BUDGET 2024-2027

Økonomistaben November 2023

09 Administration 99

13. ØKONOMIUDVALGET 100

Forord 100

Ejendomsdrift 101

Færge og Beredskab 102

Politisk Organisation 103

Erhvervsudvikling m.m 103

Borgerservice 104

Administrativ organisation 105

1. Forord

Fokus i budget 2024 har været at skabe et fornuftigt og økonomisk ansvarligt budget, som sikrer vores velfærd i det kommende år samt årene, der kommer efter. Også når behovet for kommunens ydelser vokser.

I budgettet for 2024 fortsættes linjen fra sidste års aftale med at øge budgettet til de store velfærdsområder betragteligt for at kunne fastholde serviceniveauet, i takt med at flere borgere får brug for kommunens ydelser.

Derfor er basisbudgettet til dagtilbud (3 mio. kr.), det samlede socialområde (9,4 mio. kr.) og ældreområdet (5,5 mio. kr.) i alt tilført 17,9 mio. kr. mere i forhold til 2023. Basisbudgettet til øvrige områder er samlet set tilført 7,1 mio. kr. i forhold til 2023. Samlet set er det kommunale basisbudget løftet med 25 mio. kr. sammenlignet med 2023.

Der er afsat penge til et nyt signaturprojekt, hvor et såkaldt §17, stk. 4-udvalg skal arbejde med at skabe liv i lokalsamfundene og på øerne. I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi mere end 60 mindre lokalsamfund, som i større eller mindre grad allerede arbejder med spændende udviklingsplaner. Det nye udvalg skal understøtte det arbejde, der foregår lokalt, samt foreslå nye handlinger, der skal være klar til prioritering til forhandlingerne om budget 2025.

Projektet får en økonomisk ramme på 10 mio. kroner, som udvalget kan foreslå handlinger for over fire år med det formål at skabe liv i lokalsamfundene og på øerne.

Derudover indeholder budgettet et økonomisk løft til børn- og ungeområdet med blandt andet opgradering af dagtilbud og skoler samt understøttelse af den specialundervisning, som i højere grad skal varetages på skolerne lokalt.

På ældreområdet er der blandt andet prioriteret bedre bemanding i aftentimerne på to af kommunens plejehjem samt en større pulje til aflønning af elever, der uddanner sig indenfor ældreplejen.

Der er i budgettet afsat 98,3 mio. kr. til anlægsprojekter i 2024 og 367,5 mio. kr. i hele budgetperioden. Til nye driftstiltag afsættes 20,7 mio. kr. i 2024, faldende til 10,9 mio. kr. i 2027. Samtidig gennemføres der besparelser og effektiviseringer for 24,7 mio. kr. i 2024, stigende til 28,4 mio. kr. i 2027.

Årets budgetforhandlinger var præget af, at der i 11. time kom nye skøn fra Skatteministeriet over indtægterne fra grundskyld. Dette gav pludselig ca. 25 mio. kroner mindre end forventet at gøre godt med i budgettet. Udmeldingen kom desuden efter, at den offentlige høring samt anbefalinger fra medarbejderne om budgetforslagene var afsluttet.

For at afbøde den negative effekt af de ændrede grundskyldsvurderinger i 2024 optages ekstraordinært lån til anlægsprojekter afholdt i 2023 på 9 mio. kr. i 2024. Derudover optages lån til energibesparende foranstaltninger på 10 mio. kr. i alle årene. Samlet set afdrager kommunen dog fortsat 39,8 mio. kroner på gælden i 2024, hvilket forbedrer den fremtidige økonomi.

På vegne af forligspartierne bag Budget 2024 vil jeg takke alle borgere, som er kommet med høringssvar og har engageret sig i budgetprocessen. Også tak til medarbejdere og MED-systemet for en god og konstruktiv dialog.

Xxxx Xxxxxxxxxx Borgmester

2. Budgetaftalen 2024-2027

Fornuftig aftale sikrer velfærd og udvikling

24 af 25 medlemmer af kommunalbestyrelsen indgår forlig om Budget 2024 med fokus på at sikre velfærden og den fortsatte udvikling i Faaborg-Midtfyn.

Årets økonomiaftale mellem Regeringen og KL gav Faaborg-Midtfyn Kommune et fornuftigt udgangspunkt for budgetlægningen. Den ændrede dog ikke på, at der fortsat er stor afstand mellem borgernes og landspolitikernes forventninger til den kommunale velfærd og den økonomi, vi har at gøre godt med.

Budgetprocessen ændrede sig drastisk, da der i 11. time kom nye skøn over indtægter fra grundskyld fra Skatteministeriet, som forværrede bundlinjen med 25 mio. i forhold til tidligere skøn. Det gav et langt vanskeligere udgangspunkt for forhandlingerne. Forligspartierne glæder sig over, at det økonomiske udgangspunkt var sundt og solidt til at starte med. Ellers havde det været mere end svært at få lagt et økonomisk ansvarligt budget med så kort varsel.

Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til budgettet: Engagerede borgere, som er kommet med spørgsmål og kommentarer på blandt andet borgermødet og det virtuelle dialogmøde, ligesom talrige høringssvar har kvalificeret vores politiske drøftelser.

Vi vil også takke medarbejderne for mange gode synspunkter og konstruktive anbefalinger gennem MED-systemet og i dialogen på budgetseminaret.

De nye skøn over indtægter fra grundskyld kom først efter medarbejder- og borgerinddragelsen. Vi ærgrer os over timingen, og at både medarbejdere og borgere har forholdt sig til budgetforslagene under forkerte forudsætninger.

Især tre temaer har fyldt i årets budgetforhandlinger: Vores lokalområder, børn og unge samt ældre. De vil alle blive uddybet i teksten herunder. Ikke alle vedtagne forslag i budgetaftalen fremgår af teksten, men de kan findes i bilagene.

Stigende behov på de store velfærdsområder

Vi lever generelt længere, og samtidig kommer der flere af de yngste børn. Det er en positiv udvikling for kommunen, men skaber også et stigende behov både i år og i de kommende år. Det har været vigtigt for os at sikre, at vi igen med denne aftale kan fastholde servicen på velfærdsområderne i takt med, at flere får brug for kommunens ydelser.

Budget 2024 i overordnede tal

Dansk økonomi har været udfordret i kølvandet på coronapandemien, krigen i Ukraine, stigende inflation og høje renter. Senest viser Økonomiministeriets tal en forventning om en begrænset vækst i dansk økonomi på 1,2 pct. i 2023.

Så selvom regeringen annoncerer, at det nationale råderum stiger, beskæftigelsen stiger, inflationen falder, og renten muligvis stabiliseres, må der forventes vanskelige forhandlinger mellem regeringen og KL om næste års økonomiaftale. Særligt fordi det ikke forventes, at stigende behov på ældreområdet og socialområdet kompenseres fuldt ud i aftalerne mellem KL og regeringen.

Med denne budgetaftale er der afsat 98,3 mio. kr. til anlægsprojekter i 2024 og 367,5 mio. kr. i hele budgetperioden. Til nye driftstiltag afsættes 20,7 mio. kr. i 2024, faldende til 10,9 mio. kr. i 2027. Samtidig gennemføres der besparelser og effektiviseringer for 24,7 mio. kr. i 2024, stigende til 28,4 mio. kr. i 2027.

For at afbøde den negative effekt af de ændrede grundskyldsvurderinger i 2024 optages ekstraordinært lån til anlægsprojekter på 9,0 mio. kr. i 2024. Derudover optages lån til energibesparende foranstaltninger på 10,0 mio. kr. i alle årene. Vi afvikler som planlagt vores gæld og afdrager samlet 39,8 mio. kr. på gælden i 2024.

Endvidere budgetteres der med at optage lån på 8,5 mio. kr. vedr. køb af jord i 2024 og 12,0 mio. kr. til anlægsprojekter i 2025 for at få økonomien til at hænge sammen.

1. Rammerne om det gode liv for både børn og ældre

Det ligger os meget på sinde, at børn og unge vokser op med de bedste rammer for trivsel og læring i vores kommune. Derfor har dette tema fyldt meget i vores forhandlinger om budgettet.

Kommunalbestyrelsen besluttede med budget 2023 en markant indsats i forhold til børn og unges mentale trivsel. Også med dette års budgetaftale ønsker forligspartierne at styrke den forebyggende indsats på småbørnsområdet. Dette gøres konkret ved at opnormere Sundhedsplejen med årligt 0,9 mio. kr. samt ved at afsætte de 0,4 mio. kr. (faldende til 0,3 mio. kr. fra 2025), der skal til for at gennemføre en sprog-screening af 2-årige og deraf følgende sprogindsats. Derudover gør vi ungekoordinatorfunktionen permanent med 0,7 mio. kr. årligt, så vi fortsat understøtter ungemiljøerne og involverer de unge.

Folketingets beslutning om minimumsnormeringer får effekt fra 1. januar 2024., men vi har allerede øget normeringer i dagtilbuddene svarende til 10,3 mio. kr. årligt. Det betyder, at vi allerede ved indgangen til 2023 levede op til lovkravet om minimumsnormeringer. Forligspartierne er enige om at styrke dagtilbuds-området yderligere ved at prioritere 1,2 mio. kr. fra 2024 og frem. I tillæg til dette har kommunalbestyrelsen ansøgt og modtaget 2,6 mio. kr. årligt fra 2024 fra en ministeriel pulje til at forbedre normeringen yderligere i de dagtilbud, hvor der er flest børn fra udsatte familier.

Kommunens dagtilbud og skoler opgraderes

Forligspartierne fortsætter med denne budgetaftale arbejdet med at udvide dagtilbudskapaciteten i de områder, hvor børnetallet hurtigt vokser. Vi afsætter derfor med denne aftale midler til at udvide børnehaven i Espe med 10 vuggestuepladser, og Vesterparken i Ringe får nye køkkenfaciliteter.

Vi har over de seneste år prioriteret betydelige midler til at skabe gode læringsmiljøer på vores skoler. I Årslev og Faaborg færdiggøres store renoveringsprojekter i 2024, og med denne aftale afsætter vi midler til, at Xxxx Xxxxxxx Skolen kan fortsætte renoveringen af skolen med et moderne madkundskabslokale.

Specialundervisning skal varetages lokalt

Et stigende antal børn har i kortere eller længere perioder vanskeligt ved at følge undervisningen i folkeskolen. Det er børn, som har brug for særlig understøttelse, og som har risiko for at miste fodfæste i de børnefællesskaber, der er afgørende for deres trivsel.

Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet en ambitiøs omlægning af specialundervisningen, så den primært varetages i den almindelige skole, hvor barnet kan knytte bånd til de jævnaldrende børn fra lokalområdet. For at understøtte udviklingen af de lokale specialtilbud er forligspartierne enige om, at budgettet til specialundervisning i 2024 og 2025 forøges med 4,3 mio. kr., og at det fra 2026 og frem forøges med årligt 2,1 mio. kr. i forhold til 2023. Dertil afsætter vi i 2024-2026 årligt yderligere 0,5 mio. kr. til vikardækning på skolerne, når lærere og pædagoger skal kompetenceudvikles til den nye opgave.

Økonomiske løft til ældreområdet

Det har været centralt for forligspartierne at styrke ældreområdet gennem både et økonomisk løft og nye tiltag, der skal være med til at ruste området til en fremtid, hvor det vil være vanskeligere at rekruttere et tilstrækkeligt antal dygtige medarbejdere til sektoren. Vi tilfører budgettet 5,5 mio. kr. i 2024 for at imødekomme stigningen i antallet af ældre borgere med plejebehov og kunne fastholde serviceniveauet. Dertil er det vigtigt for os at være blandt landets

bedste uddannelseskommuner for elever, som i fremtiden skal arbejde på ældreområdet. Derfor hæver vi budgettet til elevløn med varigt 1,6 mio. kr.

Vi tager også ansvar for den videre udvikling af ældreområdet. Vi igangsætter derfor et større projekt med anvendelse af robotstøvsugere og robotgulvvaskere i hjemmeplejen for de borgere, for hvem det vurderes relevant. Det kommer til at betyde, at mange borgere skal vænne sig til en ændret måde at få rengøring på, og vi har derfor afsat god tid til at gennemføre ændringen.

Bedre bemanding og faste vagter

Forligspartierne anerkender, at der er et betydeligt pres på ledere og medarbejdere på vores plejehjem, og det kan til tider være vanskeligt at finde tiden til at yde den omsorg, vi ønsker. Derfor styrker aftalen også på flere områder plejehjemsområdet. På Prices Have Centret og Åløkkeparken afsætter vi samlet 2,0 mio. kr. årligt til at sikre en bedre bemanding i aftenvagten. Dertil afsætter vi 3,6 mio. kr. i 2024 og 1,8 mio. kr. i 2025 til at dække aktuelle udgifter til faste vagter på plejehjemmene.

Det er desværre ikke alle ønsker på ældreområdet, der er fundet plads til inden for den begrænsede økonomiske ramme i årets aftale. Det betyder, at vi ikke har haft mulighed for at afsætte særlige midler til at styrke ledelsen af plejehjemsområdet, så lederne har mulighed for at være tættere på beboerne og dagligdagen på plejehjemmet. Vi er enige om at genoptage denne drøftelse ved forhandlingerne om budget 2025.

Sidste års budgetaftale indeholdt en enighed om, at vi skal forfølge muligheden for, at andre end kommunen etablerer og driver et nyt plejehjem. Det har skabt stor interesse, og vi er enige om at fortsætte denne proces, så vi også i fremtiden har tilstrækkelig plejehjemskapacitet.

Varigt løft til socialområdet

Kommunens indsats for at hjælpe børn og voksne på socialområdet er helt afgørende for, at vi giver alle borgere den bedste mulighed for at udvikle egne evner fuldt ud. Vi er enige om, at prioriteringen af hjælpen til denne gruppe borgere er helt central for både dem og for os andre, som udgør det fællesskab, der kan hjælpe borgerne videre i livet. Forligspartierne er enige om at forøge indsatsen på børnesocialområdet med varigt 3,9 mio. kr. og voksensocialområdet med varigt 5,5 mio. kr.

En del af udgifterne til de forøgede indsatser på socialområdet finansieres af et fokuseret arbejde med at anvende midlerne på området mere effektivt. Forligspartierne noterer med tilfredshed, at det har været muligt at hjælpe borgerne på området mere effektivt ved at gentænke bl.a. arbejdsgange og prioritering af indsatser. Der bliver effektiviseret for i alt 3,3 mio. kr. i 2024, stigende til 3,5 mio. kr. i 2027 på området.

Kommunens indsats overfor borgeres problematiske anvendelse af rusmidler består af dels en forbyggende indsats, som særligt rettes mod unge, dels behandlingsforløb for borgere, som ønsker hjælp til at reducere anvendelsen af rusmidler. Over en årrække har et stigende antal borgere ønsket behandling, hvilket langsomt har reduceret den forebyggende indsats. Forligspartierne er optagede af, at børn og unge ikke tidligt får påbegyndt et bekymrende rusmiddelforbrug. Vi prioriterer derfor 0,6 mio. kr. ekstra årligt netop til denne forebyggende indsats.

2. Fortsat udvikling i både byer, lokalsamfund og på øerne

Faaborg-Midtfyn Kommune består af mere end 60 mindre lokalsamfund. Livet i lokalsamfundene understøttes af stærke lokalråd og beboerforeninger på øerne, som har brugt landsbyanalysen og helhedsplanen for øerne til at udarbejde spændende udviklingsplaner. Så vi er godt på vej, men vi vil gerne mere endnu og sikre realiseringen af planerne. Derfor nedsættes inden udgangen af 2023 et §17, stk. 4-udvalg med politikere og andre deltagere, som skal drøfte den videre udvikling af vores mange lokalsamfund på landet og øerne i signaturprojektet Liv i lokalsamfundene og på øerne. Projektet får en økonomisk ramme på 10,0 mio. kr., som udvalget kan foreslå handlinger for over fire år. Forslag til handlinger skal være klar til politisk prioritering i forhandlingerne om budget 2025.

Forligspartierne har med interesse læst de forslag til anlæg, der er indsendt forud for budgetlægningen fra kommunens lokalråd og beboerforeninger på øerne. Mange forslag rammer indsatser, som løbende prioriteres i Teknik- og Miljøudvalget samt Kultur- og Lokalsamfundsudvalget. Vi har valgt at afsætte økonomisk støtte til en ny toiletbygning på Dyreborg Havn samt anlæg af en basketballbane ved Allested-Vejle Fritidscenter. Forligspartierne takker for forslagene fra alle de deltagende lokalråd og beboerforeninger på øerne.

Planer for grøn omstilling er ved at blive realiseret

Vores klimaplan er blevet godkendt, og vi er nu DK2020-kommune. Det forpligter, og vi er allerede godt i gang med de mange handlinger i tæt samarbejde med eksterne aktører.

En vigtig indsats i klimaplanen er varmeplanen, som vi godkendte i foråret. Forsyningssikkerheden skal stadig have et stærkt fokus, og en lang række lokalsamfund er gået meget aktivt ind i arbejdet med at finde konstruktive løsninger, der på sigt kan afløse opvarmning ved naturgas. Vi sikrer fremdriften i realisering af klimaplanen med den ekstra ressource fra sidste års budgetforhandling. Vi afsætter igen 10,0 mio. kr. årligt til energioptimering af kommunale bygninger samt til at omlægge varmeforsyningen til fjernvarme.

De mange ønsker om grøn omstilling forudsætter, at vi kan vejlede og myndighedsbehandle hurtigst muligt, når borgere og erhvervsvirksomheder henvender sig. Vi fastholder bl.a. derfor ekstra ressourcer svarende til 1,0 mio. kr. på myndighedsområdet.

Fortsat fokus på at omsætte udviklingsstrategien til konkret udvikling

I 2024 og overslagsårene fortsætter vi med at realisere udviklingsstrategien med investeringer i signaturprojekterne.

I Årslev er der flyttet beboere ind i den nye bydel, det første fælleshus opføres nu, og i bymidten vil Platformen og Byfælleden tage form. Den nye daginstitution er åbnet, og skolen gennemgår en gennemgribende renovering og udvidelse. Vi afsætter med denne aftale 2,3 mio. kr. til at renovere også det pædagogiske læringscenter på skolen.

I Nr. Lyndelse er anlægsfasen gået i gang, hvor bl.a. Albanivej forskønnes. Derudover planlægges og projekteres fase to, og der arbejdes løbende med stiforbindelserne mellem Nr. Lyndelse og Nr. Søby.

Xxxxx har nu fået et nyt torv. Næste fase tager hul på forskønnelse af byens pladser og forbindelser, som skal understøtte, at bymidten fremstår attraktiv og levende.

De midlertidige aktiviteter og samarbejder med de mange lokale og engagerede aktører i Faaborg har skabt liv på slagterigrunden, på havnen og i byen. Vi fortsætter med at understøtte de frivilliges engagement, mens vi projekterer ombygning af Tulipbygningen, hvor vi har fået tilsagn om væsentlig fondsstøtte.

Stormflodssikringen i Faaborg er blevet drøftet på flere borgermøder, og de mange input tages med i forslaget om den endelige udformning. Også planlægningen af renovering af Faaborg Torv kommer til at fylde i 2024, og omkring banegårdsområdet er vi nu klar til udbud af grunde og videreudvikling af området.

Et nyt boligområde er på vej i Faaborg Øst, som udvikles med eksterne investorer, og der er i 2024 afsat midler til projektering og undersøgelser af natur- og miljøpåvirkning. Forligspartierne har også sat midler af til at tilpasse infrastrukturen, så den passer til de mange nye beboere i området.

Havnebadet i Faaborg har siden åbningen i 2014 været en stor attraktion og bruges året rundt af rigtig mange. Vi vil gerne sikre, at det fortsat er muligt. Havnebadet udsættes naturligt for stor slitage i det til tider barske miljø, og der er trods løbende vedligeholdelse brug for en gennemgribende renovering indenfor de nærmeste år. Vi afsætter derfor 3,0 mio. kr. i 2027 samt årligt 0,1 mio. kr. yderligere til øget vedligeholdelse.

Vi har i dag 33 offentligt tilgængelige legepladser, som er med til at skabe attraktive byrum og er samlingspunkter for såvel små som store. Sikkerheden skal være i orden, og vi ønsker en god vedligeholdelsesstandard. Vi afsætter derfor årligt yderligere 150.000 kr. til driften af legepladserne.

Turismen vokser i de kommende år

Coronapandemien fik danskerne til at genopdage Faaborgegnen som turistdestination, og med den forventede UNESCOcertificering af Geopark Det Sydfynske Øhav bliver mulighederne for turismen på Sydfyn endnu bedre. Gennem samarbejde med erhvervslivet og turismeaktører vil vi sikre, at virksomhederne kan udnytte den stigende opmærksomhed på Sydfyns unikke geografi og kulturarv, og samtidig vil vi arbejde for at vække investorers interesse for at investere i området.

Egeskov Slot trækker hvert år mange danske og udenlandske turister til med gode kultur- og musiktilbud som fx Heartland Festival. Vores partnerskabsaftale med Heartland Festival har stor værdi for kommunen og for vores lokale aktører og foreninger, og det vil vi gerne sikre fremadrettet. Derfor forlænger vi partnerskabsaftalen på 1,0 mio. kr. og fortsætter med 0,2 mio. kr. til aktiviteter årligt i de kommende tre år.

Vi reserverer derudover op til 0,3 mio. kr. til at kunne deltage i realiseringen af Udviklingsplan for Fyn og øerne sammen med de andre sydfynske Geoparkkommuner.

Unges tilknytning til erhvervslivet

Det er vigtigt for os, at det gode arbejde med tidligt at knytte de unge til arbejdsmarkedet og erhvervslivet fortsætter, og at vi viser dem de muligheder, der er lokalt.

En tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet kan for nogle unge være en stor motivationsfaktor for at tage en uddannelse på et senere tidspunkt. Vi afsætter derfor 0,6 mio. kr. årligt til at understøtte mulighederne for erhvervspraktik og fritidsjob til den gruppe af unge under 18 år, som ikke på egen hånd åbner døren til arbejdsmarkedet.

Faaborg-Midtfyn Kommune har igennem en årrække prioriteret arbejdet med at skabe de bedst mulige vilkår for ungdomsuddannelser og deres forbindelser til de lokale virksomheder. Dette har skabt Campus Faaborg og lærepladsgarantien. Arbejdet er dog ikke færdiggjort, før flere af vores unge finder relevante ungdomsuddannelser i deres nærområde. Forligspartierne er derfor enige om at afsætte 0,4 mio. kr. årligt i 2024 samt 0,5 mio. kr. årligt i 2025 og 2026. Midlerne skal dels understøtte det videre samarbejde med virksomhederne, dels dække kommunens bidrag til en campuskoordinator.

3. Bestillinger

Faaborg-Midtfyn Kommune har begrænsede økonomiske muligheder, og det økonomiske råderum skal skabes indefra. Derfor ønsker forligspartierne til forhandlingerne om budget 2025 et konkret forslag til, hvordan de selvejende organisationer (undtaget dagtilbud), som modtager kommunalt tilskud, gennem effektiviseringer og besparelser kan bidrage til råderummet.

Det er forligspartiernes hensigt at spare 0,2 mio. kr. fra 2025 på kantinedriften i Nr. Broby. Det skal derfor drøftes med ledere og medarbejdere i administrationsbygningen i Nr. Broby, hvordan en sådan besparelse kan opnås, herunder eventuelt ved brug af anden leverandør.

Med budgetaftalen tager vi en mobil børnehave i brug, der hurtigt og midlertidigt kan afhjælpe pladsproblemer, når de opstår. Hvordan det rent praktisk gøres, ønsker vi, at Opvækst- og Læringsudvalget fastlægger.

I den sydlige del af kommunen er der aktuelt en betydelig overkapacitet af børnehavepladser. Forligspartierne er glade for de mange konkrete forslag, der er fremkommet i budgetprocessen. Vi er enige om, at der er behov for at finde en løsning ved enten midlertidigt at reducere antallet af børnehavepladser eller ved på anden vis at reducere kommunens udgifter på dagtilbuddene i området. Opvækst- og Læringsudvalget får derfor til opgave hurtigt at fremlægge forskellige løsninger for kommunalbestyrelsen på baggrund af forvaltningens dialog med de involverede dagtilbud. En eventuel etablering af et tredje gæstehus til dagplejen skal ligeledes indgå i overvejelserne.

Allerede i folkeskolen arbejder vi med at give eleverne et indblik i det lokale erhvervsliv. Gennem erhvervsrygsækken får børnene en bedre og bredere forståelse for, hvordan undervisningen i skolen har konkret kobling til det arbejde, der foregår på lokale virksomheder i en vifte af forskellige brancher. Forligspartierne er enige om, at Opvækst- og Læringsudvalget det kommende år skal drøfte, hvordan erhvervsrygsækken kan videreudvikles, herunder om der er behov for et erhvervsrygsækslaboratorium.

Forligspartierne afsætter 0,5 mio. kr. til etablering af ældrepsykiatrisk afdeling indenfor den eksisterende bygningsmasse. Sundheds- og Ældreudvalget og Socialudvalget skal i fællesskab komme med forslag til den konkrete placering af tilbuddet.

4. Fastholdelse af fokus på den velfungerende og veldrevne organisation

Forligspartierne har med budgetaftalen igen besluttet at spare 3,2 mio. kr. årligt på tværs af hele organisationen ved hjælp af hverdagsomstillinger. Beløbet svarer til godt én promille (0,13 %) af det samlede budget, og medarbejderne og lederne på den enkelte arbejdsplads skal med deres faglighed og indsigt i den konkrete hverdag drøfte, hvordan budgettet bedst bruges, så der kan spares eller effektiviseres.

Det er ikke en nem opgave selv at se på, hvordan man arbejder, og hvad der kan gøres anderledes for at ændre uhensigtsmæssige arbejdsgange. Derfor får fagområderne mulighed for at få hjælp til processerne fra bl.a. stabene og får adgang til andre fagområders viden og erfaringer med effektiviseringer og besparelser. Samtidig opprioriteres arbejdet i stabene med at finde tværgående effektiviseringer og investeringscases, som kan hjælpe organisationen i mål med at skaffe råderum til øget velfærd og udvikling.

Hverdagsomstillingerne er dog langt fra tilstrækkelige til at få et budget i balance. Vi har med denne aftale besluttet konkrete administrative besparelser og effektiviseringer på tværs af fagområder og stabe, som samlet udgør 5,5 mio. kr. i 2024, stigende til 7,0 mio. kr. i 2027. Disse forslag fremgår af tabellerne til sidst i budgetaftalen. Derudover skal forvaltningen have en særlig opmærksomhed på at fastholde udgifterne til eksterne konsulenter på et lavt niveau.

Regeringen har besluttet, at vi dertil skal nedbringe de administrative udgifter med 6,3 mio. kr. årligt fra 2024 og har derfor allerede på forhånd reduceret vores bloktilskud tilsvarende. Regeringen har samtidig lovet at gennemføre regel- og proceskravsforenklinger, som sætter os i stand til at spare dette beløb. Forligspartierne stiller sig dog stærkt tvivlende overfor, om regeringen inden 1. januar 2024 gennemfører ændringer, der letter de administrative opgaver i kommunen i dette omfang. Derfor har forligspartierne besluttet, at de administrative besparelser gennemføres i den hastighed, regeringen leverer de lovede ændringer. Hvis dette endnu ikke er sket 1. januar 2025, er vi dog nødsaget til fremadrettet at finde de 6,3 mio. kr. gennem andre konkrete besparelser på den administrative opgaveløsning i hele organisationen.

Organisationen i Arbejdsmarked tilpasses løbende som følge af krav fra Christiansborg til jobcentrene, og i forlængelse af dette afventes yderligere forenklinger af proceskrav. Således gennemføres besparelse på 2,3 mio. kr. som følge af Arnepensionens finansiering, uden at der nationalt er peget på konkrete forenklinger.

Den politiske organisation trimmes også, og derfor nedsættes udvalgsformandsvederlagene med samlet 68.000 kr.

Derudover spares der på de fælles fynske samarbejder, hvor vi løser opgaver sammen med de andre fynske kommuner. De er pålagt en 2 pct. administrativ besparelse, hvilket betyder en besparelse på 0,4 mio. kr. i vores betaling til samarbejderne.

5. Forbehold

Som forligspartier forbeholder vi os retten til at foretage mindre ændringer og omplaceringer, hvis det bliver nødvendigt for at imødekomme kommunernes økonomiaftale med regeringen.

Hvis det viser sig, at de samlede ønsker for alle landets kommuner ikke kan holdes inden for aftalen med regeringen, kan der blive behov for at genåbne budgettet.

Budgetaftalen for 2024 er baseret på, at staten kompenserer kommunen for de afholdte udgifter i forbindelse med kommunernes hjælp til fordrevne fra Ukraine.

Skulle grundskyldsskøn eller bloktilskud/udligning blive ændret i positiv retning, efter budgetforliget er indgået, vil ændringerne blive brugt til at nedbringe ubalancen i de kommende år.

3. Overordnet om budgettet

Generelle bemærkninger om budgettet

I det følgende findes generelle beskrivelser om forudsætningerne for kommunens budget samt en gennemgang af det overordnede budget i forhold til drift, anlæg og finansiering mv.

Der er udarbejdet en sektorbeskrivelse med uddybning af de 7 fagudvalg med de enkelte bevillingsområders budget. Der er følgende fagudvalg:

• 10 Teknik og Miljøudvalget

• 20 Opvækst- og Læringsudvalget

• 30 Kultur- og Lokalsamfundsudvalget

• 40 Socialudvalget

• 50 Sundheds- og Ældreudvalget

• 60 Arbejdsmarkedsudvalg

• 70 Økonomiudvalget

I budget 2024-2027 udgør de samlede budgetterede nettodriftsudgifter i alt 3.919,150 mio. kr. i 2024 og fordeler sig som følger på de 7 fagudvalg.

Figur 3.1: Nettodriftsbudgettets fordeling på fagudvalg budget 2024 i mio. kr. og pct.

70 Økonomiudvalget;

372 mio. kr.; 9%

10 Teknik og

Miljøudvalget; 157

mio. kr.; 4%

Arbejdsmarkedsudvalg;

1.108 mio. kr.; 28%

20 Opvækst- og

Læringsudvalg; 806

mio. kr.; 21%

30 Kultur- og Lokalsamfundsudvalg; 82 mio,kr.; 2%

40 Socialudvalget;

543; 14%

50 Sundheds- og

Ældreudvalg; 853 mio.

kr.; 22%

Indtægter i form af statsrefusion og brugerbetaling er indregnet i opgørelsen over kommunens nettodriftsudgifter.

Kommunens øvrige indtægter består hovedsageligt af skatter, tilskud og udligning. Disse indtægter udgør tilsammen - 3.982,626 mio. kr. i 2024.

Figur 3.2: Fordelingen af skatter, tilskud og udligning budget 2024 (i mio. kr.)

Tilskud og udligning ; -1.313

xxx.xx.; -33%

Skatter; -2.688

mio. kr.; -67%

Der er valgt statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil hørende tilskud og udligningsbeløb. Se afsnittet om finansiering.

Der er budgetlagt med en samlet lånoptagelse på 27,5 mio. kr. i 2024 heraf 8,5 mio. kr. til køb af jord til bolig- og erhvervsmæssige formål. Se senere afsnit.

Ifølge budgetloven skal indtægterne overstige driftsudgifterne. Forskellen mellem indtægter og udgifter skal bl.a. finansiere anlæg, renter og afdrag på lån m.m. Når dette kan lade sig gøre, er der et budget i balance. Dette er tilfældet i alle årene. Se afsnittet om den økonomiske politik.

I budget 2024-2027 udgør servicedriftsudgifterne 2.708,262 mio. kr. i 2024. Af det samlede statslige bloktilskud er 3 mia. kr. betinget af, at servicedriftsudgifterne i kommunerne under ét budgetteres inden for servicerammen på 304,8 mia. kr.

Se i øvrigt afsnittet omkring serviceudgifterne.

Bruttoanlægsudgifterne inkl. jordpuljen udgør 121,515 mio. kr. 1 mia. kr. af det samlede statslige bloktilskud er betinget af, at anlægsudgifterne kommunerne under ét budgetteres inden for anlægsrammen på 19,3 mia. kr.

