KØBSTILBUD/KØBSAFTALE
KØBSTILBUD/KØBSAFTALE
Købstilbud: Så længe tilbuddet kun er underskrevet af køber, er det at betragte som et købstilbud. Købsaftale: Når aftalen er underskrevet af begge parter, er der tale om en købsaftale.
Tilbud skal afgives skriftligt, angive et fast beløb og være uden forbehold. Tilbuddet skal fremsendes med en udskrift af dette dokument som købstilbud i sin helhed. Dokumentet skal være under- skrevet på side 1 og 9.
Undertegnede |
Underskrift |
Underskrift |
Navn(e) |
|
|
Adresse |
|
|
Postnr. og by |
|
|
CVR |
| |
Xxx.xx. |
|
|
|
|
Adresse | Matrikel nr. | Størrelse/m² | Pris (Købesumsfordeling) |
Kløvermarken 2 | 7gd Klovborg By, Klovborg | 928 m² | 175.000 kr. |
Kløvermarken 4 | 7gc Klovborg By, Klovborg | 915 m² | 141.000 kr. |
Kløvermarken 6 | 7gb Klovborg By, Klovborg | 1.034 m² | 175.000 kr. |
Kløvermarken 8 | 7ga Klovborg By, Klovborg | 1.022 m² | 158.000 kr. |
Kløvermarken 10 | 7fø Klovborg By, Klovborg | 914 m² | 137.000 kr. |
Samlet mindstepris i alt | 786.000 kr. |
der er bekendt med udbudsmaterialet samt de vilkår, der stilles i dette materiale, tilbyder herved Ikast-Brande Kommune at købe grundene samlet og til minimum den fastsatte mindstepris:
Købesummen (tilbuddet) beløber sig til kr. kontant inkl. moms
Kr. (i tal)
Skriver i kroner
Overtagelsesdagen er sat til (dato) 15. juli 2021.
Der gøres opmærksom på følgende:
Ikast-Brande Kommune er ikke forpligtet til at sælge
Købstilbud skal afgives skriftligt og som et fast beløb
Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted
Byrådet kan forkaste alle indkomne tilbud
Vilkår for overdragelsen er beskrevet på efterfølgende sider.
INDHOLD
1. BETINGELSER FOR SALG I/UDEN FOR BUDRUNDE 3
1.1. SALG I BUDRUNDE 3
1.2. SALG UDEN FOR BUDRUNDE 3
2. BYGGEMODNING 3
3. GRUNDENE 4
4. OVERTAGELSESDAG 4
5. REFUSION 4
6. KØBESUMMENS BETALING 4
7. JORDBUNDSFORHOLD 5
7.1. FORURENING 5
7.2. GEOTEKNISKE JORDBUNDSUNDERSØGELSER 5
7.3. VED VIDERESALG AF GRUNDENE ER FØLGENDE GÆLDENDE 6
8. SKELPÆLE/NABOAREAL 6
9. ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER 7
10. XXXX, STIER M.V 7
11. FORSYNING OG TILSLUTNINGSBIDRAG 7
11.1. KLOAK- OG RENSNINGSANLÆG 8
11.2. VANDFORSYNING 8
11.3. VARMEFORSYNING 8
11.4. EL 8
11.5. EVT. TILSLUTNING TIL BREDBÅND/ANTENNEFORENING 8
12. FORTRYDELSESRET 8
13. TINGLYSNING AF SKØDE 9
14. BILAG 9
15. UNDERSKRIFTER 9
1. BETINGELSER FOR SALG I/UDEN FOR BUDRUNDE
1.1. SALG I BUDRUNDE
De 5 grunde udbydes til salg for højeste bud over mindsteprisen, der er fastsat til 786.000 kr.
De tilbud, Ikast-Brande Kommune modtager fra tidspunktet for første annoncering på Grundsalgs hjemmeside, der er den 24. juni 2021 og indtil den 9. juli 2021, kl. 11.00 indgår i en lukket budrunde.
Vi gør opmærksom på, at bud afgivet pr. e-mail ikke opfylder de retlige krav for et lukket tilbud, fordi de kan have været alment tilgængelige på Rådhuset. Tilbud afgivet pr. e-mail vil derfor ikke blive taget i betragtning ved budgivningen.
