Oplæg til indgåelse af interessentskabskontrakt mellem 2 læger

Oplæg til indgåelse af interessentskabskontrakt mellem 2 læger

Vejledning: Dette oplæg er kun tiltænkt at være en inspiration i forbindelse med udarbejdelse af en konkret kontrakt. Alle punkter i oplægget og særlige problemer i det konkrete interessentforhold skal overvejes ved endelig kontraktudformning. Blandt andet vil der foreligge særlige forhold ved praksis med flere end to læger, eller hvis der er tale om en delepraksis. Hvis interessentskabet ikke ejer klinikloka- lerne, men har lejede lokaler, skal alle bestemmelser vedrørende kliniklokalerne tilpasses.

Vær opmærksom på, at der under flere bestemmelser skal træffes konkrete valg, der har stor betydning for et eventuelt fremtidigt ophør af interessentskabet. De angivne valgmuligheder er ikke udtømmende, da der findes andre alternativer.

Desuden skal en række bestemmelser udfyldes med navn, dato beløb eller andet. Det er vigtigt, at interessentskabskontrakten afspejler de særlige behov og ønsker i det konkrete interessentskab.

Praktiserende Lægers Organisation anbefaler, at der altid søges professionel råd- givning i forbindelse med indgåelse af en interessentskabskontrakt.

Dette oplæg er udarbejdet i samarbejde med advokat Xxxxxx Xxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxx.

I øvrigt henvises til den mere udførlige vejledning til de enkelte bestemmelser.

Indholdsfortegnelse

§ 1	Interessentskabets grundlag og omfang
§ 2	Interessenternes indbyrdes pligter
§ 3	Vagter
§ 4	Kliniklokaler m.v.
§ 5	Regnskab, overskudsdeling og kapitalforhold
§ 6	Ledelse og beslutninger
§ 7	Ejerforhold og hæftelse m.v.
§ 8	Tegningsregel
§ 9	Interessentmøder og ændringer/tilføjelser til i/s kontrakten
§ 10	Bil
§ 11	Ferie, fridage, kurser og orlov
§ 12	Sygdom
§ 13	Graviditet, barsel og adoption
§ 14	Opsigelse som følge af sygdom eller alder
§ 15	Ophør ved værgemål eller død
§ 16	Opsigelse med henblik på opdeling af praksis
§ 17	Opsigelse i øvrigt, med henblik på salg af praksisandel
§ 18	Ophør ved misligholdelse, herunder konkurs
§ 19	Vikar med henblik på overtagelse af praksisandel
§§ 20-22	Den tekniske gennemførelse - overdragelse af en praksisandel, når salg til tredjemand er valgt
§ 20	Hvem skal der sælges til?
§ 21	Hvad skal prisen være ved salg til tredjemand?
§ 22	Hvordan skal der forholdes, hvis der ikke findes en køber?
§ 23	Opgørelse af værdier i interessentskabet ved en interessents udtræ- den i tilfælde, hvor der ikke sker salg af den udtrædendes andel til tred-
	jemand (manglende købere eller den tilbageværende har valgt at over- tage interessentskabsandelen).
§ 24	Konkurrenceklausul
§ 25	Mediation og voldgift
§ 26	Omkostninger m.v.
§ 27	Tinglysning

Mellem læge ................

........................

........................

og

læge ................

........................

........................

er der herved indgået følgende

INTERESSENTSKABSKONTRAKT

§ 1.

Interessentskabets grundlag og omfang.

Denne interessentskabskontrakt er gældende fra den [dato], [evt. pr. hvilken dato [navn] er udtrådt af interessentskabet og [navn] er indtrådt]. Vi skal til fælles bedste medvirke til pasning og oparbejdelse af den fælles praksis, der drives under navnet [ ] I/S.

Stk. 2. Interessentskabets grundlag er den af [ ] hidtil drevne lægepraksis. Herudover omfatter interessentskabet den praksis, som vi fremtidigt erhverver.

Stk. 3. Interessentskabet omfatter alt lægearbejde og alle indtægter herfra. Det vil sige egentligt praksisarbejde (sikringsgruppe 1 og 2, profylaktiske undersøgelser, vaccinatio- ner, attester og eventuelle vikariater for andre læger), undervisning i dagarbejdstiden, øvrigt lægearbejde for institutioner, offentlige myndigheder og private virksomheder,

samt i øvrigt al anden lægegerning, der almindeligvis henhører under en almen praksis. Honorar for lægevagtarbejde behandles dog som anført i § 3.

§ 2.

Interessenternes indbyrdes pligter.

Alt praksisarbejde deles så vidt muligt lige. Hver af interessenterne er pligtig at stille sin fulde arbejdskraft til rådighed for lægegerningen i den fælles praksis. Ingen af interes- senterne er berettiget til uden den anden interessents samtykke at påtage sig andet ar- bejde, medmindre sådant arbejde ikke vedrører lægevirksomhed, er af mindre betydeligt omfang og udføres uden for dagarbejdstiden.

Stk. 2. Faglige tillidshverv og medlemskab af lægefaglige udvalg er hver interessent be- rettiget til at påtage sig, forudsat at arbejdet kan forenes med arbejdet i praksis, og ellers kun, hvis interessenten er pligtig at påtage sig hvervet. Foregår varetagelse af hvervene i dagarbejdstiden, indgår eventuelt vederlag i interessentskabet.

Stk. 3. Hver interessent er forpligtet til på forespørgsel at meddele den anden interessent alle oplysninger om arbejdet og om de indtægter og udgifter, der indgår i det fælles regnskab, samt til af egen drift at underrette den anden om alle forhold af væsentlig be- tydning for interessentskabet.

Stk. 4. Det påhviler hver af interessenterne af egen drift at meddele den anden interes- sent alle oplysninger om sin helbredstilstand og om tidligere sygdomme, som kan være af betydning for udførelsen af arbejde i interessentskabet.

Stk. 5. Hver interessent er forpligtet til overfor tredjemand at hemmeligholde alle forhold af intern art, som interessenterne i kraft af interessentskabet måtte blive bekendt med, hvilken forpligtelse også gælder for interessenterne efter udtræden af interessentskabet.

§ 3.

Vagter.

Såfremt interessentskabet pålægges obligatorisk vagtarbejde, skal dette ligedeles mel- lem interessenterne, medmindre andet aftales. Hver af interessenterne kan overfor vagt- ordningen give afkald på det ham/hende påhvilende vagtarbejde, hvis vagtordningen gi- ver mulighed herfor.

Stk. 2. Interessenterne kan hver især påtage sig frivilligt vagtarbejde ud over det obliga- toriske vagtarbejde, hvis dette ikke griber ind i dagarbejdstiden.

Stk. 3. Hver af interessenterne har ret til at holde fri dagen efter afholdelse af obligatorisk nattevagt. Xxxxxxxxxx vagtarbejde berettiger ikke til fridag.

[Alternativ: Hver af interessenterne har pligt til at holde fri dagen efter afholdelse af natte- vagt. Fridag efter nattevagt behandles som en feriedag, idet der er taget højde herfor ved fastsættelse af det årlige antal feriedage i § 11].

Stk. 4. Honorar og kørselsgodtgørelse for vagtarbejde tilfalder den interessent, som har udført vagtarbejdet. Der føres regnskab over hver af interessenternes vagtarbejde, idet vagtindtjeningen bogføres i det fælles regnskab. I det omfang interessentskabet afholder positive omkostninger vedrørende vagtarbejdet, herunder offentlige afgifter heraf, fra- drages disse i beløbet til udbetaling til interessenten.

§ 4.

Kliniklokaler m.v.

Interessenterne er forpligtet til at udøve den fælles praksis fra samme sted og med fæl- les faciliteter. Praksis udøves fra de af interessentskabet ejede konsultationslokaler, be- liggende [ ]. Andelen i ejede kliniklokaler skal altid følge praksisandelen i samme for-

hold. Ved udtræden af interessentskabet er en interessent således forpligtet og beretti- get til at afhænde sin andel af kliniklokalerne til køberen af praksisandelen.

§ 5.

Regnskab, overskudsdeling og kapitalforhold.

Interessenterne skal antage en statsautoriseret eller registreret revisor, der foruden at udfærdige årsregnskabet skal kontrollere regnskabsføringen.

Stk. 2. Med den [ ] som skæringsdag udarbejder interessentskabets revisor en åb- ningsstatus, der underskrives af interessenterne og vedhæftes nærværende interessent- skabskontrakt.

Stk. 3. Interessentskabets regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 4. Over interessentskabets indtægter og udgifter føres et fuldstændigt regnskab, der afsluttes inden [ ] i det følgende år. Regnskabet godkendes og underskrives af interes- senterne senest denne dato. Der skal foreligge et overslag over årets resultat inden den [

] af hensyn til rettidig skattebetaling.

Stk. 5. Indtægter og tab deles lige. Af de indgåede honorarer hæver interessenterne i årets løb - ud over de til dækning af afholdte fælles driftsudgifter og anskaffelser nød- vendige beløb - lige store á conto beløb, idet det tilstræbes, at disse udbetalinger svarer til det indtjente overskud. Når årsregnskabet er udarbejdet og godkendt af interessenter- ne, er hver især berettiget til at hæve, respektive pligtige at indbetale differencen mellem det i årets løb hævede beløb og andelen af det indtjente overskud, dog med fradrag af hver af interessenternes aftalte indestående beløb på kapitalkonto. Hver af interessen- terne kan kræve, at der inden regnskabsårets begyndelse udarbejdes et budget som grundlag for beregningen af det kommende års a conto hævninger.

Stk. 6. For hver af interessenterne føres regnskabsmæssigt en kapitalkonto udvisende de værdier, som hver har indskudt i interessentskabet, det hver af interessenterne til-

kommende overskud eller det dem påhvilende underskud samt endelig, hvad der af hver af interessenterne er hævet i årets løb.

Stk. 7. Ingen interessent er forpligtet til at foretage indskud i interessentskabet, medmin- dre noget sådant er nødvendigt til dækning af forfalden gæld, eller medmindre anden af- tale træffes. Ej heller er nogen interessent berettiget til at foretage indskud i interessent- skabet ud over, hvad der kræves til dettes drift.

Stk. 8. Det påhviler dog interessenterne med lige store andele hver at foretage eventuel- le nødvendige kapitalindskud til finansiering af driftsomkostninger og anskaffelser. Så- fremt det er nødvendigt til finansieringen af interessentskabet, er interessenterne forplig- tet til at påtage sig at hæfte og efter evne stille sikkerhed for en i anerkendt bank optaget kassekredit af tilstrækkelig størrelse. Sikkerhed for kassekreditten skal så vidt muligt stil- les af interessenterne med lige store andele, medmindre andet er aftalt.

Stk. 9. Interessenterne forpligter sig til at tilstræbe at have lige store beløb indestående i interessentskabet, og hver interessent forpligter sig således til ikke at hæve mere, end indtjeningen betinger, således at likviditeten ikke forringes. Eventuel difference i indestå- ende forrentes ikke, medmindre andet aftales.

§ 6.

Ledelse og beslutninger.

Ledelsen af interessentskabet udøves af interessenterne i fællesskab i overensstemmel- se med de i nærværende kontrakt fastsatte retningslinjer. Investeringer og dispositioner, der er af væsentlig betydning for interessentskabet, kræver enighed.

Stk. 2. Hver interessent kan dog træffe alle nødvendige eller sædvanlige dispositioner i forbindelse med samvirkets daglige drift, herunder nødvendige og sædvanlige indkøb af værdi under kr. [ ].

Stk. 3. Er nogen interessent som følge af sygdom, bortrejse eller lignende af længere varighed ude af stand til at deltage i beslutninger, som ikke uden gene for interessent- skabet kan udsættes, træffes disse af den anden interessent efter forudgående skriftlig underretning til den fraværende.

Stk. 4. Efter at der er afgivet opsigelse af interessentskabet, kan beslutninger om inve- steringer eller om ansættelse af personale kun træffes i enighed eller i mangel af enig- hed kun for den disponerende interessents personlige regning.

