CGV VIA MOBILIS
CGV VIA MOBILIS
Herværende generelle salgsbetingelser har til formål at definere de generelle vilkår og betingelser for internetkunders brug af den service, som VIA MOBILIS SAS– Aktiselskab med kapital på 55 000 euros, der er registreret under nummer B 408 901 916 i handelsregisteret i Mirecourt med hovedkontor på adressen: Le Moulin Collot 88500 Ambacourt FRANKRIG, og udgiver af webstederne xxx.xxx-xxxxxxx.xx, xxx.xxxxxx-xxxxxxxxx.xx, xxx.xxxxxx-xxxxxxxxxxx.xx, xxx.xxxxxx-xxxxxx.xx, xxx.xxxxxx-xxxx.xx – tilbyder med henblik på indrykning af annoncer mod betaling (herefter kaldet “servicen”) på sine websteder.
1. Accept af de generelle salgsbetingelser
Servicen tilbydes internetbrugeren på betingelse af accept af herværende generelle betingelser. Internetbrugeren erklærer og anerkender følgelig at have læst disse generelle betingelser. Brug af servicen betragtes som accept af de generelle betingelser.
Servicen er udelukkende forbeholdt personer, der har rets- og handleevne til at tegne kontrakter under fransk lov.
VIA MOBILISkan når som helst ændre herværende generelle salgsbetingelser ved at udgive de pågældende ændringer hurtigst muligt på alle webstederne.
Det er således op til internetbrugeren jævnligt at læse den seneste version af de generelle betingelser, der altid er til rådighed på alle webstederne. Internetbrugeren anses for at godkende den seneste version, hver gang han/hun logger ind på servicen. Hvis der er ændringer i de generelle salgsbetingelser, forbliver den version af de generelle salgsbetingelser, der var gældende på tidspunktet for kontraktens indgåelse, dog gældende for den pågældende kontrakt. Det er derfor op til internetbrugeren at opbevare en kopi af de generelle salgsbetingelser, der var gældende på datoen for kontraktens indgåelse. I tilfælde af at internetbrugerens ikke overholder herværende generelle betingelser, forbeholder VIA MOBILISsig ret til at nægte brugeren adgang til servicen. De generelle salgsbetingelser er opdateret den 05/06/2016. Denne udgave erstatter de tidligere versioner.
2. Beskrivelse af servicen
Servicen giver internetbrugeren mulighed for mod betaling at indrykke rubrikannoncer, som bliver udgivet online på de websteder, der administreres af VIA MOBILIS.
3. Indrykning af annoncer og servicens varighed
3.1. Annoncerne redigeres af brugerne af servicen. For at undgå for sen berigtigelse opfordrer VIA MOBILISkunden til at tjekke sin annonce, så snart den udgives på webstedet.
3.2. Kunden kan indrykke en annonce ved at udfylde og godkende en formular, der findes online på webstederne. Godkendelse af formularen medfører, at den straks bliver viderebehandlet.
3.3. De indrykkede annoncer betragtes som bestilt, så snart formularen er godkendt, og kunden gøres opmærksom på, at der ikke gælder nogen fortrydelsesret.
3.4. Servicens varighed
Abonnement: I abonnementets løbetid vises annoncen på webstedet, så længe den ikke er trukket tilbage af kunden. Kunden kan når som helst logge ind og få adgang til at slette sin annonce. Enkelt indrykning: Annoncen vises på webstedet i 30 dage. Kunden kan når som helst logge ind og slette sin annonce.
Det skyldige beløb er det samme, dvs. for mindst 30 dage, også selv om annoncen trækkes tilbage i løbet af denne periode.
3.5. Ændring af annoncen
I annoncens indrykningsperiode kan kunden ændre den online.
4. Kundens forpligtelse
Kunden forpligter sig til så nøjagtigt som muligt at beskrive det køretøj eller materiel, som han/hun ønsker at sælge. Ved salg mens annoncen stadig er slået op, forpligter annoncøren sig til at slette den direkte. Kunden forpligter sig også til at sikre, at oplysningerne i annoncen: – ikke er forkerte eller usande – ikke er svigagtige eller omfatter salg af artikler, der er forfalsket eller stjålet
– ikke krænker tredjeparters ophavsrettigheder, patentrettigheder, varemærker, fremstillingshemmeligheder, andre intellektuelle ophavsrettigheder, ret til videregivelse eller privatlivets fred – ikke krænker love eller bestemmelser (herunder og uden begrænsning bestemmelser om eksportkontrol, forbrugerbeskyttelse, illoyal konkurrence, forskelsbehandling eller vildledende reklame).