Se i øvrigt afsnittet omkring anlæg og jordpuljen.

Budgettet og den økonomiske politik

Den økonomiske politik indeholder 5 økonomiske mål i relation til den årlige budgetlægning. De 5 mål er oplistet nedenfor sammen med en vurdering af, om målene er opfyldt. Grøn betyder, at måltallet er opfyldt, gult tæt på og rød, at det ikke er opfyldt. Samlet set er alle måltal i den økonomiske politik enten opfyldt eller delvis opfyldt i budget 2024-2025. Måltal 1 er ikke opfyldt i 2026.

Måltal i den økonomiske politik	2024	2025	2026	2027
1) Det samlede årsresultat skal være i balance. Et budget i balance betyder, at overskuddet på driften (udgifter inkl. renter minus finansiering) skal kunne finansiere de anlæg, som ikke dækkes af lån samt afdrag på lån. Overskuddet på driften er i budgettet på 53,806 mio. kr. i 2024. Dette er næsten tilstrækkeligt til at finansiere det balancerede anlægsbudget på 98,278 mio. kr. minus lån på 19 mio. kr. samt afdrag på lån på 39,762 mio. kr. eksklusiv jordpuljen. Når der tages højde for kassetræk, pulje til ny drift samt pulje til overførsel af driftsudgifter imellem årene på mv. under finansforskydninger er resultatet et lille underskud på 1,551 mio. kr. i 2024 Måltallet er derfor at betragte som opfyldt i 2024
2) Ændringer til det tekniske budget (basisbudgettet) må ikke overstige kompensation for demografi, socioøkonomi og ændret lovgivning. Dette er opfyldt i 2024
3) Effektiviseringer erstatter så vidt muligt behovet for årlige besparelser. Dette er kun delvist opfyldt.
4) Den langfristede gæld må ikke overstige 10.000 kr. pr. indbygger. Dette er opfyldt.
5) Jordpuljen til køb af bolig- og erhvervsarealer samt byggemodning skal hvile i sig selv over tid. Dette forudsættes opfyldt.

Økonomiaftalen

Hvert år indgår KL og regeringen en aftale om kommunernes økonomi for det kommende år. Økonomiaftalen er en afgørende forudsætning for kommunernes økonomi, idet bloktilskuddet til kommunerne fastsættes i forbindelse med aftalen.

KL og regeringen indgik d. 25. maj 2023 aftale om kommunernes økonomi for 2024 (ØA). Af aftalen fremgår, at regeringen og KL er enige om rammerne for kommunernes økonomi i 2023 og 2024.

Under hensyn til det beregnede demografiske træk fra et stigende antal ældre og børn på isoleret set 1,25 mia. kr. samt udgiftspresset på social- og sundhedsområdet mv., korrigeres kommunernes serviceramme i 2024 med 2,4 mia. kr. KL tager samtidig til efterretning, at kommunernes udgifter til administration skal nedbringes med 0,7 mia. kr. i 2024.

Regeringen og KL er enige om, at rammen for kommunernes investeringer i 2024 udgør 19,3 mia. kr., som er fuldt finansieret. Regeringen og KL er enige om, at det aftalte anlægsniveau omfatter et ekstraordinært løft af kommunernes anlægsinvesteringer på 0,2 mia. kr. i 2024, 0,6 mia. kr. i 2025 og 0,7 mia. kr. i 2026 til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet på socialområdet svarende til i alt 1,5 mia. kr. i perioden. Der er samtidig afsat en ekstra lånepulje på 0,2 mia. kr. til finansiering. Der skal dog søges om at få adgang til denne.

1. Løft af servicerammen på ca. 1,25 mia. kr., hvilket svarer til ca. 11,2 mio. kr. for FMK i øget bloktilskud. Dette kan dække de øgede basisbudgetændringer vedr. demografi i 2024.

2. Kompensation af udgiftspresset på social- og sundhedsområdet 10,3 mio. kr. Der står ikke noget videre specifikt om dette. Dette forventes at kunne blive udrullet, når udmeldingerne kommer fra Indenrigsministeriet. Sikkert er dog at noget af det på sundhedsområdet vedr. aftalen vedrører sundhedsklynger.

3. Kommunernes udgifter til administration skal nedbringes med 0,7 mia. kr. i 2024. Regeringen og KL er enige om at etablere et flerårigt samarbejdsprogram, der har til formål at understøtte kommunernes arbejde med at nedbringe udgifterne til administrative opgaver. Det svarer til 6,3 mio. kr. for FMK.

Det flerårige samarbejdsprogram organiseres i tre spor, der fokuserer på forenkling af regelkomplekser og/eller særligt tidskrævende regler, tilsyn samt større strukturelle tiltag. De 3 spor er nævnt nedenfor, og fokus i første omgang er på spor 1 og 2 og formålet er identifikation for administrative besparelser på ledelse og administration bredt set – dvs. også på skoler og daginstitutioner mv., men også fx på børn- og unge sagsbehandlere, byggesagsbehandlere og visitatorer på ældreområdet.

• Spor 1: Enklere rammer for opgaveløsningen (fx reduktion af krav fra styrelser, statslige regelforenklinger, forenkling af kommunernes egne regler)

• Spor 2: Begrænset opfølgning og kontrol af opgaveløsningen

• Spor 3: Strukturelle tiltag – er på den længere tidshorisont

4. Som følge af loven om ”Xxxx” pensionen og til finansieringen heraf, skal de administrative udgifter på jobcentrene beskæres med 0,3 mia. kr. hvilket svarer til 2,7 mio. kr. for FMK.

5. Anlægsrammen hæves fra 19,1 til 19,3 mia. kr., hvor der er tale om et ekstraordinært løft af kommunernes anlægsinvesteringer på 0,2 mia. kr. i 2024, 0,6 mia. kr. i 2025 og 0,7 mia. kr. i 2026 til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet på socialområdet svarende til i alt 1,5 mia. kr. Dette svarer til 1,8 mio. kr. for FMK i 2024.

6. Derudover har 1 mia. kr. af anlægsloftet tidligere været finansieret af kommunerne selv. Det er aftalt at hele anlægsrammen i 2024 nu er fuldfinansieret. Dette svarer til 8,9 mio. kr. for FMK.

7. Regeringen og KL er enige om, at særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes med 350 mio. kr. Det indebærer en forhøjelse på yderligere 100 mio. kr. i forhold til niveauet i 2023.

Således er den samlede pulje på 734,4 mio. kr. i 2024. Puljen udmøntes med henblik på at imødegå udfordringer i de mest vanskeligt stillede kommuner. Fordelingen af særtilskuddet sker på baggrund af en samlet vurdering af kommunens økonomiske situation. De 100 mio. kr. finansieres via bloktilskuddet og dette svarer til 0,9 mio. kr. for FMK. Økonomiudvalget besluttede den 4. august 2023 at FMK ikke skal søge puljen, da FMK har vanskeligt ved at opfylde alle betingelserne for tilskud.

Øvrige områder:

Overførsler og forsikrede ledige: Det er forudsat i aftalen, at kommunernes overførselsudgifter, herunder udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv., vil udgøre 104,3 mia. kr. i 2024. I forhold til 2023 er dette en stigning på 7,7 mia. kr. Med udgangspunkt i de korrekte tal for FMK udmeldt af KL, som er forskellig fra DUT-nøglen, svarer dette til 37,339 mio. kr. Det er udarbejdet forslag til basisbudgetændring på tilsvarende beløb.

Lånepuljer:

Målrettet lånepulje til likviditetsmæssige konsekvenser af boligskatteforlig

Der afsættes en lånepulje på 300 mio. kr. målrettet indfasning af likviditetsmæssige konsekvenser af den nye afregningsmodel for ejendomsskatter i kommuner med størst behov. FMK anses ikke for at være i målgruppen for puljen.

Udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet

Et tilstrækkeligt udbud af botilbud er vigtigt for en rimelig prissætning og tilgængelighed af boliger, der imødekommer borgerens behov. I tilknytning til det ekstraordinære løft etableres der en lånepulje på 0,2 mia. kr. i 2024, 0,6 mia. kr. i 2025 og 0,7 mia. kr. i 2026 til udvidelse af botilbudskapaciteten. Lånepuljen kan ansøges af de kommuner, som ønsker at udvide den kommunale botilbudskapacitet. Regeringen og KL er enige om, at den ekstraordinære investering på i alt 1,5 mia. kr. i udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet kommer i tillæg til den eksisterende anlægsaktivitet på området. Regeringen og KL er enige om, at den samlede investering i kommunal botilbudskapacitet skal udgøre minimum 0,5 mia. kr. i 2024, 0,9 mia. kr. i 2025 og 1,0 mia. kr. i 2026.

Skatteforhøjelse:

Der er ikke afsat en pulje hvor kommunerne kan søge om en skatteforhøjelse mod at andre kommuner nedsætter skatten tilsvarende.

Betinget bloktilskud:

Der er et betinget bloktilskud på 4 mia. kr. (3 mia. vedr. overholdelse af servicerammen og 1 mia. vedr. anlæg), som kun kommer til udbetaling, hvis kommunerne under ét i de vedtagne budgetter overholder rammerne.

Bevillingsregler

Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til at afholde udgifter eller oppebære indtægter inden for de fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de vilkår, hvorunder bevillingen er givet.

Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen, jf. § 40 i den kommunale styrelseslov.

Budgettet er opdelt i 7 fagudvalg med tilhørende driftsbevillingsområder. Bevilligsniveauet ligger på bevillingsområderne under fagudvalgene:

Resultatoversigt 2024-2027 i hele 1.000 kr. 24.08.2023	Budget	Budgetoverslagsår
(- angiver indtægter og + angiver udgifter)	2024	2025	2026		2027
Finansiering
Skatter	-2.663.824	-2.835.211	-2.934.021	-3.101.571
Tilskud og udligning	-1.318.802	-1.351.454	-1.461.381	-1.546.701

Finansiering i alt	-3.982.626	-4.186.665	-4.395.402	-4.648.273

Driftsudgifter på fagudvalg
10 Teknik og Miljøudvalget	156.614	158.534	157.427		156.157
01 Byfornyelse, jord- og ejendomsdrift	2.792	3.273	4.002		4.142
02 Natur og miljø	16.453	16.661	16.433		16.459
03 Veje og trafik	95.549	96.080	95.470		98.589
09 Administration	41.820	42.521	41.521		36.967
20 Opvækst- og Læringsudvalg	805.687	801.348	796.686		796.237
01 Uddannelsesområdet	530.084	523.756	516.553		514.602
02 Sundhedsområdet (børn/unge)	38.404	39.788	38.928		38.314
03 Dagtilbudsområdet	226.485	227.157	230.559		233.314
09 Administration	10.714	10.647	10.647		10.008
30 Kultur- og Lokalsamfundsudvalg	81.697	80.688	80.707		79.091
01 Biblioteksområdet	19.159	19.159	19.159		19.159
02 Kulturområdet	22.427	21.904	21.899		20.284
03 Fritid og Folkeoplysning	35.446	34.960	34.984		34.984
09 Administration	4.665	4.665	4.665		4.665
40 Socialudvalget	542.933	541.524	542.370		542.370
03 Børn og ungeområdet	162.874	163.023	163.449		163.449
04 Voksenområdet	335.905	334.391	334.243		334.243
09 Administration	44.154	44.111	44.678		44.678
50 Sundheds- og Ældreudvalg	852.783	857.592	861.840		861.714
01 Sundhedsområdet	300.443	300.418	300.418		300.418
03 Ældreområdet	543.674	548.356	552.461		552.335
09 Administration	8.667	8.818	8.961		8.961
60 Arbejdsmarkedsudvalg	1.107.514	1.134.206	1.154.841		1.166.662
01 Serviceudgifter	15.808	15.808	15.808		15.808
02 Overførselsudgifter	993.111	1.020.042	1.040.915		1.052.793
09 Administration	98.595	98.356	98.119		98.061
70 Økonomiudvalget	371.922	369.800	375.283		370.870
01 Ejendomsdrift	92.711	92.921	94.290		92.867
03 Færge og Beredskab	21.273	21.273	21.273		21.273
04 Politisk organisation	11.587	11.587	11.587		11.587
05 Erhvervsudvikling m.m.	18.574	18.098	18.074		16.574
06 Borgerservice	9.605	9.432	9.407		9.407
09 Administrativ organisation	218.172	216.489	220.651		219.162
Driftsudgifter i alt	3.919.150	3.943.694	3.969.154	3.973.102

Pris- og lønstigninger	0	174.791	359.389	551.723

Resultatoversigt 2024-2027 i hele 1.000 kr. 24.08.2023	Budget	Budgetoverslagsår
(- angiver indtægter og + angiver udgifter)	2024	2025	2026		2027

Renter m.v. ekskl. renter på lån vedr. Jordpuljen	9.670	9.353	8.409	7.609

Resultat af ordinær driftsvirksomhed (A)	-53.806	-58.826	-58.450	-115.839

Anlægsudgifter
Anlægsramme	100.000	92.585	87.747	114.000
Tilvalgte anlæg	98.278	89.299	83.674	100.513
Over/underskud i forhold til anlægsrammen (plus er underskud)	-1.722	-3.286	-4.073	-13.487
Anlægsudgifter i alt (B)	98.278	89.299	83.674	100.513

Jordpuljen
Anlægsudgifter - netto	12.061	21.688	17.283	11.893
Renter på lån	1.466	1.576	1.682	1.783
Afdrag på lån	1.983	2.253	2.539	2.843
Låneoptagelse	-8.500	-8.500	-8.500	-8.500
Kasseforbrug/-forøgelse (minus er kasseforbrug)	-7.010	-17.017	-13.005	-8.019
Jordpulje i alt	0	0	0	0

Finansforskydninger m.v.
Låneoptagelse	-19.000	-22.000	-10.000	-10.000
Afdrag på lån ekskl. afdrag på lån vedr. Jordpuljen	39.762	41.110	42.259	43.033
Øvrige balanceforskydninger	-46.183	-45.851	-45.593	-29.693
Budgetteret kassetræk		-5.166
Tillægsbevilling fra midtvejsreguleringen 2023 vedr. anlægsrammen i 2024	-15.000
Liv i lokalsamfundene og øerne. Finansiering af FFV-midlerne	-2.500	-2.500	-2.500	-2.500
Finansforskydninger m.v. i alt (C)	-42.921	-34.407	-15.834	840

RESULTAT I ALT: A+B+C ( - = kassetilgang)	1.551	-3.934	9.389	-14.486

Note: Minus er merindtægter/mindreudgifter. Et positivt resultat betyder således en budgetubalance.

Under de enkelte bevillingsområder vil de enkelte institutioner, skoler m.fl. have deres eget budget fra årets start og den enkelte institutionsleder vil i praksis være ansvarlig for budgettets overholdelse. Der er her tale om et såkaldt delegeret budgetansvar.

Der kan ikke ske en budgetomplacering fra én institution til en anden, uden en forudgående dialog ml. den budgetansvarlige og chefen for området, og mellem chefen og direktøren på området.

Det bemærkes endvidere, at der ikke kan foretages omplaceringer mellem servicedriftsudgifter og ikke- serviceudgifter. Serviceudgifterne i 2024 defineres som de samlede nettodriftsudgifter (dranst 1 og 2) på hovedkonto 0-6 fratrukket:

• Nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder

• Nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering

• Nettodriftsudgifter til ældreboliger

• Indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager

• Nettodriftsudgifterne til overførsler (inkl. forsikrede ledige)

Anlæg

Anlægsbevillinger kan være ét eller flerårige og gives til anlægsudgifter og – indtægter under hovedkontiene 0 – 6. Anlægsbevillinger kan afgives på ethvert tidspunkt i regnskabsåret. Afgivelsen kan således, men behøver ikke, ske i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Det er imidlertid en forudsætning for anlægsbevillingens udnyttelse, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb til afholdelse af de med anlægsarbejdet forbundne udgifter og indtægter. Det er med andre ord en betingelse for et anlægsarbejdes igangsætning, at der både foreligger en anlægsbevilling og på budgettet er afsat det nødvendige rådighedsbeløb.

Budgetneutrale tillægsbevillinger (omplaceringer) mellem bevillingsområder

Omplaceringer af budgetbeløb mellem de enkelte bevillingsområder kan kun ske som tillægsbevillinger med kommunalbestyrelsens godkendelse. Der gælder dog følgende særlige regler vedrørende centrale puljer og lignende.

Der kan uden forud godkendelse af kommunalbestyrelsen foretages budgetneutrale omplaceringer på tværs af bevillingsområder inden for følgende områder:

• Barselspuljen

• IT og IP-telefoni puljen

• Forsikringspuljer og pulje til sikringsanlæg

• Direktionens udviklingspulje

• Udmøntning af indkøbsbesparelser, pulje under direktionen

• Tjenestemandsforsikringer

• Korrektion af lederlønninger, herunder korrektion for 6. ferieuge

• Puljer til trepartsinitiativer

• Pulje vedrørende PAU-elever

• Overhead på kommunens tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov

• Puljer vedr. flex- og skånejob

• Diverse puljemidler fra ministerier mv.

• Driftsudgifter vedrørende bygninger (mellem 0-5 og konto 6.45.50)

• Afledt drift Budgetoverførsel

Der er som udgangspunkt overførselsadgang mellem årene for over- eller underskud for de enkelte institutioner, centre, stabe mv. Dette gælder dog ikke for overførselsudgifter.

Kommunalbestyrelsen skal godkende overførslerne som en tillægsbevilling.

Den 16. november 2022 vedtog kommunalbestyrelsen følgende principper for driftsoverførsler mellem årene.

• Overførsler baseres på de delegerede budgetter

• Den procentvise grænse for den automatiske overførselsadgang for mindreforbrug for centre og stabe er fastsat til 1 pct.

• Den procentvise grænse for mindreforbrug de decentrale institutioner er fastsat til 2 pct.

• Et eventuelt underskud for både centre, stabe og decentrale institutioner overføres fuldt ud

• Der skal fortsat udarbejdes handleplaner ved budgetoverskridelser over 2 og 4 pct. for hhv. centre/stabe og decentrale enheder

Serviceudgifter

Budgetloven fastsætter med virkning fra 2014 udgiftslofter for kommunerne og regionerne.

Folketinget vedtog i juni 2012 en budgetlov. Loven har til formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner.

For kommunerne betyder loven, at der fra og med 2014 er fastsat årlige udgiftslofter for de kommunale serviceudgifter.

Serviceudgifter dækker over alle kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion - dvs. kommunens udgifter til at drive daginstitutioner, folkeskoler, kommunernes del af sundhedsområdet, udgifter til udsatte børn og børn og voksne med handicap samt ældre.

Derudover indgår kommunens udgifter til miljøindsatsen, veje og kollektiv trafik. Endelig er udgifter til administration også en del af serviceudgifterne.

Regeringen og KL indgår hvert år en aftale om kommunernes økonomi for det kommende år. I aftalen fastsættes bl.a., hvad kommunerne må bruge på service og anlæg.

Kommunerne er underlagt forskellige økonomiske sanktionsmekanismer, der supplerer den aftalebaserede styring af kommunerne økonomi. Sanktionsmekanismerne er indført ved lov under Social- og Indenrigsministeriet. Overordnet set gælder det, at sanktionerne træder i kraft, hvis kommuner/regioner under ét overskrider de aftalte rammer for deres budgetter eller regnskaber. Sanktionerne består af såvel individuelle som kollektive nedsættelse af bloktilskuddet til henholdsvis kommunerne og regionerne.

I alt 4 mia. kr. af det kommunale bloktilskud er gjort betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med udgiftsrammerne. De 3 mia. kr. er betingede af, at kommunerne budgetterer serviceudgifterne inden for rammerne, mens 1 mia. kr. er betinget af, at anlægsudgifterne budgetteres inden for rammerne.

Hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 pct. af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 pct. fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter.

Serviceudgifterne i budgettet i 2024 udgør for Faaborg-Midtfyn Kommune 2.708,262 mio. kr. Serviceudgifterne i det endelige vedtaget budget udgør servicerammen, som skal overholdes for at undgå en evt. individuel sanktion og nedsættelse af bloktilskuddet, hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet deres budgetter i 2024.

Driftsudgifter uden for servicerammen

Følgende udgifter indgår ikke i servicerammen:

1. Nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder

2. Nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering

3. Nettodriftsudgifter til ældreboliger

4. Centrale refusionsordninger mv.

5. Nettodriftsudgifterne til overførsler (inkl. forsikrede ledige)

1) Udgifterne til de brugerfinansierede områder i budget 2023 omfatter nettodriftsudgifterne på hovedkonto 1 (forsyningsvirksomheder) samt udgifterne på 6.52.72 Tjenestemandspension, gruppering 001 "Udbetaling af tjenestemandspensioner, kommunale forsyningsvirksomheder" og gruppering 002 "Udbetaling af tjenestemandspensioner, tidligere kommunale forsyningsvirksomheder".

2) Kommunernes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering omfatter nettodriftsudgifterne på funktion 4.62.81 "Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet".

3) Udgifterne til ældreboliger omfatter nettodriftsudgifterne på funktion 0.25.19 "Ældreboliger".

4) Centrale refusionsordninger mv. omfatter nettodriftsudgifterne på funktion 5.22. ”Centrale refusionsordning mv".

5) Nettodriftsudgifterne til overførsler (inkl. forsikrede ledige) omfatter bl.a. udgifter til kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, dagpenge til forsikrede ledige.

Der er budgetteret med følgende udgifter:

Driftsudgift	Budget 2024 i netto 1.000 kr.
Nettoudgifter på de brugerfinansierede områder:	727
Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet	242.251
Ældreboliger	1.368
Centrale refusionsordninger mv.	-38.274
Nettoudgifter til overførsler	927.461
Nettoudgifter til forsikrede ledige	77.356
I alt	1.210.888

Befolkningsudviklingen

En række af forudsætningerne for budget 2024-2027 hviler på en prognose over befolkningsudviklingen.

Driftsbudgetterne er i høj grad tilrettet efter forventningerne til udviklingen i antal børn i daginstitutioner, skoler samt udviklingen i antallet af ældre. Desuden er forventningerne til indtægter i form af skatteindtægter samt tilskud og udligning ligeledes tilpasset befolkningsudviklingen.

I nedenstående diagram vises den forventede udvikling i befolkningen i Faaborg-Midtfyn Kommune 2024-2027 i FMKs befolkningsprognose samt i Danmarks Statistik

Figur 3.3. Forventet befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune Kilde: Befolkningsprognose FMK 2023-2041 & Danmarks Statistik

Estimeret befolkningsudvikling FMK

53.000

52.800

52.820

52.600

52.400

52.200

52.253

52.228

52.000

51.800

51.600

2023

2024

2025

2026

2027

FMK prognose 2023

DST Fremskrivning 2023

Samlet set forventes en stigning på 1,1 pct. i antallet af borgere i perioden 2023-2027 i kommunens egen befolkningsprognose.

Til sammenligning forventer Danmarks Statistiks prognose for FMK et lille fald i det samlede indbyggertal på 0,05% pct. Differencen mellem FMKs befolkningsprognose og Danmarks Statistik skyldes flere forhold. En væsentlig forskel mellem prognoserne er, at Faaborg-Midtfyn Kommunes prognose inkluderer kommunens boligprogram. Boligprogrammet bygger på følgende forudsætninger, opdelt på kort og langt sigt:

De fire udviklingsbyer:

• 2023-2025 (kort sigte): Xxxxx xxxxxxx er fastlagt på baggrund af meddelte byggetilladelser, byggeansøgninger, igangsat planlægning og forventninger til boligprojekter frem til 2025.

• 2026-2030 (mellem sigte): Xxxxx xxxxxxx er fastlagt ud fra en forventning om at nå målsætningen om 2.000 ekstra borgere i 2030 i kommunen, og det deraf beregnede boligbehov, der skal til for at understøtte denne udvikling.

• 2031-2041 (langt sigte): Xxxxx xxxxxxx er fastlagt ud fra den historiske realiserede udvikling pr. område.

De øvrige dele af FMK:

• 2023-2025: Xxxxx xxxxxxx er fastlagt ved en kombination af den historiske udvikling, samt af meddelte byggetilladelser, byggeansøgninger, igangsat planlægning og forventninger til boligprojekter frem til 2025.

• 2025-2041: Xxxxx xxxxxxx er fastlagt på baggrund af den historiske udvikling pr. område.

Danmarks Statistiks prognose indeholder ikke planlagt eller forventet udbygning af boligmassen i FMK, her indgår kun statistiske demografiske faktorer.

Den forventede befolkningsvækst 2023-2027 sker især i den ældre del af befolkningen. Aldersgruppen over 80 år estimeres at vokse med 23 % i perioden. Der forventes en stigning af småbørn under 2 år på 5,6 %, en stigning i de 3-5- årige på 2,7 %, men der estimeres et fald i skolebørnene i alderen 6-16 år på 5,0%. Den arbejdsdygtige aldersgruppe, 17-64 år, er nogenlunde konstant med et lille fald på 0,02 %.

Forventet befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune 2023-2027 (FMK’s egen befolkningsprognose)

Aldersgrupper	0000	0000	0000	2026	2027	Estimeret udvikling 2023-2027
0-2 år	1.434	1.467	1.459	1.491	1.514	5,6%
3-5 år	1.572	1.557	1.579	1.583	1.615	2,7%
6-16 år	6.664	6.573	6.495	6.396	6.331	-5,0%
17-25 år	4.045	4.131	4.169	4.204	4.192	3,6%
26-42 år	9.321	9.375	9.503	9.575	9.711	4,2%
43-59 år	12.418	12.229	11.985	11.787	11.538	-7,1%
60-64 år	3.694	3.783	3.872	3.948	4.029	9,1%
65-79 år	9.679	9.737	9.759	9.691	9.677	0,0%
80+ år	3.426	3.566	3.761	4.009	4.213	23,0%
Hovedtotal	52.253	52.418	52.584	52.685	52.820	1,1%

Anlæg

Der er i budget 2024 afsat netto 110,339 mio. kr. til anlæg. Heraf er 12,061 mio. kr. afsat til jordpuljen. Samlet er der prioriteret anlæg for netto 434,689 mio. kr. i hele budgetperioden.

1 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at bruttoanlægsudgifterne for kommunerne under ét budgetteres inden for rammerne jf. budgetloven (se afsnit 3.5 vedr. serviceudgifterne). I 2024 udgør bruttoanlægsrammen for kommunen 121,515 mio. kr.

Anlægsbudget i 1.000 kr.	2024	2025	2026	2027	2024-2027
10 Teknik- og Miljøudvalget	22.644	28.773	25.920	23.966	101.303
20 Opvækst- og Læringsudvalg	24.411	1.942	3.249	21.497	52.099
30 Kultur- og Lokalsamfundsudvalget	4.570	6.165	9.265	15.100	35.100
50 Sundheds- og Ældreudvalget	2.412	0	0	0	2.412
70 Økonomiudvalget	43.241	52.419	45.240	39.950	180.850
70 Økonomiudvalget - jordpulje	12.061	21.688	17.283	11.893	62.925
Faaborg-Midtfyn Kommune i alt	110.339	110.987	100.957	112.406	434.689

Nedenfor beskrives kort de vigtigste anlæg samt et oprids af, hvor der vil være en særlig bevågenhed i 2024-2027.

Teknik- og Miljøudvalget har i Budget 2024 anlæg for 22,644 mio. kr. i 2024 og 101,303 mio. kr. i hele budgetperioden. Af større projekter eller projekter med særlig bevågenhed kan nævnes, at der afsættes midler til udvikling af Ringe By for i alt 14,000 mio. kr. fordelt på årene 2024-2027. Der afsættes ligeledes midler til Faaborg Torv for 7,900 mio. kr. fordelt på årene 2024-2027. Der er i budgettet sikret midler til fortsat finansiering af nye cykelstier og opfølgning på trafiksikkerhedsplanen med 8 mio. kr. i 2024, 4 mio. kr. i 2025, 6 mio. kr. i 2026 og 8 mio. kr. i 2027. Der er afsat 14,190 mio. kr. til Faaborg Øst - Sikring af veje til nye boligområder i 2024-2027.

Opvækst- og Læringsudvalget har i Budget 2024 anlæg for 25,411 mio. kr. i 2024 og 52,099 mio. kr. i hele budgetperioden. Af større projekter eller projekter med særlig bevågenhed kan nævnes, at der er afsat 20,333 mio. kr. i 2026-2027 til Nyt børnehus i område midt. Der er afsat i alt 15,667 mio. kr. til modernisering af Øhavsskolen, afd.

Uglen, i 2024. Endeligt er er i 2024 og 25 afsat 4,268 til Udvidelse af kapaciteten i den kommunale tandpleje tilpasset den udvidede målgruppe af 18-21-årige.

Kultur- og Lokalsamfundsudvalget har i Budget 2024 anlæg for 4,570 mio. kr. i 2024 og 35,100 mio. kr. i hele budgetperioden. Af større projekter eller projekter med særlig bevågenhed kan nævnes, at der er afsat 32,100 mio. kr. i hele perioden i tre puljer til henholdsvis Renovering af idrætshaller, Modernisering af lokale aktivitetscentre og Udskiftning og renovering af lysanlæg på boldbaner. Der er desuden afsat 3,000 mio. kr. i 2027 til Renovering af Havnebadet i Faaborg.

Sundheds- og ældreudvalget har i Budget 2024 anlæg for 2,412 mio. kr. placeret i 2024. Budgettet er blandt andet afsat til Køkkenindretning på Prices Have Centeret (0,882 mio. kr.), Ældrepsykiatrisk enhed inden for den eksisterende bygningsmasse (0,460 mio. kr.) og Imødekommelse af påbud fra Arbejdstilsynet vedr. omklædningsfaciliteter (0,412 mio. kr.).

Økonomiudvalget har et anlægsbudget svarende til 55,302 mio. kr. i 2024 og 243,775 mio. kr. i hele budgetperioden. Heraf vedrør 12,061 mio. kr. i 2024 og 62,925 mio. kr. i hele perioden jordpuljen.

Der er afsat i alt 24,316 mio. kr. til Årslev-projektet i 2024, herunder til udvikling af ny bydel i Årslev syd. Der er i hele budgetperioden afsat 63,693 mio. kr. til Årslev-projektet.

Der vil i budgetperioden desuden være særlig bevågenhed på anlæg vedrørende udvikling af den tidligere slagterigrund i Faaborg samt udvikling af kulturområdet ved åbning af Sundrenden og stormflodssikring i Faaborg. Der

er i hele budgetperioden afsat 30,807 mio. kr. til udvikling af Slagterigrunden ved Faaborg havn, heraf 6,675 mio. kr. i 2024. Til sikring imod Stormflod er der disponeret samlet 39,050 mio. kr. i 2024-27, heraf 1,250 mio. kr. i 2024. Til udvikling af kulturområdet ved åbning af Sundrenden er der afsat 2,800 mio. kr. i 2025.

Der er desuden afsat 10 mio. kr. om året til energibesparende investeringer i kommunale bygninger. Der er direkte låneadgang til disse udgifter.

4. Skatter, tilskud og udligning

Indledning

Med reformen af tilskuds- og udligningssystemet med virkning fra 2021 er der sket en grundlæggende omlægning af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Efter udligningsreformen sker der i landsudligningen en separat udligning af beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, mens der tidligere blev udlignet ud fra et beregnet strukturelt underskud. Der indføres et generelt udligningssystem, som er ens for alle landets kommuner. Det indebærer, at den tidligere hovedstadsudligning og udligningsordning for kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud er afskaffet.

Med udligningsreformen er det generelle udligningssystem desuden ændret fra et statsfinansieret system til et rent mellemkommunalt system. I det statsfinansierede system blev det finansieringsbehov, som opstod i den tidligere landsudligning og den særlige udligningsordning for kommuner med højt strukturelt underskud, finansieret af bloktilskuddet. I det mellemkommunale system balancerer tilskud og bidrag til udligningen.

Fra 2021 fordeles bloktilskud for sig efter indbyggertal, mens de mellemkommunale tilskud og bidrag i den generelle udligning balancerer.

Ud over det generelle udligningssystem findes der tre særskilte udligningsordninger: Udligning af selskabsskat, udligning af kommunernes merudgifter vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere og udligning af dækningsafgift.

