servitut om byggepligt og tilbagekøbsret for Ikast-Brande Kommune. Se punkt 14.
For grund 50, 52 og 73 gælder servitut tinglyst den 16. november 1999, dekl. om vandledning
m.v (køber kan kontakte Nørre Snede Vand- og Varmeværk for yderligere spørgsmål til servi- tutten)
Lokalplan nr. 1.03 For et område til boligformål beliggende i den sydvestlige bydel i Nørre Snede er gældende.
4. OVERTAGELSESDAG
Overtagelsesdagen fremgår af side 1, og grunden henligger fra denne dato for købers regning og risiko i enhver henseende.
Overtagelsesdagen fastsættes efter aftale mellem køber og sælger, dog senest 6 måneder efter udløbet af den måned, hvor købstilbuddet modtages.
Køber er indforstået med, at byggeriet tidligst kan påbegyndes, når grunden er betalt, og der er givet en byggetilladelse.
5. REFUSION
Der udfærdiges ikke refusionsopgørelse. Køber modtager opkrævning på ejendomsskat direkte fra Ikast-Brande Kommune.
6. KØBESUMMENS BETALING
Når denne aftale er underskrevet af begge parter, er der tale om en købsaftale. Køber kan herefter fortryde handlen indenfor 6 hverdage, jf. lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejen- dom m.v. Hvis køber vil fortryde handlen, skal køber til sælger betale 1 % af købesummen. Se bilag 1.
Umiddelbart efter de 6 hverdage skal køber betale 2 % af købesummen, som 1. del af købesum- men.
Restkøbesummen skal betales pr. overtagelsesdagen.
Såfremt køber misligholder handlen ved ikke at betale restkøbesummen pr. overtagelsesdagen, returneres de 2 % af købesummen ikke.
Såfremt køber inden overtagelsesdagen ønsker at annullere handlen, skal køber senest på overta- gelsesdagen give sælger skriftligt besked herom. Såfremt køber ønsker at annullere handlen, tilba- gebetales de 2 % af købesummen ikke.
Vær opmærksom på, at hvis grunden er købt i budrunde, kan handlen ikke annulleres.
UDFYLDES AF IKAST-BRANDE KOMMUNE, GRUNDSALG | |
Købesummen er fastsat til | kr. |
Skriver | kr. |
Købesummen uden moms udgør | kr. |
Udbetaling 2% af købesummen udgør | kr. |
Betalingsdato | |
Restkøbesum udgør | kr. |
Betalingsdato |
Når Ikast-Brande Kommune har registreret indbetaling af hele købesummen, vil det endelige skøde blive tinglyst.
7. JORDBUNDSFORHOLD
Grunden overtages, som den er og forefindes.
Såfremt køber afbryder eksisterende dræn på grunden, skal drænet omlægges forsvarligt. Større omlægninger af dræn vil kræve tilladelse efter vandløbsloven. I sådanne tilfælde skal der rettes henvendelse til Ikast-Brande Kommune, Natur og Vandløb.
Køber gøres opmærksom på, at sælger ikke har kendskab til, om grunden er drænet eller ej. Dræ- ning af arealet vil være foretaget af en landmand på et tidspunkt. Der findes ikke noget register over dræn. I forbindelse med byggemodning af grundene graver sælger i vejarealerne og derom- kring, men der vil ikke eller kun i meget ringe omfang blive gravet på de enkelte grunde. Eventu- elle dræn bliver dermed ikke opdaget i forbindelse med byggemodningen. Det er den til enhver tid værende ejer af et dræn, der har ansvaret for drænet, uanset om ejer har kendskab til det eller ej.
7.1. FORURENING
Sælger er ikke bekendt med, at der på grunden skulle være opbevaret eller nedgravet kemikalier eller andre forurenende stoffer, der kan medføre krav fra miljømyndigheder om foretagelse af af- hjælpende foranstaltninger. Grunden er ikke kortlagt efter lov om forurenet jord.
Overdragelsen sker uden ansvar for sælger, og køber kan således ikke rejse erstatningskrav eller kræve forholdsmæssigt afslag i købesummen, såfremt det viser sig, at grunden er forurenet, her- under lettere forurenet.
Køber har dog ret til at træde tilbage fra handelen senest 3 uger efter overtagelsesdagen, såfremt det viser sig, at det er et myndighedskrav, at der skal ske hel eller delvis oprensning af arealet, før det kan anvendes til boligformål. Ingen af parterne kan i den anledning rejse krav mod den anden part.
