Contract
17 medlemmer af kommunalbestyrelsen står bag budgetaftalen for 2016 i Jammerbugt Kommune.
17 medlemmer af kommunalbestyrelsen har den 24. september 2015 indgået en samlet budgetaftale for Budget 2016. Bag forliget står Venstre, Dansk Folkeparti og Borgerlisten.
Hermed er mange års tradition med endnu bredere budgetaftaler brudt – hvilket forligspartierne bekla- ger. Der er fortsat ønske om og vilje til det bredest mulige samarbejde. Budgetaftalen er et udtryk for en fortsat vilje til at samarbejde og stå sammen om den store fælles opgave med at fastholde og ud- vikle den politiske og økonomiske stabilitet, som er og har været kendetegnende for Jammerbugt Kom- mune.
Hermed bekræftes konstitueringsaftalen fra seneste kommunalvalg, hvor forligspartierne lovede at tage et fælles ansvar for Jammerbugt Kommunes økonomi og udvikling.
Den overordnede økonomi
Den samlede budgetlægningsproces for 2016 har været svær ligesom de foregående år. Redskaber som optimeringer, tilpasninger og strukturændringer har været anvendt for at opnå et budget i balance. Der er også særligt på beskæftigelsesområdet foretaget investeringstiltag – såvel kommunalt, som via private operatører i bestræbelserne på at sikre flest mulige tilknytning til uddannelse eller arbejde.
Effektiviseringskravene fra folketinget – som vil udfordre – også de kommende år – har også sat dags- ordenen for redskabskassen – hvor forligspartierne dels har besluttet et generelt effektiviseringskrav på alle serviceområderne på 0,5 % og en speciel fokus på områder, hvor Jammerbugt Kommune bru- ger flere penge end sammenlignelige kommuner (Benchmarking) – her skal også findes 0,5 % af de samlede serviceudgifter i løbet af 2016 – så der er fuld virkning med 1% fra 2017.
Forligspartierne har tilstræbt et budgetoverskud på driften så højt som muligt – således, at det for- holdsvis store anlægsbudget i 2016 kan finansieres uden stort træk på likviditeten. Men også for at sikre et så godt som muligt udgangspunkt for de kommende års budgetlægninger.
Budgetaftalen for det kommende års budget indebærer en fastholdelse af skatteprocenten og grund- skyldspromillen. Budgettet indebærer for 2016 et driftsoverskud på 53,4 mio. kr., et anlægsniveau på 84,2 kr. og en kassehenlæggelse 11,7 mio. kr.
Da der pt. er udsigt til at nulvækst også er dagsordenen for 2017, skal der løbende foregå en tilpasning indenfor det enkelte politikområde, således at den økonomisk ramme og serviceniveau matcher. Det er helt afgørende, at der ageres, hvis der er udsigt til overskridelser af den samlede økonomiske ramme for Jammerbugt Kommune. Således at budget og serviceniveau matcher 1. januar 2017.
Et Budget i balance
Et budget i balance – og dermed ambitionen om at have et solidt driftsoverskud til udvikling og an- lægsaktivitet – er i Jammerbugt Kommune konstant udfordret og under pres. Dette gælder ikke mindst i overslagsårene 2017-2019 med behov for tilpasninger til demografiske forskydninger og til indtægterne, hvor vi er udfordret af faldende andel af det samlede bloktilskud til kommunerne samt statslige effektiviseringskrav jf. økonomiaftalerne og regeringens og folketingets forventninger til omstillingsbidrag.
Forligspartierne er derfor enige om at igangsætte en proces allerede i november 2015, hvor der igangsættes analyser og initiativer – såvel administrativt som politisk – som synliggør mulighe- derne og potentialerne ved en langsigtet tilpasning af kommunens udgiftsniveau. Målet er, at der i
1. halvår 2016 foreligger beslutningsgrundlag, således at der i god tid kan træffes politiske beslut- ninger om effektuering af driftstilpasninger med henblik på, at tilpasningerne kan have fuld årsef- fekt i 2017. Oplæg til proces omtales senere i disse budgetbemærkninger.
