Contract

Arbejdsprogram for ydelsesaftale Skov og landskab 2023
Opgave						Tidsfrist
ID nr.	Indsatsområde [Tovholder bedes indsætte valgmuligheder relevant for egen aftale, se vejledning]	Titel	Kort beskrivelse (inkl. Formål, politisk baggrund og indhold)	Ydelseskategori [Vælg på listen - når du står i feltet]	Leverence [Vælg på listen - når du står i feltet. Eller tilføj muligheder jf. vejledningen] (se evt. fanen Leverancetyper)	MIM/ FVMs frist for bestilling [vælg måned på liste - når du står i feltet]
2023_1	1. Skovens funktioner, økologi og drift	Biogeokemi, jordbundsforhold, næringsstofbalancer og kulstofbalancer	Under dette emne svares på adhoc spørgsmål om skovenes jordbundsforhold, næringsstofbalancer og kulstofbalancer. Stikord for emnerne er: askerecirkulering, nitratudvaskning og klimaforandringer, kvælstofdeposition og naturpleje. Forskningen understøtter svar på ad hoc spørgsmål inden for dette emne	Rådgivning	løbende Dialog	Løbende
2023_2	1. Skovens funktioner, økologi og drift	Skov, genetik og arter	Under dette emne svares på ad hoc spørgsmål om skovenes træarter nu og under et ændret klima. Herunder genetisk diversitet, genressourcer, frø og plantekilder samt viden om insekter, svampe mv, som påvirker træernes sundhed og vækst.	Rådgivning	løbende Dialog	Løbende
2023_3	1. Skovens funktioner, økologi og drift	Dansk skadegørerstatus	1) Generel rådgivning bl.a. i forbindelse med EU-forhandlinger om regulering af nye potentielle skadegørere samt kortlægning af skadegørerstatus i EU; herunder rådgivning vedrørende forekomst, udbredelse og diagnostik af planteskadegørere. 2) Bidrag til viden om produktionsforhold og status for planteskadegørere i Danmark til brug ved eksport af danske varer. Og bidrag til viden om produktionsforhold og status for planteskadegørere i Danmark i forbindelse med tredjelandes udarbejdelse af risikoanalyser på produkter af dansk oprindelse, mhp. at opnå eller sikre markedsadgange.	Rådgivning	Notat	Løbende
2023_4	1. Skovens funktioner, økologi og drift	Efteruddannelse af tilsynspersonale	Bidrag til efteruddannelse af tilsynspersonale om plantesundhedsrelaterede forhold i vedagtige planter. F.eks. grundlæggende skadegørerviden, prøvetagningsmetodik, identificere plantesygdomme på baggrund af symptomer mm.	Rådgivning	Andet	Løbende
2023_5	1. Skovens funktioner, økologi og drift	Forbedrede stammesidefunktioner, tilvækstmodeller og formtal m.v. til vedmasse, tilvækst og hugstberegninger i skovbruget.	Formålet er at opnå mere præcise beregninger af vedmasse, tilvækst og hugst for skovdriften samt for afledte klima-regnskaber og -fremskrivninger. Modeller der i dag anvendes af skovbruget til fremskrivning af ressourcer og beregning af vedmasser og kulstofmængder er overvejende opbygget for 50- 100 år siden. En del af disse modeller blev opsamlet i publikationen ”Skovbrugstabeller”, der senest blev opdateret i 1990. Imidlertid er der gennem de sidste 100 år blevet indsamlet betydelige mængder af data om skovenes vækst og træernes allometri. Samtidig er der udviklet nye statistiske metoder til forbedring af eksisterende modeller. De udviklede modeller vil bl.a. kunne indgå ved status og prognoser for offentlige og private skovbrug, der udarbejder driftsplaner samt klima regnskaber og –fremskrivninger.	Rådgivning	Rapport	Feburar
2023_6	1. Skovens funktioner, økologi og drift	Grøn skat og skovrejsning - CO2 optag fra skovrejsning på ejendomsniveau	Som grundlag for beslutninger om evt at indarbejde CO2 i en grøn skattereform, er der brug for et fagligt grundlag for evt at kunne indføre regulering, afgifter, tilskud mv., hvor skovenes CO2- regnskab indgår. Der er brug for modeller der indarbejder skov og skovrejsning i bedriftsregnskaber.	Rådgivning	Notat	April
