Nordvestjyllands Brandvæsen
Betingelser for modtagelse af alarmer
Automatiske Brandbeskyttelsesanlæg (ABA)
Nordvestjyllands Brandvæsen
Februar 2021
Indhold
Bilag A: Eksempel på Tilkørselsplan 10
Bilag B: Signaturer til kørselsplan 11
Nordvestjyllands Brandvæsen varetager myndighedsbehandlingen og administrationen af de automatiske brandalarmeringsanlæg i Skive, Lemvig, Holstebro og Struer Kommuner.
Ved alarmoverføring fra automatiske brandalarmeringsanlæg til den vagtcentral som Nordvestjyllands Brandvæsen er koblet op på, indgår anlægsejeren en tilslutningsaftale med Nordvestjyllands Brandvæsen. Dette gælder, uanset om det er et myndighedskrævet anlæg eller et frivilligt anlæg.
Nærværende ”Betingelser for redningsberedskabets modtagelse af alarmer” med tilhørende bilag er gældende for tilslutningsaftalen. Betingelserne kan suppleres med specifikke vilkår efter Nordvestjyllands Brandvæsens nærmere vurdering i det konkrete tilfælde. Supplerende vilkår vil fremgå af en separat godkendelse fra Nordvestjyllands brandvæsen.
Aftalegrundlaget omfatter følgende hoveddokumenter:
• Alarmforholdsordre
• Tilslutningsaftale for alarmovervågning
• Betingelser for redningsberedskabets modtagelse af alarmer
• Evt. supplerende vilkår (fastsættes i det konkrete projekt)
2.1 Definition
Ved automatiske brandalarmeringsanlæg forstås anlæg, der er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med den på installationstidspunktet valgte godkendte projekteringsstandard og tilhørende godkendelse.
2.2 Forskrifter og brandtekniske vejledninger
Anlæg skal udføres, kontrolleres og vedligeholdes i henhold til de til enhver tid gældende vejledninger i henhold til bygningsreglementets bestemmelser.
2.3 Installation og vedligehold
Automatiske brandalarmeringsanlæg skal installeres, og vedligeholdes af en installatør, som er godkendt og certificeret til at installere anlæg efter den standard, anlægget er godkendt efter, herunder at der anvendes godkendte komponenter og systemer.
2.4 Inspektion
Automatiske brandalarmeringsanlæg skal inspiceres årligt af et inspektionsfirma, der er akkrediteret til inspektion af DANAK i henhold til DS/EN ISO/IEC 17020:2012. Kopi af inspektionsrapport skal fremsendes til Nordvestjyllands Brandvæsens på xxxxxxxx@xxxxxxxx.xx.
2.5 Alarmer
Alarmoverføringen omfatter følgende signaler:
• Alarm
• Fejlmeldinger (selekteres i fejl på anlæg og fejl på Alarm Nettet)
Normal opsætning i Nordvestjyllands brandvæsens Vagtcentrals dækningsområde er alarm på zone 1 og fejl på zone 8. Anden opsætning kan i særlige tilfælde kræves af Nordvestjyllands Brandvæsen.
2.6 Alarm Nettet
Teleselskabernes betingelser for tilslutning til Alarm Nettet skal overholdes.
2.7 Særlige forhold
Særlige forhold (f.eks. etapevis etablering, fritagelse for overvågning af enkelte rum).
Enhver afvigelse i forhold til gældende forskrifter og brandtekniske vejledninger skal, forud for anlæggets etablering, godkendes af byggemyndigheden eller Nordvestjyllands Brandvæsen, Myndighedsafdelingen. I førstnævnte tilfælde skal godkendelsen bekræftes skriftligt over for Nordvestjyllands Brandvæsen, hvorefter det indgår som bilag til aftalen om alarmoverføring.
3.1 Andre signaler
Nordvestjyllands Brandvæsen, kan stille krav om, at der skal alarmoverføres flere brandsignaler fra anlægget.
3.2 Tilkørselsplan
Anlægsejeren skal sikre, at der til Nordvestjyllands Brandvæsen, fremsendes en tilkørselsplan i A4 format i en elektronisk udgave (PDF), med tydelig angivelse af samtlige adgangsdøre, placering af anlæggets betjeningsudstyr samt placering af nøgleboks, brandsektionsadskillelser, udløsetryk for brandventilation mv. (Se eksempel i bilag A).
3.3 O-planer
Anlægsejeren skal tilsikre, at der til enhver tid er to sæt opdaterede O-planer ved ABA skabet .
