Rammeaftale Nr. 460000XXXX
|
|
|
Vedrørende levering af
Tankkort med pinkode til Diesel, Benzin mv. i Danmark og Europa
mellem
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Lautrupbjerg 1-5
DK-2750 Ballerup
Danmark
CVR-nr. 16 28 71 80
og
[Virksomhedens registreringsnummer]
[Adresse]
[Postnummer og by]
[Land]
(i det følgende "Leverandøren")
Indholdsfortegnelse
3. Aftalens formål og parter 8
4. Aftalens genstand og Indkøbsomfang 8
6. Bestillingsprocedure og Leveringsbetingelser 10
7. Priser og betalingsbetingelser 12
Alle Leverandører (både indenlandske og udenlandske) 15
8.1 Transmission af data til FMI server 17
9. Leverandørens organisation og underleverandører 18
9.1 Oplysninger vedrørende Underleverandører 19
11. Immaterielle Rettigheder 20
14. Erstatning og forsikring 23
15.1 Ophævelse som følge af misligholdelse 24
15.1.1 FMIs ophævelse af en Bestilling 24
15.1.2 FMI ophævelse af Aftalen 25
15.2 Opsigelse som følge af tilsidesættelse af udbudsreglerne 27
15.2.1 FMIs opsigelse af Bestilling vedrørende tankkort med tilhørende pinkode 27
15.2.2 FMI opsigelse af Aftalen 27
15.3 Opsigelse i relation til obligatoriske udelukkelsesgrunde 27
15.3.1 Udelukkelsesgrunde, der var til stede på tidspunktet for tildeling 27
15.3.2 Udelukkelsesgrunde, der opstår i Aftalens løbetid 28
17. Vedligeholdelse af leverancen efter aftalens udløb 30
21. Overdragelse og ændring af ejerforhold 31
LISTE OVER APPENDIKSER
Appendikser |
|
Appendiks A: |
Kravspecifikation |
Appendiks B: |
Arbejdsklausul og Corporate Social Responsibility (CSR) forpligtelser |
Appendiks C: Appendiks C.1: |
Leverandørens tilbud Leverandørens tilbud - priser |
Appendiks D: |
N/A |
Appendiks E: |
N/A |
Appendiks F: |
Opsigelse som følge af tilsidesættelse af udbudsreglerne |
PRÆAMBEL
Parterne har denne dato indgået følgende Aftale,
Hvorved FMI efterspørger tankkort med pinkode, som kan bruges som betalingsmiddel både i Danmark og andre Europæiske lande til køb af diesel, benzin m.v.
Hvorved Tankkortets pinkode skal kunne bruges på tankanlæggene på Forsvarsministeriets og Beredskabsstyrelsens egne etablissementer. Tankortet skal kunne kommunikere med Forsvarsministeriets kortlæsere på tankanlæggene.
Tankkortets pinkode er individuelt, det vil sige, at Forsvarsministeriets køretøjer og generatorer hver har tilknyttet et tankkort pinkode
Hvorved Leverandøren skal kunne levere følgende produkter og services:
Diesel, benzin og [Vandig urea opløsning i henhold til ISO 22241-41 (NOx reduktionsmiddel AUS 32) f.eks. AdBlue på bemandende tankstationer eller tilsvarende] på tankstationer
“Kør videre produkter” og olie
Bilvask på tankstationer i Danmark
Udstede tankkort pinkode
Fremsende pinkode pr. mail eller leveret til aftalt lokation
Vedligeholde information og driften af tankkort pinkode
Dagligt at fremsende informationer om tankkort pinkode og transaktioner i XML fil til FMIs server
Hvorved det skal være muligt at fravælge produkter og services fra tankkortet pinkode så som betaling af vejafgift eller kioskvarer.
Hvorved betaling af forbrug med tankkort med tilhørende pinkode skal opsamles og ske i en integreret løsning, hvor der sendes én faktura pr. måned.
Hvorved Leverandøren udsteder og registrerer tankkort med tilhørende pinkode ud fra denne Excel fil. Efterfølgende skal data videreformidles af Leverandøren til FMIs server idet ønskede format (XML fil).
Hvorved Leverandøren anerkender og acceptere, at:
Kravsspecifikationerne for Leverancen i Aftalen er et resultat af en ressourcetung godkendelses- og udbudsproces udført af FMI i overensstemmelse med lov nr. 1564 af 15. december 2015, som ændret, (udbudsloven), at
FMI har lagt Leverandørens tilkendegivelser vedrørende tid og kvalitet, som angivet i tilbuddet, til grund for Aftalen, og at
FMI derfor har besluttet, at Aftalens værdi (”value for money”) for FMI er baseret på, at Leveranceenhederne modtages uden forsinkelser og i den aftalte standard og kvalitet.
Definitioner
Ved "Aftalen" forstås denne rammeaftale med alle tilhørende appendikser, special-appendikser og efterfølgende tillæg.
Ved "Arbejdsdag" forstås enhver dag, undtagen lørdag, søndag, danske helligdage, inklusiv, men ikke begrænset til, juleaftensdag, nytårsdag og grundlovsdag (den 5. juni).
Ved "Bestilling" forstås FMIs skriftlige afgivelse af en ordre på en Leveranceenhed til Leverandøren.
Ved "Bod" forstås et fast og aftalt beløb som Leverandøren skal betale til FMI i tilfælde af forsinkelse, uanset om FMI kan godtgøre et tab som følge af forsinkelsen.
Ved "Dag" forstås en kalenderdag.
Ved “Dellevering” forstås Levering af en del af en Leveranceenhed.
Ved "Formålsegnet" forstås, at materialer og samlings-/montageegenskaber er af god kvalitet, der er almindeligt anerkendt i branchen, og som er tilstrækkelig holdbar til, at formålet med Leverancen specificeret i punkt 3 i Aftalen opfyldes, uden at der opstår behov for reparation eller modifikationer inden for Garantiperioden.
Ved “Garanti” forstås en garanti fra Leverandøren, hvorved denne påtager sig at reparere eller omlevere Leveranceenheder, såfremt Leveranceenhederne ikke opfylder kravene i Aftalen.
Ved “Garantiperiode” forstås en periode, hvori Leverandøren garanterer, at Leverancen og Leveranceenhederne er i overensstemmelse med de kvalitetskrav, som er specificeret i Aftalen.
Ved "Ikrafttrædelse" forstås tidspunktet for den seneste underskrift af Aftalen.