Bemærk, at grunde, der købes i budrunde, skal have overtagelsesdato den 15. juli 2021. Det er ikke muligt at udskyde overtagelsesdagen. Det er ej heller muligt at annullere handlen. Se punkt 6.
Købstilbud indsendes i lukket kuvert til
Ikast-Brande Kommune, Grundsalg, Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Ikast mrk. "Kløvermarken".
Ikast-Brande Byråd har fastsat følgende procedure for salget:
Tilbud under mindsteprisen vil ikke komme i betragtning.
Hvis der kun er én tilbudsgiver, og dette tilbud svarer til mindsteprisen eller er højere, sælger vi denne grund til den pågældende tilbudsgiver.
Hvis vi modtager ens tilbud på samme grund fra flere tilbudsgivere, indbyder vi de pågældende tilbudsgivere til at sende nyt tilbud på samme grund, og vi oplyser antallet af tilbudsgivere.
Salget starter torsdag den 9. juli 2021, kl. 11.00 på grundlag af indkomne tilbud. Er der ikke indkommet tilbud ved tilbudsfristens udløb, vil det være muligt at byde – mindst den anførte mindstepris – indtil salg har fundet sted.
Når meddelelse om sælgers godkendelse af købstilbud er kommet frem til tilbudsgiver, udgør dette dokument købsaftalen vedrørende grunden.
1.2. SALG UDEN FOR BUDRUNDE
Grundene sælges kun samlet i dette udbud. Sælges de ikke, udbydes de enkelte grunde efterføl- gende til salg i et nyt udbud, og sælges til den af Byrådet godkendte mindstepris.
Køb sker ved, at købstilbud indsendes til Ikast-Brande Kommune, Grundsalg.
Når meddelelse om sælgers godkendelse af købstilbud er kommet frem til tilbudsgiver, udgør dette dokument købsaftalen vedrørende grundene.
2. BYGGEMODNING
Sælger oplyser, at der udstykningen på udbudstidspunktet er byggemodnet.
3. GRUNDENE
Grundene overdrages, således som den er og forefindes og som beset og antaget af køber. Jord- bundsforholdene er nærmere beskrevet under punkt 7.
Grundene overdrages med eventuelle værende hegn og beplantninger og med de rettigheder, byr- der og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælger og tidligere ejere uden ansvar fra sælgers side af nogen art, bortset fra vanhjemmel efter loven.
Med hensyn til servitutter og andre byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen, hvorved be- mærkes, at der blandt andet er eller vil blive tinglyst følgende servitutter, hvilket køber accepterer:
Lokalplan nr. 3.07 Områder til boligformål ved Kløvermarken i Klovborg er gældende for områ- det.
Der er en sløjfet brønd på Kløvermarken 8.
På Kløvermarken 6 og 8 er der den 21. april 2008 tinglyst servitut om regnvandsledning.
4. OVERTAGELSESDAG
Overtagelsesdagen fremgår af side 1, og grundene henligger fra denne dato for købers regning og risiko i enhver henseende.
Overtagelsesdagen fastsættes efter aftale mellem køber og sælger, dog senest 15. juli 2021.
Køber er indforstået med, at byggeriet tidligst kan påbegyndes, når grunden er betalt, og der er givet en byggetilladelse.
5. REFUSION
Der udfærdiges ikke refusionsopgørelse. Køber modtager opkrævning på ejendomsskat direkte fra Ikast-Brande Kommune.
6. KØBESUMMENS BETALING
Når denne aftale er underskrevet af begge parter, er der tale om en købsaftale. Købesummen skal betales kontant pr. overtagelsesdagen.
Vær opmærksom på, at hvis grunde som er købt i budrunde, kan handlen ikke annulleres.
UDFYLDES AF IKAST-BRANDE KOMMUNE, GRUNDSALG | |
Købesummen er fastsat til | kr. |
Skriver | kr. |
Købesummen uden moms udgør | kr. |
Betalingsdato |
Når Ikast-Brande Kommune har registreret indbetaling af hele købesummen, vil det endelige skøde blive tinglyst.
7. JORDBUNDSFORHOLD
Grundene overtages, som den er og forefindes.
Såfremt køber afbryder eksisterende dræn på grunden, skal drænet omlægges forsvarligt. Større omlægninger af dræn vil kræve tilladelse efter vandløbsloven. I sådanne tilfælde skal der rettes henvendelse til Ikast-Brande Kommune, Natur og Vandløb.