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem indeholder endeligt en række målrettede tilskudsordninger. I forbindelse med udligningsreformen er der bl.a. indført et nyt tilskud til udsatte ø- og yderkommuner samt visse overgangsordninger.

For at kunne sammenligne effekterne af udligningsreformen er budgettallene fra 2023 medtaget. Skatter og tilskud/udligning opgøres i løbende priser.

På Indenrigs- og sundhedsministeriets hjemmeside findes publikationen ”Kommunal udligning og generelle tilskud 2021”, der indeholder en grundig gennemgang af omlægningen af tilskuds- og udligningssystemet.

Budget 2024

Kommunens primære indtægter kommer fra:

• Skatter: Indkomstskatter og øvrige skatter

• Tilskud og udligning

Kommunen har ved budgetlægningen valgfrihed mellem:

• At basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlag, folketal mv. (selvbudgettering)

• At basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede selvbudgetterede tilskuds- og udligningsbeløb

Beslutningen om tilmelding til ”garantiordningen” skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen og har dermed

bindende virkning for budgettet.

Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt selvbudgettering i årene 2007 og 2008, men har valgt statsgaranti for årene 2009 til 2023.

Selvbudgettering i 2024.

For budget 2024 er der igen valgt selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget.

Valget af selvbudgettering skal ses i lyset af, at langt størstedelen af kommunerne, herunder de største kommuner, har valgt selvbudgettering med et øget indkomstskatteprovenu på ca. 6 mia. kr. eller 50 mio. kr. for Faaborg-Midtfyn Kommune. Derved vil der ske en efterregulering af bloktilskuddet i 2027, svarende til forskellen mellem det indkomstskatteprovenu, som der bliv udmeldt af Indenrigs- og sundhedsministeriet i juli 2023 vedr. budget 2024, som indgår i beregningen af bloktilskuddet, tilskud og udligningen, og det faktiske indkomstskatteprovenu for de kommuner der har valgt selvbudgettering.

Ved valg af selvbudgettering forventes Faaborg-Midtfyn Kommune at have et forøget indkomstskatteprovenu på 39,179 mio. kr. jf. tabel 4.1, der vil blive efterreguleret i 2027. Derved vil nettovirkningen af efterreguleringen af bloktilskuddet alt andet lige blive reduceret til 10,821 mio. kr. i stedet for 50 mio. kr. Det skal bemærkes, at tallene er forbundet med usikkerhed.

På Fyn er det kun Xxxxxxxxx og Xxx der ikke har valgt selvbudgettering. Tabel 4.1: Forskellen mellem statsgaranti og selvbudgettering

I 1000. kr.	Statsgaranti	Selvbudgettering*
Indbyggertal	52.355	52.355
Udskrivningsgrundlag	9.512.636	9.512.636
Udskrivningsprocent	26,1	26,1
Indkomstskatteprovenu	2.482.798	2.482.798
Foreløbig tilskud og udligning	1.321.551	1.321.551
A. Nettoprovenu i 2024	3.804.349	3.804.349
Efterregulering i 2027	0	39.179
B. I alt inkl. efterreguleringer	3.804.349	3.843.528
C. Forskel til statsgaranti	0	39.179

*) Kilde: KL’s skatte- og tilskudsmodel

Jf. tabel 4.1 anvendes de samme indbyggertal og udskrivningsgrundlag ved selvbudgetteringen som i statsgarantien.

I 2024 modtages samme forskudsbeløb i skatter og tilskud som statsgarantien. Dvs. nettoprovenu (A) vil være identisk med statsgaranti. Derved vil der ikke være nogen påvirkning af bundlinjen i 2024.

KL’s skatte- og tilskudsmodel viser en forventet merindtægt i form af efterregulering i 2027 på 39,179 mio. kr.(C) Dette er indlagt i budgettet for 2027. Der er ikke indlagt nogen forventet regulering af bloktilskuddet, da dette afhænger af det samlede forventede forsøget indkomstskatteprovenu for kommunerne under ét.

Efterreguleringen af både indkomstskatteprovenu og bloktilskuddet for Faaborg-Midtfyn Kommune kendes først i 2027 og de nuværende tal er et skøn, der er forbundet med usikkerhed. Indkomstskatteprovenuet afhænger bl.a. af udviklingen i samfundsøkonomien og beskæftigelsen.

Det skal bemærkes, at når kommunen valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget i 2024, er kirkeskatten ligeledes omfattet af ordningen. De udbetalte indtægter fra kirkeskat for 2024 vil have karakter af en foreløbig afregning, som efterreguleres i 2027. Se senere afsnit om kirkeskat.

De budgetlagte indtægter for budget 2024-2027

Nedenstående tabel viser de budgetlagte indtægter for budget 2024-2027. Der er taget udgangspunkt i de selvbudgetterede tilskud og skatteindtægter for 2024 og KL’s skatte- og tilskudsmodel for beregning af indtægterne i overslagsårene 2025-2027.

Tabel 4.2: Oversigt over skatter og generelle tilskud og udligning i (2023) 2024-2027

Finansiering i 1.000 kr.	0000	0000	0000	2026	2027
Skatter	-2.518.441	-2.663.824	-2.835.211	-2.934.022	-3.101.571
Tilskud/udligning	-1.213.900	-1.318.802	-1.351.454	-1.461.380	-1.546.702
I alt	-3.732.341	-3.982.626	-4.186.665	-4.395.402	-4.648.272

Dette forklares nærmere i de følgende afsnit.

Skatter

Indtægterne vedrørende skatter omfatter følgende skattetyper:

Tabel 4.3: Oversigt over forskellige skattetyper (2023) 2024-2027

Beløb (1.000kr.)	0000	0000	0000	2026	2027
1 Kommunal indkomstskat	-2.335.618	-2.482.798	-2.677.649	-2.779.512	-2.946.129
2 Selskabsskat	-27.630	-43.326	-35.463	-34.588	-34.387
3 Kommunens andel af skat af dødsboer*	-132	-12.166	0	0	0
4 Afregning vedrørende det skrå skatteloft	2.006	2.379	2.450	2.528	2.608
5 Grundskyld	-155.887	-127.200	-123.836	-121.737	-122.950
5 Grundskyld tilbagebetaling	500	500	500	500	500
6 Dækningsafgift af offentlige ejendomme	-1.213	-1.213	-1.213	-1.213	-1.213
Skat i alt (minus er en indtægt)	-2.517.842	-2.663.824	-2.835.211	-2.934.022	-3.101.571

*) KL’s vurdering for 2024

De samlede selvbudgetterede indtægter fra skatter udgør i 2024 2.663,824 mio. kr. Bemærk der er budgetteret med en efterregulering på 39,179 mio. kr. i 2027. Dette er jf. tidligere afsnit forbundet med en vis usikkerhed.

4.4.1 Kommunal indkomstskat

Selvbudgetteringen for 2024 beregnes med udgangspunkt i den endelige september-afregning for indkomståret 2022, som opgøres i august 2023 og korrigeret for større lovændringer siden 2022. Derefter opgøres garantiprocenten som væksten mellem det korrigerede udskrivningsgrundlag i 2022 til det skønnede niveau i 2024.

Tabel 4.4: Forventet udskrivningsgrundlag og provenu som indgår i budgettet

(1.000 kr.)	2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027
Udskrivningsgrundlag 1)	8.519.917	8.939.505	9.258.401	9.512.636	10.259.191	10.649.470	11.137.739
Udskrivningsprocent	26,10	26,10	26,10	26,10	26,10	26,10	26,10
Indkomstskatteprovenu 1) 2)	2.223.698	2.333.211	2.416.443	2.482.798	2.677.649	2.779.512	2.906.950
Budgetteret provenu fra indkomstskat	2.141.976	2.224.233	2.335.618	2.482.798	2.677.649	2.779.512	2.906.950

Kilde: KL’s skatte- og tilskudsmodel

1) Beløbene for FMg frem er skøn. Der er i opgørelsen kun medtaget kommunal indkomstskat og dødsboskatter, som afregnes sammen med indkomstskatten i 12-delsraterne.

Kirkeskatten indgår ikke. Hvis der er valgt en kørsel på skønnet statsgaranteret grundlag for 2023-26, vises for disse år det udmeldte/skønnede selvbudgetterede udskrivningsgrundlag, mens der for tidligere år vises det skønnede efterregulerings- /faktiske udskrivningsgrundlag.

2) Bemærk, at ændrede skatter kan medføre sanktioner eller tilskud efter rammerne fastsat i de årlige økonomiaftaler, udligningsreformen gældende fra 2021 samt gældende sanktionslovgivning

Det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag for 2024 forventes at være 9.512,636 mio. kr. Provenuet for 2024 er beregnet til 2.482,798 mio. kr. ved uændret skatteprocent på 26,1 pct. jf. ovenstående tabel 4.3. Da der er valgt

selvbudgettering forventes en efterregulering på 39,179 mio. kr. i 2027. Dette tal er selvsagt usikkert. Se afsnittet om selvbudgettering.

Overslagsårene 2025-2027 er baseret på KL´s skatte- og tilskudsmodel. Der ses en stigning i udskrivningsgrundlaget i perioden, som bygger på Økonomiministeriets økonomiske redegørelse fra august 2023.

I beregningerne indgår følgende skøn over udviklingen i folketallet:

Folketallet pr. 1. januar 2024 er af Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmeldt til 52.355 indbyggere, hvilket er en stigning på 102 indbyggere i forhold til 2023.

52.400

52.355

52.350

52.300

52.250

52.228

52.200

52.168

52.150

52.135

52.100

52.050

52.000

2024

2025

2026

2027

År

Antal borgere

Figur 4.1: Udviklingen i folketallet som indgår i beregningerne

Kilde: Danmarks statistik FRKM123

Tallet for 2024 indgår i selvbudgetteringen og ligesom prognosen for 2025-2027, er dette Danmarks Statistiks bud på befolkningsudviklingen.

Som det ses af figur 4.1, forventes et fald i folketallet fra 52.355 i 2024 til 52.228 i 2027. Dette er et fald på 127 indbyggere. Fordrevne ukrainere jf. særloven indgår i dette tal. Det forudsættes at disse er hjemvendt i løbet af 2024.

4.4.2 Øvrige skatter

2. Selskabsskat

Den kommunale andel af selskabsskatterne er baseret på afregnet selskabsskat tre år tidligere. Selskabsskatten afregnes tre år bagud, så provenuet fra selskabsskat for indkomstår 2021 afregnes i 2024.

Skatteministeriet bemærker at dansk økonomi generelt er kommet stærkt gennem coronapandemien, samt at et antal meget store selskaber har afregnet rekordhøje skatter i 2021. I 2025, 2026 og 2027 er der forudsat en vis afdæmpning af det høje niveau for 2024.

Beløbet i 2024 på 43,326 mio. kr. er meldt ud af Xxxxxxxxx- og sundhedsministeriet i ”Kommunal udligning og generelle

tilskud for 2023”. Dette er en stigning på 7,183 mio. kr. i forhold til oprindeligt skønnet i 2023 vedr. 2024 3: Kommunens andel af skat af dødsboer

Dødsboskatten er en skønnede indtægt fra de dødsboskatter, som afregnes uden om indkomstskatten og tolvtedelsafregningerne til kommunerne. De skal derfor budgetteres særskilt.

Der er betydelig usikkerhed forbundet med indtægtstypen, da niveauet i den enkelte kommune typisk afhænger af enkeltindividers ligningsmæssige forhold og kan variere betydeligt fra år til år jf. også figur 4.1.

Indenrigs- og sundhedsministeriet vurderer ikke en indtægt i 2024 til Faaborg-Midtfyn Kommune. KL’s vurdering er, at der vil være en indtægt på 12,166 mio. kr. Der er derfor budgetteret med dette i basisbudgettet.

12,166

7,74

1,333

0,315

0,132

2020

2021

2022

År

2023

2024

Mio. kr.

Figur 4.2. Dødsboskat 2020-2024

Som det fremgår af figur 4.2, blev der i 2023 budgettet med en indtægt vedr. dødsbo på 0,132 mio. kr., i 2022 1,333 mio. kr., i 2021 var det 0,315 mio. kr. og i 2020 var det 7,740 xxx.xx. Det er selvsagt vanskeligt at give et bud på denne indtægt mere end et år ad gangen.

4: Det skrå skatteloft

I skattesystemet er indlagt en øvre grænse for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone (det skrå skatteloft). Hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger 51,7 pct., får borgerne et nedslag i skatten. Kommunerne medfinansierer provenutabet herved.

Kommunerne bliver omfattet af medfinansieringen i 2024, hvis udskrivningsprocenten i 2024 er højere end i 2007 og overstiger grænsen på 24,87 pct. Det skal understreges, at begge de nævnte betingelser skal være opfyldt samtidigt for, at en kommune kan blive omfattet af medfinansieringen af det skrå skatteloft.

Faaborg-Midtfyn Kommunes udskrivningsprocent på 26,1 pct. er 1,24 procentpoint over medfinansieringsgrænsen på 24,86 pct. og kommunens udskrivningsprocent er sat op med 0,4 pct. siden 2007. Faaborg-Midtfyn Kommune opfylder dermed begge betingelser og er omfattet af medfinansieringen af det skrå skatteloft.

Faaborg-Midtfyn Kommunes medfinansiering af det skrå skatteloft i 2024 forventes at udgøre 2,378 mio. kr. i 2024. Den endelige udmelding kommer i forbindelse med midtvejsreguleringen 2024 i juli 2024.

5: Grundskyld

En bred kreds af partier i Folketinget blev med aftalen Tryghed om boligbeskatningen (boligskatteaftalen) i maj 2017 enige om at omlægge opkrævning af kommunale ejendomsskatter. Fra et kommunalt perspektiv omfatter aftalen følgende hovedelementer fsva. grundskyld:

– En omlægning af beskatningen af grundskyld fra 2024 med nye vurderinger

– Håndtering af nye vurderinger, hvor opkrævningen overgår til staten og udbetaler aconto til kommunerne

– Håndtering af konsekvenser for den kommunale udligning

Efterfølgende har forligskredsen taget stilling til de fordelingsmæssige konsekvenser af de nye vurderinger i Aftale om neutralisering af virkninger af nyt ejendomsvurderingssystem og boligskatteforlig i udligningen i maj 2018.

Endelig er der som konsekvens af en udskudt implementering af boligskatteaftalen fra 2021 til 2024 i maj 2021 indgået en aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen.

Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår er forhøjet med en årlig regulerings-procent

I 2024 omlægges beskatningen for boligejerne fra afgiftspligtige grundværdier til beskatning direkte på grundværdien for ejendomsejere. De kommunale grundskyldspromiller fastsættes ved lov, så provenuet fra grundskylden i hver enkelt kommune i 2024 svarer til, hvad grundskylden i 2024 ville udgøre med en stigningsbegrænsning på 2,8 pct. fra 2023 til 2024.

For Faaborg-Midtfyn Kommune betyder det, at grundskyldspromillen falder fra 22,85 promille til 8,5 promille og er lagt fast til 2028. Man må som kommune ikke lade grundskyldspromillen stige i 2024-2028 men kan godt beslutte at lade den falde. Promillen for produktionsjord er af kommunalbestyrelsen tidligere år fast sat til 7,2. FMK kan ikke lade denne stige.

Effekten af de sænkede provenuskøn kan ses i sammenhæng med den afledte forhøjelse af bloktilskuddet for 2024 samt påvirkning af den mellemkommunale udligning af beskatningsgrundlag for 2024.

Bloktilskuddet er hævet med 2,7 mia. kr. hvilket svare til 24,111 mio. kr. for FMK. Den udmeldte forventede grundskyld for FMK var i juli fastsat til 151,810 mio. kr., hvilket er 17,138 mio. kr. lavere end budgettet. FMK havde således en merindtægt på bloktilskuddet på 6,973 mio. kr. i 2024.

Omlægningen af de nye ejendomsvurderinger er relativ teknisk og bl.a. tager udgangspunkt i en skønnet udvikling i de afgiftspligtige grundværdier i 2023 pba. opdaterede skøn for endnu ikke udsendte nye vurderinger. Dette udgangspunkt kan dermed afvige fra tidligere skønnede provenuer for 2023 og 2024 forud for budget 2024.

Skatteministeriet har udarbejdet foreløbige skøn for hver enkelt kommunes indtægter fra grundskyld for øvrige ejendomme og produktionsjord for 2024-2027. Det bemærkes, at skønnene fortsat er behæftet med usikkerhed. De foreløbige skøn for 2024 er 2,7 mia. kr. lavere end ministeriets skøn for 2024 i juli 2022. Som følge af lovændringerne er det vanskeligt at vurdere udviklingen i vurderingerne i overslagsårene og disse er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Der er vedtaget en efterreguleringsordning af både grundskyld og bloktilskuddet. Efterreguleringen af 2024 vil blive i 2027, for 2025 i 2028 osv. Dette betyder selvsagt endnu en usikkerhed i budgetteringen af både grundskyld og bloktilskuddet i overslagsårene.

Skatteministeriet udsendte 30. august 2023 opdaterede skøn. Disse skøn var ca. 25 mio. kr. lavere for Faaborg- Midtfyn Kommune end skønnet fra juli. På landsplan var der tale om en stigning på ca. 1,9 mia. kr. Indenrigs- og sundhedsministeriet har på baggrund heraf ikke foretaget en ny beregning af tilskud og udligningen fra juli.

Efterreguleringen heraf sker derfor først i 2027.

Fra 2025 er der ingen stigningsbegrænsninger for udviklingen i grundværdierne, men loftet over grundskyldspromillen fastholdes til 2028.

Der er budgetlagt med 0,5 mio. kr. i tilbagebetaling af xxxxxxxxxx. SKAT foretager ligesom de foregående år revurderinger af ejendomsværdier og det betyder, at Faaborg-Midtfyn Kommune må tilbagebetale ejendomsskat vedr. skatteårene 2021-2023 frem til 2026, hvor de nye vurderinger ifølge tidsplanen er udsendt til borgerne.

Kommunernes indtægter fra grundskyld fra 2024 opgøres og afregnes uden hensyntagen til, om staten fra 2024 yder rabatter, nedslag eller lån til boligejere mv. i den opkrævede grundskyld. Det omfatter bl.a. skatterabatten for ejere af ejerboliger pr. 31. december 2023 og en moderniseret stigningsbegrænsning for erhvervsejendomme fra 2024. Det

omfatter ligeledes eventuelt ydede lån i medfør af den statslige permanente indefrysningsordning eller statslige lån til betaling af grundskyld til pensionister fra 2024.

6 Anden skat på fast ejendom – dækningsafgift

Anden skat på fast ejendom dækker dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdier

Folketinget vedtog den 21. december 2021 et lovforslag om fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsninger for foreløbig opkrævning af dækningsafgift mv.

I L113 fremgår det, at der for offentlige ejendomme for kalenderårene 2024-2028 skal opkræves dækningsafgift svarende til det beløb, der blev opkrævet for skatteåret 2023.

Der er således budgetteret med 1,213 mio. kr. i hvert af årene 2024-2027.

Udligning og generelle tilskud

4.5.1 Generelt

Der sker med udligningsreformen en separat udligning af udgiftsbehov. Kommuner med et beregnet udgiftsbehov over landsgennemsnittet modtager et tilskud på 93 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og landsgennemsnittet. Omvendt betaler kommuner med et udgiftsbehov under landsgennemsnittet et bidrag på 93 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og landsgennemsnittet. Tilskud og bidrag balancerer, og der er således tale om en mellemkommunal ordning.

For kommuner med et beregnet udgiftsbehov over landsgennemsnittet er der herudover etableret et tillæg, som udgør 2 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og landsgennemsnittet. Tillægget finansieres af et bidrag fra alle landets kommuner fordelt efter indbyggertal. Den samlede udligningsprocent for de kommuner, som modtager tilskud er således samlet på 95 pct. Det samlede udgiftsbehov for den enkelte kommune er beregnet som summen af et aldersbestemt og et socioøkonomisk udgiftsbehov. Det generelle udligningssystem omfatter:

• Udligning af udgiftsbehov

• Udligning af beskatningsgrundlag

• Overudligning

• Særlig kompensationsordning.

For Faaborg-Midtfyn kommune er der beregnet følgende udgiftsbehov i 2024, som er sat i forhold til 2022 og 2023: Tabel 4.5: Faaborg-Midtfyn kommunes udgiftsbehov 2022-2024 samt udgiftsbehov pr. indbygger hele landet.

År	Socio- økonomiske udgiftsbehov	Aldersbeste mte udgiftsbehov	Udgifts- behov i alt	Forventet folketal pr. den 1. i tilskudsåret	Udgiftsbehov pr. indbygger	Udgiftsbehov pr. indbygger hele landet
	1.000 kr.	1.000 kr.	1.000 kr.	Xxxxx	I kroner	I kroner
2023	1.191.785	2.549.860	3.741.645	52.238	71.627	70.664
2024	1.260.785	2.665.456	3.926.241	52.355	74.993	73.734
Forskel 2024- 2023	69.000	115.596	184.596	117	3.366	3.070
2022	1.177.349	2.492.560	3.669.909	51.758	70.905	70.003
Forskel 2024- 2022	83.436	172.896	256.332	597	4.088	3.731

Som det ses, ligger Faarborg-Midtfyns kommunes (FMK) udgiftsbehov over landsgennemsnittet. Stigningen fra 2023 til 2024 er for FMK 3.336 kr. pr. indbygger hvorimod, den er på 3.070 kr. pr. indbygger for hele landet. Dvs. at forskellen mellem FMK og hele landet er øget. Dette har indflydelse på de tilskud og udligningsbeløb som FMK modtager. Alt andet lige jo højere udgiftsbehov, jo højere tilskud/udligning.

Tabel 4.6: Oversigt over tilskud og udligning.

Type (1.000 kr.)	0000	0000	0000	2026	2027
Udligning og generelle tilskud	-1.034.544	-1.127.579	-1.161.819	-1.266.801	-1.346.965
Kommunalt udviklingsbidrag til regionerne	6.164	6.387	6.640	6.937	7.250
Særlige tilskud	-185.520	-197.143	-195.808	-201.049	-206.520
Købsmoms	-467	-467	-467	-467	-467
Total	-1.214.367	-1.318.802	-1.351.454	-1.461.380	-1.546.702

Tallene for 2024 er den udmeldte selvbudgettering fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Overslagsårene 2025-2027

er beregnet via KL’s skatte og tilskud/udligningsmodel.

Som det ses af tabel 4.6, er der en stigning fra år til år i tilskud og udligning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udmeldt Faaborg-Midtfyn Kommunes samlede tilskud og udligning til at i 2024 udgøre 1.318,802 mio. kr. inkl. 5,711 mio. kr. vedr. ekstra midler fra velfærdsmia. som forventes vedtaget i forbindelse med finansloven. I 2023 udgjorde tilskud og udligning 1.214,367 mio. kr. Altså en stigning på 104,435 mio. kr.

Tilskud og udligning skal dog ses i sammenhæng med udviklingen i skatterne. Øgede skatteindtægter relativt i forhold til udviklingen på landsplan påvirker således tilskud og udligningen.

De største ændringer af bloktilskuddet skyldes øgede priser og lønninger og en forventet stigning i ledigheden. Der betyder en forventet stigning i overførselsudgifterne på 37,339 mio. kr. i 2024 Driftsudgifterne er derfor øget med tilsvarende.

Bloktilskuddet er bl.a. forøget med 24 mio. kr. som følge af lovændringen vedr. grundskylden (se dette afsnit). De nye foreløbige vurderinger fra august 2023 betød en øget indtægt på 1,9 mia. kr. for kommunerne under ét.

Bloktilskuddet er ikke reduceret tilsvarende i 2024. Evt. efterreguleringer af både bloktilskud og udligningen vil først ske i 2027.

Derudover er bloktilskuddet forøget med 11,2 mio. kr. vedr. demografi og 10,3 mio. kr. vedr. udgiftspresset på social- og sundhedsområdet.

Bloktilskuddet er reduceret med 6,3 mio. kr. som følge af at de administrative udgifter skal nedbringes og finansiering

af ”Xxxx” pensionen med 2,3 mio. kr. jf. økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

4.5.2 Udligning og generelle tilskud

Udligning af generelle tilskud består af: Tabel 4.7: Udligning og generelle tilskud

I 1.000 kr.	2023	2024	2024	2025	2026
1. Kommunal udligning	-358.152	-393.744	-414.759	-451.679	-474.471
2. Statstilskud til kommuner	-653.820	-701.843	-721.197	-790.712	-848.841
3. Udligning af selskabsskat	-31.800	-42.024	-36.335	-35.308	-34.999

I 1.000 kr.	2023	2024	2024	2025	2026
4. Udligning af dækningsafgift vedr. offentlige ejendomme	-672	-648	-642	-640	-639
5. Udligning og tilskud vedr. udlændinge (netto)	9.900	10.680	11.113	11.539	11.986
Udligning og generelle tilskud	-1.034.544	-1.127.579	-1.161.819	-1.266.801	-1.346.965

1. Kommunal udligning

Det generelle udligningssystem omfatter:

• Udligning af beskatningsgrundlag

• Tillæg for kommuner med lavt beskatningsgrundlag

• Finansiering af tillæg vedr. beskatningsgrundlag

• Korrektion vedr. overudligning

• Udligning vedr. udgiftsbehov

• Tillæg for kommuner med højt udgiftsbehov

• Finansiering af tillæg vedr. udgiftsbehov

I 2024 udgør den kommunale udligning 393,744 mio. kr.

2. Statstilskud til kommuner.

Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne. Af bloktilskuddet finansieres tilskud til kommuner med økonomiske vanskeligheder samt kommunernes bidrag til tilskud til udsatte ø- og yderkommuner. Den resterende del af bloktilskuddet fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. Hovedreglen for fastsættelsen af det samlede bloktilskud for kommunerne under ét er, at tilskuddet fastsættes til summen af følgende:

• Det foregående års tilskud ekskl. engangsreguleringer

• Regulering for den forventede pris- og lønudvikling

• Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- eller opgavefordelingen mellem kommunerne, staten og regionerne eller som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunerne

• Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i kommunernes udgifter til en række overførselsindkomster mv. (budgetgarantien).

Bloktilskuddet kan desuden nedsættes med forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. Hertil kan finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg forhøje eller nedsætte tilskuddet, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor

Som beskrevet tidligere er en del af bloktilskuddet gjort betinget af, at kommunerne under ét overholder den aftalte servicedriftsramme og anlægsramme. For Faaborg-Midtfyn Kommune udgør det betingede bloktilskud 35,720 mio. kr. af det samlede beløb på 701,843 mio. kr.

3. Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes.

Udligningen af selskabsskat blev indført med udligningsreformen.

Med udligningsreformen øges udligningen mellem kommunerne ved at nedsætte den kommunale andel af provenuet fra selskabsskat med 1 procentpoint - fra 15,24 pct. til 14,24 pct. - og samtidig løftes kommunernes finansiering gennem statstilskud tilsvarende.

For Faaborg-Midtfyn Kommune udgør udligningen en indtægt på 42,024 mio. kr. i 2024 mod 31,800 mio. i 2023

4. Med udligningsreformen er der etableret en udligning i en særskilt ordning af det kommunale provenu fra dækningsafgift af offentlige ejendomme.

Kommuner, hvis provenu herfra er højere end landsgennemsnittet pr. indbygger yder tilskud til kommuner, hvis provenu er lavere end landsgennemsnittet pr. indbygger. Kommunens tilskud eller bidrag pr. indbygger beregnes som 10 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger fra dækningsafgift på offentlige ejendomme og det landsgennemsnitlige provenu pr. indbygger. Denne værdi ganges med kommunens samlede indbyggertal, hvormed det samlede tilskud eller bidrag fastlægges.

Faaborg-Midtfyn Kommunen modtager 0,648 mio. kr. i 2024, mod 0,672 mio. kr. i 2023.

5. Udligningsordningen vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration og sprogundervisning mv. til udlændinge.

Kommunerne finansierer denne ordning under ét, så bidraget fordeles i forhold til kommunens folketal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således samlet yde et bidrag til ordningen, mens kommuner med mange indvandrere, flygtninge og efterkommere samlet vil modtage et tilskud. I udligningsordningen ydes der et generelt tilskud til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere. Ordningen tager sigte på generelle merudgifter såsom rådgivning, administration, bibliotek og fritid, sociale og sundhedsmæssige udgifter vedr. børn m.m., samt merudgifter til danskundervisning af voksne og til folkeskoleundervisning.

I beregningen af basistilskuddet er målgruppen tilpasset, så der kun indgår flygtninge og indvandrere med en opholdstid på 10 år eller mindre, dog ikke indvandrere med opholdsgrundlag som au pair. Ved beregningen af beløb knyttet til aldersgrupperne 0-5-årige og 6-16-årige bibeholdes den nuværende afgrænsning af målgruppen, så den fortsat omfatter flygtninge, indvandrere og efterkommere i de to aldersgrupper.

De tilskudsbeløb, som anvendes i udligningsordningen vedrørende udlændinge for 2024 fremgår af tabel 4.8. Tabel 4.8: Tilskud vedrørende udlændinge fra ikke-vestlige lande

Tilskud vedr. udlændinge fra ikke-vestlige lande	Tilskudsbeløb 2024 i kr.
Tilskud pr. udlænding	7.139
Yderligere tilskud pr. 0-5-årig udlænding	10.983
Yderligere tilskud pr. 6-16-årig udlænding	19.220

Tabel 4.9: Udligning vedr. indvandrere og efterkommere i 2023 og 2024

Xxxxx indvandrer og efterkommere 0-5 år

Xxxxx indvandrere og efterkommere

6-16 år

Xxxxx indvandrere med 0-10 års ophold ex.

Au-pairs

Tilskud (-) I 1.000 kr.

Bidrag

(+) I

1.000 kr.

Udligning

i alt i

1.000 kr.

Udligning vedr. indvandrere og

efterkommere 2023

167

376

811

-14.292

24.192

9.900

Udligning vedr.

indvandrere og efterkommere 2024

175

437

1.067

-17.940

28.620

10.680

Som det ses af tabel 4.9, bidrager Faaborg-Midtfyn Kommune samlet set med netto 10,680 mio. kr. i 2024.

Kommunale udviklingsbidrag til regioner

De kommunale grundbidrag på udviklingsområdet er fastsat til 122 kr. pr. indbygger. Det anvendte indbyggertal på

52.355 er folketallet pr. 1.1. 2024 udmeldt af Xxxxxxxxx- og sundhedsministeriet. Udviklingsbidraget udgør 6,387 mio. kr. i 2024

Særlige tilskud

Tilskuds- og udligningssystemet indeholder en række særskilte tilskudsordninger, herunder et finansieringstilskud samt en række ordninger målrettet børne- og ældreområdet, udsatte og vanskeligt stillede kommuner og ø- kommuner.

Det drejer sig om følgende tilskud:

Tabel 4.10: Oversigt over særlige tilskud (2023) 2024-2027

Særlige tilskud i netto 1.000 kr.	0000	0000	0000	2026	2027
1. Tilskud til "ø-kommuner"	-7.692	-7.860	-7.860	-7.860	-7.860
2. Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud	-4.812	-5.028	-5.249	-5.480	-5.721
3. Tilskud til et generelt løft af ældreplejen	-8.832	-9.084	-9.487	-9.904	-10.340
4. Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen	-11.832	-12.180	-12.712	-13.271	-13.855
5. Finansieringstilskud	-47.688	-47.623	-47.628	-47.628	-47.628
6. Tilskud til kommuner med vanskelige vilkår (anvendt samme beløb i overslagårene)	-20.304	-21.204	-21.204	-21.204	-21.204
8. Tilskud til værdig ældrepleje	-12.384	-12.756	-13.317	-13.903	-14.515
9. Pulje til bekæmpelse af ensomhed	-1.176	-1.212	-1.265	-1.321	-1.379
10. Tilskud til udsatte yder og ø-kommuner	-70.800	-73.836	-77.085	-80.477	-84.017
11. Ny: Kompensationsordning for 2024 til kommuner med nettotab som følge af ændring i dækningsafgiften	0	-6.360	0	0	0
I alt	-185.520	-197.143	-195.808	-201.049	-206.520

Som det ses af tabel 4.10, udgør de særlige tilskuddet 197,143 mio. kr. i 2024 mod 185,520 mio. kr. i 2023. Den væsentlige forskel er et nyt kompensationstilskud vedr. nettotab sfa. ændring i dækningsafgiften. Se afsnit nedenfor.