Forligspartierne har besluttet, at der allerede fra 2016 er behov for at sikre en nødvendig tilpasning af driftsudgifterne for at opnå en tilstrækkelig balance i økonomien. Dette skal netop også ses i sammenhæng med, at der for overslagsårene forventes at skulle realiseres omstillingsbidrag på 1
% årligt.
Set i det lys har forligspartierne aftalt, at der med virkning fra 2016 skal ske en tilpasning på 0,5 % på kommunens serviceudgifter. Dette er indarbejdet som et samlet forventet provenu på netto 8,1 mio. kr. Med denne beslutning påbegyndes således den nødvendige tilpasning, der også vil blive nødvendig og en forudsætning for at skabe balance i de kommende år. Den samlede effekt på 8,1 mio. kr. er fordelt pr. politikområde/udvalg og forudsættes dels udmøntet via fagudvalgene og dels decentralt på de enkelte budgetområder/institutioner m.m. Det er aftalt, at reduktionen på det en- kelte budgetområde/institution maksimalt skal have en effekt på 0,5 %. Såfremt tilpasningen ikke kan realiseres på en række ikke-styrbare konti, eller områder der er bundne m.v., så er udvalget ikke forpligtiget til at øge besparelsen på styrbare konti. Det er ligeledes en forudsætning, at det nuværende serviceniveau og dermed kvalitetsstandarder er uændrede. Til udvalgsbehandlingen i november måned (udmøntning af budgettet) udarbejder forvaltningerne oversigter, der anskuelig- gør beløbsstørrelserne på de pågældende områder med kommentering af muligheder, bindinger og udfordringer. I den forbindelse afsættes der en bufferpulje i økonomiudvalget på 1,5 mio. kr.
For overslagsårene er der i pris- og lønreguleringen alene foretaget lønregulering til løbende pri- ser, således at beslutningen om ikke at fremskrive en række prisarter er indarbejdet i budgetopgø- relsen for 2017-19.
Eventuelle finanslovsbevillinger til Jammerbugt Kommune på ældre- og sundhedsområdet vil sø- ges udmøntet bl.a. i forhold til ældresagens anbefalinger.
Fortsat udvikling af Jammerbugt Kommune
På trods af udfordringerne i at skabe økonomisk balance er der grøde i Jammerbugt Kommune på rigtig mange fronter. De seneste års mindre tilbagegang i befolkningstallet er bremset op, og der forventes en mindre stigning i indeværende år. Der er positive meldinger fra erhvervslivet, overnat- ningstallene i turistbranchen ser ganske gode ud, og ledigheden ligger i Jammerbugt Kommune fortsat på et lavere niveau (3,4% for forsikrede ledige) i forhold til gennemsnittet for Nordjylland (3,9%) og landsgennemsnittet (3,6%).
Der er sat gang i mange typer udviklingsprojekter i kommunalt og privat regi. Disse mangeartede initiativer – store som små – skal på forskellig vis bane vejen for aktiviteter i alle dele af kommu- nen, og dermed sikre at skabe grobund for attraktive arbejdspladser, fritidsaktiviteter og fortsat at udvikle Jammerbugt Kommunes position som attraktiv bosætnings- og fritidskommune.
Vi går i Jammerbugt Kommune efter forskellen, og i den kommende planstrategi 2015 sætter vi fokus på: ”Mere i gang – Flere i gang”, ”Dit gode liv” samt ”Vi gør det på jammerbugtsk”. Hermed sættes retningen for de kommende års indsats for at skabe en udviklingsorienteret tilgang, og ram- merne for den kommende Helhedsplan/Kommuneplan.
Vi skal blive flere og skabe mere i fællesskab
Virketrang og virkelyst og engagement skal fortsat løfte Jammerbugt Kommune – det fælles træk på den samme hammel skal fortsat være midlet – fordi sammen løfter vi højere end hver for sig. Tilsammen skal vi skabe mere end vi gør i dag – så vi gør en forskel.
Vi går mod Nye mål, når vi ser på indtægtssiden – nye mål, der skal sikre, at vi bliver flere indbyg- gere, får flere overnattende gæster, sikrer flere arbejdspladser og holder liv i lokalsamfundene og udvikler hovedbyerne.
