Contract
AMTSRÅDSFORENINGEN KOMMUNERNES LANDSFORENING KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE | KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE SUNDHEDSKARTELLET |
2002
Aftalen er en sammenskrivning af de enslydende aftaler, der er ind- gået med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og Sundhedskartellet
Indholdsfortegnelse
§ 4. PRINCIPPET OM IKKE-FORSKELSBEHANDLING 5
§ 5. MULIGHEDER FOR DELTIDSARBEJDE 6
§ 7. IKRAFTTRÆDEN, GENFORHANDLING OG OPSIGELSE 7
BEMÆRKNINGER TIL AFTALEN
ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER TIL AFTALEN
De europæiske arbejdsmarkedsparter (CEEP, UNICE og EFS1) indgik den 6. juni 1997 en rammeaftale vedrørende deltidsarbejde. Xxx- xxxxxxxxx er en del af direktiv 97/18/EF, som EU's Ministerråd vedtog den
15. december 1997. I lighed med direktivet om forældreorlov er der såle- des tale om en aftale indgået mellem arbejdsmarkedsparterne på euro- pæisk plan.
Det kan i henhold til rådets direktiv artikel 2 overlades til arbejdsmarke- dets parter på nationalt plan at implementere direktivet. (Amts)kommu- nerne og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) har ønsket at benytte denne mulighed for at implementere direktivet - der har karakter af en rammeaftale - på det (amts)kommunale område i Danmark.
(Amts)kommunerne og KTO har i forbindelse med indgåelse af Ram- meaftalen om deltidsarbejde skullet sikre, at implementeringen, herunder formuleringerne i aftalen, er i overensstemmelse med gældende EU-ret.
Parterne forudsætter, at der i de enkelte overenskomster sker en hen- visning til denne aftale, og at der i den forbindelse sker en tilretning i for- nødent omfang, således at overenskomstbestemmelserne ikke er i strid med nærværende aftale. Efter § 6, 2, i de europæiske parters rammeafta- le kan gennemførelsen af direktivet ikke begrunde en forringelse af for- holdene i det enkelte medlemsland.
SPECIELLE BEMÆRKNINGER TIL AFTALEN
Såvel parterne på det europæiske arbejdsmarked som de (amts) kom- munale arbejdsgiverparter og KTO lægger vægt på foranstaltninger, der letter adgangen til deltidsarbejde for mænd og kvinder med henblik på:
• forberedelse til pensionering,
• at lette forening af arbejds- og familieliv, samt
• at lette udnyttelse af uddannelsesmuligheder til forbedring af deres kvalifikationer og karrieremuligheder
til gensidig fordel for arbejdsgiver og arbejdstagere.
CEEP, den europæiske organisation for offentlige arbejdsgivere UNICE, den europæiske organisation for private arbejdsgivere
EFS, den europæiske faglige sammenslutning af lønmodtagerorganisationer
Foranstaltningerne skal understøtte udviklingen af arbejdspladsen.
Formålet med nærværende rammeaftale er:
a) at skabe grundlag for at fjerne forskelsbehandling af deltidsansatte i forhold til fuldtidsansatte og at forbedre kvaliteten af deltidsarbejde samt
b) at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til behovene hos (amts)kommunerne og lønmodtagerne.
Stk. 1.
Rammeaftalen omfatter (amts)kommunalt ansatte samt ansatte ved selv- ejende institutioner mv., hvor (amts)kommunale overenskomster /aftaler mv. gælder.
Aftalen omfatter ikke løst ansatte. Med hensyn til definitionen af sådanne ansættelser henvises til de enkelte overenskomster eller gældende prak- sis.
Stk. 1.
Deltidsansat: En ansat, hvis normale arbejdstid, beregnet på en ugentlig basis eller i gennemsnit over en ansættelsesperiode på op til et år, er la- vere end den normale arbejdstid for en sammenlignelig fuldtidsansat.
Stk. 2.
En sammenlignelig fuldtidsansat: En fuldtidsansat i samme (amts) kom- mune/ansættelsessted, der har samme type ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold, og som er involveret i samme eller tilsvarende arbej- de/beskæftigelse, idet der tages hensyn til andre forhold, der kan omfatte anciennitet, kvalifikationer/færdigheder.
Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fuldtidsansat i samme (amts)kommune/ansættelsessted, skal sammenligningen ske ved hen- visning til den kollektive overenskomst/aftale, som er den sædvanligt gæl- dende for tilsvarende arbejde. Hvis der ikke findes en kollektiv overens
komst/aftale, skal sammenligningen ske i forhold til praksis på det (amts)kommunale arbejdsmarked.
§ 4. PRINCIPPET OM IKKE-FORSKELSBEHANDLING
Stk. 1.
Hvad angår ansættelsesvilkår, må deltidsansatte ikke behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.
Stk. 2.
Hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet om forholdsmæssig af- lønning og forholdsmæssige rettigheder.
BEMÆRKNINGER:
I § 4, 2, i direktivet fremgår det: "Hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet om pro rata temporis".
Pro rata temporis indebærer, at rettigheder udmøntes i forhold til arbejdstiden.
Parterne er enige om, at dette princip normalt er gældende for såvel størrelsen af lønnen som øvrige rettigheder.
Dette vil f.eks. sige, at en medarbejder ansat 10 timer pr. uge er berettiget til en løn svarende til 10/37 i forhold til en sammenlig- nelig medarbejder på fuld tid.