7.2. GEOTEKNISKE JORDBUNDSUNDERSØGELSER
Sælger har ladet foretage geotekniske jordbundsundersøgelser, jf. rapport fra 4AP-GEOTEKNIK A/S af 24. juni 2021. Der er foretaget 1 boring pr. grund.
Køber opfordres til at få foretaget geotekniske jordbundsundersøgelser, hvor huset skal placeres.
Hvis det viser sig, at der er problematiske jordbundsforhold, yder Ikast-Brande Kommune under visse betingelser og efter en konkret vurdering kompensation for nødvendige udgifter til ekstrafun- dering. Ved ekstrafundering forstås fundering ud over et normal fundament til ca. 0,9 m under ter- ræn eller ekstrafundering under normalt kælderfundament, der skyldes jordbundsforholdene.
Køber afholder selv de første 25.000 kr. inkl. moms til ekstra funderingsomkostninger. Kommunens kompensationstilbud kan ikke overstige grundens salgspris ekskl. tilslutningsafgifter.
I opgørelsen af ekstra funderingsomkostninger indgår købers udgifter til jordbundsundersøgelser. Det er en betingelse for udbetaling af kompensation for ekstrafundering, at
køber for egen regning får foretaget jordbundsundersøgelser af anerkendt firma med ek-
spertise i geotekniske undersøgelser efter aftale med sælger,
undersøgelserne gennemføres, inden fundamentet støbes,
den geotekniske rapport afleveres til sælger sammen med overslagspriser over udgifter til ekstrafundering. Sælger forbeholder sig ret til at få foretaget yderligere undersøgelser, be- regninger m.v. på købers regning,
byggeriet ikke igangsættes, før sælger har gennemgået materialet, og det fremsendte kompensationstilbud er godkendt af køber.
Kompensationsbeløbet for ekstra funderingsomkostninger vil tidligst blive udbetalt, når soklen er støbt.
Der ydes kun kompensation for ekstra funderingsomkostninger for det byggeri, som opføres umid- delbart efter overtagelsen af grunden og ikke for senere om- og tilbygninger.
Hvis køber ikke kan acceptere det tilbud, som sælger fremsætter, som kompensation for problema- tiske jordbundsforhold, forpligter sælger sig til at tilbyde at tilbageskøde grunden på vilkår, som er nævnt i servitut om byggepligt og tilbagekøbsret for Ikast-Brande Kommune. Se punkt 14. Sælger refunderer købers udgifter til jordbundsundersøgelser, der overstiger 25.000 kr. inkl. moms.
Det fremhæves udtrykkeligt over for køber, at køber ikke på et senere tidspunkt eller ved om- og/eller tilbygning kan gøre nogen mangelindsigelser gældende over for sælger, det være sig er- statning, forholdsmæssig afslag eller ophævelse.
Køber gøres opmærksom på, at ovennævnte aftale om kompensation KUN gælder den køber, som køber grunden af Ikast-Brande Kommune.
8. SKELPÆLE/NABOAREAL
Køber skal inden 8 dage efter overtagelsesdagen at regne fremsætte evt. krav om reetablering af skelpæle overfor sælger. Herefter sker reetablering for egen regning.
Det er ikke tilladt at disponere over nabogrunde, grønne arealer og vejarealer med oplag af muld/overskudsjord, byggematerialer, skurvogne, kørsel og lignende.
9. ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER
Museum Midtjylland har foretaget en forundersøgelse og udgravning af arealet. Arealet er frigivet til byggeri.
Der gøres opmærksom på, at der, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 om museer §§ 25- 27 m.fl., er pligt til straks at anmelde fundne fortidsminder til kulturministeren og hjemmel for samme til at standse allerede påbegyndt byggeri, ligesom bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, skal standse jordarbejdet i det omfang, dette berører et fortidsminde.
I det omfang påbegyndt byggeri standses, kan køber ikke over for sælger gøre mangelindsigelser gældende, hverken erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ophævelse, som følge af, at byggeriet standses. Arealet overdrages altså uden ansvar for sælger også vedrørende dette forhold.
Sælger kan alene henvise køber til at søge erstatning hos Kulturministeren i medfør af foran- nævnte lovbekendtgørelse om museer § 27. Opmærksomheden henledes specielt på lovens § 27, stk. 4-7.
10. XXXX, STIER M.V.
Kildebakken er en kommunevej.