Stk. 5. Enhver af interessenterne er berettiget til at hæve på fælles bankkonti til betaling af fælles forretningsudgifter og til dækning af aftalte á conto hævninger.

Stk. 6. Nyanskaffelser af instrumentarium, inventar, faglitteratur og andre ting, der skal indgå i interessentskabet, kræver enighed, jf. dog § 6, stk. 2, og afholdes over interes- sentskabets drift. Det står dog den enkelte interessent frit at anskaffe sådanne ting for egen regning, idet den enkelte interessent i givet fald skal opbevare kvittering eller anden dokumentation for anskaffelsen.

Stk. 7. I det omfang, der er behov derfor, antages klinikassistance, sekretærhjælp og rengøringshjælp for interessentskabets regning.

Stk. 8. Ansættelse af personale forudsætter enighed mellem interessenterne. Hver af in- teressenterne kan efter en forudgående drøftelse kræve, at der foretages afskedigelse af personale. Dette skal ske i overensstemmelse med gældende lovgivning og overens- komster. Hvis interessentskabet er opsagt, kan afskedigelser dog kun ske i enighed.

Stk. 9. Der kan ikke ske ansættelse af interessenternes ægtefæller/samlevere, børn eller børnebørn, medmindre andet aftales.

§ 7.

Ejerforhold og hæftelse m.v.

Ejendomsretten til interessentskabets formue tilkommer interessenterne med ideelle an- parter på hver en halvdel. Hver interessent hæfter personligt og solidarisk med den an- den for interessentskabets gæld.

Stk. 2. Hver interessent har pligt til at undgå, at aktiver, der tilhører interessentskabet, gøres til genstand for kreditorforfølgning for interessenternes personlige, interessentska- bet uvedkommende gæld, ligesom det er en forpligtelse at undgå, at interessentskabets aktiver inddrages under en interessents konkurs- eller gældsfragåelsesbo.

Stk. 3. Hver for sig er ingen af interessenterne berettiget til at sælge, pantsætte eller ud- låne af interessentskabets aktiver eller til at kautionere på interessentskabets vegne.

Stk. 4. Et eventuelt erstatningsansvar, som nogen af interessenterne måtte pådrage sig, er interessentskabet og den anden interessent uvedkommende. Hver af interessenterne er forpligtet til at have en lægeansvarsforsikring af sædvanlig størrelse med afløbsdæk- ning. Præmien betales af interessentskabet. Interessentskabet opretholder nødvendig arbejdsskadeforsikring og ansvarsforsikring for interessentskabets ansatte personale.

§ 8.

Tegningsregel.

I forhold til tredjemand tegnes interessentskabet af interessenterne i fællesskab.

§ 9.

Interessentmøder og ændringer/tilføjelser til I/S kontrakten.

I forbindelse med godkendelse af årsregnskabet afholdes hvert år et ordinært interes- sentmøde. Herudover holdes interessentmøder hvert kvartal. I øvrigt kan hver af interes- senterne indkalde til et interessentmøde med 2 ugers varsel med angivelse af dagsor- den.

Stk. 2. Dagsordenen for det ordinære interessentmøde skal som minimum omfatte føl- gende:

1. Godkendelse af årsregnskab

2. Valg af revisor

3. Fastsættelse af eventuelt pligtigt indestående på kapitalkonti

4. Fordeling af ansvarsområder

5. Personaleforhold

6. Eventuelle forslag fra interessenterne

Stk. 3. Såfremt en af interessenterne på et tidspunkt efter det fyldte 60. år ønsker at gå ned i arbejdstid, skal det på et interessentmøde drøftes, om og hvordan dette kan effek- tueres, herunder hvilken effekt den nedsatte arbejdstid i givet fald skal have på over- skudsdelingen. Nedsat tid forudsætter, at der opnås enighed mellem interessenterne herom. I drøftelserne kan indgå, om der kan skaffes en hensigtsmæssig vikardækning, eller om praksis skal søge Samarbejdsudvalget om tilladelse til delepraksis. Etablering af delepraksis kan kun ske, hvis der er enighed mellem interessenterne herom og vil inde- bære, at der skal ske en revision af nærværende interessentskabskontrakt.

Stk. 4. På møderne kan i øvrigt vedtages ændringer og tilføjelser til denne interessent- skabskontrakt. Der skal udarbejdes referat vedrørende samtlige vedtagelser. Referatet underskrives af interessenterne og er umiddelbart bindende for disse og deres boer på samme måde, som hvis bestemmelsen var optaget i denne interessentskabskontrakt.

Det skal af referatet fremgå, om der er tale om en permanent eller midlertidig ændring og i sidstnævnte tilfælde, hvor længe ændringen skal gælde.

§ 10.

Bil.

Bemærkning:

Interessenterne skal ved udarbejdelsen i interessentskabskontrakten tage stilling til, hvordan der forholdes m.h.t. biler, som benyttes til sygebesøg. Det anbefales, at der sø- ges konkret rådgivning hos revisor.

§ 11.

Ferie, fridage, kurser og orlov.

Hver af interessenterne har i hvert kalenderår ret til [ ] ugers ferie. Ferie kan ikke overfø- res fra år til år, medmindre andet aftales skriftligt år for år. Feriens placering fastlægges ved aftale mellem interessenterne, der tillige aftaler, om praksis skal holdes lukket under ferie. I mangel af enighed fastlægges feriens placering ved lodtrækning.

Stk. 2. I de nævnte ferier passes praksis af den anden interessent uden særskilt veder- lag. Såfremt det på grund af arbejdets omfang er nødvendigt, antages der vikar, og ud- gifterne hertil betales af interessentskabet.

Stk. 3. Såfremt den ikke-ferierende interessent på grund af sygdom er forhindret i at passe praksis, passes praksis af en vikar, og udgifterne hertil betales af interessentska- bet.

Stk. 4. Fridage ud over det aftalte antal ugers ferie kan afholdes med godkendelse af den anden interessent. Den anden interessent kan da vælge;

1. at få kompensation i form af et tilsvarende antal fridage, eller

2. at få et vederlag fra den fraværende interessent svarende til vikarlønnen i hen- hold til den mellem Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger indgåe- de vikartakstaftale (dagtakst excl. feriepenge), eller

3. at ansætte vikar. Vikarudgiften afholdes af den fraværende interessent

Stk. 5. Udover ferier er interessenterne berettigede til deltagelse i efteruddannelse og lignende i 12 hverdage (ekskl. lørdage) inden for to på hinanden følgende kalenderår. Den tilbageværende interessent passer praksis under dette kursusfravær uden særskilt vederlag. Interessentskabet afholder udgiften til kursusdeltagelse mod modtagelse af al- le tilskud, idet interessentskabets nettoudgift årligt pr. interessent dog ikke må overstige kr. [ ]. Udgifter herudover fratrækkes forlods i den pågældende interessents overskuds- andel.

Stk. 6. Hver interessent har fra den 1. januar [ ] ret til orlov i i alt [ ] måneder indenfor [

] på hinanden følgende måneder, hvorved bemærkes, at der herved er tale om xxxxx i forhold til det daglige arbejde i den fælles praksis, men ikke afregistrering i forhold til ydernummeret og Regionen. Orlovsperioder skal være på mindst [ ] måneder ad gan- gen. Xxxxx skal varsles mindst 3 måneder forud over for den anden interessent, og er be- tinget af, at vikar kan skaffes, hvis den anden interessent kræver det. Den anden inte- ressent skal give meddelelse om, hvorvidt vikar ønskes, inden 14 dage efter at have modtaget varslingen om orloven. Selv om den anden interessent ikke ønsker vikar, kan den fraværende interessent forlange, at der så vidt muligt ansættes en vikar, hvis han/hun skønner det nødvendigt for en forsvarlig drift af praksis.

Der kan ikke varsles orlov, når interessentskabet er opsagt. Hvis en interessent selv op- siger interessentskabet inden for 3 måneder efter at have varslet ønske om orlov, bort- falder retten til orlov, medmindre den anden interessent samtykker.

Udnyttelse af retten til orlov reducerer ikke den orlovshavendes ret til ferie i det pågæl- dende år.

Stk. 7. Interessenterne er dog berettiget til uden varsel og uden betingelse om, at vikar kan skaffes, at holde orlov i op til [ ] måneder i forbindelse med alvorlig sygdom hos

[ægtefælle, samlever, barn eller forældre] og i op til [ ] måneder i forbindelse med [æg- tefælles, samlevers, barns eller forældres dødsfald]. Xxxxx i forbindelse med alvorlig syg- dom eller dødsfald hos nære pårørende fragår i retten til orlov efter § 11, stk. 6.

Stk. 8. Den fraværende interessent oppebærer normal overskudsandel i orlovsperioden og betaler af sin overskudsandel vikarlønnen til den eksterne vikar. Kan eller vil den til- bageværende interessent ikke ansætte vikar i orlovsperioden, modtager den tilbagevæ- rende interessent et vederlag svarende til vikarlønnen i henhold til den mellem Praktise- rende Lægers Organisation og Yngre Læger indgåede vikartakstaftale (dagstakst, excl. feriegodtgørelse). Vederlaget betales af den fraværende interessents overskudsandel.

Den fraværende interessents udgift til vikarløn til ekstern vikar eller vederlag til den tilba- geværende interessent kan dog ikke overstige værdien af overskudsandelen i samme periode.

Hvis der er tale om orlov til pasning af døende, og Administrationsudvalget udbetaler ple- jevederlag til interessentskabet, betaler interessentskabet vikarlønnen til den eksterne vi- kar eller vederlaget til den tilbageværende interessent i hele den periode, hvor Xxxxxx- strationsudvalget udbetaler plejevederlag til interessentskabet.

§ 12.

Sygdom.

I tilfælde af en interessents sygdom passes praksis i det antal dage, der skal gå, før der oppebæres ydelser fra Administrationsudvalget (p.t. de første 5 sygehverdage (ekskl. lørdage) inden for 12 på hinanden følgende måneder) uden særligt vederlag af den an- den interessent.

Stk. 2. Vikar antages

Fra det tidspunkt, hvor der oppebæres ydelser fra Administrationsudvalget, er den raske interessent berettiget til at antage en vikar, der betales af interessentskabet, så længe der modtages ydelser fra Administrationsudvalget.

Varer sygdommen ud over det tidspunkt, hvor ydelserne fra Administrationsudvalget op- hører, betaler den syge selv vikarlønnen i henhold til den mellem Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger indgåede vikartakstaftale, incl. feriegodtgørelse, dog kun så længe han/hun modtager overskudsandel. Det skal så vidt muligt tilstræbes, at hver interessent for egen regning tegner en erhvervsudygtighedsforsikring, hvoraf han/hun i denne situation kan dække udgiften til vikar. Den syge interessents udgift til vikarløn kan dog ikke overstige værdien af overskudsandelen i samme periode.

Stk. 3. Vikar ikke antaget

Kan eller vil den tilbageværende interessent ikke ansætte vikar i sygdomsperioden, mod- tager den tilbageværende interessent i den periode, hvor der udbetales ydelser fra Ad- ministrationsudvalget, et vederlag svarende til halv vikarløn i henhold til den mellem Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger indgåede vikartakstaftale (dags- takst, excl. feriegodtgørelse).

Når ydelserne fra Administrationsudvalget ophører, modtager den tilbageværende inte- ressent et vederlag svarende til fuld vikarløn i henhold til den mellem Praktiserende Læ- gers Organisation og Yngre Læger indgåede vikartakstaftale (dagstakst, excl. feriegodt- gørelse).

Vederlaget til den raske interessent betales af interessentskabet, så længe der modta- ges ydelser fra Administrationsudvalget. Derefter betales vederlaget af den syge interes- sent, dog kun så længe han/hun modtager overskudsandel. Den syge interessents udgift til vikarløn til den tilbageværende kan ikke overstige værdien af overskudsandelen i samme periode.

Stk. 4. Den sygemeldte interessent kan forlange, at der så vidt muligt ansættes en vikar, hvis han/hun skønner det nødvendigt for en forsvarlig drift af praksis.

Stk. 5. Overskudsandel.

Den sygemeldte interessent får sædvanlig overskudsandel under sygdom. Med hensyn til betaling af vikarløn til ekstern vikar/vederlag til den tilbageværende forholdes som be- skrevet ovenfor i stk. 2 og 3.