7.1. FORURENING
Sælger er ikke bekendt med, at der på grundene skulle være opbevaret eller nedgravet kemikalier eller andre forurenende stoffer, der kan medføre krav fra miljømyndigheder om foretagelse af af- hjælpende foranstaltninger. Grundene er ikke kortlagt efter lov om forurenet jord.
Overdragelsen sker uden ansvar for sælger, og køber kan således ikke rejse erstatningskrav eller kræve forholdsmæssigt afslag i købesummen, såfremt det viser sig, at grunden er forurenet, her- under lettere forurenet.
Køber har dog ret til at træde tilbage fra handelen senest 3 uger efter overtagelsesdagen, såfremt det viser sig, at det er et myndighedskrav, at der skal ske hel eller delvis oprensning af arealet, før det kan anvendes til boligformål. Ingen af parterne kan i den anledning rejse krav mod den anden part.
7.2. GEOTEKNISKE JORDBUNDSUNDERSØGELSER
Sælger har ladet foretage geotekniske jordbundsundersøgelser, jf. rapport af 16. januar 2007 fra Xxxxxx Xxxxxxxxx A/S. Der er foretaget 1 boring pr. grund
Køber opfordres til at få foretaget geotekniske jordbundsundersøgelser, hvor huset skal placeres.
Hvis det viser sig, at der er problematiske jordbundsforhold, yder Ikast-Brande Kommune under visse betingelser og efter en konkret vurdering kompensation for nødvendige udgifter til ekstrafun- dering. Ved ekstrafundering forstås fundering ud over et normal fundament til ca. 0,9 m under ter- ræn eller ekstrafundering under normalt kælderfundament, der skyldes jordbundsforholdene.
Køber afholder selv de første 25.000 kr. inkl. moms til ekstra funderingsomkostninger, forholdet omkring ekstrafundering behandles pr. grund, uagtet at grundene i nærværenden købsaftale er er- hvervet i et samlet køb.
Kommunens kompensationstilbud kan ikke overstige grundens salgspris ekskl. tilslutningsafgifter.
I opgørelsen af ekstra funderingsomkostninger indgår købers udgifter til jordbundsundersøgelser. Det er en betingelse for udbetaling af kompensation for ekstrafundering, at
køber for egen regning får foretaget jordbundsundersøgelser af anerkendt firma med ek- spertise i geotekniske undersøgelser efter aftale med sælger,
undersøgelserne gennemføres, inden fundamentet støbes,
den geotekniske rapport afleveres til sælger sammen med overslagspriser over udgifter til ekstrafundering. Sælger forbeholder sig ret til at få foretaget yderligere undersøgelser, be- regninger m.v. på købers regning,
byggeriet ikke igangsættes, før sælger har gennemgået materialet, og det fremsendte kompensationstilbud er godkendt af køber.
Kompensationsbeløbet for ekstra funderingsomkostninger vil tidligst blive udbetalt, når soklen er støbt.
Der ydes kun kompensation for ekstra funderingsomkostninger for det byggeri, som opføres umid- delbart efter overtagelsen af grunden og ikke for senere om- og tilbygninger.
Hvis køber ikke kan acceptere det tilbud, som sælger fremsætter, som kompensation for problema- tiske jordbundsforhold, forpligter sælger sig til at tilbyde at tilbageskøde grunden på nedenfor be- skrevne vilkår. Sælger refunderer købers udgifter til jordbundsundersøgelser, der overstiger
25.000 kr. inkl. moms.
Vilkår for tilbageskødning
Tilbageskødning af grunde, der skal overdrages til Ikast-Brande Kommune uden pantehæftelser af nogen art, skal ske uden udgift for Ikast-Brande Kommune. Ikast-Brande Kommune udarbejder og berigtiger tilbageskødningen. Tilbageskøder betaler tinglysningsafgiften.
Tilbageskødende køber betaler udgifter til grundens reetablering til samme stand som på tidspunk- tet for Ikast-Brande Kommunes afhændelse af grunden til køber samt en fortrydelsesgodtgørelse på 2 % af købesummen til dækning af Ikast-Brande Kommunes udgifter.