Veje og stier i udstykningsområdet vil først blive færdiggjort, når ca. 80% af grundene er bebyg- gede eller efter byrådets nærmere bestemmelse.
Købesummen indeholder bidrag til vej- og stianlæg, herunder belysning i henhold til vejprojekt.
Eventuel højdeforskel mellem grunden og tilgrænsende vej/sti skal udlignes på grunden som anført i lokalplanen/bygningsreglementet.
Oplysning om projekterede højder på veje og stier kan fås ved henvendelse til Ikast-Brande Kom- mune, Vej og Park.
Køber bærer det økonomiske ansvar for eventuel beskadigelse af vej- og stianlæg, der opstår som følge af byggeri på grunden og har pligt til straks at anmelde eventuel beskadigelse til sælger.
Der skal søges om tilladelse til etablering af indkørsel/asfaltrampe ved Ikast-Brande Kommune, Vej og Park via selvbetjeningsløsning på kommunens hjemmeside. Der kan som udgangspunkt ikke forventes mere end 8 meter vejadgang/indkørsel.
11. FORSYNING OG TILSLUTNINGSBIDRAG
I mindsteprisen er indeholdt følgende afgifter inkl. moms (2021-priser):
Kloak (tilslutningsbidrag) 64.688 kr.
Vandforsyning (anlægsbidrag) 15.075 kr. Fjernvarmeforsyning (a’conto og tilslutningsbidrag) 46.461 kr. El (tilslutningsbidrag) 18.063 kr.
I alt 144.287 kr.
11.1. KLOAK- OG RENSNINGSANLÆG
Der er tilslutningspligt til spildevandssystemet via Ikast-Brande Spildevand A/S,
xxx.xxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxx.xx. Tilslutningsbidrag til kloak i henhold til “Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg - Ikast-Brande spildevand A/S” er indeholdt i købesummen.
Kloaktilslutningsbidraget omfatter 2 kloakstik til hver grund, ét til regnvand og ét til spildevand.
Stikledning til grundskel betales af Ikast Brande Spildevand. Intern kloak på grunden betales af kø- ber.
Afgift til drift af kloaker og renseanlæg opkræves særskilt og betales af køber over vandaflednings- bidraget i henhold til gældende betalingsvedtægt.
11.2. VANDFORSYNING
Bebyggelsen skal tilsluttes privat fælles vandforsyning fra Nørre Snede Vand- og Varmeværk, se evt. xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
I købesummen er inkluderet anlægsbidrag til vand.
Stikledning betales af køber.
11.3. VARMEFORSYNING
Bebyggelsen kan tilsluttes kollektiv fjernvarmeforsyning fra Nørre Snede Vand- og Varmeværk, xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
I købesummen er inkluderet følgende til fjernvarme:
Investeringsbidrag efter rumfang, der er indregnet for 300 m³
(svarer ca. til et hus på 150 m²) 31.446 kr.
Anboring 3.340 kr.
Stikledning, 10 meter af 1.167,50 kr. pr. meter 11.675 kr.
I alt 46.461 kr.
Beløbene er inkl. moms (2021-priser).
Såfremt køber bygger et større hus end 300 m³ (svarer ca. til et hus på 150 m²), eller har behov for yderligere stikledning ud over de 10 meter, afregnes det direkte til Nørre Snede Vand- og Var- meværk.
11.4. EL
I købesummen er inkluderet tilslutningsbidrag. Stikledningen betales af køber.
Kableskabe for tilslutning af stikledninger er etableret af Netselskabet N1. Køber vælger selv el-le- verandør.
Køber skal tåle, at der bliver placeret gadelysmaster og skabe til el og fiber i rabatten op mod skel efter forsyningsværkernes/ledningsejernes ønsker. Hvor det er muligt, placeres skabene ved skel mellem grundene. Såfremt køber har behov for at få flyttet gadelysmaster og/eller skabe til el og fiber - og det er muligt - skal det ske for købers regning. Køber skal i givet fald selv kontakte de berørte forsyningsværker/ledningsejere herom.
11.5. EVT. TILSLUTNING TIL BREDBÅND
Etableres efter aftale mellem grundkøber og netudbyder.
12. FORTRYDELSESRET
I henhold til lov nr. 1123 af 22. september 2015 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., kan køber efter lovens kapitel 2 på nærmere angivne betingelser træde tilbage fra aftalen om køb. Se bilag 1.