Derfor har vi valgt:
- At fastholde skatte % og grundskyldspromille
- At fortsætte med at tage ansvar for økonomien også når det er svært
- At tage ansvar for at sidste halvdel af Aabybro Skole finansieres
- At sætte endnu mere fokus på projekt Liv i by og skole
- At sætte fokus på handicapområdet og det nære sundhedsvæsen
- At sætte fokus på de basale serviceområder
- At fortsætte Bosætningskampagnen med fornyet energi – med målet om en positiv flytteba- lance
- At sætte mere turbo på strategi: Mere i gang – Flere i gang – herunder én indgang til Kom- munen for erhvervslivet.
- At fokusere på den administrative organisation – således borgeren også oplever den ene indgang til kommunen
- At Landdistriktspolitikken får et ekstra puf – bl.a. kædet sammen med VE-midler (vindmølle- penge)
- At fortsætte med at bakke op om hoved- og handelsbyerne.
Ny vision - Ny Planstrategi og Ny Erhvervs- og Udviklingsstrategi:
2016 byder på en revision af Jammerbugt Kommunes vision og dermed også en revision af plan- strategien. Her vil det også være naturligt at bede Erhvervs- og Turistrådet om at komme med et nyt oplæg til de kommende års indsatsområder omkring erhvervs- og turismeudviklingen.
Jammerbugt Kommune skal danne rammen om det gode liv:
Det gode børneliv Det gode skoleliv Det gode voksenliv Det gode seniorliv
Det gode plejehjemsliv Det gode fritidsliv
Det gode turistliv Det gode handelsliv Det gode erhvervsliv
Det gode foreningsliv Det gode frivilligliv
Derfor er det afgørende, at vores samlede administrative organisation og hver enkelt medarbejder er opmærksom på deres afgørende rolle, for at vi også opleves, som de der medvirker aktivt til at realisere visionen – nemlig at gøre en forskel for vore borgere via gode rammer og dialog.
Jammerbugt Kommune – den gode arbejdsplads.
Jammerbugt Kommune skal også være rammen om det gode arbejdsliv. Jammerbugt Kommunes vigtigste ressource er vores ansatte. Aftaleparterne anerkender det afgørende i at servicere bor- gerne, ildsjælene og erhvervslivet på bedste vis er, at vi er en god arbejdsplads. Det er vi allerede i dag – men vi kan blive bedre – derfor bliver det bl.a. en ledelsesmæssig opgave i endnu højere grad at have fokus på arbejdsmiljøet i et samarbejde med medarbejderne – en særlig opgave her er bl.a. at nedbringe sygefraværet de steder hvor benchmarking tilsiger der er et potentiale.
Fokusområder på driftsbudgettet
På driftsbudgettet er der dels nogle konkrete budgetbemærkninger samt bemærkninger til de forholds- vis få nye tiltag, der er fundet plads til i budgetaftalen.
Ledsagerpulje: Beløb til sociale-aktiviteter ud af huset på institutioner, som uddeles efter ansøgning i social- og sundhedsudvalget.
Egnssamlinger og lokalhistorie: Til Egnssamlinger i Saltum, Fjerritslev og Tranum samt til lokal hi- storiske samråd (Arkibas).
Kulturskolen til samspil.
Investering i kompetenceudvikling af skoleledelser og elevernes læring og trivsel går hånd i hånd
Med folkeskolereformen skal vi sikre, at alle børn bliver så dygtige, som de kan. Dette samtidig med, at vi fortsat skal understøtte inklusionsindsatsen ude på skolerne. Dette kræver, at vi investe- rer i skoleledernes kompetenceudvikling, idet skolerne i Jammerbugt Kommune har behov for dyg- tige skoleledere, der kan gå forrest og løfte både den pædagogiske, faglige og strategiske ledelse på skolen. Dette så skolelederne bliver klædt bedst muligt på til sikre, at alle eleverne bliver så dygtige som de kan. Beløbet er målrettet kompetenceudviklingen af alle ledelsesteam på kommu- nes folkeskoler.