3.4 Placering af anlæggets betjeningsudstyr og blitzblink mv.
Placeringen af anlæggets betjeningsudstyr skal ske efter nærmere aftale med Nordvestjyllands Brandvæsen. Betjeningsudstyret skal placeres på et synligt og tilgængeligt sted i den naturlige adgangsvej f.eks. i en reception, vindfang, sprinklercentral eller lignende.
Der skal opsættes rød blitz i forbindelse med nøgleboksen. Blitzen skal placeres, så den tydeligt kan ses fra brandvæsnets naturlige adgangsvej. I enkelte tilfælde vil det være nødvendigt at opsætte mere end en blitz.
3.5 Nøgleboks
Ved døren, der fra det fri fører ind til anlæggets betjeningsudstyr, skal der opsættes en nøgleboks i Nordvestjyllands Brandvæsens nøglesystem.
Nøgleboksen skal indeholdende en hovednøgle til virksomheden/ institutionen.
Ved hovednøgle forstås en nøgle, der giver adgang til samtlige døre i de dækkede områder. Nøgleboksen skal placeres 1,0 - 1,6 m over terræn. Der må ikke være riste/brønde indenfor 1 meter under nøgleboksen.
Ved porte og lignende i adgangsvejen til ejendommen skal der efter nærmere aftale med Nordvestjyllands Brandvæsen, opsættes en forsikringsgodkendt nøgleboks.
Opsætning af nøgleboksen skal foretages af anlægsejeren efter nærmere aftale med Nordvestjyllands Brandvæsen. De med nøgleboksen forbundne udgifter (nøgleboks, evt. tilslutning til tyverialarm m.v.) afholdes af anlægsejeren.
Det er anlægsejerens pligt og ansvar, at der til enhver tid forefindes de(n) korrekte nøgle(er) i nøgleboksen.
Nordvestjyllands Brandvæsen, påtager sig ikke noget ansvar for 3. persons
eventuelle misbrug af nøgleboksen med tilhørende nøgler. Det er anlægsejerens ansvar at nøgleboksen installeres i henhold til forskrifterne.
Nordvestjyllands Brandvæsen anbefaler, at nøgleboksen er overvåget af hensyn til beskyttelse af virksom- hedens værdier mod tyveri. Hvis nøgleboksen overvåges, skal den som udgangspunkt overvåges via ABA centralen. Alternativt kan nøgleboksen tilsluttes anlægsadressens tyverialarm. Dette skal fremgå tydeligt på ABA central. En tilslutning til tyverialarm vil ikke pålægge Nordvestjyllands Brandvæsen, udgifter ved brug af nøgleboks i forbindelse med en alarm.
3.6 Adgangsveje
Adgangsvejene til anlæggets betjeningsudstyr skal afmærkes forskriftsmæssigt efter nærmere aftale med Nordvestjyllands Brandvæsen.
3.7 Betjeningsinstruks mv.
Ved anlæggets betjeningsudstyr skal der opsættes en kortfattet instruks for Nordvestjyllands Brandvæsens betjening af anlægget. Instruksen skal forelægges Nordvestjyllands Brandvæsen for godkendelse. De/den driftsansvarlige har ansvaret for at resætte brandalarmeringsanlægget umiddelbart efter enhver alarm.
3.8 Overvågning af loftsrum
Såfremt overvågning af loftrum finder sted, skal der monteres loftslemme i et sådant omfang, at der ikke forekommer områder, som vil være vanskeligt tilgængelige. Loftslemme skal have en fri åbning på minimum l = 0,9 m. og b = 0,6 m. og være forsynet med solid, fastmonteret saksestige eller almindelig stige. Hvis lemmen er aflåst, skal der i umiddelbar nærhed forefindes værktøj til at åbne lemmen med.
3.9 Nedhængte lofter mv.
Såfremt der forefindes eller etableres nedhængte lofter, installationsgulve eller lignende, hvorover/ hvorunder hulrum kræves overvåget, skal der umiddelbart under/over hver detektor eller lignende forefindes/etableres en let nedtagelig/oplukkelig plade/lem. Plade/lem skal være markeret tydeligt med forskriftsmæssig skiltning ”Brand” eller lignende. Såfremt der finder overvågning sted af andre hulrum, f.eks. installationsskakte, skal der etableres adgangslemme. Skjulte detektorer eller lignende skal tydeligt fremgå af O-planerne.