Ved "Leverancen" forstås de produkter, som er specificeret i appendiks A og C.
Ved "Levering" forstås den fysiske overgivelse af Leveranceenheden fra Leverandøren til FMI.
Ved "Leveranceenhed" forstås de produkter med tilhørende dokumentation som skal leveres af Leverandøren til FMI i henhold til en konkret Indkøbsordre, jf. punkt 6.
Ved ”Liste Pris” forstås den aktuelle listepris for diesel eller benzin, [Vandig urea opløsning i henhold til ISO 22241-41 (NOx reduktionsmiddel AUS 32) f.eks. AdBlue på bemandende tankstationer eller tilsvarende] på dato, tid og sted for det aktuelle køb.
Ved "Mangel" forstås en manglende opfyldelse af kravene til Leveranceenheden, det vil sige når Leveranceenheden ikke er i overensstemmelse med kravene i Appendix A Aftalens bestemmelser (herunder at være Formålsegnet), gældende industri-standarder.
Ved "Ordrebekræftelse" forstås Leverandørens skriftlige bekræftelse på, at Leveranceenheden anført i Bestillingen skal leveres.
Ved "Part" forstås FMI eller Leverandøren, i fællesskab omtalt som "Parterne".
Ved "Underleverandør" forstås enhver enhed angivet i Bestillingen som underleverandør eller enhver enhed, som Leverandøren bruger i forbindelse med opfyldelse af Bestillingen og/eller Aftalen.
Aftalens formål og parter
Aftalen vedrører Levering af Tankkort med pinkode til Diesel, Benzin mv. i Danmark og Europa.
Aftalen omfatter Leverancen beskrevet i appendiks A og C og alle efterfølgende ændringer heraf.
FMI har til hensigt at anvende Leverancen til Forsvarsministeriets køretøjer samt generatorer
Aftalen er indgået af FMI. Alle enheder under Forsvarsministeriet, herunder alle divisioner af Forsvaret i Danmark, som er underlagt Forsvarschefens kommando, samt Beredskabsstyrelsen er imidlertid berettiget til at anvende tankkortene med pinkode.
Angivelse af ”FMI” i Aftalen betyder, at det udelukkende er FMI, der er berettiget til at håndhæve den relevante bestemmelse i Aftalen, desuagtet at Aftalen anvendes af andre enheder under Forsvarsministeriet.
Aftalens genstand og Indkøbsomfang
Krav til Leverancen
Leverandøren skal sikre, at Leverancen i alle henseende er i overensstemmelse med de i appendiks A, B og C anførte krav og beskrivelser.
Leverancen skal være Formålsegnet.
Aftalen, samt ethvert andet dokument med tilknytning til Aftalen, skal udfærdiges på dansk.
Vægt- og måleenheder skal udtrykkes i det metriske system.
Leverancen skal på tidspunktet for Levering overholde relevant lovgivning og regler, herunder ethvert gældende statsligt krav. Denne overholdelse skal ligeledes omfatte ethvert krav i forhold til Leverancens lovlighed og sikkerhed.
Leveranceenheden skal i alle henseender være i overensstemmelse med de i appendiks A og C anførte krav og beskrivelser og kravene specificeret i Bestillingen.
Levering af en Leveranceenhed skal ske efter modtagelse af en Bestilling fra FMI i overensstemmelse med proceduren fastsat i punkt 6.
Leverandøren skal i forbindelse med opfyldelse af Aftalen efterleve de i appendiks B fastsatte krav og specifikationer vedrørende Arbejdsklausul og Corporate Social Responsibility (CSR) forpligtelser og i denne henseende indsende oplysninger herom i overensstemmelse med de i appendiks B fastsatte krav.
Hvis Leverandøren ikke overholder de i appendiks B fastsatte krav, skal Leverandøren betale økonomisk sanktion som fastsat i appendiks B.
Indkøbsomfang
FMI har til hensigt at anvende Aftalen til aktuelle indkøb af Leverancen, men FMI er ikke forpligtet til at købe nogen minimumsmængde af Leverancen.
Det er FMI intention at gøre Leverandøren til hovedleverandør af Leverancen indtil Aftalens udløb.
FMI har imidlertid ret til at købe tilsvarende leverancer fra andre leverandører.
NATO kodifikation
N/A
Bestillingsprocedure og Leveringsbetingelser
FMI kan afgive en ordre på et tankkort med tilhørende pinkode ved at sende bestilling på e-mail på:
E-mail : [INDSÆT]
Leverandøren skal senest 24 (fireogtyve) timer på Arbejdsdage efter modtagelse af en e-mail fremsende en bekræftelse herpå til FMI.
Leveringsbetingelserne er DDP INCOTERMS 2020:
Medmindre FMI specifikt har angivet andet i bestillingen, skal Levering ske på:
Drivmiddelsektionen
Xxxxxxxxxxxx 00
DK 8220 Brabrand
Ref. rammeaftale nummer [46 0000XXXX]
Tel.: + 00 000 00000
Leveranceenheden skal leveres inden for leveringstiden angivet i Appendiks A, og levering skal ske mandag – torsdag mellem kl. 7:30-14:30 og fredag mellem kl. 7:30-12:30, medmindre andet er aftalt mellem Parterne.
Levering udenfor det angivne tidsrum kan kun ske efter skriftlig aftale med FMI. Skulle FMI tider ændre sig, giver FMI Leverandøren besked herom.
Kan levering ikke finde sted på det angivne tidspunkt er FMI kun forpligtet til at tage imod Levering af Leveranceenheden, såfremt:
Leverandøren har givet meddelelse til FMI om det nye leveringstidspunkt, og
FMI har accepteret det nye leveringstidspunkt.
Dette påvirker ikke FMIs ret til at kræve Bod for Forsinkelse, jf. afsnit 12.
Diesel, benzin og [Vandig urea opløsning i henhold til ISO 22241-41 (NOx reduktionsmiddel AUS 32) f.eks. AdBlue på bemandende tankstationer eller tilsvarende] , ”kør videre produkter”, bilvask mv. bestilles og leveres EXW INCOTERM 2010 på Leverandørens tankstationer og betales med tankkortet med tilhørende pinkode.