Sverigesmodellen & distriktsrådgivere
I april 2014 er der udarbejdet en udviklingsstrategi inden for børn og familieområdet, hvortil der er søgt midler fra Satspulje pr. 1. september 2015. Udviklingsstrategien har følgende tre konkrete for- slag til initiativer, der skal ses i en sammenhæng, og hvor det overordnede mål er at iværksætte tiltag, som sætter rammen for en fokuseret, tidligere og mere målrettet forebyggende indsats for børn, unge og familier med behov for særlig støtte. Særligt vil der være fokus på tidlig opsporing og indsatser for 0-5 årige:
1. Distriktsrådgivermodel: Implementering af en Distriktsrådgivermodel i et projektområde i kom- munen, hvor socialrådgivere har fast tilstedeværelse i dagtilbud og skoler.
2. Sverigesprojektet: Som 25 % af landets kommuner ønsker Jammerbugt kommune også at im- plementere Sverigesmodellen i et projektområde i kommunen. Der er nu god evidens for at lavt sagsantal hos socialrådgiverne, hyppig opfølgning, mindre indgribende og kortvarige foranstaltnin- ger og helhedsorientering har en positiv effekt for børn og familier, på arbejdsmiljøet samt på kom- munens økonomi inden for området.
3. Kompetenceudvikling: Tilrettelæggelse og gennemførelse af kompetenceudvikling med henblik på at øge den systemiske tilgang for alle samarbejdspartnere og understøtte det fælles sprog og fælles opgaveløsning.
Med udviklingsstrategien foreslås ambitiøse tiltag søsat, hvor disse skal være med til at skabe gro- bund for, at der tænkes og ageres på en ny måde samt skabes nye handlemuligheder i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte.
Dette indebærer en investering på kort sigt, som på længere sigt skal have en positiv effekt for både børn, familier og fagpersoner og samtidigt også en økonomisk effekt forventet i 2018.
Det er uvist, om Jammerbugt kommune tilgodeses ved tildeling af puljemidler, og såfremt kommu- nen ikke tilgodeses, afsættes der økonomiske investeringsmidler med kr. 1.630.000 i 2016 og kr.
455.000 kr. i 2017 til igangsættelse af udviklingsstrategien pr. 1. januar 2016.
Vedligehold af vandløb
Der afsættes ekstra ressourcer til vedligehold af vandløb.
Jetsmark Idrætsforening - JIF
Der afsættes en pulje på KFL området til JIF. Der igangsættes en dialog med JIF med henblik på etablering af opbevaringsrum og tribune.
Liv i by og skole
Projekt ”Liv i By og Skole” er i god gænge. Lokalsamfundene har alle indsendt udviklingsplaner for deres områder. Der foregår allerede i dag en række lokale initiativer som understøtter ”Liv i by og skole”, men det er en klar intention, at styrke og intensivere samarbejdet med lokalsamfundene om at vende udviklingen, således at en decentral skolestruktur kan fastholdes. Det fordrer et tæt samspil mellem også skole og lokalsamfundet for sammen at sætte ´retning på udviklingen for så- vel skolen som for lokalsamfundet. Der vil blive afholdt møder med de enkelte lokalsamfund for at afdække positivt samspil mellem udviklingsplaner, kommunale initiativer og indsatser m.m. De 8 lokalsamfund, som arbejder med Liv i By og Skole har mod ansøgning mulighed for at få tildelt op til 50.000,- kr. hver til deres aktiviteter.
Busrute fra Pandrup til Fjerritslev Gymnasium: I et samarbejde med Fjerritslev Gymnasium søges etableret en busrute fra Pandrup til Fjerritslev Gymnasium med det mål at rekruttere flere elever fra den nordlige del af Jammerbugt Kommune.
Det nære sundhedsvæsen: styrkelse af fagligheden ved hjemtagelse fra sygehusene og forebyggelse i forhold til indlæggelser.
Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt: Øget driftstilskud. Julehilsen anbragte børn: Sende en julehilsen til anbragte børn.
Cykel uden alder: Cykling uden alder i Jammerbugt kommune skal give ældre mulighed for vind i håret og opleve lokalområdet i cykelhøjde, med udgangspunkt i plejecentrene. Det afsatte beløb forventes at anvendes til kontingent til foreningen ”Cykling uden alder”, kursus for frivillige samt indkøb af 1-2 trio- bikes.