3.10 ABDL-anlæg
Såfremt der etableres ABDL-anlæg som integreret del af ABA-anlæg, skal anlægsopbygningen aftales med Nordvestjyllands Brandvæsen. Ved decentrale ABDL-anlæg skal detektorer mærkes tydeligt ”ABDL”.
3.11 Alarmtransmissionsudstyret
Udstyr for alarmtransmission af alarm- og fejlsignaler mellem brandalarmeringsanlæg og Nordvestjyllands Brandvæsen, skal udføres med udstyr certificeret i henhold til DS/EN 54-21.
3.12 Service
Alarmterminalen og de tilhørende forbindelser til brandalarmeringsanlæggets betjeningsudstyr samt til telefonselskabets monopolskillepunkt skal installeres og serviceres af et godkendt firma med en certificeret installatør.
3.13 Xxxxx alarmer
Er der på lokaliteten monteret andre alarmer, skal der ved ABA-centralen være mulighed for at afbryde lydgivere.
3.14 Røgkanoner
Installation af røgkanoner i overvågede afsnit må kun ske efter nærmere aftale med Nordvestjyllands Brandvæsen og i øvrigt i overensstemmelse med gældende bestemmelser.
3.15 Lydgivere
Hvor ABA-centralen er placeret må der ikke forefindes sirener eller andre lydgivere fra f.eks. tyverialarmer o. lign.
3.16 Varslingsanlæg
Figur 1, Nøgleboks ved ABA central med nøgle for betjening
For varslingsanlæg skal der ved ABA-centralen anbringes en nøgleafbryder for start/stop af varsling i hele bygningen. Nøglen til afbryderen for varslingsanlæg skal være anbragt i et aflåst skab, eller i nøgleboksen.
Nøgle for betjening af ABA central skal være placeret i en aflåst nøgleboks, eksempelvis som vist på figur 1, for at undgå utilsigtet afbrydelse af varsling, samt for at sikre mod reetablering af ABA anlæg uden Nordvestjyllands Brandvæsens accept. Øvrige løsninger skal godkendes af Nordvestjyllands Brandvæsen.
3.17 Sprinkling
Ved hver alarmventil skal der på hovedrøret over alarmventilen monteres rødt flash/lampe, der aktiveres ved udløsning af de pågældende alarmventilers gruppe(r) i brandcentralen. Flash/lampe skal være aktiv indtil anlæg igen er resat.
Hvor sprinklercentral anbringes særskilt fra ABA-centralen skal denne markeres med gul flash over dør til sprinklercentral.
3.18 Poll
Start/stop poll samt afprøvning af alarmtransmissionen foretages i samråd med anlægsinstallatøren og skal aftales forud med Nordvestjyllands Brandvæsens vagtcentral. Det er en forudsætning for afprøvning af alarmtransmissionen, at Nordvestjyllands Brandvæsen har modtaget tilslutningsaftale og kontaktpersonliste i udfyldt og underskrevet stand.
3.19 Endelig alarmoverføring
Senest en uge forud for endelig alarmoverføring til Nordvestjyllands Brandvæsens vagtcentral skal følgende dokumenter fremsendes:
• Alarmforholdsordre i udfyldt og underskrevet stand
• Tilslutningsaftale om alarmovervågning i udfyldt og underskrevet stand
• Godkendt 1. gangs inspektionsrapport fra inspektionsfirma der er akkrediteret til inspektion af DANAK iht. DS/EN ISO/IEC 17020:2012
• Tilkørselsplan jf. pkt. 3.2
• O-planer foreligger ved ABA skabet jf. pkt. 3.3
• Aftale om ilægning af hovednøgle(r) i nøgleboks(e)
• GPS-koordinat på placering af centraludstyr (UTM32N – ETRS89)
Såfremt der ikke er sikkerhed for, at en af de ansvarlige kontaktpersoner kan træffes på ethvert tidspunkt, skal der oplyses navn og telefonnummer på døgnbemandet vagtcentral/servicefirma, som ud fra en forud fastlagt instruks, kan foretage sig det videre fornødne efter tilkald.
Alarmoverføringen kan alene idriftsættes endeligt efter en endelig godkendelse fra Nordvestjyllands Brandvæsen.
4.1 Første gangs inspektion
Det automatiske brandalarmeringsanlæg skal forinden bygningen tages i brug, jf. pkt. 3.14, godkendes af et inspektionsfirma, der er akkrediteret til inspektion af DANAK i henhold til DS/EN ISO/IEC 17020:2012. Inspektionsfirmaet skal have kendskab til nærværende ”Betingelser for redningsberedskabets modtagelse af alarmer” samt Nordvestjyllands Brandvæsens godkendelse (supplerende vilkår).