5. Ansvar
De viste annoncer redigeres og udgives online ene og alene på kundernes ansvar. VIA MOBILISfraskriver sig ethvert ansvar, hvad angår annoncernes nøjagtighed eller relevans. Teksten i annoncerne vises på kundens ansvar.
VIA MOBILIS’s websteder er kun værter for de indrykkede annoncer. Kunden forpligter sig således til at betale VIA MOBILIS erstatning for skader, som annoncen måtte medføre, og holder VIA MOBILISskadesløs i tilfælde af klager på grund af de indrykkede annoncer. Det skal præciseres, at VIA MOBILISunder ingen omstændigheder griber ind i transaktionerne mellem købere og sælgere. VIA MOBILIShar ingen indflydelse på de viste artiklers kvalitet, sikkerhed, lovlighed, annoncernes korrekthed eller nøjagtighed, sælgerens kapacitet til at sælge de pågældende artikler eller servicer eller købernes kapacitet til at betale for artiklerne eller servicerne.
Uanset det foranstående forbeholder VIA MOBILISsig ret til uden videre og uden at skulle begrunde hvorfor at afvise en annonce, hvis beskaffenhed, tekst eller præsentation forekommer at være imod selskabets immaterielle eller kommercielle interesser, uden at VIA MOBILISer forpligtet til andet end til at refundere eventuelt indbetalte beløb. Kunden forpligter sig til at holde VIA MOBILIS skadesløs og godtgøre og erstatte skader, tab, indtægtstab, klager, ansvar og udgifter, som VIA MOBILISmåtte blive udsat for, hvis VIA MOBILISdrages til ansvar af en tredjepart i en retssag eller en klage foranlediget af en tredjepart som følge af indrykningen af en annonce, der overtræder reglerne i herværende generelle betingelser.
6. Begrænsning af ansvar
VIA MOBILISvil gøre sit bedste for at bevare annonceservicen i funktionsdygtig stand. Imidlertid er det en indsatsforpligtelse, og VIA MOBILISgiver ingen garanti for, at servicen virker uafbrudt og/eller konstant. Derfor kan VIA MOBILISikke holdes ansvarlig i tilfælde af eventuelle fejl eller skader (udgifter, indtægtstab, tab af data eller direkte eller indirekte skader), som kan opstå under kundens brug af servicen eller manglende mulighed for at bruge den. VIA MOBILISkan ikke holdes ansvarlig, hverken direkte eller indirekte, for transaktioner, som er underlagt de generelle regler i fransk civillovbog (Code Civil, artikel 1641 og efterfølgende). VIA MOBILISkan heller ikke holdes ansvarlig for ulemper eller skader, der er forbundet med brugen af internettet, herunder afbrydelse af servicen, angreb udefra eller tilstedeværelse af internetvira.
7. Pris og betaling
Prisen for indrykning af en annonce fremgår af det enkelte websted, og gældende moms bliver lagt til, hvor det er relevant.
Betalingen er kontant.
Abonnementsprisen faktureres efter det tilbud, som VIA MOBILIS har afgivet, og som kunden har underskrevet. VIA MOBILIS forbeholder sig ret til at ændre priserne til enhver tid. I så fald vil internetbrugeren blive underrettet via e-mail og have en frist på 1 måned, fra og med fakturaens udstedelsesdato under hensyntagen til de nye priser, til at annullere sin ordre ved anbefalet brev med kvittering for modtagelsen. Hvis fristen på 1 måned bliver overskredet, vil de nye priser gælde for internetbrugeren. Tilbuddet er gyldigt i 15 dage fra modtagelsesdatoen. Medmindre der er indgået anden aftale mellem parterne om bestemmelserne, som er anført i det tilbud, kunden har underskrevet, betales fakturaer, straks når de modtages af kunden. VIA MOBILISgiver ikke rabat for kontant betaling, eller hvis betalingen finder sted før de frister, der er angivet i de generelle salgsbetingelser. Hvis betalingen afvises, godtgør kunden VIA MOBILISudgifterne til behandling af denne afvisning. Ved forsinket betaling opkræves i overensstemmelse med handelslovens artikel L.441-6 en erstatning beregnet på grundlag af tre gange den gældende højst tilladte rente samt en fast godtgørelse til dækning af opkrævningsomkostninger på 40 euro.