I den periode, hvor der modtages ydelser fra Administrationsudvalget gælder følgende:

Ydelser fra Administrationsudvalget indgår i interessentskabet. Ydelser, der udbetales i anledning af sygdommen direkte til den sygemeldte fra det offentlige (fx sygedagpenge) eller fra Lægernes Pensionskasse (f.eks. midlertidig invalidepension), anses bereg- ningsmæssigt for at være indgået i interessentskabet og derefter a conto hævet af den sygemeldte. Har den syge interessent tegnet ekstra dækning i Lægernes Pensionskasse eller tegnet anden privat dækning i tilfælde af sygdom, tilfalder ydelser herfra dog den syge interessent.

Fra det tidspunkt, hvor ydelserne fra Administrationsudvalget ophører, gælder følgende:

Den sygemeldte interessent oppebærer selv ydelserne fra det offentlige og fra Lægernes Pensionskasse samt eventuelle andre private ordninger.

Stk. 6. Ingen af interessenterne er berettiget til under sygdom at oppebære overskuds- andel i mere end sammenlagt [ ] måneder inden for 24 på hinanden følgende måneder. Dette gælder, uanset om interessentskabet opsiges af en rask interessent i henhold til § 14, eller om interessentskabet fortsætter.

Bemærkning:

Der kan i § 12, stk. 6 eksempelvis vælges en periode på 15 måneder. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 12, stk.2.

Stk. 7. Omkostningerne til udarbejdelse af opgørelser over overskudsfordelingen i for- bindelse med sygdom, herunder opgørelser over vikarløn til ekstern vikar og/eller til den tilbageværende, ligedeles mellem parterne.

§ 13.

Graviditet, barsel og adoption.

I tilfælde af graviditet, barsel og adoption har kvindelige og mandlige interessenter ret til fravær i de perioder, hvor der kan gives fuldt tilskud fra Administrationsudvalget i henhold

til de til enhver tid gældende regler. Den tilbageværende interessent kan vælge straks at antage vikar, hvortil udgifterne skal afholdes af interessentskabet. Eller den tilbagevæ- rende interessent kan vælge at påtage sig den fraværendes arbejde mod betaling af en godtgørelse svarende til halv vikarløn i henhold til den mellem Praktiserende Lægers Or- ganisation og Yngre Læger indgåede vikartakstaftale (dagstakst excl. feriepenge). Godt- gørelse til den tilbageværende interessent afholdes af interessentskabet.

Stk. 2. Den fraværende interessent kan dog forlange, at der så vidt muligt ansættes en vikar, hvis han/hun skønner det nødvendigt for en forsvarlig drift af praksis.

Stk. 3. Xxxxx herudover kræver samtykke fra den tilbageværende interessent. I så fald gælder § 11, stk. 8, for den yderligere orlov, medmindre andet aftales.

Stk. 4. Omkostningerne til udarbejdelse af opgørelser over overskudsfordelingen i for- bindelse med graviditet, barsel og adoption, herunder opgørelser over vikarløn til ekstern vikar og/eller til den tilbageværende, ligedeles mellem parterne.

§ 14.

Opsigelse som følge af sygdom eller alder.

Ved uarbejdsdygtighed, der har varet mere end sammenlagt 9 måneder indenfor 12 på hinanden følgende måneder eller mere end 3 måneder pr. år i mindst 3 år, på grund af sygdom eller ulykkestilfælde, kan den syge opsiges med 12 måneders varsel til den 1. i en måned.

Stk. 2. Bliver den sygemeldte varigt rask inden udløbet af opsigelsesfristen, anses opsi- gelsen dog for bortfaldet, medmindre der forinden er indgået aftale om overdragelse af den syges andel til ny interessent efter reglerne i §§ 20-21.

Stk. 3. En syg interessent kan selv opsige med 12 måneders varsel på grund af sygdom, jf. § 17.

Stk. 4. Når der er sket opsigelse, kan den tilbageværende (raske) interessent vælge

a. enten at stille krav om, at den syge interessent skal søge at sælge sin praksisan- del direkte til en ny interessent efter reglerne i §§20-22.

b. eller at overtage den syges andel. Vælger den tilbageværende (raske) interes- sent at overtage den syges andel, opgøres interessenternes økonomiske mel- lemværende efter de i § 23 fastsatte bestemmelser, herunder § 23, stk. 7 om be- taling af goodwill.

c. eller at stille krav om, at begge interessenter udtræder og i fællesskab sælger den samlede praksis bedst muligt.

Hvis den tilbageværende (raske) interessent ønsker at vælge stk. 4 b. eller stk. 4. c. skal dette meddeles senest 1 måned fra opsigelsen. I modsat fald anses den tilbageværende interessent for at have valgt stk. 4 a.

Stk. 5. En interessent har pligt til at udtræde ved udløbet af den måned, hvori interessen- ten er fyldt [] år, medmindre interessenten af den anden interessent opfordres til at fort- sætte. Fortsætter en interessent efter det fyldte []. år, er det fortsatte samarbejde tidsbe- grænset for 1 år ad gangen. Den pågældende interessent anses således for at have op- sagt interessentskabet 12 måneder før det fyldte [] år , hvis den anden interessent ikke forinden skriftligt har opfordret til fortsættelse. Når interessentskabet anses for opsagt ef- ter denne regel, gælder § 17, stk. 2-4 og §§ 20-23.

Stk. 6. Ved interessentskabets ophør i medfør af nærværende paragraf afholdes udgif- terne til statusopgørelse med et lige stort beløb af hver af interessenterne over interes- sentskabets afsluttende regnskab.

§ 15.

Ophør ved værgemål eller død.

Hvis en interessent kommer under værgemål eller afgår ved døden, ophører interes- sentskabet 12 måneder efter udgangen af den måned, hvor værgemålet eller dødsfaldet er indtrådt. En interessent, der kommer under værgemål, ophører straks med at virke i praksis, efter at værgemålet er indtrådt.

Den tilbageværende interessent kan vælge

x. xxxxx at stille krav om, at den udtrædende interessent – og i tilfælde af dødsfald dennes dødsbo - skal søge at sælge sin praksisandel direkte til en nyinteressent efter reglerne i §§ 20-22

b. eller at overtage den udtrædendes andel af praksis. Vælger den tilbageværende interessent at overtage den udtrædendes andel, opgøres interessenternes øko- nomiske mellemværende efter de i § 23 fastsatte bestemmelser, herunder § 23, stk. 7 om betaling af goodwill.

c. eller at stille krav om, at begge interessenter – henholdsvis dødsboet - udtræder og i fællesskab sælger den samlede praksis bedst muligt.

Hvis den tilbageværende interessent ønsker at vælge stk. 1 b. eller stk. 1. c. skal dette meddeles senest 1 måned fra datoen for værgemålet eller dødsfaldet. I modsat fald an- ses den tilbageværende interessent for at have valgt stk. 1 a.

Stk. 2. Den tilbageværende interessent afgør, om han/hun vil ansætte vikar eller selv vil passe hele praksis. Kan eller vil den tilbageværende interessent ikke ansætte vikar, er den tilbageværende interessent berettiget til at modtage et vederlag svarende til vikar- lønnen i henhold til den mellem Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger indgåede vikartakstaftale (dagstakst excl. feriepenge) fra 1. dagen efter værgemålets

etablering eller dødsfaldets indtræden. Vikarlønnen til eventuel ekstern vikar hhv. veder- laget til den tilbageværende interessent betales af den fraværende interes- sents/dødsboets overskudsandel.. Den fraværende interessents/dødsboets udgift til vi- karløn eller vederlag til den tilbageværende interessent kan dog ikke overstige værdien af overskudsandelen i samme periode.

Stk. 3. Ved interessentskabets ophør i medfør af nærværende paragraf afholdes udgif- terne til statusopgørelse med et lige stort beløb af hver af interessenterne over interes- sentskabets afsluttende regnskab.

Stk. 4. Omkostningerne til udarbejdelse af opgørelser over overskudsfordelingen i for- bindelse med værgemål og dødsfald, herunder opgørelser over vikarløn til ekstern vikar og/eller til den tilbageværende, ligedeles mellem den tilbageværende og den fraværende interessent hhv. dødsboet.

§ 16.

Opsigelse med henblik på opdeling af praksis

Nærværende kontrakt kan i øvrigt opsiges af hver af interessenterne med 6 måneders varsel til den 1. i en måned med henblik på opdeling af praksis. Opsigelse med henblik på opdeling kan dog ikke finde sted, hvis kontrakten allerede er opsagt efter §14 eller

§17, eller der er mindre end 12 måneder til, at den ene interessent har nået den pligtige udtrædelsesalder efter §14, stk. 5 (uanset om det måtte være blevet aftalt, at interes- senten skulle fortsætte) eller en interessent er kommet under værgemål eller er afgået ved døden, jf. §15, eller misligholdelse er påberåbt efter §18.

Stk. 2. Hvor opsigelse sker med henblik på opdeling af praksis gælder konkurrenceklau- sulen i § 24 ikke.

Stk. 3. Opgørelsen foretages i dette tilfælde uden hensyntagen til goodwill og lokaler, men i øvrigt som fastsat i § 23. Interessentskabets inventar og instrumentarium m.v. sø- ges fordelt ligeligt ved indbyrdes aftale.

Stk. 4. Patienterne søges fordelt ligeligt mellem interessenterne, derved at patienter, der ikke selv vælger læge, tildeles den interessent, der ved patienternes valg har fået færrest patienter. Såfremt der som følge af patienternes valg alligevel opstår en skævdeling af patienterne, skal den interessent, der har modtaget flest patienter, betale den anden inte- ressent en forholdsmæssig godtgørelse for tab af goodwill.

Beregning af godtgørelsen sker på grundlag af differencen mellem antallet af faktisk til- meldte patienter hos hver af lægerne efter delingen, og halvdelen af det samlede antal tilmeldte patienter hos lægerne efter delingen. Beløbet pr. patient fastsættes ved at divi- dere kompagniskabets samlede goodwillværdi umiddelbart før opløsningsdatoen, opgjort efter principperne i § 23, stk. 7, med antallet af patienter umiddelbart før opløsningen. I opgørelsen indgår alene patienter, som var patienter i den fælles praksis før opdelingen.

Bemærkning:

Det kan ved den konkrete affattelse af kontrakten i stedet besluttes, at der ved udligning af goodwill i medfør af § 16, stk. 4 skal gælde et beløb pr. patient, der opgøres som en- ten

- et beløb svarende til den gennemsnitlige omsætning pr. patient i interessentskabets senest afsluttede regnskab, eller

- et beløb svarende til 4 kvartalers basishonorar pr. patient

Ved vurderingen af, om patienterne er fordelt ligeligt, tages udgangspunkt i den fordeling af patienterne, som foreligger pr. opdelingsdatoen, eller det tidligst mulige tidspunkt her- efter, hvor en opgørelse fra regionen foreligger. Hvis det inden 3 måneder efter opde- lingsdatoen viser sig, at mere end [… ] % af patienterne fra det tidligere interessentskab har foretaget omvalg, kan enhver af interessenterne stille krav om omberegning af den godtgørelse, der skal betales, på grundlag af den nye fordeling.

Godtgørelsen betales kontant senest 6 måneder efter interessentskabets ophør.

I mangel af enighed om størrelsen af goodwill, opgørelsesmetode eller andre vilkår kan enhver af interessenterne indbringe spørgsmålet for Lægeforeningens voldgiftsret, der fastsætter godtgørelsens størrelse og ligeledes fastsætter betalingsvilkårene.

