SKOLEKONTRAKT
SKOLEKONTRAKT
Skolekontrakt for efterskoleophold på Mellerup Efterskole
I denne kontrakt har vi samlet en række vigtige oplysninger, som vi vil sikre os, at forældre og elever på Mellerup Efterskole er bekendt med forud for skolestart. Har I spørgsmål hertil er I meget velkommen til at ringe.
Vores mål med kontrakten er at skabe tydelighed og tryghed om grundlæggende forhold i forbindelse med et efterskoleår på Mellerup Efterskole.
Kontrakten tiltrædes i forbindelse med udfyldelse af den elektroniske tilmelding.
OPTAGELSE
Forud for skolestart opkræver efterskolen et gebyr på 3.000 kr. Betaling af gebyret er også famili- ens tilkendegivelse af, at man ønsker en plads på Mellerup Efterskole.
Gebyret betaler bl.a. opvisningstøj, højskolesangbog, earplugs, årgangsfoto m.v. Der kommer ikke yderligere udgifter i løbet af året.
Tilmeldingsgebyret kan betales via 1) MobilePay eller ved 2) bankoverførsel:
1) Betal med MobilePay:
MobilePay-nummer: 51886
Beløb: 3000 kr. Besked: Elevens navn
2) Bankoverførsel til konto i Sparekassen Kronjylland:
Reg. nr. 9331
Kontonr. 9705546
Bemærkning til modtager: Elevens navn
Når optagelsesgebyr er betalt, er eleven sikret en plads på elevholdet.
En aftale om et efterskoleophold indgås sædvanligvis for et helt skoleår. Det sker dog, at elever optages efter skoleårets start, hvis en elev f.eks. foretager et skoleskift. I så fald skal optagelses- gebyret indbetales senest 8 dage efter at skolekontrakten er underskrevet.
Skolen tilbagebetaler ikke gebyret, selvom en elev xxxxxxxxx sin optagelse.
SKOLEPENGE
Prisen for et efterskoleophold på Mellerup Efterskole er 2.275 kr. pr. uge i 42 uger1.
Herfra skal trækkes et eventuelt statstilskud. Statstilskuddet beregnes på baggrund af husstandens samlede indkomst i det indkomstår, der ligger 2 år før skolestart. Indkomstgrundlaget bliver redu- ceret for hvert barn under 18 år, som har folkeregisteradresse i husstanden ekskl. barnet, der skal på efterskole.
Skolen søger statstilskud på vegne af familien.
Skolepengene betales en måned forud og opkræves over 10 rater. I modtager et indbetalingskort, som vi beder jer tilmelde betalingsservice.
INDIVIDUEL SUPPLERENDE STØTTE
Ud over statstilskuddet er der mulighed for at søge individuel supplerende elevstøtte. Tildeling af støtten er baseret på en konkret og individuel vurdering ud fra følgende kriterier:
• Familiens sociale situation, der kan være præget af sygdom, arbejdsløshed, skilsmisse eller lignende.
• Familiens økonomiske situation, der kan handle om, at familien er kommet i klemme pga. en betydelig indtægtsnedgang eller uhensigtsmæssigheder i elevstøttereglerne.
• Søskenderabat, hvor flere børn i familien tager på efterskole det samme år.
• Andre forhold
Familier der ønsker at komme i betragtning til supplerende støtte skal indsende dokumentation, der kan understøtte ovenstående kriterier. Dette skal ske i forbindelse med optagelse.
Skolens forstander laver et individuelt skøn med afsæt i ovenstående kriterier og tildeler typisk støtten i intervallet mellem 100 – 300 kr. pr. uge. Intervallet sikrer, at flest mulige familier får gavn af den supplerende støtte. Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tildeles mere end 300 kr. pr. uge.
Søskenderabat er kr. 150 pr. uge. / pr. barn
Ansøgning om individuel supplerende støtte sker ved at sende en mail med begrundelse, seneste årsopgørelse og anden relevant dokumentation til xxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx i forbindelse med optagelse.
LOMMEPENGE
Et efterskoleår kræver ikke flere lommepenge, end hvad unge mennesker plejer at bruge. Det er vores erfaring, at behov og forbrug er meget forskelligt fra elev til elev.
Elevholdet beslutter fra år til år forskellige aktiviteter og/eller køb, som vi somme tider hjælper med at organisere ex. indkøb af en hættetrøje med årgangens eget logo, årgangens ”blå-bog” og tilsva- rende. Det er noget eleverne selv betaler.
1 Den anførte skolepris er for skoleåret 2018/19. Ændringer i prisniveauet offentliggørelse på hjemmesiden.
Der etableres en elevorganiseret kiosk. Et eventuelt overskud benytter eleverne ofte til medfinan- siering af årgangens ”blå bog”. For at bakke op om den elevorganiserede kiosk tillader vi ikke en- keltelevers salg af sodavand, nudler osv. I elevkiosken betales der både kontant og med Mobile- Pay.