13. TINGLYSNING AF SKØDE
Udstedelse af og tinglysning af skøde varetages og bekostes af sælger. Tinglysningsafgift vedrø- rende skøde betales af sælger.
Tinglysning af skøde sker først, når grunden er endeligt udstykket. Køber har ikke mulighed for at få tinglyst pantehæftelser på grunden, før der er tinglyst endeligt, anmærkningsfrit skøde til køber.
14. SERVITUT OM UDSTYKNING, BYGGEPLIGT, TILBAGEKØBSRET, FORBUD MOD VIDE- RESALG OG FORKØBSRET FOR SÆLGER (IKAST-BRANDE KOMMUNE)
Undertegnede ejer af grunden, beliggende Kildebakken (herefter benævnt ”Ejendommen”) deklare- rer herved med bindende virkning for nuværende og fremtidige ejere af Ejendommen og arealer eller ejendomme udstykket herfra som følger.
14.1. INDLEDNING
I forbindelse med Ikast-Brande Kommunes salg af Ejendommen er der aftalt vilkår vedrørende be- grænsning i Købers muligheder for at lade Ejendommen udstykke samt vilkår vedrørende Købers pligt til at opføre en bolig på Ejendommen, Ikast-Brande Kommunes tilbagekøbsret, forbud mod videresalg i ubebygget stand og forkøbsret for Ikast-Brande Kommune.
14.2. UDSTYKNING
Ejendommen må ikke reduceres ved udstykning eller arealoverførsel af nogen art uden tilladelse fra Ikast-Brande Kommune. Hvis der udstykkes en eller flere ejendomme eller overføres arealer fra Ejendommen, skal nærværende servitut ligeledes være gældende for den/de enkelte udstykkede eller arealoverførte ejendom(me)/areal(er).
14.3. BYGGEPLIGT OG TILBAGEKØBSRET
Køber, eller den til enhver tid værende ejer, skal påbegynde opførelse af en bolig på Ejendommen inden 2 år efter overtagelsesdagen. Byggeriet skal gennemføres efter sædvanlig byggeproces, og senest et år efter, at der er meddelt byggetilladelse, skal byggeriet være afsluttet.
Hvis byggeriet på Ejendommen ikke er påbegyndt senest 2 år efter overtagelsesdagen, og såfremt byggeriet efter påbegyndelsen ikke er fortsat kontinuerligt med henblik på at få færdigopført boli- gen, har Ikast-Brande Kommune ret, men ikke pligt, til at tilbagekøbe Ejendommen for en købe- sum, der svarer til det beløb, Ejendommen er købt for af Køber fra Ikast-Brande Kommune, uden tillæg af renter og uden godtgørelse eller erstatning af nogen art til Køber, eller den til enhver tid værende ejer. Af købesummen, som Ikast-Brande Kommune skal betale, fratrækkes 2 %, der ud- gør en fortrydelsesgodtgørelse til dækning af Ikast-Brande Kommunes udgifter forbundet med til- bagekøbet.
Der henvises desuden til pkt. 14.5 vedrørende udgifter, reetablering og udbetaling af købesum.
14.4. FORBUD MOD VIDERESALG OG FORKØBSRET
Køber har ikke ret til at videresælge Ejendommen, før der er opført en bolig på Ejendommen, som retmæssigt kan tages i brug, det vil sige, hvor der er sket behørig færdigmelding til Ikast-Brande Kommune eller udstedt ibrugtagningstilladelse, såfremt dette er påkrævet.
Måtte Køber, eller den til enhver tid værende ejer, ønske at videresælge Ejendommen – eller en del af denne – før der er opført en bolig på Ejendommen, som retmæssigt kan tages i brug, det vil sige, hvor der er sket behørig færdigmelding eller udstedt ibrugtagningstilladelse, såfremt dette er påkrævet, er Køber, eller den til enhver tid værende ejer, forpligtet til skriftligt at tilbyde Ikast- Brande Kommune at købe Ejendommen.
Såfremt Ikast-Brande Kommune udnytter forkøbsretten, udgør købesummen det beløb, Ejendom- men er købt for af Køber fra Ikast-Brande Kommune, uden tillæg af renter og uden godtgørelse el- ler erstatning af nogen art til Køber, eller den til enhver tid værende ejer. Af købesummen, som Ikast-Brande Kommune skal betale, fratrækkes 2 %, der udgør en fortrydelsesgodtgørelse til dæk- ning af Ikast-Brande Kommunes udgifter forbundet med tilbagekøbet.