Købesummen med fradrag af fortrydelsesgodtgørelse, tinglysningsafgift og udgifter til eventuel re- etablering af grunden udbetales, når adkomst til Ikast-Brande Kommune er tinglyst endeligt og uden retsanmærkninger (uden pantehæftelser og lignende).
Forholdet omkring tilbageskødning behandles pr. grund, uagtet at grundene i nærværenden købs- aftale er erhvervet i et samlet køb.
Det fremhæves udtrykkeligt over for køber, at køber ikke på et senere tidspunkt eller ved om- og/eller tilbygning kan gøre nogen mangelindsigelser gældende over for sælger, det være sig er- statning, forholdsmæssig afslag eller ophævelse.
Køber gøres opmærksom på, at ovennævnte aftale om kompensation KUN gælder den køber, som køber grunden af Ikast-Brande Kommune.
7.3. VED VIDERESALG AF GRUNDENE ER FØLGENDE GÆLDENDE
Ved et efterfølgende videresalg af de 5 grunde, samlet eller enkeltvis, bortfalder Ikast-Brande Kommunes jordbundsgaranti, som er beskrevet ovenfor.
Det betyder, at kommende ejere, som erhverver en eller flere af de i nærværende købsaftale om- handlende grunde, ved en handel som ligger efter dette udbud, ikke har mulighed for at søge kom- pensation ved Ikast-Brande Kommune, for eventuelle problematiske jordbundsforhold.
8. SKELPÆLE/NABOAREAL
Køber skal inden 8 dage efter overtagelsesdagen at regne fremsætte evt. krav om reetablering af skelpæle overfor sælger. Herefter sker reetablering for egen regning.
Det er ikke tilladt at disponere over nabogrunde, grønne arealer og vejarealer med oplag af muld/overskudsjord, byggematerialer, skurvogne, kørsel og lignende.
9. ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER
Museum Midtjylland har foretaget en forundersøgelse, og grundene er frigivet til anlægsarbejde.
Der gøres opmærksom på, at der, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 om museer §§ 25- 27 m.fl., er pligt til straks at anmelde fundne fortidsminder til kulturministeren og hjemmel for samme til at standse allerede påbegyndt byggeri, ligesom bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, skal standse jordarbejdet i det omfang, dette berører et fortidsminde.
I det omfang påbegyndt byggeri standses, kan køber ikke over for sælger gøre mangelindsigelser gældende, hverken erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ophævelse, som følge af, at byggeriet standses. Arealet overdrages altså uden ansvar for sælger også vedrørende dette forhold.
Sælger kan alene henvise køber til at søge erstatning hos Kulturministeren i medfør af foran- nævnte lovbekendtgørelse om museer § 27. Opmærksomheden henledes specielt på lovens § 27, stk. 4-7.
10. XXXX, STIER M.V.
Jf. lokalplan for området, udføres veje i området som private fællesveje. Vedligeholdelse, sneryd- ning m.v. påhviler ejerne af ejendomme i området.
Veje og stier i udstykningsområdet vil først blive færdiggjort, når ca. 80% af grundene er bebyg- gede eller efter byrådets nærmere bestemmelse.
Grundejerforeningens pligt til drift, vedligeholdelse m.v. af bl.a. veje og stier fremgår af lokalpla- nen. Indtil grundejerforeningen er oprettet, varetages dette af de enkelte grundejere i henhold til privatvejslovens bestemmelser. Pligten gælder også frem til færdiggørelsen af området.
Købesummen indeholder bidrag til vej- og stianlæg, herunder belysning i henhold til vejprojekt.
Eventuel højdeforskel mellem grundene og tilgrænsende vej/sti skal udlignes på grundene som an- ført i lokalplanen.
Oplysning om projekterede højder på veje og stier kan fås ved henvendelse til Ikast-Brande Kom- mune, Vej og Natur.
Køber bærer det økonomiske ansvar for eventuel beskadigelse af vej- og stianlæg, der opstår som følge af byggeri på grunden og har pligt til straks at anmelde eventuel beskadigelse til sælger.
Der skal søges om tilladelse til etablering af indkørsel/asfaltrampe ved Ikast-Brande Kommune, Vej og Natur via selvbetjeningsløsning på kommunens hjemmeside. Der kan som udgangspunkt ikke forventes mere end 8 meter vejadgang/indkørsel.