4.2. Inspektion
Anlægsejeren skal tilsikre, at det automatiske brandalarmeringsanlæg bliver inspiceret 1 gang årligt af et inspektionsfirma, der er akkrediteret til inspektion af DANAK i henhold til DS/EN ISO/IEC
17020:2012. Anlægsejer er ansvarlig for, at eventuelle fejl og mangler nævnt i inspektions-rapporten bliver rettet hurtigst muligt.
4.3. Servicering
Anlægsejeren skal tilsikre, at det automatiske brandalarmeringsanlæg serviceres af en af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts (DBI) godkendte installatør, der er godkendt til det pågældende system. Serviceringsterminerne skal være i overensstemmelse med det for anlægget gældende.
4.4. Driftsinstruktion
For at Nordvestjyllands Brandvæsen kan godkende det automatiske brandalarmeringsanlæg, skal anlægsinstallatøren dokumentere, at anlægsejeren og dennes særligt udpegede ansvarlige person er instrueret i driften, betjeningen og kontrollen af anlægget (jf. Retningslinje 005 for automatiske brandsikringsanlæg). Det skal ligeledes dokumenteres, at anlægsejeren er bekendt med nærværende ”Betingelser for redningsberedskabets modtagelse af alarmer” samt Nordvestjyllands Brandvæsen godkendelse (supplerende vilkår).
4.5. Information af medarbejdere
Det er anlægsejerens ansvar at informere medarbejderne i virksomheden/institutionen om det automatiske brandalarmeringsanlægs funktion og virkemåde samt i relation hertil de forholdsregler, der skal iagttages for at forebygge utilsigtede alarmer (blinde alarmer) jf. pkt. 6.3.
4.6. Forebyggelse af blinde alarmer
Prøver på anlægget og arbejder ved, eller i nærheden af det automatiske brandalarmeringsanlæg, må ikke foretages, før anlægsejeren har sikret, at dette ikke vil medføre utilsigtede alarmer.
4.7. Afprøvninger
Anlægsafprøvninger skal gennemføres i overensstemmelse med anlæggets betjeningsvejledning, dog skal anlægsejeren gennemføre mindst 1 afprøvning hver 3. måned med alarmoverføring til vagtcentralen. Alle afprøvninger af alarmoverføringen skal aftales med vagtcentralen.
4.8. Til- og frakoblinger
Til- og frakoblinger af alarmoverføringen til Nordvestjyllands Brandvæsens vagtcentral kan alene foranlediges af anlægsejeren eller dennes særligt udpegede ansvarlige person (jf. pkt. 3.14 og 4.4). Frakoblinger af anlægsdele og anlægsafsnit skal indskrænkes til det mindst mulige såvel i tid som i omfang.
I tilfælde af anlægsudkoblinger, frakoblinger og afbrydelser af alarmforbindelsen til vagtcentralen skal anlægsejeren etablere skærpet opsyn på virksomheden / institutionen.
Ved myndighedskrævede automatiske brandalarmeringsanlæg kan der blive stillet krav om, at der på anlægsejerens foranstaltning etableres en runderende vagt. Myndighederne kan stille særlige krav til denne
vagt, som i hvert enkelt tilfælde skal godkendes. Opmærksomheden henledes på ”Retningslinje 005 for automatiske brandsikringsanlæg”. Omkostningerne hertil er myndighederne uvedkommende.
Nordvestjyllands Brandvæsen er ikke ansvarlig for telefonselskabernes eventuelle afbrydelse af alarm- overføringen til Nordvestjyllands Brandvæsens vagtcentral.
Nordvestjyllands Brandvæsen forbeholder sig ret til at foranledige frakobling af alarmoverføringen fra et automatisk brandalarmeringsanlæg, såfremt anlæggets drifts- og vedligeholdelsestilstand skønnes uforsvarligt, eller såfremt andre forhold af bygnings- eller sikkerhedsmæssig karakter tilsidesættes.
Ved et myndighedskrævet, automatisk brandalarmeringsanlæg vil en frakobling bevirke, at ejendommen ikke længere lovligt ville kunne anvendes.
6.1 Etableringsomkostninger
Udgifterne til etableringen af et automatisk brandalarmeringsanlæg - herunder afgiften til Alarm Nettet samt alarmoverføringen til Nordvestjyllands Brandvæsens vagtcentral – påhviler anlægsejeren.