Følgeseddel
Leveranceenheden (eller Delleveringen) skal ledsages af en følgeseddel, der som minimum skal indeholde følgende information:
a) den leverede Leverances produktnummer, der fremgår af Bestillingen
b) den leverede Leverances materialenummer
c) mængde pr. produktnummer
d) afsender
e) dato for afsendelse
f) modtager
g) kort beskrivelse af de leverede produkter
h) de leverede produkters registreringsnummer
i) pris pr. enhed
j) samlet pris
FMI skal ved modtagelse underskrive følgesedlen for at bekræfte modtagelsen af Leveranceenheden. FMI accepterer ikke herved, at Leveranceenheden er i overensstemmelse med kravene i Bestillingen og Aftalens bestemmelser.
Kopi af følgeseddelen sendes samtidig til XXX-XXX-XX-XXXXX@xxx.xx.
Priser og betalingsbetingelser
For diesel og benzin tanket i Danmark er Leverandøren berettiget til Liste Prisen på tidpunkt og sted for tankning fratrukket en eventuel tilbudt rabat angivet i appendiks C.1. Såfremt pumpeprisen er billigere end Liste Prisen inkl. rabat, afregnes FMI pumpeprisen.
For diesel og benzin i alle øvrige europæiske lande, Danmark undtaget, er Leverandøren berettiget til den gældende pumpe pris på tidspunktet for tankningen.
For bilvask i Danmark er Leverandøren berettiget til den af tankstationens gældende pris for en standardvask i det faktiske vaskeprogram fratrukket eventuel rabatsats som angivet i appendiks C.
For bilvask i øvrige Europæiske lande er Leverandøren berettiget til den af tankstationens gældende pris for en standardvask i det faktiske vaskeprogram.
For [Vandig urea opløsning i henhold til ISO 22241-41 (NOx reduktionsmiddel AUS 32) f.eks. AdBlue], kør videreprodukter og olie i Danmark er Leverandøren berettiget til hyldeprisen på dagen for købet fratrukket eventuel rabatsats som angivet i appendiks C.1.
For [Vandig urea opløsning i henhold til ISO 22241-41 (NOx reduktionsmiddel AUS 32) f.eks. AdBlue], kør videreprodukter og olie for øvrige europæiske lande er Leverandøren berettiget til hyldeprisen på den dagen for købet.
Tankkort med pinkode skal være uden beregning samt leveret uden beregning.
Leverandøren er ikke berettiget til nogen anden form for refusion, kompensation e.l.
Rabatpriser på diesel, benzin og prisen på bilvask (i Danmark) skal angives i [relevant valuta]. Valutaen kan ikke ændres under Aftalens løbetid.
De angivne priser inkluderer samtlige omkostninger vedrørende pakning, transport, administrations- og sagsbehandlingsgebyrer, forsikring, dokumentation mv., der betales af Leverandøren.
Alle skatter, told og offentlige afgifter, som Leverandøren er forpligtet til at betale i overensstemmelse med DDP INCOTERMS 2020 eller i forbindelse med Aftalen i øvrigt, dog eksklusive moms, skal anses som inkluderet i priserne.
Leverandørens fakturaer skal være inklusive alle skatter, offentlige afgifter og moms, og endvidere indeholde en specifikation af momsberegningen.
FMI har ved skriftlig meddelelse ret til at modregne ethvert krav, som denne har mod Leverandøren, i ethvert krav, som Leverandøren har mod FMI, uanset om sidstnævnte krav udspringer af Aftalen eller ej.
Fakturering
Indenlandske Leverandører
[Afsnit fjernes efter tildeling, hvis der er tale om en udenlandsk leverandør]
Indenlandske Leverandører skal indsende fakturaer i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007, som ændret, om offentlige betalinger m.v. vedrørende elektronisk fakturering til:
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
Xxxxxxxxxx 00
9800 Hjørring
Danmark
Fakturaen skal fremsendes i OIOUBL-format eller i PEPPOL-format med reference til den periode fakturaen dækker, Aftale nr. 460000XXXX, elektronisk faktureringsadresse (EAN-nummer) og referenceperson (stabsnummer) til den af FMI tildelte kontaktperson for den pågældende Bestilling. Aftale-nr. 460000XXXX skal også angives i den elektroniske faktura. Yderligere oplysninger kan findes på:
xxxx://xxxxxx.xxxx/xxxxxxx/xx/xxxxx.xxxx
xxxxx://xxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxx-xxxxx/
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse accepterer ikke fakturaer fremsendt via scanningsbureau (xxxx.xx må dog anvendes).
Udenlandske Leverandører
[Afsnit fjernes efter tildeling, hvis der er tale om en dansk leverandør]
Udenlandske Leverandører skal fremsende fakturaer i PEPPOL-format eller i PDF-format med reference til den periode fakturaen dækker. Aftale-nr. 460000XXXX og referenceperson (stabsnummer) til den af FMI tildelte kontaktperson for den pågældende Bestilling. Aftale 460000XXXX skal ligeledes angives i den elektroniske faktura. Fakturaer, der sendes i PDF-format, skal indsendes til både XXX-XXX-XXX-XXXXXXX@XXX.XX og XXX-XXX-XX-XXXXXX@XXX.XX samt til XXX-XXX-XX-XXXXX@xxx.xx. Fakturaer, der sendes i PEPPOL-format, skal indsendes til XXX-XXX-XX-XXXXXX@XXX.XX.
Den udenlandske Leverandør kan, hvis det er muligt, indsende fakturaen elektronisk i OIOUBL-format.
Hvis Leverandøren er udenlandsk, men har et dansk CVR-nummer, vil betingelserne for en indenlandsk leverandør gælde for Leverandøren.
Alle Leverandører (både indenlandske og udenlandske)
Anvisning af en faktura til betaling kræver, at den udover de ovenfor anførte oplysninger indeholder følgende informationer:
Leverandørens navn, adresse og CVR-nummer eller, for udenlandske Leverandører, lignende virksomhedsregistreringsnummer.
FMIs navn og adresse.
Leverandørens kontaktperson (navn og telefonnummer). Fakturadato (udstedelsesdato).
Fakturanummer.
Betalingsbetingelser.
Betalingsdato.
Betalingsoplysninger, bankkontonummer, SWIFT-kode og IBAN-nummer, alt efter hvad der er relevant.
Pris eksklusive moms
Det samlede fakturabeløb.
Dokumentation for Levering
Kopi af følgeseddel behørigt underskrevet af FMI
Specifikation af alle indkøb indeholdende dato, sted for indkøbet, produkttype (bilvask, brændstoftype og/eller specificeret kør videre produkt), [Vandig urea opløsning i henhold til ISO 22241-41 (NOx reduktionsmiddel AUS 32) f.eks. AdBlue på bemandende tankstationer eller tilsvarende] mængde, pris pr. liter eller stykpris og mængde for hvert enkelt produkt samt samlet pris for hele den fakturerede måned.