Såfremt Ikast-Brande Kommune ikke senest 3 måneder efter tilbuddets modtagelse skriftligt har accepteret dette, har Køber, eller den til enhver tid værende ejer, ret til at sælge Ejendommen til tredjemand.
Forkøbsretten er på ovenstående vilkår gældende ved alle fremtidige salg af ejendommen i ube- bygget stand, altså før der er opført en bolig på ejendommen, som retmæssigt kan tages i brug, det vil sige, hvor der er sket behørig færdigmelding eller udstedt ibrugtagningstilladelse, såfremt dette er påkrævet.
Der henvises desuden til pkt. 14.5 vedrørende udgifter, reetablering og udbetaling af købesum.
14.5. UDGIFTER, REETABLERING OG UDBETALING AF KØBESUM
Ved Ikast-Brande Kommunes tilbagekøb af Ejendommen, jf. punkt 14.3 og 14.4, skal Ejendommen overdrages uden pantehæftelser af nogen art.
Overdragelsen skal ske uden udgifter for Ikast-Brande Kommune, og Køber, eller den til enhver tid værende ejer, afholder således alle omkostninger forbundet med berigtigelsen af overdragelsen, herunder til udarbejdelse af skøde og betaling af tinglysningsafgift.
Ikast-Brande Kommune eller en af kommunen antaget advokat forestår berigtigelsen af overdra- gelsen fra Køber til kommunen.
Yderligere skal Køber, eller den til enhver tid værende ejer, sørge for, at Ejendommen afleveres i samme stand som ved Købers overtagelse af Ejendommen. Køber, eller den til enhver tid værende ejer, afholder alle udgifter forbundet med eventuel reetablering.
Købesummen, med fradrag af tinglysningsafgiften og eventuelle udgifter til reetablering af Ejen- dommen, udbetales til Køber, eller den til enhver tid værende ejer, når skøde vedrørende Ikast- Brande Kommunes adkomst til Ejendommen er tinglyst endeligt og uden retsanmærkninger.
14.6. PÅTALERET
Påtaleretten tilkommer alene Ikast-Brande Kommune.
14.7. TINGLYSNING
Servitutten begæres tinglyst servitutstiftende forud for pantegæld.
15. GRUNDEJERFORENING
Der er ikke pligt til medlemskab af en grundejerforening, jf. lokalplanen. Sælger har dog behov for, at der oprettes en grundejerforening med samtlige grundejere inden for etape 5, således at de grønne arealer kan overdrages til grundejerforeningen. Køber forpligter sig derfor ved underskrift på nærværende købstilbud/købsaftale til medlemskab af grundejerforeningen.
Der gøres opmærksom på følgende om grundejerforeningen:
Grundejerforeningen skal anlægge de grønne arealer.
Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af fællesarealerne.
Grundejerforeningen er pligtig til at tage skøde på de ovennævnte fællesarealer.
Grundejerforeningens vedtægter, og ændringer heraf, skal godkendes af Ikast-Brande Kom- mune.
Arealerne, der er indtegnet med blå, overdrages til grundejerforeningen. Den røde skravering viser fortidsmindebeskyttelseslinjen.
Der gælder følgende bestemmelse for benyttelse af areal beliggende inden for fortidsmindebeskyt- telseszonen (arealet, der er markeret med rød skravering på ovenstående kort):
”Naturbeskyttelsesloven § 18
Stk. 1. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortids- minder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for
1) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, idet bygningshøjden ved tagar- bejder kun må forøges ubetydeligt,
2) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,
3) gentilplantning af skovarealer, der ligger uden for det areal, der er beskyttet ef- ter museumsloven, og beplantning i eksisterende haver og
4) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme.
Køber gøres opmærksom på, at der inden for beskyttelseszonen til gravhøjen er placeres en natur- gasledning, jf. tinglyst servitut af den 5. maj 1987.
Køber gøres opmærksom på, at der syd for boliggrundene er placeret en kloakledning, jf. kortet. Ledningerne er endnu ikke tinglyst, men vil blive det:
Det sydlige areal vil blive anvendt til færdsel i forbindelse med pleje af skoven syd for udstyknin- gen. Denne færdsel accepteres af grundejerforeningen.
Princippet for færdsel er vist med rød streg.