1. Tilskud til "ø-kommuner".

Efter udligningslovens § 20 ydes der et årligt tilskud til kommuner med mindre øer. Tilskuddet ydes som et generelt tilskud, men er begrundet i de særlige udgifter, der er forbundet med at have en eller flere mindre øer som en del af kommunen, herunder særligt færgedriften.

Det samlede ø-tilskud for Faaborg-Midtfyn Kommune er på 7,860 mio. kr. i 2024. 2. Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud.

Med finansloven for 2012 er der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem.

Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar 2023. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel udgør 5,028 mio. kr. i 2024 og indgår som en del af den samlede finansiering af dagtilbudsområdet.

3. Tilskud til generelt løft af ældreplejen.

Tilskuddet blev indført med virkning fra og med 2002 i lov om frit valg af ældreboliger mv. og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp. Tilskuddet fordeles til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet.

Faaborg-Midtfyn Kommunes andel udgør 9,084 mio. kr. i 2024 og indgår som en del af den samlede finansiering af ældreområdet.

4. Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen.

I forlængelse af finanslovsaftalen for 2007 fordeles der et statsligt tilskud til kommunerne ligeledes efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet.

Faaborg-Midtfyn Kommunes andel udgør 12,180 mio. kr. i 2024 og indgår som en del af den samlede finansiering af ældreområdet.

5. Finansieringstilskud.

Gennem en række år er der i de årlige aftaler med KL om kommunernes økonomi aftalt et ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. Med udligningsreformen er finansieringstilskuddet gjort permanent.

Fordelingen fastholdes på fordelingen for 2021, dog opdateret med udviklingen i kommunernes befolkningsandel. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel udgør 47,623 mio. kr. i 2024.

6. Tilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår.

For 2024 udgør puljen til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår 349,7 mio. kr., jf. udligningslovens § 17.

Puljen fordeles af indenrigs- og boligministeren efter kriterier for lavt beskatningsgrundlag og kriterier for demografiske udfordringer i form af faldende indbyggertal og en stigende andel af ældre borgere, strukturelle udfordringer i form af lav befolkningstæthed og store afstande og beskæftigelsesmæssige udfordringer i form af et svagt arbejdsmarked som følge af forholdsvis få arbejdspladser i kommunen og forholdsvis store afstande til den nærmeste større by.

Puljen fordeles i forhold til indbyggertallet for de kommuner, der efter disse kriterier modtager tilskud i det enkelte år.

Puljen fordeles i forhold til indbyggertallet for de kommuner, der efter disse kriterier modtager tilskud i det enkelte år og Faaborg-Midtfyn Kommune tildeles 21,204 mio. kr. fra puljen 2024. Der er budgetteret med tilsvarende beløb i 2025-2027

8. Tilskud til en værdig ældrepleje.

Med finansloven for 2016 blev der afsat 1,0 mia. kr. årligt fra 2016 til en værdig ældrepleje. Fra 2016 til 2019 er midlerne udmøntet som en statslig pulje under Xxxxxxxx- og Ældreministeriet og efter et revisionspåtegnet regnskab. Fra 2021 er midlerne omlagt til et generelt tilskud. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel udgør 12,756 mio. kr. i 2024.

9. Pulje til bekæmpelse af ensomhed.

Med finansloven for 2019 blev der afsat 100 mio. kr. årligt fra 2019 til at understøtte kommunernes arbejde med at bekæmpe ensomhed blandt ældre. I 2019 var midlerne udmøntet som en statslig pulje under Xxxxxxxx- og Ældreministeriet. I 2024 fordeles midlerne efter den demografiske fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet for 2024. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel udgør 1,212 mio. kr. i 2024.

10. Tilskud til udsatte ø- og yderkommuner.

Det nye udligningssystem ledsages af et nyt tilskud, som er målrettet udsatte ø- og yderkommuner. Det samlede tilskud er i 2021-niveau fastsat til 1,5 mia. kr., hvor 0,5 mia. kr. finansieres af kommunerne selv efter indbyggertal

gennem en nedsættelse af det kommunale bloktilskud. Det samlede tilskud reguleres årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor og udgør på den baggrund 1.647,4 mio. kr. i 2024.

Tilskuddet ydes til 36 kommuner.

For hver tilskudsberettiget kommune er der fastsat en faktor på mellem 1 og 5, som årligt ganges med kommunens indbyggertal. Faktoren afspejler, hvor mange af de fastsatte kriterier som en kommune har opfyldt: jo flere opfyldte kriterier, des højere faktor. For at modtage tilskud, er det en nødvendig forudsætning, at kommunen er en yder- eller mellemkommune uden for hovedstadsområdet, og at kommunens beskatningsgrundlag er mindre end 190.000 kr. pr. indbygger. Herudover har der været 7 kriterier, hvor kommunen mindst skulle opfylde 3 kriterier. Kriterierne omhandler:

• Andelen af 70+ årige

• Landdistriktsgraden målt som antal indbyggere, der bor i landdistrikter eller by med op til 1.000 indbyggere i forhold til alle indbyggere i kommunen

• Antal arbejdspladser pr. 100 17-64-årige

• Ø- og selvstændig kommune

• Beskatningsgrundlag under 178.000 kr. pr. indbygger

• Andelen af ”gamle” førtidspensionister pr. indbygger

• Andelen af førtidspensionister.

Faaborg-Midtfyn Kommune får 73,836 mio. kr. i 2024.

Det skal bemærkes, at det selvbudgetterede beskatningsgrundlaget pr. indbygger i 2024 er opgjort til 194.599 kr. Det har dog ingen konsekvenser for modtagelse af tilskuddet idet det er fastfrosset.

11. Kompensationsordning for 2024 til kommuner med nettotab som følge af ændring i dækningsafgiften

Som følge af udmøntningen af boligskatteforliget ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 og lov nr. 2614 af 28. december 2021 vedr. dækningsafgift øges provenuet fra dækningsafgift fra erhvervsejendomme, når disse udskrives på baggrund af vurderinger i det nye ejendomsvurderingssystem. I aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2024 ligger det til grund for det skønnede provenu fra dækningsafgift, at dækningsafgift af erhvervsejendomme kan opkræves på et foreløbigt grundlag for de nye ejendomsvurderinger. Bloktilskuddet for 2024 er tilpasset tilsvarende det skønnede merprovenu på 724 mio. kr.

Det indgår i økonomiaftalen for 2024, at kommuner, som vil få et nettotab herved, kompenseres.

Kompensationen og vilkår herfor indgår på aktstykke 117 af 29. juni 2023. Bloktilskuddet for 2024 er nedjusteret på baggrund af et skønnet merprovenu fra dækningsafgiften af erhvervsejendomme på 724 mio. kr.

Den enkelte kommunes nettotab opgøres på baggrund af kommunens andel af nedjusteringen i bloktilskuddet for 2024 samt et skøn for kommunens merprovenu fra dækningsafgift på baggrund af promillen for dækningsafgift for 2023 for kommuner med nedsat dækningsafgiftspromille i 2023 og for øvrige kommuner på baggrund af promillen for 2023. Kompensationen for 2024 er opgjort én gang for alle.

Der er kun aftalt kompensation for 2024. Derfor er der ikke budgettet med kompensationen i overslagsårene. Det er dog forventningen kompensationen kommer til at indgå i aktstykker for næste år og derfor også kommer til at gælde for overslagsårene.

Købsmoms.

Tabel 4.11: Oversigt over købsmoms

Beløb i 1.000 kr.

2024

2025

2026

2027

Refusion af købsmoms Udgifter til købsmoms

Tilbagebetaling af refusion af købsmoms

-128.129

126.962

700

-128.129

126.962

700

-128.129

126.962

700

-128.129

126.962

700

I alt

-467

På denne funktion budgetteres indtægter og udgifter vedr. refusion af købsmoms som vedrører

• Udgifter til købsmoms af driftsudgifter

• Udgifter til købsmoms af anlægsudgifter

• Refusion af købsmoms

• Tilbagebetaling af momsrefusion i forbindelse med indtægtsdækket driftsvirksomhed, bl.a. huslejeindtægter. Udgifter til købsmoms og refusion af købsmoms budgetteres med lige store beløb. Beløbet beregnes på det foreliggende drifts- og anlægsbudget.

Tilbagebetaling af momsrefusion vedrører primært tilbagebetaling vedr. egne huslejeindtægter og tilbagebetaling af 17,5 pct. af tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner mv.

5. Renter

Renter af likvide aktiver

Tabel 5.1: Renter af likvide aktiver

Beløb i 1.000 kr.	2024	2025	2026	2027
Indskud i pengeinstitutter	3.490	3.490	3.490	3.490
Realkreditobligationer	-3.970	-3.970	-3.970	-3.970
I alt	-480	-480	-480	-480

Budgettet omfatter:

Renteindtægter af indskud i pengeinstitutter mv.

• Renteindtægter/renteudgifter af indskud/træk i pengeinstitutter

• Gebyrer knyttet til indskud i pengeinstitutter (PBS m.v.)

• Renter af værdipapirer inkl. renter af deponerede midler

Budgetforudsætninger

Der er budgetteret med en udgift til gebyrer og renter af indskud/træk i pengeinstitutter på i alt 3,490 mio. kr. i 2024. Udgifterne forventes at være nogenlunde konstante og dermed også udgøre 3,490 mio. kr. pr. år i perioden 2025 – 2027.

For perioden 2024 – 2027 er der budgetteret med en renteindtægt på ca. 1,0% pr. år for den ordinære værdipapirbeholdning. Det giver et afkast i niveauet 3,970 mio. kr. hvert år i perioden 2024 – 2027. For porteføljen med FFV-midlerne er der truffet beslutning om, at afkast af porteføljen skal tilgå udviklingsfonden, og der er ikke budgetteret med afkast af denne portefølje

Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt

Tabel 5.2: Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt

Beløb i 1.000 kr.	2024	2025	2026	2027
Andre tilgodehavender vedr. hovedkonto 0-8	-50	-50	-50	-50
I alt	-50	-50	-50	-50

På disse funktioner registreres renteindtægter af de pågældende tilgodehavender. Budgettet omfatter tilgodehavender i betalingskontrol (regningskrav og påligninger).

Renter af tilgodehavender er budgetteret ud fra de forventede renteindtægter fra PSRM (Skat) vedrørende for sen indbetaling af fakturaer udsendt af kommunen til borgere, erhverv, kommuner m.fl.

Renter af langfristede tilgodehavender

Tabel 5.3: Renter af langfristede tilgodehavender

Beløb i 1.000 kr.	2024	2025	2026	2027
Andre langfristede udlån og tilgodehavender	-287	-287	-287	-287
I alt	-287	-287	-287	-287

På disse funktioner registreres kommunens renteindtægter af de pågældende langfristede tilgodehavender, herunder aktieudbytte mv.

Budgettet omfatter renter vedrørende lån til betaling af ejendomsskat og renter af pantebreve og andre tilgodehavender.

Renter af kortfristet gæld i øvrigt

Tabel 5.4: Renter af kortfristet gæld i øvrigt

Beløb i 1.000 kr.

2024

2025

2026

2027

Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Mellemregningskonto

229

I alt

279

På denne funktion registreres renteudgifter vedr. de pågældende gældsposter.

Budgettet omfatter renter af anden kortfristet gæld med indenlandsk beløbsmodtager, renter vedrørende tilbagebetaling af grundskyld og renter af intern mellemregningskonto

Der er i budgettet afsat et lille beløb til imødegåelse af for sent betalte regninger. Erfaringsmæssigt kan det ikke helt undgås.

Renter af langfristet gæld

Tabel 5.5: Renter af langfristet gæld

Beløb i 1.000 kr.

2024

2025

2026

2027

Realkredit Kommunekredit Indefrosne feriemidler

11.040

562

10.688

715

9.859

715

9.168

715

I alt

11.675

11.468

10.630

9.930

På disse funktioner registreres kommunens renteudgifter vedr. langfristet gæld.

Budgettet omfatter renter af gæld optaget i Realkredit, Kommunekredit og pengeinstitutter samt renter af indefrosne feriemidler.

Renteudgifter af gæld optaget i Realkredit vedrører lån til byfornyelse o.a. Renteudgifterne er budgetteret på baggrund af foreliggende amortiseringstabeller (plan for afvikling af et lån). Renteudgifter af gæld optaget i Kommunekredit er budgetteret på baggrund af beregning fra Kommunekredit for aktuelle lån. Lånene er fordelt med fastforrentede lån og variabelt forrentede lån.

Ud over kommunens øvrige lån, budgetteres renteudgifter vedr. kommunalt ejede ældreboliger på denne funktion.

Der ses et væsentligt fald i renteudgiften fra 2025 til 2026. Det skyldes i alt væsentlighed, at der er en renteswap, der udløber ultimo 2025. På tidspunktet for udløb skal der tages stilling til, om der skal indgås ny renteswap. Dette vil afhænge af det aktuelle rentemarked.

Generelt forventes det, at renter på langfristet gæld vil være faldende i perioden 2024 – 2027. Årsagen er, at der hvert år afdrages mere på den langfristede gæld målt i forhold til nyt lånoptag.

6. Finansforskydninger

Funktion	Hovedområde (beløb i 1.000 kr. netto)	2024	2025	2026	2027
08.22	Forskydninger i likvide aktiver	-26.061	-20.749	-24.893	-35.211
08.32	Forskydninger i langfristede tilgodehavender	-19.369	-19.037	-18.780	-2.880
08.52	Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt (Pulje til overførsler af drift)	-26.814	-26.814	-26.814	-26.814
08.55	Forskydninger i langfristet gæld	14.245	12.864	26.298	27.377
	I alt	-57.999	-53.736	-44.189	-37.528

Den samlede budgetramme for finansforskydninger er opdelt på følgende områder: Tabel 6.1: Oversigt over finansforskydninger

Forskydninger i likvide aktiver

Tabel 6.2: Forskydninger i likvide aktiver

Beløb i 1.000 kr.

2024

2025

2026

2027

Kasseforskydning

Kasseforskydning - jordforsyning

-19.051

-7.010

-3.732

-17.017

-11.888

-13.005

-27.192

-8.019

I alt

-26.061

-20.749

-24.893

-35.211

På denne funktion budgetteres forskydninger i kommunens indeståender i pengeinstitutter.

I budgettet for 2024 er indregnet et kasseforbrug på netto 26,1 mio. kr. (FFV-midler indgår i kassen) som vedrører følgende:

• Kassetræk vedr. jordpuljen 7,0 mio. kr.

• Kassetræk vedr. anlægsrammen 15,0 xxx.xx.

• Kassetræk vedr. øvrige 1,6 mio. kr.

• Finansiering af Liv i lokalsamfundene og øerne med FFV-midler på 2,5 mio. kr.

Forskydninger i langfristede tilgodehavender

Tabel 6.3: Forskydninger i langfristede tilgodehavender

Beløb i 1.000 kr.

2024

2025

2026

2027

Andre langfristede udlån og Langfristede

tilgodehavender Deponerede beløb for lån m.v.

2.248

-21.617

2.248

-21.285

2.248

-21.048

2.248

-5.128

I alt (indgår i resultatoversigten)

-19.369

-19.037

-18.780

-2.880

På funktionen forskydninger i langfristede tilgodehavender, budgetteres:

• Aktier og andelsbeviser

• Indskud i Landsbyggefonden

• Andre langfristede udlån og tilgodehavender

• Deponering

Andre langfristede udlån og tilgodehavender

Under andre langfristede udlån til tilgodehavender budgetteres bl.a. forskydninger vedr. lån til betaling af ejendomsskatter og udgifter til Grundejernes Investeringsfond. Herudover afdrages lån til institutioner mv. under denne funktion. Afdragene er budgetteret efter betingelserne i de bestående pante- og gældsbreve.

Øvrige deponeringer for lån mv.

Der er budgetteret med frigivelse af -21,6 mio. kr. af Faaborg-Midtfyn Kommunes deponerede midler i 2024. Frigivelserne vedrører delvis salg af FFV, salg af NGF, udlodning fra FFV Energi og Miljø A/S, deponeringer i forbindelse med lånoptagelse og deponeringer vedr. salg af administrationsbygningen i Årslev, Aktiverings- og Revacenter Ringe, Ungdomsklub i Årslev, Ringe Sygehus og Naturturisme I/S.

Deponeringerne vedr. delvis salg af FFV, salg af NGF og udlodninger fra FFV Energi og Miljø A/S frigives med 1/10-del hvert år.

Deponering af for meget optaget lån i 2012 skal deponeres i 10 år og frigives herefter med 1/15 pr. år fra 2023.

Deponering af for meget optaget lån i 2014 skal deponeres i 10 år og frigives herefter med 1/15 pr. år fra 2024.

Deponeret salgssum fra salget af administrationsbygningen i Årslev i 2008 skal, jf. dispensation fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, deponeres i 10 år og frigives derefter med 1/10-del pr. år.

Deponeringen i 2008 vedr. Aktiverings- og Revacenter Ringe og deponeringen i 2009 vedr. Ungdomsklub i Årslev skal deponeres i 10 år og frigives herefter med 1/5-del pr. år.

Deponeringen i 2017 vedr. Ringe Sygehus er for en 10-årig lejeaftale. Deponeringen i 2019 vedr. Naturturisme I/S for en 7-årig lejeaftale. Tilsvarendende er der i 2023 sket deponering vedr. Sundhedshus i Faaborg for en 10-årig lejeaftale Jf. reglerne skal beløbene være deponeret 1 år og vil herefter kunne frigives med 1/25 pr. år.

Tabel 6.4: Deponerede beløb pr. ultimo 2023

Deponerede beløb	2024 (1.000 kr.)
Øvrige deponeringer for lån m.v.	299
Deponering vedr. salg af administrationsbygningen i Årslev	1.437
Deponering vedr. Aktiverings- og Revacenter i Ringe	352
Deponering vedr. Ungdomsklub i Årslev	68
Deponering lånoptagelse 2012	9.342
Deponering lånoptagelse 2014	2.179
Deponering af udlodning fra FFV Energi & Miljø A/S	779
Deponering vedr. delvis salg af FFV	47.666

Deponerede beløb	2024 (1.000 kr.)
Deponering vedr. Ringe Sygehus	6.800
Deponering vedr. salg af NGF	17.682
Deponering vedr. Naturturisme I/S	258
Deponering vedr. Sundhedshus i Faaborg	1.574
I alt	88.435

Renter af deponerede midler frigives løbende.

Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt

Tabel 6.5: Oversigt over forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt.

Beløb i 1.000 kr.	2024	2025	2026	2027
Kirkelige skatter og afgifter	0	0	0	0
Pulje til driftsoverførsler	-26.814	-26.814	-26.814	-26.814
I alt	-26.814	-26.814	-26.814	-26.814

På denne funktion budgetteres forskydninger vedrørende kirkelige skatter og afgifter og forskydninger i mellemregningsforhold med borgere, interne mellemregninger o.a.

Kirkelige skatter og afgifter.

Budgettet for de kirkelige ligninger udgør for 2024 36,674 mio. kr. for Faaborg Provsti og 37,670 mio. kr. for Midtfyns Provsti. Beløbene modsvares af tilsvarende skatteindtægter og derved står der 0 i tabel 6.5.

Det skal bemærkes, at når kommunen valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget i 2024, er kirkeskatten ligeledes omfattet af ordningen. De udbetalte indtægter fra kirkeskat for 2024 vil have karakter af en foreløbig afregning, som efterreguleres i 2027.

Efterregulering af kirkeskatten kan både være positiv og negativ. Det bemærkes, at efterreguleringsgrundlaget for kirkeskatten er baseret på den del af befolkningen, som er medlemmer af folkekirken i 2024. Udviklingen i kirkeskatten kan afvige fra udviklingen for kommunal indkomstskat.

Det vil sige at når der er valgt selvbudgettering, vil kirkerne i Faaborg-Midtfyn Kommune blive efterreguleret i 2027. I efterreguleringen vil der bl.a. blive kigget på, hvor stor en del af befolkningen i Faaborg-Midtfyn Kommune, der er medlemmer af folkekirken. Hvis der er færre medlemmer end budgetteret, vil det reelle udskrivningsgrundlag for kirkeskatten være lavere.

Derudover vil de tidligere nævnte parametrene for selvbudgettering – dvs. indbyggerantal i Faaborg-Midtfyn Kommune, udvikling i udskrivningsgrundlag og antal kommuner der selvbudgetterer, også have indflydelse på efterreguleringen af kirkerne.

Puljer til overførsler mellem årene o.a.

I budgettet for 2024 er bl.a. indregnet en pulje til generelle reserver på 26,814 mio. kr. Puljen må maksimalt udgøre 1 pct. af de samlede nettoudgifter til service. Puljen er budgetteret som en forventet driftsudgift under Økonomi med modpost på balanceforskydninger. Puljen skal mindske risikoen for overskridelse af servicedriftsrammen i forbindelse med overførsel af uforbrugte midler fra det ene år til det andet

Forskydninger i langfristet gæld

Tabel 6.6: Oversigt over forskydninger i langfristet gæld

Beløb i 1.000 kr.

2024

2025

2026

2027

1 Realkredit

2 a Kommunekredit – afdrag

2 b Kommunekredit – lånoptag til jordkøb 2 c Lån til energibesparende foranst.

2 d Lånedispensation – ordinære anlæg 3 Anden gæld

4 Gæld til ældreboliger

5 Gæld til færgeinvesteringer 6 Indefrosne feriemidler

226

27.572

-8.500

-10.000

-9.000

307

2.151

1.265

10.224

241

29.114

-8.500

-10.000

-12.000

307

2.178

1.300

10.224

256

30.473

-8.500

-10.000

304

2.205

1.336

10.224

273

31.774

-8.500

-10.000

2.233

1.373

10.224

I alt

14.245

12.864

26.298

27.377

På denne funktion budgetteres afdrag på gæld optaget i realkredit, Kommunekredit og pengeinstitutter og afdrag på gæld vedr. kommunalt ejede ældreboliger, samt gæld med indenlandsk kreditor. Derudover er der budgetteret med afdrag af forventet lånoptagelse.

Lånepuljen for 2024 på det ordinære anlægsområde udgør 200 mio. kr. Puljen er målrettet kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Der vil ved fordeling af puljen blive lagt vægt på kommunens aktuelle likviditet opgjort efter kassekreditreglen ved udgangen af 2. kvartal 2023, kommunens beskatningsgrundlag og udgiftsbehov samt størrelsen af kommunens langfristede gæld.

Der er søgt om 68,797 mio. kr. og der er efterfølgende modtaget lånedispensation på 12,0 mio. kr. 1 Realkredit.

Den budgetterede udgift til realkreditlån vedrører lån til byfornyelse.

Der er tale om indekslån, hvor restgælden reguleres en gang årligt i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

2 a, b og c: Kommunekredit.

Der er budgetteret med afdrag på eksisterende lån. Derudover er indregnet afdrag i 2024, 2025, 2026 og 2027 af forventet lånoptagelse i 2023, 2024, 2025 og 2026.

Afdrag på lån dækker foruden afdrag på kommunens almindelige lån, også lån optaget til erhvervelse af bolig- og erhvervsarealer, som indgår i jordpuljen, samt afdrag på lån vedr. Faaborg Lystbådehavn. Renter og afdrag på lånet til Faaborg Lystbådehavn finansieres af havnens budget og administreres af By, Land og Kultur.

Til arealerhvervelser er der, jf. lånebekendtgørelsen, 85 pct. låneadgang. Der er i budgetforslaget indregnet lånoptagelse på 8,500 mio. kr. pr. år i 2024-2027.

For investeringer til energibesparende foranstaltninger er der, jf. lånebekendtgørelsen, 100 pct. låneadgang. Der er i budgetforslaget indregnet lånoptagelse til energibesparende foranstaltninger på 10,0 mio. kr. pr. år i 2024–2027.

I forbindelse med budget 2023 fik Faaborg-Midtfyn Kommune fra ministeriet tilsagn om lånedispensation til det ordinære anlægsområde på 9,0 mio. kr. Lånet skal senest optages inden udgangen af april 2024 og selve lånoptaget er indregnet i dette år.

Renter og afdrag på fremadrettet lånoptagelse er budgetteret som lån med en løbetid på 25 år, og en rentesats på 3,2%.

3 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor.

Faaborg-Midtfyn Kommunes gæld af skyldige kapitalindskud i Klintholm I/S på 3,374 mio. kr. er optaget i kommunes regnskab pr. ultimo 2015. Der afdrages årligt 0,307 mio. kr. frem til 2026.

Herudover henstår rente- og afdragsfrie lån ydet af Miljøministeriet – Skov- og Naturstyrelsen til renovering af Xxxxxxx Xxxxxxxxxx. Lånene udgør 200.000 kr.

4 Lån vedr. kommunalt ejede ældreboliger.

Afdrag på lån vedr. kommunalt ejede ældreboliger budgetteres på denne funktion uanset kreditor. Staten betaler en del af lånene vedr. ældreboliger.

Faaborg-Midtfyn Kommune har lånefinansieret kommunalt ejede ældreboliger på Nørrevænget. De er optaget som indekslån og kontantlån i KommuneKredit.

Renter og afdrag finansieres som en del af den opkrævede husleje og bogføres løbende. Lånene indekseres en gang årligt i forbindelse med regnskabsafslutningen.

5 Lån til færgeinvesteringer.

Den samlede gæld til investeringer af færge- og færgeleje udgør pr. ultimo regnskab 2022 i alt 22,038 mio. kr. Der er, jf. lånebekendtgørelsen, 100 pct. låneadgang til området.

6 Indefrosne feriemidler.

Kommunalbestyrelsen traf på møde i januar 2021 beslutning om, at den samlede gæld på 153 mio. kr. til Fonden for Lønmodtagernes Feriemidler vedrørende indefrosne feriemidler skal afdrages med 10,224 mio. kr. om året.

Udvikling i den langfristede gæld

Herunder en oversigt over forventet udvikling i den langfristede gæld, der er indregnet i budget 2024 til 2027. Tabel 6.7: Oversigt over forventet udvikling i den langfristede gæld

Beløb i hele 1.000 kr.	2024	2025	2026	2027
Kommunekredit	-380.367	-381.754	-369.781	-356.507
Anden langfristet gæld	-811	-504	-200	-200
Gæld vedrørende færgeinvesteringer	-19.542	-18.243	-16.907	-15.534
Indefrosne feriemidler	-105.958	-95.734	-85.510	-75.286
Forventet gæld ultimo året	-506.678	-496.235	-472.398	-447.527

Realkredit (byfornyelseslån)	-2.586	-2.308	-2.011	-1.697
Langfristet gæld vedrørende ældreboliger	-15.693	-13.915	-12.145	-10.384

I oversigten er gæld vedrørende leasinggæld ikke indeholdt, idet den løbende ydelse indregnes i driften og gælden i balancen reguleres alene én gang årligt via egenkapitalen.

Beskrivelser pr. fagudvalg med bevillinger

7. Teknik- og Miljøudvalget

Forord

Teknik- og Miljøudvalget forvalter områder indenfor kommune-, lokal-, og byplanlægning, byggesager, kystbeskyttelse, infrastruktur, miljø og naturområder.

Arbejdet med realisering af klimahandleplan DK-2020 fortsætter og de mange ønsker om grøn omstilling stiller krav til at borger og virksomheder kan blive vejledt få en kompetent og hurtig myndighedsbehandling når de henvender sig. Derfor fastholdes ekstra ressourcer til myndighedsområdet.

Der er afsat anlægsbudget til renovering og udskiftning af spunsvæg på Klinten strand, og der er for 2025 afsat midler til et offentligt toilet ved Ringe sø. Der er afsat driftsmidler til fortsættelse af lejemålet af Pipstorn Skov til rekreative formål såvel som der er afsat driftsmidler til offentlige tilgængelige legepladser. Endelig er fasthold en ekstra ressource i 2024 til opfølgning på landsbyanalysen og forbedret servicering af landsbysamfundene i realisering af deres handlingsplaner.

Tabel 7.1 Økonomisk overblik – samlet for Teknik og Miljøudvalget.

Bevillinger i netto 1.000 kr. 2024-priser	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
10 Teknik og Miljøudvalget	156.614	158.534	157.426	156.157
01 Byfornyelse og ejendomsdrift	2.792	3.273	4.002	4.142
02 Natur og miljø	16.453	16.661	16.433	16.459
03 Veje og trafik	95.549	96.080	95.470	98.589
09 Administration	41.820	42.521	41.521	36.967

Note: I økonomiaftalen 2023 mellem KL og regeringen er der alene forhandlet konsekvenser af Lov og cirkulæreprogrammet og andre reguleringer (LCP) for 2022-2025. Konsekvenser for 2026 og frem tages med som basisbudgetændringer (LCP) til budget 2024-2027.

Teknik og Miljøudvalgets budget udgør 4 pct. af kommunes samledes driftsudgifter. Bevillingerne fordeler sig således:

09 Administration

26,7%

02 Natur og miljø

10,5%

03 Veje og trafik

61,0%

01 Byfornyelse og ejendomsdrift 1,8%

Figur 7.1 Fordeling af budget – samlet for Teknik og Miljøudvalget.

Som det fremgår af figur 7.1, er Vej- og Trafikområdet det største område og udgør 61,0 pct. af Teknik og Miljøudvalgets samlede budget.

I det følgende er budgetforudsætningerne inden for de enkelte bevillinger beskrevet.

01 Byfornyelse og Ejendomsdrift

Overordnet dækker bevillingen kommunens udgifter til drift og vedligehold af kommunalt ejede arealer og kommunale ejendomme. Herunder dækker bevillingen udgifter til drift af offentlige toiletter, til teknisk servicepersonale samt udgifter og indtægter vedrørende rengøring i kommunale ejendomme. Endeligt dækker bevillingen udgifter og indtægter vedr. drift og vedligehold af 17 beboelsesejendomme.

Jordforsyning – fælles formål er en del af de kommunalt ejede arealer er bortforpagtede og der budgetteres med en årlig nettoindtægt.

Faste ejendomme – Byfornyelse omfatter Pulje til byforskønnelse, herunder lønmidler til kommunens indsats i forbindelse med at forbedre det fysiske miljø i yderområderne. Omtrent 75 pct. af borgerne i kommunen bor i landdistrikterne. Flere landsbyer og bebyggelser i det åbne land er præget af nedslidte bygninger. Nedrivning eller renovering af ejendomme i landsbyerne og i det åbne land bidrager til at give disse byer et stort kvalitetsmæssigt løft.

Diverse udgifter og indtægter omfatter udgifter til skadedyrsbekæmpelse Rammebetingelser Skadedyrsbekæmpelse

Opgaven udføres i henhold til bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Udgiften dækker bekæmpelse af rotter, og opgaven udføres af privat entreprenør. Området er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet og udgifter skal over tid svare til indtægterne på området. Indtægter opkræves via ejendomsskattebilleten men vil fra 2024 opkræves på baggrund af en m2 sats og antal m2 i ejendommen/boligen.

Tabel 7.2 Økonomisk oversigt Byfornyelse og ejendomsdrift

Byfornyelse og ejendomsdrift netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
22 Jordforsyning	-399	-399	-399	-399
25 Faste ejendomme	4.148	4.618	5.348	5.488
55 Diverse udgifter og indtægter	-941	-941	-941	-941
45 Administrativ organisation	-16	-6	-6	-6
Hovedtotal	2.792	3.273	4.002	4.142

02 Natur og miljø

Faste ejendomme – fælles formål omfatter udgifter til drift og vedligehold af kommunale ejendomme, herunder udgifter til teknisk service (servicemedarbejdere) og til rengøring af kommunale bygninger. Budgettet afregnes til Park, Vej og Natur (tidl. Intern drift) under By Land og Kultur, der udfører opgaverne i kommunen.

Beboelse omfatter udgifter til drift og vedligehold af kommunens beboelsesejendomme. Beløbet dækker udgifter til indvendigt og udvendigt bygningsvedligehold, tekniske installationer, vedligeholdelse af udenoms arealer, skatter og afgifter, vicevært mm. Desuden omfatter bevillingen lejeindtægter og beboernes betalinger for vand og varme.