Samlet fakturabeløb for hver enkelt produkttype
Hvis en elektronisk faktura ikke overholder ovenstående krav, afvises fakturaen og returneres som ukorrekt, og fakturaen vil ikke blive betalt. Der vil ligeledes ikke blive betalt renter for perioden, førend en korrekt elektronisk faktura er modtaget.
FMIs betaling i overensstemmelse med Aftalens bestemmelser skal ikke på nogen måde udgøre FMIs accept af Leveranceenheden eller af at der er foretaget rettidig Levering af Leverancen mv.
Fakturering kan ikke finde sted tidligere end tidspunktet for Levering, og faktureringen er betinget af en mangelfri Levering.
Fakturaen forfalder til betaling 30 (tredive) dage efter, at Leverandøren elektronisk har fremsendt en fyldestgørende faktura.
Renter for forsinket betaling skal kræves i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014 om renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven).
Hvis FMIs manglende elektroniske betaling skyldes umulighed, der bunder i Leverandørens forhold, er FMI ikke ansvarlig for manglende betaling.
Det samlede indkøb af diesel, benzin, bilvask, [Vandig urea opløsning i henhold til ISO 22241-41 (NOx reduktionsmiddel AUS 32) f.eks. AdBlue på bemandende tankstationer eller tilsvarende] og ”kør-videre produkter” i en kalendermåned skal faktureres i en enkelt månedlig faktura. Dog skal indkøb på et tankkort med pinkode udenfor Danmark adskilles fra indkøb foretaget i Danmark i den månedlige faktura.
Indkøb foretaget udenfor Danmark skal opdeles i de respektive lande omfattet af den månedlige faktura.
Faktura skal sendes til FMI senest 10 (ti) arbejdsdage efter den måned, indkøbene vedrører.
Fremsendelse af data
Transmission af data til FMI server
Leverandøren skal automatisk uploade en opgørelse for hvert enkelt kort for den foregående dag til en server kontrolleret af FMI. Oversigten skal identificere følgende:
FMI medarbejdernummer
tidspunkt for tankning,
navn på tankstation,
kortnummer,
kilometerstand,
indkøbte produkter,
mængde,
valuta
samlet pris i tankstedets valuta
FMI pris pr. enhed i DKK (enhedspris i DKK inkl. rabat)
totalpris pr. transaktion i DKK inkl. rabat
Oplysningerne skal uploades til Forsvarets servere i en XML fil.
FMI kan til enhver tid kræve, at Leverandøren fremlægger dokumentation for eller erklærer, at de produkter og/eller materialer, som Leverandøren har anvendt i forbindelse med udførelsen af Aftalen, overholder samtlige af Aftalens krav og bestemmelser. Dokumentation og/eller erklæring skal fremsendes til FMI uden beregning.
Dokumentationen eller erklæringen skal indsendes senest 21 (enogtyve) Dage efter FMIs formelle anmodning.
Hvis FMI skriftlig fremsætter rimelig begrundet tvivl med hensyn til produkternes og/eller materialernes overholdelse af Aftalens krav og bestemmelser, skal Leverandøren straks underrette FMI om, hvilke skridt Leverandøren vil tage for at afhjælpe forholdet.
Forholdet skal afhjælpes seneste 45 (femogfyrre) Dage efter Partens meddelelse, dog senest 60 (tres) Dage efter, at Leverandøren blev opmærksom på omstændighederne, der gav anledning til tvivl.
Leverandørens organisation og underleverandører
Leverandøren skal opretholde den organisation, den heri forankrede viden og alle øvrige faciliteter og ressourcer, herunder aftaler med Underleverandører, der er nødvendige for at opfylde Aftalen.
Leverandøren er berettiget til at engagere og erstatte Underleverandører i forbindelse med opfyldelsen af Aftalen. Leverandøren skal sikre sig, at Underleverandører pålægges samme betingelser og forpligtelser, som Leverandøren har påtaget sig over for FMI i forhold til arbejdsklausuler og Corporate Social Responsibility (appendiks B) og fortrolighed.
Leverandørens anvendelse af Underleverandører, herunder selvstændigt virkende/uafhængige entreprenører, begrænser ikke Leverandørens ansvar.
Oplysninger vedrørende Underleverandører
Forud for engagering af Underleverandører til udførelse af opgaver eller levering af produkter i henhold til Aftalen, skal Leverandøren give FMI meddelelse herom. En sådan meddelelse skal som minimum indeholde følgende oplysninger om Underleverandørerne:
Navn, CVR-nr. eller tilsvarende, såfremt Underleverandøren ikke har hjemsted i Danmark, og adresse
Kontaktoplysninger (telefonnummer /e-mail) og juridisk repræsentant
Fyldestgørende beskrivelse af Underleverandørens opgaver
Estimeret værdi af Underleverandørens opgaver
Oplysningerne skal fremsendes til FMI senest ved Ikrafttrædelse (hvis kendt), og ellers uden ugrundet ophold, når Underleverandøren er blevet valgt af Leverandøren. Oplysninger, vedrørende ændring af den givne information og vedrørende nye Underleverandører eller Underleverandører, der erstatter en tidligere Underleverandør, skal ligeledes fremsendes til FMI uden ugrundet ophold.
FMI kan til enhver tid kræve, at oplysningerne ovenfor i (a)-(d) og eventuelle ændringer hertil er givet for hver underleverandør i kæden af underleverandører, som anvendes af Underleverandøren.
I tilfælde af forsinkelse af en Bestilling af tankkort har FMI ret til at kræve dokumentation for de foranstaltninger, som Leverandøren har foretaget for at sikre, at Underleverandører overholder de samme vilkår og forpligtelser, som Leverandøren har påtaget sig over for FMI.
Garanti
Garantien under dette punkt skal være gældende i Garantiperioden
Leverandøren erklærer og garanterer, at enhver Leveranceenhed er levereret i overensstemmelse med Aftalen og således opfylder alle krav angivet heri, herunder kravene til Formålsegnethed, gældende industri-standarder.
Alle omkostninger forbundet med krav omfattet af Garantien skal udelukkende afholdes af Leverandøren.
Leverandøren erklærer og garanterer, at kvalificerede og velegnede ressourcer er tilgængelige på ethvert tidspunkt for ikke at hindre bestilling og levering af tankkort med tilhørende pinkode ved normalt fravær (ferie, seminarer, sygdom osv.) og medarbejderafgang.