Skolen rejser hvert år til udlandet. Rejsen er inkluderet i skolepengene. Det betyder, at skolen be- taler alle udgifter til transport, mad og fælles aktiviteter. Nogle frokostmåltider betaler eleverne med madpenge, som skolen giver til eleverne.
På rejsen kan eleverne få brug for lommepenge til slik og sodavand, cafébesøg, shopping og lig- nende.
Der tages hvert år et skolefoto ”composite” med alle elever. Det er inkluderet i skolepengene.
SOLOUNDERVISNING
Nogle elever har før de kom til Mellerup Efterskole modtaget undervisning i den kommunale musik- skole eller tilsvarende. Vi tilbyder derfor, at stille skolens rammer til rådighed for at eleverne kan fortsætte deres soloundervisning. Det sker på musikskolelignende vilkår og betales særskilt. Solo- undervisningen varetages af eksterne undervisere med en solid musikfaglig baggrund, som Melle- rup Efterskole laver aftale med.
Skolen kan ikke garantere, at vi kan finde en lærer til alle instrumenter, men i de fleste tilfælde kan det lade sig gøre.
Undervisningen ligger i perioden fra oktober til april. Der betales for i alt 15 lektioner af 25 minutter. Prisen er 3.000 kr., som betales over to rater (november og februar) sammen med skolepengene.
Ansøgning om soloundervisning udfyldes i forbindelse med optagelse.
Xxxxxxxxx eleven sin tilmelding til soloundervisning betales pengene ikke tilbage, da skolen indgår en bindende kontrakt med eksterne undervisere for hele perioden.
Ring til os, hvis I har spørgsmål til soloundervisning.
AFBRUDT OPHOLD
Indimellem hænder det, at en elev forlader skolen i løbet af skoleåret. Det kan der være mange for- skellige årsager til. Afbrydes skoleåret i utide, vil det altid indebære en markant indgriben i elevens hverdag på et følsomt tidspunkt i hans eller hendes liv. Det er derfor vigtigt, at både skole og foræl- dre har en god dialog med det fælles ønske at hjælpe eleven videre.
Processen og dialogen mellem skole, elev og forældre frem mod en afbrydelse af opholdet – uan- set om den er varig eller midlertidig – bør så vidt muligt foregå i fælles forståelse.
Uanset hvem der tager initiativ til afbrydelsen og uanset årsagen hertil, er det vigtigt, at både skole, elev og forældre kender de juridiske og økonomiske vilkår i en sådan situation. På Mellerup Efter- skole gælder det, at betaling af skolepenge ophører med udgangen af den uge i hvilken afbrydel- sen er meddelt.
Der opkræves et afbrydelsesgebyr på 3.000 kr. uanset om opholdet afbrydes af skolen eller ele- ven/forældrene.
FRITAGELSE FOR UNDERVISNING ELLER OPHOLD PÅ SKOLEN
En elev kan som udgangspunkt ikke fritages for undervisning/ophold på skolen i flere dage - ek- sempelvis for at tage på ferie med forældre - udenfor skolens ferier. Ved en sådan midlertidig af- brydelse af opholdet er skolen ikke berettiget til tilskud fra staten i de berørte kursusuger, og der kan heller ikke ydes statslig elevstøtte. Hvis I som forældre alligevel vælger at tage jeres barn ud, skal I dække skolens manglende indtægt i perioden (taxametertilskud + elevstøtte) svarende til
4.000 kr. pr. berørt kursusuge.
Sygdom, lægebesøg og tilsvarende betragtes som lovligt fravær. Deltagelse i uddannelsesrelate- rede arrangementer ligger også indenfor, hvad der kan betragtes som lovligt fravær. Vi anbefaler, at i orienterer jer grundigt i skolens årskalender.
LÆGEBESØG
Hvis jeres barn har brug for at blive tilset af en læge benytter vi det lokale lægehus i Randers eller lægevagten/skadestuen på Randers Sygehus. Vi tager os først af barnet og kontakter umiddelbart herefter jer forældre. I alvorlige situationer ledsager vi eleven til skadestuen. I mindre alvorlige situ- ationer tager eleverne selv bussen ind til det lokale lægehus.
PERSONOPLYSNINGER & BILLEDER
Skolen registrerer og bruger oplysninger om eleverne ex. navn, adresse, cpr-nr., telefon, fravær, medicin og andre oplysninger, som er relevante i forhold til elevens trivsel og hverdag på skolen.
Vi offentliggør også billeder og videooptagelser af eleverne i forbindelse med skolens aktiviteter.
Skolen udleverer adresselister, der indeholder elevernes og forældrenes navn, adresse, telefon- nummer og mailoplysninger til årgangens elever og forældre.
Med jeres underskrift på denne kontrakt giver i skolen tilladelse til ovenstående. Hvis I ønsker, at jeres barns oplysninger ikke skal fremgå af disse lister, skal I derfor gøre skolen opmærksom på dette.