Til dækning af udgifter i forbindelse med etablering af alarmoverføring, betaler anlægsejeren en tilslutningsafgift som faktureres af vagtcentralen.
6.2 Pris og betaling
Anlægsejer betaler en årlig abonnementsafgift pr. anlæg for alarmoverføring. Abonnementet betales forud pr. kalenderår. Ved etablering af nye anlæg opkræves abonnement for årets resterende kvartaler.
Afgifterne har hjemmel i Beredskabslovens §23a, senest ændret ved lov nr. 634 af 8. juni 2016. Afgifterne kan en gang årligt reguleres i henhold til den Kommunale budgetvejledning udmeldt af KL. Pristalsreguleringen består af det til enhver tid gældende samlede, vægtede indeks for den kommunale pris- og lønudvikling.
6.2 Opsigelse af abonnement
Anlægsejere kan frit opsige abonnementet, såfremt brandmyndigheden kan give tilladelse til dette. Der ydes ikke refusion i tilslutningsafgiften eller den årlige afgift i tilfælde af nedlæggelse af anlæg.
Nordvestjyllands Brandvæsen kan til enhver tid ophæve et abonnement, hvis anlægsejer misligeholder abonnementet. Det kan eksempelvis være, hvis anlægsejer ikke betaler abonnement.
6.3 Blinde alarmer
For udrykning til blinde alarmer fra anlægget, betales fra anlægsejeren et gebyr til dækning af Nordvestjyllands Brandvæsens udgifter i forbindelse med udrykningen.
Ved en blind alarm fra anlægget forstås en automatisk tilkaldelse af Nordvestjyllands Brandvæsen, uden der er brand eller tilløb til brand.
Enhver afvigelse i forhold til nærværende ”Betingelser for redningsberedskabets modtagelse af alarmer” med tilhørende bilag, gældende forskrifter og brandtekniske vejledninger skal godkendes forud for anlæggets etablering og bekræftes skriftligt af Nordvestjyllands Brandvæsen. Godkendelsen indgår som bilag til aftalen om alarmoverføring.
Det er anlægsejerens ansvar, at det automatiske brandalarmeringsanlæg til stadighed opfylder de krav og normer, der fremgår af nærværende ”Betingelser for redningsberedskabets modtagelse af alarmer” med tilhørende bilag, samt Nordvestjyllands Brandvæsens godkendelse (supplerende vilkår).
Det er anlægsejerens ansvar:
• At forholdsordren opdateres ved ændringer, herunder nye kontaktpersoner, telefonnumre x.x.Xx der til enhver tid forefindes de(n) korrekte hovednøgle(r) i nøgleboksen(e)At vagtcentralen underrettes om ejerskifte
Anlægsejeren er ansvarlig for alle skader, der måtte opstå – direkte eller indirekte – som følge af manglende opfyldelse af ovennævnte krav.
Nordvestjyllands Xxxxxxxxxx påtager sig alene at reagere på modtagne signaler.
Nordvestjyllands Brandvæsen kan ikke gøres erstatningsansvarlig for skader, der påføres anlægsejerens ejendom i forbindelse med udførelsen af Nordvestjyllands Brandvæsens arbejde, hverken i form af driftstab, tidstab, avancetab eller andre direkte eller indirekte tab.
Ethvert ansvar for, på hvilken måde anden parts vagtcentral/servicefirma/entreprenør reagerer på alarmer
– og eventuelle andre signaler – er Nordvestjyllands Brandvæsen uvedkommende.
Anmodning om nedlæggelse af automatisk brandalarmeringsanlæg med alarmoverføring til Nordvestjyllands Brandvæsen skal ske ved henvendelse til Nordvestjyllands Brandvæsen på xxx@xxxxxxxx.xx.
Anlægsejer er ansvarlig for nedlæggelse af alarmnets forbindelsen hos TDC.
Der ydes ikke refusion/tilbagebetaling af abonnement ved nedlæggelse af anlæg, jfr. tidligere punkt 6.2.
Anmodning om overdragelse af automatisk brandalarmeringsanlæg med alarmoverføring til Nordvest- jyllands Brandvæsen skal ske ved henvendelse til vagtcentralen.
Anmodningen skal udfyldes af nuværende anlægsejer. Der ydes ikke refusion/tilbagebetaling ved ejerskafte.
Bilag A: Eksempel på Tilkørselsplan
Bilag B: Signaturer til kørselsplan