Garantien skal gælde til trods for enhver forudgående inspektion, kontrol eller accept af en Leveranceenhed.
Immaterielle Rettigheder
N/A
Forsinkelse og bod
Hvis Leverandøren ikke rettidigt leverer tankkort med tilhørende pinkode , og dette ikke skyldes FMIs forhold eller force majeure, jf. punkt 16, udgør dette en forsinkelse i opfyldelsen, uanset om hele Leveranceenheden eller kun dele heraf er forsinket (delvis forsinkelse/restordre).
Hvis en forsinkelse opstår eller forventes at opstå, skal Leverandøren straks tage effektive skridt til at afhjælpe eller – hvis det ikke er muligt – begrænse en sådan forsinkelse.
Leverandøren skal endvidere straks underrette FMI om, at forsinkelsen er indtruffet eller forventes at indtræffe, og angive årsagen til forsinkelsen og dens forventede varighed. Leverandøren skal i underretningen indikere hvilke skridt, Leverandøren vil tage for at afhjælpe eller reducere forsinkelsen.
I tilfælde af at transmission af data til FMI server ikke har fundet sted skal Leverandøren betale Bod.
Boden udgør 4.000 kr. når FMI bliver opmærksom på, at transmission af data til FMI server ikke har fundet sted og dette skyldes Leverandørens forhold. Herefter koster det 500 kr. pr. dag, hvor transmission af data til FMI server ikke finder sted. FMI skal uden unødigt ophold gøre Leverandøren opmærksom på manglende transmission af data til FMI server.
I tilfælde af, at Leverandøren ændrer dataformat og FMI som konsekvens deraf ikke modtager den daglige transmission af data til FMI server, skal Leverandøren, foruden at afholde eventuelle merudgifter for FMI i forbindelse med ændringen af dataformat, jf. afsnit 20, betale en Bod på 4.000 kr., herefter 500 kr. pr. dag, transmission af data til FMI server ikke kan finde sted og indtil FMI igen kan modtage daglige transmissioner af data til FMI server.
Hvis Leverandøren ikke har modtaget en skriftlig meddelelse om betaling af Bod fra FMI inden for 12 (tolv) måneder efter betaling af Boden er forfalden, eller hvis FMI ikke inden for samme frist har modregnet Boden i betalinger fra FMI til Leverandøren, mister FMI retten til den påløbne Bod.
FMI kan ikke kræve erstatning for forsinkelse i tillæg til Boden.
Mangler
FMI skal inden for rimelig tid give meddelelse til Leverandøren om enhver konstateret Mangel, efter FMI er blevet opmærksom på Manglen.
Rimelig tid skal aldrig være mindre end 14 (fjorten) Dage.
Leverandøren er berettiget til at afhjælpe Manglen ved reparation af den mangelbehæftede Leveranceenhed (reparation), hvis afhjælpningen kan finde sted uden direkte omkostninger eller ugrundet ophold for FMI og med behørig respekt for den korrekte gennemførelse af FMIs opgaver under hensyntagen til arten og alvoren af den pågældende Mangel.
Kan afhjælpning af Manglen ikke foretages inden for den nævnte tidsramme, eller hvis Manglen ikke kan afhjælpes (eller resulterer i fremkomst af andre Mangler), skal Leverandøren, efter meddelelse fra FMI, levere en ny Leveranceenhed (omlevering), som erstatter den mangelfulde Leveranceenhed uden omkostning for FMI.
FMIs rettigheder under dette punkt skal ikke begrænse FMIs ret til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende.
Erstatning og forsikring
Parterne er erstatningsansvarlige i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler.
Ingen af Parterne er ansvarlige for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, bortset fra tab forårsaget af forsætlige handlinger eller grov uagtsomhed af den skadevoldende Part, eller hvis tabet angår Leverandørens ansvar for a) produktansvar for personskade eller b) overtrædelse af immaterielle rettigheder.
Leverandøren skal tegne og opretholde behørig produktansvarsforsikring og erhvervsansvarsforsikring med en dækning i overensstemmelse med god brancheskik for personskade og ejendomsskade forårsaget af en Leveranceenhed eller af brugen af en Leveranceenhed.
Leverandøren skal på FMIs forespørgsel forevise dokumentation for produktansvars- og erhvervsansvarsforsikring for at bevise eksistensen og graden af disse dækninger. Leverandøren er dog berettiget til at slette oplysninger om størrelsen på forsikringspræmien, inden forsikringspolicen indsendes til FMI.
Parternes erstatningsansvar i henhold til Aftalen er begrænset til 64.000.000 DKK. Denne Ansvarsbegrænsning inkluderer ikke Bod betalt i henhold til punkt 12 eller økonomisk sanktion betalt i henhold til punkt 4.1, og gælder ikke i tilfælde af forsætlige handlinger eller grov uagtsomhed.
Ansvarsbegrænsningen finder tilsvarende anvendelse på alle Købernes samlede erstatningsansvar i henhold til Aftalen.
Ophævelse og Opsigelse
Følgende med hensyn til ophævelse og opsigelse gælder.
Ophævelse som følge af misligholdelse
Foreligger der misligholdelse eller anticiperet misligholdelse, skal den misligholdende Part straks give den anden Part skriftlig meddelelse herom med angivelse af årsagen til misligholdelsen samt forventet tidspunkt for afhjælpning af misligholdelsen. Leverandøren skal endvidere omgående give FMI meddelelse om misligholdelse af FMIs forpligtelser forårsaget af andre parter end FMI.
FMIs ophævelse af en Bestilling
FMI kan straks hæve en Bestilling helt eller delvist, såfremt der foreligger væsentlig misligholdelse fra Leverandørens side i forhold til den pågældende Bestilling. Følgende misligholdelser skal altid betragtes som væsentlige, der berettiger FMIs ophævelse af Bestillingen (listen er ikke udtømmende):
Hvis der foreligger flere misligholdelser fra Leverandørens side, der hver for sig ikke udgør en væsentlig misligholdelse, men som tilsammen er væsentlige for FMI.
Hvis Leverandøren har misligholdt sine forpligtelser vedrørende Garanti i forhold til en Leveranceenhed, jf. punkt 10.
Hvis Aftalen er ophævet af FMI, jf. punkt 15.1.2.