Følgende betalingsformer accepteres:
Betaling med kreditkort: Betaling for din annonce foretages på webstederne for vores serviceydere af sikre betalingstjenester: Crédit Mutuel et Payment Services Ingenico.
Betaling med check: Ved betaling med check vil VIA MOBILIS godkende annoncen, når betalingen er modtaget på følgende adresse: XXX XXXXXXX– Xx Xxxxxx Xxxxxx – 00000 Xxxxxxxxx, Xxxxxxxx.
Betaling via Paypal: Der udstedes og leveres en faktura ved udløbet af serviceydelsen.
Betaling via bankoverførsel Betaling via træk på konto
Oplysning online af kreditkortnummer og endelig godkendelse af ordren bekræfter den samlede ordre i overensstemmelse med bestemmelserne i loven af 13. maj 2000 og gælder for betalingen af de beløb, ordren omfatter. Denne godkendelse gælder som underskrift og udtrykkeligt samtykke for alle handlinger udført på webstedet. I tilfælde af svigagtig brug af kundens kreditkort opfordres denne, så snart dette er konstateret, til at kontakte VIA MOBILIS’s kundeservice på følgende telefonnr.: x00.0.00.00.00.00. De digitale registreringer, der gemmes i VIA MOBILIS’s databaser under rimelige sikkerhedsforhold, betragtes som bevis for udveksling af ordrer og betalinger mellem parterne.
Det er udtrykkeligt aftalt, at data, der gemmes i VIA MOBILIS’s elektroniske informationssystem, bortset fra åbenlyse fejl fra VIA MOBILIS’s side, gælder som bevis for kundens ordrer. Data, der foreligger elektronisk eller på it-medie, udgør gyldige beviser og er som sådan anvendelige under de samme betingelser og med samme gyldighed som alle andre skriftlige dokumenter, der bliver oprettet, modtaget eller opbevaret.
Ordrebekræftelser og fakturaer arkiveres på et pålideligt og varigt medie, der sikrer en tro og varig kopi i overensstemmelse med artikel 1348 i fransk civillovbog.
8. Kredit
Internetbrugeren har mulighed for at købe kredit til brug af indstillinger for synlighed og til at indsætte annoncer. Hver kredit har en gyldighedsperiode på 12 måneder. Hvis man køber en pakke med kredit, vil gyldighedsperioden automatisk blive forlænget med 12 måneder. Internetbrugeren kan under ingen omstændigheder gøre krav på tilbagebetaling af købt eller gratis kredit.
9. Abonnement
Abonnementet på de VIA MOBILIS’s service er for en måned og fornys ved stiltiende videreførelse. Kunden kan opsige sit abonnement til enhver tid ved fremsendelse af sin anmodning pr. anbefalet brev til: VIA MOBILIS, Le Moulin Collot, 00000 Xxxxxxxxx, Xxxxxxxx. Fristen for opsigelse af abonnementet er 60 dage fra den dato, hvor VIA MOBILISmodtager opsigelsesbrevet med poststemplets dato som gyldigt bevis.
10. Reklamebannere
Internetbrugeren kan leje reklamepladser på VIA MOBILIS’s websteder i en begrænset tidsperiode defineret i kampagnetilbuddet. Reklamebanneret lægges online efter betaling af udstedte faktura. Med mindre andet er angivet i kontrakten, forbliver de til reklamekunden af VIA MOBILISproducerede reklamebannere VIA MOBILIS’s ejendom og må ikke benyttes til andre formål end de i reklamekampagnen angivne.
11. Personoplysninger
Data, der kan identificere en person, og som du bliver bedt om på webstedet, bliver ikke anvendt af selskabet VIA MOBILIStil kommercielle formål. VIA MOBILISforpligter sig til ikke at videregive dem til tredjeparter. Kunden, der navigerer på webstedet, oplyses om, at denne automatiserede behandling af oplysninger er genstand for en anmeldelse til CNIL(Den Nationale Kommission for Databehandling og Frihedsrettigheder) under nummer 1200686 af den 26/10/2006. I overensstemmelse med den reviderede lov af 6. januar 1978 har internetbrugeren ret til at få adgang til sine oplysninger og til at gøre indsigelse mod og berigtige disse oplysninger, enten direkte på internettet, eller pr. brev adresseret til VIA MOBILISpå følgende adresse: Le Moulin Collot – 88500 AMBACOURT, eller pr. e-mail til: xxxx@xxx-xxxxxxx.xxx.