Politiske og administrative fokusområder:
Vindenergi - VE midler
Jammerbugt Kommune tildeles en stor del VE midler de kommende år som følge af opstilling af vindmøller. Hver MW opstillet kapacitet udløser en tildeling på 88.000 kr. Midlerne kan søges af foreninger i kommunen. Kommunalbestyrelsen har vedtaget et administrationsgrundlag for priorite- ring af VE midlerne. Ønsket er, at midlerne så vidt muligt anvendes på større projekter der frem- mer udvikling i Jammerbugt Kommune, men det er også vigtigt, at mindre projekter i møllernes nærområde kan tilgodeses.
Samarbejde mellem TV2Nord, Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt samt Jammerbugt kommune
Forligspartierne er indstillet på, at der indgås en aftale mellem TV2Nord, Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt og kommunen, der muliggør et øget samarbejde og udnyttelse af rammerne og loka- liteterne i Kultur- og Erhvervscentret.
Ungdomsskoleområdet og Kulturskolen – øget samarbejde
Forligspartierne er enige om, at det er hensigtsmæssigt at etablere et formaliseret samarbejde mellem Ungdomsskolen og Kulturskolen i forhold til at skræddersy aktivitet med og for de unge mennesker i Jammerbugt Kommune – både i forhold til skole- og fritidsdelen. Dette ikke mindst set i lyset af folkeskolereformen, hvor såvel Kulturskolen som Ungdomsskolen spiller en stadig større rolle. Det er forventningen, at et sådant samarbejde kan bidrage til nye og spændende indsatser og synergier på indholdssiden til glæde og gavn for eleverne – men også på den administrative- og ledelsesmæssige side for Ungdomsskolen og Kulturskolen.
Arbejdet skal gennemføres hen over vinteren 2015/2016 med henblik på indarbejdelse i planlæg- ningen for de to skoler i skoleåret 2016/2017.
Justeringer i den fremtidige plejeboligstruktur
Der forventes de kommende år et stigende antal ældre borgere i Jammerbugt Kommune. Dette er en tendens, som har været kendt de seneste år, men som ikke har været fulgt af en stigende efter- spørgsel på plejeboliger – tværtimod ses en faldende efterspørgsel på plejecenterboliger. Derfor har Social- og Sundhedsudvalget arbejdet med en kapacitetstilpasning af antal plejecenterboliger, hvor der er taget udgangspunkt i et ønske om større og mere bæredygtige plejecentre, med en fy- sisk beliggenhed, som modsvarer efterspørgslen. Derfor er det tidligere besluttet, at Hune pleje- center nedlægges pr. 1. juli 2016, som et led i kapacitetstilpasningen.
Derudover er aftaleparterne enige om, at de utidssvarende boliger på Møllegården nedlægges og at der indgås en aftale med Brovst Friplejehjem om anvendelse af 20 plejecenterboliger, således at beboerne på Møllegården tilbydes boliger på Brovst Friplejehjem. Det forudsættes, at aftalen baserer sig på samme afregningspriser til Brovst Friplejehjem, som til kommunens øvrige pleje- centre.
Handicapområdet ses under ét
Børne- og Familie forvaltningen og Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen har iværk- sat en proces med henblik på at sikre ensartede budgetteringsprincipper, således at børne- og voksenhandicapområdet kan ses under ét. Derfor arbejdes der pt. med etablering af et fælles poli- tikområde for børne- og handicapområdet, for så vidt angår økonomistyringen. Harmoniseringen af styringsprincipperne og samlingen af handicapområdet i ét politikområde, vil sikre optimale ram- mer for en gennemsigtighed i udviklingen fra børnehandicapområdet til voksenhandicapområdet og sikre en reel mulighed for rammestyring på det samlede område. Ligeledes vil et samlet politik- område sikre, at borgerne i Jammerbugt kommune vil opleve en mere helhedsorienteret indsats, hvor overgangen fra børne- til voksenområdet vil blive mere sammenhængende. Parterne er enige om at styrke den sammenhængende indsats på handicapområdet, både med henblik på bedre styring af det specialiserede område, men i særdeleshed også med henblik på at skabe optimale rammer for en helhedsorienteret indsat.
