Udskriftsdato: 4. oktober 2024
Udskriftsdato: 4. oktober 2024
CIR nr 9697 af 20/08/2008 (Historisk)
Cirkulære om organisationsaftale for helseassistenter og laboratoriemestre ved Dansk Dekommissionering mv.
Ministerium: Uddannelses og Forskningsministeriet
Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets og Bygningsstyrelsen x.xx. 07 027836
Senere ændringer til forskriften
CIR nr 9610 af 07/11/2011
Cirkulære om organisationsaftale for helseassistenter og laboratoriemestre ved Dansk Dekommissionering mv.
Generelle bemærkninger
1. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har efter bemyndigelse fra Finansministeriet den 14. december 2007 indgået aftale med Dansk Funktionærforbund om ny organisationsaftale for helseassistenter og laboratoriemestre ved Dansk Dekommissionering mv.
2. Organisationsaftalen udgør sammen med den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverenskomst det samlede overenskomstgrundlag.
3. Aftalen er indgået i henhold til den til enhver tid gældende Rammeaftale om nye lønsystemer.
4. Den nye aftale er primært en sproglig og strukturel forenkling af organisationsaftalen.
Cirkulærets ikrafttræden
Dette cirkulære har virkning fra 1. april 2008. Samtidig ophæves Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings cirkulære nr. 75 af 30. august 2005 om organisationsaftale for helseassistenter og laborato- riemestre ved Dansk Dekommissionering m.v.
Universitets- og Bygningsstyrelsen, den 20. august 2008
Xxxxx Xxxx Xxxxxxx
/ Xxxxxx Xxxxx
Bilag 1 Organisationsaftale for helseassistenter og laboratoriemestre ved Dansk Dekommissionering mv. Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger OAO-S-fællesoverenskomsten.
§ 1. Organisationsaftalens område
Organisationsaftalen omfatter helseassistenter, der har aflagt en prøve, der er fastsat af Dansk Dekom- missionering. Prøven forventes afholdt inden for 1 år efter ansættelsen.
Stk. 2. Organisationsaftalen omfatter tillige laboratoriemestre, der er ansat ved Dansk Dekommissione- ring og RisøDTU. Organisationsaftalen finder endvidere anvendelse for laboratoriemestre ved Xxxxx Xxxx Instituttet, Tandem Accelerator laboratoriet og ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
§ 2. Lønsystemet
Lønsystemet består af en basisløn, jf. § 3, der kan suppleres med en tillægsdel.
Stk. 2. Aftalen indgås i øvrigt i henhold til Rammeaftale mellem Finansministeriet og CFU om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale.
§ 3. Basisløn
Basislønnen pr. 1. april 2008 er (niveau 1. oktober 1997):
Helseassistenter | kr. 204.700 |
Laboratoriemestre | kr. 238.800 |
Stk. 2. Pr. 1. april 2009 hæves basislønnen til (niveau 1. oktober 1997):
Helseassistenter | kr. 206.700 |
Laboratoriemestre | kr. 241.100 |
§ 4. Arbejdstid mv.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdstiden opgøres månedsvis, medmindre andet aftales lokalt.
Stk. 2. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.
Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 4. Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en højere beskæftigelsesgrad.
§ 5. Overarbejde
Hvis overarbejdets omfang har oversteget den i § 4 fastsatte norm, godtgøres den overskydende tid (overarbejde) med tillæg af 50 pct. Overarbejde godtgøres med afspadsering eller betales kontant.
§ 6. Konstitution
De ansatte følger de for tjenestemænd gældende regler om betaling mv. under midlertidig tjeneste i højere stilling.
§ 7. Holddrift for helseassistenter
Den gennemsnitlige arbejdstid for 2. og 3. skift ved holddriftsarbejde er 37 timer ugentlig.
Stk. 2. For hver 37 timer, der arbejdes på 2. og 3. skift, opnås der ret til 3 timers betalt frihed, som opspares og gives som hele fridage i det følgende ferieår.
Xxxxxxxxx lægges efter aftale mellem Dansk Dekommissionering og helseassistenterne på disponible dage.
Ved fratræden godtgøres det opsparede antal fridage/timer med almindelig timebetaling.
Stk. 3. For deltagelse i holddrift (6 skiftehold) på reaktor DR 3 ydes en holddriftsbetaling på 2.112 kr. pr. måned i grundbeløb pr. 1. oktober 1997. I beløbet er inkluderet betaling for søn- og helligdagsvagter og natpenge.
Hvis holddriften ændres fra 6 skiftehold, ændres betalingen i forhold hertil.
Stk. 4. For ekstravagter, som pålægges helseassistenterne ud over de i det faste 6-holdsskifte indeholdte, ydes betaling efter de for tjenestemænd gældende regler om natpenge, lørdag/søndagsgodtgørelse mv. Be- talingen ydes i så fald for hele vagten.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder dog ikke, hvis ekstravagterne skyldes andre helseassistenters fravær som følge af andet end sygdom eller ferie. I sådanne tilfælde gives der kun ekstrabetaling, hvis fraværet strækker sig over 1 måned.
Stk. 6. Vagtaftalen aftales lokalt.
§ 8. Ikrafttræden mv.
Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 2008 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts - dog tidligst 31. marts 2011.
Samtidig ophæves organisationsaftale af 14. juni 2005 for helseassistenter og laboratoriemestre ved Dansk Dekommissionering mv.
København, den 7. august 2008 | |
Dansk Funktionærforbund | Universitets- og Bygningsstyrelsen |
P.M.V. E.B. | |
Xxx Xxxxxxx | Xxxxx Xxxx Xxxxxxx |