FORRETNINGSORDEN
FORRETNINGSORDEN
for det regionale samarbejdsudvalg for fodterapi i Region Hovedstaden, nedsat i henhold til Aftale om fodterapi, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fodterapeuter
Sammensætning og konstituering:
§ 1. Nedsættelse
Samarbejdsudvalget er nedsat i henhold til § 40 i Aftale om fodterapi.
§ 2. Sammensætning
Udvalget består af 4 medlemmer. 2 medlemmer udpeges af Regionsrådet, og 2 medlemmer udpeges af Danske Fodterapeuter blandt de fodterapeuter, der har tiltrådt overenskomsten.
§ 3. Portefølje
Samarbejdsudvalget behandler de sager, der er omfattet af § 41, stk. 2 i Aftale om fodterapi:
Stk. 2.
Samarbejdsudvalget behandler
a) sager vedrørende praksisplanlægning, jf. § 7, stk. 4 og 6
b) sager vedrørende nedsættelsestilladelse, jf. § 8,
c) sager vedrørende indskrænkning, jf. § 19,
d) sager vedrørende ændring af status, jf. § 15,
e) sager om samarbejdsaftaler om værksted, jf. § 9, stk. 13,
f) xxxxxxxxxx, jf. § 45-49,
g) sager om indskrænkning af en fodterapeuts virksomhedsområde (virksomhedsindskrænkning),
h) øvrige sager vedrørende overenskomstens forståelse og gennemførelse i regionen
i) sager vedrørende fastsættelse af højestegrænser, jf. § 36.
j) sager vedrørende overenskomstens økonomi jf. økonomiprotokollat
Stk. 3.
Samarbejdsudvalgets beføjelser
Samarbejdsudvalget har ved en fodterapeuts misligholdelse eller overtrædelse af overenskomsten adgang til:
a) At tildele fodterapeuten en advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af gentagelsesvirkning.
b) At indstille til Landssamarbejdsudvalget:
‐ At fodterapeuten - på nærmere vilkår - pålægges at tilbagebetale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen i de
tilfælde, hvor fodterapeuten ikke er enig i tilbagebetalingskravet og dets opgørelse.
‐ At fodterapeuten pålægges en bod, der stilles til rådighed for
Kvalitets- og Efteruddannelsesfonden.
At fodterapeuten, midlertidigt eller permanent, udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.
Stk. 4. Temadrøftelser
Samarbejdsudvalget kan efter aftale afsætte tid til temadrøftelser, forudsat disse foregår uden for det formelle samarbejdsudvalgsmøde, og dermed ikke indgår i protokollen.
§ 5. Arbejdsgrupper
I det omfang det findes relevant, kan Samarbejdsudvalget nedsætte ad hoc-udvalg/arbejdsgrupper. Samarbejdsudvalget fastsætter de nedsatte udvalgs/arbejdsgruppers opgaver og kompetencer.
§ 6. Administrative retningslinjer og udmøntning af overenskomst
Samarbejdsudvalget har godkendt følgende administrative retningslinjer og udmøntning af overenskomsten:
• Administrative retningslinjer for nynedsættelser, bilag 1.
• Administrative retningslinjer for flytning af praksis, bilag 2.
• Administrative retningslinjer for flere praksisadresser, bilag 3.
• Udmøntning af overenskomstens § 16, stk. 2, bilag 4.
Mødeforberedelse og -afvikling
§ 7. Mødeledelse
Hver af parterne vælger af deres midte en mødeleder. Udvalgets møder ledes, for ét møde ad gangen, på skift af én af disse. Møderne afholdes på Regionsgården og regionen varetager mødeledelsen i det første møde.
§ 8. Foretræde for samarbejdsudvalget
En fodterapeut med ydernummer kan foretræde for Samarbejdsudvalget, såfremt dette er varslet sekretariatet inden 8 dage før mødets afholdelse.
§ 9. Afgørelser
Udvalget kan kun træffe afgørelse, såfremt der er enighed blandt medlemmerne. I andre tilfælde skal sagen forelægges landssamarbejdsudvalget.
Stk. 2.
Ved hastesager kan mødelederne træffe en midlertidig afgørelse, som behandles på det førstkommende udvalgsmøde, hvor endelig afgørelse træffes.
§ 10. Sekretariat
Sekretariatsfunktionen varetages af Center for Sundhed, Enhed for Praksisoverenskomster i Region Hovedstaden
§ 11. Mødefrekvens
Udvalget afholder møde mindst 2 gang årligt og i øvrigt, når mindst halvdelen af medlemmerne stiller krav om det. Udvalget planlægger de faste møder for ét kalenderår ad gangen.
§ 12. Deltagelse af sekretariatet
I Samarbejdsudvalgets møder kan der være deltagelse fra begge sider.
§ 13. Dagsordenfastsættelse
Sager og forhold, der ønskes optaget på dagsordenen, tilsendes sekretariatet senest 42 dage inden mødets afholdelse.
§ 14. Udsendelse af dagsorden
Sekretariatet fremsender senest 8 dage før mødets afholdelse dagsorden med bilag elektronisk via Prepare til udvalgets medlemmer. Dagsorden opdeles i en åben og lukket del.
§ 15. Protokol
Stk. 1
I udvalgets møder føres en beslutningsprotokol. Et medlem eller en gruppe af medlemmer kan forlange at få sit/deres standpunkt ført til protokols.
Stk. 2
Efter hvert dagsordenspunkt oplæses protokollen, der underskrives af udvalgets medlemmer ved mødets afslutning, hvorefter protokollen er endelig. Der kan aftales efterfølgende præcisering af beslutningens formulering ved sekretariaternes foranstaltning.
Stk. 3
Protokollen udsendes elektronisk via Prepare inden for 8 hverdage fra mødets afholdelse til udvalgets medlemmer. Dagsorden og protokol er opdelt i åbne og lukkede sager, idet den åbne protokol offentliggøres. Den lukkede del omfatter de personrelaterede sager.
Stk. 1
I udvalgets møder føres en beslutningsprotokol. Et medlem eller en gruppe af medlemmer kan forlange at få sit/deres standpunkt ført til protokols.
Stk. 2
Efter hvert dagsordenspunkt oplæses beslutningsprotokollen. Efter mødets afslutning underskrives protokollen af udvalgets medlemmer. Der kan aftales efterfølgende præcisering af beslutningens formulering ved sekretariatets foranstaltning.
Stk. 3
Protokollen udsendes elektronisk via E-dagsorden inden for 8 hverdage fra mødets afholdelse til udvalgets medlemmer. Hvis der ikke inden 5 hverdage er gjort indsigelse, betragtes protokollen som endelig godkendt. Ved indsigelse forelægges dette for formandskabet, der træffer endelig afgørelse.
Dagsorden og protokol er opdelt i åbne og lukkede sager, idet den åbne protokol offentliggøres. Den lukkede del omfatter de personrelaterede sager.
§ 16. Landssamarbejdsudvalg
Stk. 1
Samarbejdsudvalgets afgørelser kan, hvis én af parterne kræver det, inden 6 uger fra modtagelsen af afgørelsen kræves forelagt Landssamarbejdsudvalget.
Stk. 2.
Sager af principiel karakter skal af samarbejdsudvalget forelægges landssamarbejdsudvalget. Godkendt af samarbejdsudvalget for fodterapi den 6. april 2018