Stk. 5. Efter ophørsdatoen fortsætter lokalefællesskabet i kliniklokalerne. Kan der ikke opnås enighed mellem interessenterne om lokalefællesskabet, skal den opsigende inte- ressent tilbyde den ikke-opsigende sin andel af kliniklokalerne. Kan prisen ikke fastsæt- tes i mindelighed, indhentes vurdering fra to statsautoriserede ejendomsmæglere, hvor- efter prisen endeligt og bindende fastsættes til gennemsnittet af de to vurderinger. Pris- fastsættelsen kan ikke indbringes for voldgift. I mangel af enighed om de to ejendoms- mæglere, udpeges disse af Dansk Ejendomsmæglerforening. Hvis den ikke-opsigende ikke ønsker at overtage den opsigendes andel til den fastsatte pris, skal han/hun tilbyde den opsigende at overtage den ikke-opsigendes andel af kliniklokalerne til den fastsatte pris. Ønsker ingen af interessenterne at overtage den andens andel af kliniklokalerne til den fastsatte pris, afhændes disse bedst muligt i fællesskab.

§ 17.

Opsigelse i øvrigt, med henblik på salg af praksisandel.

Nærværende kontrakt kan i øvrigt opsiges af hver af interessenterne med 12 måneders varsel til den 1. i en måned med henblik på salg af praksisandel. Opsigelse skal ske skriftligt.

Stk. 2. Hvor opsigelse sker med henblik på salg af praksisandel, kan den ikke-opsigende interessent vælge

a) enten at stille krav om, at den opsigende interessent skal søge at sælge sin praksisandel direkte til en ny interessent efter reglerne i §§ 20-22,

b) eller at overtage den opsigendes andel af praksis. Vælger den ikke-opsigende in- teressent at overtage den opsigendes andel, opgøres interessenternes økonomi- ske mellemværende efter de i § 23 fastsatte bestemmelser, herunder § 23,stk. 7

om betaling af goodwill,

c) eller at stille krav om, at begge interessenter udtræder og i fællesskab sælger den samlede praksis bedst muligt.

Stk. 3. Hvis den ikke-opsigende ønsker at vælge stk. 2 b) eller stk. 2 c), skal dette med- deles senest 1 måned fra opsigelsen. I modsat fald anses den ikke-opsigende for at ha- ve valgt stk. 2 a).

Stk. 4. En interessent, der udtræder efter stk. 2 a) eller 2 b), har - medmindre andet afta- les - ret og pligt til at være fraværende fra praksis fra 6 måneder før ophørsdagen for in- teressentskabet. Det er en betingelse, at der kan ansættes vikar i praksis i denne 6 må- neders periode. Hvis der findes en vikar, som samtidig er potentiel køber til den udtræ- dendes praksisandel, skal denne foretrækkes. Den udtrædende interessent modtager overskudsandel og betaler heraf udgiften til vikaren. Hvis det aftales, at den udtrædende interessent er fraværende i 6 måneders perioden, uden at der ansættes vikar, har den udtrædende ikke ret til overskudsandel i denne periode.

§ 18.

Ophør ved misligholdelse, herunder konkurs.

Skulle en af interessenterne i væsentlig grad eller gentagne gange misligholde denne kontrakt, herunder ved at blive erklæret konkurs, ved sin offentlige eller private opførsel bevirke et større frafald af patienter, forfalde til misbrug af narkotika, alkohol eller lignen- de, miste retten til at praktisere eller i eller uden for samvirket gøre sig skyldig i en sådan adfærd, der er skadende for interessentskabets omdømme, at han/hun ikke med rime- lighed kan fordre at forblive i dette, kan samvirket fordres ophævet. Det samme gælder, hvis vedkommende på tilregnelig måde groft forsømmer sine arbejdsforpligtelser.

Stk. 2. Påberåbelse af misligholdelsen skal meddeles den misligholdende ved anbefalet brev senest 14 dage efter, at den er kommet til den krænkede interessents kendskab. I

modsat fald anses denne interessent for at have frafaldet sin ret til at gøre misligholdel- sen gældende.

Stk. 3. Hvis misligholdelse ikke erkendes, er den, over for hvem misligholdelse gøres gældende, berettiget til at indanke spørgsmålet for Lægeforeningens Voldgiftsret efter de nedenfor anførte regler, og denne voldgift afgør spørgsmålet endeligt.

Interessentskabet ophører 9 måneder efter, at voldgiftretten ved kendelse har fastslået, at misligholdelse foreligger, eller at misligholdelsen er erkendt.

Stk. 4. Går voldgiftsrettens kendelse ud på, at misligholdelse foreligger, eller erkendes dette, kan den ikke-misligholdende vælge

a. enten at den misligholdende interessent skal søge at sælge sin praksisandel di- rekte til en ny interessent efter reglerne i §§ 20-22 (dog undtaget § 22, stk. 2, nr. 1). Den misligholdende skal ved salg til en ny interessent til den ikke- misligholdende afgive et beløb svarende til 20% af værdien af hans/hendes andel i goodwill som godtgørelse for ulempe og forstyrrelse af forholdene. Interessent- skabet ophører 9 måneder efter voldgiftsrettens kendelse eller efter, at mislighol- delse er erkendt,

b. eller at overtage den misligholdendes andel af praksis. Vælger den ikke- misligholdende interessent at overtage den misligholdendes andel, opgøres inte- ressenternes økonomiske mellemværende efter de i § 23 fastsatte bestemmel- ser, herunder § 23, stk. 7 om betaling af goodwill. Den misligholdende skal dog afgive et beløb svarende til 20% af værdien af hans/hendes andel i goodwill som godtgørelse for ulempe og forstyrrelse af forholdene. Interessentskabet ophører 6 måneder efter voldgiftsrettens kendelse, eller efter at misligholdelse er erkendt,

c. eller at den misligholdende skal overtage den ikke-misligholdendes andel af praksis. Vælger den ikke-misligholdende interessent, at den misligholdende skal overtage den ikke-misligholdendes andel, opgøres interessenternes økonomiske mellemværende efter de i § 23 fastsatte bestemmelser, herunder § 23, stk. 7 om betaling af goodwill. Der skal dog ved beregningen tillægges et beløb svarende til 20% af værdien af hans/hendes andel i goodwill som godtgørelse for ulempe og

forstyrrelse af forholdene. Interessentskabet ophører 6 måneder efter voldgifts- rettens kendelse, eller efter at misligholdelse er erkendt,

d. eller at stille krav om, at begge interessenter udtræder og i fællesskab sælger den samlede praksis bedst muligt. Ved fordeling af provenuet skal den mislighol- dende til den ikke-misligholdende afgive et beløb svarende til 20% af værdien af hans/hendes andel i goodwill som godtgørelse for ulempe og forstyrrelse af for- holdene.

Den ikke-misligholdende skal senest 1 måned efter voldgiftsrettens kendelse, eller efter at misligholdelse er erkendt, meddele om han/hun vælger a., b., c., eller d.

Stk. 5. Uanset om den ikke-misligholdende vælger a., b., c., eller d., er den mislighol- dende forpligtet til at ophøre med at virke i praksis straks efter voldgiftsrettens kendelse, eller efter at misligholdelse er erkendt. Den misligholdende interessent oppebærer ikke overskudsandel i resten af perioden frem til interessentskabets ophør. Den tilbagevæ- rende interessent afgør, om han/hun vil ansætte vikar eller selv vil passe hele praksis.

Vikarlønnen til en eventuel vikar afholdes af den tilbageværende interessent.

Stk. 6. Omkostningerne til udarbejdelse af opgørelser over overskudsfordelingen i for- bindelse med misligholdelse, herunder opgørelser over vikarløn til ekstern vikar, betales af den misligholdende interessent, hhv. konkursboet.

§ 19.

Vikar med henblik på overtagelse af praksisandel.

Hvor der i opsigelsesperioden ansættes vikar med henblik på overtagelse af praksisan- del, skal dette ske under iagttagelse af reglen i overenskomst om almen praksis om, at en stedfortræder kun kan være til stede, når en læge er fraværende fra praksis. Xxxxxxx kan ikke arbejde i praksis samtidig med begge interessenter.

§§ 20-22.

Den tekniske gennemførelse - overdragelse af en praksisandel, når salg til tredje- mand er valgt.

§ 20.

Hvem skal der sælges til?

Såfremt den ikke-udtrædende interessent stiller krav om, at den udtrædendes andel skal sælges direkte til ny læge, er den tilbageværende interessent berettiget til at anvise en læge, til hvem den udtrædende interessent skal sælge sin ideelle andel af praksis. Over- tagelsesdatoen skal fastsættes til den dato, interessentskabet ophører, medmindre an- det aftales i enighed.

Stk. 2. Den læge, som den tilbageværende interessent har anvist som køber, skal se- nest 24 uger inden interessentskabet med den udtrædende ophører, afgive bindende købstilbud til den udtrædende interessent.

Stk. 3. Såfremt der ikke senest 24 uger inden ophørsdatoen er fremkommet et købstil- bud fra en af den tilbageværende interessent anvist køber, er den udtrædende interes- sent berettiget til at indhente bindende købstilbud fra en læge.

Stk. 4. Såfremt den udtrædende interessent herefter senest 12 uger før ophørsdatoen tilvejebringer bindende købstilbud fra en læge og ønsker at acceptere denne læges til- bud, er den tilbageværende interessent pligtig at acceptere denne anviste læge som in- teressent fra ophørsdatoen på vilkår som i nærværende interessentskabskontrakt. Dette gælder dog ikke, hvis den tilbageværende interessent senest 10 uger før ophørsdatoen meddeler, at han/hun selv overtager andelen på tilsvarende vilkår, eller inden for samme frist selv anviser et købstilbud på samme vilkår fra en anden læge, som den udtrædende interessent i så fald er pligtig at acceptere.

§ 21.

Hvad skal prisen være ved salg til tredjemand?

Selv om den læge, som den tilbageværende interessent har anvist som køber, tilbyder at erhverve praksisandelen for et beløb, der er mindre end det, der efter de til enhver tid gældende regler maksimalt må betales for den udtrædendes praksisandel, er den ud- trædende interessent alligevel forpligtet til at antage tilbuddet.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis den udtrædende interessent, inden 12 uger før interessentskabet med den udtrædende ophører, fremviser bindende købs- tilbud fra en anden læge, hvorved der tilbydes en højere pris for den udtrædendes prak- sisandel.

Stk. 3. Forpligter den tilbageværende interessent eller en af denne anvist læge sig se- nest 10 uger inden interessentskabets ophør til at betale den udtrædende interessent dif- ferencen mellem de to købstilbud, er den udtrædende interessent dog forpligtet til at ac- ceptere købstilbuddet fra den af den tilbageværende interessent anviste læge.

Stk. 4. Vil den tilbageværende interessent eller en af denne anvist læge ikke betale diffe- rencen mellem de to tilbud, er den udtrædende interessent berettiget til at sælge prak- sisandelen til den af ham/hende anviste køber, medmindre den tilbageværende interes- sent senest 10 uger inden interessentskabets ophør erklærer at ville overtage den ud- trædendes andel på samme vilkår.

Stk. 5 I det i § 18 anførte tilfælde, hvor interessentskabet ophører efter 9 måneder, redu- ceres fristerne i §§ 20-22, således at 24 uger bliver til 16 uger, 12 uger bliver til 10 uger og 10 uger til 8 uger.

Stk. 6. Den udtrædende eller afdøde interessents andel i kapitalkontoen opgøres med virkning pr. ophørsdatoen. Ved opgørelsen ses der bort fra værdi af instrumentarium og inventar, kliniklokaler samt goodwill, der betales af køber. Den udtrædende eller afdøde interessents andel i kapitalkontoen indfries kontant af den tilbageværende interessent senest 3 måneder fra ophørsdatoen. Måtte den udtrædende eller afdøde interessents

andel i kapitalkontoen være negativ, indbetales den negative saldo af den udtrædende interessent eller dødsboet senest 3 måneder fra ophørsdatoen.

§ 22.

Hvordan skal der forholdes, hvis der ikke findes en køber?

Hvis den tilbageværende interessent ikke tilvejebringer et købstilbud senest 24 uger før ophørsdatoen, og den udtrædende interessent ej heller tilvejebringer et købstilbud se- nest 12 uger før ophørsdatoen, anses det for dokumenteret, at der ikke findes købere til den ledige praksisandel.

Stk. 2. I så fald skal den udtrædende interessent senest 10 uger før ophørsdatoen med- dele, om han/hun ønsker

1) opdeling af praksis med virkning pr. ophørsdatoen, således at § 16 finder anven- delse, bortset fra varslingsfristen i § 16, stk. 1, eller

2) at gennemføre udtræden af interessentskabet, i hvilket tilfælde der skal forholdes som anført i stk. 3 og 4.