Grønne områder og naturpladser omfatter udgifter og indtægter i forbindelse med drift af de kommunale parker og legepladser, strandområder, kolonihaver, skove, springvand samt vejbeplantninger. De primære driftsopgaver er rengøring- og vedligehold af beplantninger, træer, græsarealer, belægninger og inventar mv. Dette gælder også for funktioner: 22 Folkeskolen m.m., 32 Folkebiblioteker, 35 Kulturel virksomhed,

62 Sundhedsudgifter m.v., 25 Dagtilbud m.v. til børn og unge, 28 Tilbud til børn og unge med særlige behov, 30 Tilbud til ældre, 38 Tilbud til voksne med særlige behov, 45 Administrativ organisation

Rammebetingelser Grønne områder

Driftsopgaverne er defineret og beskrevet i ”Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder”, vedtaget af Teknik og

Miljøudvalget i 2016.

Stadion og Idrætsanlæg omfatter udgifter og indtægter vedrørende drift og vedligehold på disse anlæg, der udgør i alt 98 hektar græs med derudover omkransende beplantninger. Anlæggende er fordelt på 18 idrætsanlæg med tilhørende fodboldklubber med 47 hektar trænings – og kampbaner, hvor driftsopgaverne primært indeholder græsklipning, gødskning, vertikalskæring, ekstra pleje samt vedligehold af beplantning, dræn, fodboldmål og lysanlæg. Derudover indeholder det drift og vedligehold af 2 atletikområder samt skoleboldbaner og omlagte boldbaner med græsklipning og vedligehold af beplantningen. Budgettet er placeret i Naturområdet og dækker opgaver der udføres af Park, Vej og Natur. Opgaverne omfatter primært standarddrift så som græsklipning, gødskning, vertikalskæring og vedligehold af beplantning af idrætsanlæg.

Naturforvaltning omfatter drift, administration og genopretning af naturområder, herunder fredede arealer og internationale naturområder (Natura 2000-områder), samt pleje af fortidsminder og indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe bjørneklo. Under området hører også naturforvaltningsprojekter, såsom finansiering/medfinansiering af projekter, der genetablerer eller forbedrer naturområder, samt formidling af naturområder i form af udarbejdelse og genoptryk af pjecer og andet informationsmateriale og forbedring af adgange til naturoplevelser ved stier mv.

Rammebetingelser Naturforvaltning

Kommunen skal iflg. gældende lovgivning på området udføre naturpleje på fredede lokaliteter, forvalte egne naturarealer samt udføre pleje på private fortidsminder. Herudover er indgået naturforvaltningsaftaler på andre særligt udpegede naturlokaliteter i privat eje, med det formål at pleje og genoprette truede naturtyper og arter fra at uddø lokalt eller nationalt/internationalt.

Vandløbsvæsen omfatter drift, vedligehold og restauration af offentlige vandløb samt revision af vandløbsregulativer. Der er i alt ca. 285 km åbne vandløb og ca. 65 km rørlagte vandløb i kommunen. Størrelsen af vandløbene er varierende. Under området hører også vandprojekter, herunder forundersøgelser samt eventuel medfinansiering af projekter, der forbedrer vandmiljøernes kvalitet

Rammebetingelser Vandløbsvæsen

Vandløbsvedligeholdelsen i offentlige vandløb fastlægges i vandløbsregulativer der er retligt bindende i henhold til vandløbsloven. Der er godt 90 vandløbsregulativer. For rørlagte strækninger omfatter pligten til vedligeholdelse typisk spuling af rør, tømning af sandfang og udskiftning af enkelte rør i forbindelse med sammenfald. Driften omfatter også initiativer til forbedringer af vandløbskvaliteten i henhold til de vedtagne målsætninger i Regionplanen.

Bærbare batterier omfatter udgifter vedrørende indsamling og håndtering af disse. Rammebetingelser Bærbare batterier

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1453 af 7. december 2015 har kommunen forpligtigelser i forhold til indsamling og håndtering af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer. Kommunen er kompenseret for udgifterne via et forhøjet tilskud fra staten. Kompensationen er opgjort på baggrund af kommunernes faktiske udgifter på området. Opgaven udføres af FFV Energi & Miljø A/S.

Området Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. omfatter udgifter vedrørende miljøområdet, herunder udgifter i forbindelse med: Jordforurening, Miljøtilsyn, Godkendelse og tilsyn med virksomheder, Indsatsplanlægning på vandindvindingsområdet og Øvrig planlægning, undersøgelser og tilsyn mv.

Rammebetingelser Øvrig planlægning mv.

Opgaverne udføres iht. gældende lovgivning på området.

Diverse udgifter og indtægter omfatter udgifter til skadedyrsbekæmpelse, sløjfning af brandhaner og opfølgning på landsbyanalyse.

Rammebetingelser Skadedyrsbekæmpelse

Opgaven udføres i henhold til bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Udgiften dækker bekæmpelse af rotter, og opgaven udføres af privat entreprenør. Området er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet og udgifter skal over tid svare til indtægterne på området. Indtægter opkræves via ejendomsskattebilletten som en promille af ejendomsvurderingen. Indtægter opkræves via ejendomsskattebilletten og vil fra 2024 opkræves som en m2 sats x antal m2 i ejendommen/boligen.

Tabel 7.3 Økonomisk oversigt Natur og Miljø

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
25 Faste ejendomme	000	000	000	206
28 Fritidsområder	3.281	3.335	3.416	3.442
32 Fritidsfaciliteter	3.169	3.169	3.169	3.169
38 Naturbeskyttelse	2.951	3.163	2.912	2.912
48 Vandløbsvæsen	3.749	3.749	3.749	3.749
52 Miljøbeskyttelse m.v.	816	758	700	700
55 Diverse udgifter og indtægter	1.394	1.394	1.394	1.394
22 Folkeskolen m.m.	150	150	150	150
32 Folkebiblioteker	62	62	62	62
35 Kulturel virksomhed	89	89	89	89
62 Sundhedsudgifter m.v.	26	26	26	26
25 Dagtilbud m.v til børn og unge	133	133	133	133
28 Tilbud til børn og unge med særlige behov	40	40	40	40
30 Tilbud til ældre	238	238	238	238
38 Tilbud til voksne med særlige behov	86	86	86	86
45 Administrativ organisation	63	63	63	63
Hovedtotal	16.453	16.661	16.433	16.459

03 Veje og trafik

Bevillingsområdet Veje og trafik omfatter drift og vedligehold af parker og veje, vintertjeneste, kollektiv trafik og havne.

Faste ejendomme – fælles formål omfatter udgifter til drift og vedligehold af kommunale ejendomme, herunder udgifter til teknisk service (servicemedarbejdere) og til rengøring af kommunale bygninger. Budgettet afregnes til Park Vej og Natur under By Land og Kultur, der udfører opgaverne i kommunen.

Fællesfunktioner – fælles formål omfatter udgifter inden for park- og vejområdet til vedligeholdelse af grønne områder, strande, offentlige toiletter, idrætsanlæg, skove og naturområder.

Rammebetingelser Fællesfunktioner Park og Vej

På park- og vejområderne udføres vedligeholdelsesopgaverne af Park, Vej og Natur i kommunen. Der laves en årlig samarbejdsaftale om årets drift, ud fra en række kvalitetsstandarder. Ansvar for tilsyn og kontrol er placeret i Driftsplanlægskontoret. Park, Vej og Natur er baseret på enhedens konkurrencedygtighed, og skal kunne konkurrere med private entreprenører på lige vilkår. Der opereres således (på park-, vej og naturområdet) med omkostningsægte

mandskabs- og maskinpriser, hvor alle udgifter er medregnet. Beløb der opkræves via timepriserne for husleje og administrativ overhead tilføres kassebeholdningen.

Arbejder for fremmed regning omfatter udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder som udføres af kommunen for private og for andre offentlige myndigheder.

Driftsbygninger og -pladser omfatter drift og vedligeholdelse af bygninger og udenoms arealer på kommunens materialegårde og stillepladser, samt udgifter vedrørende busstoppesteder.

Rammebetingelser Driftsbygninger og pladser

Faaborg-Midtfyn kommune har materialegårde på Xxxxxxxxxxxxx 0 x Xxxxxxx og Xxxxxxxxxxx 0 x Xxxxx

Vejvedligeholdelse mv. omfatter drift og vedligehold af alle kommunale veje, færdselsarealer og pladser – herunder veje, stier, kantsten, fortove, pladser, vejbelysning, vejafvandingsbidrag, vejafvanding, gadefejning, broer, grøfter, rabatter, tunneller, signalanlæg, skilte, afmærkninger, tømning af rendestensbrønde m.m.

Rammebetingelser Vejvedligeholdelse og vejafvandingsbidrag

Driften af kommunens vejbelysning har været i udbud som ESCO-projekt (Energy Service Company), og der er pr. 1. januar 2013 indgået en 15-årig aftale med Energi Fyn A/S. Formålet med ESCO-samarbejdsformen er at få udført et samlet anlægsløft af gadebelysningen finansieret af garanterede energibesparelser. Den indgåede aftale omfatter både energirenovering af anlægget, og den efterfølgende drift i 15 år. Udgifter til energiforbrug betales af kommunen.

Kommunen betaler et årligt vejafvandingsbidrag til spildevandsselskabet (FFV Spildevand A/S) for afledning af regnvand på kommunale veje og private fællesveje. Vejafvandingsbidraget beregnes på baggrund af spildevandsselskabets anlægsudgifter til kloakledningsanlæggene. Kommunalbestyrelsen har på møde den 8. december 2015 fastsat vejafvandingsbidraget til 5 pct. af anlægsudgifterne på spildevandsområdet.

Vedrørende opgaverne Gadefejning, rabatslåning og hegnsklipning, afmærkninger/afstribninger har opgaverne har været i udbud, og udføres af ekstern entreprenør.

Belægninger mv. omfatter reparationer/lapninger af belægninger på færdselsarealer. Beløb til etablering af nye veje afsættes særskilt på anlægsbudgettet.

Rammebetingelser Belægninger mv.

Der er i alt ca. 1.200 km veje i Faaborg-Midtfyn kommune.

Vintertjeneste omfatter udgifter vedrørende snerydning og saltning på kommunale veje. Rammebetingelser vintertjenesten

Vintervedligeholdelsen udføres i henhold til det vedtagne ”Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser”, som indeholder en klassificering af kommunens vej- og stinet, samt en beskrivelse af hvad, hvor og hvornår de enkelte tiltag skal iværksættes. Vintertjenesten udbydes ca. hvert 4 år og varetages af forskellige entreprenører. Enkelte ruter varetages af Park, Vej og Natur.

Busdrift dækker udgifter ifm. den kollektive trafik, herunder plus- og flexture. Rammebetingelser Busdrift

Trafikselskaberne koordinerer, udbyder og planlægger den offentlige servicetrafik herunder fastsættelse af takster og billetteringssystemer jf. lovgivning på området. Dette betyder, at al offentlig servicetrafik, herunder åben skolebuskørsel er varetaget af trafikselskabet for Fyn, FynBus. Den enkelte kommune har alene til opgave at beslutte serviceniveauet for kørslen samt foretage drift og vedligeholdelse af stoppesteder mm. FynBus står for busdriften. Kommunerne bidrager til finansiering af trafikselskabets drift i forhold til køreplantimer samt plus- og flexture i kommunen.

Havne omfatter udgifter og indtægter til drift og vedligehold af Faaborg Havn, som er en kommunal havn. Havnen varetager administration og opkrævning vedrørende pladslejer for lystsejlere, diverse areallejemål, lejemål vedrørende bygninger samt vare- og skibsafgifter fra fiskere, skibe med gods og Ærøfærgen. Derudover udfører havnens personale al vedligeholdelse og rengøring af arealer, bygninger, bade- og toiletfaciliteter, broer og havneværker samt sø- og fyrafmærkninger. Havens drift tilstræbes at hvile sig selv. Et evt. driftsoverskud vedrørende havnen anvendes til dækning af renter og afdrag, på de lån havnen har optaget til finansiering af anlæg og større vedligeholdelsesarbejde.

Rammebetingelser Havne

Faaborg Havn er en ISPS godkendt havn. Det betyder at havnen har faciliteter til at kunne modtage skibe i international fart, som for eksempel fragtskibe. Østkajen er forlænget og uddybet, så større skibe kan anløbe havnen.

Faaborg Havn har ca. 12.000 anløb af gæstende lystbåde om året, med i alt ca. 50.000 personer. Faaborg Havn har 653 pælepladser – heraf 584 pladser til fastliggere og 69 gæstepladser.

Kystbeskyttelse - omfatter udgifter og indtægter vedrørende kystbeskyttelse, jf. lov om kystbeskyttelse.

Tabel 7.4 Økonomisk oversigt Vej og Trafik

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
22 Jordforsyning	2	2	366	366
25 Faste ejendomme	-11	-11	-11	-11
28 Fritidsområder	264	264	26.762	26.762
32 Fritidsfaciliteter	47	47	7.557	7.557
38 Naturbeskyttelse	211	211	1.189	1.189
22 Fælles funktioner	5.321	5.311	-31.003	-31.003
28 Kommunale veje	58.312	58.874	59.270	62.389
32 Kollektiv trafik	35.007	35.007	35.007	35.007
35 Havne	-3.337	-3.357	-3.357	-3.357
45 Administrativ organisation	-267	-267	-308	-308
Hovedtotal	95.549	96.080	95.470	98.589

09 Administration.

Beskrivelse af Administration.

Området omfatter administrative udgifter og indtægter samt løn- og personaleudgifter i Centeret By, Land og Kultur.

Tabel 7.5 Økonomisk oversigt Administration

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
45 Administrativ organisation
51 Sekretariat og forvaltninger	24.953	25.454	24.454	19.899
54 Naturbeskyttelse	1.317	1.317	1.317	1.317
55 Miljøbeskyttelse	7.864	8.065	8.065	8.065
56 Byggesagsbehandling	7.686	7.686	7.686	7.686
Hovedtotal	41.820	42.521	41.521	36.967

8. Opvækst- og Læringsudvalget

Forord

På Opvækst- og Læringsudvalgets område fortsættes linjen fra sidste års budgetaftale med at øge budgettet i takt med, at flere børn benytter kommunens tilbud, så serviceniveauet kan fastholdes. I forhold til basisbudgettet for 2024 er der samlet opjusteret med 4,564 mio. kr.

Ligeledes fortsætter sidste års fokus på at styrke den forebyggende indsats på småbørnsområdet i 2024. Således opnormeres Sundhedsplejen med 0,916 mio. kr. årligt fra 2024 og frem, og der afsættes 0,400 mio. kr. i 2024 (faldende til 0,327 mio. kr. fra 2025) til at gennemføre sprogscreening af 2-årige og deraf følgende sprogindsats. Derudover gives der 0,550 mio. kr. fra 2024 og frem til understøttelse af en styrket indsats i forhold til erhvervspraktik i skolerne samt fritidsjob for unge, der på egen hånd har svært ved at skabe kontakt til arbejdsmarkedet. Xxxxxx gives der 0,113 mio. kr. i 2024 og 0,153 mio. kr. i 2025 og 2026 til fortsættelse af campuskoordinatorfunktionen, og der investeres i en dagtilbudsbus til brug i spidsbelastningsperioder.

Loven om minimumsnormeringer i dagtilbud træder i kraft pr. 1. januar 2024. Der er igennem de senere år tilført midler fra staten til indfasning af minimumsnormeringer. På den baggrund er normeringerne øget markant, og allerede ved indgangen til 2023 var lovkravet overholdt. Budgetaftalen for 2024 sikrer, at området prioriteres ved at tildele 1,200 mio. kr. yderligere i forhold til 2023.

Endelig har kommunalbestyrelsen besluttet en ambitiøs omlægning af specialundervisningen på kommunens folkeskoler. For at understøtte dén, afsættes der 0,500 mio. kr. årligt i 3 år til frikøb af lærere, der skal på kompetenceudvikling, og budgettet til specialklasser øges i 2024 og 2025 med 4,273 mio. kr. og i 2026 og frem med 2,100 mio. kr.

Tabel 8.1: Økonomisk overblik – samlet for Opvækst- og Læringsudvalget.

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
20 Opvækst- og Læringsudvalg	805.687	801.348	796.686	796.237
01 Uddannelsesområdet	530.084	523.756	516.553	514.602
02 Sundhedsområdet (børn/unge)	38.404	39.788	38.928	38.314
03 Dagtilbudsområdet	226.485	227.157	230.559	233.314
09 Administration	10.714	10.647	10.647	10.008

Som det fremgår af figur 8.1, er uddannelsesområdet det største område – det udgør 2/3 af Opvækst- og Læringsudvalgets samlede budget.

Figur 8.1: Fordeling af bevillinger for Opvækst- og Læringsudvalget

03 Dagtilbudsområdet

28,1%

09 Administration

1,3%

02 Sundhedsområdet

(børn/unge) 4,8%

Uddannelsesområdet 65,8%

I de følgende afsnit er budgetforudsætningerne inden for de enkelte bevillinger beskrevet.

01 Uddannelsesområdet

Uddannelsesområdet omfatter folkeskoler med tilknyttede skolefritidsordninger. Desuden er der en kommunal heldagsskole og en ungdomsskole. Området omfatter derudover statsbidrag til friskoler, efterskoler og Forberedende Grunduddannelse (FGU) samt tilskud fra kommunen til private foreninger, der driver klubber (SFO2) for børn på mellemtrinnet.

Området omfatter tillige pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), der omhandler kommunens ydelser og service over for børn og unge med behov for specialundervisning eller anden socialpædagogisk indsats i henhold til folkeskolelovens

§§ 3 og 4 samt Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejledning), som har til opgave at vejlede unge mellem 15 og 24 år i forhold til uddannelse.

Som det fremgår af tabellen nedenfor, udgør folkeskolen under bevillingen uddannelsesområdet langt den største udgiftspost. Dog er også udgiften til statsbidrag til fri- og efterskoler en stor post. I budgetoverslagsårene er der korrigeret for den demografiske udvikling.

Tabel 8.2: Økonomisk oversigt, 01 Uddannelsesområdet

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
22 Folkeskolen m.m.
01 Folkeskoler	266.775	259.683	253.042	251.709
02 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen	8.161	8.125	7.640	7.487
04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v.	14.737	15.064	15.064	15.064
05 Skolefritidsordninger	20.173	20.417	20.577	20.911
06 Befordring af elever i grundskolen	18.050	18.050	18.050	18.050
07 Specialundervisning i regionale tilbud	1.105	1.105	1.105	1.105

08 Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder folkeskolelovens § 20, stk. 2 og stk. 5	63.735	63.735	63.735	63.735
09 Efter- og videreuddannelse i folkeskolen	2.367	2.367	2.367	1.867
10 Bidrag til staten for elever på private skoler	89.123	89.204	89.245	89.245
12 Efterskoler og ungdomskostskoler	14.897	14.936	14.936	14.936
15 Uddannelses- og erhvervsvejledning og øvrige indsatser	4.371	4.371	4.371	4.371
30 Ungdomsuddannelser
42 Forberedende Grunduddannelse	11.482	11.482	11.482	11.482
38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.
73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde	529	529	529	529
76 Ungdomsskolevirksomhed	14.186	14.295	14.017	13.718
78 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv.	393	393	393	393
Hovedtotal	530.084	523.756	516.553	514.602

Beskrivelse af 01 Uddannelsesområdet

Rammebetingelser

Folkeskoleloven fastlægger omfang og indhold af den kommunale opgave på området. Derudover er der centrale overenskomster, lokale aftaler og kommunalt besluttede politikker.

Ressourcetildelingen til skolerne er politisk besluttet og tildeles i forhold til såvel lovgivningens krav som de kommunalt besluttede principper. Tildelingsmodellen kan karakteriseres som en kombineret klasse- og elevtalsafhængig model. Modellen tager udgangspunkt i undervisningsministeriets minimumstimetal pr. klasse. Dertil kommer der faste beløb til den enkelte skole samt et beløb udregnet pr. elev til specialundervisning og inklusion. Der reguleres for faktisk indskrevne elever pr. 5/9. Tildelingen er opdelt i timer til hhv. fagundervisning og understøttende undervisning. Der tildeles ud fra følgende parametre:

• Fagtimer samt understøttende undervisning og undervisningsnorm

• Ledelse

• Vikartimer

• Inklusion, specialundervisning og specialklasseundervisning

• 2-sprogsundervisning samt 2-sprogskonsulent

• Efteruddannelse

• Øvrige personaleudgifter, administration, undervisningsmateriale, elevudgifter, inventar m.m.

• Grundbeløb pr. matrikel

• Socioøkonomisk pres

Kommunalbestyrelsen har besluttet at der 1. august 2024 indføres omlægning af specialundervisningsområdet i form af mellemformer på folkeskolerne. Det betyder, at der sker en ændring i tildelingsmodellen i form af ændret tildeling til specialundervisning, støttetimer, betaling for segregerede elever samt tildeling til specialklasseelever.

Heldagsskolen fik ny tildelingsmodel 1. januar 2023, hvor der tildeles et budget til de faste udgifter til dækning af ledelse, familieterapeut, administration og drift af bus. Derudover tildeles et fast beløb pr. elev opgjort én gang årligt.

Ressourcer til skolefritidsordninger (SFO) tildeles efter en politisk besluttet model, og der tildeles 25.993 kr. pr. barn (svarende til 0,55 børnepoint i tildelingsmodellen for dagtilbud), hvilket finansierer:

• Ledelse

• Øvrig løn (aflønning af medarbejdere)

• Støttepædagogtimer

• Efteruddannelse

• Materialer

• Matrikeltildeling (grundbeløb). I landsbyordninger, hvor børnehave og SFO ligger på samme matrikel, tildeles

½ grundbeløb til hver afdeling.

Uddannelsesområdet omfatter udover folkeskolerne også pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), som har et rammebudget.

Området omfatter også en del af den tværfaglige kommunale ungeindsats (KUI), som tilbyder uddannelses- og erhvervsvejledning til forskellige grupper af unge, jf. lov om kommunal ungeindsats.

Ungdomsskoleloven kræver, at kommunen skal tilbyde unge et alsidigt ungdomsskoletilbud. Tilbuddet skal stå åbent for elever fra og med 7. klasse til og med det 18. år. Ressourcetildelingen er opdelt, så der både er en fast rammetildeling og en politisk besluttet tildeling pr. 14-18-årig i kommunen.

Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) for unge under 25 år er under statslig styring, men kommunerne betaler en del af opgaven. Ressourcetildelingen fastsættes ud fra Undervisningsministeriets fastsatte statsbidrag samt et forventet elevtal på 140 helårselever i 2023 til afregning i 2024.

Struktur

Faaborg-Midtfyn Kommune har 9 folkeskoler, hvor 1 skole har 3 afdelinger samt en afdeling med 10. klasse på Campus Faaborg, 4 af skolerne har 2 afdelinger og 4 skoler her 1 afdeling. 3 skoler rummer 0.-6. klasse, 4 skoler rummer 0.-9. klasse og 2 skoler rummer 0.-10. klasse. Den 10. klasseafdeling, som er placeret på Campus Faaborg, drives i tæt samarbejde med en række ungdomsuddannelser. Derudover er der indgået aftale med Dalum Landbrugsskole i Korinth, hvor der er oprettet en 10. klasse.

Der er tilknyttet SFO for 0.-3. årgang på alle skoler og SFO2 på 8 afdelinger. Der er 2 private SFO2, Legsmarken i Horne og Husmandsstedet i Årslev. 5 af de kommunale skoler er landsbyordninger med tilknyttet børnehave – heraf har 3 også vuggestue.

Heldagsskolen rummer 0.-9. klasse, hvor der er tilknyttet SFO.

Der er 14 friskoler i kommunen. Kommunen betaler et bidrag til staten pr. friskoleelev, som er bosiddende i kommunen. Det samme er tilfældet for kommunens elever på de 8 efterskoler i kommunen.

Tabel 8.3 giver oversigt over elevtallet på fri- og folkeskoler samt SFO. De følgende to figurer viser udviklingen i dels de enkelte folkeskolers og dels folkeskolens samlede elevtal: Elevtallet forventes at være ca. 6% lavere i 2027 end i 2022 (figur 8.2), og faldet forventes at være størst i Faaborg, Broby og Årslev (se figur 8.3).

Tabel 8.3: Xxxxx elever i folkeskole, frie grundskoler, efterskoler samt SFO

	Elevtal pr. 5/9 2022	Elevtal pr. 5/9 2023	Budget 2024
Antal folkeskoleelever (almen)	3.517	3.481	3.415
Xxxxx elever i frie grundskoler	1.975	1.979	1.974
Antal elever på efterskole	376	344	377
I alt grund- og efterskoler	5.867	5.804	5.766
Antal indskrevne i SFO i folkeskoler	1.144	1.207	1.202
Antal indskrevne i SFO frie grundskoler	739	710	739
I alt SFO	1.833	1.917	1.941
Antal indskrevne i SFO2 i folkeskoler	133	115	133
Antal indskrevne i privat SFO2/klub	125	125	125
I alt SFO2	258	240	258

Ovenstående data er faktiske data pr. 5/9 2022, 5/9 2023 og budget 2024.

Figur 8.2: Forventet antal elever i Folkeskolen 2022 - 2027

3517

3481

3415

3342

3280

3299

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Figur 8.3: Forventet antal og fordeling af elever på folkeskolerne pr. 5/9 2022 -2027

700

650

600

550

500

Brahesminde skole

Broskolen

450

Brobyskolerne

400

Xxxx Xxxxxxx skolen

350

300

250

Espe skole

Nordagerskolen Tingagerskolen Tre Ege Skolen

Øhavsskolen

200

150

100

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Kommunens PPR-afdeling betjener alle skoler og dagtilbud. Herudover understøtter PPR elever i almenundervisningen, når elever har behov for det. Endelig varetager PPR i stigende grad rådgivnings- og vejledningsopgaver for familier og børn i et forebyggende perspektiv. Tale-/hørepædagogernes opgave er at arbejde med børn, som har sprog-, tale-, stamme-, stemme- og høreproblemer. Læse-/stavekonsulenten er pædagogisk rådgiver for børn med læse- og

stavevanskeligheder. Konsulentens væsentligste opgave er i samarbejde med skolernes personale at tilrettelægge en undervisning, som bedst muligt gør eleverne i stand til at lære at læse og stave.

I øjeblikket oplever Faaborg-Midtfyn Kommune – i lighed med de fleste andre kommuner – et øget pres på opgaveløsningen i PPR, fordi flere børn har udfordringer, og der er øget behov for at rådgive skolerne om justering af læringsmiljøet for alle børn. I Budgetaftalen for 2023 blev der afsat 550.000 kr. til en varig opnormering af PPR, og det har bidraget til kortere ventetider på de konkrete indsatser.

Opgaven vedr. ungdommens uddannelsesvejledning (UU) omfatter alle unge, der har folkeregisteradresse i kommunen fra det 15. år, og indtil de fylder 25 år. Den brede indsats over for alle unge foregår som kollektiv vejledning. UU’s arbejde er dog primært fokuseret på unge, der vurderes til at være parate til andre uddannelsesaktiviteter mv. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, og som dermed har særlig behov for vejledning i forhold til at finde en vej på arbejdsmarkedet eller andre uddannelsesmuligheder. Fra 2024 er der afsat 550.000 kr. årligt til styrket indsats vedr. erhvervspraktik og fritidsjob for unge under 18 år.

Som det ses af figur 8.4, er antallet af specielklasseelever steget fra 2017 og frem til 2022. I 2022 udgør specialklasseelverne 5,7% af alle grundskoleelever i kommunen. Kommunalbestyrelsen beslutning om at reformere hele området sigter blandt andet på at vende udviklingen, så flere børn kan blive i deres lokale skole, og at færre børn på længere sigt skal visiteres ud af almenklasserne. Denne ambition er illustreret i overslagsårene i figuren.

Figur 8.4: Xxxxx elever i specialklasse 2017-2027

250

200

185

170170 170

200

186

200

188

175

150

129127

107109

126

114

100

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023 2024

Budgetteret

2025

2026

2027

Faktiske antal

Foruden de 79 elever på Heldagsskolen Faaborg-Midtfyn, som er en kommunal specialskole, har kommunen henvist elever til en række specialskoler uden for kommunen. Antallet fremgår af tabel 8.4, og samlet set udgør specialskoleeleverne 4% af alle grundskoleelever i kommunen. De nævnte initiativer på specialområdet, har også som ambition mindske behovet for visitation til disse typer af skoler på længere sigt – også på dette punkt, er det målsætningen at skabe læringsmiljøer, som kan fastholde flere elever tættere på de almene klassefællesskaber.

Tabel 8.4: Antal budgetterede elever i specialskoletilbud, priser opgjort i 2024-niveau, hele xx.xx. år

	Budget 2023	Gennemsnits- pris	Budget 2024	Gennemsnits- pris
Heldagsskolen	79	353.698	83	369.943
Regionalt Skoletilbud	2	492.368	2	496.241
Internt skoletilbud	42	197.359	42	229.251
Øvrige Specialskoler	100	357.025	97	359.133
Fritidstilbud til elever med behov for særlig støtte	11	79.707	11	80.229
I alt	234	315.364	235	327.850

Forberedende Grunduddannelse (FGU). I 2022 betaler kommunen for 160 helårselever, og der forventes et fald, så gennemsnittet i budget 2024-2027 vil være 140 helårselever (se tabel 8.5 neden for). Udgiften består af statsbidrag til både forsørgelse af elever og drift af uddannelsen. Forsørgelsesudgiften er placeret under Arbejdsmarkedsudvalget, mens uddannelsesdelen er placeret under Opvækst- og Læringsudvalget. Det bemærkes, at kommunens betalingspligt i 2024 omhandler elever, som er indskrevet i 2023, og som pr. 1. august var 2022 var bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune. Denne betalingsmodel medfører en vis usikkerhed omkring de forventede fremtidige elevtal.

Tabel 8.5: Antal budgetterede elever i Forberedende Grunduddannelse

Xxxxx xxxxxxxxxxxx elever	2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027
Antal FGU-elever med FMK-betalingspligt	202	160	140	140	140	140	140

02 Sundhedsområdet (Børn/Unge):

Området består af den kommunale tandpleje, den specialiserede tandpleje, Sundhedsplejen og Børneergoterapi. Som det fremgår af tabel 8.6, udgør tandplejen den største udgiftspost.

Tabel 8.6: Økonomisk oversigt

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
62 Sundhedsudgifter m.v.
85 Kommunal tandpleje	24.861	26.244	25.998	25.998
89 Kommunal sundhedstjeneste	13.544	13.544	12.930	12.316
Hovedtotal	38.404	39.788	38.928	38.314

Beskrivelse af 02 Sundhedsområdet

Rammebetingelser

Den kommunale tandpleje modtager et rammebudget til varetagelse af sine opgaver. Budgettet er opdelt i hhv. den kommunale tandpleje og den såkaldte fritvalgsordning for 0-21-årige, jf. bekendtgørelse om tandpleje. Fra 1. august 2022 indfases en lovbestemt udvidelse af målgruppen til også at omfatte de 19-21-årige. Målgruppen udvides gradvist frem mod fuld indfasning ved udgangen af 2025. Der følger statslig kompensation, og Tandplejen har opnormeret til at varetage den øgede målgruppe. Derudover er der modtaget statslige puljemidler til udvidelse af den eksisterende klinikkapacitet på 4,152 mio. kr., så der skabes plads til behandlinger af de unge i den nye målgruppe. Der ydes kommunal medfinansiering af et tilsvarende beløb, og det har således været muligt etablere et ekstra klinikrum i Faaborg og udvide klinikken i Ringe – udbygningen står færdig i 2025.

Yderligere tilbydes omsorgs- og specialtandpleje, hvilket er tilbud til voksne borgere med nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap. Denne del tilkøbes i en prøveperiode ved en privat udbyder i et forsøg på at koncentrere den kommunale tandpleje om at reducere ventetiden i den almene tandpleje.

Den kommunale sundhedstjeneste (sundhedsplejen) tildeles et rammebudget. I forbindelse med budget 2024 er Sundhedsplejen opnormeret med 1,3 sundhedsplejerske grundet øget børnetal. Derudover er der tilført 1,228 mio. kr. i 2024-2025 faldende til 614.000 kr. i 2026 til prøvehandlingen Screening, indsatser og praksisnær rådgivning, hvor formålet er at skabe et bedre fagligt grundlag for at igangsætte tidlige indsatser og øge trivslen blandt småbørn.