For så vidt angår Leveranceenheder skal FMI ved ophævelsen tilbagelevere produkter, omfattet af ophævelsen, i den stand, hvori de forefindes hos FMI. Leverandøren skal enten selv afhente sådanne produkter eller betale for transporten.
Leveranceenheder, der er brugt af FMI, er ikke omfattet af ophævelsen. FMI skal fortsat betale for sådanne produkter, medmindre ophævelsen skyldes, Mangler i det produkt, der er brugt, som medfører at produktet ikke er Formålsegnet.
FMI har ret til helt eller delvist at anvende de Leveranceenheder, der er omfattet af ophævelsen, indtil alternative produkter kan anskaffes. Tilbagebetalingen skal i disse tilfælde først ske, når Leveranceenhederne er returneret. FMI skal foretage rimelig betaling for anvendelsen af disse produkter.
Leverandøren har ikke ret til at ophæve en Bestilling, medmindre FMI ikke betaler rettidigt, og denne manglende betaling ikke er afhjulpet 60 (tres) Dage efter at Leverandøren skriftligt har meddelt FMI om dette.
FMI ophævelse af Aftalen
Har Leverandøren væsentligt misligholdt Aftalen, og er misligholdelsen ikke afhjulpet, kan FMI med et varsel på 30 (tredive) Dage ophæve Aftalen helt eller delvist. Tilsvarende gælder, såfremt misligholdelsen foreligger over for en anden Køber end FMI. Følgende misligholdelser (listen er ikke udtømmende) skal altid betragtes som væsentlige;
Hvis Leverandøren ikke kan levere Leverancen i henhold til appendiks C.
Hvis Leverandøren gentagne gange væsentligt har misligholdt en bestilling.
Hvis Leverandøren ikke har tegnet eller opretholdt forsikring i overensstemmelse med punkt 14.
Hvis FMI modtager et berettiget krav fra tredjemand vedrørende krænkelse af tredjemandsrettigheder som følge af FMIs anskaffelse eller brug af en Leveranceenhed, og Leverandøren ikke er i stand til at bringe krænkelsen til ophør.
Leverandørens manglende afhjælpning af en Mangel straks efter FMI anmodning herom og/eller undladelse af fuldt ud at erstatte skade forårsaget i forbindelse med opfyldelsen af Aftalen.
I tilfælde af gentagen og/eller grov misligholdelse af kravene til Arbejdsklausul og/eller Corporate Social Responsibility (CSR) forpligtelser, jf. punkt 4.1 og appendiks B.
I tilfælde af flere misligholdelser på samme tid, som hver for sig ikke udgør en væsentlig misligholdelse, eller ved gentagne individuelle misligholdelser, som hver for sig ikke udgør en væsentlig misligholdelse, men som tilsammen er væsentlige for FMI.
I tilfælde af Leverandørens konkurs, medmindre konkursloven (lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014, som ændret) forhindrer dette. I så fald skal kurator inden for 2 (to) Arbejdsdage efter modtagelse af forespørgsel fra FMI herom, meddele om Leverandøren/boet ønsker at indtræde i Aftalen.
I tilfælde af at Leverandøren tages under rekonstruktionsbehandling, medmindre konkursloven (lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014, som ændret) forhindrer dette. I så fald skal rekonstruktøren inden for 2 (to) Arbejdsdage efter modtagelse af forespørgsel fra FMI herom, meddele om Leverandøren/boet ønsker at indtræde i Aftalen.
Hvis format for datafil ændres uden FMI forudgående accept heraf.
Leverandøren har ikke ret til at ophæve Aftalen på grund af FMIs manglende betaling, hvis FMI har underrettet Leverandøren om Mangler ved en Leveranceenhed, hvis FMI har givet skriftlig meddelelse om modregning, eller hvis FMI på anden vis er berettiget til at tilbageholde købssummen helt eller delvist i henhold til Aftalens betingelser. FMI kan ikke modregne med eller tilbageholde beløb, der overstiger kravet opgjort af FMI.
Hvis FMI gentagne gange ikke foretager rettidig betaling, skal dette udgøre en væsentlig misligholdelse af Aftalen.
Hvis FMIs væsentlige misligholdelse er forårsaget af en anden part end FMI, da skal Leverandøren give FMI skriftligt meddele om, at Aftalen vil blive ophævet med et varsel på mindst 60 (tres) Dage. FMI er berettiget til at afhjælpe manglen ved betaling inden for tidsfristen, i hvilket tilfælde Leverandøren ikke er berettiget til at hæve Aftalen.
Opsigelse som følge af tilsidesættelse af udbudsreglerne
FMIs opsigelse af Bestilling vedrørende tankkort med tilhørende pinkode
FMI er berettiget til at opsige Bestilling i overensstemmelse med appendiks F.
FMI opsigelse af Aftalen
FMI er berettiget til at opsige Aftalen i overensstemmelse med appendiks F.
Opsigelse i relation til obligatoriske udelukkelsesgrunde
Udelukkelsesgrunde, der var til stede på tidspunktet for tildeling
I henhold til udbudslovens § 185, stk. 1, nr. 2, kan ordregiver bringe en aftale til ophør, når Leverandøren var omfattet af en af udelukkelsesgrundene i §§ 135-137 på tidspunktet for tildelingen af aftalen, hvorefter Leverandøren skulle have været udelukket fra udbuddet.
Såfremt FMI konstaterer, at Leverandøren eller dennes Underleverandør(er) på tidspunktet for tildelingen af Aftalen var omfattet af en obligatorisk udelukkelsesgrund, som anført i eller svarende til udbudslovens §§ 135 og 136, meddeler FMI en passende frist til, at Leverandøren kan dokumentere sin pålidelighed, jf. eller svarende til udbudslovens § 138.
Såfremt Leverandøren ikke har dokumenteret sin pålidelighed på betryggende vis for FMI inden fristens udløb, kan FMI opsige Aftalen med et varsel på 1 (en) måned.
Tilsvarende meddeler FMI Leverandøren en passende frist til at dokumentere pålidelighed, jf. eller svarende til udbudslovens § 138, såfremt den obligatoriske udelukkelses-grund (a) angår Underleverandør(er), som Leverandøren har baseret sin egnethed på, jf. eller svarende til udbudslovens § 144, stk. 5, eller (b) angår øvrige Underleverandører, hvor Leverandøren efter FMI anmodning har afgivet en erklæring om, at den/de pågældende Underleverandører ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde, jf. eller svarende til udbudslovens § 177, stk. 5.