**NYT**
Stk. 3.
For deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 8 timer og derover gælder tilsvarende bestemmelser som for en sam- menlignelig fuldtidsansat, dog således at hidtidige regler om for- holdsmæssige rettigheder (herunder aflønning) i den enkelte over- enskomst/aftale gælder.
Stk. 4.
Deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på under 8 timer om ugen bevarer deres rettigheder i henhold til gældende be- stemmelser/praksis.
§ 5. MULIGHEDER FOR DELTIDSARBEJDE
Stk. 1.
De (amts)kommunale arbejdsgivere og de enkelte organisationer er for- pligtede til at gennemgå de enkelte overenskomster/aftaler og identificere eventuelle hindringer for deltidsarbejde, samt hvor sådanne hindringer fo- religger, at lette muligheden for og udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis, jf. §§ 1.b og 5 i de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeafta- le om deltidsarbejde.
BEMÆRKNINGER:
Rammeaftalens parter er enige om, at der i alle overenskomster bør åbnes mulighed for, at den ansatte efter eget ønske kan overgå til deltid, hvis det i øvrigt er foreneligt med tjenesten, og udefra kommende bør kunne opnå deltidsbeskæftigelse.
**NYT** Stk. 2.
a) Nedsættelsen af tærskelværdien til 8 timer medfører, at over- enskomster og aftaler ændres i overensstemmelse hermed. Det indebærer, at eksisterende bestemmelser, der bygger på denne tærskelværdi, tilsvarende tilrettes.
b) De lokale parter bør identificere og tage op til overvejelse, om der er lokale hindringer, der kan begrænse mulighederne for del- tidsarbejde, og hvor det er hensigtsmæssigt at fjerne sådanne hin- dringer.
Stk. 3.
En ansats afvisning af at blive overført fra fuldtids- til deltidsarbejde eller omvendt bør ikke i sig selv repræsentere en gyldig begrundelse for af- skedigelse. Dette bør ikke berøre muligheden for afskedigelse i overens- stemmelse med de gældende afskedigelsesregler eller praksis af andre årsager, såsom dem der måtte opstå som følge af (amts)kommunale driftskrav.
Stk. 4.
Så vidt muligt bør den enkelte (amts)kommune/arbejdsgiver tage føl- gende op til overvejelse:
a) anmodning fra den ansatte om overførsel fra fuldtids- til deltidsar- bejde/-stilling, der bliver ledig i (amts)kommunen/ansættelsesstedet,
c) at tilvejebringe rettidig information om ledige deltids- og fuldtidsstillin- ger i (amts)kommunen/ansættelsesstedet med henblik på at lette overførsel fra fuld tid til deltid eller omvendt,
d) foranstaltninger til lettelse af adgangen til deltidsarbejde på alle ni- veauer i (amts)kommunen/ansættelsesstedet, herunder faglærte stil- linger og lederstillinger, og hvor det er hensigtsmæssigt til lettelse af deltidsansatte adgang til erhvervsfaglig uddannelse med henblik på at øge deres karrieremuligheder og erhvervsfaglige mobilitet, samt
e) at tilvejebringe hensigtsmæssig information om mulighederne for del- tidsarbejde i (amts)kommunen/ansættelsesstedet i samarbejds- og MED-udvalgene.
Uoverensstemmelser om denne aftale kan rejses efter aftale vedrørende behandling af retstvister om aftaler indgået mellem de (amts) kommunale arbejdsgiverparter og Kommunale Tjenestemænd og Over- enskomstansatte af den 17. maj 1991.
§ 7. IKRAFTTRÆDEN, GENFORHANDLING OG OPSIGELSE
**NYT**
Stk. 1.
Aftalen træder i kraft den 01-04-2002.
For ansatte der ikke er omfattet af kollektive overenskomster/aftaler, træder denne rammeaftale ligeledes i kraft den 01-04-2002.
Stk. 2.
Anvendelsesområdet, jf. § 2, bør tages op til overvejelse ved de følgende overenskomstfornyelser med henblik på at fastlægge, om de objektive grunde for afgrænsningen stadig er tilstede.
Stk. 3.
Deltidsansættelsesvilkår, jf. § 4, stk. 3, bør tages op til overvejelse ved de følgende overenskomstfornyelser under hensyn til princippet om ikke- forskelsbehandling, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 4.
Aftalen kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel. Opsigelsen skal ske skriftligt.
Selv om aftalen er opsagt, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil en anden aftale træder i stedet.
København den 13-09-2002
For | AMTSRÅDSFORENINGEN: Xxxxx X. Xxxxxx / Xxx Xxxxxxx | For | KOMMUNALE TJENESTE- MÆND OG OVERENS- KOMSTANSATTE: Xxxxxx Xxxxxxx / Xxxxx X. Xxxxxxx |
For | KL: Xxxxxxxxxx Xxxxxxx / Xxxx Xxxxxx | ||
For | KØBENHAVNS KOMMUNE: Xxx Xxxxxxx / Xxxx-Xxxxx Xxxxxx | ||
For | FREDERIKSBERG KOMMUNE: Xxxx Xxx Xxxxxxxx / Xxxx Xxxxx |
København, den 19-04-2007
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN:
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxxx Xxxxx
For SUNDHEDSKARTELLET:
Xxxxxx Xxxxxxx
/ Xxxxx Xxxxxxx