Området omfatter budget til sundhedsplejersker, skolesygeplejersker og forebyggelsessygeplejersker. Der er udarbejdet kvalitetsstandarder for sundhedsplejens virke og områder, jf. lovgivning og bekendtgørelse på området.

Struktur

Den kommunale tandpleje har to afdelinger i hhv. Ringe og Faaborg. Tandplejen tilbyder forebyggende, regelmæssige undersøgelser og behandling af tandsygdomme for børn og unge. Alle skolebørn indkaldes individuelt til undersøgelse med 12-24 måneders intervaller. Ved behov for specialtandpleje henvises til Tandregulering Center Fyn (TRCF), som er et fælleskommunalt samarbejde med hjemsted i Odense, hvor alle børn og unge i de deltagende kommuner sikres et ensartet tilbud om tandregulering i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse. Fra 2024 fastsættes taksten pr. borger i alderen 0-17 år, opgjort pr. 1. januar året før, jf. Danmarks Statistik. Udvidelsen af målgruppen som modtager vederlagsfri tandpleje forventes at øge udgifterne til TRCF fra 2025 og frem.

03 Dagtilbudsområdet:

Området omfatter dagpleje samt vuggestue- og børnehavetilbud. Tillige betales der tilskud til private institutioner, tilskud til privat pasning, søskendetilskud, økonomisk friplads, tilskud til pasning af eget barn – og der administreres forældrebetalinger, madordninger, reguleringspulje af børnetal, pulje til udvidelse af åbningstid, demografipulje, støttemidler til fleksible forebyggende indsatser samt specialpladser. Tabel 8.7 viser fordelingen på hovedformål. Budgettet til det stigende børnetal er placeret under posten ”10 fælles formål”. Når der er en afklaring af fordelingen af det stigende børnetal ud på institutionsniveau, bliver budgettet lagt ud på den enkelte daginstitution og pasningstilbud.

Tabel 8.7: Økonomisk oversigt, 03 Dagtilbudsområdet

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
22 Centrale refusionsordninger
07 Indtægter fra den centrale refusionsordning	-172	-172	-172	-172
25 Dagtilbud m.v. til børn og unge
10 Fælles formål	30.616	31.824	34.726	37.400
11 Dagpleje	44.686	44.686	44.941	45.006
14 Daginstitutioner	95.713	95.177	95.422	95.438
19 Tilskud til privatinstitutioner	46.806	46.806	46.806	46.806
28 Tilbud til børn og unge med særlige behov
25 Særlige dagtilbud og særlige klubber	8.836	8.836	8.836	8.836
Hovedtotal	226.485	227.157	230.559	233.314

Beskrivelse af dagtilbudsområdet:

Rammebetingelser

Dagtilbudsloven fastlægger omfang og indhold af opgaven. Derudover er der centrale overenskomster, lokale aftaler samt de kommunalt besluttede principper. Ressourcetildelingen er politisk besluttet og midlerne tildeles institutionerne i forhold til såvel lovgivningens krav samt de kommunalt besluttede principper.

Struktur

Faaborg-Midtfyn Kommune har 23 daginstitutioner, hvoraf 12 er samlet i de 4 børneområder, 4 er selvejende institutioner og 7 er dele af landsbyordninger. Dertil er der 15 private daginstitutioner i kommunen, og der tilkøbes i beskedent omfang pladser i nærliggende kommuner. Derudover er der 125 kommunale dagplejere samt 35 private pasningsordninger i kommunen. Endelig forventes 26 børn at blive passet af egne forældre med tilskud hertil i 2024. Tabel 8.10 giver overblik over børnetallene i de forskellige pasningsformer, mens tabel 8.8 viser den forventede

udvikling i de kommende år. Fra 2024 til 2027 forventes antallet af 0-2-årige at stige med knapt 4%, mens antallet af 3- 5-årige forventes at stige godt 7% (se tabel 8.8).

Tabel 8.8 Forventet børnetal i 2024 – 2027

Demografi	2024	2025	2026	2027
0-2-årige	942	948	966	983
3-5-årige	1.451	1.522	1.539	1.554
I alt	2.393	2.470	2.505	2.537

Tildelingsmodellen for daginstitutioner: Tildelingsmodellen er baseret på en tildeling pr. børnepoint, hvor et vuggestuebarn svarer til 2 børnepoint, og et børnehavebarn svarer til 1,1 børnepoint. Et børnepoint udgør 73.369 kr., hvilket finansierer:

• Ledelse

• Aflønning af medarbejdere

• Støttepædagogtimer til børnene

• Efteruddannelse

• Materialer

• Matrikeltildeling (grundbeløb). I landsbyordninger, hvor børnehave og SFO ligger på samme matrikel, tildeles

½ grundbeløb til hver afdeling.

Daginstitutionerne kan frit disponere over det samlede tildelte beløb fra tildelingsmodellen. Dog er der fra 2024 krav om minimumsnormering, hvor alene pædagogisk personale tælles med. Der vil således være en lovmæssig binding på, hvor mange tildelte midler der skal bruges på løn.

Der er igennem de senere år tilført midler fra staten til indfasning af minimumsnormeringer. På den baggrund er normeringerne øget markant, og allerede ved indgangen til 2023 var lovkravet overholdt. Budgetaftalen for 2024 sikrer, at området prioriteres ved at tildele 1,200 mio. kr. yderligere i forhold til 2023, hvilket bl.a. betyder, at der er vuggestuenormering til børn i daginstitutioner frem til den 1. i måneden efter, at børnene fylder 3 år. Midlerne indgår, som i de forudgående år, i beregningsgrundlaget for forældrebetalingen samt udregning af driftstilskuddet til de private daginstitutioner.

Tildelingsmodel for dagplejen:

Tildelingsmodellen er baseret på en tildeling pr. barn på 125.588 kr., hvilket finansierer:

• Ledelse

• Løn til dagplejerne

• Kørsel

• Materialer

• Efteruddannelse

Dagplejen kan frit disponere over det samlede tildelte beløb fra tildelingsmodellen. Øvrige budgetposter, som ikke er en del af tildelingsmodellen:

• Tidlig forebyggende indsats i dagplejen

• Tildeling til drift af legestuer

Specialdagtilbud

I 2 af områdeinstitutionerne (Sundbrinken og Symfonien) er der oprettet specialpædagogiske pladser – jf. dagtilbudslovens §4. I én af disse institutioner (Symfonien) er der desuden oprettet et særligt dagtilbud, jf. servicelovens

§32. Det særlige dagtilbud er et supplement til dagtilbudslovens §4-tilbud og er tilegnet børn med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Institutioner, som har indskrevet børn jf. dagtilbudslovens §4, modtager ud over den almindelige tildeling et årsbudget på 248.759 kr. pr. barn.

Til børn indskrevet jf. dagtilbudslovens § 32 tildeles et grundbeløb på 1.050.599 kr., som dækker 2 børn. Fra barn nr. 3 tildeles der 527.511 kr. pr. barn.

Private institutioner:

De private institutioner modtager kommunalt tilskud pr. barn. Dette opdeles i hhv. driftstilskud, administrationsbidrag og bygningstilskud. Der er til budget 2024 budgetlagt med 127 0-2-årige og 439 3-5-årige. Der er momsafløftning på 25 pct. af udgifterne. Tabel 8.9 giver oversigt over taksterne.

Tabel 8.9. Pris pr. plads for de private institutioner, hele kr.

Pris pr. plads 2024	0-2-årige	3-5-årige
Driftstilskud til private institutioner pr. år	105.352	70.179
Administrationstilskud pr. år	1.404	1.404
Bygningstilskud pr. år	4.320	3.336
I alt	111.076	74.920

Private pasningsordninger:

Det er muligt at få tilskud til at benytte en privat pasningsordning, hvor barnet passes i passernes eget hjem. Tilskuddet udgør maksimalt 75 pct. af udgiften, forældrene har til pasningsordningen. I 2024 er det maksimale tilskud

6.020 kr. om måneden, svarende til tilskuddet til pasning af eget barn. Når barnet fylder 2 år og 11 måneder, falder maksimumtilskuddet til 4.386 kr. om måneden for en fuldtidsplads, da barnet her overgår til ”børnehavetakst”. Selvom denne pasningsform kan have ligheder med en privat dagpleje, er det ikke tilfældet, da private pasningsordninger ikke skal leve op til Dagtilbudslovens rammer vedr. pædagogiske læreplaner. Da der er tale om et tilskud til forældrenes udgift og ikke direkte til et dagtilbud, kan der heller ikke søges om økonomisk friplads, ligesom man ikke kan modtage tilskud og fx barsels dagpenge samtidig.

Pasning af eget barn:

Man kan som forælder modtage tilskud til pasning af eget barn. Det kommunale tilskud kan udgøre indtil 85 pct. af de kommunale driftsudgifter for det billigste kommunale tilbud til den samme aldersgruppe. Tilskuddet beregnes ved at anvende driftsudgiften fra dagplejen. I 2024 udgør tilskuddet 6.020 kr. pr. måned. Tilskuddet gives i mindst 26 uger og højest i 1 år, mens barnet er i aldersgruppen for dagpleje/vuggestue.

Tabel 8.10: Budgetforudsætningerne for antal børn i 2024, ekskl. børn i specialpladser

Institution	Institutionstype	0-2- årige	3-5- årige
Børneområde Nord	Kommunal institution	52	162
Børneområde Midt	Kommunal institution	34	169
Børneområde Syd	Kommunal institution	12	80
Børneområde Vest	Kommunal institution	48	168
Kaptajngården (V. Hæsinge)	Selvejende institution	-	45
Lundsbjerg Børnehus (Ferritslev)	Selvejende institution	11	35
Ringgårdens Børnehus (Faaborg)	Selvejende institution	12	42
Årslev Vuggestue og Børnehave	Selvejende institution	12	43
Broholm Børnehave (Allested)	Landsbyordning, Brobyskolerne	-	47
Bøgebjerg Børnehus (V. Åby)	Landsbyordning, Øhavsskolen	4	19
Svanninge Børnehus	Landsbyordning, Brahesminde	6	16
Kærnehuset (Horne)	Landsbyordning, Brahesminde	9	25
Espe Børnehave	Landsbyordning, Espe	-	29
Børnehuset Oasen (Kværndrup)	Landsbyordning, Tre Ege	10	40

Eventyrhuset (Ryslinge)	Landsbyordning, Tre Ege	-	46
Dagplejen	Den kommunale dagpleje	441	-
Private institutioner	-	137	463
Private pasningsordninger		154	22
Hovedtotal		942	1.451

09 Administration:

Budgettet er en ramme til lederløn, lønninger, uddannelse og befordring til administration i Fællessekretariatet, som betjener Opvækst og Læring samt lederløn til afdelingen ”Forebyggelse og Sundhed”. Den samlede økonomi fremgår af Tabel 8.11.

Tabel 8.11: Økonomisk oversigt, 09 Administration

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
45 Administrativ organisation	10.714	10.647	10.647	10.008
51 Sekretariat og forvaltninger	10.714	10.647	10.647	10.008
Hovedtotal	10.714	10.647	10.647	10.008

9. Kultur- og Lokalsamfundsudvalget

Forord

Kultur og Lokalsamfundsudvalget forvalter områder indenfor Fritid-, Folkeoplysning- og Kulturområder, herunder biblioteker, musikskolen, kulturelle arrangementer mv.

På Kulturområdet er der afsat nye driftsmidler til en permanentliggørelse af ungekoordinatorfunktionen med henblik på en fortsat understøttelse af ungemiljøer og involvering af de unge. På Fritidsområdet fastholdes af midlerne til opfølgning på Landsbyanalyse og Landsby-processer samt medfinansiering af Ø-konsulent funktionen i 2024.

Endvidere er der fortsat afsat midler til bl.a. renovering af idrætshaller og modernisering af lokale aktivitetscentre.

Havnebadet er blevet en stor attraktion for Faaborg og turismen i området, hvorfor der afsættes yderligere driftsmidler for at fastholde et tilfredsstillende vedligeholdelsesniveau.

For at opnå et budget i balance, er der vedtaget en besparelse på halmodellens udviklings- og energipulje.

Tabel 9.1: Økonomisk overblik – samlet for Kultur- og Lokalsamfundsudvalget.

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
30 Kultur- og Lokalsamfundsudvalg	81.697	80.688	80.707	79.091
01 Biblioteksområdet	19.159	19.159	19.159	19.159
02 Kulturområdet	22.427	21.904	21.899	20.284
03 Fritid og Folkeoplysning	35.446	34.960	34.984	34.984
09 Administration	4.665	4.665	4.665	4.665

Note: I økonomiaftalen 2023 mellem KL og regeringen er der alene forhandlet konsekvenser af Lov og cirkulæreprogrammet og andre reguleringer (LCP) for 2023-2026. Konsekvenser for 2027 og frem tages med som basisbudgetændringer (LCP) til budget 2024-2027.

Kultur- og Lokalsamfundsudvalgets budget udgør 2 pct. af kommunes samledes driftsudgifter. Bevillingerne fordeler sig således:

Figur 9.1. Fordeling af budget – samlet for Kultur- og Lokalsamfundsudvalget.

09 Administration

5,7%

01 Biblioteksområdet

23,5%

03 Fritid og

Folkeoplysning 43,4%

02 Kulturområdet

27,5%

Som det fremgår af figur 9.1, er Fritid og Folkeoplysningsområdet det største område og udgør 43,4 pct. Af Kultur- og lokalsamfundsudvalgets samlede budget.

I det følgende er budgetforudsætninger og rammevilkår inden for de enkelte bevillinger beskrevet.

01 Biblioteksområdet

Folkebiblioteket har til formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Benyttelsen er vederlagsfri og der er fri låneret i hele landet. Bibliotekets virksomhed bygger på Udviklingsstrategien i Faaborg-Midtfyn og kommunens Kulturstrategi, som er overført til bibliotekets egen strategi. Omdrejningspunktet er litteratur, læselyst, viden, læring, kulturoplevelser og demokrati. Målgruppen er bred: fra børn i børnehaver over skoleelever (Den kulturelle rygsæk) til voksne i alle aldre. Bibliotekernes fysiske rum bruges som mødested af kommunens borgere og er med til at fremme fællesskab og dialog i kommunen.

Rammebetingelser Biblioteksområdet

Opgaven er udelukkende kommunalt finansieret, og serviceniveau, struktur og ressourcetildeling er et kommunalt ansvarsområde. Biblioteket drives under Biblioteksloven.

Struktur

Der er følgende biblioteker i Faaborg-Midtfyn Kommune: Faaborg Bibliotek, Ringe Bibliotek, Broby Bibliotek og Årslev Bibliotek. På bibliotekerne i Faaborg, Ringe, Broby og Årslev er der selvbetjening baseret på chip-teknologi, og alle 4 biblioteker er åbne Biblioteker med åbningstid alle dage 7 – 22. Ringe Bibliotek fungerer desuden som en del af KulturZonen.

Tabel 9.2 Økonomisk oversigt Biblioteksområdet (Standardtabel ud fra kontoplanen).

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
32 Folkebiblioteker
50 Folkebiblioteker	19.185	19.185	19.185	19.185
45 Administrativ organisation
51 Sekretariat og forvaltninger	-26	-26	-26	-26
Hovedtotal	19.159	19.159	19.159	19.159

02 Kulturområdet

Museer omfatter kommunale tilskud til museerne: Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst, Øhavsmuseet, Ringe Museum og Egeskov Mølle.

Teatre dækker bibliotekers og daginstitutioners udgifter til børneteater og opsøgende teater.

Musikarrangementer Musikskolen tilbyder i dag undervisning af børn og unge i alderen 0-25 år. Musikskolen arbejder for en udbygning af et spændende undervisnings-, lærings- og musikmiljø i tidssvarende fysiske rammer på de skoler og i de bygninger, som i dag huser musikskolen.

Rammebetingelser Kulturområdet

Musikskolen drives indenfor rammerne af Bekendtgørelse om Musikskoler. Struktur

Der er følgende centre, der danner rammerne om Faaborg-Midtfyns Musikskole:

• Brobyskolerne, afd. Pontoppidan,

• Byskolen, Faaborg,

• Tre Ege Skolen, Ryslinge-afdelingen,

• Kulturzonen, Ringe

• Bøgehøjskolen i Årslev

Andre kulturelle opgaver omfatter udgifter til kulturelle aktiviteter som bl.a. Kulturaftalen, Kulturel rygsæk, Kulturpulje og Billedskoler, tilskud til Station Next samt bygningsdrift vedrørende Kulturhuset Byskolen (Xxxxxxxxxx 00-00 x Xxxxxxx), Falsetten (musiksted for unge) i Faaborg, Musikhuset (musikskole og øvelokale) og Ungdomskulturhuset i Kulturzonen i Ringe.

Rammebetingelser Andre kulturelle opgaver

Den Fynske kulturaftale er en fælles fynsk aftale med Kulturministeren om at Fyn, med udgangspunkt i en fælles handleplan, udvikler regionale kulturelle aktiviteter, der giver borgerne på Fyn bedre og flere muligheder for at opleve og udøve kunst og kultur.

Tabel 9.3 Økonomisk oversigt Kulturområdet (Standardtabel ud fra kontoplanen).

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
35 Kulturel virksomhed
60 Museer	8.392	8.392	8.392	6.982
62 Teatre	82	82	82	82
63 Musikarrangementer	8.096	8.095	8.090	8.088
64 Andre kulturelle opgaver	5.861	5.339	5.339	5.134
45 Administrativ organisation
51 Sekretariat og forvaltninger	-3	-3	-3	-3
Hovedtotal	22.427	21.904	21.899	20.284

03 Fritid og Folkeoplysning

Stadion og idrætsanlæg omfatter udgifter og indtægter på området. Området omfatter i alt ca. 114 ha, fordelt på 28 anlæg med fodboldbaner, samt 2 atletikanlæg. Budgettet dækker udgifter til indkøb af net og mål, banemaling til opstrengninger af baner, reparation og udskiftning af hegn, boldfang og ødelagte dræn, vedligehold af afvandingspumpe på idrætsanlægget i Korinth, eftersyn og vedligehold af lysanlæg på boldbanerne, vedligeholdelse af klimaskærm på klubhuse samt udgifter til el og vand.

Andre fritidsfaciliteter omfatter tilskud til Naturskolen Trente Mølle, Naturområdet Tarup-Davinde, Husmandsstedet i Årslev, Ferritslev Fritidshus, Skullerodsholm i Nr. Lyndelse, Styrkelse af natur og friluftsliv, Faaborg Havnebad og Det Blå Støttepunkt.

Fælles formål omfatter midler afsat til udviklingspuljen samt midler afsat til fejring af idrætspræstationer og uddeling af priser til frivillige.

Folkeoplysende voksenundervisning omfatter tilskud til undervisning i foreningsområdet.

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde omfatter medlems- og uddannelsestilskud. Cirka 170 foreninger modtager medlems- og uddannelsestilskud fra den afsatte pulje.

Lokaletilskud området dækker tilskud til kommunens 16 selvejende idrætshaller, lokaletilskud til øvrige foreninger ekskl. Idrætshaller samt samarbejdsaftaler med Idrætscenter Midtfyn og Forum Faaborg.

Rammebetingelser gældende for Fælles formål, Folkeoplysende voksenundervisning, Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Lokaletilskud

Tilskudsmodellerne for uddeling af tilskud til hele Folkeoplysningsområdet er senest reviderede, og trådte i kraft 1. januar 2016 og 1. januar 2019:

Rammebetingelser for lokaletilskud er beskrevet på kommunens hjemmeside under tilskud til foreningernes brug af de selvejende idrætshaller, samt skoler og andre offentlige institutioners brug af idrætshallerne (senest revideret pr.

1. januar 2019). Desuden er rammerne beskrevet i samarbejdsaftaler med Idrætscenter Midtfyn og Forum Faaborg, indgået i 2019.

Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven omfatter projektmidler til bl.a. Ud i naturen – ind i fællesskabet.

Tabel 9.4 Økonomisk oversigt Fritid og Folkeoplysning (Standardtabel ud fra kontoplanen).

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
32 Fritidsfaciliteter
31 Stadion og idrætsanlæg	218	234	234	234
35 Andre fritidsfaciliteter	1.823	1.823	1.823	1.823
38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.
70 Fælles formål	599	599	599	599
72 Folkeoplysende voksenundervisning	1.708	1.708	1.708	1.708
73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde	1.644	1.644	1.644	1.644
74 Lokaletilskud	24.775	24.775	24.775	24.775
75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven	1.672	1.672	1.672	1.672
45 Administrativ organisation
51 Sekretariat og forvaltninger	53	0	0	0
48 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter
68 Udvikling af yder- og landdistriktsområder	2.954	2.505	2.529	2.529
Hovedtotal	35.446	34.960	34.984	34.984

09 Administration

Området omfatter administrative udgifter og indtægter samt løn- og personaleudgifter på Kultur- og Fritidsområdet.

Tabel 9.5 Økonomisk oversigt Administration (Standardtabel ud fra kontoplanen).

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
45 Administrativ organisation
51 Sekretariat og forvaltninger	4.665	4.665	4.665	4.665
Hovedtotal	4.665	4.665	4.665	4.665

10. Socialudvalget

Forord

På Socialudvalget budgetteres der i budget 2024 med øgede indtægter på særligt dyre enkeltsager, hvilket ses i sammenhæng med basisbudgettilførslen på anbringelsesområdet. Herudover opjusteres basisbudgettet både på børne- og ungeområdet samt voksenområdet grundet øget aktivitet. Heraf kan bl.a. nævnes øget antal underretninger samt sager i Børne- og familieafdelingen, øget tilgang på kvinde-krisecentre og forsorgshjem, tabt arbejdsfortjeneste samt liggedage for færdigbehandlede patienter. Basisbudgettet nedjusteres bl.a. på STU, beskyttet beskæftigelse (§103), almene plejefamilier og sikrede døgninstitutioner. Basisbudgettet på administration opjusteres også, da der er øgede IT-udgifter på Nexus. Udgifter til Nexus understøtter også Sundhed- og Ældreområdet, men ligger af budgetmæssige årsager under Fællessekretariatet, der er organisatorisk placeret under Socialudvalget.

Foruden basisbudgettilpasninger er der i budget 2024 vedtaget en række effektiviseringer, besparelser og et enkelt nyt driftsforslag. I budgetforliget blev der besluttet en effektivisering indsatserne på bostøtteområdet, ledsagelse til sygehus og lavere normering på VEBO og AUBO på baggrund af sammenlægning af to afdelinger. Der bliver effektiviseret i vagtplanlægning på døgninstitutionerne, og der er nedjusteret på foranstaltningsgruppen, da der ikke visiteres til praktisk hjælp længere. Det blev vedtaget at spare på omlægning af vikarbudgettet på borgerstyret personlig assistance (BPA) og omlægning af løn på Kværndrupværkstedet til direkte honorering. Der er vedtaget ny drift på Rusmiddelcenteret med opnormering af et årsværk primært til brug for forebyggelse for de unge.

Tabel 10.1: Økonomisk overblik – samlet for Socialudvalget

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
40 Socialudvalget	542.933	541.524	542.370	542.370
03 Børne- og Ungeområdet	162.874	163.023	163.449	163.449
04 Voksenområdet	335.905	334.391	334.243	334.243
09 Administration	44.154	44.111	44.678	44.678

Bevillingerne fordeler sig således:

Figur 10.1: Fordeling af bevillinger for Socialudvalget

Som det fremgår af figur 10.1, er 04 Voksenområdet den største bevilling og udgør 61,9 pct. af Socialudvalgets samlede budget.

I det følgende er budgetforudsætningerne inden for de enkelte bevillinger beskrevet.

03 Børne- og ungeområdet

Området dækker over støtte til børn og unge med særlige behov, jf. Serviceloven. Målgruppen er børn og unge i alderen 0-18 år med mulighed for støtte i form af efterværn frem til 23. år.

Støtten kan variere fra en let støtte til en massiv indsats og kan i yderste konsekvens betyde, at barnet/den unge skal anbringes uden for hjemmet.

Forældre til børn med kronisk sygdom eller vidtgående handicap kan søge om at få dækket nødvendige merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deres børns nedsatte funktionsevne, jf. Serviceloven §§ 41-42. Målgruppen er 0-18 år.

Budget til socialpædagogiske fripladser samt betaling for dagtilbud og den interne del af skoleundervisning til børn der er anbragt, er placeret på konti under Opvækst og Læring.

Beskrivelse af Børne- og ungeområdet:

Rammebetingelser

• Barnets Lov er vedtaget og træder i kraft den 1.1.2024. En stor del af børneparagrafferne fra serviceloven videreføres i Barnets Lov, men loven vil også medføre ændringer i indsatser og arbejdsmetoder.

• Politisk vedtaget vederlagsmodel på plejefamilieområdet.

• KL’s vejledende takster samt øvrige personalemæssige overenskomster.

Struktur

Børne- og Familieafdelingen er opbygget af en myndighedsafdeling og en udførerdel for henholdsvis døgn- og dagindsatser.

Kommunen driver 2 døgninstitutioner, Damtoften og Fjelleruphus, med plads til i alt 20 børn. Døgninstitutionerne er godkendt af Socialtilsyn Midt, som fører tilsyn med dem. Heri indgår plads til døgnanbringelse af maks. 4 familier ad gangen, hvis der vurderes behov for dette. Det vurderes aktuelt, om der skal ske en ændret anvendelse af familieværelserne, da der ikke ses det forventede behov for dem. Døgninstitutionerne er ”udfører” for myndighedsafdelingen på de opgaver, der ligger inden for døgninstitutionernes målgruppe. Der placeres også børn og unge på eksterne institutioner, hvis egne døgninstitutioner enten ikke har plads eller fagligt ikke er det rette tilbud.

Kommunen har et internt korps af familiebehandlere og kontaktpersoner, som ligeledes udfører de opgaver, der bestilles af myndighedssocialrådgiverne. Som et supplement købes ydelser eksternt, når opgaven kræver det. Herudover bevilges der ydelser, som løses af personale, der er organiseret i PPR (tidlig forebyggelse, jf. Servicelovens

§11, stk. 3 og 7) i Opvækst og Læring.

Socialrådgiverne i visitationsteamet er halvdelen af deres tid ansat som forebyggende socialrådgivere på såvel kommunale som private skoler og daginstitutioner, hvor de yder råd og vejledning til børn, familier og ansatte. Dette understøtter en tidlig indsats.

Tabel 10.2: Økonomisk oversigt, 03 Børne- og Ungeområdet

Bevillinger i netto 1.000 kr.

Budget 2024

Budget 2025

Budget 2026

Budget 2027

22 Folkeskolen m.m.

05 Skolefritidsordninger	275	275	275	275
22 Centrale refusionsordninger
07 Indtægter fra den centrale refusionsordning	-11.962	-11.962	-11.962	-11.962
25 Dagtilbud m.v. til børn og unge
11 Dagpleje	000	000	000	155
14 Daginstitutioner (Institutioner kun for børn indtil skolestart)	374	374	374	374
28 Tilbud til børn og unge med særlige behov
20 Opholdssteder mv. for børn og unge	35.117	35.117	35.115	35.115
21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge	61.043	61.192	61.619	61.619
22 Plejefamilier	39.939	39.939	39.939	39.939
23 Døgninstitutioner for børn og unge	25.332	25.332	25.332	25.332
24 Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge	-44	-44	-44	-44
26 Afgørelser efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet	2.856	2.856	2.856	2.856
38 Tilbud til voksne med særlige behov
42 Indsatser for personer med særlige sociale problemer	25	25	25	25
57 Kontante ydelser
72 Sociale formål	9.764	9.764	9.764	9.764
Hovedtotal	162.874	163.023	163.449	163.449

Forebyggende foranstaltninger

På baggrund af en børnefaglig undersøgelse foretages der en vurdering af, hvilken indsats der skal iværksættes for barnet og familien (i en kortere eller længere periode) med henblik på at få barnet i bedre trivsel. Af mindre indgribende indsatser kan nævnes praktisk/pædagogisk støtte i hjemmet, familiebehandling, døgnanbringelse af familien i en kort periode, aflastning, støtte-kontaktperson til barnet/familien eller økonomisk støtte – f.eks. til social indsats i særlige skoletilbud eller økonomisk støtte til efterskole. Herudover kan det besluttes, at det i den konkrete situation kan være nødvendigt at anbringe et barn eller ung uden for hjemmet.

Opholdssteder, plejefamilier og døgninstitutioner

Det fremgår af ovenstående tabel 10.2, at udgifter til anbringelse af børn og unge på opholdssteder, døgninstitutioner eller i plejefamilie udgør størstedelen af området. Anbringelse uden for hjemmet sker enten frivilligt (i samarbejde med familien) eller tvangsmæssigt efter afgørelse i Børne- og Ungeudvalget. En anbringelse uden for hjemmet kan også ske efter afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet. Barnet/den unge kan anbringes i private opholdssteder, i netværks- eller andre typer plejefamilie, i kommunale/regionale døgninstitutioner eller i sikrede døgninstitutioner, se nedenfor. Budgettet for 2024 for anbringelser stiger med 3,110 mio. kr. Det skyldes, at der er flere børn og unge, der på grund af mere komplekse udfordringer anbringes på døgninstitutioner og opholdssteder, fordi plejefamilier ikke vil være den rette indsats. Det medfører højere udgifter på området.

Tabel 10.3: Budgetteret antal anbragte (helårspersoner), 03 Børne- og Ungeområdet

	Antal budget 2023	Antal budget 2024	Gennemsnits- årspris Budget 2024 (i 1.000 kr.)	I alt budget 2024 (i 1.000 kr.)
Anbringelsessted
Opholdssteder for børn og unge	24,8	30,0	1.106	33.180
Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling	6,0	4,4	347	1.527
Egne værelser	1,1	0,0
Netværksplejefamilie	9,1	6,0	270	1.620
Almen plejefamilie	52,3	50,8	421	21.387

Forstærket plejefamilie	35,0	34,6	472	16.331
Specialiseret plejefamilie	1,8	1,0	617	617
Døgninstitutioner, ikke egne	3,0	2,0	2.845	5.690
Døgninstitutioner, egne	18,0	21,1	940	19.834
Sikrede institutioner	0,4	0,0
Anbringelse, jf. Lov om Ungdomskriminalitet	1,0	2,0	1.381	2.762
Hovedtotal	152,5	152,0		102.948

Særligt dyre enkeltsager (SDE)

Jf. Servicelovens §176, stk. 2 refunderer staten en del af udgifterne, når den samlede udgift til hjælp og støtte til børn og unge, der tilhører samme husstand, overstiger nedenstående grænser (i 2023):

• Udgifter over 0,880 mio. kr. refunderes med 25%

• Udgifter over 1,730 mio. kr. refunderes med 50%

• Udgifter over 2,180 mio. kr. refunderes med 75%

Indtægtsbudgettet for refusion vedr. særligt dyre enkeltsager stiger i budget 2024 med 1,924 mio. kr. Stigningen i indtægten skyldes, at der forventes flere borgere i målgruppen.

Tabel 10.4: Særligt dyre enkeltsager på børne- og ungeområdet

Særligt dyre enkeltsager	Antal personer helårspersoner	Gennemsnit pr. person
Antal med 25 procent refusion	38	81.775
Antal med 50 procent refusion	9	301.816
Antal med 75 procent refusion	4	1.534.795
Samlet	38	314.792

Kontante ydelser

Når et barn har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller indgribende eller langvarig lidelse, kan forældrene søge om at blive kompenseret økonomisk i forhold til at forsørge barnet i hjemmet (jf. Servicelovens

§41). Forældrene kan søge om at blive kompenseret for udgifter, der ligger ud over, hvad der ville være normalt for et barn på samme alder.

Forældrene kan samtidig søge om dækning af tabt arbejdsfortjeneste (jf. Servicelovens §42) i forbindelse med barnets sygdom/funktionsnedsættelse. Der kan bevilges hel eller delvis godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, ligesom der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage, f.eks. i forbindelse med kontrol på sygehus. Der er dog et maksimum på

34.005 kr./måned (2023-priser). Der er 50 pct. statsrefusion på området.