2023_7	1. Skovens funktioner, økologi og drift	Plantesundhedsberedskab	Bidrage med skadegørerspecifikt indhold til skadegørerspecifikke bilag til LBST’s beredskabsplan for håndtering af udbrud af planteskadegørere	Rådgivning	Rapport	Løbende
2023_8	1. Skovens funktioner, økologi og drift	Plantesundhedsudvalg og ekspertpaneler	Deltagelse i plantesundhedsudvalg og ekspertpaneler; herunder internationale fora. Som led i opgaven i internationale ekspertpaneler (konkret EPPO´s mykologipanel) fremsender KU, når relevant, dagsorden og bilag til Landbrugsstyrelsen forud for møder mhp eventuelle indspil fra LBST, ligesom referater fremsendes efter møder mhp sparring og dialog om aktuelle emner	Rådgivning	Andet	Løbende
2023_9	1. Skovens funktioner, økologi og drift	Xxxxxxxxxx.xx	Opgaven er en videreførelse af en eksisterende opgave. Xxxxxxxxxx.xx formidler viden om frøkilder, der anvendes i skov- og landkabsplantninger. Hvert år kommer nye frøkilder til, derfor er der behov for løbende ajourføringer.	Rådgivning	Vidensyntese	Løbende

Arbejdsprogram for ydelsesaftale Skov og landskab 2023
Opgave						Tidsfrist
ID nr.	Indsatsområde [Tovholder bedes indsætte valgmuligheder relevant for egen aftale, se vejledning]	Titel	Kort beskrivelse (inkl. Formål, politisk baggrund og indhold)	Ydelseskategori [Vælg på listen - når du står i feltet]	Leverence [Vælg på listen - når du står i feltet. Eller tilføj muligheder jf. vejledningen] (se evt. fanen Leverancetyper)	MIM/ FVMs frist for bestilling [vælg måned på liste - når du står i feltet]
2023_10	1. Skovens funktioner, økologi og drift	Regulering af skadegørere	1) Generel rådgivning; herunder i forbindelse med EU- forhandlinger om regulering af eksisterende og nye potentielle karantæneskadegørere, planteskadegørere (udbredelse og risiko), risikoanalyser. 2) Beredskab og løbende rådgivning i form af ekspertdeltagelse i og bidrag til indsatsgrupper, som LBST etablerer i forbindelse med håndtering af planteskadegørerudbrud. Bidrag forventes fokuseret på viden om skadegørerens epidemiologi og skadeeffekt samt feltundersøgelses- og bekæmpelsesmetoder.	Rådgivning	Andet	Løbende
2023_11	2. Skovens biodiversitet og habitater	Økologi, biodiversitet og naturforvaltning	Under dette emne svares på ad hoc spørgsmål ift. indikatorer og indices for skovenes biodiversitet. Der er fokus på dødt ved og det døde veds betydning for biodivesitet, trækroner og lichener, og på naturpleje i form af græsning og retablering af naturlig hydrologi, samt biodiversitet i nye skove.	Rådgivning	løbende Dialog	Løbende
2023_12	2. Skovens biodiversitet og habitater	Fra naturnær skovdrift til urørt skov 1 – konvertering af nåletræsplantager	Fra naturnær skovdrift til urørt skov 1 – konvertering af nåletræsplantager til skovlandskab med mosaikstruktur mellem lysåben natur og skovbevokset natur med en højere andel af hjemmehørende træarter. Generelt Det er i forbindelse med Natur- og Biodiversitetspakken besluttet at der skal udlægges op totalt op til 75.000 ha urørt skov i Danmark heraf en forventning om ca. 71.000 ha på de statsejede arealer som Naturstyrelsen orvalter. Heraf vil 15- 20.000 ha forventeligt være nåletræsplantager. Rammerne for overgangen fra naturnær skovdrift er beskrevet i de ”Overordnede retningslinjer for forvaltning af urørt skov”. Der efterspørges i den forbindelse forskningsbaseret rådgivning om, hvordan indsatsen gennemføres mest hensigtsmæssigt inden for de overordnede