Foranalyse af opgaveglidningen fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen i kommunen
Den nye sygehusstruktur er ved at tage form, og afviklingen af de mindre sygehuse er for alvor gået i gang. Patientforløbene på hospitalerne bliver fortsat kortere, og der kommer fortsat nye op- gaver til kommunerne i takt med, at hospitalerne effektiviserer driften. Der er derfor behov for en analyse af konsekvenserne for det kommunale sundhedsvæsen, ikke mindst grundet den samti- dige vækst i ældrebefolkningen – udsigten til 140.000 flere ældre over 65 år inden 2020 på lands- plan.
Derfor er der enighed mellem forligspartierne om, at der iværksættes en analyse, som har til for- mål at forberede sundheds- og ældreområdet i Jammerbugt kommune på den opgaveflytning der vil ske fra de nye sygehuse til kommuner, således at Jammerbugt kommune er rustet til at imø- degå denne udvikling.
Initiativer på beskæftigelsesområdet:
Udgiftsniveauet på beskæftigelsesområdet til forsørgelsesudgifter hænger sammen med de resul- tater, som skabes på området. Tidligere har niveauet også været afhængigt af, f.eks. hvilken type indsats som borgerne aktiveres i.
Pr. 1. januar 2016 er det alene varigheden på offentlig forsørgelse, der afgør, hvor meget kommu- nen modtager i refusion, og dermed også for hvad udgiftsniveauet bliver. Og for hver borger der afsluttes fra offentlig forsørgelse, vil udgiftsniveauet naturligvis også falde.
Derfor er det endnu vigtigere end tidligere, at det er de rigtige indsatser, der iværksættes. Jammer- bugt Kommune lagde med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af aktiveringsstrategien den 29. au- gust 2013 grundlaget for denne tankegang. Således er Jammerbugt Kommunes indsats nu base- ret på en hurtig, helhedsorienteret, håndholdt og individuel tilgang, hvor det er den enkelte borger, der i samarbejde med sagsbehandleren definerer indsatsen.
For at understøtte indsatsen er der opbygget en tilbudsvifte bestående af:
- Virksomhedsrettet indsats (foretrukket, jf. kommunens virksomhedsstrategi), herunder
- Individuelle praktikker og virksomhedscentre (jobcentrets Virksomhedsservice)
- Seks socialøkonomiske virksomheder
- Tre ”no cure no pay” projekter
- Værksted og nytteindsats
- Uddannelsesrettet indsats (foretrukket, jf. kommunens virksomhedsstrategi), herunder
- Brobygningsforløb i samarbejde med relevante erhvervsuddannelser
- Parkour i samarbejde med VUC
- Ungecenter Jammerbugt
- Diverse målrettede opkvalificeringshold i samarbejde med f.eks. EUC Nord og AMU
- Individuelle kurser og forløb
Herudover gennemfører jobcentrets medarbejdere selv en række afklarings- og vejledningsforløb samt gruppesamtaler, workshops mv.
Endelig er der en række individuelle tiltag og indsatser, som enten ”købes” fra ekstern leverandør eller iværksættes internt.
Forligspartierne er enige om, at aktiveringsstrategien med de beskrevne initiativer på Beskæftigel- sesområdet, intensiveres således, at Jammerbugt kommune søger at mindske tabet på refusions- omlægningen mest muligt.
Fortsat udvikling af den administrative organisation
Der er i 2015 truffet beslutning om en justering af den administrative organisation bl.a. med fokus på opnåelse af synergieffekter via sammenlægning af fagområder på færre chefer, etablering af ny Vækst- og Udviklingsforvaltning og fokus på behovet for at frigøre ressourcer til opprioriterede om- råder fremadrettet f.eks. digitaliseringsområdet. Direktionen skal sikre, at intentioner i oplægget vedholdende realiseres bl.a. via fokus på kulturforandring og kompetenceudvikling.
Anlægsprojekter
Langt hovedparten af det samlede anlægsbudget for 2015 er afsat til det allerede igangsatte byggeri af Ny Aabybro Skole, der skal stå færdig i juni 2016 – nemlig 57 mio. kr.
Herudover er der i 2016 afsat en ramme på 6 mio. kr. til vejområdet, trafiksikkerhed, fortove og lys over land m.v. til udmøntning i Teknik- og Miljøudvalget.