BRUG AF INTERNETTET
Hvis din datter/søn overtræder lovgivningen omkring copyright ved at hente musik, film mv, samt ved benyttelse af ulovlige hjemmesider, er sagsanlæg samt eventuel erstatningskrav elevens/for- ældrenes ansvar. Skolen forbeholder sig ret til at tjekke indholdet på elevens computer for ulovlige downloads.
FOREBYGGELSE AF BRAND
For at begrænse årsager til brand skal eleverne benytte skolens elevkøkken til at lave mindre mål- tider. Microovne, kaffemaskiner, toastere og lignende må ikke være på værelserne.
Der må være enkelte fyrfadslys pr. elev på værelserne. De skal være i en glas eller keramisk stage, der ikke kan vælte. Vi opfordrer til at sengetøj er af bomuld og ikke letantændeligt sa- tin/kunststof. Der må kun være en stikdåse pr. stikkontakt. Røgalarmer og lamper må ikke tildæk- kes. Skolen laver 2 brandøvelser årligt.
ERSTATNING FOR SKADER & TYVERI
I skal som forældre være indforståede med at erstatte de skader, som jeres barn eventuelt måtte forvolde på skolens eller andre elevers ejendom. Forsætligt forvoldt skade (også kaldet hærværk) dækkes ikke af nogen forsikring.
Skolen dækker ikke elevernes ting som ex. tøj, smykker, mobiler. Det er familiens indboforsikring. Derfor anbefaler vi, at familien tegner en indboforsikring.
UHELD/ULYKKER
Som forældre skal i være indforstået med, at der altid er en vis risiko ved et år på efterskole. Uheld og ulykker kan vi ikke gardere os fuldstændigt imod, selvom personalet selvfølgelig gør sit bedste for at passe godt på eleverne og give ordentlig instruktion i forbindelse med skolens aktiviteter.
Det kan være uheld i forbindelse med de fysiske aktiviteter, skolen tilbyder; herunder spring, dans, sejlads, fodbold, ture, udlandsrejse m.v. Der kan også ske uheld i de øvrige fag, som skolen tilby- der og i forbindelse med de pligter eleverne deltager i, i køkkenet og rengøringen.
I skal være indforståede med, at skolen lovligt transporterer eleverne i egne busser, hvor der også er lovlige ståpladser, og at eleverne kan blive transporteret lovligt i personalets biler, når det er praktisk.
I skal også være indforståede med, at jeres datter/søn i fritiden selvstændigt, uden tilsyn, må:
• tage til byen
• tage i skoven
• cykle en tur
• bade i fjorden
Skolen har tegnet en kombineret elevforsikring, der dækker visse personskader. Men vi anbefaler, at familien tegner en privat ulykkesforsikring.
HUSORDEN
Når du vælger Mellerup Efterskole, melder du dig ind i et forpligtende fællesskab, og siger dermed ja til en samlet helhed.
For at dette fællesskab kan fungere, har vi en række forventninger til dig:
Vi forventer, at du deltager aktivt og positivt i hele efterskolelivet, både i undervisningen og fællesskabet i øvrigt.
• Det betyder, at du kommer til tiden til undervisning, måltider, fællesarrangementer osv., hvor der er mødepligt, at du møder forberedt og bidrager positivt til undervisningen og samværet.
Vi forventer, at du er en god kammerat
• Det betyder, at du viser hensyn over for andre, at du arbejder på at opbygge et positivt samvær på skolen, og at du tager din del af ansvaret for, at alle trives og føler sig hjemme.
Vi forventer, at du respekterer natteroen.
• Det betyder, at du er på dit eget værelse fra kl. 22.00 til kl. 06.00 Besøg på andre værelser må ske fra 7:45 til 22:00.
Vi forventer, at du passer på skolens bygninger og inventar.
• Det betyder, at du omgås bygninger og inventar med respekt og benytter skolens faciliteter med omtanke.
Vi forventer, at du som en selvfølge følger de anvisninger, du får fra personalet.
Herudover skal du være indforstået med følgende:
• Du må ikke indtage, være påvirket af eller være i besiddelse af alkohol eller euforiserende stof- fer af nogen art i forbindelse med dit efterskoleophold. Ved tvivl, kan du blive testet.
• Rygning, el-cigaretter og snus er ikke tilladt.
• Seksuelt samkvem er ikke tilladt.
MISLIGHOLDELSE OG BORTVISNING
Misligholdelse af skolekontrakten foreligger, hvis jeres søn/datter overtræder skolens regler, undla- der at efterkomme skolens påbud og anvisninger eller i øvrigt udviser en adfærd, som er uforenelig med skoleopholdet. Foreligger der grov eller gentagen misligholdelse, kan skolen med omgående virkning bortvise eleven.
Med jeres afkrydsning af feltet på hjemmesiden (ved elektronisk tilmelding) giver I jeres samtykke til, at I har læst og er indforstået med ovenstående.