Bemærkning:

Ved udarbejdelsen af den enkelte interessentskabskontrakt vælges enten løsning A eller løsning B, medmindre en alternativ model vurderesvære mere hensigtsmæssig i den konkrete situation.

enten :Løsning A

Stk. 3. Hvis der ikke er købere til den udtrædende interessents praksisandel, overtager den tilbageværende interessent den udtrædende interessents praksisandel. Den tilbage- værende interessent er ikke forpligtet til at betale for goodwill. Ved senere overdragelse af den udtrådte interessents praksisandel, dog senest inden 3 år fra ophørstidspunktet,

er den tilbageværende interessent forpligtet til at betale 80% af det beløb, som køberen betaler for goodwill, til den udtrådte interessent. Hver af parterne bærer selv de skattemæssige konsekvenser af denne løsningsmodel uden at kunne rejse krav mod den anden part.

Stk. 4. Den tilbageværende skal betale den udtrædende for dennes andel af interes- sentskabets aktiver, bortset fra goodwill, som opgjort i henhold til § 23.

eller : Løsning B

Stk. 3. Hvis der ikke er købere til den udtrædende interessents praksisandel, har den til- bageværende interessent ret til at overtage den udtrædende interessents praksisandel mod til denne at betale en købesum for goodwill, svarende til basishonorar i 4 kvartaler. Beløbet opgøres som den udtrædendes forholdsmæssige andel af det samlede basis- honorar i praksis i de seneste 4 kvartaler forud for opsigelsen. Den tilbageværende skal give meddelelse om, hvorvidt han/hun ønsker at udnytte sin køberet senest efter 1 må- ned. Fristen på 1 måned regnes fra den udtrædende har givet meddelelse efter § 22, stk. 2, 2) om, at han/hun vil gennemføre udtræden af interessentskab.

Bemærkning:

Parterne kan ved affattelsen af den konkrete kontrakt aftale et andet antal end de fore- slåede 4 kvartaler.

Hvis den tilbageværende ikke ønsker at købe den udtrædendes goodwill til den i stk. 1 anførte pris, har den interessent, der først ønskede at udtræde, ret til at overtage sin medinteressents praksisandel mod at betale denne for goodwill som anført i stk. 1.

Stk. 4. Den interessent, der overtager den anden interessents praksisandel, skal – for- uden den i stk. 3 nævnte goodwill – betale den udtrædende for dennes andel af interes- sentskabets øvrige aktiver som opgjort i henhold til § 23.

Hvis ingen af interessenterne ønsker at betale den pris, der er anført i stk. 3, skal hele praksis søges solgt samlet bedst muligt, medmindre der kan opnås enighed om andet.

§ 23.

Opgørelse af værdier i interessentskabet ved en interessents udtræden i tilfælde, hvor der ikke sker salg af den udtrædendes andel til tredjemand (manglende købe- re eller den tilbageværende har valgt at overtage interessentskabsandelen).

Der skal pr. ophørsdagen for interessentskabet udarbejdes en status. Den udtrædende er berettiget til betaling for sin andel af interessentskabets aktiver efter nedenstående regler.

Stk. 2. Den afdødes eller udtrædendes andel i kapitalkontoen opgøres. Ved opgørelsen ses der bort fra værdi af instrumentarium og inventar, kliniklokaler samt goodwill, hvorom der gælder særlige regler, jfr. nedenfor.

Stk. 3 Værdien af det fælles instrumentarium og inventar søges fastsat i mindelighed. Kan enighed ikke opnås, fastsættes værdien endeligt og bindende ved sagkyndig vurde- ring. Kan der ikke opnås enighed om vurderingsmanden, udpeger hver af interessenter- ne en uvildig vurderingsmand og værdien fastsættes endeligt og bindende til gennem- snittet af de to vurderinger.

Stk. 4. Værdien på klinikejendommen søges fastsat i mindelighed. Kan værdien ikke fastsættes i mindelighed, indhentes vurdering fra to statsautoriserede ejendomsmægle- re, hvorefter prisen endeligt og bindende fastsættes til gennemsnittet af de to vurderin- ger. Værdifastsættelsen kan ikke indbringes for voldgift. I mangel af enighed om de to ejendomsmæglere, udpeges disse af Dansk Ejendomsmæglerforening. Den udtræden- des eller dødsboets tilgodehavende udgør halvdelen af friværdien i ejendommen bereg- net som differencen mellem den således fastsatte værdi og restgælden på lån i ejen- dommen.

Stk. 5. Såfremt klinikejendommen på udtrædelsestidspunktet er overbehæftet, skal den udtrædende interessent godtgøre den tilbageværende interessent halvdelen af det be- løb, hvormed ejendommen er overbehæftet.

Stk. 6. Den udtrædendes eller boets samlede tilgodehavende for inventar og instrumen- tarium samt klinikejendom indfries kontant af den tilbageværende pr. ophørsdatoen. Den udtrædende interessents eller dødsboets andel af kapitalkontoen betales kontant af den tilbageværende interessent senest 3 måneder fra ophørsdatoen. Måtte den udtrædende interessents eller dødsboets andel i kapitalkontoen være negativ, indbetales den negati- ve saldo af den udtrædende interessent eller dødsboet senest 3 måneder fra ophørsda- toen.

Stk. 7. Såfremt den tilbageværende interessent har valgt at overtage den udtrædendes interessentskabsandel efter bestemmelserne i §§ 14, stk. 4 b, 15, stk. 1, b, 17, stk. 2, b, og 18, stk. 4 b, skal der for goodwill betales et beløb svarende til markedsværdien heraf, jf. dog § 18, stk. 4, b, om fradrag i goodwillværdien ved misligholdelse. Hvis der ikke kan opnås enighed om værdien af goodwill, kan hver af interessenterne indbringe spørgsmå- let til afgørelse ved Lægeforeningens Voldgiftsret. Beløbet for goodwill betales kontant af den tilbageværende interessent pr. ophørsdatoen eller i tilfælde af, at voldgift er nødven- dig, senest 14 dage efter at voldgiftsrettens kendelse foreligger, og i så fald med tillæg af rente svarende til morarente efter rentelovens § 5, stk. 1 fra ophørsdatoen og til beta- lingsdatoen.

Stk. 8. Udover de i § 14 (sygdom og alder) og § 15 (værgemål og død) anførte tilfælde afholdes omkostningerne til statusopgørelse af den udtrædende interessent. Omkost- ningerne til vurderinger ligedeles mellem interessenterne. Eventuel ny interessentskabs- kontrakt bekostes af interessenterne i nyt interessentskab. Bortset herfra bærer hver part udgifterne til egne rådgivere.

§ 24.

Konkurrenceklausul.

Bemærkning:

Ved udarbejdelsen af den enkelte interessentskabskontrakt vælges enten løsning A eller løsning B. Hvis løsning B anvendes, ændres overskriften i § 24 til Patientklausul.

enten :Løsning A

Den, der udtræder af interessentskabet, forpligter sig, bortset fra det i § 16 nævnte til- fælde, til i 3 år fra interessentskabets ophør at regne ikke at drive almen lægepraksis, hverken inden for eller uden for overenskomst om almen praksis, eller at modtage an- sættelse, herunder stilling som vikar eller ansat speciallæge i en almen praksis eller en regionsdrevet klinik, alt inden for en afstand af 15 km i luftlinje fra de af interessentskabet ved den pågældendes udtræden benyttede konsultationslokaler. For hver overtrædelse ifaldes en bod på kr. [ ], ligesom der ifaldes erstatningsansvar efter dansk rets alminde- lige regler. Betaling heraf fritager ikke den pågældende fra pligten til fortsat at overholde konkurrenceklausulen. Den udtrædende interessent er dog berettiget til at udføre vagt- arbejde inden for området under eget vagtydernummer.

Stk. 2 Konkurrenceklausulen gælder ikke, dersom den udtrædende interessent ikke op- når nogen goodwillbetaling i forbindelse med sin udtræden.

eller:Løsning B

Bortset fra det i § 16 nævnte tilfælde er der aftalt følgende patientklausul, som gælder i 3 år fra interessentskabets ophør:

Den, der udtræder af interessentskabet, er berettiget til på ny at nedsætte sig i almen praksis eller at tage ansættelse som vikar eller ansat speciallæge i en almen praksis eller

regionsdrevet klinik uanset geografisk afstand fra de af interessentskabet ved den på- gældendes udtræden benyttede konsultationslokaler.

Hvis den udtrådte interessent i forbindelse med et sådant fremtidigt virke tiltrækker pa- tienter, der hidtil har været tilmeldt interessentskabet, betaler den udtrådte interessent til den tilbageværende et frigørelsesbeløb pr. patient. Frigørelsesbeløbet pr. patient opgø- res som følger:

Omsætningen i følge praksis’ seneste afsluttede praksisregnskab divideres med det ved udgangen af det seneste afsluttede regnskabsår samlede patienttal (voksne og børn).

Kriteriet for, om der udløses pligt til betaling af frigørelsesbeløbet er, at patienter, som pr. ophørsdatoen var tilmeldt det fælles interessentskab, via regionen tilmelder sig den ud- trådte interessents nye praksis eller den praksis, som den udtrådte interessent ansættes i.

Den tilbageværende interessent kan på forlangende afkræve den udtrådte interessent patientlister med henblik på til enhver tid at kunne kontrollere, om der er grundlag for be- taling af frigørelsesbeløb. Den udtrådte interessent er i tilfælde af et fremtidigt virke som ansat læge/vikar forpligtet til at gøre sin nye hvervgiver opmærksom på denne forpligtel- se.

På tidspunktet hvor interessenten fratræder, udarbejdes en samlet liste over de patien- ter, som er tilmeldt interessentskabet.

Stk. 2 Patientklausulen gælder ikke, dersom den udtrædende interessent ikke opnår no- gen goodwillbetaling i forbindelse med sin udtræden.

§ 25.

Mediation og voldgift.

Parterne skal søge alle konflikter vedrørende interessentskabet og fortolkningen af nærværende interessentskabskontrakt løst ved direkte forhandling mellem sig.

Hvis parterne ikke kan løse en konflikt ved direkte forhandling, skal konflikten søges løst ved mediation. Parterne skal være enige om mediation.

Parterne kan udpege enhver mediator, som de kan opnå enighed om.

Såfremt parterne er enige om mediation, men ikke inden 14 dage er nået til enighed om, valget af mediator, kan hver af parterne anmode Danske Mediatoradvokater om at udpege en mediator, eventuelt via henvisning til Mediationsinstituttet. Den udpegede mediator skal i så fald være medlem af Danske Mediatoradvokater, og mediationen skal finde sted i overensstemmelse med de etiske regler for Danske Mediatoradvoka- ter.

Hvis ikke anden aftale indgås i forbindelse med mediationen, deles omkostningerne til mediator ligeligt mellem parterne. Parterne afholder hver især omkostninger til egne rådgivere i forbindelse med mediationen.

Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed om mediation inden 14 dage, eller konflikten ikke er løst ved mediation inden 8 uger efter, at mediation er aftalt, er hver af interes- senterne berettiget til at kræve tvisten afgjort ved voldgift.

Stk. 3. Voldgiften sker ved Lægeforeningens voldgiftsret til endelig afgørelse. Proces- måden er som i vedtægterne bestemt. I øvrigt henvises til lov nr. 553 af 24. juni 2005 om voldgift, hvis bestemmelser ligeledes skal finde anvendelse, såfremt den nævnte voldgiftsret ikke fungerer eller ikke kan tage sig af sagen.

Stk. 4. Tvistigheder mellem interessenterne vedrørende denne kontrakt eller vedrø- rende de fælles kliniklokaler kan ikke indbringes for domstolene, medmindre en af inte- ressenterne er sagsøgt af tredjemand.

§ 26.

Omkostninger m.v.

Omkostninger ved nærværende kontrakts oprettelse betales af interessentskabet be- stående af nedenfor underskrivende interessenter.

