BENYTTELSESAFTALE FOR 2021-22
BENYTTELSESAFTALE FOR 2021-22
MELLEM REGION NORDJYLLAND OG REGION MIDTJYLLAND
§ 1
Formål
1. Denne aftale fastlægger bestemmelserne for undersøgelse, udredning og behandling af patienter fra Region Nordjylland og Region Midtjylland på hospitaler i de to regioner. Aftalen beskriver end- videre de generelle rammer for samarbejdet mellem de to regioner.
2. Den enkelte patient skal sikres et fagligt kvalificeret patientforløb. Med denne aftale ønskes det endvidere at opnå bedst muligt planlægningsgrundlag og budgetsikkerhed under hensyntagen til gældende lov.
3. Det gode patientforløb skal sikres gennem et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde mellem sundhedsvæsnerne i de to regioner. Herunder skal samarbejdet om udbredelse af opgaver fra højt specialiseret niveau til hovedfunktions-/regionsfunktionsniveau styrkes. Samarbejdet mellem højt- specialiseret niveau og hovedfunktions-/regionsfunktionsniveauet om patienter, der kan følges lo- kalt i patientens hjemregion i henhold til konkrete samarbejdsaftaler, skal aktivt søges udvidet. Blandt andet vil regionerne samarbejde om afvikling af ventelister samt minimere administrationen for patientforløb på tværs af regionsgrænsen.
§ 2
Henvisning og patientbehandling
1. Ved modtagelse af en henvisning vurderer den enkelte afdeling på hospitalet hvilket specialise- ringsniveau patienten skal behandles på. Vurderer afdelingen, at der er behov for supplerende oplysninger, kan disse indhentes hos henvisende instans.
2. Vurderer afdelingen, at patienten er patient på hovedfunktions-/regionsfunktionsniveau behandles patienten på hovedfunktions-/regionsfunktionsniveau. Hvis modtagne afdeling pga. kapacitetspro- blemer har lukket for behandling af patienter på hovedfunktions-/regionsfunktionsniveau afvises patienten.
3. Hvis patienten skal have højtspecialiseret behandling fremsendes et meddelelsesbrev. Der skal på administrativt niveau foretages en nærmere fastlæggelse af krav til indholdet i meddelelsesbre- vene. Meddelelsesbrevene sendes kontinuerligt og er gyldige for 1 år med mindre patienten skifter behandlingsniveau.
4. Patienterne behandles i den rækkefølge, som de optages på ventelisten og efter lægefaglige kri- terier. Dette indebærer, at patienterne uanset deres hjemregion har samme vilkår med hensyn til behandling, ventetid, m.v.
§ 3
Samarbejde
1. Samarbejdet mellem de to regioner er gensidigt forpligtende. Begge regioner afsætter de nødven- dige lægefaglige og administrative ressourcer for at sikre samarbejdet inden for de lægefaglige specialer samt dialogen omkring behandlingen af patienterne. Samarbejdet mellem de to regioner er desuden beskrevet i gældende kommissorium som er vedlagt aftalen som bilag 1.
2. Behandlingen af patienter på højt specialiseret niveau sker i samarbejde/dialog mellem den mod- tagende og den henvisende afdeling. De to regioner vil sikre, at patienterne tilbydes overførsel til behandling, pleje og efterkontrol i hjemregionen, så snart det efter en lægefaglig vurdering/dialog mellem den modtagende og den henvisende afdeling anses for muligt og forsvarligt. De to regioner vil hertil sikre, at de enkelte niveauer i videst muligt omfang bygger videre på hinandens under- søgelser/behandlinger til gavn for patienten og den samlede ressourceudnyttelse.
3. De to regioner vil samarbejde om at løfte opgaven vedr. retten til hurtig udredning samt på kræft- området. Regionerne vil derfor være i løbende dialog omkring eventuelle problemområder og om- råder, hvor der kan stilles kapacitet til rådighed. Der indgås konkrete aftaler på de områder, hvor de to regioner samarbejder om udredning.
4. Bopælsregionen stiller alle administrative og faglige oplysninger vedr. den pågældende patient til rådighed, under hensynstagen til lovgivningen på området.
5. Med henblik på at styrke fagligheden indenfor regionssamarbejdet tilstræbes det, i de tilfælde hvor det er muligt, at henvisningen sker til et af regionernes hospitaler. Heri er også et fælles hensyn til at udnytte kapaciteten i begge regioner.
6. Strukturelle ændringer (eks. lukninger, flytninger af funktioner, opstart af nye behandlinger mv.) og hjemtrækninger skal varsles 6 måneder inden ændringen træder i kraft. Varslingspligten om- fatter kun strukturelle ændringer, som har en samlet økonomisk konsekvens på mindst 500.000 kr. per år.