En halpulje med en ramme på 2 mio. kr. til konkret fordeling efter ansøgning.
En pulje til skrotningsordning med en ramme på 1 mio. kr. til fortsat indsats overfor faldefærdige ejen- domme til medfinansiering af midler modtaget fra centralt hold.
Til etablering af ny ”Blå Stue” på dagpasningsområdet afsættes de resterende 2 mio. kr. Ungecenteretablering i samarbejde med VUC – 3,8 mio. kr.
Herudover er der afsat 8,2 mio. kr. til asfalt og bygningsvedligeholdelse.
Til tilretning af lokaler til midlertidige ordning på Aabybro Skole afsættes 625.000
Til nyt bibliotek i Aabybro afsættes 1.065.000 kr. til de bygningsmæssige forhold. I 2017 skal der tages stilling til indretning og inventar m.v.
Mindre projekter (Hjortdal, Lunden, Arentsminde, Biersted og evt. 2-1 cykelsti på Kystvejen/Hunetorp) tildeles 700.000 kr.
Til realiseringen af Masterplanen i Fjerritslev afsættes 1 mio. kr. i 2016 og 2 mio. kr. i overslagsåret 2017.
Til Nørhalnehal-projektet afsættes 500.000 kr. for 2016. Beløbet kan frigives under forudsætning af, at der indgås en samlet drifts- og anlægsaftale med foreningen.
Skovsgaard Fodboldbane drænes for 104.000.
Der afsættes 200.000 kr. til et evt. opstartsbeløb i forbindelse med hensigtserklæringen mellem TV2 Nord, KEC og Jammerbugt Kommune.
Afslutningsvis fastholdes en byggemodningskonto med indtægter på 4 mio. kr. og udgifter på 4 mio. kr.
For overslagsårene 2017 er forligspartierne opmærksomme på det store behov og ønsker, der er for en gennemgribende renovering af Jetsmark Idrætscenter. Det er målet at der i foråret 2016 ud- arbejdes en nærmere beskrivelse af behovet og muligheder for finansiering, således at projektet kan realiseres fra 2017 indenfor en samlet ramme på 40 – 45 mio. kr., såfremt der kan skaffes fi- nansiering til projektet. Jammerbugt Kommune tænkes at deltage dels med anlægstilskud og evt. med finansieringsmulighed via øget driftstilskud. Udover kommunale midler skal øgede indtægter, nye brugere, energirenovering og fonde m.m. bidrage til den samlede investering.
Parterne er enige om et stort løft til asfaltkontoen for 2017 på 10 millioner kroner.
Børne- og familieudvalget igangsætter en proces, hvor vi analyserer området for de 0-6 årige. Med afsæt i analysen igangsættes en dialog med forældre, ansatte og ledere om den fremtidige struk- tur på området. Herefter fastlægger Børne- og familieudvalget en fremtidssikret struktur med defi- nition af den kvalitet i tilbuddene forældrene kan forvente. I strukturen indgår også en vedligehol- delsesplan for institutionerne samt en afklaring af Jetsmark-området.
I løbet af 2016 skal der ses på cykelstiplanlægning.
Budgetproces for de kommende år
Der er gennem flere år truffet beslutninger om effektiviseringer, omlægning af serviceniveau samt strukturændringer. Imidlertid er balancen i kommunens økonomi fortsat udfordret. Forligspartierne er enige om, at der er behov for at fokusere på mulighederne for langsigtede tilpasninger af kom- munens driftsudgifter til indtægterne. Der igangsættes således allerede i november i år en proces, der skal bidrage til:
- Synliggørelse af effekterne på indtægtssiden som følge af demografiske forskydninger, og kommunens andel af det samlede indbyggertal på landsplan, herunder ”systemfejl” i udlig- ningssystemet
- Afdækning af på hvilke områder kommunens driftsudgiftsniveau ligger relativt højt sammen- lignet med landsgennemsnit, nordjysk gennemsnit og sammenlignelige kommuner, dvs. benchmark og nøgletalsanalyser
- Beslutningsgrundlag for tilpasninger til et lavere udgiftsniveau på de identificerede områder
- Politisk stillingtagen til effektuering eller alternativ beslutning, f.eks. generelle besparelser på alle områder
Igangsættelse af processen er begrundet dels i det vedvarende pres på økonomien, herunder op- driften på en række udgiftsområder og dels regeringens/folketingets indførelse af et kommunalt omprioriteringsbidrag, som kan skønnes at få større gennemslag i de kommende år. Som ud- gangspunkt er der i overslagsårene 2017-19 indregnet en omstillingspulje (tilpasning til forventet færre indtægter) på 2017: 17 mio. kr., 2018: 35 mio. kr., og 2019: 53 mio. kr. Disse beløb forud- sættes udmøntet for de kommende år, hvilket nedenstående proces skal medvirke til at synligøre mulighederne for. Alternativt vil anviste muligheder kunne anvendes som råderum i de kommende års budgetter.