16. BILAG
Bilag 1: Oplysning om fortrydelsesret
Øvrige bilag:
Geoteknisk rapport af 24. juni 2021
Måleblad
Lokalplan nr. 1.03
Servitut tinglyst den 5. maj 1987 (gældende for det areal, der overdrages til grundejerfor- eningen)
Servitut tinglyst den 16. november 1999 (gældende for grund 50, 52 og 73)
Her kan du finde information om, hvordan Ikast-Brande Kommune behandler dine oplysninger i forbindelse med køb af grund:
xxxxx://xxx.xxxxx-xxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxx-xxxxxxxxxx-xx-xxxxxx/xxxxxxxxx
17. UNDERSKRIFTER
Ikast-Brande Kommune, Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast, xxx.xx. 29 18 96 17, sælger hermed til tilbudsgiver/køber.
Dato:
Underskrift tilbudsgiver
Dato:
Accept fra sælger |
|
|
Xx Xxxxxxxxx | Xxxxxxxx Xxxxxxxxx | |
borgmester | kommunaldirektør |
Når meddelelse om sælgers godkendelse af ovenstående købstilbud er kommet frem til tilbudsgiver, udgør dette dokument købsaftalen vedrørende grunden.
Vilkår er godkendt af Ikast-Brande Byråd den 21. juni 2021.
BILAG 1 – OPLYSNING OM FORTRYDELSESRET
Du kan træde tilbage fra (fortryde) en aftale om køb af fast ejendom, hvis du opfylder de betingel- ser, der fremgår af dette bilag.
De nærmere regler om fortrydelsesretten findes i kapitel 2 i Lovbekendtgørelse nr. 1123 af 22. september 2015 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og i bekendtgø- relse nr. 950 af 8. december 1995 om oplysning om fortrydelsesret ved erhvervelse af fast ejen- dom m.v.
1. Generelle betingelser
1.1. Fortrydelsesfristen.
Hvis du vil fortryde dit køb, skal du give sælgeren eller dennes repræsentant, f.eks. en ejendoms- formidler, skriftlig underretning herom inden 6 hverdage. 6-dages fristen regnes fra den dag afta- len indgås, uanset om aftalen er betinget af et eller flere forhold. Ved beregning af fristen medreg- nes ikke lørdage, søndage, helligdage og grundlovsdag.
Hvis aftalen indgås ved, at du accepterer et salgstilbud fra sælgeren, regnes fristen dog fra den dag, hvor du er blevet bekendt med sælgerens tilbud.
Underretning om, at du vil fortryde købet, skal være kommet frem til sælgeren eller dennes repræ- sentant, f.eks. en ejendomsformidler, inden fristens udløb.
1.2. Betaling af godtgørelse til sælgeren.
Hvis du vil fortryde købet, skal du endvidere betale et beløb (godtgørelse) på 1 procent af den af- talte (nominelle) købesum til sælgeren.
Dette beløb skal være betalt inden udløbet af 6-dages fristen. Hvis købsaftalen er indgået eller for- midlet for sælgeren af en ejendomsformidler, kan denne modtage beløbet på sælgerens vegne.
Du skal dog ikke betale det nævnte beløb, hvis sælgeren har opført ejendommen med salg for øje, eller hvis sælgeren har solgt ejendommen som led i sit hovederhverv.
2. Andre betingelser
2.1. Hvis du har taget ejendommen i brug.
Hvis du har taget ejendommen i brug, f.eks. ved at flytte ind eller lade håndværkere udføre ar- bejde på ejendommen, skal du inden 6-dages fristen udløb stille ejendommen til sælgerens dispo- sition.
Hvis du har fortaget fysiske indgreb, f.eks. håndværksmæssige ændringer, eller andre forandringer på ejendommen, skal du inden 6-dages fristens udløb tilbageføre ejendommen til væsentlig samme stand som før indgrebet eller forandringen.
Hvis du eller andre, der har haft adgang til ejendommen i din interesse, har beskadiget eller forrin- get ejendommen på anden måde, skal du inden 6-dages fristens udløb udbedre forholdet, medmin- dre beskadigelsen eller forringelsen er hændelig.
2.2. Hvis købsaftalen er blevet tinglyst.
Hvis købsaftalen er blevet tinglyst, skal du inden 6-dages fristens udløb sørge for, at aftalen kan blive aflyst igen.
Hvis du selv har anmeldt skødet til tinglysning, skal du således fremsende begæring til tinglys- ningskontoret om at få aftalen aflyst.
Hvis det er sælgeren, som har sørget for tinglysning af skødet, skal du foretage det fornødne til af- lysning af aftalen, f.eks. kvittere skødet til aflysning.