11. FORSYNING OG TILSLUTNINGSBIDRAG
I mindsteprisen er indeholdt følgende afgifter inkl. moms (2007-priser):
Kloak (tilslutningsbidrag) 50.002,29 kr. Fjernvarmeforsyning/Naturgas (basisbidrag) 15.156,25 kr. El (tilslutningsbidrag) 15.125,00 kr.
I alt 80.283,54 kr.
11.1. KLOAK- OG RENSNINGSANLÆG
Der er tilslutningspligt til spildevandssystemet via Ikast-Brande Spildevand A/S,
xxx.xxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxx.xx. Tilslutningsbidrag til kloak i henhold til “Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg - Ikast-Brande spildevand A/S” er indeholdt i købesummen.
Kloaktilslutningsbidraget omfatter 2 kloakstik til hver grund, ét til regnvand og ét til spildevand. Stikledning betales af køber.
Afgift til drift af kloaker og renseanlæg opkræves særskilt og betales af køber over vandaflednings- bidraget i henhold til gældende betalingsvedtægt.
11.2. VANDFORSYNING
Bebyggelsen skal tilsluttes privat fælles vandforsyning fra Klovborg Vandværk, se evt. www.klov- xxxxxxxxxxxxx.xx.
Køber skal selv betale tilslutningsbidrag til vandforsyningsværket.
11.3. VARMEFORSYNING
Bebyggelsen kan tilsluttes kollektiv varmeforsyning/naturgas fra ”Evida”, xxxxx://xxxxx.xx
I købesummen er inkluderet basisbidrag til naturgas (hos Evida) med 15.156,25 kr. inkl. moms (2007-pris).
11.4. EL
I købesummen er inkluderet tilslutningsbidrag.
Kablet er nedlagt af Netselskabet N1. Køber vælger selv el-leverandør.
Køber skal tåle, at der bliver placeret gadelysmaster og skabe til el og fiber i rabatten op mod skel efter forsyningsværkernes/ledningsejernes ønsker. Hvor det er muligt, placeres skabene ved skel mellem grundene. Såfremt køber har behov for at få flyttet gadelysmaster og/eller skabe til el og fiber - og det er muligt - skal det ske for købers regning. Køber skal i givet fald selv kontakte de berørte forsyningsværker/ledningsejere herom.
11.5. EVT. TILSLUTNING TIL BREDBÅND/ANTENNEFORENING
Etableres efter aftale for mellem grundkøber og netudbyder.
Der er ikke etableret fælles modtagelse i området, hvorfor individuelle antenner og paraboler kan opsættes på egen grund på betingelse af, at de ikke er synlige fra nabobebyggelser, offentlige veje og stier.
12. FORTRYDELSESRET
Der er ingen fortrydelsesret.
13. TINGLYSNING AF SKØDE
Udstedelse af og tinglysning af skøde varetages og bekostes af sælger. Tinglysningsafgift vedrø- rende skøde betales af sælger.
14. BILAG Bilag:
Geoteknisk rapport
Måleblad
Lokalplan nr. 3.07 Områder til boligformål ved Kløvermarken i Klovborg er gældende for området.
Tingbogsattester for Kløvermarken 2,4,6,8 og 10, 8765 Klovborg
Servitut lyst den 21. april 2008 om regnvandsledning – Kun på Kløvermarken 6 og 8
Her kan du finde information om, hvordan Ikast-Brande Kommune behandler dine oplysninger i forbindelse med køb af grund:
xxxxx://xxx.xxxxx-xxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxx-xxxxxxxxxx-xx-xxxxxx/xxxxxxxxx
15. UNDERSKRIFTER
Ikast-Brande Kommune, Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast, xxx.xx. 29 18 96 17, sælger hermed til tilbudsgiver/køber.
Dato:
Underskrift tilbudsgiver
Dato:
Accept fra sælger |
|
|
Xx Xxxxxxxxx | Xxxxxxxx Xxxxxxxxx | |
borgmester | kommunaldirektør |
Når meddelelse om sælgers godkendelse af ovenstående købstilbud er kommet frem til tilbudsgiver, udgør dette dokument købsaftalen vedrørende grunden.
Vilkår for dette salg er godkendt af Ikast-Brande Byråd på mødet den 21. juni 2021.