retningslinjer. Specifikt Nåletræsplantagerne skal inden for en relativt kort årrække (op til 25 år) konverteres til en mere hjemmehørende natur forventeligt med en mosaikstruktur mellem lysåben natur og skovbevokset natur med en højere andel af hjemmehørende arter. Det betyder ikke mindst en udfasning af oversøiske træarter og reduktion af øvrige ikke-hjemmehørende træarter. Det vil have en markant effekt på skovenes udseende. Der ønskes en rådgivning om, hvorvidt det er muligt med udgangspunkt i nuværende forskning at udarbejde konverteringsmodeller (a’la konverteringsmodellerne fra handlingsplan for urørt skov) for overgangen fra naturnært drevet nåletræsplantager til skovlandskab med henholdsvis lysåben natur og skovbevokset natur med en højere andel af hjemmehørende træarter. Hvis der med udgangspunkt i eksisterende forskningsbaseret viden kan udvikles sådanne modeller ønsker der et katalog over konverteringsmodeller.	Rådgivning	Rapport	Januar
2023_13	2. Skovens biodiversitet og habitater	invasive arter - rosa rogusa	kæmpe-bjørneklo. Videreførelse af eksistende opgave på arbejdsprogram 2021. Miljøstyrelsen får jævnligt henvendelser fra borgere og journalister vedr. rynket rose. Som en af de mest udbredte invasive plantearter i Danmark er der behov for at undersøge, hvilke muligheder, der er for at håndtere arten og minimere dens spredning. Kæmpebjørneklo er den eneste invasive planteart, der er omfattet af lovgivning om bekæmpelse. I den forbindelse er det væsentligt at undersøge, om rynket rose kan reguleres på samme måde som kæmpe-bjørneko.	Rådgivning
2023_14	3. Skovens produkter	Skovdyrkning og driftsteknik	Under dette emne svares på ad hoc spørgsmål i modellerings- og analysemetoder for vækst, foryngelse og skovdrift. Særligt sammenhæng med skovens udvikling, kvalitet og forvaltning	Rådgivning	løbende Dialog	Løbende
2023_15	3. Skovens produkter	Skovens ressourcer, træprodukter, biomasse og energi	Under dette emne sikres opdaterede systemer og metoder for opgørelser af skovenes ressourcer i form af træ, biomasse kulstof og energi, herunder kulstofregnskaber og kulstofbalancer. Der er fokus på den bæredygtige udnyttelse af træ til produkter, biomasse og energi, på ressourceopgørelser og på udvikling af teknologi til bedre og smartere udnyttelse af ressourcerne. Der svares på ad hoc spørgsmål inden for emnet.	Rådgivning	løbende Dialog	Løbende

Arbejdsprogram for ydelsesaftale Skov og landskab 2023
Opgave						Tidsfrist
ID nr.	Indsatsområde [Tovholder bedes indsætte valgmuligheder relevant for egen aftale, se vejledning]	Titel	Kort beskrivelse (inkl. Formål, politisk baggrund og indhold)	Ydelseskategori [Vælg på listen - når du står i feltet]	Leverence [Vælg på listen - når du står i feltet. Eller tilføj muligheder jf. vejledningen] (se evt. fanen Leverancetyper)	MIM/ FVMs frist for bestilling [vælg måned på liste - når du står i feltet]
2023_16	3. Skovens produkter	Træstrømme 2	som analyserer de danske træstrømme. Der skal udvikles en model til brug for evt. prædiktion/gentagne analyser. Dermed bliver det muligt 1) at følge ændringer over tid og i træstrømmene, 2) at få et bedre datagrundlag for at vurdere træproduktenes levetid. Sidstnævnte viden er relevant i forhold til klimaberegninger og rapporteringer.	Rådgivning	Andet	April
