Køb-, salgs- og leveringsbetingelser for billeder leveret af Odense Bys Museer:
Køb-, salgs- og leveringsbetingelser for billeder leveret af Odense Bys Museer:
Almen del:
Nedenstående betingelser gælder ved alle køb og anvendelse af billeder fra Odense Bys Museer, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Samtlige rettigheder, der er knyttet til anvendelsen af billederne fra Odense Bys Museer, tilhører Odense Bys Museer, eller den selvstændige tredjemands fotograf, der har leveret billeder til Odense Bys Museers billeddatabase. Angiv altid Odense Bys Museer/fotografnavn som byline ved redaktionelt brug.
Enhver brug af billeder fra Odense Bys Museers billeddatabase kan alene ske mod betaling efter den af Odense Bys Museers udarbejdet og til enhver tid gældende prisliste på købstidspunktet.
Odense Bys Museer sælger retten til publicering og offentliggørelse af de købte billeder. Denne ret gælder kun i Danmark, med mindre andet er aftalt. Billederne må kun anvendes til det på forhånd aftalte formål.
De købte udnyttelsesrettigheder til det enkelte billede gælder kun i Danmark, med mindre andet er aftalt.
Ved al offentliggørelse skal Odense Bys Museer/fotografnavn anføres i bylinen.
Billederne må kun anvendes én gang til det på forhånd aftalte formål. Billederne må ikke videresælges kopieres eller overdrages til tredjemand uden samtykke fra Odense Bys Museer.
Redaktionelle billeder må ikke udsættes for sammenklipning, sammenkopiering eller elektronisk manipulation uden Odense Bys Museers tilladelse.
Med mindre andet aftales med Odense Bys Museer, skal køberen fremsende specificeret opgørelse over billedernes anvendelse samt dokumentation herfor – f.eks. i form af et eksemplar af publikationen.
Ved genoptryk af bøger betales 25% af den aktuelle billedpris.
Billeder fra Odense Bys Museers database må ikke anvendes til følgende
Billederne må ikke anvende til emner af sensitiv karakter som f.eks. racisme, misbrug og politik mv. I tvivlstilfælde kontakt venligst Odense Bys Museer for accept.
Overtrædelse af ovenstående bestemmelser sker på købers eget ansvar og kan på ingen måde gøre Odense Bys Museer ansvarspådragende.
Køber af billeder fra Odense Bys Museers billeddatabase bærer selv det fulde ansvar for anvendelse og offentliggørelse af fotos, der måtte krænke tredjemands rettigheder eller ære. Køber bærer således også det fulde ansvar for uberettiget brug af billeder fra Odense Bys Museers billeddatabase. Odense Bys Museer kan til enhver tid fjerne billeder fra databasen, såfremt der opstår tvivl om brugsret og ophavsret. I så fald må disse billeder ikke anvendes mere.
Betaling
Alle priser er angivet inklusiv moms i danske kroner og fremgår altid opdateret af Odense Bys Museers hjemmeside: xxx.xxxxxx.xxxxxx.xx.
Betalingskrav sker ved fremsendelse af faktura fra Odense Bys Museer. Refusion af stedfunden betaling for ikke-anvendte billeder kan ikke finde sted. Ejendomsret og overdragelse af rettigheder
Ved køb og rettidig betaling af billeder fra Odense Bys Museers database overgår brugsrettigheder til køberen i overensstemmelse med de indgåede aftaler. De til køberen overdragne rettigheder kan ikke på noget tidspunkt overdrages til tredjemand. Billederne må således ikke videresælges, kopieres eller videregives til tredjemand.
Odense Bys Xxxxxx forbeholder sig retten til at offentliggøre bestilte billeder på sin hjemmeside. Der opnås således ikke eneret på brug af billeder.
Copyright information
Copyright Odense Bys Museer. Alle fotografier er Odense Bys Museers ejendom. Fotografier er beskyttet efter ”Lov om ophavsret”.
Det er ikke tilladt at reproducere, lagre eller manipulere et fotografi uden Odense Bys Museers skriftlige tilladelse. Undtaget er billeder offentliggjort under en Creative Commons licens.
”Lov om ophavsret” tillader efter § 2 stk. 2 nr. 4 ikke kopiering af værker i digitaliseret form. Digitaliserede billeder omfattes af lovens § 2 om eneret, kopiering til privat brug er ulovlig uden fotografens specifikke tilladelse.
Læs evt. nærmere på xxx.xxxxxxxxx.xx eller kontakt os, hvis du er i tvivl.
Overtrædelse af ovenstående vil medføre et sagsanlæg fra Odense Bys Museer.
Mangler:
I tilfælde hvor der måtte konstateres fejl eller mangler ved køb af billeder fra Odense Bys Museer, kan Odense Bys Museer alene og maksimalt tilpligtes erstatning med et beløb svarende til pågældende produkts værdi eller den pågældende ydelses fakturaværdi. I øvrigt er de almindelige erstatningsretslige regler for området gældende.
Odense Bys Museer hæfter ikke for driftstab, avancetab eller anden indirekte tab i anledning af aftalen, herunder indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelser eller mangler ved det solgte billede.
Eventuelle reklamationer over for Odense Bys Museer skal meddeles skriftligt inden 30 dage efter modtagelse af produktet eller ydelse fra Odense Bys Museer. Reklameres der ikke rettidigt, fortabes retten til påberåbelsen af den pågældende fejl eller mangel.
Odense Bys Museer er forpligtet til at afhjælpe en mangel eller fejl, såfremt dette kan ske inden for rimelig tid.
Lovvalg og værneting
Dansk lovgivning, herunder købeloven finder anvendelse på nærværende aftale i det omfang retstilstanden ikke er fastlagt i aftalens tekst eller i nærværende køb-, salgs og leveringsbetingelser.
Enhver eventuel tvist vedrørende nærværende aftales fortolkning eller vilkårenes opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for Retten i Odense som første instans. Retssproget er i alle tilfælde dansk.