Hvis den pågældende Underleverandørs pålidelighed ikke er dokumenteret på betryggende vis for FMI inden fristens udløb, skal Leverandøren udskifte Underleverandøren og meddele FMI, hvem Underleverandøren erstattes med, jf. eller svarende til udbudslovens §§ 177, stk. 5, og 147.
FMI kan forlange igangværende leverancer under Aftalen stillet i bero i dokumentationsperioden. Leverandøren er ikke berettiget til betaling for leverancer, der er stillet i bero.
Leverandøren er endvidere ikke berettiget til erstatning for/godtgørelse af tab i forbindelse med berostillelse eller opsigelse.
Udelukkelsesgrunde, der opstår i Aftalens løbetid
Hvis Leverandøren eller dennes Underleverandør(er) i Aftalens løbetid bliver omfattet af en obligatorisk udelukkelsesgrund, som anført i eller svarende til udbudslovens §§ 135, stk. 1 eller 2, skal Leverandøren straks meddele dette skriftligt til FMI.
I øvrigt gælder bestemmelserne i punkt 15.3.1 tilsvarende.
FORCE MAJEURE
I tilfælde af force majeure suspenderes Parternes forpligtelser over for hinanden, forudsat at den Part, der påberåber sig force majeure, meddeler dette til den anden Part med understøttende argumenter herfor samt en beskrivelse af den pågældende force majeure-begivenhed, herunder dens art og omfang, så snart den påberåbende Part får kendskab til force majeure-begivenheden, og under alle omstændigheder højest 5 (fem) arbejdsdage fra forekomsten af force majeure-begivenheden.
Force majeure defineres som en begivenhed, der er (a) uden for Parternes kontrol og af en særlig kvalificeret art (krig, fjendtligheder, oprør, atomkatastrofer eller naturkatastrofer med videre), (b) uforudseelig eller ikke rimelig forudseelighed på tidspunktet for Ordrebekræftelsen, og (c) som ikke bør overkommes ved rimelige arbejdsforanstaltninger eller økonomiske midler.
Det er specifikt aftalt, at eksportrestriktioner af enhver art ikke betragtes som force majeure, medmindre Leverandøren dokumenterer, at der rettidigt er truffet de fornødne foranstaltninger til at opnå og opretholde alle relevante eksportlicenser og andre tilladelser forbundet med Levering af Leverancen, og at Leverandøren i tilfælde af sådan force majeure-begivenhed uden ugrundet ophold undersøger, om alternative produkter lovligt kan anskaffes fra andre kilder. Såfremt sådan Levering af alternative produkter er mulig, skal Leverandøren levere disse uden ugrundet ophold.
Hvis der inden for en periode på 180 (ethundredeogfirs) Dage foreligger force majeure i mere end sammenlagt – men ikke nødvendigvis sammenhængende – 120 (ethundredeogtyve) Dage, er hver Part berettiget til at opsige aftalen og enhver udestående Indkøbsordre. I dette tilfælde er Leverandøren berettiget til at modtage betaling for Leveranceenheder, som er Leveret, indtil force majeure-begivenheden indtraf.
Såfremt force majeure-begivenheden kun omfatter en del af Leveranceenhederne, har den pågældende Køber eller de pågældende Købere ret – men ikke pligt – til at kræve Levering af den del af Leveranceenhederne, der ikke er omfattet af force majeure.
Parterne kan ikke rette krav mod hinanden som følge af en force majeure-begivenhed.
Vedligeholdelse af leverancen efter aftalens udløb
Leverandøren skal efter Aftalens ophør slette alt data indsamlet i henhold til Xxxxxxx.
Offentliggørelse
Leverandørens offentliggørelse af eller henvisning til Aftalen ved udsendelse af pressemeddelelser, reklamer, gennemførelse af markedsførings- eller rekrutteringskampagner og lignende, kræver FMI forudgående skriftlige samtykke.
Meddelelse
Medmindre andet fremgår af Aftalen, skal meddelelser mellem Leverandøren og FMI foregå skriftligt via følgende mail:
Leverandøren:
[INDSÆT]
FMI:
XXX-XXX-XX-XXXXX@xxx.xx
FMI og Leverandøren skal meddele enhver ændring i forhold til nye kontaktpersoner eller kontaktinformationer.
Ændringer af Aftalen
Ændringer af Aftalen er kun gyldige, såfremt de er aftalt skriftligt samt underskrevet af både Leverandøren og FMI. Sådanne ændringer af Aftalen skal nummereres fortløbende og udarbejdes i 2 (to) identiske eksemplarer, hvoraf Leverandøren og FMI hver skal have et eksemplar.
Ændringer vedrørende Leverandørens kontaktoplysninger (adresser, e-mail, kontaktperson), FMI navn, e-mail og kontaktperson kan dog foretages via e-mail mellem Parterne. Sådanne ændringer er gyldige, når begge Parter har bekræftet modtagelsen af en sådan e-mail.
Formatet for aflevering af data, jf. Appendiks A, skal ske i XML format, og må ikke ændres i kontraktperioden uden FMI forudgående accept. Såfremt ændringen accepteres af FMI skal eventuelle merudgifter forbundet med ændringen uden undtagelse afholdes af Leverandøren.
Overdragelse og ændring af ejerforhold
Leverandøren
Leverandøren har ikke ret til at overdrage nogen forpligtelser eller rettigheder, der følger af Aftalen, til nogen anden part uden forudgående skriftlig godkendelse fra FMI.
Hvis ejerskabet af Leverandøren ændres helt eller delvis under Aftalens løbetid, skal Leverandøren skriftligt underrette FMI herom.
Hvis Leverandøren eller Leverandørens ejer(e) er en virksomhed med begrænset ansvar/har aktier optaget til handel på et reguleret marked, finder denne bestemmelse kun anvendelse, hvis der sker ændring af ejerskab, som giver anledning til notifikation i medfør af lovbekendtgørelse nr. 763 af 23. juli 2019, som ændret (selskabsloven med efterfølgende ændringer)/lovbekendtgørelse nr. 377 af 2. april 2020, som ændret (kapitalmarkedsloven med efterfølgende ændringer) eller hvis forholdet i øvrigt ville give anledning til en sådan notifikation i medfør af selskabsloven/kapitalmarkedsloven.