Processen vil i hovedtræk få følgende forløb:
November 2015:
• Økonomiudvalget og direktion godkender en overordnet køreplan for ”servicetjek af kommu- nens økonomi”, herunder en indledende identificering af områder, der skal rettes fokus på med henblik på vurdering af potentialer for udgiftsreduktion, serviceniveauændringer eller ef- fektiviseringspotentiale
November - december:
• Direktionen og forvaltningerne afdækker og udarbejder endeligt oplæg til Økonomiudvalget til hvilke områder, der skal fokuseres på (fokusområder).
• I tilknytning hertil udarbejdes der en samlet drejebog for processen og kommissorier for de relevante fokusområder, herunder udpegning af formand, ressourcepersoner, oplæg til invol- vering af MED, tidsfrist m.v.
• Temamøde for kommunalbestyrelsen: Direktionen præsenterer fokusområder, processen, tilgangen samt oplæg til involvering af fagudvalgene i den videre proces
Januar 2016:
• Økonomiudvalget træffer endelig beslutning om fokusområder og kommissorier
• Organisationen og MED-udvalg orienteres om indhold og køreplan
• Fagudvalgene drøfter fokusområder på respektive områder og giver signaler til den videre proces
• Arbejdet på fokusområderne igangsættes via de godkendte kommissorier og nedsættelse af de relevante projektgrupper
Januar – april:
• Projektgrupperne udarbejder oplæg til omstillings- og effektiviseringspotentialer
• Fagudvalgene involveres med status og foreløbig afrapportering inden præsentationen på temamøde i maj måned
Maj 2016:
• Direktionen afrapporterer på et temamøde i kommunalbestyrelsen
• Forslagene kan indgå som beslutningsgrundlag for politiske beslutninger snarest muligt ef- ter temamødet eller indgå i budgetlægningen for 2017
Direktionen er styregruppe for processen, idet der løbende afrapporteres på økonomiudvalgsmøderne i perioden februar-maj 2016. På halvsårsmøderne med henholdsvis udvalgsformændende og gruppeformændene i april 2016 gives en status på arbejdet.
Ressourcerne til arbejdet skal findes indenfor de eksisterende ressourcer, og i et vist omfang kan arbejdet træde i stedet for udarbejdelse af det kendte omstillingskatalog. På en række områder kan der være behov for at trække på eksterne kompetencer, hvilket dog kun kan ske i begrænset omfang indenfor de nuværende økonomiske rammer. Der kan blive behov for at Økonomiudvalget drøfter rammerne for ekstern bistand i processen.
Hovedtallene i Budget 2016
Herunder findes hovedtallene for budgettet for 2016:
▪ Statsgaranterede skatteindtægter og udligning. Indtægter på i alt 2.367 mio. kr.
▪ Indkomstskatten er uændret 25,7 % og grundskylden tilsvarende uændret 32,85 o/oo
▪ Uændret kirkeskatteprocent på 1,20 procent
▪ Nettodriftsudgifter på 2.303,6 mio. kr.
▪ Overskud på skattefinansieret drift på 53,4 mio. kr.
▪ Skattefinansieret anlægsbudget 84,2 mio. kr.
▪ Nettolånoptagelse på 83,8 mio. kr.
▪ Der er budgetteret med en kassehenlæggelse på 11,7 mio. kr.
Rådhuset, Aabybro 24. september 2015