Stk. 2. Nærværende interessentskabskontrakt er underskrevet i to eksemplarer, såle- des at hver interessent modtager et eksemplar.

§ 27.

Tinglysning.

Denne interessentskabskontrakt tinglyses på den af interessentskabet ejede faste ejendom til sikring af bestemmelsen i § 8.

Bemærkning:

§ 28 udgår, hvis interessentskabet ikke ejer fast ejendom.

[Sted, dato og underskrifter]

VEJLEDNING TIL OPLÆG TIL INTERESSENTSKABSKONTRAKT

Nærværende knytter sig til ”Oplæg til indgåelse af interessentskabskontrakt mellem 2 læger”, november 2011. Vejledningen er tænkt som en hjælp i forbindelse med udarbej- delse af en interessentskabskontrakt mellem alment praktiserende læger. Vejledningen kan også være af betydning ved senere fortolkning af interessentskabskontraktens ind- hold.

Oplægget til interessentskabskontrakt og denne vejledning er udarbejdet i samarbejde med advokat Xxxxxx Xxxxxxx fra Xxxxxxx Xxxxxxx.

Oplægget til interessentskabskontrakt og vejledningen kan tjene til inspiration ved udarbejdelsen af en konkret kontrakt. Det er imidlertid vigtigt, at brugerne søger kvalificeret juridisk rådgivning til udarbejdelsen af den konkrete interessentskabs- kontrakt,

Det er vigtigt, at interessentskabskontrakten afspejler de konkrete forhold og ønsker i det enkelte interessentskab, herunder aldersfordeling, ønsker til arbejdstid, indtjening m.v.

Oplægget til interessentskabskontrakt er ikke udtryk for de "rigtige" løsninger, og der fin- des på en række områder alternative løsningsmuligheder. Desuden er der en række be- stemmelser, som skal udfyldes med navn, dato, beløb eller andet.

Oplægget er udformet med udgangspunkt i et to-læges interessentskab, der ikke drives som delepraksis. Hvis der skal indgås interessentskabskontrakt mellem flere læger eller i en delepraksis, skal der ske væsentlige ændringer og tilpasninger. Det samme gælder, hvis praksis drives i anpartsselskabsform. Hvis der vælges en anden overskudsdelings- model end ligedeling, giver det også anledning til en række ændringer i forhold til oplæg- get til interessentskabskontrakt.

Ved indgåelse af en ny interessentskabskontrakt på baggrund af en tidligere gældende interessentskabskontrakt mellem de samme parter, bør det overvejes nøje, hvilke be- stemmelser fra den hidtidige kontrakt, der ønskes opretholdt, og hvilke der ønskes revi- deret.

Ændringer i enkelte af bestemmelserne i oplægget til interessentskabskontrakt kan nød- vendiggøre konsekvensændringer i andre bestemmelser.

Det skal fremhæves, at selv om parterne i en interessentskabskontrakt har aftalt, at der skal forholdes på en nærmere anført måde i en given situation, er der intet til hinder for, at parterne på et hvilket som helst tidspunkt i enighed beslutter, at der skal gælde noget andet i den konkrete situation eller generelt fremover. Det er forudset, at der kan optages beslutninger herom i en beslutningsprotokol, se herom § 9, stk. 4.

Det kan i visse tilfælde være relevant at undersøge, om påtænkte ændringer har skatte- mæssige konsekvenser.

Herefter følger nedenfor bemærkninger til de enkelte bestemmelser i oplægget til inte- ressentskabskontrakt.

Ad § 1 - Interessentskabets grundlag og omfang

I § 1, stk. 2, anføres navnet på det hidtil eksisterende interessentskab med angivelse af de hidtidige interessenters navne, herunder navnet på en eventuel sælgende interessent, som udtræder.

Til § 1, stk. 3, bemærkes, at interessenterne nøje bør overveje, om der er konkrete ind- tægtsgivende aktiviteter, som udtrykkeligt bør eller ikke bør indgå i interessentskabet, f.eks. forskningsarbejde, artikelskrivning, samt arbejde, der ikke er egentligt lægearbej- de. Ved den foreslåede formulering i oplægget til interessentskabskontrakt er alle ind- tægter fra lægearbejde omfattet af interessentskabet, mens indtægter fra andet arbejde end lægearbejde og indtægter fra undervisning og foredrag ikke omfattet af interessent- skabet, medmindre det foregår i dagarbejdstiden.

Ad § 2 - Interessenternes indbyrdes pligter

Det er ikke i udkastet fastsat, hvem af interessenterne, der varetager bestemte admini- strative funktioner og andre praktiske funktioner. Det er forudsat, at interessenterne træf- fer en praktisk aftale herom, jf. § 9, stk. 2.

Til § 2, stk. 3, bemærkes, at der med hensyn til oplysninger, som af egen drift skal med- deles den anden interessent, eksempelvis er tænkt på svigtende indtjening, usædvanligt patientfrafald, problemer vedrørende forbliven i konsultationslokalerne eller alvorlige økonomiske problemer hos den pågældende interessent.

Problemer vedrørende interessentens helbred, herunder alderdomssvækkelse eller psy- kiske problemer, er omfattet af oplysningspligten anført i stk. 4, så snart disse problemer svækker arbejdsindsatsen i fællesskabet.

Til § 2, stk. 5, bemærkes, at tilsidesættelse af hemmeligholdelsesforpligtelsen i grove til- fælde, herunder ved gentagen krænkelse trods skriftlig påtale, kan blive anset som en misligholdelse af kontrakten med deraf følgende konsekvenser.

Ad § 3 - Vagter

Til stk. 1 bemærkes, at det beror på den konkrete vagtordning i regionen, hvorledes der kan disponeres med hensyn til vagtarbejdet.

De øvrige bestemmelser i § 3 skal tilpasses interessenternes konkrete ønsker. I stk. 3 er indsat to alternative formuleringer med hensyn til frihed efter nattevagt. I det ene alterna- tiv er der ret til en fridag efter obligatorisk nattevagt, uden at interessenten skal bruge af sine feriedage, men ikke ret til fridag efter frivillig nattevagt, medmindre interessenten bruger en feriedag. I det andet alternativ er der pligt til afholdelse af fridag efter natte- vagt, og interessenten skal anvende en feriedag hertil, idet antallet af feriedage i § 11 skal tilpasses. Der kan naturligvis aftales andre kombinationer med hensyn til ret/pligt til frihed efter obligatorisk/frivillig nattevagt og brug/ikke brug af feriedage.

§ 3, stk. 4, sidste sætning, er særligt møntet på, at lønsumsafgiften skal bæres af den in- teressent, som oppebærer indtægten.

Ad § 4 - Kliniklokaler

Bestemmelsen skal tilrettes afhængigt af, om kliniklokalerne er beliggende i ejede eller lejede lokaler.

Angivelsen af, hvorfra interessentskabet driver sin praksis udtrykker, at det fordrer enig- hed mellem interessenterne at flytte interessentskabets klinik til en ny adresse.

Der kan i særlige tilfælde være behov for, at der ikke følger en andel i ejede lokaler med ved overdragelse af en praksisandel, f.eks. i tilfælde hvor en praksis drives fra en ejen- dom, der tillige tjener som bolig for en af interessenterne.

Ad § 5 - Regnskab, overskudsfordeling og kapitalforhold

§ 5, stk. 2, er kun relevant, når interessentskabskontrakten indgås eller revideres ved en interessents udtræden og en ny interessents indtræden eller ved optagelse af en yderli- gere interessent. Datoen skal svare til overtagelsesdatoen i henhold til købekontrakten med den indtrædende læge.

Kravet i § 5, stk. 4 om et overslag over resultatet inden en nærmere angivet dato er med- taget, for at parterne kan nå at have overblik over den samlede indtjening i et kalenderår af hensyn til fristen for frivillig betaling af restskat. Efter de nugældende skatteregler vil det typisk være hensigtsmæssigt, at overslaget foreligger senest den 15. december.

Til § 5, stk. 5, bemærkes, at bestemmelsen ikke omfatter indtægter fra vagtarbejde, der af interessentskabet udbetales særskilt.

Med hensyn til den endelige opgørelse for regnskabsåret bemærkes, at udgangspunktet er, at hver af parterne er pligtige at have det samme kapitalindestående i interessentska- bet, og at differencen i forhold til det aftalte kapitalindestående indbetales eller udbetales.

Der tages på det ordinære interessentmøde stilling til, hvorvidt der skal gælde et pligtigt kapitalindestående og størrelsen heraf, jf. § 9, stk. 2.

Pligten til at have lige store kapitalandele i virksomheden hindrer imidlertid ikke, at inte- ressenterne hver for sig i deres skatteregnskaber kan foretage en anden disponering, f.eks. ved at lade beløb indestå i den såkaldte virksomhedsordning. Den skattemæssige behandling er alene et forhold mellem interessenten og skattemyndigheden.

Yderligere bemærkes, at der naturligt vil fremkomme differencer i årets løb i parternes kapitalkonti som følge af forskellig indtjening fra vagtarbejde, fra anden side og som føl- ge af udlagte omkostninger m.v., samt eventuelt forskellige hævninger. Efter den valgte udformning af § 5, stk. 9 sker der ingen forrentning af forskelle i indestående, medmindre andet aftales. Dette vil typisk motivere interessenterne til så vidt muligt at have nogen- lunde lige store kapitalkonti i årets løb.

Alternativt kan der indsættes en bestemmelse om forrentning af differencer over en vis størrelse. Med hensyn til rentesats kan det være hensigtsmæssigt at bestemme, at der opnås samme forrentning, som interessentskabet betaler på sin kassekredit, hvis denne rent faktisk udnyttes, og samme forrentning som interessentskabet selv opnår på sine indlån, hvis kassekreditten ikke udnyttes.

Ad § 6 - Ledelse og beslutninger

Bestemmelserne i § 6 udtrykker alene et udgangspunkt for den daglige ledelse af inte- ressentskabet. Mange beslutninger vil givetvis blive truffet i enighed ganske uformelt som led i den daglige kommunikation og arbejdsrytme. I tilfælde af uenighed om, hvorle- des den daglige drift skal forløbe, vil interessentskabskontraktens bestemmelser om le- delse og beslutninger imidlertid være afgørende.

Bestemmelsen i § 6, stk. 3, giver ikke grundlag for at træffe beslutning om investeringer, som sagtens kunne have været udskudt. § 6, stk. 3, forudsætter også, at parterne ikke har haft mulighed for telefonisk at træffe en beslutning i fællesskab.

Til § 6, stk. 6, bemærkes, at i tilfælde af, at en interessent for egen regning anskaffer in- ventar og andet, er pligten til opbevaring af dokumentation herfor kun af hensyn til at sik- re den pågældende interessent bevis for, at han rettelig er eneejer af den pågældende genstand i tilfælde af interessentskabets opdeling eller i tilfælde af kreditorskridt. Såfremt interessenten ikke er i stand til at bevise sit personlige ejerskab til en genstand i kliniklo- kalerne, er udgangspunktet, at genstanden tilhører interessentskabet.

Ad § 7 - Ejerforhold og hæftelse m.v.

Bestemmelserne i § 7 er sædvanlige bestemmelser i ethvert interessentskabsforhold. Bestemmelserne er en væsentlig del af grundlaget for, at interessentskabet er en selv- stændig juridisk person i formueretlig henseende.

I et interessentskab hæfter hver af interessenterne for hele interessentskabets gæld, og de hæfter med hele deres formue. Kan et interessentskab eksempelvis ikke indfri sin kassekredit, efter at denne er opsagt af banken, kan banken kræve hele beløbet hosden ene interessent, som så efterfølgende må søge dækning for halvdelen af beløbet hos den anden interessent.

Interessenterne hæfter ikke for den private gæld, som den anden interessent måtte stifte uden for interessentskabet.

Kreditorbeskyttelsesreglen i § 7, stk. 2, forhindrer interessenternes personlige kreditorer i at søge dækning for deres krav i enkelte genstande tilhørende interessentskabet. I ste- det må kreditorer gøre udlæg i skyldnerens ideelle andel af interessentskabet og søge hele andelen solgt. Derved beskyttes medinteressenten mest muligt.