Forældrene kan som alternativ til pasning af et barn med funktionsnedsættelse i et særligt dag- eller klubtilbud søge om i stedet at udføre hjemmetræning, jf. Servicelovens §32a.

04 Voksenområdet

Målgruppen under bevillingen Voksenområdet er voksne over 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. Serviceloven. Støtten kan variere fra en lettere støtte i form af gruppeforløb eller dækning af merudgifter grundet nedsat funktionsevne til mere massiv støtte i form af borgerstyret personlig assistance (BPA) eller ophold på botilbud.

Rammebetingelser

• Ydelserne bevilges efter Serviceloven, men enkelte ydelser visiteres også efter Sundhedsloven og Almenboligloven

• Botilbuddene og aktivitets- og samværstilbuddene i driften er økonomisk styret efter en såkaldt BUM-model (Bestiller-Udfører-Modtager). Institutionerne tildeles en ramme ud fra en normering af belægningen og borgersammensætningen. Budgettet reguleres ved afvigelser fra normeringen.

• Den kommunale bostøtte er aktivitetsstyret. Hver måned foretages en aktivitetsafregning af bostøtten på baggrund af de leverede timer med Center for Socialområdet som modpost.

Center for Socialområdet har budget til tomgang af handicapboliger, handicapkørsel, ekstern STU, special- og socialtandpleje, refusion vedr. særligt dyre enkeltsager (SDE), aflastningstilbud, BPA, ekstern bostøtte, kvindekrisecentre, forsorgshjem, ekstern alkohol- og stofmisbrugsbehandling, eksterne botilbud, ledsager- og støttekontaktpersonordning, eksterne beskyttede beskæftigelsestilbud, eksterne aktivitets- og samværstilbud, merudgifter samt støtte til frivilligt socialt arbejde.

Struktur

Budgettet på bevilling 04 Voksenområdet er delt på Center for Socialområdet samt de tre driftsområder på Socialområdet: Det socialfaglige område, Døgnpsykiatri og Bo & Aktiv. Driftsområderne er ”udførere” af kommunens egne tilbud. Det Socialfaglige Område varetager driften af følgende af kommunens tilbud: VSU, STU, beskyttet beskæftigelsestilbud, størstedelen af aktivitets- og samværstilbuddene bostøtten samt Mestringsenheden (§82 a og b) og støttecentrene. Døgnpsykiatri varetager driften af 2 botilbud samt Rusmiddelcentret og Akuttilbuddet, mens Bo & Aktiv varetager driften af 11 botilbud (se tabel 10.5) samt aktivitets- og samværstilbuddene på Palleshave og Pegasus og Lunden aflastningstilbud.

Center for Socialområdet indeholder Myndighed og Fællessekretariatet. I Myndighed foregår visitationen af borgere. Fællessekretariatet er organiseret under Socialområdet, og understøtter administrative opgaver og konsulentfunktioner på tværs af fagområderne Opvækst og Læring, Sundhed og Ældre samt Socialområdet. Fællessekretariatet har budget på bevillingerne 04 Voksenområdet og 09 Administration under Socialudvalget. Budgettet på 04 Voksenområdet inkluderer frivilligmidler, udviklingspulje, helhedsorienteret indsats og konsulenter. Fagsystemer og administrativt personale er placeret på bevilling 09 Administration.

Tabel 10.5: Økonomisk oversigt 04 Voksenområdet

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
25 Faste ejendomme
19 Handicapboliger	000	000	000	235
32 Kollektiv trafik
31 Busdrift	3.660	3.660	3.660	3.660
22 Folkeskolen m.m.
17 Specialpædagogisk bistand til voksne	1.788	1.788	1.788	1.788
30 Ungdomsuddannelser
46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov	11.578	11.578	11.578	11.578
62 Sundhedsudgifter m.v.
85 Kommunal tandpleje	1.909	1.909	1.909	1.909
22 Centrale refusionsordninger
07 Indtægter fra den centrale refusionsordning	-25.931	-26.243	-26.241	-26.241
28 Tilbud til børn og unge med særlige behov
23 Døgninstitutioner for børn og unge	4.058	4.058	4.058	4.058

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
30 Tilbud til ældre
26 Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til ældre omfattet af frit valg af leverandør (servicelovens § 83, jf. § 91 samt § 94) samt rehabiliteringsforløb (§ 83 a)	702	702	702	702
27 Pleje og omsorg mv. af primært ældre undtaget frit valg af leverandør (ser vicelovens § 83, jf. § 93, § 83 a og § 85 samt friplejeboliglovens § 32)	4.602	4.602	4.602	4.602
28 Hjemmesygepleje	259	259	259	259
29 Forebyggende indsats samt aflastningstilbud målrettet mod primært ældre	202	202	202	202
38 Tilbud til voksne med særlige behov
39 Personlig støtte og pasning af personer med handicap mv. (servicelovens §§ 82 a-c, 85, 95-96, 102 og 118)	66.316	66.868	67.469	67.469
40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner (servicelovens §§ 10 og 12)	308	308	308	308
42 Indsatser for personer med særlige sociale problemer	5.046	4.407	4.407	4.407
44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens § 141)	3.269	3.269	3.269	3.269
45 Behandling af stofmisbrugere (servicelovens §§ 101 og 101 a og sundhedslovens § 142)	8.308	8.308	8.308	8.308
50 Botilbud til længerevarende ophold (servicelovens § 108)	96.974	97.661	96.909	96.909
51 Botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn)	72.316	72.316	72.316	72.316
52 Botilbud til midlertidigt ophold (servicelovens § 107)	34.642	32.206	32.206	32.206
53 Kontaktperson- og ledsageordninger (servicelovens §§ 97-99)	4.003	4.524	4.524	4.524
58 Beskyttet beskæftigelse (servicelovens § 103)	3.519	3.519	3.519	3.519
59 Aktivitets- og samværstilbud (servicelovens § 104)	34.087	34.087	34.087	34.087
57 Kontante ydelser
72 Sociale formål	1.102	1.102	1.102	1.102
72 Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål
99 Frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål	2.953	3.068	3.068	3.068
Hovedtotal	335.905	334.391	334.243	334.243

Handicapboliger

Budgettet til tomgangsleje af handicapboliger ligger i Center for Socialområdet. Handicapboliger dækker over de boliger, hvortil kommunen har anvisningsret. Kommunen betaler lejen fra det tidspunkt, hvor en ledig bolig er til rådighed for kommunen, og indtil udlejning sker.

Handicapkørsel (SBH-kørsel)

Området omfatter visiteret kørsel med borgere med bevægelseshandicap samt blinde og svagtseende. Kørselsordningen giver mulighed for 104 enkeltture pr. år. Budgettet ligger ved Center for Socialområdet.

Voksenspecialundervisning (VSU)

Den kompenserende specialundervisning for voksne varetages i Faaborg-Midtfyn Kommune af Det Socialfaglige Område. Området er rammebudgetteret.

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

STU er en 3-årig ungdomsuddannelse for borgere med nedsat funktionsevne. I Faaborg-Midtfyn Kommune foregår undervisningen på den tidligere Nr. Broby Skole. Tilbuddet og budgettet hører under Det Socialfaglige Område.

Budgettet til eksterne STU-tilbud ligger i Center for Socialområdet. Basisbudgettet falder 0,553 mio. kr. grundet nedgang i antallet af køb af eksterne pladser, da STU i Broby kan rumme kommende kendte borgere.

Den kommunale tandpleje (special- og socialtandpleje)

Området omfatter udgifter til special- og socialtandpleje. Specialtandpleje er tandpleje for ældre og borgere med handicap, der ikke kan varetages på kommunens egne tandklinikker. Specialtandplejeydelserne købes hos Odense Kommune. Budget til vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere ligger ved Center for Socialområdet.

Særligt dyre enkeltsager (SDE)

Jf. Servicelovens §176 stk. 2 refunderer staten en del af udgifterne til voksne, når udgifterne overstiger nedenstående grænser (i 2023):

• Udgifter over 0,880 mio. kr. refunderes med 25%

• Udgiver over 1,730 mio. kr. refunderes med 50%

• Udgifter over 2,180 mio. kr. refunderes med 75%

Indtægtsbudgettet for refusion vedr. særligt dyre enkeltsager er til budget 2024 faldet med 1,761 mio. kr. Faldet i indtægten skyldes, at der forventes færre borgere i målgruppen.

Den budgetterede indtægt er beregnet ud fra de borgere, der indgår i budgettet for bo- og dagtilbud, samt borgerstyret personlig assistance, der er de funktionsområder, hvor udgiftsniveauet er højest på den enkelte borger. Normalt vil det være inden for niveauet 0,5 til 2,5 mio. kroner, men der kan være enkelte borgere med et forventet udgiftsniveau på op til 4 mio. kroner.

Forudsætninger for hjemtagelsen fordelt på procenter fremgår af følgende skema.

Tabel 10.6: Særligt dyre enkeltsager på Voksenområdet

Særligt dyre enkeltsager	Antal personer helårspersoner	Gennemsnit pr. person
Antal med 25 procent refusion	89	62.518
Antal med 50 procent refusion	13	168.002
Antal med 75 procent refusion	14	1.014.584
Samlet	116	208.072

Lunden aflastningstilbud

Lunden er et aflastningstilbud til hjemmeboende børn, unge og voksne med varigt nedsat funktionsevne, beliggende i Årslev. Budgettet til drift af Lunden aflastningstilbud er placeret under Bo & Aktiv. Der er et indtægtsbudget til salg af 12,2 pladser, som er placeret i Center for Socialområdet.

Borgerstyret personlig assistance (BPA) §§95 og 96

BPA kan bevilges til borgere, som har en betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, der som udgangspunkt har behov for støtte i mere end 20 timer pr. uge. Borger kan få tildelt op til 24 timer i døgnet og definerer i dagligdagen selv, hvilke opgaver hjælperen skal løse. Der forventes i 2024 at være 28 borgere med behov for BPA. For personer med en BPA, der modtager respirationsbehandling, dækker regionen 67 % af hjælperudgifterne.

Bostøtteområdet §85 og Mestringsenheden

Der ydes bostøtte til borgere, der har behov for hjælp, omsorg eller støtte til at klare dagligdagen samt træning i selvstændigt at klare livet i egen bolig. Hjælpen bevilges efter §85 i Serviceloven. Støtten kan ydes som individuel støtte eller i en gruppe. Støtten gives via fysisk møde, telefon eller ledsagelse i forbindelse med borgerens gøremål uden for

egen bolig. Desuden har kommunen to støttecentre, hvor borgerne der er visiteret til §85 ligeledes kan komme og få hjælp i hverdagen. Her er der mulighed for at yde støtte til en gruppe af borgere på samme tid.

Kommunens egne bostøttetilbud leveres af Det Socialfaglige Område, ligesom de også varetager driften af støttecentrene. Herudover varetages driften af Mestringsenheden, visse dagtilbud samt beskyttet beskæftigelsestilbud af Det Socialfaglige Område.

Center for Socialområdet administrerer de mellemkommunale betalinger for støtte i eget hjem. Udgiftsbudgettet er rammestyret.

Forsorgshjem (§109) og kvindekrisecentre (§110)

På kvindekrisecentre og forsorgshjem kan der hjemtages 50 pct. af de afholdte udgifter, hvis der er tale om godkendte krisecentre og forsorgshjem. Der er selvhenvenderprincip på området, da borgerne selv henvender sig, når de har brug for tilbuddene. Derfor er området svært styrbar. Basisbudgettet stiger 2,198 mio. kr. i budget 2024 ud fra en forventet stigning i antallet af borgere. Hjemløsereformen vil betyde ændrede refusionsregler på forsorgshjem. Fremadrettet kan der kun søges refusion på de første 3 måneder. Dette modsvares af en betinget udskrivningskompetence, der dog forudsætter at borgeren er villig til at underskrive lejekontrakt. Samtidig oprettes en ny bostøtteparagraf (§85 a). Hvis borger overgår til §85 a eller midlertidigt botilbud direkte efter forsorgshjem kan der søges refusion. De nye regler vil betyde, at der fortsat vil være et stærkt fokus på bostøtte og handleplaner for hjemløse. Der er i budget 2024 estimeret effekten af lovændringen, men estimatet er forbundet med en vis usikkerhed.

Alkoholbehandling

Udgifterne til alkoholbehandling vedrører ambulant behandling samt dag- og døgnbehandling af alkoholskade. Alkoholbehandlingen er organiseret i Rusmiddelcenteret, som organisatorisk hører under Døgnpsykiatri. I selve misbrugsafdelingen varetages kommunens dagbehandlingstilbud.

De mellemkommunale betalinger varetages i Center for Socialområdet, hvor der betales til enten dagbehandling eller døgnbehandling efter antal anvendte døgn.

Stofmisbrugsbehandling

Udgifterne til behandling af stofmisbrugere omfatter såvel døgnbehandling, hvor behandlingen foregår i boformer til midlertidigt ophold, jf. § 107 stk. 2 nr. 2 i Serviceloven, som udgifter til dagtilbud eller ambulant behandling. Stofmisbrugsbehandlingen er organiseret i Rusmiddelcenteret, som organisatorisk hører under Døgnpsykiatri. Rusmiddelcenteret varetager kommunens dagbehandlingstilbud for misbrugere. På Rusmiddelcenteret er der fra budget 2024 og fremover afsat 0,600 mio. kr. til at øge normeringen til det forebyggende arbejde. Det gælder både for alkohol- og stofmisbrugsbehandling

I Center for Socialområdet visiteres og betales for de konkrete udgifter til døgnbehandling.

Længerevarende botilbud (SEL §108), botilbudslignende tilbud (ABL §105) og midlertidige botilbud (SEL §107)

Budgettet til driften af kommunens botilbudspladser er delt mellem driftsområderne Bo & Aktiv samt Døgnpsykiatri. Driftsområderne er rammebudgetterede og reguleres kvartalsvis på baggrund af tilbuddenes aktuelle belægning. Som udgangspunkt reguleres de mindre botilbud ikke, da det vil blive for sårbart i forhold til deres faste udgifter på driften. Det skal bemærkes, at der af ukendte historiske grunde er et enkelt botilbud med mange pladser, der ikke reguleres, og et botilbud med få pladser der reguleres.

Tabel 10.7: Fordeling af Faaborg-Midtfyn Kommunes botilbudspladser

	§107	§108	§105	Reguleres
Døgnpsykiatri

	§107	§108	§105	Reguleres
Toften			19	x
Botilbud Korinth	14	6		x
Bo & Aktiv
Lindehuset		12		x
Palleshave		5	19	x
Søbo			9
Søvej	7			x
Kernehuset			9
Xxxxxxxxxxxx			0
Pegasus			16	x
Lunden Bofællesskab1	8			x
Egeparken 2			8
Egeparken 62			9
Seniorcenter Egebo			18	x
Total	29	23	115

Center for Socialområdet administrerer udgifterne til mellemkommunale betalinger til længerevarende botilbud, botilbudslignende tilbud og midlertidige botilbud. Basisbudgetforudsætningen for 2024 for hver botilbudsparagraf ses i tabel 10.8 nedenfor. Der er i budgetforudsætningerne taget højde for overgange fra det specialiserede børneområde for unge, som fylder 18 år i 2024, samt forventet afgang af borgere i løbet af 2024. Basisbudgettet på botilbudsområdet falder med 0,054 mio. kr. Tabel 10.9 viser den historiske udvikling samt forventede udvikling i antal borgere i interne og eksterne botilbud.

Tabel 10.8: Basisbudgetforudsætninger budget 2024

	Helårsborgere	Gennemsnitspris pr. døgn (1.000 kr.)
Længerevarende botilbud (§108)
Køb af eksterne pladser	56,0	3.724
Salg af interne pladser	10,0	2.131
Botilbudslignende tilbud (§105)
Køb af eksterne pladser	40,0	1.602
Salg af interne pladser	41,0	1.790
Midlertidige botilbud (§107)
Køb af eksterne pladser	42,3	2.024
Salg af interne pladser	2,0	2.010

1 Lundens aflastning reguleres ligeledes

Tabel 10.9: Historisk og forventet antal borgere i botilbud (interne og eksterne) §§108, 105 og 107

	2020*	2021*	2022*	2023**	2024***
Borgere i eksterne botilbud
Længerevarende botilbud (§108)	34	39	44	48	56
Botilbudslignende tilbud (§105)	38	37	36	39	40
Midlertidige botilbud (§107)	49	52	45	35	42
I alt	121	128	125	122	138

Borgere i interne botilbud
Længerevarende botilbud (§108)	13	14	13	14	13
Botilbudslignende tilbud (§105)	69	71	73	74	61
Midlertidige botilbud (§107)	18	20	25	28	28
I alt	100	105	111	116	102

Samlet	000	000	000	238	240

* Xxxxx faktiske helårsborgere, ** Antal helårsborgere pr. maj 2023, *** Antal forudsat i budget 2024 basisbudgetændring

Ledsagerordning (§97), kontaktperson til døvblinde (§98) og støttekontaktperson (§99)

Området omfatter udgifter til personlig ledsageordning for personer med nedsat funktionsevne under 67 år, jf. Servicelovens §97, særlig kontaktperson til døvblinde efter §98 og støttekontaktperson til personer med sindslidelse efter §99. Budgettet ligger ved Center for Socialområdet. Basisbudgettet stiger 0,575 mio. kr. til 2024 på baggrund af det forventede behov i 2024.

Beskyttet beskæftigelse (§103)

Driften af beskyttet beskæftigelsestilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune varetages af Det Socialfaglige Område på Montagen samt Dagtilbud Ringe og Broby.

Tabel 10.10: Beskæftigelsestilbud efter servicelovens §103

Beskæftigelsestilbud efter servicelovens §103 i Faaborg-Midtfyn Kommune	Antal normerede pladser
Montagen	34
Dagtilbud Ringe og Broby	4
Total	38

Center for Socialområdet administrerer de mellemkommunale betalinger til beskyttet beskæftigelse. Der er afsat budget til 18 borgere i eksterne tilbud samt et salg af 12 pladser. Budgettet falder 0,352 mio. kr.

Aktivitets- og samværstilbud (§104)

Området vedrører kommunens udgifter og indtægter vedrørende aktivitets- og samværstilbud (dagtilbud) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. § 104 i Serviceloven. Budgettet og driften af dagtilbud er fordelt på Bo & Aktiv og Det Socialfaglige Område.

Tabel 10.11: Aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens §104

Aktivitets- og samværstilbud	Antal normerede pladser
Bo og Aktiv – Palleshave daghjem	21,0
Bo og Aktiv – Dacabo	9,6
Xx og Aktiv – Seniorcenter Egebo	9,0
Det Socialfaglige Område – Dagtilbud Ringe og Broby	69,0
Total	108,6

Center for Socialområdet administrerer de mellemkommunale betalinger til beskyttet beskæftigelse. Der er afsat budget til 86 borgere i eksterne tilbud samt et salg af 42 pladser. Basisbudgettet stiger 0,753 mio. kr.

Merudgifter (SEL §100)

Udgifterne vedrører dækning af de merudgifter, som personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har. Der er 50 pct. statsrefusion på udgifterne. Budgettet ligger ved Center for Socialområdet.

Frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål

Området vedrører udgifter til samarbejde med frivillige sociale initiativer samt støtte til samme efter Servicelovens §18 til frivillige sociale initiativer. Budgettet er organisatorisk placeret under Fællessekretariatet, hvorfra puljerne også administreres. Kommunerne har mulighed for, efter Servicelovens §18, at yde tilskud til foreninger, som yder en frivillig social indsats. Det er samtidig lovens intention, at den offentlige forvaltning skal udbygge sit samarbejde med de foreninger/organisationer, der yder en frivillig social indsats. Kommunerne skal årligt afsætte et beløb til støtte til frivilligt socialt arbejde, hvor kommunerne kompenseres helt eller delvist for støtten over det generelle bloktilskud.

09 Administration

Bevilling 09 Administration indeholder budgettet for Myndighed, som vedrører opgaverne visitation, tilsyn med leverandører og administration. Herudover dækker budgettet administration og fagsystemer under Fællessekretariatet.

Tabel 10.12: Økonomisk oversigt 09 Administration

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
45 Administrativ organisation
51 Sekretariat og forvaltninger	1.039	1.039	1.039	1.039
57 Voksen-, ældre- og handicapområdet	17.922	17.623	17.623	17.623
58 Det specialiserede børneområde	25.194	25.449	26.016	26.016
Hovedtotal	44.154	44.111	44.678	44.678

Center for Socialområdet

Budgettet vedrører primært udgifter til personale, som udfører følgende opgaver:

• Visitation

• Tilsyn med leverandører – private såvel som kommunale

• Administration

• Fagsystemer

• Sekretærfunktion for Handicapråd og Udsatteråd

• Opkrævning og betaling af regninger.

11. Sundheds- og Ældreudvalget

Forord

Der kommer flere ældre borgere, og det afspejler budget 2024 på Sundheds- og Ældreudvalgets område. På ældreområdet budgetteres der med den forventede demografiske udvikling for at fastholde serviceniveauet i hjemmeplejen og sygeplejen samt på hjælpemiddelområdet, da der er et øget behov for udbringning af hjælpemidler til den enkelte borger og arbejdsmiljøhjælpemidler til medarbejderne i relation til plejen af borgerne.

På ældreområdet er der afsat 1,573 mio. kr. til finansiering af det xxxxx xxxxx SOSU-elever. Samt 2,005 mio. kr. til en ekstra aftenvagt på to af de kommunale plejehjem for at sikre større tilstedeværelse overfor beboerne. Dertil er der afsat 3,588 mio. kr. i 2024 og 1,750 mio. kr. i 2025 til bemanding af fast vagt for udadreagerende borgere på plejehjem.

Som følge af det generelle behov for besparelser for at opnå et budget i balance er der vedtaget besparelser. På sundhedsområdet er det besluttet at reducere kapaciteten på vedligeholdende hjemmetræning på Serviceloven (SEL) § 86 stk. 2., så tilbuddet afspejler den nuværende efterspørgsel, der giver en besparelse på 0,192 mio. kr. Endvidere nedlægges en aktivitetskoordinatorstilling i cafeen på Tømmergården.

Der er ligeledes vedtaget en række effektiviseringer med budget 2024. På sundhedsområdet omfatter det reduktion af kapaciteten på vedligeholdende træninger på SEL § 86. stk. 2. ved, at antallet af pladser til vedligeholdende træning mindskes og dermed tilpasses den nuværende efterspørgsel, opnås en effektivisering på 0,180 mio. kr. På ældreområdet sker der en effektivisering på 0,250 mio. kr. ved permanentgørelse af mere nænsomt sengebad på de kommunale plejehjem. Rengøring i borgers eget hjem optimeres ved brug af robotstøvsuger og robotgulvvasker, som gør borgerne mere selvhjulpene, som vil medføre en effektivisering i 2024 på 0,201 mio. kr., der i takt med implementeringen af ordningen forventes en effektivisering på 1,869 mio. kr. i 2027.

Tabel 11.1 Økonomisk overblik - samlet for Sundheds- og Ældreudvalget

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
50 Sundheds- og Ældreudvalget	852.783	857.592	861.840	861.714
01 Sundhedsområdet	300.443	300.418	300.418	300.418
03 Ældreområdet	543.674	548.356	552.461	552.335
09 Administration	8.667	8.818	8.961	8.961

Sundheds- og Ældreudvalgets budget udgør 21,6 pct. af kommunens samlede driftsudgifter. Bevillingerne fordeler sig således:

Figur 11.1 Den økonomiske fordeling af bevillingerne.

09 Administration

1,0%

01 Sundhedsområdet

35,2%

03 Ældreområdet

63,8%

Som det fremgår af figur 11.1, er 03 Ældreområdet det største område og udgør 63,8 pct. af Sundheds- og Ældreudvalgets samlede budget.

I det følgende er budgetforudsætningerne inden for de enkelte bevillinger beskrevet.

01 Sundhedsområdet

Bevillingen 01 Sundhedsområdet indeholder aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, genoptræning og vedligeholdelsestræning, fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse samt andre sundhedsudgifter.

Målgruppen under bevilling Sundhedsområdet er primært ældre borgere, der grundet fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse skal have vederlagsfri fysioterapi, træning eller genoptræning med eller uden forudgående sygehusophold.

Beskrivelse af Sundhedsområdet

Rammebetingelser

Sundhedsområdet er omfattet af Sundhedsloven (SUL) og Serviceloven (SEL), hvorfor de tilknyttede bekendtgørelser og vejledninger danner rammen om omfang og indhold af kommunens ydelser. Der er desuden udarbejdet en lokal kvalitetsstandard på forebyggelses- og træningsområdet med henblik på at sikre ensartethed og kvalitet i kommunens tilbud.

Budgettet, der vedrører bevillingen 01 Sundhedsområdet, er placeret i Forebyggelse, Træning og Rehabilitering samt Center for Sundhed og Ældre.

Tabel 11.2 Økonomisk oversigt for bevillingsområdet 01 Sundhedsområdet

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
62 Sundhedsudgifter m.v.
81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet	242.251	242.251	242.251	242.251
82 Genoptræning og vedligeholdelsestræning	39.359	39.338	39.342	39.342

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
84 Fysioterapi	9.556	9.556	9.556	9.556
88 Sundhedsfremme og forebyggelse	2.212	2.210	2.207	2.207
90 Andre sundhedsudgifter	3.178	3.177	3.175	3.175
38 Tilbud til voksne med særlige behov
59 Aktivitets- og samværstilbud	3.887	3.887	3.887	3.887
Hovedtotal	300.443	300.418	300.418	300.418

Driftsområdet Forebyggelse, Træning og Rehabilitering omfatter udgifter til genoptræning med og uden forudgående sygehusophold, vedligeholdelsestræning, udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse i henhold til SEL §86, stk. 1 og 2, og SUL §§119 og 140 samt fysioterapi. Budgettet dækker ambulant specialiseret genoptræning hos regionen, hvor kommunen fuldt ud finansierer udgiften. Desuden dækker området udgifter til den kommunale genoptræning. Faaborg- Midtfyn Kommune har ansvaret for den borgerrettede forebyggende og sundhedsfremmende indsats efter SUL §119, mens den patientrettede forebyggende og sundhedsfremmende indsats, sker i et samarbejde med Region Syddanmark, jf. gældende sundhedsaftale.

Fysioterapi dækker udgifter til vederlagsfri fysioterapi i henhold til SUL §140a og §140b hos privatpraktiserende fysioterapeuter – herunder ridefysioterapi. Borgerne henvises af en læge på sygehuset eller en alment praktiserende læge.

Der er sket en stigning i antallet af genoptræningsplaner efter SUL §140 som følge af den demografiske udvikling. Derfor tilføres 0,535 mio. kr. i basisbudget i 2024 til opnormering af personalet, så Faaborg-Midtfyn Kommune forsat kan nå at opstarte en genoptræningsplan indenfor 7 dage efter udskrivelse fra sygehuset.

I Center for Sundhed og Ældre ligger budget til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Medfinansieringen af regionens sundhedsudgifter består udelukkende af aktivitetsbestemt medfinansiering. Faaborg- Midtfyn Kommune har tidligere betalt et aktivitetsafhængigt bidrag differentieret efter forskellige sundhedsydelser udregnet i forhold til den regionale takstberegning og borgernes alder. Kommunens afregning blev opdelt i følgende kategorier:

• Sygehusbehandling (stationært og ambulant somatisk)

• Psykiatrisk behandling (stationær og ambulant)

• Sygesikringsydelser

• Specialiseret ambulant genoptræning.

Regionens overgang til Landspatientregister 3 har medført problemer med at fremskaffe valide data, som skal danne grundlag for afregningen. Landets kommuner oplevede i 2018 markante ændringer i udgiftsniveauet efter indførelse af aldersdifferentierede takster, og derfor blev den løbende kommunale afregning fastfrosset i 2019, så den svarede til de budgetterede udgifter. Afregningen er fortsat fastfrosset i 2024, men der forventes en anden afregningsmetode fra 2025.

Andre sundhedsudgifter vedrører udgifter til blandt andet:

• Plejetakst for færdigbehandlede patienter

• Hospiceophold

• Sundhedshus i Faaborg.

Faaborg-Midtfyn Kommune skal betale en fast takst pr. sengedag til regionen for ophold på sygehus for sine færdigbehandlede patienter, hvor dagstaksten for somatiske pladser stiger med 50 pct. fra dag 3. De samlede udgifter til betaling for færdigbehandlede patienter er derfor afhængig af Faaborg-Midtfyn Kommunes mulighed for at kunne hjemtage patienter hurtigt efter færdigbehandling på sygehus.

Der betales døgntakst for ophold på hospice, hvor der betales for alle dage, borgerne er indlagt.

Sundhedshuset i Faaborg skal danne ramme for det lokale tværsektorielle arbejde med at skabe det nære, sammenhængende sundhedsvæsen for borgere og skal samtidig være en attraktiv platform for rekruttering af fremtidens alment praktiserende læger til området.

De kommunale funktioner i Sundhedshuset er træning, sygeplejeklinik, sundhedspleje og børneterapeuter. Sundhedshuset åbnede i marts 2023.

03 Ældreområdet

Bevilling 03 Ældreområdet indeholder ældreboliger, Den Kommunale Hjemmepleje, Den Kommunale Sygepleje, kropsbårne hjælpemidler, afdelingen Mad, Måltider og Ernæring, De Kommunale Plejehjem, Hjælpemiddelområdet samt høre-, tale-, og synsområdet

Målgruppen under bevillingen Ældreområdet er overvejende borgere over 65 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. SEL. Støtten kan variere fra lettere til omfattende støtte i form af hjemmehjælp, sygepleje, hjælpemidler, madservice eller at bo på plejehjem.

Beskrivelse af Ældreområdet

Rammebetingelser

Ældreområdet er omfattet af SUL og SEL, hvorfor de tilknyttede bekendtgørelser og vejledninger danner rammen om omfang og indhold af kommunens ydelser.

Der anvendes en ressourcetildelingsmodel for plejehjemsområdet, Sygeplejen, Mad, Måltider og Ernæring samt Bakkegården med udgangspunkt i det pågældende områdes nuværende budgetramme.

Der anvendes en aktivitetsstyringsmodel for Den Kommunale Hjemmepleje. Det betyder, at Den Kommunale Hjemmeplejes budget er aktivitetsstyret efter antal leverede timer. Både budgettet til Den Kommunale Hjemmepleje og de delegerede sygeplejeopgaver bliver demografireguleret.

Tabel 11.3 Økonomisk oversigt for bevillingsområdet 03 Ældreområdet

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
25 Faste ejendomme
19 Ældreboliger	1.133	1.133	1.133	1.133
30 Tilbud til ældre
07 Indtægter fra den centrale refusionsordning	-210	-210	-210	-210
30 Tilbud til ældre
26 Hjemmehjælp, madservice samt rehabiliteringsforløb	175.575	182.139	187.796	187.338
27 Pleje og omsorg mv. af primært ældre	208.523	208.416	208.480	208.625
28 Sygepleje	61.505	62.001	61.107	61.632
29 Forebyggende indsats samt aflastningstilbud	21.186	18.874	18.085	17.607
31 Hjælpemidler, forbrugsgoder og befordring	36.981	37.014	37.073	37.214
36 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign.	2.235	2.235	2.235	2.235
38 Tilbud til voksne med særlige behov

38 Personlig og praktisk hjælp, madservice samt rehabiliteringsforløb	16.360	16.368	16.375	16.375
39 Personlig støtte, pasning af personer med handicap mv.	6.626	6.626	6.626	6.626
41 Hjælpemidler, forbrugsgoder og befordring til personer med handicap	11.111	11.111	11.111	11.111
50 SOSU-elever til Botilbud til længerevarende ophold	2.648	2.648	2.648	2.648
Hovedtotal	543.674	548.356	552.461	552.335

Hjemmepleje

Hjemmepleje leveret af Den Kommunale Hjemmepleje ligger under driftsområdet, mens levering af hjemmepleje fra private leverandører ligger under Myndighed. Alle borgere i eget hjem, der er visiteret efter SEL §83, har ret til at vælge frit mellem en privat og den kommunale leverandør af hjemmepleje, når det drejer sig om kommunale serviceydelser på ældreområdet.