Hvis du ønsker at vide mere, om hvordan dine oplysninger bliver indsamlet og brugt af VIA MOBILIS, bedes du se siden
«Fortrolighedspolitik».
12. Force majeure
Den ene eller den anden part kan ikke holdes ansvarlig, hvis kontraktens gennemførelse forsinkes eller forhindres pga. force majeure eller i tilfælde af uforudsete hændelser på grund af den anden part eller en tredjepart eller udefra kommende årsager, såsom sociale konflikter, civile eller militære myndigheders indgriben, naturkatastrofer, brand, vandskader, afbrydelse af telekommunikationsnetværket eller el-forsyningsnettet.
13. Ret til billede
Medmindre andet er angivet skriftligt per post med kvittering for modtagelsen eller med en fortrolighedsklausul tilføjet i kontrakten og i overensstemmelse med bestemmelserne vedr. retten til billede og ret til et navn, giver kunde VIA MOBILISret til, i forbindelse med kommunikation og reklame, at bruge og gengive sit billede (logo, grafik annoncefotos).
14. Intellektuel ejendom
Alle elementer på VIA MOBILISwebstedet, det være sig visuelle eller akustiske, inklusive underliggende lag, er beskyttet af ophavsret, mærker og patenter.
De er VIA MOBILIS’s eksklusive ejendom. En internetbruger, som har et personligt internetsted, og som ønsker at placere et enkelt link udelukkende til eget privat brug på sit internetsted, der forbinder direkte til VIA MOBILIS, skal have forudgående skriftlig tilladelse hertil fra VIA MOBILIS. Ethvert ikke autoriseret link skal under alle omstændigheder straks fjernes, når VIA MOBILISbeder herom.
15. Varighed
De her nævnte betingelser gælder for hele varigheden af VIA MOBILIS’s online servicer.
16. Fortrolighed
VIA MOBILISgør alt for at sikre fortroligheden og sikkerheden af de data, der overføres på webstedet. Til dette formål bruger internetstederne et betalingssikkerhedsmodul af typen SSL(Secure Socket Layer.)
17. Diverse bestemmelser
Reklamationer eller indsigelser indsendes skriftligt til følgende adresse: VIA MOBILIS– Le Moulin Collot – 88500 Ambacourt. Denne kontrakt er underlagt fransk lov.
Hvis der opstår uenighed om aftalens fortolkning eller gennemførelse, forsøger parterne før anlæggelse af retssag at løse problemet i mindelighed og give hinanden de fornødne informationer.
Hvis der ikke opnås en mindelig løsning på tvisten inden for en måned, er handelsretten i EPINALalene kompetent til at træffe afgørelse om ordrens udformning eller gennemførelse.
Hvis kunden ikke er erhvervsdrivende, men privatperson, vil den kompetente domstol for en tvist være den, der er kompetent på sagsøgtes bopæl.
Parterne vedtager værneting på de adresser, der er angivet på ordrebekræftelsen for brugerens vedkommende, og på adressen, der vises på sælgerens websted.
Ingen senere dokumenter eller ændringer i kontrakten, uanset formen, kan få gyldig virkning for parterne, medmindre de foreligger i form af et tillæg, der er behørigt dateret, sidenummereret 2/3 og underskrevet.
Hvis en af bestemmelserne i herværende kontrakt viser sig at være ugyldig i forhold til en gældende lovbestemmelse eller en retsafgørelse, der er gjort definitiv, betragtes den pågældende bestemmelse som ikke eksisterende, uden at det dog medfører, at kontrakten bliver ugyldig, eller at gyldigheden af de øvrige bestemmelser i kontrakten ændres.
Hvis en af parterne ikke forlanger håndhævelse af en bestemmelse i kontrakten eller undlader at anke den manglende opfyldelse, det være sig permanent eller midlertidigt, kan dette ikke betragtes som denne parts frasigelse af de rettigheder, den pågældende bestemmelse giver parten.
18. Oplysninger om selskabet
VIA MOBILIS
Tlf.: x00.0.00.00.00.00 Fax: x00.0.00.00.00.00
Hovedsædets adresse: VIA MOBILISLe Moulin Collot – 88500 AMBACOURT FRANKRIG| R.C. Mirecourt B 408 901 916 APE
-kode 6312Z –
SASmed kapital på 55.000 Euro – Europæisk momsnr.: FR13408901916