K Ø B S A F T A L E
K Ø B S A F T A L E
Mellem
Næstved Kommune Xxx.xx. 29189625
(”Sælger”)
og
Navn:
Adresse:
XXX.xx.:
Telefonnummer og mail:
(”Køber”)
er der herved indgået denne købsaftale (”Købsaftalen”) vedrørende den Næstved Kommune tilhørende
matrikel nr. 8c, Stenstrup by, Rønnebæk
Matriklen bliver i det følgende benævnt som ”Ejendommen.”
Ejendommen er et ubebygget landbrugsareal på ca. 15.6982. Arealet er ikke udstykket. Ejen- dommen er en del af en samlet landbrugsejendom og er derfor ikke selvstændigt udmatrikule- ret.
Udbuddet er gennemført i henhold til lov om kommunernes styrelse § 68 og bekendtgørelse nr. 396 af den 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regio- nens faste ejendomme samt i overensstemmelse med de vilkår, der følger af Købsaftalen med bilag
For handlen gælder følgende nærmere aftalte vilkår:
§ 1
Ejendommen
Ejendommen sælges således som denne nu er og forefindes på overtagelsesdagen, og som be- set af Køber, og med alt Ejendommen rette tilliggende og tilhørende.
Der er tinglyst servitut vedr. bebyggelse. Ejendommen er et landbrugsareal og kan ikke be- bygges. Dog vil der med de relevante myndigheders godkendelse kunne opføres et skur eller lignende til brug ved dyrehold.
Køber skal ud over købesummen afholde alle udgifter forbundet med handlen herunder tinglys- ning af skøde og matrikulær berigtigelse herunder bl.a. afgifter og honorar til landinspektør
Køber foranlediger Ejendommen udstykket og afholder samtlige omkostninger hertil.
Ejendommen sælges i øvrigt med de samme rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed den har tilhørt Sælger og tidligere ejere, og hvorom der henvises til ejendommens blad i tingbogen samt akterne.
Sælger oplyser, at der er beskyttet dige på Ejendommen.
Ejendommen overdrages i øvrigt til køber uden ansvar for Sælger for så vidt angår mangler af enhver art og Køber er forinden afgivelse af sit købstilbud på Ejendommen opfordret til at søge økonomisk og juridisk rådgivning, samt til at drøfte de udleverede oplysninger og attester om Ejendommen med sin sagkyndige rådgiver. Køber erklærer, at den tilbudte købesum er af- stemt under hensyntagen til Sælgers ansvarsfraskrivelse.
§ 2
Ejendomsbyrder m.v.
Der henvises til ejendommens blad i tingbogen. Køber erklærer at have gjort sig bekendt med deklarationernes indhold.
Der er tinglyst servitut på ejendommen om, at denne ikke må bebygges, hvilket køber er be- kendt med og ved sin underskrift på nærværende aftale erklærer sig indforstået med, jf. § 1.
Den tinglyste servitut er ikke til hinder for, at der opføres et skur eller lignende til brug ved dy- rehold på arealet.
§ 3
Miljø- og geotekniske forhold m.v.
Sælger erklærer ikke at være bekendt med jordbundens beskaffenhed. Sælger kan oplyse, at området er terrænreguleret med 1-2 meter i den vestlige ende af arealet. Der er udlagt muld, men Ejendommen er ikke efterfølgende blevet drænet
Sælger er ansvarsfri for eventuel jordforurening samt jordbundsforhold og miljøforhold i øvrigt på Ejendommen.
Det påhviler køber at identificere eventuelle ledninger på Ejendommen og håndtere disse i dia- log med de respektive ledningsejere. Eventuelle omkostninger i den anledning er sælger uved- kommende.
§ 4
Overtagelse
Ejendommen overtages den første i måneden kl. 12.00 efter, at sælger har underskrevet Købsaftalen, dog tidligst når den fulde købesum er sælger i hænde. Det solgte henstår fra overtagelsen for køberens regning og risiko i enhver henseende.
§ 5
Købesum, tilslutningsbidrag og værdierklæring
Købesummen for Ejendommen er aftalt til 10,00 kr. pr. m2
Købesummen er fremkommet således:
15.698,00 m2 af 10,00 kr. 156.980,00 kr.
Købesum i alt 156.980,00 kr.
Da der er tale om et landbrugsareal, og da grunden ikke vil kunne bebygges, skal der ifølge oplysning fra Skattestyrelsen ikke betales moms af købesummen.
Indbetalinger skal ske til sælgers pengeinstitut, Danske Bank, kontonr.: 4343 102 170 40 (ind- betaling mærkes med xxxx.xx. og købers navn).
Deponerede beløb forrentes ikke overfor køber.
Forsinket betaling skal af køber forrentes i henhold til Rentelovens bestemmelser.
Såfremt Ejendommen ved endelig udstykning afviger med mere end 100 m2, fra det areal der fremgår af Købsaftalen, reguleres Købesummen endeligt opad eller nedad med 10,00 kr. pr. m2.
§ 6
Skøde, udstykning m.v.
Køber er pligtig at tage skøde på Ejendommen senest 2 måneder efter overtagelsesdagen og er i øvrigt berettiget til at tage skøde, så snart den fulde købesum er Sælger i hænde. Omkost- ninger ved handlens berigtigelse, herunder tinglysning m.v., påhviler Køber. Hvis Xxxxx ikke tager skøde på Ejendommen indenfor fristen, er Sælger berettiget til at udpege bestallingsha- vende advokat for Købers regning til at berigtige handlen. Købsaftalen er fra Sælgers side be- tinget af købesummens betaling.
Køber er forpligtet til at iværksætte udstykning af Ejendommen senest 1 måned efter overta- gelsesdagen og er forpligtet til ikke at forsinke processen efterfølgende. Købsaftalen er fra Sælgers side betinget af udstykning af Ejendommen.
§ 7
Refusionsopgørelse og ejendomsskat
Med overtagelsesdagen som skæringsdato udfærdiges sædvanlig refusionsopgørelse vedrø- rende Ejendommens indtægter og udgifter. Refusionssaldo betales kontant ved påkrav.
Indtil Ejendommen er selvstændigt vurderet og pålignet ejendomsskatter og afgifter refunde- rer Køber efter påkrav fra Sælger en forholdsmæssig andel (i forhold til tinglyst areal) af de ejendomsskatter og afgifter, som pålignes den ejendom, hvorfra Ejendommen udstykkes.
Som køber
Næstved den 2023
_
(underskriftsberettiget) (underskriftsberettiget)
Som sælger:
Næstved den 2023
_
Xxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx
borgmester kommunaldirektør