2023_17	3. Skovens produkter	Udbytter af kommercielle tropiske træarter	Miljøstyrelsen har i sin kontrol af virksomheder, der importerer tropisk træ brug for videnskabelig litteratur, der kan understøtte hugstudbyttet på de kommercielle træarter i tropiske regioner. I forbindelse med Miljøstyrelsens kontrol af virksomheder, der importeret træ, vil Miljøstyrelsen gerne bruge studier, der giver indikationer af et realistisk hugstudbytte for kommercielt udnyttede træarter. Miljøstyrelsen har i forbindelse med kontrol brug for et værktøj, der kan bistå MST kontrolmedarbejdere med et realistisk billede af hugstudbytter. Forøgede mængder af bestemt træart kan indikere snyd med eller hvidvask af træ, der stammer fra andre områder end det oplyste område.	Rådgivning	Notat
2023_18	3. Skovens produkter	Videreudvikling af autoritativt skovkort	Som led i regerings skovplan 2022 er der på baggrund af et pilotprojekt udarbejdet et foreløbigt nationalt autoritativt skovkort. På baggrund heraf videreudvikles elementer af kortet. Der tages udgangspunkt i de anbefalinger som pilotprojektet kommer med jf. skovplan 2022	Rådgivning	Notat	April
2023_19	4. Planlægning af landskab og byer	Vidensopbygning om håndtering af natur- og miljøhensyn ved implementering af klimatilpasningsløsninger i vandløbssystemer	Formålet er at opbygge og syntetisere viden om de oplevede barrierer mellem natur- og miljøhensyn og klimatilpasning med henblik på at understøtte implementering af helhedsorienteret klimatilpasningsløsninger i og omkring vandløbssystemer (naturbaserede løsninger).	Rådgivning	Notat
2023_20	4. Planlægning af landskab og byer	GIScience/Geodesign: Menneskers bevægelsesmønstre	Vidensberedskab og kapacitet ift. emnet	Rådgivning	løbende Dialog	Løbende
2023_21	4. Planlægning af landskab og byer	Landskabsarkitektur og -urbanisme	Vidensberedskab og kapacitet ift. emnet	Rådgivning	løbende Dialog	Løbende
2023_22	4. Planlægning af landskab og byer	Landskabsteknologi: Miljøvenlig anlæg og drift af grønne områder, Grøn klimaskærm, Climate change adaptation, Pesticidfri drift af golfbaner (blå og grøn infrastruktur), Pesticidudvaskning	Vidensberedskab og kapacitet ift. emnet	Rådgivning	løbende Dialog	Løbende
2023_23	4. Planlægning af landskab og byer	Rumlig forandring og planlægning: Planlægning af landskab og byer: Grønne områder i byer ved det almene boligbyggeri, Byudvikling, Byforskning, Urban landscapes, Green infrastructure and urban biodiversity, Naturzoner?	Vidensberedskab og kapacitet ift. emnet	Rådgivning	løbende Dialog	Løbende
2023_24	4. Planlægning af landskab og byer	Vidensbehov og potentialer i den tværgående planlægning i hovedstadsområdet	BPST ønsker en undersøgelse af det tværkommunale planlægningssamarbejde i hovedstadsområdet herunder en afdækning af data, vidensbehov og tværgående udfordringer. På baggrund af undersøgelsen ønskes anbefalinger til, hvordan den tværgående planlægningsindsats i hovedstadsområdet kan styrkes samt til at skærpe styrelsens profil og rolle i forhold til kommunernes behov og praksis.	Rådgivning	Rapport	Januar
2023_25	5. Friluftsliv, sundhed og naturturisme	Natur, sundhed og design: Friluftsliv, sundhed og naturturisme	Vidensberedskab og kapacitet ift. emnet	Rådgivning	løbende Dialog	Løbende
2023_26	5. Friluftsliv, sundhed og naturturisme	National friluftsundersøgelse	Videreførsel af projekt National friluftsundersøgelse (fra 2020)	Rådgivning	Rapport
2023_27	5. Friluftsliv, sundhed og naturturisme	Nye offentlige stier – hvordan og hvor meget bruges de?	Videreførelse af projekt fra 2020. På baggrund af notat, gennemføres empiri: tællere opsættes en række udvalgte steder v stier i fredede områder og resultatet analyseres.	Rådgivning	Rapport	Januar
2023_28	7. Indsatsområde 1, 2 og 3	Skovovervågning, medfinansiering	Finansiering af opgaver i fagdatacenter Skov, herunder medfinansiering af den samlede skovovervågning	Overvågning		Januar