Hvis ændringen i ejerskabet af Leverandøren efter FMI vurdering kan true korrekt opfyldelse af Aftalen med hensyn til sikkerhed og sikkerhedsgodkendelse, er FMI berettiget til at give Leverandøren en skriftlig meddelelse om det pågældende forhold med en frist på 30 (tredive) Dage til at afhjælpe forholdet. Hvis FMI ikke inden for denne frist har modtaget dokumentation for, at relevant afhjælpende handling er foretaget, har FMI ret til at opsige Aftalen med et skriftligt varsel på 10 (ti) Dage.
FMI har endvidere ret til at opsige Aftalen, hvis den nye ejer eller kontrollerende selskab er en person eller virksomhed, som ikke opfylder de lovbestemte regler for at levere/fremstille krigsmateriel, jf. også lovbekendtgørelse nr. 1004 af 22. oktober 2012 (lov om krigsmateriel mv.).
FMI
FMI kan overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Aftalen til en anden statslig myndighed eller offentlig myndighed fuldt ud finansieret af den danske stat.
FMI kan overdrage en Indkøbsordre til en anden statslig myndighed eller offentlig myndighed fuldt ud finansieret af den danske stat.
Forrang og fortolkning
Aftalen et udtryk for den samlede aftale og forståelse mellem Parterne med hensyn til Levering af Indkøbsordrer, der suppleres af den pågældende Indkøbsordre. Aftalen har forrang over tidligere aftaler, forståelser, forhandlinger og meddelelser mellem Parterne, såvel skriftlige som mundtlige. Enhver del af udbudsmaterialet, der ikke er inkluderet som en del af Aftalen, udgør ikke en del af kontraktgrundlaget mellem Parterne.
Såfremt der er uoverensstemmelse mellem denne rammeaftalens ordlyd, ordlyden af appendikser A-F, ordlyden af special-appendikserne angivet i punkt 17 og/eller ordlyden af Indkøbsordren, skal dokumenterne gælde i følgende rækkefølge:
Denne rammeaftale
Appendiks A
Appendikserne B + D-F
Appendikserne C og C.1
Bestillingen, medmindre andet er specifikt angivet i Bestillingen
Såfremt en af Parterne giver afkald på en rettighed i henhold til en konkret bestemmelse i Aftalen, skal dette ikke ses som eller udgøre et afkald på andre rettigheder under Aftalen (uanset om bestemmelserne ligner hinanden), og et sådant afkald er ikke permanent, medmindre Aftalen ændres som beskrevet i punkt 20.
Parternes manglende eller forsinkede håndhævelse af enhver rettighed, der udspringer af Aftalen, uanset om dette sker implicit eller eksplicit, udgør ikke et afkald på denne rettighed og det medfører ikke, at Parterne ikke senere kan påberåbe sig samme rettighed.
Hvis en af Aftalens bestemmelser findes ugyldig, ulovlig eller uden retskraft af en kompetent offentlig myndighed, domstol eller en voldgiftsret, skal bestemmelsen anses for ikke at udgøre en del af Aftalen, og gyldigheden og retskraften af de øvrige bestemmelser i Aftalen skal ikke påvirkes heraf.
FMI og Leverandøren skal i sådanne tilfælde hver især gøre deres bedste for i god tro at forhandle sig frem til en retskraftig erstatningsbestemmelse, som i videst muligt omfang og inden for rammerne af de udbudsretlige regler afspejler hensigten og formålet i den tilsidesatte bestemmelse.
Aftalens varighed, forlængelse og udløb
Aftalen træder i kraft ved Ikrafttrædelse. Aftalen udløber uden varsel 4 år efter Ikrafttrædelse
Ved udløb eller ophævelse af Aftalen – uanset årsagen – skal Leverandøren til FMI indsende systematiseret information vedrørende alle Leveranceenheder. Denne information skal uploades til Forsvarets servere i en XML fil, og den skal indeholde oplysninger angivet i punkt 8.1. Leverandøren skal endvidere i nødvendigt omfang samarbejde med enhver ny leverandør med hensyn til overlevering af opgaverne til den ny leverandør. Leverandøren modtager ikke honorering for denne bistand.
Fortsat gyldighed
Ved Aftalens ophør eller hvis Parterne ved tillæg til Aftalen beslutter, at Aftalen ikke længere skal være i kraft, skal følgende forpligtelser og bestemmelser fortsat gælde:
Leverandørens forpligtelser vedrørende offentlighed i punkt 18.
Bestemmelserne i punkt 25 vedrørende lovvalg og voldgift.
Leverandørens pligt til at slette al indsamlet data, jf. punkt 17.
Lovvalg og voldgift
Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med Aftalen, herunder enhver Indkøbsordre, skal afgøres og fortolkes efter dansk ret både med hensyn til materielle og processuelle spørgsmål, dog undtaget de danske lovvalgsregler samt FN’s konvention om aftaler om internationale køb (CISG).
Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med relation til Aftalen, herunder tvister vedrørende Aftalens eksistens, gyldighed, ophør eller en Indkøbsordre, skal afgøres ved voldgift ved Det Danske Voldgiftinstitut efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen.
Voldgiftsretten skal bestå af 3 (tre) voldgiftsdommere. FMI og Leverandøren udpeger hver en voldgiftsdommer. Formanden for voldgiftsretten udpeges af Voldgiftsinstituttet. Voldgiftsretten skal have sæde i København, og sagens førelse skal ske på dansk. Dansktalende vidner skal afhøres på dansk, medmindre Parterne er enige om andet. Hvis vidner, der taler et andet sprog end dansk, skal afgive forklaring, skal Parterne eller Instituttet anmodes om at organisere fuldt ud kvalificerede og officielle akkrediterede uafhængige tolke.
Underskrifter
Aftalen er udarbejdet i to originale eksemplarer, som begge skal underskrives af Leverandøren og FMI.
Ved underskrift af Aftalen indestår Parterne for, at den person, der underskriver Aftalen, har fuldmagt til at forpligte Parten, på hvis vegne Aftalen underskrives.
FMI og Leverandøren er ved underskrift af Aftalen enige om, at appendiks F til Aftalen udgør en selvstændig aftale mellem FMI og Leverandøren, som er gældende uanset om Aftalen og/eller en eller flere Bestillinger måtte blive erklæret for ”uden virkning”.
For og på vegne af FMI: For og på vegne af Leverandøren:
Dato: Dato:
___________________________ ___________________________
Underskrift Underskrift
___________________________ ___________________________
Navn med blokbogstaver Navn med blokbogstaver
Vidne til underskriften Vidne til underskriften
___________________________ ___________________________
Underskrift Underskrift
___________________________ ___________________________
Navn med blokbogstaver Navn med blokbogstaver
Version 1.0