Der er aktuelt 5 private leverandører godkendt til praktisk hjælp og 2 leverandører til personlig pleje. Der er afsat budget til, at der kan leveres ca. 45.200 timer i 2024 af de private leverandører. Ligeledes er der afsat budget til ca. 8.200 timers videredelegeret sygepleje af private leverandører.

Den Kommunale Hjemmepleje og de private leverandører af hjemmepleje varetager personlig og praktisk hjælp, som omfatter:

• Personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet til personer, der er omfattet af frit valg af leverandører, SEL § 83.

• Afløsning og aflastning i eget hjem, SEL § 84.

• Videredelegerede sygeplejeindsatser efter SUL § 138.

• Korterevarende og tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb, SEL § 83a, leveres som udgangspunkt kun af Den Kommunale Hjemmepleje.

Der er afsat budget til, at der kan leveres ca. 202.683 times praktisk hjælp og personlig pleje i 2024 af Den Kommunale Hjemmepleje. Ligeledes er der afsat budget til ca. 73.365 timers videredelegeret sygepleje.

Den Kommunale Hjemmepleje tildeles 1,003 mio. kr. i basisbudget i 2024 og frem for at kunne imødekomme den nye lokalaftale, der understøttet behovet for, at medarbejdere varetager faste vagter på øerne, så der kan leveres døgnpleje.

Nedstående graf viser udviklingen i leverede timer, antal modtagere samt visiterede timer, der leveres af alle leverandører samlet set.

Personlig pleje + praktisk hjælp - Alle leverandører eksklusiv FMK nattevagt & Øerne

5.500

1.450

1.400

5.000

1.350

1.300

4.500

1.250

1.200

4.000

1.150

3.500

1.100

1.050

3.000

1.000

1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52

Ugenummer

2023 Timer Budget 2024 2023 Modtagere

Timer

Figur 11.2 Leverede timer pr. uge- alle leverandører af hjemmepleje

Demografireguleringen sikrer, at Faaborg-Midtfyn Kommune kan give et stadigt stigende antal ældre samme serviceniveau. Basisbudgettet bliver hvert år reguleret med en pulje, der genberegnes hvert år med afsæt i det foregående års udvikling. I Budget 2024 udgør puljen til den demografiske udvikling 4,470 mio. kr., som imødekommer det forventede stigende behov for hjemmehjælp.

Plejehjem

Kommunens plejehjem er organiseret under De Kommunale Plejehjem. Hertil kommer driftsoverenskomst med Danske Diakonhjem vedrørende Plejehjemmet Åhaven, som ligger under Center for Sundhed og Ældre. Der er 9 plejehjem (inklusiv Åhaven) med i alt 372 almene plejeboliger, hvoraf fordelingen af antal pladser ses i nedstående tabel.

Tabel 11.4 Fordeling af plejehjemspladser i FMK

Xxxx	Xxxxx plejeboliger
Humlehaven	40
Lykkevalg	27
Xxxxxxxxxxxxxx	00
Xxxxxxxxxxx	00
Prices Have	54
Steensvang	30
Tingager	58
Åhaven	45
Xxxxxxxxxxxx	00
I alt	372

Sygeplejen

Den Kommunale Sygepleje varetager sygepleje til borgere i eget hjem. Derudover ydes der sygeplejeydelser på kommunens plejehjem samt på Rehabiliteringscenter Bakkegården i aften- og nattetimer samt i weekenderne. I Budget 2024 udgør puljen til den demografiske udvikling 1,066 mio. kr., som imødekommer det forventede stigende behov for sygepleje.

Den Kommunale Sygepleje, SUL § 138:

• Udfører sygepleje til borgere ved at:

• Forebygge sygdom og fremme sundhed.

• Yde pleje og behandling, rehabilitering og palliation.

• Formidler, udvikler, leder, planlægger og koordinerer sygepleje.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der etableret seks sygeplejeklinikker som en del af de samlede sundhedstilbud. Alle borgere med ophold i Faaborg-Midtfyn Kommune får som udgangspunkt leveret sygepleje i klinikkerne. Borgerne skal være henvist til kommunal sygepleje af egen læge, speciallæge eller sygehus.

Den kommunale sygepleje varetager akutsygepleje, som er et samarbejde med almen praksis og sygehuse. Formålet er at levere en hurtig og nær indsats til borgerne for derigennem at forebygge, at borgerne får behov for indlæggelse.

Rehabiliteringscenter Bakkegården

Rehabiliteringscenter Bakkegården har 26 pladser til midlertidige ophold i henhold til SEL § 84, stk. 2. Bakkegården hører under Den Kommunale Sygepleje. Det er Myndighed, der visiterer, og det er også Myndighed, der træffer endelig beslutning om udskrivelse fra Bakkegården.

Pladserne til midlertidigt ophold bruges til:

• Borgere, der har behov for rehabilitering, som ikke kan foregå i eget hjem

• Borgere med et akut opstået behov for fysisk, psykisk eller social hjælp, som ikke kan klares i eget hjem.

• Borgere, der har brug for afklaring i forhold til fremtidig bolig, f.eks. borgere, der har fået en kognitiv skade eller som af andre årsager har svært ved at klare sig i eget hjem.

• Borgere, der venter på en plejebolig, og som ikke længere kan få dækket deres plejebehov i egen bolig.

Kropsbårne hjælpemidler

Der ydes støtte til kropsbårne hjælpemidler til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe den nedsatte funktionsevne, lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at personen kan varetage sit erhverv. Kropsbårne hjælpemidler er lovbundne, og borgeren har derved et retskrav på ydelsen. Der er tale om f.eks. støttestrømper eller inkontinens- og stomihjælpemidler, og udgifterne afholdes i henhold til SEL § 112. Området hører under Den Kommunale Sygepleje.

Mad, måltider & Ernæring

Produktion og levering af kostforplejning i henhold til SEL § 83 til:

• Plejehjemsbeboere i form af døgnkost.

• Brugere i aktivitetscentre i form af middagsmad og mellemmåltider.

• Borgere i eget hjem.

Faaborg-Midtfyn Kommune har et kølemadskøkken, der producerer varme og kolde måltider til borgere i eget hjem samt middagsmad til beboere på plejehjemmet Lykkevalg og på 2 institutioner på socialområdet. Kølemadskøkkenet

leverer både varme og kolde måltider til ca. 420 personer i eget hjem samt varme måltider til ca. 75 borgere på plejehjem og institutioner.

Mad, Måltider & Ernæring har derudover køkkener på 7 plejehjem, 2 botilbud samt på rehabiliteringscentret Bakkegården. Køkkenerne leverer samlet set døgnkost til 372 beboere på plejehjem og institutioner samt middags- og mellemmåltider til ca. 70 personer i caféer og dagcentre.

Brugerne tilbydes en kostform, der er tilpasset deres behov med udgangspunkt i normalkost og ældrekost. Ældrekost dækker over en mere energitæt kost til borgere med lille appetit, også kaldet sygehuskost. Desuden tilbydes kostformen gratinkost til et stigende antal borgere med nedsat tyggefunktion og synkeevne, ligesom antallet af borgere, der modtager særlige diæter, er stigende. Ud over produktion og levering yder Mad, Måltider & Ernæring også praktisk hjælp i botilbuddene. Kostformerne lever op til anbefalingerne i Dansk Institutionskost. Specielle diæter/ønsker kræver en særlig visitation.

Der er aktuelt 1 privat leverandør godkendt til levering af madservice i henhold til SEL § 83.

Ældreboliger

Ældreboliger er placeret i Center for Sundhed og Ældre, og området omfatter tomgangsleje og drift af kommunalt ejede ældreboliger på Nørrevænget og Åvænget. Driftsudgifterne dækkes af huslejeindtægter fra beboere i kommunalt ejede ældreboliger.

Hjælpemiddelområdet

Budgettet for hjælpemiddelområdet ligger ved Center for Sundhed og Ældre. Udgifter og indtægter vedrører udlånshjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og løn til visiterende ergoterapeuter. Hjælpemiddeldepotet hører ind under dette område.

Budgettet omfatter ligeledes udgifter til høre-, syn- og taleområdet, som løser opgaver hjemtaget fra Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV) i 2021.

Hjælpemiddelområdet tildeles 0,139 mio. kr. i basisbudget i 2024 for at imødekomme det øgede behov for kørsel af hjælpemidler som følge af den demografiske udvikling.

Plejevederlag og hjælp til sygeartikler

Budgettet til plejevederlag og hjælp til sygeartikler ligger ved Center for Sundhed og Ældre. Området vedrører udgifter til plejevederlag og sygeplejeartikler mv. ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, jf. SEL §§ 118, 119 og 122.

Mellemkommunale betalinger

Mellemkommunale betalinger på ældreområdet opstår, når en borger visiteres til en plejeforanstaltning, hvor vedkommende vælger, at ydelsen ønskes leveret i en anden kommune, jf. Lov om frit valg. Den ønskede kommune skal dog også visitere borgeren til en plejeforanstaltning.

09 Administration

Bevilling 09 Administration indeholder budgettet for Myndighed, som vedrører opgaverne visitation, tilsyn med leverandører og øvrig administration.

Tabel 11.5 Økonomisk oversigt for bevillingsområdet 09 Administration

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
45 Administrativ organisation	8.667	8.818	8.961	8.961
57 Voksen-, ældre- og handicapområdet	8.667	8.818	8.961	8.961
Hovedtotal	8.667	8.818	8.961	8.961

Center for Sundhed og Ældre

Budgettet vedrører primært udgifter til personale, som udfører følgende opgaver:

• Visitation

• Tilsyn med leverandører – private såvel som kommunale

• Opkrævning og betaling af regninger.

12. Arbejdsmarkedsudvalget

Forord

På Arbejdsmarkedsudvalgets område er der for 2024 sket tilpasning af budgettet som følge af aftalen om finansiering af retten til tidlig tilbagetrækning (Arne-pension). Hvilket har medført besparelse på bevillingen Administration på 2,3 mio. kr.

Derudover er der foretaget besparelse på kommunale løntilskud, samt fra 2025 vil kantinefunktionen i Broby blive nedlagt. Desuden er der foretage basisbudgetændring af overførselsudgifterne, så de er tilpasset finansiering og hvor det forventes at Arbejdsmarked følger landsudviklingen.

Tabel 12.1: Økonomisk overblik – samlet for Arbejdsmarkedsudvalget

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
60 Arbejdsmarkedsudvalg	1.107.514	1.134.206	1.154.841	1.166.662
01 Serviceudgifter	15.808	15.808	15.808	15.808
02 Overførselsudgifter	993.111	1.020.042	1.040.915	1.052.793
09 Administration	98.595	98.356	98.119	98.061

Arbejdsmarkedsudvalgets budget udgør 24,4 pct. af kommunes samlede driftsudgifter.

Figur 12.1: Fordeling af bevillinger for Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarked

ltninger 0,0%

01 Serviceudgifter

1,4%

09 Administration sforanst8a,9%

02 Overførselsudgifter

89,7%

Som det fremgår af figur 12.1, er Sociale ydelser (overførselsudgifterne) det største bevillingsområde og udgør 89,7 pct. af Arbejdsmarkedsudvalgets samlede budget.

I det følgende er budgetforudsætningerne inden for de enkelte bevillinger beskrevet.

Overførselsudgifter, indledning

Langt størstedelen af Arbejdsmarkedsudvalgets bevillinger vedrører overførselsudgifter. Det er alene bevillingen vedr. administration samt en del af integrationsbevillingen, der er serviceudgifter.

Overførselsudgifter skal i praksis ses som et sammenhængende område, da der er tale om ’forbundne kar’. Færre ydelsesmodtagere på ét område kan betyde flere på et andet. Typisk er der stor sammenhæng mellem fx sygedagpenge, ressource- og jobafklaringsforløb, kontanthjælp, førtidspension og ledighedsydelse/fleksjob.

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at finansieringen af overførselsudgifterne er anderledes end for serviceudgifter. Forenklet sagt, så følger finansieringen af overførselsudgifter den gennemsnitlige udvikling på landsplan.

Det betyder, at hvis udviklingen i antal ledige i Faaborg-Midtfyn Kommune (FMK) svarer til udviklingen for hele landet, så følger finansieringen med. Hvis udviklingen i FMK stiger mere end landsudviklingen, vil der være et ikke-finansieret merforbrug. Og omvendt, hvis udviklingen stiger mindre i FMK end i landet som helhed, vil der være et overskud ift. finansieringen. Dette tydeliggøres i nedenstående figur.

Der er i 2024 budgetteret med, at udgifterne i FMK svarer nogenlunde til de forventede udgifter, der indgår i beregningen af finansieringen.

Herunder vises en samlet graf for antallet af helårspersoner i de forskellige målgrupper for 2021, 2022 samt forventet antal for 2023, som forventet pr. 30. september 2023.

Figur 12.2 – Antal helårspersoner pr. målgruppe

Helårspersoner

6.000

4.921

4.690

5.111

4.954

5.000

4.000

558

142

1.125

752

209

994

277

929

239

4.000

3.000

1.239

2.000

266

242

773

1.161

1.214

3.000

215

363

621

543

153

672

196

342

685

620

186

571

192

328

621

608

204

621

2.000

1.000

898

102

815

1.000

- -

2021 2022 2023 forventet 2023 budget

Kontanthj. og udd. hjælp i alt Person omfattet af Integrationsloven

LAB 6.1 Dagpengemodtager LAB 6.6 Sygedagpengemodtager

LAB 6.7 Jobafklaringsforløb LAB 6.8 Rehabilitent LAB 6.9 Visiteret til eller ansat i fleksjob Seniorpension, fra 2020 Førtidspensionister, fra 01.07.2014 I alt

Kilde: Fagsystemet Momentum

Nedenfor gennemgår vi budgettet inden for hver bevilling. Udover antal personer er budgettet baseret på forudsætninger om gennemsnitlige ydelser, refusion samt øvrige udgifter på området, hvilket primært er baseret på historiske data.

01 Serviceudgifter

Bevillingen 01 Serviceudgifter dækker over alle Arbejdsmarkedsvalgets serviceudgifter.

Bevillingen indeholder budget til afholdelse af udgifter til boligplacering af integrationsborgere, sundhedsudgifter, tilbud til ældre og voksne med særlige behov, lønudgifter til borgere i offentligt løntilskud samt øvrige sociale formål.

Tabel 12.2 Økonomisk oversigt, 01 Serviceudgifter

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
25 Faste ejendomme
11 Beboelse	3.148	3.148	3.148	3.148
62 Sundhedsudgifter m.v.	3.148	3.148	3.148	3.148
90 Andre sundhedsudgifter	3.578	3.578	3.578	3.578
30 Tilbud til ældre	3.578	3.578	3.578	3.578
31 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til ældre (servicelovens § 112, 113, 116 og 117)	2.720	2.720	2.720	2.720

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
38 Tilbud til voksne med særlige behov
41 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til personer med handicap (servicelovens §§ 112, 113, 114, 116 og 117)	6.040	6.040	6.040	6.040
68 Arbejdsmarkedsforanstaltninger	6.040	6.040	6.040	6.040
95 Løn til forsikrede ledige m.fl. kontanthjælpsmodtagere m.fl. og øvrige personer ansat med løntilskud i kommuner	172	172	172	172
72 Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål
99 Frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål	150	150	150	150
Hovedtotal	15.808	15.808	15.808	15.808

Beskrivelse af 01 Serviceudgifter

Rammebetingelser

Beboelse

Her registreres driftsudgifter til midlertidig boligplacering af flygtninge efter § 12 stk. 6 i Lov om integration af flygtninge (Integrationsloven). Midlertidig boligplacering anvendes alene i en periode, til der kan findes en permanent boligløsning i samarbejde med den enkelte flygtning/familie. Boligerne er geografisk placeret i hele kommunen. Et mindre antal midlertidige boligplaceringer sker ved private udlejere. Antallet af boligplacering ved private udlejere er dog vokset i takt med, at nytilkomne ukrainere har haft behov for boligplacering.

Budgettet er baseret på en fast månedlig udgift på 4.081 kr. inkl. forbrug og forefaldende vedligehold mv. pr. beboet bolig. Budgettet er ligeledes baseret på en ministeriel fastsat takst for månedlig beboerbetaling på 2.467 kr. (2023 pris).

Sundhedsudgifter

Sundhedsudgifterne omfatter udgifter vedrørende begravelseshjælp, som ydes på baggrund af afdødes alder, familieforhold, formue og evt. ægtefælles formue, jf. Sundhedsloven § 257. Det er også her, budgettet til befordringsgodtgørelse ligger, jf. Sundhedsloven § 170 og § 261, hvor pensionister kan blive visiteret til lægekørsel til almen- og speciallæge.

Tilbud til ældre og Tilbud til voksne med særlige behov

Budgettet omfatter støtte til hjælpemidler til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe den nedsatte funktionsevne, lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at personen kan varetage sit erhverv. Kropsbårne hjælpemidler er lovbundne, og borgeren har derved et retskrav på ydelsen. Der er her tale om fx. støttestrømper samt inkontinens- og stomihjælpemidler. Udgifterne afholdes i henhold til Servicelovens § 112. Udgifterne vedrører kun indkøb af kropsbårne hjælpemidler.

Løn til forsikrede ledige m.fl., kontanthjælpsmodtagere m.fl. og øvrige personer ansat med løntilskud i kommuner

Budgettet omfatter lønudgifter til forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtager ansat med løntilskud i kommunen samt tilskud til personer i løntilskud i kommunale virksomheder, institutioner mv.

Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål

Her registreres udgifter til tinglysningsafgift pålagt kommunen i forbindelse med lån til ejendomsskatter og boligydelseslån, jf. lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, lov om lån til betaling af ejendomsskatter og tinglysningsafgiftsloven.

02 Overførselsudgifter

Bevillingen sociale ydelser dækker følgende områder:

• Forsørgelsesudgifter til elever på Forberedende Grunduddannelse (FGU)

• Tilbud til udlændinge

• Førtidspension og personlige tillæg

• Kontante ydelser

• Revalidering, ressourceforløb og fleksjobordninger mv.

• Arbejdsmarkedsforanstaltninger

Bevillingen indeholder primært budgettet til overførselsudgifter til ovenstående. Tabel 12.3 uddyber områderne.

Tabel 12.3 Økonomisk oversigt 02 Sociale ydelser

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
30 Ungdomsuddannelser
43 Forsørgelse til elever på Forberedende Grunduddannelse samt elevløn	5.428	5.428	5.429	5.429
46 Tilbud til udlændinge	5.428	5.428	5.429	5.429
60 Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram og introduktionsforløb m.v.	1.065	1.065	1.344	1.344
61 Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse m.v.	10.053	10.053	10.053	10.053
48 Førtidspensioner og personlige tillæg (48)
65 Seniorpension	54.191	54.191	54.191	54.191
66 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014 eller senere	212.795	212.790	212.790	212.790
67 Personlige tillæg m.v.	7.574	7.574	7.574	7.574
68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014	54.191	54.191	54.191	54.191
57 Kontante ydelser
71 Sygedagpenge	99.706	99.751	99.782	99.446
72 Sociale formål	1.933	1.933	1.933	1.933
73 Kontant- og uddannelseshjælp	54.865	54.865	54.865	54.865
74 Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, kontanthjælp mv. med 100 pct. refusion vedrørende visse grupper af flygtninge	22	22	22	22
76 Boligydelse til pensionister - kommunal medfinansiering	27.823	27.823	27.823	27.823
77 Boligsikring - kommunal medfinansiering	18.181	18.181	18.181	18.181
78 Dagpenge til forsikrede ledige	77.356	77.356	77.356	77.356
58 Revalidering, ressourceforløb og fleksjobordninger mv.
80 Revalidering	5.209	5.209	5.209	5.209
81 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 6, nr. 11, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob)	120.668	120.668	120.668	120.668
82 Ressourceforløb og jobafklaringsforløb	65.481	65.482	65.482	65.482
83 Ledighedsydelse	29.007	29.007	29.007	29.007
68 Arbejdsmarkedsforanstaltninger

Bevillinger i netto 1.000 kr.	Budget 2024	Budget 2025	Budget 2026	Budget 2027
90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats	43.473	43.506	43.460	43.518
94 Løntilskud og indtil 2012 pilotjobcentre	2.158	2.158	2.158	2.158
97 Seniorjob for personer over 55 år	1.013	1.013	1.013	1.013
98 Beskæftigelsesordninger	12.071	11.610	12.032	12.032
Hovedtotal	904.263	903.876	904.563	904.285

Beskrivelse af 02 Overførselsudgifter

Rammebetingelser

Tilbud til udlændinge

Her registreres udgifter og indtægter i forbindelse med:

• Integrationsprogram til flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Den største del af udgifterne går til danskuddannelse

• Tolkeudgifter

• Hjælp i særlige tilfælde til flygtninge og familiesammenførte

• Danskuddannelse til borgere i beskæftigelse fra andre EU-lande mv.

• Grundtilskud fra staten for alle udlændinge i integrationsprogrammet

• Resultattilskud for bestået danskprøve, ordinær beskæftigelse og kompetencegivende uddannelse

• Repatriering af udlændinge omfattet af repatrieringsloven, som ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller tidligere opholdsland (100% statsfinansieret)

Integrationsprogrammet har en varighed på 3 år.

I 2024 forventes der at være 206 helårspersoner i programmet. Forventningerne til tilgangen til programmet tager afsæt i de ukrainere, der kommer til landet. Udviklingen i antallet er dog fortsat behæftet med en vis usikkerhed, og kan forventes at stige. Desuden tager budgettet afsæt i en udmeldt kvote fra Udlændingestyrelsen på 11 flygtninge i 2024.

Afgangen af personer i programmet udgøres af personer ankommet før og i 2020, som dermed ikke længere er en del af programmet.

Førtidspension og personlige tillæg

Området Førtidspension og personlige tillæg dækker over budgettet på henholdsvis seniorpension, førtidspension samt personlige tillæg. Den nye ordning ”Tidlig pension”, som er en realitet fra 1. januar 2022, er 100 % statsfinansieret.

Seniorpension

Seniorpension er målrettet borgere, der har seks år eller mindre til folkepensionsalderen, har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og højest kan arbejde 15 timer om ugen – vurderet i forhold til deres seneste job.

Inden der træffes afgørelse om seniorpension, skal der foretages en individuel konkret vurdering af borgerens aktuelle arbejdsevne i forhold til seneste job. Det sker primært på baggrund af helbredsmæssige oplysninger. Det er Udbetaling Danmark (UDK), som træffer afgørelsen, og ligeledes UDK som udbetaler ydelsen til borgerne.

Kommunerne skal fortsat medfinansiere ydelsen på samme vis som med førtidspension.

Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014

Der er tale om udgifter til førtidspensioner, der er tilkendt efter 1. juli 2014. Ydelsen administreres af Udbetaling Danmark, hvor kommunen generelt medfinansierer 80 pct.

Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014

Der er tale om udgifter til førtidspensioner, der er tilkendt før 1. juli 2014. Ydelsen administreres af Udbetaling Danmark, hvor kommunen medfinansierer 50 eller 65 pct. afhængig af reglerne på tidspunktet for tilkendelse.

Området påvirkes antalsmæssigt som følge af overgang til alderspension, som den væsentligste årsag, samt dødsfald eller flytning.

Personlige tillæg

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende personlige tillæg og helbredstillæg til briller, medicin, tandlægebehandling, fysioterapi-, kiropraktor- og psykologbehandling, fodbehandling og varmetillæg. De personlige tillæg kan tildeles folkepensionister jf. Lov om social pension, og førtidspensionister, der har fået tilkendt eller påbegyndt deres sag før 1. januar 2003, jf. Førtidspensionsreformen.

Staten yder 50 pct. refusion til personlige tillæg og helbredstillæg. Varmetillæg afregnes efter nettoprincippet, efter opgaven er flyttet til Udbetaling Danmark, som modregner statens andel på 75 pct.

Kontante ydelser

Betegnelsen kontante ydelser dækker over sygedagpenge, sociale formål, kontant- og uddannelseshjælp, boligydelse til pensionister, boligsikring samt dagpenge til forsikrede ledige.

Sygedagpenge

Der er tale om sygedagpenge til sygemeldte borgere. Det drejer sig både om sygemeldte, der er sygemeldt fra en arbejdsgiver, såvel som sygemeldte, der ikke er i arbejde. Er borgeren i arbejde og modtager løn under sygdom, er det arbejdsgiveren, der modtager refusionen.

Udover udgiften til ydelser er der desuden regresindtægter for udgifter til sygedagpenge, jf. §78 i lov om sygedagpenge. Regresindtægter er tilbagebetaling af sygedagpenge fra arbejdsgivers forsikringsselskab, hvis disse vurderes at have et ansvar for sygeperioden.

Sociale formål

Sociale formål dækker udgifter vedrørende samværsret mv. med børn, hjælp til udgifter til sygebehandling mv., tilskud til tandpleje til økonomisk vanskeligt stillede, hjælp til enkeltudgifter og flytning, hjælp til udsatte lejere samt løntilskud ved uddannelsesaftaler med 100 pct. statsrefusion. Der ydes 50 pct. statsrefusion af øvrige udgifter.

Kontant- og uddannelseshjælp

På funktionen registreres udgifter til kontanthjælp. Der kan søges om kontanthjælp, hvis man er fyldt 18 år og ikke kan forsørge sig selv og sin familie i en periode.

Kontant- og Uddannelseshjælp omfatter en samling af flere målgrupper, idet der er forskel på, bl.a. om man er over eller under 30 år, om man er klar til job eller uddannelse, eller om man har brug for en indsats, for at blive klar til job eller uddannelse. Der er forskellige krav og muligheder samt økonomi forbundet med de enkelte grupper. Nogle har ikke brug for megen hjælp, og er kun kortvarigt på ydelsen, mens andre har lang vej til arbejdsmarkedet.

Udover udgiften til ydelser er der udgifter til særlig støtte, løbende hjælp, kontanthjælp til personer, der har nået efterlønsalderen uden ret til social pension mm.

Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge

Her registreres udgifter i henhold til servicelovens § 181 stk. 2, hvilket vil sige udgifter til en række specialiserede tilbud, hvis de afholdes indenfor de første 3 år efter, at opholdstilladelse er givet til flygtninge mv. I det konkrete tilfælde er der tale om udgifter til familiekonsulenter, der ydes 100 pct. refusion.

Boligydelse til pensionister – kommunal medfinansiering

Boligydelse er et tilskud, der er bestemt af husstandens indkomst og formue, boligens størrelse og huslejens størrelse. Der kan søges boligydelse til både leje-, ejer- og andelsboliger. Boligydelse kan kun udbetales til folkepensionister og til førtidspensionister tilkendt før 1. januar 2003. Boligydelse til lejeboliger ydes som tilskud til huslejen. Til andelsboliger og ejerboliger gives boligydelsen som lån.

Boligsikring – kommunal medfinansiering

Boligsikring kan kun søges til lejeboliger og er et tilskud til den leje, der betales. Det kan søges af personer, der ikke modtager folkepension eller førtidspensionister efter reglerne gældende før 1. januar 2003. Boligsikringens størrelse er afhængig af en række faktorer, herunder husstandens indkomst, boligens størrelse og huslejens størrelse.

Dagpenge til forsikrede ledige

Området dækker udgifter til forsikrede ledige. For at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge skal borgerne være medlem af en A-kasse og tilmeldt jobcenteret. I praksis udbetales ydelsen af A-kasserne. Kommunen bliver herefter opkrævet medfinansiering, hvorfor der er en medfinansieringsprocent, mens der ved de fleste andre ydelser ses en refusionsprocent.

Revalidering, ressourceforløb og fleksjobordninger mv.

Grupperingen dækker overførselsudgifter til:

• Revalidering

• Løntilskud mv. til personer i fleksjob

• Ressourceforløb og jobafklaringsforløb

• Ledighedsydelse

Revalidering

Personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er i fare for at miste jobbet eller ikke kan få job, har mulighed for at søge om hjælp i form af revalidering. Herigennem kan der opnås nye kompetencer og dermed bedre muligheder for selvforsørgelse. Der er tale om revalideringsydelse og løntilskud under revalidering.

Løntilskud mv. til personer i fleksjob og løntilskudsstillinger

Xxxxxxxx er job på særlige vilkår med offentligt tilskud til personer, der ikke har fuld arbejdsevne, men som kan arbejde på fleksible vilkår. Reformen af førtidspension og fleksjob betyder, at der fra den 1. januar 2013 er nye regler for tilkendelse af fleksjob. Tilskuddet til fleksjob gives ud fra, hvor meget den enkelte i fleksjob arbejder. Der modtages løn for de effektive timer, der arbejdes, og derudover suppleres med fleksløntilskud, som bliver udbetalt af kommunen.

Ressourceforløb og jobafklaringsforløb

Et ressourceforløb er et længerevarende forløb (1-3 år), der kan bestå af flere forskellige indsatser med det formål at udvikle borgerens arbejdsevne, så vedkommende evt. kan komme i arbejde (herunder fleksjob) eller uddannelse.

Ressourceforløb tilkendes især personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de uden en særlig tværfaglig indsats vil ende med at få tilkendt førtidspension.

Men det kan også være personer med aktuelle komplekse problemer i form af fx helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold mv., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang.

Kommunen skal dog vurdere, at alle relevante muligheder i den ordinære beskæftigelseslovgivning er udtømte, før der kan tilkendes et ressourceforløb.

Et jobafklaringsforløb er et forløb, der hjælper en borger med at identificere og afklare deres arbejdsevner, interesser, færdigheder og muligheder i forhold til beskæftigelse. Det har til formål at støtte en person i at opnå beskæftigelse eller reintegrere sig på arbejdsmarkedet efter en periode med sygdom, arbejdsløshed eller andre udfordringer på grund af fysiske, psykiske eller sociale barrierer.

Ledighedsydelse

Der ydes ledighedsydelse til personer, der er berettiget til fleksjob, men ikke er i arbejde.

Personer på ledighedsydelse er samme målgruppe som personer i fleksjob. Konteringsmæssigt er der fra 2016 sket en opdeling på to funktioner, men det er ikke muligt at lave tilsvarende opdeling i fagsystemet, hvorfor samtlige personer indgår i oversigten på 5.81.

Arbejdsmarkedsforanstaltninger

Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats. Udgifterne omfatter indsatser til modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontant- og uddannelseshjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse samt selvforsørgende og deltagere i seks ugers jobrettet uddannelse. Der er tale om udgifter til ordinær uddannelse, vejledning og opkvalificering, mentorudgifter samt merudgiftsgodtgørelse.

Statsrefusion for driftsudgifter til aktiveringstilbud er som hovedregel bortfaldet pr. 2019, fra budget 2022 gælder dette også for borgere i ressourceforløb. Dette betyder, at der nu kun er 50% refusion for udgifter til beskæftigelsesindsatsen til borgere i jobafklaringsforløb.

Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats

Der er budgetlagt ud fra forventning om, hvordan udgifterne vil fordele sig, men i praksis vil det løbende blive vurderet, hvilke indsatser, der er bedst egnet til at bringe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet, og hvilke borgere der har mest gavn af indsatserne. Kommunale aktiveringstilbud er en del af budgettet og udgør i alt ca. 28,1 mio. kr.

Løntilskud

Området omfatter udgifter til løntilskud til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, selvforsørgende, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklarings- og ressourceforløb samt revalidender.

Seniorjob for personer over 55 år

Ledige medlemmer af en A-kasse, med ret til efterløn, har ret til ansættelse i et seniorjob, når der er maksimalt 5 år til, at de når efterlønsalderen ved udløbet af deres dagpengeperiode eller ved ophør af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Der budgetlægges med samme udvikling, som der forventes på landsplan.

Beskæftigelsesordninger

Funktionen omfatter udgifter og indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelses- og uddannelsesindsats, udgifter til mentor, hjælpemidler, befordringsgodtgørelse, jobrotation samt personlig assistance.

Udover ovenstående udgifter er der på funktionen afsat midler til oprettelse af kommunale fleksjob, hvor den ansættende institution holdes økonomisk neutral. Puljen bliver justeret ved til- og afgang af kommunale puljefleksjob, men på grund af ændret lovgivning oprettes der som udgangspunkt ikke længere nye puljefleksjob.

Document Metadata

Table of Contents

BUDGET 2024-2027

Document Metadata