7. I forbindelse med opstart af en behandling med et nyt dyrt lægemiddel (eller brug af et kendt og
dyrt lægemiddel til en ny indikation), som endnu ikke er anbefalet nationalt eller regionalt, skal behandlingsregionen orientere den anden region, hvis patienten har bopæl her. Denne oriente- ringspligt gælder dog kun behandlinger, hvor medicinudgiften forventes at udgøre min. 500.000 kr. per år per patient. Bopælsregionen betaler for behandlingen.
8. Der kan opstå helt særlige tilfælde hvor et behandlingssted ud fra en konkret lægefaglig vurdering ønsker at tilbyde en patient en behandling med et lægemiddel, som er afvist af Medicinrådet. I sådanne tilfælde skal behandlingsregionen indhente accept fra bopælsregionen om at denne be- taler for behandlingen. Hvis der ikke fås accept fra bopælsregionen, så skal behandlingsregionen betale for behandlingen.
§ 4
Aftaleramme og afregning
1. Der er indgået en aftale om rabat mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland. Aftalen bety- der, at højtspecialiseret behandling afregnes til 90 procent af DRG-taksten. Dog afregnes særydel- ser til tolkeydelser og medicin til 100 procent. For hoved- og regionsfunktionsniveau afregnes der til 70 procent af DRG-taksten. Processen for afregning vedr. behandling på højtspecialiseret niveau og på hovedfunktions-/regionsfunktionsniveau håndteres på administrativt niveau. I tilfælde hvor en region viderevisiterer en patient fra den anden region til et privathospital uden forudgående accept fra patientens hjemregion gælder, at regningen skal betales af den region, som viderevisi- terer patienten.
2. Region Nordjylland og Region Midtjylland fremsender efter behov prognoser til hinanden over deres forbrug på hovedfunktions- og specialfunktionsniveau. Det er de to regioners ansvar at sikre, at opgørelserne er fyldestgørende og tidstro. De løbende statistiske oplysninger om kontakter, diagnoser, procedurekoder, operationer m.v. forventes udvekslet gennem DRG-data og den mel- lemregionale afregning.
3. Region Nordjylland og Region Midtjylland fremsender efter behov prognoser til hinanden over deres forventede faktiske årsforbrug til behandling på henholdsvis specialfunktionsniveau og ho- vedfunktions-/regionsfunktionsniveau. Disse prognoser drøftes mellem de to regioner i en tekni-
kergruppe med henblik på en fælles vurdering af det forventede faktiske årsforbrug i forhold til økonomistyringen i de to regioner.
§ 5
Løbetid og opfølgning
1. På ledelsesniveau foregår opfølgning på Benyttelsesaftalen i forbindelse med de Direktørmøder, der jævnligt afholdes mellem regionerne. Derudover arrangeres der løbende administrative/tekni- ske møder med henblik på opfølgning på aftalen m.v., herudover kan lægefaglige møder arran- geres efter behov.
For Region Nordjylland
For Region Midtjylland
Kommissorium for Direktørforum Nord
Kommissoriet for Direktørforum Nord
Baggrund og formål
Region Midtjylland og Region Nordjylland har via benyttelsesaftalen, det tætte samarbejde vedr. spe- cialeplanlægning og i kraft af regionsgrænser, som støder op imod hinanden, et gensidigt ønske om at samarbejde på tværs.
Med henblik på at sikre den overordnede koordinering mellem de to regioner, er Direktørforum Nord etableret. Kommissoriet for forummet fremgår af dette dokument.
Det overordnede formål med Direktørforum Nord er, at understøtte samarbejdet mellem de to regio- ner herunder især at udnytte hinandens styrkepositioner på sundhedsområdet.
Opgaver
Direktørforum Nord har til opgave, at understøtte arbejdet med blandt andet:
• Lægekapacitet og lægeuddannelse samt samarbejde om at sikre lægekapacitet i den vestlige del af Danmark
• Sikre forskningssamarbejdet både intern, men også på tværs af regionerne
• Kapaciteten på tværs af regionerne, herunder mulighed for at indgå aftaler om at benytte hinan- dens kapacitet på udvalgte områder, når der opstår behov herfor.
• Udveksle erfaringer om effektivisering på sundhedsområdet, fx i forbindelse med ændret organi- sering, ændrede arbejdsgange, hospitalsbyggerier mv.
• Vidensdeling om aktuelle emner på sundhedsområdet indsatser mv., fx vedr. nye hospitalsbygge- rier
• Samarbejde om lægedækning i almen praksis
Sammensætning
Der er delt formandskab mellem de to regioner og Direktørforum Nord sammensættes som udgangs- punkt af nedenstående mødedeltagere:
• 1 repræsentant fra direktionen i Region Midtjylland
• 1 repræsentant fra direktionen i Region Nordjylland
• Minimum 1 repræsentant med lederansvar inden for planlægning/økonomi fra hver region
• Relevante repræsentanter fra den øvrige administration i hver region
• 1 sagsbehandler som sekretariatsbetjener forummet
Som udgangspunkt mødes Direktørforum Nord 4 gange om året og møderne sekretariatsbetjenes på skift mellem regionerne.
Side 1 af 1