Ad § 8 - Tegningsregel

Det følger af § 8, at interessenterne tegner interessentskabet i fællesskab, dvs. begge in- teressenters underskrift er påkrævet, når der skal underskrives aftaler på interessent- skabets vegne.

Alternativet hertil er at bestemme, at hver interessent kan tegne interessentskabet alene. Dette ændrer ikke på, at reglerne i § 7 skal overholdes i det indbyrdes forhold, men hvis en interessent træffer en disposition i interessentskabets navn uden at have sikret sig den anden interessents opbakning, vil dispositionen være bindende for interessentska- bet, hvis tegningsreglen siger, at hver interessent kan tegne interessentskabet alene.

Den anden interessent er i så fald henvist til at gøre erstatningsansvar og evt. mislighol- delse gældende.

Ad § 9 – Interessentmøder og ændringer/tilføjelser til I/S kontrakten

Interessentmøder kan afholdes løbende mere eller mindre formelt. Det er imidlertid vig- tigt, at der ind imellem, mindst én gang årligt, afholdes et formelt interessentmøde, hvor der er afsat god tid til at drøfte en række væsentlige forhold. Der bør tages referat fra mødet, således at der ikke er tvivl om, hvad der er aftalt mellem interessenterne.

Det anbefales, at de underskrevne referater samles i et ringbind. Det vil desuden være hensigtsmæssigt, at hver af interessenterne også får udleveret en kopi af de under- skrevne referater.

Ad § 11 - Ferie, fridage, kurser og orlov

Det skal understreges, at det står interessenterne helt frit at aftale strengere, mindre strenge eller helt andre regler med hensyn til adgangen til at holde ferie og orlov end fo- reslået i oplægget til interessentskabskontrakt.

Undertiden ses det i interessentskabskontrakter, at feriedage og efteruddannelsesdage slås sammen til et samlet antal dage, hvor interessenterne kan være fraværende fra praksis. Ved at sondre mellem ferie og efteruddannelse opnås imidlertid, at en interes- sent ikke kan undlade at tage efteruddannelse for at bruge dagene til ferie i stedet.

I oplægget er medtaget en bestemmelse om ret til orlov i et bestemt antal måneder inden for en given periode, f.eks. 6 måneders orlov inden for en periode på 60 måneder (5 år). Orlovsretten er betinget af, at vikar kan skaffes, hvis den tilbageværende interessent kræver det. Hvis vikar er skaffet, og vikaren efterfølgende springer fra, f.eks. en måned

efter påbegyndelse af vikariatet, har den orlovshavende alligevel ret til at fortsætte sin or- lov, da der var skaffet vikar.

Den orlovshavende oppebærer sædvanlig overskudsandel i orlovsperioden, men skal selv betale vikarlønnen.

Hvis der er vikar i praksis, betaler den orlovshavende løn og feriegodtgørelse til vikaren af sin overskudsandel. Den orlovshavende oppebærer altså alene differencen mellem overskudsandelen og vikarlønnen incl. feriegodtgørelse til den eksterne vikar.

Hvis der ikke er vikar i praksis, betaler den orlovshavende takstmæssig vikarløn excl. fe- riegodtgørelse til den tilbageværende af sin overskudsandel. Den orlovshavende oppe- bærer alene differencen mellem overskudsandelen og vikarlønnen til den tilbageværen- de interessent.

For en sikkerheds skyld er det bestemt, at den orlovshavende ikke kan komme af med mere end sin overskudsandel, hvad enten der er ekstern vikar, eller den tilbageværende vikarierer. Hvis der er ekstern vikar, betales et eventuelt overskydende beløb til den eks- terne vikar af den tilbageværendes overskudsandel. Hvis den tilbageværende vikarierer, reduceres vikarlønnen til denne, så den svarer til overskudsandelen til den orlovshaven- de.

Hvis der er tale om orlov til pasning af døende, og der udbetales ydelser fra Administrati- onsudvalget, gælder en regulering svarende til, hvad der gælder ved sygdom, jf. neden- for vedrørende § 12.

Ad § 12 - Sygdom

I den såkaldte karensperiode, dvs. det antal dage, der skal gå, før der udbetales ydelser fra Administrationsudvalget, p.t. 5 dage, passer den anden interessent som udgangs- punkt praksis. De 5 dage beregnes ikke pr. sygeforløb, men pr. løbende år.

Fra det tidspunkt, hvor Administrationsudvalget begynder at udbetale ydelser, antages der som udgangspunkt vikar i praksis.

Overskudsdeling når vikar er antaget:

a) Perioden, hvor der udbetales ydelser fra Administrationsudvalget:

Vikarlønnen til den eksterne vikar betales af interessentskabet inden overskudsdelingen. Den syge oppebærer normal overskudsandel.

Ydelserne fra Administrationsudvalget tilfalder interessentskabet. Det samme gælder ydelser fra det offentlige i anledning af sygdommen (f.eks. sygedagpenge) og fra Læ- gernes Pensionskasse (f.eks midlertidig invalidepension). Rent teknisk udbetales disse ydelser til den syge, men de betragtes som indgået i interessentskabet og derefter a conto hævet af den syge. Udbetalinger fra Lægernes Pensionskasse, der skyldes teg- ning af ekstra dækning, tilfalder den syge.

b) Perioden, hvor ydelserne fra Administrationsudvalget er ophørt.

Den syge oppebærer normal overskudsandel og betaler vikarlønnen til den eksterne vi- kar af sin overskudsandel efter overskudsdelingen. Den syge oppebærer desuden selv ydelser fra det offentlige i anledning af sygdommen (f.eks. sygedagpenge), ydelser fra Lægernes Pensionskasse og andre private ydelser.

Det anbefales, at hver interessent har tegnet en erhvervsudygtighedsforsikring som dækker den syges indtægtstab fra det tidspunkt, hvor ydelserne fra Administrationsud- valget er ophørt.

Overskudsdeling, når vikar ikke er antaget:

a) Perioden, hvor der udbetales ydelser fra Administrationsudvalget:

Den raske interessent oppebærer halv takstmæssig vikarløn excl. feriegodtgørelse. Den halve takstmæssige vikarløn betales af interessentskabet inden overskudsdelingen. Den syge oppebærer normal overskudsandel.

Ydelserne fra Administrationsudvalget tilfalder interessentskabet. Det samme gælder ydelser fra det offentlige i anledning af sygdommen (f.eks. sygedagpenge) og fra Læ- gernes Pensionskasse (f.eks midlertidig invalidepension). Rent teknisk udbetales disse ydelser til den syge, men de betragtes som indgået i interessentskabet og derefter a conto hævet af den syge. Udbetalinger fra Lægernes Pensionskasse, der skyldes teg- ning af ekstra dækning, tilfalder den syge.

Differencen mellem den raske interessents samlede vederlæggelse og den syge interes- sents samlede vederlæggelse svarer til halv takstmæssig vikarløn excl. feriegodtgørelse.

b) Perioden, hvor ydelserne fra Administrationsudvalget er ophørt.

Den syge oppebærer normal overskudsandel og betaler fuld takstmæssig vikarløn excl. feriegodtgørelse til den raske interessent af sin overskudsandel.

Den syge oppebærer desuden selv ydelser fra det offentlige i anledning af sygdommen (f.eks. sygedagpenge), ydelser fra Lægernes Pensionskasse og andre private ydelser.

Differencen mellem den raske interessents samlede vederlæggelse og den syge interes- sents samlede vederlæggelse svarer til dobbelt takstmæssig vikarløn excl. feriegodtgø- relse. Herudover oppebærer den syge som nævnt alle ydelser, der udbetales fra det of- fentlige og fra private ordninger som følge af sygdommen. Det anbefales, at hver inte- ressent har tegnet en erhvervsudygtighedsforsikring som dækker den syges indtægtstab fra det tidspunkt, hvor ydelserne fra Administrationsudvalget er ophørt.

Hensigten med § 12, stk. 6, som begrænser perioden med overskudsandel, er, at give mulighed for, at en syg interessent forbliver interessent under en længere sygdomsperi- ode, uden at medinteressenten af økonomiske årsager tvinges til at opsige den syge in- teressent. Når den syge interessent ikke længere er berettiget til at oppebære over- skudsandel, afholder den tilbageværende interessent den fulde udgift til eventuel vikarbi- stand.

Ad § 14 - Opsigelse som følge af sygdom eller alder

Bestemmelserne i §§ 14, 15, 16, 17 og 18 skal ses i indbyrdes sammenhæng. Reglerne finder alle anvendelse i tilfælde af, at en interessent ønsker interessentskabet bragt til ophør. Overskrifterne for de enkelte paragraffer beskriver kort anledningen til og hensig- ten med interessentskabets ophør.

Ved afgivelse af opsigelse skal det angives, efter hvilken bestemmelse opsigelse sker.

Det lange opsigelsesvarsel på 12 måneder i §§ 14, 15 og 17 er fastsat af hensyn til beg- ge parter, således at der er rimelig tid til at lede efter en ny kompagnon i begge parters interesse.

Der er dog intet til hinder for, at parterne konkret beslutter at bringe interessentskabet til ophør med kortere frist, når situationen måtte opstå.

Til § 14, stk. 5, skal det bemærkes, at der skal indføjes alder, fx 67 eller 70 år. Der skal ikke afgives en skriftlig opsigelse for, at interessentskabet ophører ved udløbet af det regnskabsår, hvor en interessent fylder det anførte antal år. Det sker automatisk. Hvis in- teressenterne kan blive enige om, at samarbejdet skal fortsætte for yderligere ét år, skal der indgås en skriftlig aftale herom. Hvis der ikke indgås en sådan skriftlig aftale, ophører interessentskabet automatisk ved udløbet af den måned, hvor interessenten bliver det anførte antal år.

Ad § 15 - Ophør ved værgemål eller død

Det lange varsel på 12 måneder i bestemmelsen er til beskyttelse af den økonomiske in- teresse for interessenten under værgemål eller de efterladte efter afdøde. Ligeledes er det i den tilbageværende interessents interesse at have rigelig tid til at finde en egnet ny medinteressent.

Det er ikke påkrævet at afgive en skriftlig opsigelse i tilfælde som omhandlet af § 15. I til- fælde af værgemål er det dog meget tænkeligt, at medinteressenten allerede på et tidli- gere tidspunkt har afgivet almindelig opsigelse med henblik på salg eller opdeling af praksis efter bestemmelserne i § 16 eller § 17. Der kan måske også have foreligget mis- ligholdelse som omhandlet i § 18. Indtræden af værgemål eller død bevirker ikke, at op-

sigelse efter en af de øvrige paragraffer xxxxxxxxxx. Datoen for interessentskabets ophør udskydes heller ikke. § 15, stk. 1, gælder således ikke, hvis der allerede er afgivet opsi- gelse af anden grund.

Ad § 16 - Opsigelse med henblik på opdeling af praksis

§ 16 tilsigter at finde anvendelse, når interessenterne begge arbejder normalt i praksis, men ønsker at opdele interessentskabet. Der kan således ikke afgives opsigelse efter § 16, når der er afgivet opsigelse på grund af medinteressentens langvarige sygdom, jf.

§14, eller i øvrigt er afgivet normal opsigelse efter §17, eller en interessent er kommet under værgemål eller er død, jf. §15, eller der er mindre end 12 måneder til den aftalte fratrædelsesalder for en af interessenterne jf. §14, stk. 5, eller misligholdelse er påbe- råbt, jf. §18.

Hvis det senere viser sig, at det ikke kan findes købere til den udtrædende interessents praksisandel, er der dog i § 22, stk. 2, åbnet mulighed for, at den udtrædende interes- sent kan vælge opdeling som alternativ til den i § 22, stk. 3 og 4 anviste løsning. Hvis denne mulighed ikke ønskes, skal § 22, stk. 2 tilrettes i overensstemmelse hermed.

Til § 16, stk. 4, bemærkes, at der kan være betydelige praktiske og skattemæssige pro- blemer ved gennemførelse af en opdeling af et interessentskab. Der vil bl.a. være spørgsmål om beskatning af afstået goodwill, idet hver af interessenterne anses at eje en ideel andel af interessentskabet, dvs. halvdelen af en lægepraksis som et samlet he- le. På det tidspunkt, hvor en opdeling af en praksis bliver aktuel, må de skattemæssige konsekvenser nøje undersøges med sagkyndig bistand, og eventuelt under indhentelse af bindende forhåndsbesked fra skattemyndigheden.

Det er i § 16, stk. 5, forudsat, at interessenterne trods opdeling af interessentskabet, kan blive enige om at fortsætte med at drive hver sin praksis fra de samme lokaler, således at der alene er et udgiftsfællesskab (samarbejdspraksis) vedrørende omkostninger til lo- kaler, og eventuelt andre aftalte omkostninger.

Ad § 17 - Opsigelse i øvrigt, med henblik på salg af praksisandel

Bestemmelsen i § 17, stk. 4, er fastsat i begge parters interesse, således at den opsi- gende interessent har mulighed for at tage beskæftigelse andetsteds, og således at den tilbageværende interessent har mulighed for at arbejde sammen med en vikar, som eventuelt vil købe andelen. Når situationen opstår, vil det imidlertid være meget tænke- ligt, at parterne har behov for at indgå en supplerende aftale om de nærmere datoer for den udtrædendes ophør i praksis.

Det bemærkes, at man ikke kan modtage efterløn, så længe man er medejer af praksis.

Ad § 18 - Ophør ved misligholdelse, herunder konkurs

Såfremt en interessent afgiver opsigelse under påberåbelse af misligholdelse fra den op- sagtes side, bør den opsigende interessent udtrykkeligt henvise til interessentskabskon- traktens § 18.

Det fremgår af § 18, stk. 4, at den opsagte i tilfælde af misligholdelse skal fralægge sig en 20% af værdien af andel af goodwill som godtgørelse for ulempe og forstyrrelse af forholdene. Medmindre eksistensen af misligholdelse er helt åbenbar, kan det derfor ikke forventes, at den opsagte anerkender, at der foreligger misligholdelse, og den opsigende må derfor forvente, at han skal anlægge voldgiftssag herom efter bestemmelserne i § 25.

§ 18, stk. 4, giver den opsigende 4 valgmuligheder (a, b, c og d).

Inden den opsigende vælger løsning c, at den misligholdende skal overtage den ikke- misligholdendes andel, bør den opsigende sikre sig, at den misligholdende økonomisk har mulighed herfor. Det er således uhensigtsmæssigt at beslutte, at den misligholdende skal overtage den ikke-misligholdendes andel af praksis, hvis den misligholdende ikke økonomisk har mulighed for at opfylde købsforpligtelsen.

Hvis den opsigende vælger løsning nr. b, nemlig at overtage den misligholdendes andel af praksis, skal betalingen til den opsagte opgøres efter reglerne i 23, dog med fradrag på 20% i goodwillværdien.

Ad § 19 - Vikar med henblik på overtagelse af praksisandel

Der er særligt i § 17, stk. 4, fastsat en ret og pligt for den udtrædende interessent til fra- vær fra 6 måneder før ophørsdagen, medmindre andet aftales. Det er en betingelse, at der kan ansættes vikar.

Ad §§ 20-22 - Den tekniske gennemførelse - overdragelse af en praksisandel, når salg til tredjemand er valgt

§§ 20-22 har en nøje kronologisk sammenhæng ved gennemførelsen af salg af en andel og forsøg på at finde købere til denne andel, og særligt prisfastsættelsen.

Bestemmelserne tilsigter dels at sikre, at den udtrædende læge får den højst mulige pris for sin andel, dels at den tilbageværende interessent får en ny kompagnon til fremtidigt samarbejde, som han lyst til at samarbejde med.

Bestemmelserne søger også at tage højde for, hvad der skal ske, hvis det ikke er muligt at finde en køber.

Det kan være hensigtsmæssigt, at parterne i forbindelse med påbegyndelsen af proce- dure efter §§ 20-22 i fællesskab udarbejder en tidslinje, der viser, på hvilke datoer de forskellige frister udløber. Det vil være naturligt, at den tilbageværende læge i forbindelse med fremsættelsen af krav om, at andelen skal sælges direkte til en ny læge, også frem- kommer med et udkast til en tidslinje med datoer for fristers udløb.

Det vil være naturligt, at den udtrædende og den tilbageværende læge i fællesskab sø- ger at finde en køber. Det første halve år er det imidlertid den tilbageværende læge, der efter bestemmelsen har ret til at anvise en køber. Hvis det straks lykkes at finde en kø- ber, som vil betale en for den udtrædende acceptabel pris, og som den tilbageværende læge ønsker at optage som medinteressent, standser proceduren, og der kan frit aftales en tidligere overtagelsesdato, hvis alle er interesseret heri.

Såfremt der ikke senest 24 uger inden ophørsdatoen for interessentskabet er fremkom- met et købstilbud udvirket af den tilbageværende læge, er den udtrædende læge nødt til at intensivere sine salgsbestræbelser for at tilvejebringe et købstilbud.

Det er meget vigtigt, at man ved interessentskabskontraktens indgåelse forholder sig til, hvordan den udtrædende skal være stillet, hvis der ikke findes en køber.

Oplægget til interessentskabskontrakt giver den udtrædende interessent mulighed for at vælge mellem at begære opdeling (se her bemærkningerne til § 16) eller vælge den løs- ning, der fremgår af § 22, stk. 3 og 4.

Oplægget opererer med 2 alternative løsninger i § 22, stk. 3 og 4. Interessenterne skal nøje overveje, om løsning A eller løsning B – eller en helt tredje bestemmelse - skal være indeholdt i interessentskabskontrakten.

Løsning A: Hvis denne løsning er valgt, overtager den tilbageværende interessent den udtrædendes praksisandel, og skal betale for inventar samt evt. kliniklokaler, men skal ikke betale for goodwill. Hvis den tilbageværende interessent inden for 3 år efter ophørsdagen overdrager den udtrådte interessents praksisandel til tredjemand, skal han afregne 80% af den opnåede goodwillbetaling til den udtrådte intere s- sent. Hver part skal selv bære de skattemæssige konsekvenser af denne fre m- gangsmåde. Den tilbageværende interessent anses skattemæssigt for både at have købt og solgt goodwill, hvilket medfører afskrivningsret fremadrettet, men afståelsesbeskatning her og nu. Når betalingen er fastsat til 80% og ikke 100%

af den opnåede goodwillbetaling er det for at k ompensere den tilbageværende for denne skattemæssige effekt og samtidig give incitament til at sælge .

Løsning B: Hvis denne løsning er valgt, har den tilbageværende ret til at købe den ud- trædendes praksisandel mod for goodwill at betale et beløb svarende til den udtrædendes forholdsmæssige andel af det samlede basishonorar i praksis i de seneste 4 kvartaler forud for opsigelsen. Herudover skal den tilbageværende betale for inventar og evt. kliniklokaler som anført i § 23.

Hvis den tilbageværende ikke ønsker at gøre brug af denne mulighed, kan den udtræ- dende erhverve den tilbageværendes andel på tilsvarende vilkår.

Ønsker ingen af interessenterne at overtage den anden parts praksisandel på de nævnte vilkår, skal hele praksis søges solgt bedst muligt, medmindre parterne bliver enige om andet.

Ad § 23 - Opgørelse af værdier i interessentskabet ved en interessents udtræden i tilfælde, hvor der ikke sker salg af den udtrædendes andel til tredjemand (mang- lende købere eller den tilbageværende har valgt at overtage interessentskabsande- len)

Denne bestemmelse beskriver, hvordan der forholdes i de tilfælde, hvor der ikke sker salg til nogen ekstern køber, enten fordi en køber ikke har kunnet findes, eller fordi den tilbageværende har valgt at overtage den udtrædendes andel efter bestemmelserne her- om.

Den udtrædende skal have sit kapitalkontoindestående udbetalt, men dette skal korrige- res for de bogførte værdier af inventar og klinikejendom, da disse skal værdiansættes til markedsværdi.

Kan der ikke opnås enighed om værdien af inventar og/eller klinikejendom, overlades det til en sagkyndig at fastsætte markedsværdien.

Hvis der er tale om et tilfælde, hvor den tilbageværende har valgt at overtage den udtræ- dendes andel, og den tilbageværende derfor skal betale for goodwill, søger parterne ved forhandling at finde frem til markedsværdien af goodwill, hvilket blandt andet kan ske ved at undersøge, hvad goodwill i sammenlignelige praksis inden for det relevante geografi- ske område er handlet til. Kan enighed ikke opnås, afgøres værdien af goodwill ved en voldgiftssag.

Ad § 24 - Konkurrenceklausul

Bemærk, at oplægget til interessentskabskontrakt opstiller 2 alternative løsninger. Inte- ressenterne skal nøje overveje, om løsning A eller løsning B – eller en helt tredje be- stemmelse - skal være indeholdt i interessentskabskontrakten.

Løsning A: Der er tale om en traditionel konkurrenceklausul, der begrænser adgangen til nedsættelse mv. inden for et geografisk område. Formålet er at forhindre at den ud- trådte interessent kan tage patienter med sig til en ny praksis, hvilket kan være urimeligt efter at have modtaget goodwillbetaling ved udtræden. Klausulen gælder ikke, hvis inte- ressenten er udtrådt uden nogen goodwillbetaling. Det geografiske beskyttelsesområde for konkurrenceklausulen er angivet til 15 km. Anden afstand kan overvejes, afhængigt af, om den konkrete interessentskabskontrakt vedrører et storbyområde eller et tyndt be- folket landdistrikt.

Ligeledes må bodens størrelse overvejes. Da det er vanskeligt at bevise et tab, der kan danne grundlag for et egentligt erstatningskrav, vil boden typisk være den eneste erstat- ning, som den skadelidte modtager for krænkelsen af konkurrenceklausulen.

Undertiden tillades også vikariater af eksempelvis max. 3 måneders varighed inden for konkurrenceklausulens gyldighedsområde.

Løsning B: Der er tale om en patientklausul, der ikke forhindrer at den udtrådte interes- sent kan etablere praksis eller tage ansættelse i almen praksis, uanset geografisk af- stand. I stedet påtager den udtrådte interessent sig en forpligtelse til at betale et frigørel- sesbeløb for de af interessentskabets hidtidige patienter, som tilmelder sig den udtrådte interessents nye praksis eller den praksis, som han/hun ansættes i. Klausulen gælder ik- ke, hvis interessenten er udtrådt uden nogen goodwillbetaling.

Ad § 25 - Mediation og voldgift

Det er i stk. 1 forudsat, at der i tilfælde af konflikter først skal søges en forhandlings- mæssig løsning. Fører dette ikke til resultat, er udgangspunktet, at konflikten skal søges løst ved mediation (mægling) ved hjælp af ekstern mediator, dog kun hvis parterne er enige herom. Ellers giver mediation ikke mening.

Kan der ikke opnås enighed om mediation eller findes en løsning ved mediation, behand- les tvisten ved voldgift i stedet for at blive behandlet ved de almindelige domstole.

Alternativet til voldgiftsbestemmelsen vil være at udelade denne og i stedet bestemme, at alle tvister afgøres ved de almindelige domstole. Henlæggelse af tvister til domstolene fører til offentlighed om sagen, samt at sagen bedømmes af en juridisk dommer uden særlig lægefaglig indsigt. En dom fra domstolene kan dog ankes til en højere retsinstans i modsætning til en voldgiftsafgørelse.

§ 25, stk. 4, indeholder en undtagelse fra voldgiftsbestemmelsen, således at en interes- sent kan medinddrage en anden interessent i en retssag, hvis tredjemand har udtaget stævning mod den ene interessent ved domstolene.

Ad § 26 – Omkostninger m.v.

Omkostningerne ved kontraktens oprettelse vil typisk være honorar til advokat og/eller revisor for rådgivning ved kontraktens oprettelse.

§ 27 - Tinglysning

Hvis interessentskabet ejer den klinikejendom, som praksis drives fra, kan et uddrag af interessentskabskontrakten tinglyses på ejendommen som såkaldt rådighedsindskrænk- ning.